Samling

UKA2004/143

       OKTOBER 2004

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om et kvalitativt og kvantitativt uddannelsesløft   af den grønlandske befolkning.

(Marie Fleischer & Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

 

 

Vi har fra SIUMUT følgende bemærkninger til det af Marie Fleischer og Astrid Fleischer Rex (Demokraterne) fremsatte forslag til forespørgselsdebat:

 

Landstingets talerstol har ved gentagne lejligheder været anvendt til store debatter om uddannelse og uddannelsesrelaterede spørgsmål. Til eksempel kan vi nævne debatten om erhvervsuddannelserne tilbage i 2003 – en debat, som gav et godt afsæt for landsstyret omkring retningslinierne for det videre arbejde på dette område.

 

Vi betragter det i SIUMUT i forbindelse med det spørgsmål, vi skal drøfte i dag for væsentligt at indlede med at minde om, at vi med det formål at højne kvaliteten af folkeskolen gennem etableringen af Atuarfitsialak (Den Gode Skole) har lagt et stort arbejde i dette projekt her i landstinget.

 

De mange udtalelser der i 1988 og tidligere blev fremsat om den ringe kvalitet af folkeskolen har foranlediget os til de at rette op på den herskende tilstand. Vi nåede her i landstinget i enighed frem til etableringen af Atuarfitsialak for netop at komme videre og fjerne de problemer og svagheder, vi dengang havde med kvaliteten af skolevæsenet. Her startede vi i virkeligheden ved roden af problemet for at rette skuden op i et samarbejde forældrene, der har ansvaret for deres børn og i et tæt samarbejde med lærerne. Vi har stor tillid til Atuarfitsialak i fremtiden. Vi har derfor alle et ansvar for at løfte i flok med det formål, at Atuarfitsialak opnå den fornødne succes.

 

Hvis vi skuer tilbage på uddannelsessektoren i Grønland har denne gren af samfundslivet altid været betragtet som et meget vigtigt element, og vi vil gerne udtrykke stor taknemmelighed over for de agtværdige mennesker - hvoraf nogle ikke er blandt os mere - som har deltaget i udviklingen. Hvis man kigger lidt på den grønlandske uddannelsessektors historie, har vi i dag en dyrebar skat i Grønlands Arkiv - en arv, vi kan være stolte af.

 

Vi betragter i SIUMUT den kulturelle udvikling som vore uddannelsessektor har gennemgået som lige så interessant som perioden, hvor vi udviklede os fra at være et fangersamfund til at blive et fiskersamfund. Vi har hele tiden haft den opfattelse, at en forøgelse af uddannelsesmulighederne havde første prioritet, og vi er fast besluttede på at føre dette mål ud i livet. Ser man på de begrundelser, som Demokraterne har angivet for dette forslag, sidder man tilbage med den fornemmelse, at de resultater vi har opnået gennem de sidste 25 år på uddannelsesområdet kun er af det dårlige, men dette er i højeste grad en sandhed med modifikationer.

 

Vi ved rent faktisk, at de uddannelsestilbud vi igennem de sidste 25 år har skabt for vore unge, vækker glæde og beundring  – også i Danmark og i det store udland.

 

Dette er da noget at glæde sig over, og der er i sandhed noget at være stolt af. Til eksempel sidder vi her i salen en gruppe mennesker, som alle har været igennem kortere eller længere uddannelsesforløb, og vi har uden tvivl brugt denne livslærdom til at styrke os selv i den grad, at vi i dag kan varetage vore hverv som folkevalgte.

 

Gennem årene med hjemmestyre har vi ikke alene skabt flere gymnasiale uddannelser, men oveni har omkring 750 unge mennesker færdiggjort gymnasiet og opnået deres studentereksamen. Og landsstyret nævner oven i købet i svarnotatet, at 578 mennesker bare i løbet af de seneste fem år har fuldført deres uddannelser.

 

Disse omstændigheder er vi i SIUMUT af gode grunde glade for, og vi vil fortsat støtte det. Der er jo mange, som anvender deres uddannelse og de færdigheder, de har tilegnet sig til at tjene det grønlandske samfund på bedste måde.

 

Med henvisning ovenstående bemærkninger må vi sige, at vi i forhold til den situation der herskede, da Grønland var en koloni, er den grønlandske befolkning på 57.000 sjæle nået frem til et stade, hvor vi yder muligheder for fremadrettede uddannelsestiltag. Vi skal imidlertid ikke fra SIUMUT lægge skjul på, at der stadig er meget at rette op på, og at vi har problemer. Her tænker vi på at vi stadig har mangel på arbejdsmuligheder efter fuldført uddannelse, samt at vi må øge bestræbelserne for at formindske antallet af frafald fra uddannelserne. Vi er vist alle af den overbevisning, at uddannelserne skal forbedres og udvikles, og at vi alle arbejder sammen om dette mål.

 

Demokraterne tegner efter deres opfattelse en mørk fremtid i deres forslag, og dette har vi fra SIUMUT svært ved at genkende og acceptere. Efter vores opfattelse må vi hele tiden berede vejen for at støtte de studerende mest muligt, og samtidig må vi støtte og styrke uddannelserne sammen med lærerkræfterne med det formål, at de kan nå endnu større mål.                                                                                                                                                                                                                                           Denne målsætning fremgår klart af landsstyrets svarnotat, hvor vi kan se, at landsstyret har netop denne målsætning. Det fortjener den fornødne støtte, så vi sammen kan nå disse mål.

 

En anden vigtig ting, som landsstyret påpeger, og som vi i SIUMUT er helt enige i, at de unge efter eget ønske, evner og behov selv kan udse sig deres uddannelse, og dette mål skal vi nå frem til. Vi mener i SIUMUT, at vi ikke kan bekæmpe det store frafald i uddannelserne ved bare et stramme op på kravene til de studerende, sådan som Demokraterne lægger op til.

 

Den undersøgelse, der gennem de sidste år er blevet foretaget for at kulegrave årsagerne til frafaldet i uddannelserne og som er blevet fremlagt her i Tinget har været værdifuld læsning. Vi er ligeledes i besiddelse af den fremragende rapport, som er fremkommet efter et seminar om årsagerne til frafaldet, som KIK og DKIK forestod tilbage i 2003. Den indeholder mange nyttige informationer og er et godt redskab til det fortsatte arbejde.

 

Disse rapporter giver et værdifuldt og klart billede af årsagerne til frafaldet.

 

Vi vil også gerne komme ind på forholdene omkring på de studerendes behov for kollegieplads samt de manglende danskkundskaber.

 

Derudover har vi et problem med praktikpladser samt de begrænsede muligheder for efter uddannelsens forløb at etablere sig i et selvstændigt virke.

 

                Personlige problemer

                Økonomiske problemer

                Problemer med indholdet i den valgte uddannelse

                Problemer med bolig

 

Det er disse problemområder, der kan hæmme et uddannelsesforløb.                                                  

Vi kan fremkomme med følgende eksempler på årsagerne til de personlige problemer:

 

Hjemve, barnefødsel, skoletræthed, problemer med familien, problemer med alkohol og euforiserende stoffer, dovenskab, det at være enlig forsørger, manglede støtte fra familien m.v.

 

Der nævnes også forskellige forhold, som ligger til grund for en vellykket færdiggørelse af uddannelserne:

 

             

 

               Beherskelse af det danske sprog

               Interesse i vedkommende studie og i lektielæsning

               Boglige færdigheder

               Stabile forhold i hjemme

 

Derfor er er en forbedring af forholdene på kollegierne meget vigtig, eftersom gode boligforhold har stor betydning for reduktion af følelsen af hjemve. Der er stadig for mange kollegier som ikke er egnede til beboelse, til eksempel kollegierne i Aasiaat og i Nuuk, som overhovedet ikke er egnede til at opfylde behovet hos vore dages unge mennesker. Vi mener derfor i SIUMUT, at det haster med at få forbedret disse forhold.

 

Hvem er det der bor på disse kollegier? Det er unge mennesker, som forlader deres vante omgivelser, deres forældre og familie for at tage deres uddannelse langt fra hjemmet. De har derfor et stort behov for at have kontaktpersoner og støttepersoner, samtalepartnere og omgivelser, der virker befordrende på deres uddannelsesforløb. Vi har i SIUMUT al mulig respekt for det faktum, at alle gymnasiale uddannelse samt ATI gør et stort stykke arbejde for at rette op på disse problemer. De sørger for, at eleverne har den fornødne rådgivning og muligheder for personlige samtaler hver dag. De har ansat pædagoger specielt til dette formål, og dette kan vi i SIUMUT kun udtrykke vores glæde over og sige, at det efter vores mening er det, der skal til.                                                       

Vi kan selvfølgelig komme ind på mange andre forhold, men jeg vil her bare komme ind på de barrierer, som sprogproblematikken kan medføre. Det, at man i Grønland, og specielt på den gymnasiale uddannelse her i Nuuk anvender det danske sprog i undervisningen er en medvirkende årsag til frafaldet blandt de udelukkende grønlandsksprogede studerende. Vi ved at det tydeligt er de elever, der primært bruger dansk i hjemmet, som har de bedste chancer for at gå forrest i meningsudvekslingerne på deres skole, da det naturligt nok er dem, der kan kommunikere med lærerne.

 

Samtidig er de elever, der primært bruger det grønlandske sprog hjemme, mere tilbageholdende på deres skole, hvilket kan have den konsekvens, at de klarer sig dårligere. Én af årsagerne er uden tvivl, at de danske lærere ikke behersker det grønlandske sprog. Vi mener i SIUMUT, at der bør rettes op på dette forhold snarest,  idet vi er af den opfattelse, at studerende med grønlandsk som hovedsprog bør gives øgede muligheder for at blive tilbudt danskundervisning.

 

Ligeledes er det uomgængeligt nødvendigt at gøre noget alvorligt for at øge antallet af grønlandsksprogede lærere, og her betragter vi udvidelsen af Ilinniarfissuaq (Grønlands Seminarium) samt etableringen af Ilimmarfik som egnede udviklingsmuligheder herfor.

 

 

Ifølge landsstyrets svarnotat, eksisterer der et behov for en kombination af en styrket folkeskole, ”Piareersarfiit”-forløb i kommunerne, bedre vejledning og en erklæret holdning om ”uddannelse som vejen frem” for at kunne fremme de nødvendige personlige forudsætninger. Dette kan vi i SIUMUT erklære os helt enige i.

 

Det er i SIUMUT vort  ønske, at så mange unge mennesker som muligt der forlader Atuarfitsialak får gives mulighed for tage en uddannelse, og det er vort håb, at de fuldfører deres uddannelse for efterfølgende at komme ind på arbejdsmarkedet.

 

Vi ønsker også i SIUMUT, at der skabes flere muligheder for at tage uddannelser i udlandet, da en sådan adgang giver et forøget grundlag for de unge og samtidig baner vejen for personlig udvikling. På samme måde ønsker vi den højeste grad af støtte til efterskoleeleverne, da det efter vores mening motiverer vore unge til senere at starte på højere uddannelser, og samtidig er det med til at fjerne hæmningerne omkring bruges af det danske sprog.

 

Apropos uddannelse i udlandet har man på baggrund af den i år underskrevne aftale med USA om teknisk og økonomisk samarbejde iværksat sonderinger omkring mulighederne for at dygtiggøre sig eller tage en kompetencegivende uddannelse i USA. Også med Canada har vi en aftale, som desværre ikke benyttes i særlig grad, hvorfor vi i SIUMUT mener, at landsstyret må arbejde for yderligere at åbne mulighederne for unge, der ønsker at tage deres uddannelse i Canada.

 

Med disse bemærkninger vil vi fra SIUMUT udtrykke vore bedste forhåbninger om, at vore unge arbejder godt under deres uddannelsesforløb og at de vil opnå gode resultater.

 

 

Ruth Heilmann

SIUMUT 

 

UKA 2004/143 12. oktober 2004

 

Kalaallit inuiaqatigit ilinniartitaanerisa pitsaassutsikkut amerlassutsikkullu pitsanngortinneqarnissaanik apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

Taamatut Inatsisartuni ilaasortat Marie Fleisher aamma Astrid Fleischer Rex

Demokratet Inatsisartuni apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissamik saqqummiussaat Siumumit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Maani inatsisartuni oqaluttarfik manna atorlugu annertorujussuarmik ilinniartitaaneq aammalu ilinniartitaaneq pillugu oqalliseqartarsimaqaagut soorlu aamma 2003-mi inuutissarsiornikkut ilinniartitaanerit pillugit annertuumik oqalliseqarsimavugut Naalakkersuisut  sulinerminni tunaartassanik pitsaasunik siunnerfiusussanik naammassisaqarfiusumik.

Siumumit aamma pinngitsoorusunngilagut  uunga oqallinnissami pingaarutilittut aallaqqaammut oqaatigeriissallugu isumaqarfigigatsigu meeqqat atuarfiat annertuumik Atuarfitsialak aqqutigalugu iluarsartuussiffiginissaa pitsaasumik  angusaqarfigiumallugu inatsisartuni suliaqarsimanerput eqqaassariaqarmat.

1998-mi taassumalu siornagut  atuarfimmi aamma angusarisat appasinnerujussuannik taakkartuineq annertooq iliuuseqarfiginiarlugu angusaqarniarsimavugut. Assigiinngitsutigut atuartitaanikkut sanngeequtitta qaangerneqarnissaat  isumagalugu naqqaniit ajornartorsiutip sorlaa aallaartiffigalugu pitsaasup tungaanut angusaqarumalluta,  angajoqqaat  meeqqamut akisussaaffeqartut suleqatigalugit ilinniartitsisullu peqatigilluinnarlugit, tassalu Atuarfitsialak maani inatsisartuni ataatsimoorfigalugu peqqussusiorfigaarput, assullu siunissami maanna isumalluarfigalutigu. Taamaattumik Atuarfitsialaap iluatsilluarnissaa tamavitta kivitseqataaffigissallugulu akisussaaffigisariaqarparput.

Kalaallit nunatsinni  ilinniartitaanerup  ingerlasimanera kingumut qiviaraanni

nunatta oqaluttuarisaanerani annertoorujussuarmik pingaarutilittut isigineqarluni

ataqqinartumik  ineriartortinneqarnerani suleqataasimasut ilaallu aamma qimaguutereersut eqqaagaanni  qujassutissat annertuut pigaavut. Ilinniartitaanerup oqaluttuassartai allaaserineqartarnerilu misissuataaraanni toqqorsivitsinni ullumimut pigisavut nalitoorujussuartut  aamma inissisimapput, tulluusimaarutissaallutik.

Piniartuunermit  aalisartuunermut ikaarsaariarnertullu aamma ilinniagaqarnikkut Kulturetta ineriartorsimanera assut soqutiginartorujussuartut Siumumit isumaqarfigaarput.

Ilinniartitaanerup qaffassartuartariaqarnera  Siumumit pisariaqartutut isumaqarfigiuaannarparput, taamaaliortuarumallutalu. Demokratit  oqallinnissamut tunngavilersuutaat qiviaraanni isumaqarnarpoq,ukiuni 25-ni nunatsinni ilinniarnikkut angusat tujorminartutut taamaallaat isigisariaqartut, taamaattoqanngeqaarli.

Ukiut 25-innaat ingerlaneranni ilinniarfissat inuusuttortatsinnut neqeroorutinngorsimasut nunani allani ilami Danmarkimit uagut sinnerluta nuannaarutaasartut allaat misigisimavavut.

Tamannalu nuannaarutissaalluarpoq, ilami tulluusimaarutissaqartoqaqaaq . Aamma soorlu maani inimi isersimasut tamarluinnarmik ilinniagaqarfinnik minnerusumik anginerusumilluunniit aqqussaagaqarsimapput qularnanngitsumik inuttut ilinniarsimasuunertik nakooqutissarsiffigisimallugu aamma maani qinikkatut inissisimanerminni.

Ukiut ingerlanerini Namminersornerulernitsinniit ilinniarnertuunut atuarfiit arlallit pilersitaaginnaratik,ukioq manna tikillugu inuusuttut 750-it missaat ilinniarnertuunngorsimapput. Ilami Naalakkersuisut akissumminni taavaat maannamut 578-it ukiut kingulliit tallimat ingerlanerini ilinniarnerminnit naammassisaqarsimasut.

Tamakku uagut Siumumit patsisissaqartumik nuannaarutigaavut tapersersortuarlugillu. Ilami amerlaqaat ilinniarsimanertik pikkorissarsimanertillu tunngavigalugu inuiaqatigiinni iluaqutaallutik sullissilluartut.

Siuliini taasavut innersuullugit piffissami  sivikitsumi nunasiaagallarnerup nalaani pissutsinut naleqqiullugit inuiaat 57.000-usut siunissalimmik periarnerattut taasariaqarpoq. Siumumiilli miserratigissanngilarput suli aaqqitassaqaratta ajornartorsiuteqarlutalu ilinniagaqartut amerlanerpaat ingerlariaqqiffissaqarnissaat aammalu minnerunngitsumik ilinniartut taamaatiinnartartut ikilisarneqarnissaat  eqqarsaatigalugit; ilinniartitaanikkummi tamatta siumukariartornissarput sulissutigiuarusupparput,

taamaattariaqarporlu.

Demokratit saqqumiussaqarnerminni siunissaq taartutut isumaqarfigisutut ippaat, tamanna Siumumit akueriuminaappoq. Siumumit isumaqarpugut ilinniartunik tapersersuineq, ilitsersuinerit ilitsersuisullu nukittorsarnerisigut suli annertunerusumik angusaqarsinnaaneq aqqutissiuunneqartuartariaqartoq, tamannalu Naalakkersuisut akissutaanni ersarippoq  siunnerfeqarmata aamma tapersersussallugit pissutissaqar-luartumik.

Tamatumanilu aamma pingaarluinnartummat, soorlu Naalakkersuisut tikkuagaat Siumumit isumaqatigilluinnaratsigu inuusuttut ilinniagassaminnik imminerminnut naleqquttumik toqqagaqarsinnaanerannut aamma siunnersuinissaq. Taamaammat ilinniartunut piumasarisat sukaternerinnaatigut demokratet piumasarisaattut ilinniartut taamaatiinnartarnerat akiorneqarsinnaanngitsoq, Siumumit isumaqaratta.

Inatsisartuni ilinniagaqartut sunik patsisissaqarlutik uniinnartarnerat ukiunik kingullerni misissuiffigineqarsimanera paasissutissiilluartuuvoq. Aamma KIK-p DKIK- llu marsip qaammataani 2003-mi ilinniartut uniinnartarnerat pillugu isumasioqatigiinnerminni naammassisaannik allaaserisat rapporti pitsaalluinnartoq tigummivarput, paasissutissanik annertuunik imaqarpoq, ingerlariaqqinnissatsinni sakkugissallugu ajunngilluinnarluni.

Tassuunakkut aamma ersarissorujussuarmik  ullumikkut ilinniagaqartut akornanni unitsitsiinnartarnermut ajornartorsiutaasut ilaat imaattut qulaajarneqarput.

Ilinniartut illoqarfinni angerlarsimaffigisaanni kollegiani inissaqanginneq, qallunaatullu piginnaanikinneq

           

Taassuma saniatigut sulilluni sungiusarfissamik nassaarsinnaannginneq naammaattumik inerisimannginneq nammineersinaannginnerlu.

            Inuttut ajornartorsiuteqarneq

            Aningaasaqarnikkut ajornartorsiuteqarneq

            Ilinniakkamut toqqarsimasamut imarisaatigut ajornartorsiuteqarneq

            Ineqarnermik ajornartorsiuteqarneq

Inuttut ajornartorsiuteqarnermi tunngaviliussuunneqartunut assersuutit makkuupput:

Angerlarserneq, meerartaarneq, atuakatanneq, ilaqutariinnikkut ajornartorsiuteqarneq,imigassamik ikiaroornartumillu ajornartorsiuteqarneq,eqiasunneq, kisimiittuulluni qitornaqarneq, ilaquttanik annikippallaamik tapersersorneqarneq il.il.

Ilinniagaqarnerminnik naammassinnittartut suut ilisarnaatigineraat aamma

eqqartorneqarput:

        Qallunaatuullaqqipput

                             Suliassartik ilinniagassartik soqutigaat

                             Atuakkatigut pikkoripput

                             Angerlarsimaffimmi pissutsit aalajaatsuupput

Taamaattumik aamma kollegiatigut pitsanngorsaanissaq pingaaruteqartorujussuuvoq,

angerlarsinnginnissamut inigissaarnissaq isumalerujussuummat, suli amerlavallaaqaat kollegiat najugaqarfigissallugit naleqqukkunnaartut soorlu aamma Aasianni Nuummilu kollegiat  ullumikkumut naleqqutinngilluinnarmata inuusuttuni najugaqarfigitissallugit, tassuunakkut pitsanngorsaanissaq Siumumit pisariaqartutut isumaqarfigaarput.

Kollegiani najugaqartuupput suli inuusuttunnguullutik angajoqqaatik ilaquttatillu qimallugit ungasissumut atuariartortartut,taamaattumik annertuumik pisariaqartitsisarput nakkutigineqarnissaminnik ,oqaloqatigineqarnissaminnik kaammattorneqar-nissaminnillu.Siumumit ataqqeqaarput ilinniarnertuunngorniarfiit tamarmik tassalu GU -qarfiit aamma ATI assigiinngitsutigut ajornartorsiutaasartut qulaani taagorneqartut anigorniarlugit iliuuseqalermata ilinniartut siunnersorneqarnissaannut pisariaqartitsisullu qanimut oqaloqatiginissaat ulloq tamaat periarfissaqartinniarlugu perorsaanermik suliaqartunik atorfinitsitsimmata ,tamanna Siumumit nuannaarutigaarput pissusissamisoortuutillugulu.

    

Sorpassuit tikinneqarsinnaagaluartut oqaatsit  tungaatigut aporfeqartarneq aamma

tikinneqarsinnaasut ilagaat. Kalaallit nunatsinni ilinniarnertuunngorniarnerup pingaartumik Nuummi annerpaamik qallunaat oqaasii aallaavigalugit ingerlanneqarnera aamma ilinniagaqartut kalaallisuinnaq oqaaseqartunut unitsitsiinnartarnerannut peqqutaaqataanngitsuunngillat. Nalunngisarput unaammat ersareqisoq angerlarsimaffimminni qallunaatut oqaaseqarnerusut ilinniarfimmi sassartaarnerunissaminnut assut periarfissaqartut, tupinnanngitsumik ilinniartitsisut oqaaseqatigigamikkik.

Kalaallisuinnarlu angerlarsimaffimmi oqaaseqartut ilinniartunngorangamik tunuarsimaarnerusartuupput  allaat ilinniarnerminni ingerlanerliulertarlutik aamma ilinniartitsisut qallunaat kalaallisut oqalussinnaannginnerat tassani peqqutaaqataasut ilaginngitsuunngilaat.

Tamannalu piaartumik iliuuseqarfigisariaqartoq Siumumit isumaqarfigaarput, isumaqaratta kalaallisuinnaq oqaaseqartut aamma immikkut qallunaatut ilinniartitaanissaminnut periarfissaat annertusarneqartariaqarput.

Aammalu kalaallisut oqaaseqartut ilinniartitsisut ilinniarnertuunngorniarfinni amerlanerulernissaannik suliniuteqarneq sakkortunerpaamik iliuuseqarfigissallugu pisariaqarluinnarpoq, tassanili Ilinniarfissuup Seminariap annertusarneqarnissaa  aammalu Ilimmarfiup pilersinneqarnissaanik suliniuteqarnerup piviusunngortinneqarnissaa   aqqutissaalluartutut Siumumit isumaqarfigaarput.

           

Soorlu aamma Naalakkersuisut akissuteqarnerminni Atuarfitsialak nukittooq, Kommunini Piareersarfiit, Pitsaanerusumik ilitsersuineq,aammalu “Siumukarneq ilinniartitaaneq pisinnaasallu ineriartortinnerat aqqutigalugu” nalunaarusiami siunertat suliniutillu ilinniartitaanerup pitsaassutsikut amerlassutsikkullu ineriartortinneqarnissaat siunnerfigineqarmat Siumumit pissusissamisoorluinnartutut isumaqarfigigipput.

Siumumi kissaatigaarput Atuarfitsialammi anisut amerlanerpaartaasa ilinniagaqalernissamik periarfissaqarnissaat aammalu ilinniagaqarnerminni angusarlutillu suliffeqalerumaarnissaat.

Aammalu nunanut allanut ilinniariartarnerit inuusuttunut qaffassaataallutillu inerin-nissamut aqqutissiuusseqataasut annertusarneqartuarnissaat Siumumit kissaatigaarput, taamalu efterskolertartut tapersersorluarneqartarnissaat,isumaqaratta tassuunakkut inuusuttut qaffasinnerusumik ilinniagaqarnissamut periarfissaat annertusisartoq taamatullu qallunaatut oqalunnissaminnut kisiillissutigisarlugu.

Aamma Kalaallit Nunaata USA-llu teknikkikkut aningaasarsiornikkullu suleqatigiinnissamik aqqustimi 2004-mi isumaqatigiissutaannut tunngatillugu USA-mi pikkorissarnissamut pisinnaatitisiviusumillu ilinniarnissamut periarfissat ullumikkut misissornissaat sulissutigineqarpoq. Aammali Canada isumaqatigiissuteqarfigeqqavarput atorluarneqanngitsumilli, tamatumalu ilinniarusuttunit atorneqarnerunissaa Naalakkersuisunit sulissutigineqarnerusariaqartoq Siumumi isumaqarpugut.

Taamatut Siumumit oqaaseqarluta Ilinniagaqartut  sulilluarnissaannik angusaqarluarnissaannillu kissaappakka.

Ruth Heilmann

Siumut