Samling

20120913 09:26:36
Notat

Socialministeriet

EU-kontor

J.nr. 45 - 122

kml                        2. marts 2004   

 Notat

om

ny nordisk konvention om social sikring

Den nordiske konvention om social sikring fra 1992 er blevet revideret, og en ny nordisk konvention blev underskrevet i Karlskrona den 18. august 2003.

Konventionen forventes at træde i kraft i løbet af 2004, når samtlige nordiske  lande har godkendt konventionen.

Baggrunden for en ny nordisk konvention:

Både den gældende konvention fra 1992 og den nye konvention er et supplement til Rådets forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende m.fl., da denne forordning gælder i alle de nordiske lande, herunder Norge og Island.

Den nye konvention har til formål at tilpasse de ændringer i forordningen og i de nordiske landes nationale lovgivninger, som er sket siden 1992. Siden den nordiske konvention fra 1992 trådte i kraft, er forordningen ændret flere gange. De nordiske landes nationale lovgivninger er også ændret, og der har især været større ændringer i pensionssystemet i Island, Finland og Sverige.

Endvidere har Rådet vedtaget en forordning, som udvider koordineringsreglerne i EF – forordning 1408/71 til også at gælde for tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig i en medlemsstat og som lovligt flytter inden for Fællesskabet. Denne forordning trådt i kraft den 1. juni 2003, hvilket har betydning for den nordiske konvention. På grund af det retlige forbehold gælder denne udvidelse til tredjelandsstatsborgere ikke for Danmark. Udvidelsen til også at gælde tredjelandsstatsborgere vil gælde tredjelandsstatsborgere, der bor i et nordisk land, og vil automatisk få betydning for Finland og Sverige og forventes at træde i kraft også i EØS – landene Norge og Island i løbet af kort tid. De øvrige nordiske lande har derfor ønsket at den nordiske konvention bliver tilpasset til denne situation. Det betyder, at den nordiske konvention skal omfatte alle, der bor i et nordisk land uden direkte at være omfattet af forordningen, og at der fastsættes regler, der svarer til forordningens regler for denne persongruppe.

Gældende konvention fra 1992:

For erhvervsaktive nordiske statsborgere har den nordiske konvention om social sikring ikke nogen selvstændig betydning på områderne for social pension og familieydelser, da EF – forordning 1408/71 finder anvendelse for disse personer.

Konventionen sikrer ligebehandling af nordiske statsborgere i forhold til de nordiske landes nationale lovgivning om social sikring, f.eks. lovgivning om børnetilskud og familieydelser, men har ikke som EF – forordningen regler om eksport af disse ydelser. Ligebehandlingen har betydning for ikke - erhvervsaktive nordiske statsborgere. Endvidere har ikke – erhvervsaktive nordiske statsborgere ret til social pension i et nordisk land efter 3 års bopæl.

Endelig er tredjelandsstatsborgere, der er eller har været omfattet af lovgivningen i et nordisk land omfattet af konventionen, men konventionens regler om pension samt ligebehandlingsreglen er begrænset til nordiske statsborgere og deres familiemedlemmer.

Konventionen indeholder særlige regler, der giver fordele ud over forordningens regler, f.eks. regler om dækning af merudgifter ved hjemrejse til bopælslandet i sygdomstilfælde.

Ny nordisk konvention:

Den nye nordiske konvention ligger tæt op ad EF – forordning 1408/71.

Konventionens personkreds gælder personer, der er omfattet af EF – forordning 1408/71 og personer, der ikke er omfattet af forordningen, men som er eller har været omfattet af lovgivningen i et nordisk land og har bopæl i et nordisk land, samt deres familiemedlemmer og efterladte. Der er lagt op til, at konventionen anvender EF – forordningens regler i videst mulig udstrækning på personer, der ikke er omfattet af forordningen, hvorved der ikke bliver forskel på de regler, der gælder for forskellige persongrupper i de nordiske lande.

Konventionen vil få betydning for ikke – erhvervsaktive nordiske statsborgere og tredjelandsstatsborgere med bopæl i et nordisk land.

Konventionens saglige anvendelsesområde bliver det samme som forordningens. Herved bliver konventionens anvendelsesområde automatisk ændret i takt med ændringerne i forordningens saglige anvendelsesområde, og man sparer udarbejdelse af lister fra medlemslandene over lovgivning, som er omfattet af konventionen.

Konventionen bibeholder de særlige regler, der giver fordele ud over forordningens regler, f.eks. regler om dækning af merudgifter ved hjemrejse til bopælslandet i sygdomstilfælde.

På grund af det retlige forbehold gælder udvidelsen af EF – forordning 1408/71 til også at omfatte tredjelandsstatsborgere ikke i forhold til Danmark, hvilket fremgår af et bilag til konventionen. 

Den danske bilagsoptagelse betyder, at:

  • EF – frd. 1408/71’s bestemmelser om familieydelser ikke finder anvendelse i forhold til tredjelandsstatsborgere – dvs. at tredjelandsstatsborgere ikke kan medregne bopæls/beskæftigelsesperioder fra andre nordiske lande til opfyldelse af karenstiden for ret til danske familieydelser, og at danske familieydelser ikke kan eksporteres,
  • EF - frd. nr. 1408//1’s regler om arbejdsløshedsdagpenge, artiklerne 69 og 70, ikke finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere – dvs. at tredjelandsstatsborgere ikke kan modtage danske arbejdsløshedsdagpenge under arbejdssøgning i et andet nordisk land,
  • grundpension, dvs. dansk social pension, ikke kan optjenes efter konventionens lempelige regler (3 år bopæl), men efter de almindelige danske regler for tredjelandsstatsborgere( 10 år bopæl), og at dansk social pension ikke kan eksporteres.

Konventionens gyldighed i forhold til Færøerne og Grønland:

I henhold til den ny konventions artikel 1 omfatter konventionen selve de 5 nordiske land, samt de selvstyrende områder Færøerne og Grønland i den udstrækning disse områder giver deres samtykke dertil.

Såfremt Færøernes Landsstyre og Grønlands Landsstyre giver samtykke til, at konventionen skal gælde for området, vil konventionen træde i kraft for Færøerne og Grønland 30 dage efter, at den danske regering har meddelt dette til det danske udenrigsministerium, jf. konventionens artikel 16.

Udvidelsen til tredjelandsstatsborgere – forholdet til Grønland og Færøerne:

Da Grønland og Færøerne ikke er medlem af EU finder EF – forordning 859/2003 af 14. maj 2003 om udvidelse af bestemmelserne i EF – forordningerne 1408/71 og 574/72 til også at omfatte tredjelandsstatsborgere ikke anvendelse i forhold til Grønland og Færøerne. Det er derfor vurderingen, at det må være op til Grønland og Færøerne selv at træffe beslutning om, hvorvidt tredjelandsstatsborgere skal være omfattet af den ny nordiske konvention i forhold til Grønland og Færøerne.  