Samling

Anthon   Frederiksen Uka-2004-143/00

ulloq,  12. oktober 2004

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om et kvalitativt og kvantitativt uddannelsesløft af den grønlandske befolkning, første behandling af forslag fra Marie Fleischer og Astrid Fleischer Rex.

 

Jeg har på Kattusseqatigiits vegne følgende bemærkninger:

 

Indledningsvis vil jeg på Kattusseqatigiits vegne udtrykke min glæde over, at forslagsstillerne giver Kattusseqatigiit mulighed for at fremlægge de vigtigste elementer fra sin klare uddannelsespolitik gennem denne debat.

 

Nogle af Kattusseqatigiits mål er blandt andet, at de fleste grønlændere skal kunne klare sig selv i samfundet gennem uddannelse på alle områder, ikke mindst uddannelsesmæssigt for at opnå konkurrenceevne og tilpasning i det internationale samfund.

 

Det kan vi gøre ved at danne folkeskolen et fornuftigt og sikkert grundlag, i første omgang ved at etablere skoler med gode og smukke fysiske rammer, der er attraktive for elever, få veluddannede lærere i videst omfang, lærere der i samarbejde med forældre lægger planer flere år frem, og i den forbindelse vurdere forskellige erfaringer ved omstruktureringer.

 

Foruden de obligatoriske fag i undervisningen, skal man prioritere undervisning i religion i højere grad, så man på den måde kan give eleverne gode etiske og moralske grundlag for en god fremtid.

 

Ved siden af de almindelige fag, skal man beskæftige sig mere med gymnastik/idræt, idet det især vil medføre, at barnet bliver stærkere sundere på legeme og sjæl.

 

Undervisningen sætter mere fokus på videregående samfundsorientering, og i den forbindelse moral og etik, ikke mindst bedre udnyttelse af tid, og hvilken betydning det har for samfundet, at man kan passe tiden, skal være et vigtigt led i undervisningen, og ikke mindst, hvor væsentligt det er at have fuldført en uddannelse.

 

Vi i Kattusseqatigiit er klar over, at ovennævnte i høj grad også har noget med forældrenes pligter i den almindelige opdragelse af deres børn, men vi må indrømme, at forældre de sidste år unægtelig har fået så meget mere travlt, at de i nogle tilfælde kun bruger lidt tid på deres børn.

 

Derfor mener vi i Kattusseqatigiit, at en god fremtid for børn og en god indflydelse i samfundet bør være med i en udvidet undervisning i folkeskolen.

 

På den måde kan børnene i overgangen til ungdommen lære noget om respekt for at passe tiden, god opførsel og andre elementer, der giver en videreførelse af samfundet på en ansvarlig måde, hvilket efter Kattusseqatigiits mening kan sikres ved en god undervisning i skolen.

 

Kort sagt kan man på alle måder give barnet et godt grundlag gennem uddannelse, og ikke være en økonomisk belastning for samfundet i ungdoms- og voksenlivet, for på den anden side at bære frugt til økonomisk fordel for samfundet.

 

Hvis man ikke har er solid og sikkert fundament, vil fundamentet blive vaklende og skrøbelig, og derfor vil det altid være noget af det vigtigste, at folkeskolen på alle områder bliver tilgodeset på en god og sikker måde, også på lærerstabens vedkommende.

 

Derfor har jeg god forståelse for, at Demokraterne i deres debatoplæg lægge op til, at ILIMMARFIK bliver omdannet til et familiebehandlingscenter, fordi mange børn med problemer og i nogle tilfælde omsorgssvigtede i disse år ikke kan placeres nogen steder. Der er også mange forældre, der på forskellig vis har behov for kvalitetsløft og behandling, og hvis disse ikke skal sakke agterud, skal de være de første til at få undervisning, fordi hvis vi ikke gør noget ved familier med problemer, vil det ramme endnu flere børn.

 

Vi skal løse problemet med børns dårlige vilkår, for at sikre, at deres efterkommere ikke også får dårlige vilkår, og det er et stort arbejde, men det er overkommeligt, og der skal arbejdes for et snarligt resultat.

 

Derfor er det nødvendigt med en fornuftig planlægning og tilrettelæggelse, for at den næste generation kan videreføre Grønland, som veluddannede og stærke i krop og sjæl.

 

En bedre strukturering af folkeskolen vil resultere i, at unge med større ansvarlighed, med respekt for tid, der kommer videre i uddannelsessystemet med bedre overblik for, hvilken uddannelse de vil gå ind i.

 

Alt det skal have baggrund for en helt klar og veltilrettelagt uddannelsespolitik, der blandt andet skal bl.a. have udgangspunkt i; for det første uddannelser, der er behov for i Grønland bliver planlagt godt flere år frem, og i den forbindelse gennem aftaler med de Nordiske land og andre lande, kan gennemføre flere uddannelser, der er konkurrencedygtige med udlandet. Også med hensyn til praktikpladser under uddannelsen, der i disse år er store problemer med, kan med aftaler med andre lande udføres.

 

Alle disse aspekter kan med godt fundament i folkeskolen, vil elever kunne sammenlignes med andre i udlandet kvalitativt, ved blandt andet, at man inden man påbegynder en uddannelse skal samle erfaringer fra udlandet, for eksempel ved større tilgang til FSA og lignende.

 

At vi ved at isolere os internt i Grønland, er ikke nogen fordel i vores personlige udvikling, og derfor må vi også udvide vores lille verden, også på uddannelsesområdet, og derfor mener vi i Kattusseqatigiit, at uddannelsessystemet må fornyes, ikke mindst med henblik på at forbedre de uddannelsessøgendes vilkår.

 

At rejse ud til udlandet for at uddanne sig, er et af de vigtige elementer i personlig udvikling, ikke mindst på grund af, at udvidelse af sin lille verden, også er fundamentet for at kunne klare sig selv i høj grad er med i uddannelsen.

 

Derfor er det meget nødvendigt med en uddannelsesreform, fordi en af de vigtigste i samfundsstrukturen er afhængig af, at uddannelsen er velstruktureret fra grunden.

 

Derfor er vi fra Kattusseqatigiit parat til at samarbejde om planlægningen af omstrukturering af uddannelsessystemet.

 

Ligeledes mener vi fra Kattusseqatigiit, at fangere og fiskere skal indlemmes i planlægning af en udvidelse af uddannelserne, således fiskere og fangere i højere end i dag sprogmæssigt, regnskab, klimaforhold og på naturområdet må i fremtiden regne med at skulle undervises mere i, selv om det er en kendsgerning; at fiskere og fanger i deres dagligdag kører deres erhverv ud fra deres lærdom, besidder stor viden ud fra traditionerne.

 

Men efter nutidens krav, må fiskere og fangere regne med, at papirarbejde og regnskab, planlægning mv. vil være en nødvendig del af deres erhverv. Derfor kan man ikke komme uden om, at man på længere sigt må indlemme fiskerne og fangerne til at være forberedt på sådanne skridt, især på grund af, at fiskeri- og fangerhvervet de sidste år gennemgår store forandringer.

 

Derfor mener vi, at disse tiltag må være nødvendige, hvis ikke fiskerne og fangerne ikke skal sakke bagud, selv om nogle ville mene, at det måske ikke er et relevant emne at tage op i dag, men det kan man ikke komme uden om, hvis man har fremtidsvisioner.

 

I Kattusseqatigiit mener vi lige som forslagsstillerne; at Grønland de sidste 25 år har sakket bagud fra de andre nordiske lande på uddannelsesområdet. Det kan man ikke benægte, idet vi hidtil mangler mangle uddannede, og derfor må vi ty til at benytte mange tilkalde, selv om der på mange uddannelsesområder er mange ledige, og det viser bare, at vi er bagud med mange uddannelsesområder. Sådanne forhold må der rettes op på, idet mange uddannede i Grønland er for få, og det har stor indflydelse på beskæftigelsesområdet.

 

Derfor har vi stort behov for at højne uddannelsesniveauet endnu mere, og det må vi gøre ved at kigge ud over vores næsetip.

 

Med disse bemærkninger er vi fra Kattusseqatigiit parat til at deltage i at komme input på en uddannelsesreform.

 

Anthon   Frederiksen Uka-2004-143/00

ulloq,  12. oktober 2004

Kalaallit  inuiaqatigiit  ilinniartitaanerisa  pitsaassutsikkut  amerlassutsikkullu  pitsanngortinneqarnissaanik  apeqquteqaat  aallaavigalugu  oqallinnissamik  inatsisartunut  ilaasortat  Marie  Fleischer-ip  aamma  Astrid  Fleischer  Rex-ip  siunnersuutaat

Kattusseqatigiit  sinnerlugit  imaattumik  oqaaseqarfigissuakka:

Siullermik  Kattusseqatigiit  sinnerlugit  nuannaarutigaara  siunnersuuteqartut   aamma  Kattusseqatigiinni  ilinniartitaanermut   politik-kitta  ersarissup  pingaarnersiorlugu saqqummiunnissaanut  manna  oqallinneq   aqqutigalugu  erseqqissaateqarsinnaangatta.

Kattusseqatigiinni  anguniakkatta  pingaartut   aamma  ilagaat  sapinngisamik  kalaallit  amerlanerpaat  sutigut  tamatigut  ilinniagaqarluarsimallutik  inuiaqatigiinni  imminnut  napatilernissaat,  minnerunngitsumik   Nunarsuarmioqatitsinnut   aamma  iliniagaqassutsikkut   sutigut  tamatigut unammillersinnaanerulerlutalu   naleqqussarnissarput  anguniarlugu.

Taamaaliorsinnaavugut   meeqqat   atuarfiata  isumatuumik  isumannaatsumillu  toqqamavisinneratigut,  siullertut  atuarfiit   pitsaasut  kusanartut  atuartunut   kajuminnartut  pilersinnerisigut,   ilinniartitsisut   ilinniarluarsimasut  tamakkiinerusumik   pigilernerisigut,  kiisalu  ilinniartitsisut  angajoqqaallu  peqatigalugit   ilinniartitaanerup   ukiunut   arlalinnut  pilersaarusiorlugu   aaqqissuuteqqinneratigut   misilittakkat   assigiinngitsut   aamma  nalilersuinermi  atorluarlugit.

Atuartitsinermi   ilinniagassat  maannakkumut  ingerlanneqareersut   saniatigut   upperisarsiornermik  ilinniartitsinerup   annertunerusumik   ingerlanneqarnissaa  pingaartillugu,  meeqqanut  pissuserissaarnissamut  ileqqorissaarnissamullu   annertuumik  meeqqat  siunissaannut   ajunngitsumik  pitsaasumillu  aamma  toqqammavissikkumallugit.

Atuartitsinermi  ilinniagassat  naliginnaasut  saniatigut   meeqqat  atuarfianni  eqaarsaarnerup/timersornerup  annertunerusumik  aallunneqarnissaa,  tamanna  minnerunngitsumik  aamma meeqqap timikkut  anersaakkullu nukittunerulerlunilu  peqqinnerulerneranik  nassataqartussaammat.

Atuartitsinerup  naliginnaasup  saniatigut  inuiaqatigiit  ingerlaasiannik  annertusisamik  atuartitsinerup  ingerlanneqarnerunissaa,  tassunga  ilanngullugu  pissuserissaarnissamut  tunngasut,  minnerunngitsumillu  piffissamik  atorluaanermut,  piffissamillu   eqqortitsisinnaanerup   inuiaqatigiinnut  qanoq  pingaaruteqarnerata aamma  pingaartutut   ilinniartitsissutigineqarnissaa,  minnerunngitsumillu   ilinniakkamik  naammassinnissimanerup  aamma  pingaaruteqassusianut  tunngasut.

Kattusseqatigiinni  ilisimavarput   siuliani  taagukkavut  soorunami   angajoqqaat   naliginnaasumik   meeqqaminnik   perorsaarnermut   tunngatillugu   aamma  pisussaaffiinut  ilaalluinnartut,  kisianni   nassuerutigineqartariaqarpoq;  ukiuni  kingullerni   angajoqqaat  ilaat  allatut  ajornartumik  assigiinngitsutigut   ima  ulapitsigilersimapput  allaat  meeqqanut  piffissaq annikitsoralaarsuaq  ilaatigut  kisiat  atortariaqartarlugu.

Taamaattumik   Kattusseqatigiinni  isumaqarpugut   meeqqap   aamma  pitsaasumik  siunissaqarnissaanut   naliginnaasumillu   inuiaqatigiinni   ajunngitsumik  pitsaasumillu  sunniuteqalernissaanut  tunngasut   aamma   meeqqat   atuarfianni  annertusillugit  ilinniartitsissutigineqartariaqartut.

Taamaaliornikkut  meeqqat   inuusuttunngulernerminni  piffissamik  ataqqinninneq,  pissuserissaarnermut  tunngasut  allallu  inuiaqatigiit  pitsaasumik  ingerlanneqarnissaannut  akisussaassuseqartumik   nagitsinissaani   atuarfimmi  ilinniartitaalluarsimanikkut   anguneqarsinnaanerat  qulakkeerneqassasoq  Kattusseqatigiinni  isumaqarpugut.

Naatsumik  oqaatigalugu  meeraq  ilinniartitaanikkut  sutigut  tamatigut  pitsaasumik  toqqammavissittariaqarpoq,  inuusuttunngoruni  inersimalerunilu  inuiaqatigiinnut   aningaasartuutaajunnaarluni,  illua-tungaatigulli  inuiaqatigiinnut  aningaasarsiornermut   iluaqutaasumik   inerititaqarsinnaaqqullugu.

Tassami  sunaluunniit  naqqaniit   qajannaatsumik  isumannaatsumillu  suliarilluarsimanngikkaanni,  taava  toqqammavik   aalarrajunnerullunilu   aserujanerusarpoq,  taamaammat   meeqqat  atuarfiata   sutigut  tamatigut   pitsaasumik  isumannaatsumillu  aamma  ilinniartitsisoqarnikkut  aaqqiivigineqarnissaa  pingaarnerpaanut  ilaajuassooq.

Taamaattumik  Demokratit  oqallissaarumminni   aamma  ILIMMARFIUP  ilaqutariinnut  katsorsaavinngortinneqarnissaanik  saqqummiussaqarnerat  paasilluarpara,  tassami  ukiuni  makkunani   meerarpassuit  ajornartorsiuteqartut  aammalu   ilaatigut  sumiginnangaasut  sumiiffissaqartinneqanngillat.  Angajoqqaarpassuillu  piginnaanngorsarneqarnissaminnik   aammalu  assigiinngitsutigut   katsorsarneqarnissaminnik  pisariaqartitsisut  amerlaqaat,  tamakkua  ilimmartinneqaqqaartariaqarput  katataajartuinnassanngippata,  tassami  ilaqutariit  ajornartorsiutillit   aamma  immikkut  iliuuseqarfiginngikkutsigit meeqqat  eqqorneqartut  suli  amerlingaluttuinnassapput.

Tassami  meeqqat  atungarliortut  atungarliuutaanniit  qaangiisinneqartariaqarput  inersimasunngorunik  aamma  atungarliortunik  kinguaassiunnginnissaa  qulakkeerniarlugu,  suliassaq  angeqaaq,  kisianni  mersernanngilaq  piaarnerusumillu  naammassiniarlugu suliarisariaqarpoq.

Taamaattumik  isumatuumik  silatuumillu  pilersaarusiorluakkamik  aaqqissuusinissaq  pisariaqarpoq,  kinguaariit  tulliuttut  ilinniarluarsimallutik  timikkut  anersaakkullu   nukittuujullutik   Nunatsinnik  ingerlatsillualersinnaaqqullugit.

Meeqqat  atuarfiata  pitsaanerusumik  aaqqissuuteqqinneqarnerata  kingunerisussaavaa  inuusuttut  akisussaassuseqarnerullutik,  piffissamik  ataqqinninnerullutik,  ilinniagassamik  aalajangiussilluarnerusimallutik  ilinniarfiit  arlaannut qularnaatsumik ingerlaqqinnerat.

Tamakku  aamma  ilinniartitaanermut  politik-kimik  pilersaarusiorluakkamik nalorninanngitsumillu   aammalu  ersarissumik  soorunami  tunuliaqutaqassapput,  makkuninnga ilaatigut  toqqammavilinnik:  siullertut  ilinniagassat   assigiinngitsut  Kalaallit  Nunatsinni pisariaqartitsineq  aallaavigalugu  ukiunut  arlalinnut  pilersaarusiorluakkat,  tamatumani  ilinniartitaanikkut   Nunat  Avannarliit  aammalu  Nunat  allat isumaqatigiissuteqarfiginerisigut   ilinniartitaanerit  amerlanerusut nunanut  allanut  unammillersinnaasut ingerlanneqarnerulissapput,  aammalu  ilinniarnerup  nalaani  sungiusarluni  sulisarnermut  tunngasut   ukiuni  makkunani  aamma  annertuumik  ajornartorsiutaasut  nunanik  allanik  isumaqatigiissuteqarnikkut  aamma  tamakku  ilai  nunani  allani  ingerlanneqarsinnaalissapput,  tamakku tamarmik  meeqqat  atuarfiani  pitsaasumik  toqqammavissisimanermik  aamma  pissuteqartumik ilinniartut  pikkorissutsimikkut  nunani  allamiunut  naleqqersuunnerulersimassammata,  ilaatigut aamma  ilinniarfissinnginnermi  Nunanut  allanut  misilittagaqarnerulernermik  ilaqartumik  ilinniartitsinerit soorlu  assersuutigalugu  FSA-kutut  ittut  annertusineqarnerisigut.

Uatsinnut  mattulluta  Nunatta  iluani  aamma  ilinniartitaanikkut  ingerlaniarsarinerput  annerusumik  aamma  inuttut  ineriartornermut   tamakkiinerusumik  iluaqusiinngilaq,  taamaattumik  silarsuaarannguarput  aamma  ilinniartitaanerup  tungaatigut  annerulersittariaqarpoq,  taamaammat  Kattusseqatigiinni  isumaqarpugut  ilinniartitaaneq  nutarterneqartariaqartoq,  minnerunngitsumik  aamma  ilinniartut  atungaasa  pitsaanerulersinneqarnissaat  anguniarlugu.

Tassami  nunagisaq  qimallugu  ilinniariartortarneq  tassaavoq  aamma  inuttut  piginnaanngorsarnerit  pingaartut  ilaat,  minnerunngitsumik   aamma  nammineq  silarsuaarannguup  annertusineranik  inuttullu  imminut  napatissinnaanermik  ilinniarnermut  aamma  toqqammavileeqataasartoq.

Taamaattumik  ilinniartitaanerup  aaqqissuuteqqinneqarnissaa  pisariqarluinnarpoq,  ilami  inuiaqatigiinni   aaqqissuussaanikkut   ilinniartitaanerup   naqqaniit  aaqqissuulluarnissaa   pingaarnerpaanut  ilaasariaqarluinnarpoq.

Taamaammat   Kattusseqatigiinni  Ilinniartitaanerup   pilersaarusiorluakkamik    aqqissuuteqqinneqarnissaanut  suleqataaqqinnissamut  piareersimavugut.

Aamma Kattusseqatigiinni  isumaqarpugut  aalisartut  piniartullu  ilinniartitaanermut  akuutinneqarnerulernissaat  ilanngullugu  pilersaarutinut  ilaatinneqartariaqartut,  tassa   aalisartut  piniartullu  ullumikkorniit  suli  aamma  oqaatsit  tungaasigut,  naatsorsuuserinerut  tungaatigut,  silap  pissusaanut  tunngasunik  pinngortitalerinermullu  tunngasunik  ilinniartsinneqarnerulernissaat  siunissami  pisariaqarnerujartussasoq  naatsorsuutigineqarsinnaammat, naak  nalunngilluinnaraluarlugu;  ullumikkut  aalisartut  piniartullu  nammineq  ulluinnarni    atukkatik  tunngavigalugit  ilinniakkaminnik   ilisimasaminnillu   annertoorujussuarnik  pigisaqarlutik  aalisartunut  piniartunullu  qangaaniilli atungassarititaasut  naapertorlugit  inuutissarsiutinik  taakkuninnga  ingerlatsisut , kisianni  ukiuni  nutaajunerusunik   aalisartumut  piniartumullu  pappiliarsorneq  aammalu  aningaasatigut naatsorsuusiornerit,  pilersaarusiornerit  il.il.  inuutissarsiummik  ingerlatsinermut  tunngatillugu pisariaqaleraluttuinnartussaasut  naatsorsuutigisinnaavarput,  taamaattumillu  aamma  ungasinnerusoq  isigalugu  aalisartut  piniartullu  tamatumunnga  tunngatillugu  piareersarnissaat avaqqunneqarsinnaassanngitsoq  naatsorsuutigisinnaavarput,  minnerunngitsumik  aamma  aalisarnerup  piniarnerullu  ukiuni  kingullerni  allanngoriartornera  pissutigalugu. 

Taamaattumik  aamma  aalisartut  piniartullu  ilinniartitaanikkut  kinguussaannginnissaat  pisariaqassasoq  isumaqarpugut,  naak  tamanna  ullumikkut  eqqartussallugu   inuit  ilaannut immaqa    naapertuussorinanngikkaluartoq,  kisianni  siunissamut takorluuisinnaaneq   naapertorlugu   tamanna  avaqqukkuminaalliartortussaassooq.

Siunnersuuteqartutuulli   aamma     Kattusseqatigiit    isumaqarpugut;   Kalaallit  Nunatsinni  ukiuni  25-ini  kingullerni  nunanut  avannarlernut  allanut  naleqqiulluta ilinniartitaanermut  tunngassuteqartuni  katataasimavugut.  Tamanna miserratissaanngilaq,  tassami  maannamut  ilinniagaqarsimasut   arlalissuit   amingaatigaagut,  taamaammallu   allatut   ajornartumik   tikisitarpassuarnik  atuisariaqarluta,  naak  suliffissaaleqisut  ilinniagaqarnerup  tungatigut  aamma  amingaateqarneq  pissutigalugu  amerlalluinnaraluartut,  tamatuma  takutippaa  ilinniartitaanikkut  aamma  arlalinnik  katataqarsimasugut.  Pissutsit   taamaattut  iluarsisariaqarput,  tassami  Nunatsinni  najungaqartut  ilinniagaqarsimasut  suli  ikippallaarujussuarpugut,  tamannalu  aamma  suliffissaqartitsiniarnermut  annertuumik  sunniuteqarpoq.   

Taamaattumik  ilinniartitaanerup  suli  qaffassarneqarnissaa  annertusarneqarnissaalu   assut  pisariaqartipparput,  taamaaliortariaqarpugullu  qinngatta  nuuinnaa  isiginagu.

Kattusseqatigiinni  piareersimajuarpugut  aamma  ilinniartitaanikkut  aaqqissuusseqqinnissamut immersuiqataaqqinnissamut.