Samling

20120913 09:26:37
Ordførerindlæg (IA)

2004/147


                                                                                                                                    19. oktober 2004


                                                                                                                                    Ane Hansen


 


Forslag til forespørgselsdebat om ændring af valgloven.


(Per Rosing-Petersen, Siumut)


 


Per Rosing-Petersen lægger i sit debatforslag vægt på, at de tilkaldte skal have tid til at sætte sig ind i de grønlandske forhold, inden de får valgret i vort land, og gør opmærksom på, at udlændinge i andre lande først får stemmeret efter ophold i en række år i de pågældende stater.


 


Vi fra Inuit Ataqatigiit vil først nævne, at den nuværende valglov kan siges at være demokratisk fleksibelt formuleret, hvad danske statsborgere gælder.


 


Men hvis man skal gå ud fra demokratiske principper, bør alle landsdele så vidt muligt have mulighed for repræsentation i den lovgivende forsamling, mener vi i Inuit Ataqatigiit.


 


I dag kan for eksempel de tyndt befolkede yderdistrikter ikke sikre repræsentation i Landstinget, hvilket kun sker i heldige situationer efter den sidste ændring af valgloven.


 


Derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit at vi bør genvurdere, om Grønland ikke burde deles i flere valgdistrikter, for eksempel til tre, således at Avanersuaq og Ittoqqortoormiit  bliver særskilte valgdistrikter, for derved at sikre yderdistrikternes repræsentation, sådan som anbefalet af Selvstændighedskommissionen.


 


Vi fra Inuit Ataqatigiit har ligeledes gentagne gange fremsat forslag om sænkning af valgretsalderen, hvilken vi mener bør sænkes så også de 16-årige får stemmeret.


 


Vi i Inuit Ataqatigiit mener, at hvis vi vil give de unge større ansvar og større ansvarsfølelse, kan sænkning af valgretsalderen til 16 år bane vejen dertil. I dag siger de unge, at lydhørheden overfor dem er ret så begrænset. For at komme over dette, bør valgretsalderen sænkes til 16 år, mener vi i Inuit Ataqatigiit.


 


Vi vil alle sammen gerne se et selvstændigt Grønland, men skændes kun om, hvornår det sker.


 


Vi i Inuit Ataqatigiit vil gerne frem til et selvstændigt Grønland, der indgår i et globalt samarbejde og som følger med i de globale begivenheder og den globale udvikling.


 


Der sker i dag hastige omvæltninger i de fælles globale forhold. Samarbejdet foregår mellem stater og selvstyrende lande uden skelen til landegrænser, hvorfor immigration ikke mere er en sjælden foreteelse.


 


Den nuværende valglov fokuserer alene på danske statsborgere, hvorfor Inuit Ataqatigiit mener, at også dette bør indbefattes i en revurdering af valgloven.


 


Hvis man vil integreres i vort samfund må dette også medfølge retten til medindflydelse som medborger.


 


Et problem, vi har og som vi selv bør arbejde for at komme fri af, er at tilkaldte rejser hjem efter kort tids arbejde i Grønland. Indvandrere udefra har vi selv tilkaldt i de fleste tilfælde. Derfor er  det vores ansvar at de så vidt muligt involveres i det daglige arbejde for samfundet.


 


Vi i Inuit Ataqatigiit mener det interessant at deltage i diskussionen om, hvornår tilkaldte fra vores omverden får stemmeret. Men vi mener, at det omvendte også må indgå i betragtningerne, så også hvornår grønlændere, der tager fast ophold Danmark får stemmeret, indgår i diskussionen.


 


Med disse ord til anbefaling tager vi Landsstyrets argumenter i svarnotatet til efterretning.


Partiit oqaaseqaataat (IA)

UKA 2004/147


                                                                                                                                                     19. Oktober 2004


                                                                                                                                                      Ane Hansen


 


Qinersisarnermut inatsisip allanngortinneqarnisaa pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiatut siunnersuut.


(Inatsisartuni ilaasortaq Per Rosing-Petersen, Siumut)


 



Qinersisarnermut inatsisip allangortinnissaanut oqallisissiami Per Rosing Petersen-p qitiutippaa tikisitat nunatsinni qinersisalinnginnermi nunatsinni pissutsinut ilisimasaqarnerulernissaat  anguniaqqaartariaqartoq , taamaattumillu nunani allani pissuserineqartartoq nunami allanersut ukiut arlallit qaangiunneranni aatsaat qinersisinnaatitaalersarnerat eqqarsaatigeqquaa.


 


Inuit Ataqatigiinniit siulliullugu oqaatigerusupparput qinersinermut inatsit ullumikkut atuuttoq  danskisut innuttaassuseqartut tamarmik oqartussaaqataanerat eqqarsaatigalugu eqaattumik ilusiligaasutut oqaatigineqarsinnaammat.


 


Demokratimilli tunngaveqarluni eqqarsartaaseqarneq aallaavigissagaanni nunap immikkoortortaasa sapinngisamik tamarmik inatsisiliortuni sinniiseqarnissaat periarfissinneqartariaqartoq Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut.


 


Massakkut soorlu nunatsinni isorliunerusormiut eqqarsaatigalugit inukittunnguunertik pissutigalugu tamatigut qulakkerneq ajorpaat Inatsisartuni sinniiseqalernissartik, tamanna iluatsitsineriinnikkut qinersinermik inatsisip kingullermik allangortinneqarnerat kingorna pisarpoq.


 


Taamaattumik Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut isumaliuutigeqqittariaqartoq nunatta qinersivinnut arlalinnut avinneqarsinnaanera soorlu pingasunngorlugu, Tassa Avanersuaq aammalu Ittoqqortoormiit immikkut qinersivinngortinneqarneratigut, taamaalilluni nunatta ilaani isorliunerusut inatsisartuni ilassortaatitaqarnissaat qulakkerneqassammat, soorlu tamanna aamma Namminersorneq pillugu Isumaliqatigiisitanik inassutigineqartoq.


Qinerseqataasinnaanissami ukiut appartinneqarsinnaanerat aamma Inuit Ataqatigiiniit  anguniarneqassasoq saqqummiuttareerparput, tassa  isumaqarpugut inuusuttut 16-nik ukioqaterunik qinersisinnaalersariaqartut.


 


Inuit Ataqatigiinnit isumaqarpugut inuusuttut akisussaassusermik akisussaaqataanermillu misiginerat siuarsassagaanni tamanna aamma inuusuttut 16-nik ukioqalerlutik qinerseqataasinnaalernerisugut aqqutissiuunneqarsinnaasoq.  Ullumikkut inuusuttut oqaatigisarpaat tusaaniarneqarnertik killeqartoq, taamaattumik tamanna aningorniarlugu inuusuttut 16-nik ukioqaleraagamik qinerseqataasinnaalersariaqartut Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpgut.


 


Nunaput Namminersortoq  siuniunissami tamatta angorusupparput, piffisaa kisiat maannamut assortuussutigisarlutigu.


 


Nunarput namminersortoq nunarsuarmioqatigiinnik ammasumik suleqateqartoq, nunarsuarmilu pisunik ineriartornermillu malinnaasoq Inuit Ataqatigiinnit angorusutaraaput.


 


Ullumikkut nunarsuarmioqatigiinnermi pissutsit sukkasuumik allangoriartorput, Naalagaaffiit Nunallu namminersortut killeqarfiit pitarlugit suleqatigiinnerat  annertusiartorpoq, taamaattumillu aamma  nunasisarnerit  naliginnaaleriartorlutik.


 


Massakut qinersisarnermi inatsit nunatsinni atuuttoq taamaallaat danske-sut innuttaassuseqartunut sammitinneqarpoq, tamanna ilangullugu nutartertariaqartoq Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut.


 


Nunatsinni innuttaaqataarusunneq qinersimagaanni taava aamma nunaqqatasutut sunniuteqaqataasinnaaneq piginnaatitaaffiusariaqarpoq.


 


Tikisitat sivikittuinnarmik nunatsinni suleriarlutik angerlartarnerat ajornartorsiutaavoq uangut nammineq iliuuseqarnitsigut aningorniagassarput,  avataaniit nunatsinnut nunasisartut uagut nammineq amerlanertigut tikisitaraavut, taamaattumillu aamma sapingisamik inuiaqatigiit ingerlanneqarneranni peqataanisaat akisussaaffigaarput.


 


Inuit Ataqatigiinniit soqutiginartutut isigaarput nunatta avataaniit tikisitat qaqugukkut qinersisinnaalernissaannik apeqqummut oqalliseqataassalluta, isumaqarpugulli tamanna aamma illuatugaa eqqarsaatigalugu pissariaqartoq, tasssa kalaallit Danmarkimut nunasisut aamma tassani qaqugukkut qinerseqataasalernissaat aamma ilangullugu oqaloqatigiissutigisariaqarmat.


 


Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut akissuteqaammainni tungavigisaat, qulaani tamaakkartukkagut innersuussutigalugit, tusaatissatut tiguagut.