Samling

                                                              15. oktober 2004

                                            

                                                                                      Kuupik Kleist

Forslag til forespørgselsdebat om grønlanddiseringsprocessen i Grønlands Hjemmestyre samt tilhørende institutioner.

(Isak Davidsen og Otto Jeremiassen, Siumut)

Det er tredje gang siden sidste Landstingsvalg, vi behandler dette og lignende emner i Landstinget.

Asii Chemnitz Narup fremsatte den 3. april 2003 et forslag om en Landstingsdebat angående en om- og nystrukturering af Hjemmestyrets centraladministration.

Under den efterfølgende debat anbefalede vi fra Inuit Ataqatigiit blandt andet som følger:

”Inuit Ataqatigiit skal anbefale, at der bliver mere åbenhed omkring centraladministrationens daglige gang og ikke mindst omkring de tiltag der gøres for at forny organisationen. Vi skal opfordre til, at ledelsen med jævne mellemrum samler hele personalet til heldagsseancer, hvor der gøres status, evalueres på de opstillede  mål og indgydes til sammenhold.

Vi skal opfordre til nysgerrighed om andre måder at organisere sig på, f.eks. i Nunavut, hvor der gøres brug af uddannelsesstillinger.

Vi skal opfordre til, at der udfoldes bestræbelser for at beholde medarbejderne så længe som muligt, og ikke mindst at medarbejderne inddrages i alle beslutningsprocesserne.

Vi skal endvidere opfordre til, at det tydeliggøres hvilke opgaver centraladministrationen har til opgave at løse, og ikke mindst hvilke opgaver den ikke skal løse.

Vi tror på, at kun en stabil og vedholdende personale- og administrationspolitik fører til ønskede resultater.

Målet må være, at Hjemmestyret er en tillokkende arbejdsplads, hvor man udnytter alle sine talenter, og hvor der er tillid mellem arbejdsgivere og medarbejdere. Disse mål vil Inuit Ataqatigiit meget gerne medvirke til at nå”.

I tilgift til denne fremlæggelse fra sidste år, skal vi i tilgift anbefale::

-         at der indføres strammere krav omkring styringen af Hjemmestyrets centraladministration,

-         at der skal rationaliseres der, hvor det er muligt at rationalisere. Deri kan man eksempelvis spørge, om det virkelig er nødvendigt, at hvert direktorat har sin egen økonomiske styring,

-         at der skal indføres mindstekrav omkring obligatoriske medarbejderkurser. Særlig med hensyn til at sætte sig som mål at beholde hjemmehørende medarbejdere så længe som muligt kan kræves, at disse deltager obligatorisk i de forskellige kurser,

-         at det er nødvendigt at udbygge samarbejdet Landstingssekretariatet og Landsstyreområderne, da der af og til dukker rivaliseringslignende foreteelser op som bl.a. forplanter sig til vores alles arbejde med nogle gange unødvendige forsinkelser til følge.

-         Ved henvendelser til direktoraterne måtte klienterne kunne forvente at blive serviceret af grønlandsktalende medarbejdere,

-         Og endelig skal vi anbefale foreløbige ansættelsesstop til Landsstyret, da vi mener man kan udnytte dette til gennemtænkt planlægning og benytte tiden til ansættelsesstop til nystrukturering af arbejdsgangen.

Set under et betragter vi kravet om ”regrønlandisering” som en søgning af arbejdsmetoder, der svarer bedre til det grønlandske folk end vilkårene er nu, og har intet at gøre med eventuelle mistanker om racediskrimination.

Disse er vore kommentarer til Otto Jeremiassen og Isak Davidsens debatoplæg.

UKA 2004/62

15. oktober 2004

kk

 

 

Namminersornerullutik Oqartussat allaffissuanni suliffiutaannilu allani kalaalinngorsaaneq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqaallinneq

 

Inatsisartunut kingullermik qinersinerup kingulliup kingorna taamatut assigusumilluunniit qulequtalimmik pingajussaat Inatsisartut ullumikkut oqallisigisaqarpugut.

 

Aprilip pingajuanni 2003-mi Asii Chemnitz Narup Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Namminersornerullutik Oqartussani aqutsisoqarfiup nutarterneqartariaqarneranut naleqqussartariaqarneranullu tunngasumik oqallisissiamik saqqummiussaqarpoq.

 

Oqallinnermi tassani ilaatigut Inuit Ataqatigiit-niit makkuninnga inassuteqarpugut:

 

”Inuit Ataqatigiit-niit kajumissaarutigissavarput maannamiit allaffeqarfissuarmi ingerlatsinermut nutarteriniarnermullu tunngasut ammanerusumik ingerlanneqalissasut. Kajumissaarutigissavarput akuttuallaanngitsumik sulisut tamarmik ulloq ilivitsorluunniit katerisimaartinneqartassasut, killiffinnik oqalliseqatigalugit, siunertanik erseqqissaaffigalugit ataatsimoornissamillu kaammattuiffigalugit.

 

Kajumissarutigissavarput aaqqissuuseriaatsit allat alapernaaserneqassasut, assersuutigalugu Nunavut-mi sulisoqarnikkut periaatsit ilaatigut suliutigaluni ilinniarnermik aaqqissuusinermik ilallit.

 

Kajumissarutigissavarput sulisorisat sivisunerusumik sulisorisarnissaat siunertaralugu iliuuseqartoqartassasoq minnerunngitsumillu sulisorisat aalajangiiniarnerni tamani peqataatinneqartassasut.

 

Aamma kajumissaarutigissavarput suliassat suut maani pinngitsoorani isumagisariaqarnersut minnerunngitsumillu suut maani isumagineqassanngitsut erseqqissarneqarlunilu aalajangersarneqassasoq.

 

Upperaarput aatsaat aalajangersimasumik pissuseqarnikkut pitsanngoriaatissat angulertorneqarsinnaasut.   

 

Siunertaq tassaasariaqarpoq Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiussasoq suliffigissallugu pilerinartoq, sukataarluni suliffiusoq aamma sulisitsut sulisorisallu akornanni tatigeqatigiiffiusoq. Inuit Ataqatigiit peqataarusupput siunertat tamakku anguniarlugit.”

 

Siorna upernaakkut tamatut saqqummiussinitta saniatigut ullumi makku aamma inassutigissavagut:

 

-         Namminersornerullutik Oqartussani allaffeqarfimmik ingerlatsinermi sukalanerusumik periuseqartoqalissasoq,

-         Suleriaatsit pisariillisaaffigineqarsinnaasut pisariillisaaffigineqassasut, matumani assersuutitut eqqaaneqarsinnaavoq, ilumut pisortaqarfiit tamarmik immikkut aningaasanik aqutsisoqarfeqartariaqarnersut eqqarsaatigisariaqartoq,

-         Sulisut pikkorissartinneqartarneranni pinngitsoorani tamanit peqataaffigineqartussat minnerpaaffilerneqassassut, pingaartumillu sulisorineqartut nunaqavissut sivisuumik atorfinnilu qaffakkiartorfiusumik sulisorineqartarnissaat siunertaralugu pinngitsooratik pikkorissartarnissaat piumasaqaataasariaqarpoq,

-         Inatsisartut allattoqarfiata Naalakkersuisoqarfiillu akornanni suleqatigiinnerup annertusarneqarnissaa pisariaqarpoq, naalleraannertut pissusilimmik takorliuuttoqartarnera tamatta sulinitsinnut tuniluuttarpoq ilaatigut suliat pisariaqanngitsumik kingaallasimaartinneqarnerannik kinguneqartartumik,

-         Pisortanut saaffiginninnerni tamani kalaallisut oqaasilimmit kiffartuunneqarsinnaanissaq piumasaqaatinngortittariaqarpoq,

-         kiisalu Naalakkersuisunut atorfinitsitsisarnerit unitsikkallarneqarsinnaanerat  eqqarsaatigeqqussavarput, isumaqaratta pilersaarusiorluakkamik tamanna sakkutut atorneqarsinnaasoq, piffissarlu atornitsitsiffiunngikkallartoq suleriaatsit aaqqissuuteqqinneqarnerannut atorneqassasoq.

 

 Ataatsimut isigalugu ”kalaalinngorsaaqqinissamik” piumasaqarneq  Inuit Ataqatigiit-niit suleriaatsinik inuiaqatigiinnut kalaallinut naleqqunnerusunik ujartuinertut isigivarput, ammillu qalipaataa tunngavigalugu immikkoortiterinissamik piumasaqarnertut isiginagu.

 

Taamatut Otto Jeremiassen-ip Isak Davidsen-illu oqallissaarutaat oqaaseqarfigaarput.