Samling

Anthon   Frederiksen   Uka- 2004-62/00

ulloq,  15. oktober   2004

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om grønlandiseringsprocessen i Grønlands Hjemmestyre samt alle tilhørende institutioner, fremsat af landstingsmedlemmerne Isak Davidsen og Otto Jeremiassen

 

Jeg har på Kattusseqatigiits vegne følgende bemærkninger:

 

Landstingsmedlemmerne Isak Davidsen og Otto Jeremiassen helt ret i deres bemærkninger til forslaget, idet forslagsstillernes nye parti i Hjemmestyreprocessen har lagt særlig vægt på, at de hjemmehørende grønlændere i højere grad ansættes i administrationen.

 

Nu er der imidlertid gået mere end 25 år, og forslagsstillernes nye parti, der i de forløbne år altid har siddet som landsstyre, med al tydelighed og unægtelig vist, at de ikke har kunnet magte at opnå noget nævneværdigt i den retning, og derfor har jeg meget svært ved at forstå forslagsstillerne; hvorfor de er flyttet til et parti, der ikke har magtet at tage initiativer til grønlandiseringsprocessen tilfredsstillende.

 

Desuden har vi de sidste 25 år sakket agterud på uddannelsesområdet i forhold til andre nordiske land, og det kan man se fra tal fra Grønlands Statistik, at kun en tredjedel af grønlænderne er uddannede. Deraf kan man desværre se, at som forholdene er i dag, at vi fortsat er tvunget til at bruge mange tilkaldte medarbejdere, og det må vi erkende.

 

Desuagtet har vi i Kattusseqatigiit vilje til at komme videre; at forsætte med en bedre og bedre tilrettelagt uddannelse, således vi hurtigere end i dag kan besætte højere stillinger med hjemmehørende.

 

I Kattusseqatigiit mener vi, at vi kan opnå det, med bedre uddannelse, og ikke mindst gennem vedvarende kurser og efteruddannelse af eksisterende medarbejdere. Med hensyn til eksisterende medarbejdere, kan de gennem efteruddannelse får bedre mulighed for at komme videre som ledere.

 

Med disse korte bemærkninger, vil jeg igen henvise til vore tidligere fremlagte meninger om uddannelse, idet vi er sikre på, at vi kan opnå vore hensigter gennem med en bedre og bedre planlagt uddannelse.

 

 

Anthon   Frederiksen   Uka- 2004-62/00

ulloq,  15. oktober   2004

 

Namminersornerullutik  Oqartussat  allaffissuanni  sulifffiutaannilu  allani  kalaalinngorsaaneq  pillugu  apeqquteqaat  aallaavigalugu  inatsisartunut  ilaasortat  Isak  Davidsen  amma  Otto  Jeremiassen-ip  siunnersuutaat.

 

Kattusseqatigiit  sinnerlugit  imaattumik   oqaaseqarfigissuara:

 

Inatsisartunut  ilaasortat  Isak Davidsen-ip  aamma  Otto  Jeremiassen-ip  siunnersuuteqarnerminni  oqaatigisaat  ilumoorluinnarput,  tassami  pingaartumik  siunnersuuteqartut  parteertaavata  Namminersornerulernissamut  atatillugu  kalaallit  nunaqavissut  aamma  allaffissornikkut  sulisorineqarnerat  annertunerusumik  aallunneqassasoq,  kisianni  maanna  ukiut  25-it  sinnerlugit  ingerlareerput,  taamattoq  siunnersuuteqartut  maanna  parte-rilersimasaata   taamanikkorniilli  naalakkersuisuutitaqartuartup  tamanna  annerusumik  angusaqarfigisimanngikkaa   miserratissaanngitsumik  takuneqarsinnaavoq,  taamaattumik  siunnersuuteqartut  assut  paasiuminaatsippakka;  partii  kalaalinngorsaanermik  naammaginartumik  suliniuteqarsimanngitsoq  soormi   nuuffigisimaneraat.

 

Taassuma  saniatigut  ukiuni  kingullerni   25-ini  ilinniartitaanikkut  nunanut  avannarlernut  allanut  sanilliulluta  assut  kinguussaasimavugut  aamma  tamanna  naatsorsueqqissaartarfiup nalunaarsuinerisigut  takuneqarsinnaavoq,  tassami  maannamut   kalaallit   pingajorarterutaannaat   ilinniagaqarsimasuupput,  taamaattumillu  tassuuna  takuneqarsinnavoq  ajoraluartumik,  kisiannili  pissutsit  taamaakkallartillugit  pinngitsoorneqarsinnaanngitsumik  tikisitarpassuarnik  atuingallartariaqartugut,  tamanna  nassuerutigisariaqarpoq.

 

Kisianni  taamaakkaluartoq  Kattusseqatigiinnit  suleqataaqqikkusuppugut;  Nunatsinni  ilinniartitaanerup  pitsaanerusumik  pilersaarusiorluangaanerusumillu  ingerlateqqinneqarnissaanut  taamaalilluta,  atorfiit  annerusut  aamma  nunaqavissunik  tiguartuaarneqarnerisa  maannakkumut  pissusiusumiit  piaarnerusumik  anguneqarsinnaanera anguniarlugu.

 

Kattusseqatigiinni  isumaqarpugut  taamaaliorsinnasugut  ilinniartitaanikkut  annerusumik,  minnerunngitsumillu  aamma  maannakkut  sulisooreersut  pikkorissartittuarnerisigut  aammalu   ilinniaqqinnerit,  tassa  atorfiit  maannakkut  nunaqavissunik  tigummineqartut  eqqarsaatigalugit   sulisooreersut  ilinniarteqqinnerisigut   pisortatut  ingerlariaqqinnissaannut periarfissat   annertusarneqarnerisigut.

 

Taamatut  naakkaluamik  oqaaseqarlunga  ilinniartitaanermut  tunngatillugu  Kattusseqatigiinniit    oqaaseqaatigisartakkavut  innersuussutigeqqippakka,  tassa  illiniartitaanerup  pitsaanerusumik  pilersaarusiorlugu  aaqqissuuteqqinneqarneratigut  anguniakka  anguneqarsinnaanerat  qularutiginnginnatsigu.