Samling
ATASSUT UKA04/143/dk.
Ellen Christoffersen 12.10.04
Forslag til forespørgselsdebat om kvalitativt og kvantitativt uddannelsesløft af den grønlandske befolkning.
(Landstingsmedlemmerne Marie Fleischer & Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)
Først og fremmest vil vi fra ATASSUT klart tilkendegive, at vi ikke deler Demokraternes sortsyn på det grønlandske samfunds indsats for at få de unge i uddannelse. Dernæst vil vi fra ATASSUT knytte følgende bemærkninger til nærværende forespørgselsdebatforslag:
Demokraterne vurderer, at uddannelsesindsatsen siden hjemmestyrets indførsel frem til i dag, som en stor fiasko! Det vil vi fra ATASSUT tage kraftig afstand fra!
Det er det samme som at sige til alle de mennesker, der i tidens løb er blevet færdiguddannet, og ikke mindst til alle de mennesker på uddannelsesinstitutionerne, som en stor fiasko! Det vil vi fra ATASSUT på ingen måde deltage i!
Vi mener ikke, at Demokraterne med rette kan kalde initiativet fra ATI i Maniitsoq som værende ”et fortvivlet forsøg” og som en ”kontant symptom-behandling.”
Det er flot at skolen i erkendelsen af, at der er store potentialer i netop den uddannelse, og at de derfor arbejder helhjertet på at beholde de unge, der er begyndt på uddannelsen.
Når enhver uddannelsesinstitution i Grønland mener, at de med sådanne tiltag kan få flest mulige unge mennesker til at færdiggøre uddannelsen, og de økonomisk kan løfte opgaven, så vil vi fra ATASSUT udvise respekt og ønske skolerne og eleverne al mulig held og lykke med projektet.
Vi må kontinuerligt vurdere de enkelte uddannelsesindsatsers kvalitet, og endvidere vurdere gavnligheden set i forhold til det grønlandske samfund.
Derfor finder vi det vigtigt i ATASSUT, at de uddannelsestilbud, der er her i landet og som er tilpasset til det grønlandske samfund fortsat skal udvikles.
Det er ligeledes vigtigt, at de unge får tilbudt uddannelse, der svarer til de uddannelsesmuligheder de unge fra udlandet har.
Derfor fastholder vi i ATASSUT, at de unge ikke skal isoleres og endda på den måde blive tvunget til at gennemføre mangelfulde uddannelser her i landet.
En af de vigtigste årsager til, at vi fra ATASSUT kræver, at de unge skal kunne tage en uddannelse i udlandet er, at de unge kan opleve de udfordringer, der er forbundet med en uddannelse i form af et godt studiemiljø og muligheder for specialisering indenfor det fagområde de unge satser på.
Vi er i ATASSUT tilfredse med, at de unge fremover vil få større mulighed for at komme udenfor Grønland, og for den sags skyld udenfor Danmark, også selvom en tilsvarende uddannelse findes her i landet.
Det sker selvom det nu siddende Landsstyre ellers lagde op til at muligheden skulle fjernes fra det oprindelige forordningsforslag, men nu er der heldigvis skabt en lovgivningsmæssig hjemmel i den nye uddannelsesstøtteforordning.
Det skaber en mulighed for, at de unge der gerne vil uddanne sig udenfor rigets grænser, overfor Landsstyreområdet for Uddannelser, kan argumentere for, hvorfor de gerne vil tage uddannelsen i udlandet. Selvom det er et lille skridt, er det dog et skridt i den rigtige retning, og det er godt!
Vi er i ATASSUT sikre på, at de nye samarbejdsaftaler med USA vil kunne åbne op for muligheden for de unge mennesker til at tage en uddannelse i de amerikanske uddannelsesinstitutioner, også selvom disse primært kører på kommercielle vilkår.
Vi har fra ATASSUT, siden forslaget til beslutning om at opføre en universitetspark i 2001 protesteret mod projektet, ikke fordi vi er i mod det, men fordi vi mener, at der skal en anden prioritering til set i forhold til vores økonomiske formåen, og den dag i dag, står vi fast ved vores standpunkt.
I forbindelse med de bestræbelser, der er på at højne uddannelsesniveauet op i Grønland, kan kun lykkes, såfremt børnene bliver opprioriteret i alle henseender, og at man derfor først og fremmest skal satse på, at alle børnene i det grønlandske samfund har trygge rammer i folkeskolen. Det er en meget meget vigtig forudsætning for at børnene, når de er færdig med folkeskolen, også er rustet til at tage en uddannelse.
Derfor fastholder vi fra ATASSUT, at de fleste af de midler der er tiltænkt Ilimmarfik skal omplaceres til renovering og udbygning af folkeskolen.
Forslagsstillerne påpeger at man skal give uddannelsesvejledningen et kvalitativt løft. Det er vi fra ATASSUT enige med dem i. Og vi er i ATASSUT sikre på, at man i forbindelse med den gode skole vil give vejledningen et godt løft.
Men det skal ikke stoppe her, for forældrenes engagement, fra børnenes forberedelse til deres første skoledag indtil de unge selv i slutningen af skoletiden afgør, hvilken uddannelse de vil satse på, er af meget stor betydning for, at de unge har gode redskaber og styrke, og ikke mindst ansvarsbevidsthed, når de starter på en uddannelse. Derfor fastholder vi fra ATASSUT, at det er meget vigtigt at opbygge og forstærke kontakten og samarbejdet mellem skolen og forældrene.
Selvfølgeligt er der i forbindelse med uddannelserne ting der skal rettes op på, ting der skal tilpasses og ting der skal fornys løbende.
Vi har som landets lovgivende forsamling et meget stort ansvar, når det gælder fastsættelse de rigtige lovgivningsmæssige rammer, og ingen skal være i tvivl om, at vi fra ATASSUT fortsat vil arbejde for at leve op til ansvaret.
Og ingen skal være i tvivl om, at vi forsat vil være med til at udbygge og udvikle de mange succeser indenfor uddannelsesområdet, og ikke mindst at forbedre de indsatsområder det ikke er gået så godt med.
Det var hvad vi fra ATASSUT havde at sige om nærværende forslag.
Tak!
ATASSUT UKA04/143/Kal.
Ellen Christoffersen 12.10.04
Kalaallit inuiaqatigiit ilinniartitaanerisa pitsaassutsikkut amerlassutsikkullu pitsanngortinneqarnissaanik apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortat, Marie Fleischer kiisalu Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)
Inuusuttortatta ilinniagaqalernissaannik inuiaqatigiit kalaallit ataatsimoorussamik inerisaanerat pillugu Demokraatit taartuinnarsuarmillusooq isiginninnerat ATASSUT-mit arlaannaatigulluunniit tapersersorsinnaanatigu erseqqissaatigeqqaariarlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut imatut oqaaseqarfigissavarput:
Namminersornerulluni oqartussaanerup eqqunneqarneraniit ulloq manna tikillugu ilinniartitaanikkut ingerlatsineq pillugu Demokraatit naliliipput angusarisimasat iluatsinngitsoorluinnarsimasut, tamanna ATASSUT-mit pissusissamisoorsorinngilluinnarparput.
Taamatummi naliliissagaanni assigiinnassavaa ukiut taakku ingerlanerini inuit ilinniakkaminnik naammassisaqarsimasut iluatsiinngitsoorluinnartuunerarlugit, taamatuttaaq assigiinnassavaa nunatsinni ilinniartoqarfinni sulisorpassuit iluatsinngitsoorluinnartuunerarlugit nalilerneqartut! Tamanna ATASSUT-mit peqataaffigissanngilarput.
ATI-mi Maniitsumiittumi aaqqissuussineq ”allatut iliuusissaarulluni misiliigaluarneq”-mik aammalu ”akissarsisitsilluni ajornartorsiummik katsorsaaniarneq”-mik Demokraatit naliliinerat (siunnersuutip qallunaatuuani taama naliliimmata) ATASSUT-mit pissusissamisoorsorinngilluinnarparput.
Nuannaarutissaavormi ilinniarfiup takusinnaallugu ilinniagaq taannarpiaq siunissaqarluartoq tamaviaarullugu inuusuttut ilinniakkaminnik aallartitsisimasut ilinniartuutigiinnarnissaannik siunertalimmik suliniuteqarluarmata.
Nunatsinni ilinniarfiit ingerlatsisui isumaqarsimagunik immikkut iliuuseqarlutik ilinniartuutitik ilinniarnerminnik naammassinninnissaannut kajuminnerulertissinnaallugit, aningaasatigullu nukissaqarsimagunik, taava ATASSUT-mit ilinniarfik ilinniartullu ajunnginnerpaamik siunnerfimminnik angusaqarluarnissaannik kissaatissavagut.
Ilinniakkat suulluunniit naleqassutsimikkut inuiaqatigiinnullu iluaqutaasumik angusaqarfiusinnaassutsimikkut nalilersorneqartuartariaqarput.
Taamaammat ilinniarfiit nunatsinnut naleqqussagaanermikkut immikkuullarissuseqarlutik nunatsinni pioreersut inerisarneqartuarnissaat ATASSUT-mit pingaartipparput.
Taamatulli aamma pingaartitsigaarput inuusuttortatta nunarsuarmioqatitta inuusuttortaannut sanilliussinnaassuseqartumik ilinniagaqarnissaminnut periarfissaaqartitaanissaat.
Taamaammat ATASSUT-mit aalajangiusimavarput inuusuttortavut nunatsinnut mattullugit allaat ilaannakortumik ilinniartillugit qilersorniarneqartarnerat piaarnerpaamik unitsinneqartariaqartoq.
ATASSUT-millu inuusuttortatta nunatta avataanut ilinniariartortinneqartalernissaannut periarfissat annertunerulernissaannut piumasaqarnitsinni pingaaruteqarluinnartutut nalilersuutigaagut ilinniagaqartut unamminartumik ineriartorfiusumillu ilinniarnerminni avatangiiseqartinneqarnissaat (studiemiljø), taamatullu ilinniarnermi immikkorluinnaq sammisaqarsinnaanermut (specialisering) periarfissaasa ammatinneqarnissaat.
ATASSUT-millu iluarisimaakkatsinnik ilinniagaqarnersiutit aaqqissuuteqqinneqarnerisigut inuusuttortagut nunatta avataani aammalumi Danmarkip avataani ilinniarsinnaalernissaminnut periarfissaqalerput, ilinniarniagarluunniit nunatsinni Danmarkimilu ingerlanneqarsinnaagaluarpat.
Tamanna piviusunngortussanngorpoq, uffa massa ilinniagaqarnersiutit pillugit peqqussutissatut siunnersuummi siuliani saqqummiunneqartumi tamanna periarfissanngortinniarneqarmat siunnersuummit peerneqarnissaa maannakkut Naalakkersuisuusunit siunnerfigineqaleraluartoq.
Naalagaaffiup avataani ilinniarusuttut taamaasillutik periarfissinneqassapput qinnuteqarnermut atatillugu Ilinniartitaanermut Pisortaqarfimmut nassuiaatigissallugu illersorniassallugulu sooq nunami allami ilinniarusunnerlutik. Tamannalu alloriarneq annertugisassaanngikkaluartoq ilorraap tungaanut alloriarnerusoq ATASSUT-mit nalilerparput!
ATASSUT-millu qularutiginngilarput nunatta USA-llu akornanni suleqatigiinnissamut isumaqatigiissuteqarnerata inuusuttortatsinnut periarfissat nutaat ammaanneqarneranik malitseqarumaartoq, soorlu amerikamiut ilinniarfiinut ullumikkumit annerusumik ilinniariartortalersinnaanissat ammaanneqarumaartut, aamma USA-mi ilinniarfiit amerlanerpaartaat niuernerpalaartumik ingerlanneqaraluarpataluunniit.
Ilimmarfiliortoqarnissaa pillugu 2001-mi Inatsisartunut siunnersuutigineqarmat tunngaviatigut akerlerinngikkaluarlugu, tulleriaarineq akissaqassuserlu tunngavigalugit ATASSUT-mit taamanili pilersaarut akerliuffigaarput, maannamullu isumarput aalajangiusimavarput.
Inuiaqatigiimmi ilinniartitaanikkut qaffassarneqarnissaannik ujartuinermi ilinniartitaaneq ataatsimut isigalugu, meeqqat atuartut inuiaqatigiinni salliutinneqarlutik toqqissisimanartunik naleqquttunillu atuarnerminni avatangiiseqarnissaat pingaarnerutinneqartariaqarluinnarmat, ATASSUT-mimi upperilluinnarparput meeqqat taamaalillutik atuarnerminnik naammassinnissinnaassasut ilinnialersinnaanissaminnut nukissaqarluarlutik piareersimalluarlutillu.
Taamaammat ATASSUT-mit aalajangiusimalluinnarparput Ilimmarfik piffissaligaanngitsumik kinguartinneqassasoq aningaasaliunniakkallu amerlanersaat meeqqat atuarfiisa iluarsartuunneqarnissaannut allilerneqarnissaannullu atorneqassasut.
Ilinnialernissamut tunngatillugu siunnersuisarnerup pitsaanerulernissaanik siunnersuuteqartut tikkuussinerat ATASSUT-mit ilalernartipparput.
ATASSUT-milu qularutiginngilarput atuartut ilinnialerumaarnissaannut tunngasunik siunnersuisarneq Atuarfitsialak aqqutigalugu pitsanngorsaavigineqarumaartoq.
Taannali kisimi naammanngilaq, meeqqat atualernissaminnut piareersalerneranniit inuusuttunngorlutik nammineerlutik ilinniagassaminnik toqqaanialernissaasa tungaanut angajoqqaat soqutiginnillutik malinnaanerisigut inuusuttut ilinnialernissaminnut sakkussaannik nukissaannillu, minnerunngitsumillu akisussaassuseqarnerminnik ilisimaarinninnissaminnut tunngavissinneqassasut qularutiginnginnatsigu, atuarfiup angajoqqaallu akornanni attaveqaqatigiinneq suleqatigiinnerlu maannangaaq annerulersinneqartariaqartoq ATASSUT-mit aalajangiusimavarput!
Soorunami ilinniartitaanerup tungaatigut aaqqissugassaqaqaaq, naleqqussagassaqaqaaq nutartigassaqaqaarlu.
Ilinniartitaanerup inatsisitigut sinaakkusersorneqarnerani Inatsisartut pisussaaffeqarpugut imaannaanngitsumik, qularutigineqassanngilarlu ATASSUT-mit pisussaaffik tamanna sutigut tamatigut naammassiniarlugu sulinerput nangissagatsigu.
Aamma qularutigineqassanngilaq namminersornerulernerup eqqunneqarneraniilli maannamut ilinniartitaanerup iluani iluatsittorpassuit suli iluatsinnerunissaannut aammalu iluatsinngitsoorsimasut allatut iliorluni iluatsinnissaat siunertaralugu nukigut atussallugit ATASSUT-mit piareersimagatta.
Siunnersuummut tunngatillugu ATASSUT-mit oqaasererusutagut taakkuupput.
Qujanaq!