Samling

EM2004/63

12. Okt. 2004

                                                                                                                                    Georg Olsen

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om at etablere en fond med henblik på at styrke det sociale og kulturelle samarbejde med vores stammefrænder i den arktiske region.

(Landstingsmedlem Doris Jacobsen, Siumut)

 

 

Sagt med klare ord ser vores situation sådan ud i dag:

I dag er stammefrænderne Inuits politiske og økonomiske samarbejde underprioriteret, mens båndene til Danmark bliver prioriteret højest på alle områder. Det er vi nået til, hvor meget vi end benægter fakta er det sådan!

 

Disse forhold viser, at vore nationale interesser er drejet mod  helt andre horisonter. For eksempel er der ingen muligheder for at rejse til Canada, hverken med fly eller  skib.

Det siger jeg til at starte med for at illustrere, hvor vi er nået til.

 

Alligevel er der grund til at glæde sig over den politiske vilje til at styrke og øge relationerne stammefrænderne imellem med udtalte mål.  Men det er ikke nok.

 

Vi ved at samarbejdet mellem de oprindelige befolkninger på Jorden via Inuit Circumpolar Conference, hvad menneskerettighederne angår, er særdeles pålidelig, og dette arbejde burde støttes og fortsætte.

 

På den anden side er vejen mellem stammefrænderne fuldstændig lukket,  undtagen meget sporadiske forbindelser, hvad samhandel, uddannelse, kulturelle udvekslinger og private besøg angår. Vi kan som eksempel nævnte, at der kun er meget få uddannelsessøgende blandt vore stammefrænder, som søger hertil, o.s.v..

 

Samarbejdet mellem stammefrænderne hidtil går via ICC og ICYC samt blandt andet Inuit Youth International med forskellige fælles mål. Disse aktiviteter er særdeles værdifulde og burde støttes kraftigere end tilfældet er, særlig med hensyn til forbindelserne børn og unge imellem gennem forskellige aktiviteter.

 

Det ville være interessant at vide mere om, hvad årsagen er til at luftvejen, som man siger ikke kan betale sig, mellem Canada og Grønland forbliver lukket, hvorfor man bliver ved med at holde sig i status quo. Det er forståeligt, hvis det virkelig ikke kan betale sig, mens man fristes til at spørge, hvor vore interesser peger hen? Fakta viser kun, at vi enten ikke er særlig interesserede i det nærmeste land med vore stammefrænder eller at vi ikke har råd til det.

 

For at benytte denne lejlighed er det fristende at fortælle Landstinget, at hvad interessen omkring samarbejdet om menneskerettighederne angår, er samarbejdet mellem stammefrænderne INUIT, ligeledes mellem de oprindelige befolkninger, står vi meget stærkt. På den anden side, er de daglige forbindelser særdeles ringe. Samarbejdet er stærkt, men vi har ingen forbindelser. Det burde der laves om på.

 

Hvis dørene til overfor er lukket for de enkeltes rejselyst eller vilje til samarbejde, er der inge muligheder for at videreudvikle noget som helst. Såfremt døren bliver lukket op, vil vejen mod vest blive åbnet fra Canada og Alaskas høje  nord til det sydligste Sydamerika, og derved begynde at kunne betale sig fuldt ud.

 

Derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit at det er på tide at pleje og udvikle Inuits interesser i de kommende år, meget mere end tilfældet er end i dag.

 

Vi har mange lighedspunkter i mange spørgsmål, som vi burde arbejde mere sammen om. Vi burde gå videre end hvad ICC giver muligheder af, og vort land burde forpligte sig til at nærme stammefrænderne hinanden!

 

Derfor vil vi også stille følgende spørgsmål til forslagsstilleren, hvordan skal forslaget realiseres? Hvem skal finansiere det? Hvem skal eje det? Hvordan skal det bruges? Hvordan skal vi få gavn af det? Hvordan skal vi i det hele taget realisere forslaget?

Derfor, udfra herværende forslag om en forespørgselsdebat om etablering af et fond med henblik på at styrke det sociale og kulturelle samarbejde med vore stammefrænder i den arktiske region, glæder vi os til at være med til at udforme den nu ikke nye, men efterhånden gamle tanke om etablering af et sådant fond.

UKA2004/63

12. okt.2004

Georg Olsen

 

Naggueqatitta nunarsuut issittortaaniittut ulluinnarni inuuniarnikkut Kulturikkullu suleqatiginerulernissaat anguniarlugu aningaasaateqarfimmik pilersitsinissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jacobsen, Siumut)

 

 

Toqqaannartumik oqaatigilara ullumikkut inissisimanerput imatut isikkoqarmat:

Ullumikkut politikikkut aningaasarsornikkullu Inuit naggueqatigiit suleqatigiinnerat pingaanerpaajunngilaq, kisiannili Danmarki sutigut tamatigut sallersaatillugu qilersortuarnissaa manna tikillungu pingaarnerpaajujuarsimammat. Tassa taamaappoq killiffipput, qanorluunniit piviusoq ilumuunnginnerassagaluarutsigu, tassa taamaappoq!

 

Tamassuma takutippaa inuiattut nammineerluta soqutigisatta allarluinnarmiilersimanerat, assersuutigiinnartigu akilinermut aqquteqanngilaq silaannakkut imaatigulluunniit.

Tamanna aallarniutigalugu oqaatigaara qanoq inissisimanerput ersersinniaannarlugu.

 

Taamaattoq nuannaarutigisariaqarpoq maannamut Naalakkersuinikkut naggueqatigiit akornatsinni suleqatigiinnerup annertusarneqarnissaaanik siunnerfilimmik anguniagaqatoqarmat.

Tamannali naammanngilaq.

 

Inuit Issittormiut Kattuffiat aqqutigalugu nunarsuarmi nunat inoqqaavisa akornanni pisinnaatitaaffiit eqqarsaatigalugit suleqatigiinneq annertoorujussuusoq nalunngilarput, tamannalu annertuumik tapersersorneqarluni ingerlatiinnartariaqarpoq.

 

Toqqaanarnerusumillu naggueqatigiit akornatsinni aqqusineq paarnaqqalluinnangajattutut taaneqarsinaavoq, tassalu; niueqatigiinnikut, ilinniartitaanikkut, kulturikkullu paarlaaseqatigiittarnikkut, tikeraaqatigiittarnikkullu annikittuinnannguamik anguneqartartut eqqaassanngikkaanni. Assersuutitut taaneqarsinnaavoq naggueqatitsinnik nunatsinnut ilinniariartortoqanngingajavittarpoq il.il.Mannamut issittormiut akornani suleqatiginneq ICC-p kiisalu ICYC-p ilaatigullu Inuit Youth Internationali aqqutigalugu ingerlanneqarpoq. Suleqatigiissutigineqarluni suliassat assigiinngitsut. Tamakkunuunatigut ingerlatsineq iluatinnaateqarluinnartoq sulilu annertunerusumik tapersersorneqartariaqarluni, pingaartumik meeqqat inuusuttullu akornanni attaveqaqatigiinnikkut iliuusaasartut eqqarsaatigalugit.

 

Suli maannamut silaannakkut angallanerup Canada-p Kalaallillu Nunaata akornanni matoqqasuunera imminut akilersinnaanngitsuuneranik pissutissaqartinneqartuartoq paasisaqarfiginerussallugu soqutiginaraluarpoq, sooq tamassuma allanngortikkumaneqannginneranik. Paasinarpoq imminut akilersinnaasimassanngippat, taamaattorli apererusunnarsisarpoq soqutigisagut sumut sammisunukua?

Pissusiviusut ersersiinnarpaat nuna qaninnerpaasarput naggueqatitsinnik inulik soqutigivallaanngikkipput, imaluunniit akissaqatinngikkipput.

 

Manna periarfissaq iluatsillugu inatsisartunut tusartikkusunnarpoq Naggueqatigiit INUIT akornanni taamatullu nunat inoqqaavisa akornanni pisinnaatitaaffinnik sorsuutiginninniarnermi nukittoorujussuugaluaratta. Aappaatigut ulluinnarni attaveqaqatigiinnerput annikittuinnaavoq, suleqatigiinneq nukittuvoq attaveqaqatigiinnatali. Tamannalu allanngortinniagassaavoq.

 

Inuit ataasiakkaat akitsinnut tikeraarusunnerat suleqateqarusunneralluunniit matu paarnaaqqappat sunaluunniit annertusiartortinneqarsinnaanngilaq. Matu ammarpat nunanut killernut angalaneq tamarmi ammassaqqaarpoq, imminut akilerluarsinnaasumik ingerlanneqasinnaanissaa angujuminarnerulissalluni. Canada-p Alaska-llu avannaarpiaaniik amerikkap kujalliup kujammut isua tikillugu.

 

Taamaammat Inuit Ataqatigiinnit isumaqarpugut maanna piffissanngortoq ukiuni tulliuttuni inuit soqutigisaasa ullumikkornit annertunerugaartumik timitalerlugit inerisarneqarnissaanut suliaqalernissarput.

 

Tassami apeqqutini arlalissuarni assigiissuteqarpugut suleqatigiissutiginerusariaqakkatsinnik.

Taamaallaat ICC-mik isumalluuteqarnerup killiffia qimattariaqarpoq Nunattalu pisussaaffigilertariaqarpaa naggueqatigiit qanilaarnerunisarput!

Siunnersuuteqartumulli apeqqutigerusunnarsivoq, tamanna qanoq aaqqissuutissagami? Suminngaanniik aningaasalersussagami? Kikkulli pigissavaat? Qanorlu atorneqassava?

Sumut iluaqutigissavarput? Qanorpiaruna eqqarsaatersuut isikkoqartariaqartoq?

 

Taamaammat oqallinnissamik siunnersuut manna, aallaavigalugu aningaasaaterqarfimmik pilersitsinissamik eqqarsaat nutaajunngitsoq nutaanngililertorli timitalissallugu ICC assigisaallu suleqatigalugit ilusilersueqataanissatsinnut qilanaarpugut.