ATASSUT                                                                                             UKA 2004/24/dk.

Augusta Salling                                                                                        30 .09.04

 

Forslag til Landstingsfinanslov for 2005 .

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

1. behandling

 

Siden indførelsen af Hjemmestyreordningen er dagen i dag i Hjemmestyrets historie skammens dag, der på ingen måde kan accepteres.

 

Skammen vil blive endnu større, såfremt de folkevalgte, der sidder i dette lokale, der er den lovgivende forsamling uden videre accepterer og godkender nærværende forslag fra Landsstyret!

 

Hvor er demokratiet i denne sammenhæng?

 

Ud over Ittoqqortoormiit Kommune, der af Landsstyremedlemmet for Trafik er blevet lovet, at de ikke bliver berørt, og ud over Sisimiut Kommune, der på trods af sin accept af forslaget alligevel stiller en række kontroversielle spørgsmål kommunen ønsker at få rettet op på, siger resten af kommunerne enten blankt nej, eller også ønsker de, at sagen bliver udsat med mindst ét år. Vil vores kolleger i Landstinget virkeligt smide kommunernes svar på høringen om ophævelse af ensprissystemet i skraldespanden og gå ind for, at dette skal gælde fra 1. januar 2005?

 

Det forhold, at andre Landsstyreområder stiller en række spørgsmål viser, at Landsstyret på trods af, at der er langt fra enighed i Landsstyret om ophævelsen af ensprissystemet, alligevel lader Landsstyremedlemmet for Finanser at fremlægge dette forslag!

Direktoratet for Uddannelser peger på, at spørgsmålet om, hvorvidt der vil være behov for at ændre på prioriteringen af folkeskolerne, især med henblik på at opfylde behovet hos de steder, der bliver tilflytning til.

 

Skattedirektoratet , der ellers roser forslaget, stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt beslutningskompetencen omkring nyinvesteringer udelukkende fremover skal træffes fra centralt hold uden lokal medindflydelse.

 

Den Centrale Regnskabsafdeling, hvem der fremover skal betale fællesomkostningerne, stiller spørgsmålstegn ved, om det virkeligt er de store forbrugere, der skal betale mere end de mindre forbrugere. Endvidere stilles der spørgsmål om, hvem der skal betale store anlægsprojekter fremover, f.eks. vandkraftværker.

 

Fiskeridirektoratet forudser, at man ved at reducere subsidierne til fiskeindustrien fra 60 mio. kr. ned til det halve også vil reducere indhandlingspriserne, fordi industrien vil blive tvunget til at finde midler til dækning af meromkostningerne.

 

Sundhedsdirektoratet er bekymret for, at der vil blive endnu større rekrutteringsproblemer end hidtil. Samme direktorat forudser, at den stigende mangel på personale vil medføre stigende personaleomsætninger, der igen vil medføre, at sundhedsvæsenets udbud af ydelser vil blive påvirket negativt.

 

Selvstyredirektoratet kritiserer Landsstyret og påpeger, at der er uheldig timing og dårlig håndtering af reformens gennemførelse. Direktoratet påpeger helt klart, at der ikke er taget højde for sociale forskelle, og at reformen ikke vil været til gavn for de befolkningsgrupper, der reelt har et behov for lettelse af leveomkostningerne. Direktoratet kritiserer Landsstyret for manglende belysning af arbejdspladsflytninger- og nedlæggelser.

 

Grønlands Statistik konstaterer det bemærkelsesværdige i, at Nukissiorfiit er den eneste, der ikke vil blive berørt af kostægte priser, da Landsstyret på forhånd har lovet Nukissiorfiit, at selskabets mindreindtægt vil blive dækket 100 procent af Landskassen.

 

Vil vores kolleger i Landstinget virkelig ignorere disse bekymringer, der kommer fra Landsstyrets direktorater?

 

Vil vores kolleger i Landstinget virkelig ignorere de kommuner, der absolut ikke går ind for reformen, nemlig Nanortalik, Qasigiannguit, Qaanaaq, Aasiaat og Ammassalik samt de kommuner, der kræver, at reformen bliver udskudt med mindst ét år, nemlig Maniitsoq, Qeqertarsuaq, Uummannaq, Narsaq, Upernavik og ikke mindst kommunernes Landsforening KANUKOKA, og endelig de kommuner, der ikke er i stand til at tage stilling, nemlig Qaqortoq og Nuuk, der arbejder for befolkningen og selv vil blive ramt?

 

Af de 15 organisationer og interesseorganisationer, der har reageret på høringen, er der kun 3 der uden tvivl kan gå ind for reformen.

 

Overordnet set har kun 4 ud af 46 høringssvarere sagt uforbeholden ja, hvoraf den ene er én kommune!

 

Vi skal endnu engang spørge fra ATASSUT: Hvor er demokratiet i denne sag? Hvorfor er der blevet lavet en høring og dermed brugt andres tid, når man har til hensigt at smide svarene i skraldespanden?

 

Man kan uden at blinke med øjnene se, hvor forhastet Landsstyrets argumentationer for at få Landstinget til at vedtage ophævelsen af ensprissystemet er.

 

Det er så rodet og uigennemtænkt, at vi i ATASSUT ikke vil blive forbavset, hvis døren til dette mødelokale bliver åbnet nu under vores 1. behandling af nærværende Finanslovsforslag, for at Landsstyret endnu engang vil få nogen til at uddele nye dækningsforslag til nogle af alle de huller forslaget er fyldt med!

 

Efter det oprindelige forslag, der blev sendt ud som høringsmateriale, dateret den 16. juli 2004, var det hensigten, at der til overgangs- og udligningsordning blev tilsidesat omkring 284 millioner kroner, men dette er ændret ved det nye forslag, der er dateret den 27. september 2004, søger Landsstyret en bevilling på 444 millioner kroner for at Landsstyret kan have midler til at dække nogle af de negative følgevirkninger (til fiskeindustrien og til nedskrivninger til byggemodningsanlæg og anlæg i bygderne).

 

Det vil med andre ord sige, at Landsstyret ved nærværende forslag søger Landstingets godkendelse til ekstra 160 millioner kroner oven i de allerede foreslåede 284 millioner kroner!

 

Ud af de 444 millioner kroner vil ikke så meget som en 25 øre falde i forbrugernes lommer, for hver en krone vil gå til at dække Nukissiorfiits tab i forbindelse med ophævelsen af enspriserne!

 

Landsstyret kan på ingen måde lægge skjul på, at de ved det for nyligt uddelte forslag til overgangs- og udligningsordning, dateret den 27. september 2004, enten har ignoreret og/eller fjernet de betænkeligheder embedsmandsgruppen har beskrevet i det oprindelige forslag fra den 16. juli 2004!

 

Embedsmandsgruppen har skønnet, at man i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Narsaq og Aasiaat vil kunne spare ca. 71 millioner kroner ved at el, vand og varme bliver billigere i de pågældende steder. Ud af disse penge vil der gå 48 millioner kroner alene til Nuuk, men beregningerne viser, at hovedparten af disse penge vil blive besparelser hos de offentlige institutioner.

 

Set i forhold til priserne i 2003 vil befolkningen og erhvervslivet i Nanortalik, Paamiut, Maniitsoq, Kangaatsiaq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit i 2009 opleve prisstigninger på  omkring 40 millioner kroner.

 

Det skal endvidere bemærkes, at der i embedsmandsgruppens forslag fra 16 . juli 2004 er undtaget Qaanaaq, Kangaatsiaq og Ittoqqortoormiit, da man regnede med, at disse ville få kompensation for meromkostningerne, men dette er Landsstyret i sit nye forslag af 27. september 2004 gået bort fra, så nu vil disse steder vil i høj grad blive ramt!

 

Derfor vil det være helt på sin plads, at Landsstyremedlemmet for Trafik endnu engang tager til Ittoqqortoormiit og fortæller, at de alligevel vil blive ramt, således at de set i forhold til priserne i 2003 vil opleve en stigning på 2,1 millioner kroner i 2009.

 

Det vil ligeledes være på sin plads, at Landsstyret åbenlyst fortæller befolkningen i Qaanaaq, at de vil opleve en stigning på 3,2 millioner kroner og Kangaatsiaq, at de vil opleve en stigning på 3,3 millioner kroner i 2009.

 

Det er ellers for Landstinget og befolkningen skøn musik at høre, når landsstyret bebuder, at langt de fleste i samfundet vil nyde godt af fald i el-, vand- og varmepriser, men ved gennemgang af de materialer Landsstyret selv har lavet, kan man se, at Landsstyret selv ikke kan finde ud af, hvor meget forbrugerne reelt vil opleve som lettelse!

 

Forslaget af den 16. juli 2004 bebuder, at husholdningernes samlede udgifter allerede i 2005 vil være på omkring 35 millioner kroner direkte til brugernes lommer! Mens forslaget af den 27. september 2004 bebuder, at der kun er tale om ca. 25-30 millioner kroner.

 

Embedsmandsgruppen har flere gange påpeget, at det er uvist, hvorvidt og hvordan kunderne vil ændre adfærd på grund af højere eller lavere tariffer ved eksempelvis at købe mindre el, vand og varme eller om der vil være befolkningsflugt. Det understreger igen, at man ikke ved noget om, hvorvidt borgere og virksomheder, der ikke længere har råd til at blive boende, vil belaste de steder de vil flytte til.

 

Bybefolkningen på omkring 18.000 mennesker og bygdebefolkningen på omkring 6.300 mennesker, der vil blive negativt berørt af stigende el-, vand- og varmepriser har krav på at få vished om, hvilke muligheder de fremover vil have, og vi skal fra ATASSUT kræve, at Landsstyret klart og tydeligt fortæller dem, hvad de har og hvad de ikke har af muligheder!

 

Vi kunne blive ved med at fremlægge årsagerne til, hvorfor Landstinget bør sige nej til nærværende forslag, men det er vort håb i ATASSUT, at Landstinget vågent vil vægte de ubesvarede spørgsmål og al den tvivl, der meget hurtigt kan komme til at blive meget dyrt for befolkningen, og sammen med os AFVISE Landsstyrets forslag.

 

For det er en kendsgerning, at Landsstyrets plan, og ikke mindst tidsplan om afskaffelse af enspriserne, har skabt stor tvivl hos en stor del af befolkningen, og ikke mindst hos de fleste kommuner. Debatten har endvidere vist, at der er alt for mange ubesvarede spørgsmål og manglende kulegravninger for at en beslutning kan være holdbar.

 

Der skal ikke herske tvivl om at ATASSUT vil tage del i arbejdet, således at målet om afskaffelse af enspriserne kan blive realiseret. Det er nemlig rigtigt, at vi som et samfund og enkelte borgere samt virksomheder må kræve mere af os selv, for på den måde at skabe de bedst mulige livsbetingelser for vores efterkommere i dette land.

 

Men hvis man derfra uden forsvarlig og holdbar grundlag, hen over hovedet på befolkningen, der vil blive dybt berørt, beslutter at gennemføre planen, er vi ikke i tvivl om, at dette med stor sandsynlighed kan få store negative konsekvenser, ikke bare for samfundet, men også for den enkelte borger. Derfor opfordrer vi fra ATASSUT, at indførelse af afskaffelse af enspriserne for el, vand og varme udsættes med mindst et år. Og vi foreslår, at tiden indtil indførslen skal bruges til:

 

-         at færdiggøre strukturarbejdet for ændring af kommunernes sammensætning,

-         at omprioritere anlægs- og renoveringsopgaverne

-         at udarbejde klare trafikpolitiske målsætninger,

-         at udarbejde sektorplanlægning for udvikling af fiskeriet samt andre erhvervsområder,

-         at skabe sikkerhedsgrundlag for evt. ændring af befolkningens bosætningsmønster.

 

Vi ville gerne fra ATASSUT bruge mere tid til de øvrige emner i Finanslovsforslaget for 2005, men desværre er vi af Landsstyret tvunget til på et overfladisk grundlag at beskæftige os med  de øvrige dele af FFL05 samt overslagsårene frem til 2008.

 

Men på den anden side har vi fra ATASSUT konstateret, at Landsstyrets Finanslovsforslag for 2005, er overordnet set så sjusket, at Landsstyret i sit forelæggelsesnotat ved denne 1. behandling allerede varsler med en række ændringsforslag frem til andenbehandlingen af nærværende forslag.

 

Og på baggrund af den ringe forberedelse ville det være mest hensigtsmæssigt, ikke at sige noget om de enkelte områder.

 

Men vi vil ikke undlade fra ATASSUT at sige, at vi fastholder og på det kraftigste indstiller, at de midler Landsstyret søger til konto 84.40.13, der  vedrører universitetsparken ikke skal vedtages, samt at projektet skal udsættes på ubestemt tid. Af de midler, der således bliver frigjort skal størsteparten overføres til konto 84.40.10, der vedrører folkeskolen.

 

Vi kræver fra ATASSUT at Landsstyret, inden andenbehandlingen af Finanslovsforslaget,  redegør for, hvordan midlerne i konto 17.01.01 bliver brugt.

 

Vi er i ATASSUT tilfredse med, at der søges midler til ekstraordinær uddannelsesindsats fra 2005 frem til 2008 med 25 mio. kr. om året, men vi må her kritisere Landsstyret for, at de ikke har været i stand til at fremkomme med forslag om udmøntning allerede under nærværende 1. behandling.

 

Med hensyn til trafikområdet skal flere af aftalerne med transportører fornys. Vi vil fra ATASSUT kræve, at Landsstyret inden andenbehandlingen af nærværende forslag fremkommer med en status overfor Landstinget, og ikke mindst hvad Landstinget kan forvente indenfor trafikområdet.

 

Landsstyret slutter i sit forelæggelsesnotat med at mane Landstinget om, at Landstinget skal kunne turde at tage beslutninger. Landsstyret siger, at det er nu der skal handles, de truer med, at såfremt der bliver brugt endnu et år eller mere på at træffe beslutninger, så vil den økonomiske situation være sværere at håndtere end den er nu. Endvidere siger Landsstyret, at det ikke vil være ansvarligt at vente længere.

 

Landsstyrets forsøg på at få Landstinget til at træffe beslutning har ikke et velforberedt grundlag, den er ikke langsigtet, der er ingen sikkerhedsforanstaltninger for mulige konsekvenser, kommunerne er ikke klar, der er ingen udredning af, hvordan erhvervslivet fremtid vil blive. Alt i alt, den er uforsvarlig, og det vil være ansvarsløst af Landstinget såfremt de vedtager dette.

 

Med disse ord vil vi fra ATASSUT indstille, at Finansudvalget frem til 2. behandling af finanslovsforslaget for 2005, arbejder for at udskyde Landsstyrets forslag om ophævelse af ensprissystemet med mindst 1 år.

 

ATASSUT                                                                      UKA 2004/24/Kal.

Augusta Salling                                                                30.09.04

 

2005-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersui soq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Namminersornerulluni Oqartussaanerup eqqunneqarneraniit maannamut nunatta naalakkersuinikkut oqaluttuarisaanerani ullumikkut kanngunartuliortoqarpoq akuersaarneqarsinnaanngitsumik.

 

Kanngunartuliaq suli annerulersinneqassaaq inimi maani innuttaasut inatsisiliortussatut qinigaasa Inatsisartoqatitta Naalakkersuisut naalaannarlugit, taamaalillutillu akisussaassuseqanngitsuliorlutik siunnersuut manna akuersaassappassuk!

 

Inuit tamat oqartussaaqataanerat matumani sumiippa?

 

Ittoqqortoormiit kommuneat eqqugaannginnissaminik Angallannermut Naalakkersuisumit neriorsorneqarsimasoq, aammalu Sisimiut kommuneat tunngaviusumik akuersaaraluarluni ajornartorsiutaalersinnaasunut imaannaanngitsunut aaqqiissutissanik ujartuijutigisoq eqqaassanngikkaanni, kommunet sinneri tamarmik naaggaarluinnanngikkunik kinguartitseqqusillutik tusarniaanermi akissutaat Inatsisartoqatitta eqqaavimmut igiinnariarlugit assigiimmik akeqartitsineq ukiortaamiit atorunnaarsinniarnerpaat?

 

Naalakkersuisoqarfiit allat apeqqusersuinerisa ersersippaa Naalakkersuisut isumaqatigiinngilluinnaraluartut assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaa pillugu Ani-ngaasaqarnermut Naalakkersuisoq ullumikkut saqqummiussitikkaat!

 

Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfimmit tikkuarneqarpoq meeqqat atuarfiisa iluarsartuunneqarnissaannut allilerneqarnissaannullu tulleriiaarineq allanngortinneqartariaqartoq, naatsorsuutigineqartariaqarmat inuit sumiiffimmiit sumiiffimmut nussornissaasa kingunerisaanik pisariaqartitsineq allanngussammat.

 

Akileraartarnermut Pisortaqarfimmit ajornartorsiutitaqannginnerariarlugu apeqquser-neqarpoq nutaamik aningaasaliisarnerit qitiusumit imaluunniit sumiiffinni siunissami aalajangerneqartalissanersut.

 

Qitiusumik naatsorsuuseriffimmit apeqquserneqarpoq ataatsimoorluni aningaasartuutigineruligassat kikkunnut akilersortinneqassanersut, naapertuutissanersoq annertuumik atuisut annikitsumik atuisuninngarnit akiliinerusassappata, taamatuttaaq apeqquserneqarpoq sanaartugassat angisuut, assersuutigiinnarlugu erngup nukinga atorlugu nukissiorfiliortoqassappat kikkut akilissaneraat.

 

Aalisarnermut Pisortaqarfimmit siulittuipput nunami suliffissuarnut ullumikkut tapiissutitut oqilisaassutaasartut 60 mio. kr.-iusut affaannanngortinneqarnerisigut aningaasartornerulissutaasussat matussuserneqarsinnaaqqullugit tunisinermi isertitsissutaasartut ikileriassasut.

 

Peqqinnissaqarfimmut Pisortaqarfimmi annilaanngatigineqarpoq avinngarusimasuni assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarneratigut aningaasartornerulerfiusussani sulisussanik pissarsiniartarneq ajornarnerulissasoq, allaallu tikkuarneqarpoq sulisussat amigaataanerulerpata paarlattaasartunik ullumikkut aningaasartuutaareeqisunik matussusiiniartarnerup kingunerisaanik aningaasartornerulertoqassasoq, tamatumalu kingunerisaanik peqqinnissaqarfiup innuttaasunik sullissinera ajorseriaateqassasoq.

 

Namminersorneq pillugu Pisortaqarfimmit piffissaq atorunnaarsitsiffissatut ullumikkut aalajangiutsinniagaq piffissamik uniuinerusoq naqissuserneqarpoq, minnerunngitsumillu atorunnaarsitsiniarnermik sulinerup ingerlanneqarnera isorineqarluni. Paatsuugassaanngitsumillu Namminersorneq pillugu Pisortaqarfimmit uparuarneqarpoq innuttaasunut inuuniarnermikkut oqilisaaffigineqarnissamik pisariaqartitsinerpaasunut atorunnaarsitsiniarneq iluaqusiinani ajoqutaassasoq. Uparuarneqarpoq suliffeqarfiit assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarneratigut toqqammavissaaruttussat eqqaassanngikkaanni suliffeqarfiit sumiiffimmiit sumiiffimmut nussortariaqartussat pillugit qulaajaasoqarsimannginnera.

 

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfimmit maluginiarneqarpoq assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinniarneqarnerani imermik, innaallagissamik kiassarnermillu pilersuisutuaq Nukissiorfiit neriorsorneqarsimasoq aningaasartuutiginerulissutaasussat tamakkiisumik nunatta karsianit matussuserneqarumaartut.

 

Tamakku tamaasa Naalakkersuisut pisortaqarfiinit apuunneqartut Inatsisartoqatitta aamma isiginngitsuusaaginnassavaat?

 

Kommunet naaggaarluinnartut, Nanortalik, Qasigiannguit, Qaanaaq, Aasiaat aamma Ammassalik aamma kommunet minnerpaamik ukiumik ataatsimik kinguartitseqqusisut Maniitsoq, Qeqertarsuaq, Uummannaq, Narsaq, Upernavik minnerunngitsumillu KANUKOKA kiisalu kommunet ullumikkut akisinnaanngitsut Qaqortoq aamma Nuuk innuttaasuminnik sullissinerminni eqqugaasussat tusarniaanermi akissutaat ilumut Inatsisartoqatitta tusaanngitsuusaarniarpaat?

 

Kattuffiit suliniaqatigiiffiillu tusarniaanermi akissuteqartut 15-it akornanni pingasuinnaat erseqqissumik angerput.

 

Ataatsimut isigalugu tusarniaanermi akisunit 46-nit apeqqusiinertaqanngitsumik angertut sisamaannaapput, taakkunannga kommune ataasiinnaalluni!

 

ATASSUT-mit kingumut aperissaagut: Inuit tamat oqartussaaqataanerat matumani sumiippa? Sooq tusarniaasoqassava piffissaajaasoqarlunilu akissutaat eqqaavimmut igiinnagassatut nalilerneqassappata?

 

Assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaanik Naalakkersuisut uive-ruteqarnerat aalajangiisitsiniarnermi toqqammavigineqartuni paatsuugassaanngitsumik takuneqarsinnaavoq. Tukangaarmallu ATASSUT-mit tupigissanngilarput Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuut manna ullumikkut siullermeerlugu oqaluuseritillutigu ataatsimiittarfiup matuma matua ammariarlugu Naalakkersuisut aaqqiiniutinik nutaanik minissimasaminnik matussusiiniarlutik siunnersuummik nutaamik agguaassititsissappata!

Tusarniaassutigineqartutut nassiussorneqartoq 16. juli 2004-imik ullulerneqarsimasoq naapertorlugu ikaarsaariarnermut naligiissaarinermullu aningaasat 284 millioner kronit illuartinniaraluarpaat, tamannali allanngortinneqarpoq 27. september 2004-imik ulluler-neqarsimasumi Naalakkersuisut kingunipiluusussat ilaminiinnanngui (suliffissuaqarnermut nunaqarfinnilu atortut nalikilliliivigineqarnerinut sillimmatissat)  matussusersinnaajumallugit 444 millioner kroninik qinnuteqaateqarput, tassa imaappoq Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaattut siunnersuutaasumiit aningaasartornerulernissamut 284 millioner kronit qaavisigut 160 millioner kroninik ilasisoqassasoq Naalakkersuisut matumani Inatsisartunut qinnuteqarput!

 

Taakkunanngalu 444 millioner kroninit 25 ørinnguarluunniit innuttaasut kaasarfiinut tutsinneqarnavianngillat, matumanimi assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnerata kingunerisaanik Nukissiorfiit aningaasartuutigineruligassaannut matussutissatut immikkoortinniarneqarput!

 

Naalakkersuisut isertorsinnaanngilaat tusarniaanermi missingersuummi 16. juli 2004-imeersumi atorfilittat isertuaratik nalornissutaasinnaasut kingunipiluusinnaasutullu taakkartugaat 27. september 2004-imi agguaassaminni qulaassuaannarlugit allaallu ersigunnaarsillugit Inatsisartunut sunniiniuteqaramik!

 

Atorfilittat nalunaarusiaanni eqqoriarneqarpoq Nuummi, Sisimiuni, Ilulissani, Narsami Aasiannilu 71 millioner kronit missaanni imermut innaallagissamut kiassarnermullu ani-ngaasartuutit appariaateqassasut, taakkunanngalu Nuummiinnaq 48 millioner kroninik akikillisaavigineqassapput, taakkunanngali amerlanerpaat pisortat suliffeqarfiutaanni innaallagissamik, imermik kiassarnermillu aningaasartuutikinnerulernermi iluaqutigineqassapput.

 

2003-mi akinut sanilliullugu 2009-mi Nanortalimmi, Paamiuni, Maniitsumi, Kangaatsiami, Qasigiannguani, Qeqertarsuarmi, Uummannami, Upernavimmi, Qaanaami, Tasiilami kiisalu Illoqqoortoormiuni innuttaasut inuussutissarsiornermillu ingerlataqartut 40 millioner kronit tungaannut aningaasartornerulertussaapput.

 

Maluginarneqartariaqarpoq atorfilittat missingersuusiaanni Qaanaaq, Kangaatsiaq aamma Illoqqortoormiut eqqugaasussaajunnaarlugit aaqqissuussisoqassasoq naatsorsuutigineqarsimammat, maannali Naalakkersuisut siunnersuutaanni ilanngullugit eqqugaasussanngortinneqarsimallutik!

 

Taamaattumik pissusissamisuussaaq Angallannermut Naalakkersuisoq Illoqqortoormiuliaqqilluni innuttaasut kommunelu kiinnerfigalugit oqaluttuukkiartussappagit 2003-mi akinut sanilliullugu 2009-mi 2,1 millioner kroninik aningaasartornerulissasut.

 

Taamatuttaaq pissusissamisuussaaq Qaanaarmiut 3,2 millioner kroninik kiisalu Kangaatsiarmiut 3,3 millioner kroninik 2009-mi aningaasartornerulernissaannik erseqqissumik Naalakkersuisunit oqarfigineqarunik.

 

Inatsisartunut innuttaasunullu tusarnersinnaagaluarpoq innuttaasunngooq amerlanerpaat allannguiniarneq manna iluaqutigissagaat, kisitsisilli Naalakkersuisut nammineerlutik saqqummiussugaanni paatsoorneqarsinnaanngitsumik ersersinneqarpoq allaat innuttaasunut aningaasatigut oqilisaataasussatut missingersuutitik paatsiveqartinngikkaalluunniit!

 

16. juli 2004-imi oqaatigineqarpoq innuttaasut akiliinikinnerulersussat 2005-imi 35 millioner kroninik kaasarfimmioqarnerulissasut, siunnersuummili 27. september 2004-imi oqaatigineqarpoq 25-30 millioner kroninik innuttaasut kaasarfimmioqarnerulissasut.

 

Atorfilittat missingersuusiaminni arlaleriarlugu uteqattaarpaat imermik innaallagissamik kiassarnermillu atuisut allannguiniarneq manna iluatsissappat qanoq pissusilersorumaarnerat eqqoriarneqarsinnaanngitsoq. Allatut oqaatigalugu, innuttaasut inuinnaat suliffeqarfiillu sumiiffimminniiginnarnissaminnut akissaarullutik nussornerisigut nussorfigisaannut qanoq sunniuteqassanersoq ilisimaneqanngilaq.

 

Innuttaasut illoqarfinni najugaqartut 18.000-it missaanni amerlassusillit nunaqarfimmiullu 6.300-it missaanni amerlassusillit imermut, innaallagissamut kiassarnermullu aningaasartuuteqarnerulertussat eqqarsaatigalugit ATASSUT-mit piumasarissavarput Naalakkersuisut erseqqissumik periarfissaannik periarfissarinngisaannillu oqaluttuutissagaat!

 

Inatsisartut siunnersuummut naaggaartariaqarnerannut assersuutit naassaanngitsumik maani taakkartorsinnaagaluarpagut, ATASSUT-milli neriuutigaarput aalajangii-sitsiniarnermi matumani apeqqutit akineqanngitsut nalornissutillu annertuut inuiaqatigiinnut akisoorujussuanngorsinnaasut eqqumaffigilluinnarlugit erseqqissumik Naalakkersuisut siunnersuutaat peqatigaluta NAAGGAASSAGAAT.

 

Assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaanik Naalakkersuisut taama pilertortigisumik atortuulersitsiniarnerat inuiaqatigiinni amerlaqisut, allaallumi kommunerpassuit nalornisitaalernerannik kinguneqaannarani oqallinnerup ersersippaa apeqqutit akissutissaqartinneqaratillu iluamik qulaajarneqarsimanngitsut amerlavallaartut.

 

Nalornisigineqassanngilaq ATASSUT-mit suliassamik taassuminnga akisussaassusilimmik naammassinninniaqataarusukkatta, ilumoorpormi nunarput pitsaasumik ineriartortinneqassappat inuiattut inuttullu ataasiakkaatut aammalumi suliffeqarfittut immitsinnut piumaffiginerusariaqartugut, taamaalilluta aqqutissiuullutigu kinguaatta ajunngitsumik atugassaqartitaallutik nunami maani inuusinnaanissaat.

 

Tassanngaanniilli siunertarineqanngitsumik kingunerusinnaasut iluamik qulaajaqqaarnagit taama inuiaqatigiinnut kalluaatigisussamik imaaliinnarlugu akuersaartoqassappat sillimaffigineqanngitsumik inuiaqatigiinnut inunnullu ataasiakkaanut akisoorujussuanngorsinnaanera eqqarsaatigalugu ATASSUT-mit inassutigissavarput assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaa sivikinnerpaamik ukioq ataaseq kinguartinneqassasoq, piffissarlu atorunnaarsitsinissap tungaanut atorneqassasoq

 

-         kommunet iluarsartuuteqqinneqarnerisa inaarsarneqarnissaannut,

-         Sanaartornermi iluarsagassat nutaamillu aallartitassat pillugit nutaamik aalajangersaanermut,

-         angallannikkut aalajangersimasumik siunniussaqarnissamut,

-         aalisarnerup inuussutissarsiutillu allat ineriartortinneqarnissaannut aalajangersaanissamut,

-         innuttaasut najugaqartiternerisa allannguuteqarnissaannut sillimmartaarnermut.

 

2005-imut Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaanni siunnersuutit allat ATASSUT-mit itisilerlugit sammerusukkaluarlutigit ajoraluartumilli matumani Naalakkersuisunit pinngitsaalineqarpugut 2005-imi ukiunilu missingersuusiorfiusuni siunniunneqartussatut siunnersuutigineqartut pillugit ilaannakortumik samminninnissatsinnut.

 

Naalakkersuisulli 2005-imut Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuutaat ilaannakuungaarmat aappassaaneerneqannginnerani allannguutissatut siunnersuutinik arlalissuarnik Naalakkersuisut siunnersuuteqassamaarlutik ilimasaaripput.

 

Taamaattumik Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaattut siunnersuut ataatsimut isigalugu piareersagaanngingaarmat suliassaqarfiit ataasiakkaat oqaaseqarfigissallugit pissusissamisuunngikkaluarpoq.

 

Taamaattorli ATASSUT-mit oqaatigissavarput aalajangiusimagatsigu konto pingaarneq 84.40.13 Ilimmarfimmut tunngasoq akuersaarneqassanngitsoq, piffissaligaanngitsumillu kinguartinneqassasoq, aningaasallu tassunga illuartinneqartussaagaluit amerlanerpaartai konto pingaarneq 84.40.10-mut, atuarfiit iluarsartuunneqarnissaannut nutaamillu sanaartorfigineqarnissaannut atugassanngorlugit siunniussaqartoqassasoq.

 

ATASSUT-mit piumasaraarput konto pingaarneq 17.01.01 pillugu Naalakkersuisut qanoq atuisoqarneranik Aningaasanut inatsisissap aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartunut nassuiaammik saqqummiussisoqassasoq.

 

ATASSUT-mit iluarisimaakkatsinnik ilinniartitaanerup tungaatigut immikkut iliuuseqarnissamik 2005-imiit 2008-ip tungaanut ukiut tamaasa 25 mio. kr.-inik immikkoortitsisoqarnissaanik siunniussaqartoqarpoq, taamaattorli Naalakkersuisut matumani uparuartariaqarpavut aningaasaliissutissat sumorpiaq atorneqarnissaannik 2005-imut Aningaasanut Inatsisissattut siunnersuutip siullermeerneqarnerani saqqummiussinatik aatsaat aappassaaneerneqarnissaanut saqqummiussiniarmata.

 

ATASSUT-mit piumasaraarput angallannermut ingerlatsivinnut isumaqatigiissutit atorunnaartussat nutaamillu isumaqatigiinniutigineqartussat pillugit killiffimmik sunillu naatsorsuutiginnissinnaanermik imaqartumik Aningaasanut inatsisissap aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartunut nassuiaammik saqqummiussisoqassasoq.

 

Naalakkersuisut saqqummiussissutertik naggaserlugu inassuteqarput Inatsisartut sapiissuseqarlutik aalajangiinissaminnut piumaffigineqartut, oqarput maanna iliuuseqatariaqalersugut, siorasaaripput ukioq ataaseq arlallilluunniit aalajangiinissamut utaqqissussisoqassagaluarpat aningaasaqarnikkut inissisimaneq maannakkumiit suli aqukkuminaannerulersinnaasoq, allaallu oqarput utaqqeqqinneq akisussaassuseqanngitsuliornerussasoq.

 

Naalakkersuisut ilaannakortumik tunngaveqarlutik Inatsisartunut aalajangiisitsiniarnerat manna piareersarluagaanngilaq, siunissamut qaninnerusumut taamaallaat isigaluni allan-nguiniarneruvoq, kingunerulersinnaasunut sillimmartaartoqanngilaq, kommunet piareersimanngillat, inuussutissarsiuteqartut siunissaat qulaajarneqanngilaq. Ataatsimut isigalugu illersorneqarsinnaanngilaq, akisussaassuseqanngitsuliornerussaarlu Inatsisartut akuersissutigissappassuk.

 

Taamatut oqaaseqarluta 2005-imut Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaata aappassaaneerneqannginnerani ATASSUT-mit inassutigissavarput assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaanik Naalakkersuisut siunnersuutaata sivikinnerpaamik ukiumik ataatsimik kinguartinneqarnissaa siunertaralugu Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaani suliarineqassasoq.