Samling

ATASSUT                                                                                    UKA 2004/62/dk.

Jakob Sivertsen                                                                                        15.10.04

 

Forslag til forespørgselsdebat om grønlandiseringsprocessen i Grønlands Hjemmestyre samt alle tilhørende institutioner.

(Landstingsmedlemmerne Isak Davidsen og Otto Jeremiassen, Siumut)

 

Landstingsmedlemmerne Isak Davidsen  og Otto Jeremiassen stiller nærværende forslag til forespørgselsdebat om grønlandiseringsprocessen i Grønlands Hjemmestyre samt de tilhørende institutioner, og vi har fra ATASSUT følgende kommentarer:

 

Forslagsstillerne efterlyser to ting ved nærværende forslag om grønlandisering, for det første, at de ansatte må være grønlændere og for det andet, at sproget i administrationen bør være grønlandsk.

 

Om det første argument vil vi fra ATASSUT tilkendegive, at vi som et samfund jo selvfølgelig alle sammen ønsker, at så mange som muligt af ungdommen i befolkningen bliver uddannet, således at de kan overtage arbejdet fra de folk vi er nødt til at tilkalde i dag.

 

For at dette ønske kan blive realiseret, må vi som et samfund bestræbe os på at forhøje samfundets uddannelsesniveau på alle områder. Det finder vi i ATASSUT som meget vigtigt.

 

Det er derfor vi arbejder hårdt på at give børnene de bedst mulige vilkår under skoletiden, for vi er sikre på, at de som unge mennesker ved at have de rigtige rammer, kan klare de  store uddannelsesudfordringer, og således også have de rigtige redskaber at have med i bagagen til at starte en uddannelse.

 

For hvis vi skal tale om grønlandisering og realisere intentionerne i det, skal vi også kunne løfte de opgaver, der er forbundet med driften af Grønlands Hjemmestyre, og ikke mindst efter at et samlet Landsting har vedtaget, at der skal arbejdes hen imod selvstyre, så må vi som en befolkning målbevidst arbejde for selv at kunne løfte opgaverne, og så må vi helhjertet satse på uddannelse, uddannelse og atter uddannelse, for såfremt vi ikke gør det, vil vi narre os selv.

 

Vi skal fra ATASSUT understrege, at det for os er glædeligt, at der siden indførelsen af Grønlands Hjemmestyre gennem tiden efterhånden er mange virksomheder, der har højtuddannede og velkvalificerede grønlandsk personale vi kan være stolte af.

 

Selvom vi ikke vil nævne enkelte mennesker finder vi det på sin plads at nævne, at Grønlands Hjemmestyres administrerende direktør og Landstingsbureauets generalsekretær begge er grønlandske. Det mener vi er væsentligt at tage som eksempel.

 

Men det er for ATASSUT vigtigt at understrege, at det vil være helt og aldeles forkert, såfremt man med en begrundelse om, at nu vil man grønlandisere, begynder at ansætte folk på baggrund af deres etniske baggrund, for når virksomhederne søger personale, stiller de oftest krav om, hvilken uddannelse pågældende skal have, og endvidere stiller de efter virksomhedens behov også specielle krav, og det respekterer vi fra ATASSUT.

 

Det er hverken vores ret eller pligt som folkevalgte at blande os i, hvem virksomhederne skal ansætte. Det er naturligt, at virksomhederne skal selv udpege de mennesker de finder mest egnede til jobbet, og det er dem der selv, der ved ansættelse kan og skal sikre den bedst mulige betjening af befolkningen.

 

Derfor skal vi fra ATASSUT endnu engang gentage, at såfremt der skal ske noget markant, og såfremt en grønlandiseringsproces skal slå igennem og dermed blive realiseret, så er det uddannelse, uddannelse og atter uddannelse der er  den eneste vej.

 

De årtier vi nu lever under er præget af åbne muligheder indenfor transport til og fra omverdenen, åbne muligheder for mediebrug, og der sker en rivende udvikling indenfor teknologien og andre muligheder. Disse forhold har givet os mulighed for at deltage i verdenssamfundet. Vi kan følge med i enhver begivenhed, uanset hvor i verden det finder sted, derfor bør vi være meget påpasselige med ikke at lukke os inde i vores egen lille verden, men rette vores uddannelser ud mod den store verden.

 

Som verdensborgere må vi dygtiggøre os i andre sprog, vi må tilpasse os de krav, der er forbundet med, at vi gerne vil udvikle vores deltagelse i verdenssamfundet, der jo i den tid finder mere og mere sammen. Vi må være rustet til at have de rigtige redskaber for at høste godt af de mange muligheder, der er forbundet med dette.

 

Vi skal fra ATASSUT ikke knytte bemærkninger til forslagsstillernes krav om, at administrationen skal køres grønlandsk, for alting hænger sammen, og derfor skal vi blot henvise til vores udtalelser omkring forhøjelse af samfundets uddannelsesniveau.

 

Men vi vil fra ATASSUT ikke undlade at rose folkene bag Grønlands Hjemmestyres hjemmeside på Internettet, derigennem kan man nemlig på grønlandsk, dansk og engelsk skaffe sig store mængder af informationer om det grønlandske samfunds styring, uanset hvor man opholder sig, og uanset tidspunkt. Denne side viser også, at det grønlandske samfund er et samfund, der ikke lukker sig inde i sin egen lille verden, men vil i kontakt med verdenssamfundet.

 

Det var hvad vi fra ATASSUT havde at sige.

 

ATASSUT                                                                                             UKA2004/62/Kal.

Jakob Sivertsen                                                                                        15.10.04

 

Namminersornerullutik Oqartussat allaffissuanni suliffiutaannilu allani kalaalinngorsaaneq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Isak Davidsen aamma Otto Jeremiassen, Siumut)

 

Inatsisartuni ilaasortat Isak Davidsen-ip aamma Otto Jeremiassen-ip Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfissuani aammalu suliffeqarfiutaani allani kalaalinngorsaaneq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaa ATASSUT-mit imatut oqaaseqarfigissavarput:

 

Siunnersuuteqartut sammiviit marluk aqqutigalugit kalaalinngorsaanermik ujartuinerat ATASSUT-mit maluginiarparput, sammivik siulleq tassaalluni atorfilittat kalaaliusariaqarnerannik ujartuineq, aappaalu tassaalluni kalaallisut oqaatsivut atorlugit allaffissornikkut ingerlatsisoqalernissaa.

 

Siullermut tunngatillugu ATASSUT-mit oqaatigissavarput soorunami pinngitsoqarata inuiaqatigiinni inuusuttortavut ilinniarluarsimallutik sulianik tikisittariaqartakkatta ullumikkut ingerlataannik tigusisinnaanissaat tamatta kissaatigisarigatsigu.

 

Tamanna piviusunngorsinnaassappat inuiattut ilinniarsimassuserput sutigut tamatigut qaffassartariaqarparput, ATASSUT-millu tamatuma timitalersorneqarnissaa pingaartilluinnarparput.

 

Taamaammat ilungersuutigaarput meerartatta ajunnginnerpaamik atugassaqartitaallutik meeqqat atuarfianni atuarsinnaanissaat, inuusuttunngorunimmi ilinniartuunerup unamminartuinut nukissaqarluarlutik sakkussaqarluarlutillu piareersimasarniassammata.

 

Kalaalinngorsaanermimmi oqalussagutta timitalersuissaguttalu Namminersornerulluni oqartussaanerup suliassartai aamma kivissinnaasariaqarpavut, minnerunngitsumillu namminersulernissamut aqqutissiuussisoqassasoq, Inatsisartuni isumaqatigiittoqarneratigut maanna timitalersorniarlugu suliniutit aallartinneranni ilinniartitaaneq, ilinniartitaaneq aammalu ilinniartitaaneq ullumikkumit annerungaartumik aqqusaartortariaqarpavut, taamaaliunngikkutta aatsaat iluamik immitsinnut salloqittassaagut.

 

Qujanartumilli namminersornerulernermiit maannamut suliffeqarfiit arlalippassuarnik kalaallinik ilinniarluarsimasunik suliffimmut ajukkunnanngitsunik sulisoqalersimanerat nuannaarutissaammat tulluusimaarutigigatsigu ATASSUT-mit oqaatigissavarput.

 

Inunnik ataasiakkaanik taaguinianngikkaluarluta assersuutigiinnarlugu maani Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfissuanni pisortat, taalluaannarlugu direktørit kalaallimik qullersaqarput, kiisalu Inatsisartut allattoqarfianni kalaallimik aamma qullersaqarput, taakku pingaaruteqarmata assersuutitut taavarput.

 

Eqqaamassavarpulli kalaalinngorsaaniaannarluni sulisussarsiortoqartalernissaa mianersuutigisariaqarmat, suliffeqarfiimmi sulisussarsiortarnerminni ilinniarsimassutsikkut piginnaasat suliffeqarfiillu piumasarisaat allat tunngavigalugit tamatigut atorfinititsisoqartartoq ilisimaarigatsigu ATASSUT-mit ataqqivarput.

 

Uagut qinikkat suliffeqarfiit kikkunnit sulisussarsiortarnissaat akuliuffigissallugu pisussaaffiginngilarput, tamatumani suliffeqarfiup ingerlalluarnissaanik innuttaasullu sullinneqartussat piumasaqaataannut atorfiup inuttalerneqartussaap naleqquttuunissaanik atorfinititsinermi tamatigut tunngavigineqartartut nalunnginnatsigik.

 

Taamaattumik oqallisissamik saqqummiussaqartut nunatsinni suliffeqarfinni kalaalinngorsaanissamik saqqummiussaat piviusorsiortumik pimoorussamillu anguniarneqassappat sakkussat pingaarnersaattut uteqqissavarput: Ilinniartitaaneq, ilinniartitaaneq aammalu ilinniartitaaneq aqqutissatuaasutut ATASSUT-mit isumaqarpugut.

 

Ukiut ullumikkut tikissimasagut angallannikkut, tusagassiuutitigut, isiginnaarutitigut allatigullu ineriartornerujussuup nassataanik nunarsuarmi innuttaaqataalersissimavaatigut, nunarsuarmi sumiluunniit pisut ingerlaannaq malinnaaffigisinnaalersimavagut, taamaattumik sianigilluinnartariaqarparput nunatsinni immikkoorniartutut ingerlanaveersaartariaqaratta, ilinniartitaanerpulli  avammut sammisumik aaqqissuuttariaqarparput.

 

Nunarsuarmi inooqataasutut nunat allamiut oqaasiinik piginnaanngorsartariaqarpugut nunarsuarmioqatigiit peqatigiikkaluttuinnarneranni piumasaasut periarfissaasullu siunissami peqataaffigisinnaajumallugit.

 

Allaffissornikkut kalaallisut oqaatsivut atorlugit ingerlatsisoqalernissaanik siunnersuuteqartut ujartuinerat annerusumik oqaaseqarfigissanngilarput, sunami tamarmi imminut ataqatigiimmat innersuussutigissavarput ilinniartitaanikkut qaffassarnissamik oqariartuuteqarnerput.

 

Taamaattorli ATASSUT-mit pinngitsoorusunngilagut matumani Namminersornerullutik Oqartussat internet-ikkut nittartagaat pisortatigoortoq nersualaassallugu, tassami taanna aqqutigalugu kalaallisut danskisut tuluttullu nunatta aqunneqarnera pillugu paasissutissanik sukkulluunniit aallertoqartarsinnaaneera tassuuna isumannaarneqarmat nuannaarutissaavoq, aammalu takutitsivoq inuiaat kalaallit immitsinnut mattunnata nunarsuarmioqativut attaveqarfigerusukkigut.

 

Taamatut oqallisissiaq saqqummiunneqartoq ATASSUT-mit oqaaseqarfigaarput.