Samling
12. oktober 2004 EM2004/62
Vedr.: Forslag til forespørgselsdebat om grønlandiseringsprocessen i Grønlands Hjemmestyre samt alle tilhørende institutioner.
(Landstingsmedlemmerne Isak Davidsen og Otto Jeremiassen, Siumut)
Svarnotat
(Landsstyreformanden)
Landstingsmedlemmerne Isak Davidsen og Otto Jeremiassen, Siumut, har stillet forslag om en forespørgselsdebat om grønlandiseringsprocessen i Grønlands Hjemmestyre samt alle tilhørende institutioner.
Forslagsstillerne spørger om grønlandiseringsprocessen er blevet opgivet eller om interessen for at gennemføre dette mål er blevet tabt.
Jeg vil først konstatere at grønlandiseringsprocessen ikke er opgivet, ej hellere at interessen er tabt. Derimod kan jeg konstatere at grønlandiseringsprocessen er sat godt i gang på grund af større indsats indenfor uddannelsesområdet.
I år har vi fejret Grønlands Hjemmestyrets 25 års jubilæum, med stor deltagelse fra befolkningen. Med indførelsen af hjemmestyret, var en af de politiske målsætninger at Grønland selv overtager ansvarsområder. Hvis målsætningen skal realiseres, skal vi sammen deltage, såvel som grønlændere danskere, eller anden etnisk tilhørsforhold som bor her. Det er nemlig vigtigt at vi alle sammen deltager, derfor er vi nød til at diskutere forespørgselsdebatoplægget.
Det grønlandske samfund skal være et samfund, hvor selvstændighed er en selvfølge uanset hvor man bor, eller arbejder, og hvor udnyttelse af landets ressourcer er helt naturligt. Grønlandisering er ikke blot en mere politisk selvbestemmelse. I det kompetente samfund, skal de enkelte personer, offentlige institutioner, kunne agere selvstændigt og udnytte landets egne ressourcer, være det naturgivne eller menneskelige ressourcer. I det kompetente samfund er der borgere der har mod, vilje og evne til at videreudvikle til stadighed og i alle livets faser. I det kompetente samfund er der individer, der er så selvstændige, at de helt er åbne for at indgå i samarbejde med deres verdensmedborgere. Den slags samfund skal have sin måde at gøre tingene på, udfra dens egen kvalifikationer, livsstil og ønsker, i stedet for at imitere og kopiere andres måde at leve på.
Grønlandisering er ikke kun det offentliges anliggende, men det kræver også alles deltagelse. Alle skal deltage i bestræbelserne for at højne uddannelsesniveauet. De hjemmestyreejede selskaber, kommunerne, og de private har endvidere et stort ansvar i at drage fordel af den fastboende arbejdskraft, i stedet for et importeret arbejdskraft.
Landsstyret vurderer at det er meget vigtigt at vi udnytter hele arbejdsstyrken, uanset om det er grønlandsk eller dansk arbejdskraft, for der er mange danskere som har boet her i en lang årrække og har stiftet familie, og de skal have samme muligheder ligesom alle andre grønlændere.
Jeg mener vi må være ærlige og sige, at uanset sproglige baggrunde og etnicitet har Grønland brug for alle, som er virkelige ”hengivne” overfor vort land.
Vi bor i et stort land med en lille befolkning, og det er derfor ingen hemmelighed, at vi mangler faglært arbejdskraft i en lang række fag, også indenfor de administrative fagområder.
For såvel for det grønlandske folk, og for de fastboende danskere og andre folkeslag, er det yderst vigtigt at vi alle sammen deltager i at udnytte alle der kan arbejde, og ikke være afhængige af det offentlige.
Manglen på faglig kompetence fastholder os i behovet for at tilkalde arbejdskraft. Et forhold, som vi må erkende eksisterer, og som vi samtidig må vedkende, at vi fortsat i mange år fremover vil være afhængig af.
For Landsstyret er det meget vigtigt at de kvalifikationer alle uddannede besidder, er fuldt udnyttet. Jeg kan også konstatere at interessen for at arbejde i Grønland efter endt uddannelse i Danmark er blevet større, som en direkte resultat af det seneste års foredrag og møderækker i Danmark for at gøre Grønland mere tiltrækkende for kommende arbejdskraft.
Med hensyn til tilpasning af administrationen til de grønlandske forhold, kan vi også konstatere at projektsekretariatet SUKAQ, der har til opgave at effektivisere arbejdsgangene i Hjemmestyret, allerede er godt i gang med sit arbejde.
I år skal vi, i samarbejde mellem Grønlands Hjemmestyre, KANUKOKA, de hjemmestyreejede og private selskaber, holde såkaldte praktik- og job messer for de grønlandske studerende, og vi håber at sådanne fremtidige arrangementer vil bane vejen for at flere hjemmehørende uddannede vil søge arbejde herhjemme, da de er en vigtig ressource for samfundet.
Landsstyret finder det også utroligt vigtigt, at højne uddannelsesniveauet blandt befolkningen, såvel for børn, unge og voksne, til gavn for vort samfund. Den konkrete eksempel på denne prioritet kan ses i Landsstyrets Finanslovsforslag for 2005, hvor bevillingerne til uddannelsesområdet stiger markant det pågældende år og i de følgende overslagsår.
Fra Landsstyrets side, anser vi, og med stolthed, at kommunerne viser et godt eksempel hvad angår grønlandisering, gennem vedvarende kompetenceopbyggende tiltag, der har til formål at udnytte den grønlandske arbejdskraft for kommende ledere, og ikke mindst medarbejdere. Denne slags tiltag er nemlig vore redskaber til fuldt at udnytte den grønlandske arbejdskraft.
Landstingsmedlemmerne Isak Davidsen og Otto Jeremiassen, Siumut kritiserer, at borgeren betjenes på et, for dem fremmedsprog, navnlig på dansk, ved henvendelse til centraladministrationen i Grønlands Hjemmestyre.
Det er landsstyrets klare mål at borgeren selvfølgelig skal betjenes på eget sprog ved henvendelse til de offentlige myndigheder. Det er min overbevisning at dette i dag også praktiseres, men vi skal erkende at det kan være et problem i mange andre steder.
Vi skal ikke læne os tilbage og tage det for givet, det er alle vores pligt at rette op sådanne problemer, også på arbejdspladsen. Det skal dog være frivilligt og vi bør være stolte over at det kendetegner os.
Et grønlandiseret samfund er ikke blot et samfund, hvor grønlandiseringen er sket på politisk initiativ, men hvor livstilen er baseret på landets egne rigdomme og hvor befolkningens egne evner danner basis for nye strukturer.
Hvis befolkningen skal kunne forme deres eget samfund, skal de have deres egne uddannelsesinstitutioner, som også tiltrækker andre unge fra andre lande. Etableringen af Ilimmarfik, universitetsparken, er meget vigtig for landsstyret. Ilimmarfik skal bane vejen for strukturer og fag, der er tilpasset til grønlandske forhold. Vi håber endvidere at dette fører til flere uddannede grønlændere, derved kan vi tilpasse uddannelsen, således at den lever op til de grønlandske og internationale krav, dog uden at lukke resten af verden ud.
Når jeg nu er inde på arbejdsgange, vil jeg lige komme inde på vor indsats i Grønlands Hjemmestyre. For at kunne bruge vore egne metoder og processer, er vi i gang med omstrukturere organisationen, således at vi kan udnytte de fastboendes evner. Som eksempel kan jeg nævne kompetenceopbyggende kurser, såsom juridisk sagsbehandleruddannelse. Dette konkrete initiativ er planlagt at skulle gennemføres i samarbejde med Ilisimatusarfik og KANUKOKA og indgår som ændringsforslag til FFL 2005.
Vi har også grund til at være stolte af en af vore bedrifter, nemlig at der aldrig har været så mange grønlandske direktører ansat i Grønlands Hjemmestyre som vi har i dag.
Jo, uddannelse er vigtigt, men vi skal heller ikke glemme at viden om kultur, sprog, faktuelle forhold og miljø, som man ikke kan lære teoretisk, er lige så nødvendige. Vi skal kunne ansætte folk med den slags viden, selvom de ikke har eksamensbeviser.
Vi har konkrete beviser for at uddannelses indsatsen er begyndt at bære frugt. I år har vi aldrig haft så mange dimittender fra gymnasierne som nu, og det er helt sikkert at dette vil vise sig i grønlandisering af arbejdspladserne om nogle år.
Et grønlandiseret samfund skal også have mod til at samarbejde med andre lande, i stedet for at isolere sig. Den aktuelle eksempel er forsvarsaftalen med USA, som vi er i gang med at konkretisere. Via aftalen, vil vi give den grønlandske ungdom mulighed for at uddanne sig ikke kun i Danmark, men også i Nordamerika. Derved kan vi også lære af andre folkeslag, og derved kan udvikle vores egne fremgangsmåder.
Grønlandiseringsprocessen kan, skal hellere ikke kun foregå i forskellige ansættelser eller uddannelsesinstitutioner. Der er også andre måder at grønlandisere på: F. eks, i forbindelse med vareindkøb, uanset og vi gør dette som offentlige eller private, kan vi opprioritere grønlandske produkter. Hvis vi serverer grønlandske mad produkter og lignende til særlige højtider, støtter vi ikke kun den grønlandske madkultur, men vi støtter også producenterne og fangerne. Endvidere, når vi har gæster fra udlandet som skal modtage gaver, hvis vi giver hvad Grønland har af ressourcer, f. eks. kunst, litteratur og lignende kan vi også udføre en kulturel og erhvervsmæssig grønlandisering.
Vi kan ikke lovgive os ud af det. Først og fremmest kræver det en holdningsændring hos os alle. Vi signalerer tillid til vore landsmænd hvis vi udnytter de grønlandske ressourcer, være de menneskelige kvaliteter og produkter med stolthed. Vi får vores landsmænd til at føle sig værdifulde uanset hvor de står i samfundet. Det jeg hermed vil signalere er at grønlandisering ikke kun er de offentlige myndigheders anliggende, derimod i grønlandiseringsprocessen samfundets stolthed over deres identitet er vigtigst, og det er det vi ikke kan lovgive os til, men som sagt, ved at vi alle sammen ændrer vores holdninger.
Jeg kan med tilfredshed konstatere at landsstyret allerede er i gang med og skal til at igangsætte, tiltag til grønlandisering, og derfor kan jeg uden tøven sige at grønlandiseringsprocessen ikke er opgivet, ej hellere at interessen er tabt fra landsstyrets side.
Med disse ord, åbner jeg for en interessant debat i Landstinget.
12. oktober 2004 UKA 2004/62
Namminersornerullutik Oqartussat allaffissuanni suliffiutaannilu allani kalaalinngorsaaneq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortat Isak Davidsen aamma Otto Jeremiassen, Siumut)
Akissuteqaat
(Naalakkersuisut siulittaasuat)
Inatsisartunut ilaasortat Isak Davidsen aamma Otto Jeremiassen, Siumut, oqallinnissamut siunnersuuteqarput Namminersornerullutik Oqartussat allaffissuanni suliffiutaannilu allani kalaalinngorsaaneq pillugu.
Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissami kalaalinngorsaaneq pillugu oqaatigineqartoq maanna qatangiinnarsimanersoq imaluunniit pimoorussilluni tamatuminnga angusaqarnissamik soqutigisaaruttoqarsimanersoq siunnersuuteqartunit apeqqutigineqarpoq.
Oqallissaarineq tunngavigalugu aallaqqaataani oqaatigissavara kalaalinngorsaaneq qatangiinarsimananilu soqutigineerussimanngimmat, akerlianillu oqaatigissavara ullumikkut annertuumik ingerlallualersimammat ilinniartitaanerit annertusiartuinnartut pissutigalugit.
Ukioq manna Namminersornerulluni Oqartussaanerup ukiunik 25-inngortorsiornera nalliuttorsiutigaarput annertuumik inuiaqatigiinni peqataaffigineqartumik. Namminersornerulernerup eqqunneqarnerani politikkikkut anguniakkat ilagaat inuiaqatigiit kalaallit nammineernerullutik oqartussaaffinnik tigusillutik ingerlatsilernissaat, tamannalu anguniagaq anguneqassappat tamatta peqataaffigisariaqarparput, kalaaliugutta qallunaajugutta, allamiuguuttaluunniit maani najugaqartut. Taamaammat tamatta ineriartorneq pisussaaffigisariaqarparput, peqataaffiginissaalu pingaaruteqarmat oqallissaarutitut apeqqutigineqartoq oqallissutigissallugu pingaaruteqarpoq.
Inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit tassaassapput sumiuugaluarunik, sumi suliffeqaraluarunik nammineersinnaassuseqartut nunallu nammineq pisuussutaanik sutigut tamatigut atorluaasut. Kalaalinngorsaaneq tassaaginnanngilaq politikkikkut namminersortunngorneq. Inuiaqatigiilli piginnaanngorsarsimasut akornanni inuit ataasiakkaat, pisortat ingerlatsivii, nammineersinnaassuseqassapput aammalu nunap nammineq tunniussinnaasaanik, inunnik pinngortitallu pisuussutaanik, tamatigut atorluaassallutik. Inuiaqatigiillu piginnaanngorsarsimasut tassaapput sutigut tamatigut ineriartortuarnissaminnut sapiissuseqarlutillu piginnaaneqartut. Inuiaqatigiit piginnaanngorsarsimasut aamma tassaapput ima nammineerluarsinnaatigilersimasut silarsuarmioqatiminnik suleqateqarnissaminnut ammalluinnartuullutik. Inuiaqatigiillu taama ittut pilersinneqarsimasut suleriaaseqalersimassapput avataaniit ilaarsiinnarluni aaqqissugaanngitsunik, namminnerli piginnaanitik, inuusaasertik, piumasatillu malillugit aaqqissuussimasaminnik.
Kalaalinngorsaaneq qitiusumi pisortat kisimik suliassarinngilaat, inuiaqatigiilli tamarmik peqataassapput, ilinniartitaanermilu annertuumik peqataallutillu ingerlatsisariaqarput. Suliffeqarfiit Namminersornerullutik oqartussani pigineqartut. kommuunit, namminersortullu, annertuumik pisussaaffeqarput nunatsinni sulisinnaasunik atorluaassallutik, imaanngitsoq avataaniit sulisinnaasut kisimik annertuumik tikerartinneqassasut.
Isumaqarpunga unneqarisuumik oqartariaqartugut oqaatsit sorliit kiisalu inuiaat sorliit aallaavigineqarnersut apeqqutaatinnagit Kalaallit Nunaannut ilumoorlutik tunniussimasut tamaasa atorfissaqartillugit.
Taamaammat Naalakkersuisut pingaartilluinnarpaat nunatsinni sulisinnaasut tamarmik atorluarneqarnissaat, kalaaliuppata qallunaajuppata, allamiuuppataluunniit, ilaatigut qallunaarpassuit allamiullu allat ukiorpassuit maani ilaatigut nunaqavissunngorsimasut ilaqutariittut ingerlalersimasut aamma nunaqavissutut imminnut isigilersimasut.
Nunami angeqisumi inukitsumili najugaqarpugut, taamaammat isertuussinnaanngilarput suliassaqarfinni assigiinngitsuni ilinniarsimasunik amigaateqaratta, soorlu allaffissornermi sulisinnaasut aamma amigaatigineqartartut.
Ilinniarsimasunik piginnaasalinnik amigaateqartuarnitta kingunerivaa avataaniit sulisussanik tikisitsisariaqartuarnerput. Pissutsit taamaanneri nassuerutigisariaqarparput, aammalu ukiorpassuarni suli pissutsit taamaattuarnissaat attanneqartussaammat pingaartumik qaffasissunik ilinniagallit eqqarsaatigalugit.
Nunatsinni najugaqartut ilinniarsimasut tamarmik atorluarneqarnissaat Naalakkersuisut pingaartilluinnarmassuk kalaallit Qallunaat Nunaanni ilinniagaqartut ilinniarnerminnik naammassigunik amerlanerpaat nunatsinni sulisinnaanngornissaat anguniarlugu ukiuni kingullerni ilinniarfinnut oqalugiariartortoqartarpoq pilerisaarisoqartarlunilu. Tamatumunngalu atatillugu ukioq manna aamma Namminersornerullutik oqartussat, KANUKOKA, Namminersornerullutik Oqartussallu suliffiutaat allat, selskabet, sulisitsisullu namminersortut peqatigiillutik suliffissanik sungiusarfissanillu Danmarkimi ilinniagaqartunut nittarsaassiartussapput, ilinniagaqartummi naammassigunik nunatsinnut uterlutik iluaqutaalernissaat pingaaqimmat. Taakkulu iluarisimaarneqarlutillu nunatsinnut suliartornissamut soqutiginninnermik annertunerulersitsisimasut oqaatigissavakka.
Aammalu oqaatigissavarput allaffissornerup nunatsinnut naleqquttumik aaqqissuunnissaa siunertaralugu suliniut SUKAQ pilersinneqarsimammat, massakkullu ingerlallualereersoq oqaatigissavarput.
Oqaatigeriikkattut Naalakkersuisut pingaartilluinnarpaat ilinniartitaanerup inuiaqatigiinni qaffassarneqarnissaa meeqqani, inuusuttuni, inersimasunilu. Tamannalu takussutissaqartumik aaqqiissuussiffigineqarnera Naalakkersuisut 2005-mut aningaasanut inatsisissami siunnersuutaani takuneqarsinnaavoq, ilinniartitaanermi aningaasat atugassanngortinneqartussat annertuumik qaffanneqartussaapput ukiullu tullii aamma annertusaasoqartussaalluni.
Kommuunit kalaalinngorsaanermi siuariartornerat annertuumik tulluusimaarutigissallugu pissutissaqarpugut. Kalaallit sulisinnaasut atorluarneqarnissaat pingaartillugu ilaatigut pisortassanik minnerunngitsumillu sulisuminnik pikkorissaajuarnerat maligassatut pitsaasutut Naalakkersuisut isigaat, tamakkumi siunissami kalaallit atorluarneqarnissaannut aqqutissat pitsaasut ilagilluinnarmatigit.
Inatsisartunut ilaasortat Isak Davidsen aamma Otto Jeremiassen aamma isornartorsiuipput innuttaasut pisortat allaffiinut saaffiginninnermi oqaatsit allat atorlugit, oqarluannarluni qallunaat oqaasii atorlugit, kiffartuunneqartarnerat pillugu.
Naalakkersuisulli erseqqissumik anguniarpaat innuttaasut pisortat allaffiinut saaffiginninnerminni oqaatsit ilitsoqqussatik atorlugit saaffiginissinnaanissaat. Ullumikkut pissutsit taamaannerat amerlasuuni eqqortinneqartarpoq, kisiannili aamma amerlasuuni ajornartorsiutigineqartartoq nassuerutigalugu oqaatigissavarput.
Pissutsillu taamaanneri isiginnaartuuffigiinnassanngilarput tamattalu pisussaaffigalugu aaqqitassatut suleqatigiissutigisariaqarparput, aamma suliffeqarfiutitsinni. Tamannalu naalakkiutaassanngilaq tulluusimaarutigaluguli ilisarnaatigissavarput.
Inuiaqatigiit kalaalinngorsarsimasut politikikkuinnaq kalaalinngorsarsimassanngillat, inuusaatsiminnillu sutigut tamatigut nunap pisuussutai namminerlu piginnaanitik isumalluutigalugit aaqqissuussisariaqarlutik.
Inuiaqatigiit imminnut naleqquttunik suleriaatsinik ilinniakkanillu aaqqissuisinnaalissagunik aamma namminerisaminnik ilinniarfeqartariaqarput, aamma inuiaat allat inuusuttaannit ornissallugit kajuminnartunik. Naalakkersuisullu pingaartilluinnarpaat Ilimmarfiup pilersinnissaa. Ilimmarfik aqqutigalugu suleriatsit kalaallinut naleqquttut ilinniagassallu inuiaqatigiinnut naleqqussakkat aallartinneqarnissat pissutigalugit, neriutigaarput Ilimmarfiup pilersinneqarnera kalaallit ilinniarsimasut aamma amerlinerannik angusaqarfiussasoq. Tamannalu kinguneqassasoq Kalaallit Nunaannut naleqquttumik, inuiaallu piumasaat aallaavigalugit ilinniartitaanerup aaqqissuunneqarneranik, aammalu suleriaatsit nunatsinnut naleqquttut aaqqissuunneqarnerannik, nunarsuup sinnera mattutinngikkaluarlugu.
Suleriaatsit eqqartortillugit Namminersornerullutik Oqartussani suliavut eqqaalaarniarpakka. Suleriaatsit ilaarsiinarfiunngitsut atorumallugit Namminersornerullutik Oqartussat allaffianni suleriaatsinik nammineq aaqqissuussivugut, nunaqavissut piginnaaneri aallaavigalugit sulineq ingerlassinnaajumallugu. Assersuutitut taasinnaavakka pikkorissartitsinerit soorlu sulisut inatsisilerisinnaanngornissaannik siunertallit. Suliniut taanna ilisimatusarfik KANUKOKA-lu suleqatigalugit piviusunngortinneqassaaq, 2005-imilu aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip allannguutissaattut siunnersuummut ilaavoq.
Ullumikkullu angusarisimasatta nuannaarutigisariaqartut ilagaat Namminersornerullutik Oqartussani pisortaqarfiit aatsaat taama amerlatigisunik kalaallinik pisortaqalersimanerat.
Ilumut ilinniagaqarneq pingaaqaaq, aammali puigussanngilarput inuiaqatigiit, kulturi, oqaatsit, pissutsit, avatangiisillu pillugit ilisimasat atuagarsornerinnakkut pissarsiarineqarsinnaanngitsut pillugit ilisimasallit aamma atorfissaqaqimmata. Inuiaqatigullu tamakkuninnga ilisimasallit aamma suliffinni atorfinitsissinnaasariaqarpavut atorluarlugillu.
Ilumut ilinniartitaanikkut ilungersuutit kinguneqarluartussaanerat uppernarsaatissaqartipparput. Ukioq mannalu ilinniarnertuunngorniarfinni naammassisut aatsaat taama amerlatigipput, taakkulu pinngitsooratik ukiut qassiit qaangiuppata suliffeqarfiit kalaalinngorsarneqarnerini sunniuteqalinngitsuusanngillat.
Inuiaqatigiittaaq kalaalinngorsarsimasut ima sapiissuseqartigilersimassapput nunanut allanut mattunnatik suleqateqarsinnaallutik. Massakkorpiaq assersuutigisinnaavarput USA-mut illersornissamik isumaqatigiissutip timitalersorneqarnerini pimoorullugit massakkut ingerlanniakkavut. Isumaqatigiissutit aqqutigalugit inuusuttortavut Danmarkimiinnaanngitsoq aammali Amerikami avannarlermi ilinniarnermut periarfississavavut. Taamaalillutalu tassa inuiaat allat suleriaasii aamma ilinniarfigisinnaanngussavagut nammineq uagutsinnut naleqquttumik suleriaaseqalernissarput siunertaralugu.
Kalaalinngorsaanerli aamma atorfeqartitsinermi taamaallaat ilungersuutissaanngilaq. Allatigulli aamma kalaalinngorsaaneq anguniarsinnaavarput: Soorlu, nioqqutissanik pisiniartilluta, suliffeqarfiugutta inuinnaaguttaluunniit, taava kalaallit tunisassiaat salliutittarsinnaavagut. Nalliuttorsiortitsiniartilluta kalaallit nerisassaataat sassaalliuttarutsigit kalaallit nerisatigut kulturiat ingerlateqqiinnarnagu tamakkuninnga tunisassiortut piniartullu aamma tapersersussavagut. Kiisalu, nunanit allaneersunik tikeraartoqartilluta aamma nunatta tunniussinnaasaannik, soorlu eqqumiitsulianik, atuakkanik, assigisaannillu tunissuteqarfigisarutsigit kulturikkut inuussutissarsiornikkullu kalaalinngorsaaneq ingerlassinnaavarput.
Taagorneqartut inatsisiliornikkut anguniartariaqanngilagut, kisiannili tamatta tamavitta isumaliortaatsitsinnik allanngortitsinerput aqqutigalugu. Suut uagut kalaallit pigisagut, inuit piginnaaneri, tunisassiaat, tulluusimaarutigalugit atorluarniartarutsigit tatiginninneq inuiaqatitsinnut ersersissavarput, misigitissavagut qanorluunniit ittumik inissisimagaluarunik tamarmik atorfissaqartinneqartut.
Tassalu kalaalinngorsaaneq anguniarlugu massakkut ingerlanneqalereersunik ingerlanneqalertussanillu naalakkersuisut suliniuteqalersimanerat nuannaarutigalugu oqaatigisinnaavara, tamatumuunalu nangaananga naalakkersuisuniit oqaatigisinnaallugu kalaalinngorsaaneq qatangiinarsimananilu soqutigineqarunnaarsimanngimmat.
Taamatut oqaaseqarlunga apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissaq soqutiginartoq inatsisartuni ammarpara.