Samling

12. oktober 2004 EM 2004 / 143

 

Forslag til forespørgselsdebat om et kvalitativt og kvantitativt uddannelsesløft af den grønlandske befolkning.

 

Demokraternes landstingsmedlemmer Marie Fleischer og Astrid Fleischer Rex berører i deres forslag til forespørgselsdebat et område, der igennem mange år har været forsøgt skjult af de skiftende koalitioner vi har haft til at lede vort land, hvor man har sat alle sejl til for at markere de få, der gennemførte og hvor man undgik i samme åndedrag at skulle nævne, hvor mange, der egentlig forsøgte sig før ganske få gennemførte.

 

Dette har ledt til at omgivelsernes opmærksomhed på problematikken ikke har været skærpet i tide, hvorfor et livsnødvendigt indgreb ikke er sket langt tidligere. Dette har ledt til, at en hel del unge er kommet ud i det pulveriserende samfundsliv med meget tvivlsomme kundskaber og derfor meget lidt ballast til at møde de udfordringer, der ellers er nok af i vort samfund. Ikke ligefrem et betryggende grundlag for at skulle  køre den grønlandiseringsproces igennem, som man visse steder fra råber højt om.

 

Heldigvis er det ikke alle områder hvor man kan snakke om, at det vil være for sent at gribe ind.

 

Derfor er det befriende at se at forslagsstillerne ikke danser om den varme grød, sådan som det er for vane at gøre, men går direkte ind i sagens kerne i klare vendinger, der må give røde øren hos disse, der gennem mange år har prøvet at skjule kendsgerningerne gennem spil for galleriet godt hjulpet igennem af parlamentariske baglande, der har forholdt sig og til tider fortsat forholder sig helt ukritiske til de ting, de er vidne til på regeringsplan.

 

Det lyder således som sød musik, når forslagsstillerne udtaler, at vi skal økonomisere vore midler for at opnå ”mest uddannelse for disse”. Det betyder bl.a. at vi bør lukke urentable uddannelser, hvor ganske få udklækkes til 5 til 6 dobbelt priser af, hvad samme uddannelser kan udføres til i f.eks. Danmark.

 

De appellerer derfor bl.a. også til at planerne om en Universitetspark udskydes, da pengene så i første omgang kan kanaliseres til områder, der i dag er voldsomt hæmmende for en holdbar realisering af en styrkelse af uddannelsesområderne. For så længe de unge skal have problemer med passende boligforhold, nok af praktikpladser, er ambitioner om en større gennemførelse det rene utopi. At der så endda også er for dårlig rådgivning og modenhed bag den unge, gør tingene absolut ikke nemmere for hverken samfundet eller for de unge selv.

 

Det er således ikke nok at Landstyret undskylder sig med, at de har nedsat en ”tænketank”. For denne bliver ikke bedre end de personer man sætter ind. Det er heller ikke nok med at udtale at 2002/2203 var det år, hvor der var flest, der fuldførte et uddannelsesforløb, hvis man ikke i samme åndedrag nævner, hvor mange der IKKE gjorde. Det er heller ikke tilfredsstillende, at Landsstyremedlemmet behændigt undgår at kommentere forslagsstillernes meget essentielle opfordring til at skrinlægge planerne om en Universitetspark på nuværende tidspunkt.  Men det er tilfredsstillende at se og høre, at Landstyret erkender mangler og udtrykker, at der er mange løsningsmuligheder.

 

Min opfordring dertil vil være, at Landstyret så passende glemmer alt om afsenderne af forslaget og følger opfordringerne til løsning af problemerne fra disse gennem:

-          skærpede adgangskrav til uddannelsesstederne

-          styrkelse af de unges modenhed, selvstændighed og målrettethed

-          styrkelse af uddannelsesvejledningen

-          styrkelse af brugen af danske og nordiske uddannelsesteder

og endelig at man fjerner de dyre, marginale uddannelsesteder i vort land, så midlerne og ressourcerne kan tilflyde de områder, hvor vi får mest uddannelse for pengene.

For først derigennem vil man kunne gå den mest lige vej til at kunne opnå den gode intention at kunne nå til at op til at op imod 7 ud af 10 får en kompetencegivende uddannelse i fremtiden, hvilket vi fra Demokraterne mener er et godt og realistisk mål.

 

 

Per Berthelsen

Demokraatit/Demokraterne

12. oktober 2004 UKA 2004 /143

Kalaallit inuiaqatigiit ilinniartitaanerisa pitsaassutsikkut amerlassutsikkullu pitsanngortinneqarnissaannik apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

 

Demokraatit inatsisartuni ilaasortaatitaat Marie Fleischer aamma Astrid Fleischer Rex oqallinnissamik siunnersuutiminni tikippaat ajornartorsiut ukiorpassuarni naalakkersuisooqatigiittartut toqqortorniartarsimasaat. Taakkumi nuannaarutiginiarneqarsinnaasut pinermik naammassisut kisiisa sammisarsimavaat nipangiulluinnarlugit taakku naammassinissaasa tungaanut qanoq amerlatigisut misiliigaluaannarsimasut naammassisaqaratilli.

 

Taamaattumik avatangiisaasut piffissaalluinnartillugu iliuuseqartarsinnaasimanngillat. Tamatumalu malitsigisaanik inuusuttorpassuit inuiaqatigiinni sulilersimapput ilinniakkatigut allatigullu nammatassaminnut naammattumik piginnaasunngorsarneqarsimanatik, naak unammiugassat qalaaginnavikkaluartut. Taamallu tunuliaqutsiineq ila naleqqutinngeqaaq kalaalingorsaanissamik suaartartut sukataarnerujussuat isigigaanni.

 

Quajanartumilli sammivippassuit iliuuseqarfigisinnaanerat kingusinaarluinnarajuttuunngilaq.

 

Taamaammat oqallinnissamik siunnersuuteqartut ajornartorsiutip uunartuinik  avaqqutaariniannginnerat nuannersuuvoq, tamannami takussavallaalernikuummat. Siunnersuuteqartut toqqarluinnarlugit oqaasii ukiorpassuarni toqqorteriniarsimasunut aappilliallatsitsinngitsoorunnanngillat aammalumi tunuliaqutaasunut inatsisartunut isorinnissinanassuseqartumik isiginnikkuamanngilluinnarlutik Naalakkersuisunik tunuliaqitsiisarsimasunut.

 

Tusarnerpoq tusarlugu oqlalissaarisut oqariartuutaat, tassa ”aningaasat atussagigut ilinniartitsinikkut angusaqarnerpaanissaq angujumallugu”. Taamaattumik tassa ilinniarfiit mikisuaraasut imminnullu akilersinnaanngitsut matusariaqarpagut, tamakkunanimi naammassisartut ikittuararsuupput tamatigullu agguaqatigiissillugu soorlu assersuutigalugu Qallunaat Nunaanni iliniiartinneqartumit tallimariaammiit arfinileriaammut akeqarsinnaasarlutik.

 

Taamaattumillu oqallissaarisut aamma kaammattuuteqarput Ilimmarfiliorniarneq unitsikkallaqqullugu aningaasat atorneqartariaqarmata qaffassaaniarnermut akimmisaarutaasunut. Ilami ilinniarumasut naleqquttunik inissaqartinneqalertinnagit sungiusarlutillu suliffissaqalersinnagit amerlanerusut ilinniakkaminnik naammassiisalernissaannik siunnerfik sinnattuaannaajuassaaq. Saniatigullu siunnersorneqartarnerat ilinniaqqinnissamullu inerissimassusiat aamma appasippallaartillugit, ajornartorsiutit minnerulerlutilluunniit ikinnerulerunnanngillat.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut soorlu ”isumasiortussanik” pilersitsisimanerminnik utoqqatsissuteqarniarnerat naammanngilaq, taannami inuttalersugaanerminit pitsaanerulernavianngilaq. Aammattaaq naammanngilaq taassallugu ukioq 2202/2003 tassaasimasoq ameerlanerpaat namamassisaqarfigisaat tassunga ilanngullugu taaneqanngippat qassit saniatigut asuliinnarsimasut. Kiisalu naammaginanngilluinnarpoq Naalakkersuisut oqallissaaruteqartut qitiulluinnartumik Ilimarfiliuorniarnerup unitsikkallartinneqarnissaanik kaammattuinerat sunnguamilluunnit akissuteqarfigineqanngimmat. Naammagisimaarnarporli Naalakkersuisut ajortoqarneranik nassueruteqarnerat oqarlutik aaqqiiniarnissami aqqutissat amerlasuujusut.

 

Tamatumunnga atatillugu uanga siunnersuutigiumavara Naalakkersuisut siunnersuuteqartut kikkuuneri piunnaarlugu aaqqiiniarnissamut aqqutissatut siunnersuutit saqqummiussat imaattut iluatigalugit tigussagaat, tassa:

 

-     Ilinniaqqinnissamut piumasarisaasartut qaffanneqassasut

-          Inuusuttut ilinniaqqinnissamut inerissimassusiat, nammineersinnaasusiat kiisalu naleralersuisinnaassuseqarnerat  qaffassarneqassasoq

-          Ilinniaqqinnissamut siunnersuisarneq nukittorsaavigineqassasoq

-          Qallunaat Nunaanni nunanilumi allani ilinniarfiit atorluarniarneqarnerulissasut

Kiisalu nunatsinni ilinniarfiit ilinniartukitsuararsuusartut taamallu ingerlatiinnassallugit akisuallaarujussuartut unitsinneqassasut aningaasaatinnguagut killeqaqisut atorneqarsinnaanngorlugit ilinniakkatigut angusaqarfiunerusunut.

Aatsaammi taamatut iliornikkut siunnerfik ajunngilluinartuusoq, tassalu siunissami ilinniaqqilesut quliusut akornanni 7-it tikillugit naammassisaqartarnissaat, Demokraatinit siunniussatsialattut isumaqarfigisarput, anguneqarsinnaasussatut piviusorsiornerpalaartuussammat.

 

Per Berthelsen

Demokraatit/Demokraterne