30. september 2004

EM 2004/ 24

 

Forslag til Finanslov for 2005

1. behandling

 

Landsstyrets forslag til Finansloven for 2005 er på mange måder et lovforslag, der gør op med den hidtidige vantænkning og fastholdelse af kendte strukturer, som ellers har været kendetegnende for tidligere tiders finanslove. Og på samme tid er det ligeledes en Finanslov, som - på tværs af partiskel - markerer en ny politisk dagsorden i Grønland, hvilket Demokraterne er meget tilfredse med. Vi håber, at den nye og mere realbetonet politiske dagsorden er kommet for at blive.

 

Grønland har i de sidste 50 år bevæget sig med hastige skridt fra at være et fisker- og fangersamfund til en industriøkonomi. Nu er tiden inde til, at vi tager det næste skridt og bevæger os over i vidensamfundet. Vejen til et vidensamfund kræver en lang række forandringer og ændringer af vores samfund, så det er gearet til at klare de udfordringer, som er forbundet med at være med. Èt af kravene i den henseende er bl.a. en kraftig højnelse af vores lave uddannelsesniveau. For i fremtiden vil virksomhederne i højere grad efterspørge medarbejdere, der besidder særlige kompetencer. Af samme årsag er Demokraterne enige med landsstyret, der langt om længe endeligt har erkendt i konkrete bevillinger, hvor vigtig uddannelse er for et samfund.

 

Derudover skal vi skabe de bedste rammer for, at vores erhvervsliv kan udvikle sig, for vi kan ikke påregne i den nærmeste fremtid, at der kommer nogen udefra og betaler udviklingen for os – et faktum vi politisk bliver nødt til at forholde os til – og helst på en konstruktivt måde.

 

Alle partier her i salen har tilsluttet sig Selvstyrekommissionens anbefalinger for et mere selvstændigt Grønland. Vi er alle her i salen enige om målet – nemlig et selvstændigt Grønland. Vores uenighed består mere i hvor hurtigt vi skal forcere udviklingen hen imod det endelige mål. Fra Demokraternes side har vi klart tilkendegivet, at processen hen imod et mere selvstændigt Grønland ikke skal forhastes. Vi ønsker ikke at tabe en stor del af befolkningen i processen udelukkende med det formål, at en marginal – men magtfuld - del af samfundets kan få opfyldt deres ideologiske drømme. Det er vigtigt at få fastslået, at vores økonomiske politik skal indrettes på en sådan måde, at så mange som muligt er parate til at leve i et selvstændig Grønland. Derfor tror vil heller ikke på, at selvstændigheden kan opnås i løbet af 5 eller 10 år – det er en proces der tager tid, og det må vi acceptere…..  

 

Men hvis vi ønsker at arbejde os hen imod en større selvstændighed, bliver vi også nødt til at erkende, at vi ikke kan fortsætte ud af det samme spor, som vi kører på i dag. For 25 år med Hjemmestyre har bragt os langt, men vi må også indrømme overfor os selv, at ”vi aldrig kommer foran, hvis vi fortsætter med at gå i andres fodspor”. 

 

 

 

 

Økonomien

 

Landsstyret har med Forslaget til Finansloven for 2005 valgt en anden kurs, end hvad vi tidligere er blevet præsenteret for, hvilket Demokraterne hilser velkommen. Med nærværende forslag har Landstyret taget fat på et af de helt centrale emner, som Demokraterne har påpeget ved de forrige behandlinger af de 4 sidste finanslove – nemlig, at tiden er moden til at foretage nogle prioriteringer og valg, hvis vi ønsker at realisere vores mål. I den sammenhæng skal vi huske på, at ethvert valg er et fravalg af noget andet, og det kan af visse grupper i samfundet betragtes som uretfærdigt og uforståeligt; men set ud fra et helhedssynspunkt er disse forandringer nødvendige for den fortsatte drift af ”virksomheden Grønland”.

 

Grønland står i dag overfor nogle store udfordringer, når man ser på de økonomiske konjunkturer som har sat sit præg på den Grønlandske økonomi. De fortsat historiske lave priser på vores største eksportvare, rejer, ser ud til at have stabiliseret sig på et meget lavt niveau, og der er heller ikke meget der peger i retning af, at priserne på rejer vil stige indenfor den nærmeste årrække.

 

Derudover er oliepriserne på de internationale marked steget til nye højder, så man skal tilbage til oliekrisen i 70’erne for at finde et lignende niveau. Denne høje oliepris vil uundgåeligt påvirke de indenlandske priser i en negativ retning, når Grønland igen skal have fyldt sine olielagre op. Når forbrugerne oplever højere priser i butikkerne, vil de uden tvivl forvente at få mere i lønningsposen ved overenskomstforhandlingerne, hvilket vil medvirke til en forværring af økonomien. Derfor er Demokraterne enige med landsstyret om, at der skal arbejdes på, at lønstigningerne ved indgåelse af overenskomsterne holdes i ro, og at udgifterne til disse bliver så ansvarligt, som det nu er muligt.

 

I 2002 oplevede Grønland for første gang i næsten 10 år en negativ vækst i produktionsudviklingen, hvilket må karakteriseres som et kraftigt advarselssignal for landets økonomi. Der har ikke siden været tegn på en forandring i økonomien, og vi må således forvente at også 2003 udviser en negativ vækst. Denne tendens forstærkes yderligere af, at vores største indtægtskilde – bloktilskuddet, udelukkende pris- og lønreguleres.

 

Da vi samtidig importerer langt størstedelen af vores forbrugsvarer fra lande som fortsat har en positiv vækst i deres bruttonationalprodukt, betyder det reelt at vi som land bliver nationaløkonomisk fattigere og fattigere, hvis ikke vi igen magter at skabe en positiv vækst i egenproduktionen.

 

Et lavere niveau i vores egenproduktion vil alt andet lige føre til en stigende ledighed og et fald i vores skatter og afgifter i den kommende årrække – igen faktorer som belaster landskassen.

 

En lang række af disse økonomiske faktorer har længe været at skimte ude i horisonten, og allerede ved FFL 2003 gjorde vi fra Demokraterne Landsstyret opmærksom på disse forhold, dog uden at vores udtalelser gjorde nogen nævneværdig indtryk på Landsstyret.   

 

 

Ensprissystemet

 

Med forslaget til Finansloven for 2005, tager Landsstyret fat på en reform af ensprissystemet på el, vand og varme. Demokraterne tilkendegav allerede vores støtte til en reform af ensprissystemet under behandlingen af den Politisk Økonomiske beretning for 2004. Fra Demokraterne støtter vi fortsat Landsstyrets bestræbelser på en gradvis ophævelse af ensprissystemet. I den sammenhæng vil Demokraterne gerne påpege to ting. For det første gevinsterne af en ophævelse af det ufleksible ensprissystemet, og for det andet: landsstyrets bestræbelser på at minimere konsekvenser af den omfattende reform.

 

I diskussionen for og imod ophævelsen af ensprissystemet har hovedparten af fokuset været rettet på ulemperne frem for fordelene, hvilket Demokraterne beklager. Når vi vedtager en reform af den størrelse, så er det fordi vi har en positiv forventning om, at det samlet set vil betyde en forbedring af vores samlede økonomi, idet virksomhederne og borgerne vil være motiveret til at flytte derhen, hvor det er økonomisk set mest optimalt. I mange af de større byer vil reformen influerer positivt på økonomien, hvilket gerne skulle afspejle sig en større økonomisk aktivitet til glæde for hele samfundet.

 

For at sikre den størst mulige økonomiske aktivitet, vil det være hensigtsmæssigt, hvis landsstyrets i deres planlægning understøttede denne udvikling ved at placere en større del af anlægsmidlerne i de byer, hvor der forventes en vækst i bred forstand.

 

Når man søsætter en så stor reform, vil der til tider opstå problemer, som fra starten var svære at forudsige. Derfor er Demokraterne indstillet på at være fleksible i relation til ændringer, hvis det viser sig, at reformen får nogle utilsigtede konsekvenser, som ikke var tiltænkt. Det vigtigste for Demokraterne er, at reformen igangsættes – efterfølgende kan vi diskutere hastigheden af reformens gennemførelse. Med andre ord: retningen ligger fast, men hastigheden kan diskuteres. For vi må erkende, at reformen på kort sigt vil berøre en række mennesker økonomisk, hvorfor vi hele tiden må være åbne overfor en dialog om, hvorvidt der skal ske en justering af reformen eller ej. Ordene skal ikke betragtes som en åben ladeport til indrømmelser, hver gang en gruppe bliver pålagt prisstigninger, men mere som en erkendelse af, at reformen vil berøre hele befolkningen i varierende grad.

 

 

Effektivisering af administrationen

 

Landsstyret forventer med Forslaget til Finansloven for 2005 og i budgetoverslagsårene et negativt resultat på det offentlige budget, og at der i finanslovsåret føres en forholdsvis ekspansiv finanspolitik. Dette stiller store krav til, at de offentlige udgifter målrettes initiativer som kan hjælpe til at sikre en fremtidig vækst, således at man undgår et permanent underskud på de offentlige finanser. Men der er samtidig behov for en omlægning af de offentlige udgifter både i hjemmestyret og i kommunerne, hvor man er tvunget til at fokuserer langt mere på at opnå en besparelse igennem rationaliseringer og sammenlægning.

 

Strukturudvalget vedrørende kommunerne har påbegyndt deres arbejde med at se på fremtidige ændrede strukturer i kommunerne. Fra Demokraterne ser vi med spænding frem til præsentationen af udvalgets arbejde. Men konklusionen spøger vel allerede nu i kulissen – faldende udgiftsrammer for kommunerne kombineret med et større krav om service fra borgerne, vil i sidste ende betyde et farvel til det nuværende kommunelandkort, som vi kender det i dag. Kommunerne vil blive nødt at blive sammenlagt i færre og mere slagkraftige enheder for at kunne honorerer fremtidens krav om effektiviseringer og større faglighed.

 

 

Uddannelse

 

Fra Demokraterne ser vi positivt på intentionerne om, at Landsstyret med nærværende finanslov ligger op til et markant øget fokus på uddannelse af den grønlandske befolkning. Det er et punkt, som vi fra Demokraterne gentagne gange har opfordret Landsstyret til at satse på i langt højere grad, end tilfældet har været. Imidlertid tegner der sig et noget uklart billede af, hvad landsstyret ønsker når man nærlæser Finansloven. Landsstyret afsætter fortsat ikke de nødvendige midler til renovering og nybygning af vores efterhånden meget nedslidte folkeskoler – og det er vel og mærke folkeskolerne, der skal sikre det nødvendige fundament for vores unge, når de skal videre i skolesystemet. Vi skal nu for tredje år i træk opfordre Landsstyret til, at der bliver foretaget en omprioritering af midlerne på uddannelsesområdet således, at folkeskolerne bliver opprioriteret.

 

Det er med stor beklagelse, at vi fra Demokraterne kan konstatere, at opførelsen af universitetsparken stadig er at finde på Finansloven. Derfor fremsætter vi fra Demokraterne et ændringsforslag til Finansloven ved 2. behandlingen om at fjerne Ilimmarfik fra Finansloven.  Selvom jeg roste landsstyret i begyndelsen af ordførerindlægget for endeligt at erkende problemernes omfang her i samfundet, må jeg erkende, at dette ikke er tilfældet med Illimmarfik. Hvis landskassen bugnede med penge, vil det være en god ide at etablere den. Men det er jo ikke ligefrem tilfældet, hvilket Landsstyret jo også selv erkender.

 

Ærligt talt virker det noget provokerende på landets befolkning, når Landsstyret beder landstinget om tilladelse til at opføre dette  prestigeprojekt midt i den svære tid. Landsstyret kræver på den ene side opofrelser af befolkningen i forbindelse med fjernelsen af ensprissystemet, og på den anden side så  fremsætter Landsstyret et så omkostningskrævende forslag, som med garanti med tiden vil blive dyrere. Jeg nægter at tro på, at det afsatte beløb til projektet vil slå til, hvis bygningen skal etableres. Hvis det bliver tilfældet, vil det være første gang i Hjemmestyrets historie, at et byggeprojekt i den størrelsesorden ikke vil betyde en fordyrelse i løbet af byggeprocessen.

 

Demokraterne vil bede landstingets partier inderligt om at fjerne udgiftsposten på finansloven for 2005. Pengene vil få langt større gavn, hvis de blev anvendt på andre områder. Lad mig afslutningsvis tilføje, at vi fra Demokraterne ikke er modstander af selve tanken om en universitetspark – tiden er bare ikke moden til at opføre den lige nu. 

 

Landsstyret har med nærværende finanslov et ønske om, at antallet af personer der gennemfører en kompetencegivende uddannelse skal fordobles med 1500 personer hvert år. Det svarer til, hvad uddannelsessystemet hvert år ”producerer” af færdiguddannede lige nu. Fra Demokraterne har vi svært ved at se, hvordan Landsstyret har tænkt sig at efterleve denne målsætning. I den sammenhæng vil Demokraterne gerne bede om en redegørelse, hvordan landsstyret forestiller sig, at dette konkret vil ske.

 

Udover at det økonomisk vil blive dyrere, hvis så mange personer skal igennem uddannelsesmøllen, vil vi også gerne henlede til det kvalitetsmæssige aspekt af det forøgede antal studerende i de kommende år. Vil kvaliteten af uddannelsen stå mål med vores forventninger, og vil de kunne indfri arbejdsgivernes ønsker?. Jeg tvivler. Hvor alle de studerende skal uddannes står en anelse uklart i Forslagets bemærkninger, idet der bliver fremført, at enten skal der etableres flere pladser her i landet, eller de skal videreuddannes i udlandet. Ja, der er de to muligheder. Hvilken mulighed foretrækker landsstyret? I den henseende er det værd at bemærke, at det er væsentligt billigere at uddanne befolkningen i udlandet, idet vi ikke behøver at investere i nye uddannelsesinstitutioner. Selvom det nok kan være politisk ukorrekt at nævne det, har alle borgere i det grønlandske samfund gratis adgang til det danske uddannelsessystem. Det skal vi da i benytte os af….

 

Som bekendt er uddannelse ikke billigt, men det skal ses som en vigtig fremtidsinvestering for hele samfundet. Derfor er det også vigtigt at få mindsket frafaldet af de studerende, da det hverken er optimalt for samfundet eller for den enkelte. Som en af grundene til det store frafald er det fra mange sider blevet fremført, at niveauet i folkeskolen ikke er tilstrækkeligt højt, hvis man har intentioner om at videreuddanne sig efter endt folkeskoleeksamen. Et område, som landsstyret bør tillægge større fokus.

 

I den sammenhæng vil Demokraterne gerne opfordre landsstyret til, at man bør være med fleksible med alternative løsninger. En alternativ løsning kunne være friskoleområdet. Den nuværende lovgivning på området er ikke tilstrækkelig fleksibel, idet friskolerne ikke har mulighed for at få tilskud til opførelse af bygninger. Det bør vi ændre på, så friskolerne gives nogle mere realistiske rammer at arbejde indenfor. I den forbindelse vil det være ønskeligt, hvis man som et minimum kunne tillade fordelagtige lån til opførelse af bygninger i de tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse alligevel har planer om at etablere en skole. På den måde bliver det ikke dyrere for samfundet som helhed.

 

Generelt gælder det om ikke at begrænse befolkningens virkelyst, hvilket desværre er konsekvensen af den nuværende lovgivning på friskoleområdet. Derudover vil det også være en fordel for det nationale skolevæsen, idet disse får mulighed for at blive inspireret af andre måder at drive skolevæsen på, end den de selv kender til. Gode ideer og initiativ, skal ikke bremses af ideologiske årsager.

 

 

Sundhedsområdet

 

Udgifterne til sundhedsområdet vil i løbet af de næste fire år ligge på et uændret niveau. Umiddelbart er vi fra Demokraterne glade for, at landsstyret har fået styr på udgifterne på det økonomiske tunge område. Tidligere tiders konstante udgiftsstigninger er stoppet, hvilket er positivt. Derimod sætter vi spørgsmålstegn ved, hvorvidt beløbet er tilstrækkeligt til at honorere befolkningens krav til et moderne sundhedsvæsen. Det tidligere direktorat for Sundhed har i en redegørelse til Landstinget tilkendegivet, hvilke udfordringer sundhedsvæsenet står overfor i de kommende år. Fællesnævnerne for alle udfordringerne er, at de alle sammen er udgiftskrævende. Hvordan vil Landsstyret håndtere nævnte udfordringer og samtidig bestræbe sig på at forkorte de alt for lange ventelister.

 

Med disse bemærkninger overlader vi Finanslovsforslaget til behandling i Finansudvalget.

 

 

 

Per Skaaning

Demokraatit/Demokraterne

 

 

30. september 2004

UKA 2004/24

 

2005-imut Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuut

Siullermeerneqarnera

 

Naalakkersuisut 2005-imut Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuutaat sorpassuartigut manna tikillugu ileqquliutiinnakkanik ilutsinillu nalunngisatsinnik tigumminniinnarnernik siornatigullu Aningaasanut Inatsisissatut siunnerstuutaasartunut ilisarnaataarsarsimasunik atorunnaarsitsisussatut siunnersuutaavoq. Tamannalu ilutigalugu Aningaasanut Inatsisissaq – partiit akimorlugit – Kalaallit Nunatsinni politikkikkut oqariartuummik nutaamik malunnartitsisussaavoq, tamannalu Demokraatinit nuannaarutigeqaarput. Neriuppugut politikkikkut oqariartuutit nutaat piviusorpalaarnerusullu peeruttussaajunnaarlutik takkutissasut.

 

Kalaallit Nunatsinni ukiuni 50-ini kingullerni inuiaqatigiit piniartuunermiit aalisartuunermiillu inuiaqatigiinnut aningaasat eqqarsaatigalugit suliffissuaqarnermik tunngaveqartunut sukkasoorujussuarmik nuukkiartorsimapput. Alloriarnissamut tullermut piffissanngorpoq inuiaqatigiittullu ilisimasalittut inissisimasariaqalerpugut. Inuiaqatigiinnut ilisimasalinnut aqqut allannguinerpassuarnik inuiaqatigiinnilu aamma allannguinerpassuarnik aqqusaagassaqartitsivoq inuiaqatigiillu tamakkununnga peqataassappata unamminartut tamakku sapinngittariaqarpaat. Siuissami suliffeqarfiit sulisut immikkut piginnaanillit piumanerujartulertussaavaat. Tamanna aamma pissutigalugu Naalakkersuisut, kiisami aningaasaliisarlernermikkut nassuerutiginnittut, ilinniartitaanerup inuiaqatigiinnut qanoq pingaaruteqartigineranik oqariartuutaat Demokraatinit isumaqatigaarput.

 

Tamatuma saniatigut inuussutissarsiutaatitta pitsaanerpaamik avatangiiseqarlutik ineriariartortinneqarnissaannut periarfissiisussaavugut piffissarmi qaninnerusoq eqqarsaatigalugu avataaneersunit ineriartornitsinnik akiliunneqarnissarput naatsorsuutigisinnaanngilarput – eqqortoq politikkikkut sapinngissamik kinguneqarluartumik isummerfigisariaqagarput.

 

Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat Kalaallit Nunaata namminersornerunissaanik siunnersuutaat inersuarmi maani partiit amerlanersaasa isumaqataaffigaat. Anguniagaq inersuarmiittugut tamatta isumaqatigiissutigaarput – tassalu Kalaallit Nunaat namminersortoq. Isumaqatigiinngissutigisavut tassaanerupput anguniakkatta angunissaanut qanoq sukkatigisumik ingerlanissaq. Demokraatinit ersarissumik oqaatigeerparput Kalaallit Nunaata namminersulernissaa tuaviuunneqassanngitsoq. Inuiaqatigiinni innuttaasut ilaasa ikittunnguit – pissaaneqartulli – takorluugaasa piviusunngortinneqarnissaat kisiisa pissutigalugit namminersulernissatta tungaanut ingerlanitsinni innuttaasut ilarpassui annaarusunngilavut. Sapinngisamik innuttaasut amerlanersaasa Kalaallit Nunaanni namminersortumi inuunissaasa piareersimaffiginissaat anguniarlugu aningaasatigut politikkitta aaqqissuunneqarnissaata pingaaruteqarnerata erseqqissaatiginissaa pingaaruteqarpoq. Taamaattumillu ukiut tallimat qulit ingerlanerini namminersulivinnissap anguneqarsinnaanera upperinngilarput – namminersulivinnissamut aqqut sivisussaaq tamannalu akuerisariaqarparput…..  

 

Namminersulivinnissalli tungaanut sulerusukkutta ullumikkut ingerlaasitsitut ingerlasinnaanata nassuerutigisariaqarparput. Ukiunimi 25-ni Namminersornerulluta Oqartussaanitsinni angusaqarsimaqaagut aammali “allat tumaat atuaannarlugit ingerlagutta siullinngorunnarnata” immitsinnut nassuerutigisariaqarparput. 

 

 

 

Aningaasaqarneq

 

Naalakkersuisut 2005-imut Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuutaannik saqqummiussinermikkut aqqummik manna tikillugu saqqummiunneqartartumik allaanermik atuaaniarlutik toqqaasimapput, tamannalu Demokraatiniit akuersaarnartipparput. Siunnersuut manna atorlugu Naalakkersuisut sammisat pingaarnerpaat ilaat tikippaat, tassalu anguniakkatta angunissaat piviusunngortinniarutsigit tulleriiaarinissatsinnut toqqaanissatsinnullu piffissanngortoq. Tassunga tunngatillugu toqqaanerit suulluunniit allanik taamaatitsinernik kinguneqartarnerat eqqaamasariaqarparput innuttaasullu ilaanniit tamanna naapertuilluanngitsuunerarneqarlunilu paasiuminaatsinneqartarpoq; ataatsimulli isiginneriaaseq eqqarsaatigalugu allannguinerit tamakku “suliffeqarfiup Kalaallit Nunaata” ingerlateqqiinnarnissaanut pisariaqarput.

 

Akit allanngorarnerat Nunatsinni aningaasaqarnermut sunniisut qiviaraanni Kalaallit Nunarput ullumikkut unamminartorpassuarnik naapitassaqartussaavoq. Avammut tunisassiaatitta pingaarnersaasa tassalu raajat akii oqaluttuarisaanermi aatsaat taama akikitsigalutik inissisimalerput ukiunilu aggersuni qaninnerni akitsornissaat ilimananngilaq. Tamatuma saniatigut nunani tamalaani uuliamik tuniniaavinni uulia akitsorujussuarpoq taamattullu akisutigisumik assersuusiorniarutta 70-ikkunni ikummatissameerneq kingumut qiviartariaqarparput. Nunatsinni uuliaasiviit immeqqinneqalerpata uuliap akisuallaarnerata Nunatsinni akit ajortup tungaanut sunninngitsoorsinnaanngilai. Atuisartut niuertarfinni nioqqutissat akisuut naammattoortalerunikkit akissarsiat pillugit tulliani isumaqatiginninniarnermi akissarsiaqarnerulerumanngitsoorunnanngillat tamatumalu kingunerisaanik aningaasaqarneq ajorseriassaaq. Taamaattumik isumaqatigiissusiornerni akissarsiat qaffatsinneqannginnissaannik taakkununngalu aningaasartuutit sapinngisaq tamaat akisussaassuseqarnissaannik Naalakkersuisut oqariartuutaat Demokraatinit isumaqatigaarput.

 

Ukiut qulingajaat ingerlaneranni 2002-mi Nunatsinni tunisassiat ineriartortinneqarneranni ajortup tungaanut ingerlasoqarnera aatsaavissuaq misigaarput, tamannalu Nunatta aningaasaqarneranut mianersoqqusinertut oqaatigineqartariaqarpoq. Tamatuma kingorna aningaasaqarneq allanngoriartorsorinanngilaq taamaattumillu 2003-mi aamma ajortup tungaanut ingerlasoqarnissaa naatsorsuutigineqartariaqarpoq. Taamaattoqarneranut sakkortussaataasumik isertitaqaatigisartakkatta amerlanersaat, tassalu ataatsimoortumik tapiissutit taamaallaat akitigut akissarsiatigullu nalimmassaaffigineqassapput. Tamanna ilutigalugu nunanit tunisassiaatiminnik avammut tuniniaanerminni ilorraap tungaanut ingerlasunit atortussatta amerlanersaannik eqqussuivugut, taamaattumillu nammineerluta tunisassiornitsinni annertusaaqqinngikkutta nunap aningaasaqarnera eqqarsaatigalugu piitsunngoraluttuinnassaagut.

 

Nammineerluta tunisassiaativut ikiliartuinnarpatta suliffissaaleqisut amerligaluttuinnassapput, akileraarutit ikiligaluttuinnassapput ukiunilu aggersuni akitsuutit aamma ikiligaluttuinnassallutik – piviusoq Landskarsimut artukkiiartorusaartussaq.

 

Aningaasatigut inissisimanerit ilarpassui sivisuumik takusinnaasimavagut aammalu 2003-mi upernaakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni Demokraatiniit Naalakkersuisunut maluginiaqqoreersimallutigit taamaattorli oqariartuutivut Naalakkersuisunut eqqaasariaqartumik sunniuteqarsimanngillat.   

 

 

Akit assigiit

 

2005-imut Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuutikkut Naalakkersuisut innaallagissamut, imermut kiassarnermullu akit assigiit allanngortinneqarnissaat aallartippaat. 2004-mut Aningaasaqarneq pillugu Politikkikkut nalunaarusiap oqaluuserineqarneranili akit assigiit allanngortinneqarnissaat Demokraatiniit tapersersulereersimavarput. Arriitsumik akit assigiikkunnaarsikkiartornissaat Demokraatiniit suli tapersersorparput. Tassunga tunngatillugu pissutsit marluk Demokraatiniit uparuaassutiginiarpavut. Siullermik akiit assigiisinneqarnerata eqartup atorunnaarsinneqarneratigut iluanaarutissat, aappassaattullu: Allanngortiterinermi tassani aningaasartuuterpassuit Naalakkersuisunit ikilisarniarneqarnerat.

 

Akit assigiissikkunnaarnissaannik isumaqataasut isumaqataanngitsullu oqallinneranni oqallittut amerlanersaasa ajoqutaasinnaasut iluaqutaasuninngarnit samminiarneruaat tamannalu Demokraatiniit ajuusaarutigaarput. Taama annertutigisumik allannguinissaq akuerigutsigu pissutaasoq tassaavoq, ataatsimut isigalugu ataatsimut aningaasaqarnitta pitsanngoriarnissaanik neriuuteqarnerput, tassami suliffeqarfiit innuttaasullu aningaasat eqqarsaatigalugit pitsaanerpaamut nuunnissaannut kajumissaarneqassapput. Illoqarfinni anginerusorpassuarni allannguineq aningaasatigut ilorraap tungaanut sunniuteqassaaq tamannalu inuiaqatigiinnut tamanut iluaqutaasumik aningaasatigut suliniarnerulernermik kinguneqartariaqarpoq.

 

Aningaasatigut suliniarnerulerneq pitsaanerpaaq qulakkeerniarlugu Naalakkersuisut ineriartornermik taassuminnga uppernarsaataasumik pilersaarusiornerminni sanaartugassat annertuut ilaasa iloqarfinnut annertunerusumik ineriartorfiusussatut naatsorsuutigineqartunut inissippatigit tulluartuussaaq.

 

Allannguineq taama annertutigisoq piviusunngortikkaanni aallaqqaataaniilli siulittuutigiuminaatsunik ajornartorsiutinik takkuttoqartarumaarpoq. Taamaattumik allannguinerup eqqarsaatigisaminngarnit allaanerusunik kingunerisassai takkutissappata Demokraatit eqaatsumik suleqataarusupput. Allannguinerup aallartinneqarnissaa Demokraatinut pingaarnersaavoq – tamatuma kingorna allannguinerup qanoq sukkatigisumik ingerlanneqarnissaa eqqartorumaarparput. Allatut oqaatigalugu: sammivik allanngunngilaq sukkassusissarli eqqartorneqarsinnaavoq. Allannguinerummi qaninnerusoq eqqarsaatigalugu inunnik arlalinnik aningaasatigut eqquinissaa nassuerutigisariaqarparput taamaattumillu allannguineq allanngortiterneqartariaqarnersoq allanngortiterneqartariaqannginnersorluunniit eqqartuinissamut piareersimassaagut. Nioqqutissat ilaannik akitsuisoqaqqusisoqarneri tamaasa oqaaserisavut nassuerutiginninnernut ammaassisutut isigineqassanngillat inuiaqatigiilli ilaasa allannguinermit attorneqarnissaannik nassuerutiginninnertut isigineqarnerussapput.

 

 

Allaffissornermik pitsanngorsaaneq

 

2005-imut ukiunullu missingersuusiorfiusunut Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuuteqarnermikkut Naalakkersuisut pisortat missingersuutaannik ajortup tungaanut inerneqartitsissapput aammalu ukiumi aningaasanut inatsiseqarfiusumi aningaasanut politikkimik annertusisamik ingerlatsisoqassaaq. Tamanna pisortat aningaasartuutaannik siunertaqarluartumik siunissamilu ineriartornermik qulakkeerinnittumik suliniuteqarnissamik piumasaqaatitaqarpoq, taamaalilluni pisortat aningaasaataannik ataavartumik amigartooruteqartarnissaq pinngitsoortinneqassaaq. Tamannali ilutigalugu Namminersornerullutik Oqartussani kommunenilu pisortat aningaasartuutaannik allanguisoqartariaqarpoq, taakkunani pisariillisaanikkut kattussuinikkullu sipaarniuteqarnissaq sammineqarnerusariaqarluni.

 

Kommunet pillugit ilusilersuinermut ataatsimiititaliap suliartik siunissami kommmunet ilusaasa allanngortinneqarnissaannik misissuillutik aallartippaat. Ataatsimiititaliap suliaanik saqqummiinissaq Demokraatiniit pissangalluta qilanaaraarput. Maannakkulli inerniliinissap qanoq ittuunissaa ilimanarsikannereerpoq – kommunet aningaasartuutaasa killiliussat ikilisinneqarnerat innuttaasunik annertunerusumik sullinneqarnissamik piumasaqaammik ilagaanni naggataatigut ullumikkut ilisimasatsitut kommunet killeqarfiisa allanngortinneqarnerannik kinguneqassaaq. Kommunet siunissami pitsanngorsaanissamik suliatigullu ilisimasaqarnerulernissamik piumasaqaataasussat piviusunngortikkumallugit mikinerusunut nakuunerusunulli kattussuuttariaqassapput.

 

Ilinniartitaaneq

 

Demokraatiniit Naalakkersuisut Aningaasanut Inatsisissakkut matumuunakkut inuiaqatigiit kalaallit ilinniartitaanerisa samminiarneqarnerulernissaannik siunertaat pitsaasutut isigaarput. Sammisaq tassaavoq Demokraatiniit Naalakkersuisunut arlaleriarluta maannakkorninngarnit samminiarneroqqullugu kaammattuutigisarsimasarput. Taamaattorli Aningaasanut Inatsisissaq iluamik atuaraanni Naalakkersuisut suna kissaatigineraat takujuminaappoq. Meeqqat atuarfii nungullaraluttuinnartut nutarterneqarnissaannut nutaanillu sanaartorfigineqarnissaannut aningaasanik pisariaqartittanik Naalakkersuisut suli immikkoortitsinngittuarsinnarput – massa meeqqat atuarfii inuusuttortatsinnut atuartitaanermi ingerlaqqerusuttunut pisariaqartinneqartumik tunngavissiuisussaasut. Maannakkut tulleriisiinnarlugit ukiut pingajussaannik meeqqat atuarfiinik salliutitsisussanik ilinniartitaanermut aningaasanik allatut tulleriaaruseqqulluta Naalakkersuisunut kaammattuteqassaagut. 

 

Demokraatiniit Ilimmarfiliornissaq suli Aningaasanut Inatsisissamiinnera ajuusaarutigalugu paasivarput. Taamaattumik Demokraatiniit Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuutip aappassaanneerneqarnissaanut Inatsisissamiit Ilimmarfiliornissap peerneqarnissaa allannguutissatut siunnersuutigaarput. Naak partiip oqaaseqartuatut aallaqqaasiininni Naalakkersuisut inuiaqatigiinni ajornartorsiuteqarnerujussuarmik kiisami nassuerutiginninnerannik nersualaarinnikkaluarlunga Ilimmarfik pineqartillugu nassuertoqarumannginnera nassuerutigisariaqarpara. Landskarsi aningaasaaterpassuaqaraluarpat Ilimmarfiliornissaq isumassarsiatsialaassagaluarpoq. Landskarsili aningaasaaterpassuaqanngilaq tamannalu Naalakkersuisut aamma nassuerutigereerpaat. Ajornartorsiorfiup nalaani tulluusimaarutissamik Ilimmarfiliornissaq Naalakkersuisut Inatsisartunut akuereqqullugu piumasaqarnerat kalaallinut innuttaasunut kamassaarinertut isigineqarsinnaavoq. Tamatuma saniatigut akit assigiikkunnaarsinneqarneranni Nalakkersuisut innuttaasut pilliuteqaqquaat illua´tungaatigullu piffissap ingerlanerani pinngitsoorani suli akisunerulersussamik aningaasartuutaarujussuartussamik siunnersuuteqarput. Ilimmarfiliortoqassappat aningaasat tassunga immikkoortinneqarsimasut naammannissaat upperiumanngilara. Aningaasat immikkoortinneqarsimasut Ilimmarfiliornermi naammassagaluarpata Namminersornerulernitta oqaluttuarisaanerani sanaartugassatut pilersaarutip taama annertutigisup sananeqarnerani aatsaavissuaq akitsunngitsoortoqassaaq. Demokraatit 2005-imut Aningaasanut Inatsisissami aningaasartuutip taassuma peerneqarnissaa ilungersorlutik Inatsisartuni partiinut noqqaassutigaat. Aningaasat oqartussaaffeqarfinnut allanut atorneqarunik iluaqutaanerussapput. Naggasiullugu Ilimmarfiliornissaq tunngaviatigut Demokraatiniit akerlerinngikkipput oqaatigilara – maannakkulliuna Ilimmarfiliornissamut piffissaanngitsoq. 

 

Naalakkersuisut Aningaasanut Inatsisissamik matuminnga inuit piginnaatitsilersumik ilinniagaqarlutik naammassisartut ukiumut 1500-nngortillugit marloriaatinngornissaat kissaatigaat. Tassa maannakkut ilinniarfiit naammassititsitagaasa amerlaqatigaat. Naalakkersuisut qanoq ilillutik anguniagaq tamanna anguniarlugu eqqarsarnersut Demokraatiniit takujuminaatsipparput. Tassunga tunngatillugu Demokraatiniit nassuiaateqaqqusivugut tamanna qanoq ilillugu anguneqarsinnaanersoq Naalakkersuisut takorloorneraat.

 

Inuit taama amerlatigisut ilinniarfinnik aqqusaarinnittassappata aningaasat eqqarsaatigalugit akisunerulernerata saniatigut ukiuni aggersuni ilinniartut amerlinerisa kingunerisaannik pitsaassutsit aamma qiviallaaqquagut. Ilinniartitaanermi pitsaassutsit naatsorsuutigisatsinnut naleqqutissappat sulisitsisullu kissaataat naammassineqassappat? Tamanna qularaara. Siunnersuutip oqaaseqaatitaani ilinniartut taama amerlatigisut sumi ilinniartinneqartassanersut takujuminaappoq, tassami Nunatsinni ilinniarfinnik amerlanerusunik pilersitsisoqarnissaa nunaniluunniit allani ilinniaqqinnissaat taamaallaat allassimavoq. Aap, periarfissat marluupput. Periarfissarlu sorleq Naalakkersuisut toqqarpaat? Tassunga tunngatillugu oqaatigineqassaaq, innuttaasut nunani allani ilinniartikkaanni akikinnerujussuussasoq, tassami ilinniarfinnut nutaanut aningaasaliisariaqassannginnatta. Naak politikkikkkut eqqaassallugu eqqortuunngikkaluartoq eqqaalaassuara, innuttaasut kalaallit tamarmik Danarmikim ilinniarfinni akeqanngitsumik ilinniartitaasinnaapput. Tamanna atorluarniartigu….

 

Ilisimaneqartutut ilinniartitaaneq akikitsuunngilaq taamaattorli inuiaqatigiinnut tamanut siunissamut aningaasaliineruvoq. Taamaattumik ilinniartut taamaatiinnartartut ikilisinneqarnissaat aamma pingaaruteqarpoq taamaatiinnartarnermi inuiaqatigiinnut ilinniartunulluunniit ataasiakkaanut pitsaasuunngilaq. Taamaatitsitsiinnartartut amerlavallaarnerannut pissutaasutut amerlasuunit oqaatigineqartut ilagaat, meeqqat atuarfiini naammassereernermi linniaqqinniarluni siunertaqaraanni meeqqat atuarfiini pitsaassuseq naammanngitsoq. Sammisaqarfik Naalakkersuisut samminerusariaqagaat. Tassunga tunngatillugu periarfissanik allanik aaqqiissutaasinnaasunk ujartuinermi Naalakkersuisut eqaannerusumik periuseqaqullugit Demokraatit kaammattuiniarput. Periarfissat allat aaqqiissutaasinnaasut tassaasinnaapput atuarfiit namminersortut. Atuarfinnut namminersortunut inatsisit maannakkut eqarpallaarput, tassami atuarfinnik namminersortunik sanaartorniaraanni tapiiffigineqarnissamut periarfissaqanngilaq. Tamanna allanngortittariaqarparput, taamaalilluni atuarfiit namminersortut killissarititaasunik piviusorsiorpalaarnerusunik aallaaveqarlutik sulisinnaaniassammata. Tassunga tunngatillugu illoqarfimmi kommunalbestyrelsi atuarfiliornissamik pilersaaruteqareertillugu minnerpaaffittut atuarfiliornissamut taarsigassarsianik piumasaqaatitaqarpallaanngitsunik taarsigassarsinissamut akuerineqarsinnaaneq kissaatigineqarpoq. Taamaalilluni ataatsimut isigalugu inuiaqatigiinnut akisunerulissanngilaq. Ataatsimut isigalugu innuttaasut piumassusaat killilersorneqartussaanngilaq, atuarfiilli namminersortut eqqarsaatigalugit maannakkut inatsisitigut ajoraluartumik killilersuisoqarpoq. Tamatuma saniatigut nunami atuarfeqarfinnut iluaqutaassaaq, tassami atuarfinnik ingerlatsinissaminnut ilisimasamik saniatigut atuarfinnik allatut ingerlatsinissaminnut isummersorneqassammata. Isummat suliniutillu pitsaasut isummertarnermik unitsinneqassanngillat.

 

 

Peqqinnissaqarfik

 

Ukiuni tulliuttuni sisamani peqqinnissaqarfimmut aningaasartuutit allanngungaassanngillat. Naalakkersuisut oqartussaaffimmi aningaasatigut taama oqimaatsigisumi aningaasartuutinik aqutsisinnaalersimanerat Demokraatinit nuannaarutigaarput. Qanga aningaasartuutit amerligaluttuinnartartut unissimapput tamannalu pitsaasuuvoq. Akerlianilli Demokraatiniit apeqquserparput innuttaasut peqqinnissaqarfimmut nutaaliaasumut piumasaqaataat peqqinnissaqarfimmut aningaasaliissutitigut naammattumik naammassineqarnersoq. Peqqinnissaqarfimmi pisortaqarfiusimasup Naalakkersuisunut nassuiaataani ukiuni aggersuni peqqinnissaqarfimmut unamminartut suut takkukkumaarnersut oqaatigineqarput. Unamminartulli ataatsimoorutaat tassaavoq tamarmik aningaasartuutaaffiunerat. Naalakkersuisut unamminartut taaneqartut qanoq illutik pitsaasumik iluarsiiffiginiarpaat tamannalu ilutigalugu utaqqisorpassuit amerlavallaartut qanoq ilillutik ikilisarniarsariniarpaat.

 

Taamatut oqaaseqarluta Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuutip Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami suliareqqinneqartussanngorlugu ingerlateqqinneqarnissaa innersuussutigaarput.

 

 

 

Per Skaaning

Demokraatit/Demokraterne