9. mødedag, fredag d. 14 november 2003, kl. 13:00

Dagsordenens punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Landstingsmedlem Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, har meddelt, at han ikke kan deltage på mødet fra 14. november til og med 21. november 2003, hvorfor Formandskabet har bevilget Kuupik Kleist orlov, fordi han har sine opgaver i Folketinget. Derfor har Udvalget til Valgsprøvelse godkendt Inuit Ataqatigiit’s 6. suppleant, Ole Lynge’s, valgbarhed, og jeg indstiller hermed, at Landstinget godkender Ole Lynge’s deltagelse i Landstingets møde fra og med den 14. november til og med den 21. november 2003 som suppleant for Kuupik Kleist.

Er der nogen, der er imod.

Nej, det er ikke tilfældet.

Jeg skal hermed byde hr. Ole Lynge velkommen. Du bedes indtage din plads i Landstinget.

Med hensyn til dagsordenen skal jeg også sige, at vi på Formandskabets møde har behandlet punkt 55; Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at undersøge levevilkårene for arbejderne og de arbejdsløse, og punktet udsættes efter forslagsstillerens ønske om behandling af punktet til forårssamling 2004, hvor resultatet for Grønland og de arktiske levevilkårsundersøgelser forelægges af Landsstyret.

Dagsordenen for den kommende uge er blevet omdelt i går aftes. Den er præget af den omstændighed, at det har været nødvendigt at udsætte behandlingen af en række punkter fra denne uge, til behandling i næste uge.

For at gøre plads til de punkter, der er blevet udsat til næste uges dagsorden, er det nødvendigt at udsætte nogle punkter, der ellers skulle have været behandlet i den kommende uge. I går aftes omdeltes en liste over udsatte punkter, inklusive de punkter, der udsættes fra den oprindelige dagsorden for uge 47.

Til den kommende uges dagsorden bemærkes særligt, at det har været muligt at fremrykke 2 punkter fra behandling fra den 21. til den 19. november 2003. Det drejer sig om punkterne 147 og 148, henholdsvis om Havretskonventionen og Lov om eksklusive økonomiske zoner. Disse punkter behandles som det eneste om onsdagen sammen med beslutningsforslaget vedr. betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen.

Det har været anset hensigtsmæssigt at fremrykke de nævnte punkter, så hele fredag den 21. november 2003 kan fokusere på væsentlige forslag vedr. fiskeriet.

Jeg regner med, at disse er blevet godkendt.

Så kommer vi til dagsordenspunkterne:

Punkt  154; Forslag til Landstingsforordning om arbejdsformidling m.v. Det er en 1. behandling.

Punkt 73; Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativer til, at der skabes et fælleskoordineret efteruddannelses- og kursustilbud for lønmodtagere og folk, der rammes af ledighed. Det er en 1. behandling.

Punkt 43; Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre reglerne for udpegningen af bestyrelsesmedlemmer til de hjemmestyreejede virksomheder, hvor Hjemmestyret er flertalsaktionær, således at de fire største partier får mulighed for at udpege minimum et bestyrelsesmedlem til hver af de hjemmestyreejede virksomheder. Det er en 1. behandling.

Punkt 46; Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre landstingsforordning § 10 stk. 2 i nr. 17 af 6. november 1997 vedrørende radio- og fjernsynsvirksomhed, således, at indstilling af medlemmer til KNR’s bestyrelse til at afspejle Landstingets sammensætning. Det er en 1. behandling.

Punkt 8; Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for ændring af landstingsforordning nr. 3 af 17. maj 1990 om radio- og fjernsynsvirksomhed. Det er også en 1. behandling.

9. mødedag, fredag d. 14 november 2003, kl. 13:03

Dagsordenens punkt 154

Forslag til Landstingsforordning om arbejdsformidling m.v.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landbrug)

(1.behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Johan Lund-Olsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landbrug, Inuit Ataqatigiit.

Tak.

Landsstyret fremsætter hermed forslag til Landstingsforordning om arbejdsformidling m.v. 

Forslaget er med i et arbejdsmarkedsreformen, som blev i gang sat i 1998 med et firstrenget reformprogram omfattende arbejdsmarkedsanalyser og arbejdsmarkedsstatistik, arbejdsmarkedets struktur og organisering, lovgivningsreform samt kvalificering af arbejdsstyrken

Gældende Landstingsforordning om arbejdsformidling er fra 1988, og der er behov for at gøre lovgivningen mere tidssvarende, enkel og lettere tilgængelig for brugerne af forordningen.

Endvidere er der behov for, at lovgivningen tager højde for opfyldningen på arbejdsmarkedsreformen.

Forslaget overordnede mål er at fastlægge rammer for, hvordan den lokale arbejdsmarkedsindsats kan udvikles i relation til de mål, som lokalbefolkningen via kommunalbestyrelsen ønsker at nå.

På kommunal plan er der oprettet en arbejdsformidling, og der er med dette forordningsforslag taget initiativ til at gøre arbejdsformidlingen mere moderne og brugervenlig i forhold til anvisning af  arbejde og arbejdskraft samt i forhold til vejledning og rådgivning.

Der skal gøres opmærksom på, at kommunalbestyrelsen efter dette forordningsforslag kan oprette introduktions- og vejledningscentre til administration af kommunalbestyrelsens opgaver som anført i denne Landstingsforordning.

I centrene kan ledige endvidere få kendskab til uddannelsessteder, uddannelsesmuligheder, jobtilbud m.v.

Aktuelt har et samarbejde mellem Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt enkelte kommuner resulteret i, at der er etableret forsøgsordninger og om lokale vejlednings- og introduktionscentre i Aasiaat, Narsaq og Tasiilaq.

Idet Landsstyret efter dette forslag kan fastsætte regler om bl.a. tilskud og drift af centrene, kan forslaget få økonomiske konsekvenser for landskassen ved udvidelse af aktiviteterne i centrene. Det er hensigten, at finansiering af aktiviteterne i medfør af § 5 sikres i forbindelse med revisionen af finansieringen af ungdomstjenesterne og de lokale erhvervsskoler.

Revisionen af finansieringen af ovennævnte aktiviteter skal ske i samarbejde med kommunerne.

Såfremt der herved sker ændringer i opgavefordelingen og byrdefordelingen mellem kommunerne og Hjemmestyret, skal dette forhandles mellem KANUKOKA og Landsstyret.

Forordningsforslaget understøtter arbejdsmarkedsreformens intension om at sikre løbende opkvalificering af arbejdsstyrken, især af marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet samt hensigtsmæssig struktur omkring arbejdsformidlingen.

Med henblik på at gøre arbejdsformidlingen smidigere og lettere tilgængelig for brugerne og med mulighed for større individuel servicering er der åbnet mulighed for at oprette en landsdækkende jobbank.

Muligheden for at oprette denne jobbank foreslås jævnligt i denne landstingsforordning.

Forslaget har været til høring hos arbejdsmarkedsparter, KANUKOKA og internt i Hjemmestyret.

I de foreliggende forordningsforslag er de indkomne høringssvar i relevant omfang indarbejdet.

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret forslaget til Landstingets velvillige behandling, og indstiller tillige, at forordningsforslaget, inden 2. behandlingen, overdrages til viderebehandling i Landstingets Erhvervsudvalg.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Nu skal vi til partiernes ordførere og Kandidatforbundet.

Den første er Ruth Heilmann.

Ruth Heilmann, Siumut’s ordfører.

Tak.

Det er vigtigt, at have adgang til arbejdsmarkedet, da det at have et arbejde betyder, at man kan forsørge sig selv, og er i stand til at forsørge sine børn og sin familie, og samtidig øger det éns livsværdi og følelsen af glæde og ansvar.

Dét at have et arbejde bevirker også, at man har et sundere og mere lykkeligt liv, ligesom det gør det muligt at lave en mere målrettet planlægning for fremtiden.

Derfor vil vi udtrykke vores tilfredshed med Landsstyrets bestræbelser på at sikre et tilstrækkeligt antal arbejdspladser, især for ungdommen, og hensigterne med at gøre arbejdsformidlingen mere fleksibel gennem dette forordningsforslag, kan vi kun fra Siumuts side bifalde.

Flere vil kunne huske, at vi i forbindelse med udarbejdelsen af den gældende Landstingsforordning om arbejdsformidling i 1998 havde en gennemgribende debat. Ikke mindst involverede vi mange mennesker og mange interessegrupper i en række seminarer arrangeret af Landsstyret.

Landsstyremedlemmet giver udtryk for, at behovet for en mere tidssvarende enkel og for brugerne lettere tilgængelig lovgivning på dette område.

Vi ved, at arbejdsformidlingen primært er et kommunalt anliggende. Imidlertid mener vi i Siumut, at det enkelte individ må være hovedansvarlig for at skaffe sig et arbejde, hvorfor iværksættelse af et oplysningsarbejde baseret på denne filosofi er nødvendig.

Vi er vidende om, at kommunerne i deres bestræbelser for at gøre arbejdsformidlingskontorerne mere fleksible i deres virke, anvender de muligheder, som teknologien i dag tilbyder. Her tænker vi på oprettelsen af jobbanker, og vi er interesseret i at få at vide fra Landsstyremedlemmet, hvordan udviklingen på dette felt forløber.

I flg. § 7 i forslaget skal der skabes muligheder for en landsdækkende arbejdsformidling, så arbejdsmarkedet bliver dækket i størst mulig omfang.

Dette er en vigtig og vi støtter den, men her må kommunerne være rede til at tage initiativ til etablering af arbejdsformidlingskontorer. Kommunerne må forberede sig til at kunne tage imod  arbejdssøgende og være parate til at formidle jobmuligheder eller efteruddannelsestilbud.

Derfor er det afgørende, at der i hver enkelt kommune etableres rådgivende organer. Der skal skabes muligheder også for den voksne generation af mænd og kvinder, der er kommet ud i arbejdsløshed. Vi ser tilfælde, hvor folk med gode uddannelser står uden arbejde og uden tilbud om muligheder for efteruddannelse. Vi skal derfor indtrængende anmode Landsstyret om at være vågne overfor dette problem.

Under behandlingen af punkt 162 i går nævnte vi, at vi må sikre uddannelses-, arbejds- og videreuddannelsesmuligheder for de årgange, der forlader Atuarfitsialak.

Helt på samme måde er det nødvendigt, at studerende, der forlader deres uddannelse i utide, og dem er der faktisk for mange af, gives muligheder for en åben rådgivning og vejledning, der er bedre end i dag, for at tilskynde dem til fortsat uddannelse. Vi kan desværre se, at mange af disse unge mennesker er i tvivl om, hvordan de skal fortsætte, og derfor bliver passive. Det tyder på, at mange simpelthen ikke ved, hvor de skal henvende sig, og for at rydde dette problem af vejen, må vi skride til handling.

Det finder det således ønskeligt, at kommunerne og Hjemmestyret udarbejder forståelige og attraktive oplysningsmaterialer om mulighederne for rådgivning.

Vi sætter naturligvis vores lid og forventninger til, at forordningen vil have den positive konsekvens, at arbejdsformidlingen vil være mere synlig.

Vi bemærker således med glæde, at der med dette forslag åbnes op for en mere moderne og brugervenlig arbejdsformidling med tanke på tilvejebringelse af arbejde og arbejdskraft, og ikke mindst vejledning og rådgivning.

Vi støtter fuldstændig det initiativer, der bliver taget for at støtte de mennesker, der er kommet ud i ledighed, og specielt her skal vi have øjnene op for den yngre generation. Vi vil også opfordre til, at andre kommuner tager idéen med etablering af forberedelsesskoler op i lighed med, hvad Narsaq, Aasiaat og Tasiilaq har gjort. Vi ønsker også, at de arbejdsprojekter for unge, der er blevet etableret i forskellige byer og bygder, anvendes som et trinbræt i forberedelsen til de unges deltagelse på arbejdsmarkedet, og derfor bruger kræfter på at forbedre og modernisere dem. Sådanne tiltag vil kræve øget økonomiske midler, hvorfor vi skal anmode Landsstyret om at sikre, at der tages højde for dette i den økonomiske planlæg.

Endelig mener vi, at udvikling og forbedring af vores muligheder for at gøre det grønlandske kunsthåndværk mere effektivt og tidssvarende kræver, at der bliver etableret en kunsthåndværkerskole. Dette anmoder vi Landsstyret om at tage til overvejelse.

Med disse ord skal vi henvise forslaget til viderebehandling i Erhvervsudvalget.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Forordningsforslaget om arbejdsformidling m.v., som nu er blevet fremsat af Landsstyret, indeholder i hovedtræk øget mulighed for at tage lokale initiativer i samarbejde mellem befolkningen samt kommunalbestyrelsen, åbner for at kommunalbestyrelsen kan beslutte sig for at åbne rammerne for arbejdsmarkedsindsatsen i kommunen. Dette vil med henvisning til de anbefalinger der blev givet under arbejdsmarkedspolitisk seminar i 1998 gøre det muligt, at realisere den 4 strengede arbejdsmarkedspolitiske indsats.

Med henvisning til den arbejdsmarkedspolitiske redegørelse fra 1998, giver det os gode redskaber for at udfylde rammerne omkring den fremtidige arbejdsmarkedspolitiske indsats. Derfor er vi fra Inuit Ataqatigiits side tilfredse med, at Landsstyret med sit oplæg, fastholder de rammer der er peget på dengang.

Forordningsforslaget vil åbne mulighed for at kommunalbestyrelsen at etablere vejlednings- og introduktionscentre. Der er flere kommuner, bl.a. Nanortalik, Aasiaat, Narsaq og Tasiilaq, der har kørt på forsøgsbasis fra omkring årsskiftet 1999/2000, har klart bevist, at ledige, uddannelsestiltag, introduktion til erhvervsuddannelser, kursustilbud m.v., kan gives bedre chancer for at få en meningsfyldt arbejdsliv via introduktion og vejledning via disse centre. Selvom forsøgsperioden har været realiseret i relativt kort tid, vil etableringen af klarere regler omkring disse initiativer, er vi fra Inuit Ataqatigiits side ikke i tvivl om, at den fremtidige arbejdsformidlingsmæssige indsats med de nævnte værktøjer i hånden, vil blive meget bedre end hvad det har været.

Vi vil fra Inuit Ataqatigiits side primært forholde os til det der er nævnt i forordningsforslaget. Men med henvisning til de mange høringssvar der er indkommet under Landsstyrets behandling af herværende forordningsforslag, stilles der primært spørgsmål omkring om hvorvidt nyordningen vil resultere i øget administration. Såvidt vi kan vurdere det, kan vi med henvisning til kommunernes hidtidige udgifter i forhold til arbejdsmarkedskontorerne, vil nyordningen sikre, at KANUKOKA via forhandling med Landsstyret opnå et resultat, der i vid udstrækning betyder, at nuværende ud-giftsrammer nødvendigvis ikke behøver at blive meget højere.

Fra Inuit Ataqatigiits side er vi derfor generelt tilfredse med indholdet af de svar, som Landsstyret har givet høringsparterne, hvorfor vi bakker Landsstyret op. Men inden 2. behandlingen af hervæ-rende forordningsforslag, skal vi venligst bede Landsstyret om at klarlægge følgende punkter:

Et af de nævnte problemstillinger er, at indsamling af data for de ledige, er en langsommelig proces, idet nævnte data endnu ikke forefindes. Her tænker vi på den lediges kundskaber, hvor længe pågældende har været ledig eller i beskæftigelse m.v. I forhold til de input vi har fået fra kysten, er man generelt utilfredse med de statistikker, der hidtil er blevet udgivet af Grønlands Statistik, idet disse ikke kan bruges i forhold til om, hvorvidt de ledige er til rådighed for arbejdsmarkedet og ikke mindst mangler der viden om, hvordan de lediges muligheder for at tage anvist arbejde, om det reelt er tilstede eller, om der skal opkvalificeringsindsats til først. 

Såfremt der skal opnås bedre muligheder for at udøve en reel arbejdsformidlingsmæssig indsats, er det nødvendigt at bryde de barrierer, der eksisterer i dag.

Derfor indstiller vi fra Inuit Ataqatigiit, at der med henvisning til de spørgsmål der er blevet rejst, at disse behandles seriøst i Landstingets erhvervsudvalg inden 2. behandlingen finder sted.

Med disse ord vil vi fra Inuit Ataqatigiits side give udtryk for, at vi generelt bakker forordningsfor-slaget op og  skal indstille forslaget til 2. behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler, er Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, Atassut’s ordfører.

ATASSUT hilser Landsstyrets forslag til landstingsforordning om arbejdsformidling m.v. velkommen, og skal fremkomme med  følgende bemærkninger:

Der er i løbet af de sidste år under debatterne fremkommet ønsker om regulering af arbejdsformidlingen.

Ved sidste forårssamling blev der stillet en forespørgsel til Landsstyret om området og Landsstyret tilkendegav klart, at man har i sinde at fremlægge forordningsforslag under efterårssamlingen.

Og da denne udmelding nu bliver realiseret ved nærværende forslag, skal ATASSUT udtale sin glæde over det.

Som Landsstyremedlemmet under sin fremlæggelse allerede har nævnt, så er dette forslag en forlængelse  af forordningsreguleringen i 1998, og forordningsforslaget er en firestrenget reformprogram der omfatter arbejdsmarkedsanalyser og statistik, arbejdsmarkedets struktur og organisering, lovgivningsreform samt kvalificering af arbejdsstyrken.

ATASSUT tilslutter sig, at det er blevet nødvendigt at regulere Landstingsforordningen om arbejdsformidling fra 1998 til faktiske forhold. Vi kan blandt andet positivt konstatere, at der er blevet tilføjet en ny bestemmelse og det handler om, at Landstyret skal tilstræbe at etablere en IT‑baseret jobbank.

En af fordelene ved den nye forordning er, at arbejdsformidlingen gøres mere smidig og mere brugervenlig, og at der nu opstår mulighed for mere koncentreret indsats for de enkelte. Ledige vil blandt andet få større kendskab til uddannelsessteder, uddannelsesmuligheder, jobtilbud med videre.

ATASSUT kan konstatere, at midler der skal følge med forordningsændringen bliver efterlyst fra flere sider, specielt fra kommunernes side og ligeledes fra direktoratet for økonomi. ATASSUT skal kræve, at de økonomiske konsekvenser bliver synliggjort inden behandlingen i udvalget.

Desuden bliver det vurderet, at det vil blive administrativt tungt at indføre individuelle handlingsplaner. Dog bliver det samtidig vurderet, at kommunernes administration vil blive lettet, da brug af jobbanken forventes at medføre en hurtigere og mere fleksibel arbejdsformidling.

Til trods for det bliver det også nævnt, at bestemmelsen om individuel handlingsplan jf. § 5 kan få administrative konsekvenser for kommunerne, da der eventuelt i opstartfasen skal afsættes flere personaleressourcer til varetagelsen af denne opgave. ATASSUT skal anbefale, at Grønlands Hjemmestyre og KANUKOKA etablerer samtaler for at rette op på de forventede tiltag.

Erhvervs‑ og uddannelsesdirektoratet har før fremlæggelse af nærværende forslag i samarbejde med visse kommuner på forsøgsbasis etableret lokale vejlednings‑ og introduktionscentre, og vi har konstateret at disse forsøg har været successer.

ATASSUT sætter derfor lid til og glæder sig til at denne forordningsforslag træder i kraft i hele landet, idet forordningsforslaget i vid udstrækning vil lette mange arbejdssøgende og unge i deres videre forløb.

ATASSUT skal med disse bemærkninger udtrykke sin tilslutning til forslag til landstingsforordning om arbejdsformidling m.v., og skal i øvrigt anbefale, at forslaget bliver genstand for behandling i Landstingets Erhvervsudvalg inden andenbehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler, er Per Skaaning, Demokraterne.

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

Fra Demokraternes side hilser vi forslaget til en ændret lovgivning på området for arbejdsformidling velkommen.

Vi har fra Demokraterne flere gange opfordret her fra talerstolen til, at der skabes en mere målrettet arbejdsformidling på baggrund af individuel tilrettelagte planer for de ledige. Derudover har vi flere gange efterlyst, at der skabes et bedre overblik over antallet af ledige i Grønland, og ikke mindst hvilke kompetencer, disse bestrider.

I forordningens § 2 stk. 3 anføres det, at kommunen skal indsamle og vurdere oplysninger vedr. arbejdsmarkedet i kommunen, og efterfølgende indberette disse oplysninger til Landsstyret. Det giver efter Demokraternes mening anledning til en række spørgsmål, som jeg venligst skal bede Landsstyremedlemmet komme med en redegørelse for.

Fra Demokraternes side finder vi det betænkeligt, at man pålægger kommunen at indsamle oplysninger og efterfølgende bearbejde og vurdere disse. Dette vil efter vores mening stride efter alle former for statistiske grundsætninger. Hvis vi i Landstinget skal kunne vurdere det indsamlede materiale og anvende det som led i en aktiv og målrettet arbejdsmarkedspolitik, så kræves det, at materialet er konsistent, og at det ikke indeholder lokale vurderinger og fortolkninger.

I forordningens § 7 anfører Landsstyret i sit svarnotat, at det planlægger at udarbejde en bekendtgørelse, hvori der fastsættes regler for tilskudsgivning til transport og bohaveflytning. Vi skal venligst bede Landsstyremedlemmet for Erhverv uddybe dette nærmere og gerne med en redegørelse for, hvor meget, man påtænker at yde i tilskud.

Det anføres videre i § 7, at der arbejdes på at oprette en fond eller en pulje til at sikre finansieringen i forbindelse med transport og bohaveflytning.

Vi skal bede Landsstyremedlemmet venligst oplyse, hvor meget, man påtænker at indskyde i denne fond.

Landsstyret nævner endvidere i sit svarnotat, at man påtænker at oprette en jobbank. Jeg skal venligst spørge Landsstyremedlemmet, hvor langt, man er kommet i dette arbejde.

Endvidere er vi fra Demokraterne betænkelige ved forordningens § 11, hvori det er anført, at Landsstyret ikke længere har den uddannelsesmæssige forpligtelse af personalet på kommunernes arbejdsmarkedsforvaltninger.

Jeg skal bede Landsstyret komme med en bemærkning til, om ikke det uddannelsesmæssige niveau vil komme til at svinge alt for meget fra kommune til kommune. Dette skal ses i lyset af, at Landsstyret ønsker, at Grønland skal betragtes som ét samlet arbejdsmarked.

Afslutningsvis savner vi fra Demokraterne nogen mere konkrete beregninger for de økonomiske konsekvenser af forslaget.

Med disse bemærkninger henviser Demokraterne forslaget til yderligere behandling i Erhvervsudvalget.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Næste taler er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Tak.

Til forslag om ny forordning om arbejdsformidling i Grønland, med henblik på regulering af landstingsforordning fra 1998, skal jeg på vegne af Kandidatforbundet udtale, at jeg kan være villig til at tilslutte mig forslaget.

Jeg skal dog ikke undlade at kræve, at tilføjelser og andre rettelser naturligvis bliver inkluderet under selve behandlingen.

Jeg skal for det første gøre opmærksom på, at jeg under nærværende efterårssamling har stillet en forespørgsel til Landsstyret, der har relation til nærværende sag, men har endnu ikke fået svar.

Da min forespørgsel har relation til nærværende sag, vil jeg benytte lejligheden nu til at gøre opmærksom på, at det desværre ikke længere er noget særsyn, at virksomheder ikke ansætter uddannede grønlændere, da der ikke er tilsyn med, om bestemmelserne i forordningen bliver overholdt, og det skyldes ene og alene, at huller i bestemmelserne bliver udnyttet alt for nemt.

Det er almindeligt i dag for en virksomhed, der under ingen omstændigheder ikke vil have grønlandsk personale at sætte kravene lidt op i forhold til den grønlandske ansøgers kvalifikationer alene for at hente personale i Danmark, og det til trods for, at kvalificerede grønlændere står registreret i arbejdsformidlingen.

Disse forhold må betegnes som fuldstændig uacceptable og må reguleres. Vi har i mange år ytret ønske om ændring af grønlændernes status som tilskuere, men vi må indrømme, at det er en alvorlig sag at være vidne til, at kvalificerede grønlændere endnu ikke bliver udnyttet fuldt ud på arbejdsmarkedet.

Uddannede står og venter på arbejde. Nogle af dem er tvunget til at køre taxa, fordi de ikke kan gøre brug af deres uddannelse. Disse forhold kan ikke accepteres og må ændres.

Hvis vi skal gøre maksimal brug af den uddannede lokale arbejdskraft, må vi føre mere kontrol med bestemmelserne om tilkaldt arbejdskraft. Proceduren i dag er, at en arbejdsgiver automatisk får dispensation, når de kommer med ønske om ansættelse af personale med særlige kvalifikationer, men hvorvidt den ansattes særlige evner er korrekte, bliver aldrig kontrolleret siden hen.

Tiden er derfor inde til opstramning af reglerne omkring tilkaldt arbejdskraft med henblik på at gøre mere brug af lokal uddannet arbejdskraft. Det er ikke nok at praktisere arbejdsformidling eller at samle informationer sammen om arbejdsmarkedet, som det også bliver foreslået i forslaget.

Disse er naturligvis nødvendige redskaber, men når eksempelvis en rørlægger eller en anden med en faglig baggrund søger arbejde gennem arbejdsformidlingen, så kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at et rørlæggerfirma eller anden virksomhed henter arbejdskraft udefra, henover på de lokale uddannede ansøgere.

Det er naturligvis i alle kommuners interesse at have et respektfuldt samarbejde med alle virksomheder, ikke mindst også for at opnå bedre erhvervsudviklingens tiltag.

Jeg skal derfor anbefale, at bestemmelser i § 9 bliver genstand for opstramning i relevant udvalg.

Jeg skal ligeledes anbefale, at det formidlingsmæssige omstændigheder for arbejdssøgerne også bliver synliggjort.

Såfremt forslaget bliver godkendt, vil kommunerne blive pålagt stort ansvar, og det er fuldstændig i tråd med Kandidatforbundets målsætninger. Men Landsstyret må huske at synliggøre, at hensigten naturligvis ikke kun er at overdrage kompetence, kun for at overdrage. Nødvendige midler må derfor følge med i overdragelsen.

Jeg skal derfor samtidig med nærværende kræve, at bestemmelserne omkring overdragelsen også bliver synliggjort.

Vi kan naturligvis ikke komme udenom, at økonomiske midler skal følge Landsstyrets etablering af introduktionscentre. Det er derfor nødvendigt, at Landsstyrets forpligtelse omkring det, bliver klart tilføjet i § 5 stk. 5.

Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet kræve, at endelsen kan ændres til skal, d.v.s., at der skal formuleres bestemmelser bliver ændret.

Jeg skal ligeledes anbefale, at relevant udvalg vurderer bestemmelserne om, at Landsstyret kan give tilskud og kan tilrettelægge. Eksempelvis kan bestemmelsen i § 4 om kommunernes tilbud til aktivering af unge under 25 år, ikke bliver realiseret, hvis der ikke følger midler med.

Jeg skal til sidst på vegne af Kandidatforbundet udtale, at jeg er skuffet, at man i forordningsforslaget ikke særskilt har taget hensyn til fabriksarbejdere, der i perioder oplever arbejdsledighed p.g.a. fabrikslukninger, idet det jo er et faktum, at fabriksarbejdere, der bliver udsat for periodevise arbejdsledighed ikke har mulighed for at få anvist andet midlertidigt arbejde.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale, at forslaget bliver genstand for behandling i Landstingets Erhvervsudvalg, inden 2. behandlingen.

Johan Lund-Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv og Landbrug, Inuit Ataqatigiit.

Først vil jeg på vegne af Landsstyret med hensyn til forslag til forordning om arbejdsformidling m.v. sige tak til partierne og Kandidatforbundet for deres kommentarer.

Jeg har også lagt mærke til, at både Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut og Kandidatforbundet i princippet støtter det, vi har forelagt fra Landsstyrets side, og støtter den. Det vil jeg også sige tak til på vegne af Landsstyret.

Under førstebehandlingen og forelæggelsen af nærværende, så blev også fremlagt, er det også hensigtsmæssigt, at partierne og Kandidatforbundet under førstebehandlingen kommer med nogen opfordringer om, at det bør være sådan og sådan. Dette vil selvfølgelig også blive husket i det videre arbejde, fordi efter førstebehandlingen i dag, skal den gå videre til andenbehandling, og den vil også blive henvist til udvalgsbehandling i Erhvervsudvalget.

Fra Landsstyrets side regner vi fuldt ud med, at de spørgsmål og forespørgsler, der blev fremsat af flertallet samt det spørgsmål, som Kandidatforbundet fremlagde, vil blive behandlet og vurderet i udvalget. Det regner vi med, men fra Landsstyrets side kan vi ikke blande os i udvalgets arbejdsgang, men jeg vil blot henvise til det spørgsmål, der blev fremsat fra Kandidatforbundet, at det også bliver taget med i deres behandling af forslaget.

Med hensyn til de enkelte spørgsmål, som jeg kan besvare her fra talerstolen – dem vil jeg først besvare.

Siumuts ordfører Ruth Heilmann vil bl.a. gerne vide med hensyn til muligheden for jobbank via EDB om i hvor høj grad, den er i udvikling – der spørger hun om, hvad man kan redegøre fra Landsstyrets side. Jeg kan sige, at jobbanken endnu ikke er helt på plads, og man regner med, at den først vil blive realiseret til næste år, d.v.s. til det første år, hvor forordningen vil være gældende. Den er stadig ikke fuldt ud på plads. Der er nogen små tekniske problemer, men fra Landsstyrets vil vi alvorligt, og så måske eventuelt, i samarbejde med andre IT-virksomheder få det løst tilfredsstillende.

Inuit Ataqatigiits ordfører, Ole Lynge, efterlyste, at der skal fremlægges en redegørelse, da statistikmaterialet nogen gange er mangelfuldt. Det blev nævnt, at de tal, man har, og de tal, man får fra Grønlands Statistik, er mangelfulde. I den forbindelse skal jeg sige, at Ole Lynge har ret i, at statistik fra Grønlands Statistik vedr. data, er begrænsede, og det er heller ikke helt optimale, og derfor har man de seneste år i Erhvervs- og Landbrugsdirektoratet arbejdet for at få løst dette problem, og vi kan sige, at vi i Landsstyrets administrations side har fået mere valide tal, og det er selvfølgelig et skridt fremad, således at udviklingen vendes i den rigtige retning.

Med hensyn til dette arbejde, vil jeg, såvidt jeg bliver indkaldt til samråd i udvalget, redegøre for dette. Hvordan kan man fremkomme med mere valide tal i forhold til de tal, Grønlands Statistik ikke kan fremvise.

Der er flere spørgsmål fra Demokraternes ordfører, hvor der er henvisninger til flere paragraffer i forordningsforslaget. Med hensyn til disse har jeg allerede nævnt med hensyn til jobbank, om arbejdets stade er nået. Det, jeg kan besvare herfra, vedrører § 7 i forordningsforslaget. Her er der jo tale om, at såfremt den ledige får et job i en anden bank og de muligheder, de har med hensyn til flytning, er der også midler dertil. I den forbindelse skal jeg også nævne, at i Finanslovsforslaget i 2004 har man indtil videre ikke afsat nogen midler, d.v.s. den er på nul. Dertil skal jeg også nævne, at det endnu ikke er faldet helt på plads. Jeg skal også nævne, at vi vil fremsætte et forslag vedr. mobilitetsfremme i forbindelse med Finanslovsforslaget for 2005.

Landsstyret har fundet det vigtigt, at nærværende ændringsforslag af landstingsforordning træder i kraft i 2004, og at vi lader den være i kraft og efterfølgende får klarhed med hensyn til, hvilke økonomiske konsekvenser, der vil være med hensyn til at flytte fra den ene by til den anden for at finde noget arbejde.

Med hensyn til de andre spørgsmål, som Demokraterne også fremførte, kan disse spørgsmål behandles i det videre arbejde i udvalget. Fra Landsstyrets side er vi selvfølgelig parate til at redegøre for mere uddybende spørgsmål, såvidt jeg bliver indkaldt til samråd.

Samtlige partier og Kandidatforbundet ønsker en afklaring af forordningsforslaget med hensyn til de generelle økonomiske konsekvenser. Fra Landsstyrets side er vi parate til, at komme med mere fyldestgørende redegørelse overfor udvalget. I min forelæggelse nævnte jeg med hensyn til økonomien til ungdomstjenester og de lokale erhvervsskoler, hvor vi regner med, at man efterfølgende kan klare dette udgiftsneutralt, men hvis det ikke bliver en realitet, fordi vi ikke ved, hvad resultatet vil være. Man har gennemført forsøgsordninger både i Aasiaat, Narsaq og Tasiilaq med hensyn til vejlednings- og introduktionscentre. Dem har man gennemført, og det er så 3 lokale steder, men da det gerne skal være en ordning, der skal gælde for hele landet, vil vi i 2004 se, hvilke realistiske økonomiske konsekvenser, det vil have. Når vi har fået klarhed desangående, så er vi fra Landsstyrets side fuldstændig parat til at have en ny forhandling mellem KANOKOKA vedr. ændring i byrde- og opgavefordelingen, og dermed er vi fra Landsstyret parat til at indgå i forhandling med Kommunernes Landsforening.

Afslutningsvis vil jeg blot udtale, at vi naturligvis fra Landsstyret med glæde har lagt mærke til, at det, vi har fremsat som forordningsforslag blev støttet i princippet af både fra Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut og Kandidatforbundet, og jeg mener, at vi har grund til at glæde over den støtte.

Som sagt er vi fra Landsstyret fuldstændig åbne for at samarbejde med udvalget. Man er også blevet enige om, at forordningsforslaget overgår til Erhvervsudvalget.

Ruth Heilmann, Siumut’s ordfører.

Jeg siger også tak til Landsstyrets besvarelse.

Med hensyn til det videre arbejde i udvalget, ser vi også frem til at deltage i samarbejdet fra Siumut. Det er en stor og spændende opgave. Man kan også se, at der er kommuner, der har mangel på mange virksomheder eller arbejdspladser. Vi er vidende om, at efter Royal Greenland har lukket nogen af sine virksomheder, er der mangel på arbejdspladser, og dermed er der problemer med arbejdsformidlingen. Hvis kommunen ikke har tilbud til dem, der henvender sig – især, fordi vi beskæftiger os med fiskeriområdet, så sagde man fra Kandidatforbundets side, at, når der sker så mange produktionsstop i Royal Greenlands regi, så ved vi ikke, hvilke arbejdspladser disse får henvist – det er også noget, som trænger til at blive undersøgt. Bl.a. af den grund er visse kommuner bagud med hensyn til at kunne tilbyde job.

Med hensyn til det talmateriale er det korrekt, at Grønlands Statistik har fået udarbejdet alt for usikre tal, og dermed bliver det end ikke brugt i nogle kommuner. Tallene bliver kun set, og derfor bliver de end ikke brugt i nogle kommuner, fordi man ikke har gavn af dem. Med hensyn til et mere specifikt talmateriale, har vi alle erkendt, at det er det, vi har mangel på, også med hensyn til bygderne.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Jeg siger også tak til Landsstyremedlemmets besvarelse, men med hensyn til arbejdsformidlingen i vore dage mangler jeg, og med hensyn til tilkaldelse af arbejdskraft udefra, at kravene bliver strammet op. Det er det, vi mangler i denne forbindelse, også fordi der ikke klart står i forordningsforslaget, at der vil ske opstramninger i den henseende.

Derfor opfordrer jeg udvalget til at være årvågen overfor disse forhold, alting hænger sammen, og alting får det til at hænge sammen.

Lad mig tage et eksempel; man mangler arbejdskraft i nogle af fabrikkerne, og når der er godt med arbejde og i forbindelse med mangel arbejdskraft, så mangler man arbejdskraft på fabrikken samtidig med, at der er ledige, der er skrevet op i ventelisten. Når disse problemer opstår i samfundet, så er uviljen mod at tage imod et arbejde på en fabrik, der er skyld i, at vi ligesom også bruger samlingsmidler på en forkert måde. De kommunale arbejdsformidlinger har pligt til at anvise et arbejde i henhold til lovgivningen.

Med henvisning til den sociale lovgivning, burde den ændres som følge af ændringen af denne forordning. I følge min egen overbevisning mener jeg, at folk, der er sunde og arbejdsduelige især i sommermånederne ikke burde få socialhjælp. Det vil jeg klart udmelde om.

Hvis en fabrik mangler arbejdskraft, hvorfor skal så arbejdsduelige mennesker ydes socialhjælp, hvis man samtidig stræber efter en arbejdskraft. Der er altså noget, der ikke hænger sammen i denne sammenhæng. Uanset, om det gør ondt, så er det et samfundsproblem. Der står bl.a. i biblen, at et menneske, der ikke vil påtage sig et arbejde, ikke burde spise noget. Sådan er det.

Vi snakker om selvstyre i dag, og har bestræbelserne i gang, og i denne forbindelse snakker vi alle sammen om, at alle skal være med i denne proces, og at alle skal deltage i samarbejde. Vi kan derfor ikke blive ved med at bruge dem, der har viljen, og så yde socialhjælp til dem, der ikke gider. Det er ikke sundt. Vi må arbejde for samfundet her i Grønland.

Syge mennesker, handicappede og andre, der med god grund har brug for hjælp, skal nok få den hjælp, de har behov for. Men, et menneske, der af dovenskab ikke gider at påtage sig et arbejde i de varme sommermåneder, hvor der er masser af arbejde, og hvis vedkommende nægter at tage imod et anvist arbejde, hvorfor skal den, der arbejder hårdt og som er til gavn for samfundet, hvorfor skal vedkommende give et vederlag for et dovenskab.

Jeg mener, at vi derfor også må se på ordninger, vi har i forbindelse med disse sommerperioder, uanset, om det så gælder for enkelte mennesker.

Med hensyn til arbejdsanvisning, så er det altså de kommunale kontorer, der har pligt til at anvise et arbejde. Hvis der er en arbejdssøgende, og hvis vedkommende nægter at påtage sig et anvist arbejde, skal så det offentlige yde vedkommende lommepenge. Det er disse forhold, der skal vægtes nøjere igennem.

Jeg er ikke imod hjælp til mennesker, der har behov, men jeg må dog understrege, at hvis ikke alle tager fat, så kan vi heller ikke opnå selvstyre. Hvis vi skal have selvstyre, så må alle arbejdsduelige være med i processen. Jeg vil også lige gentage, at jeg finder det meget vigtigt, at man i forbindelse med tilkaldt arbejdskraft, at man udenom den grønlandske faglærte arbejdskraft tager imod disse mennesker, hvor jeg vil understrege, at der skal ske stramninger på området.

Finn Karlsen, Atassut’s ordfører.

Tak.

Det, Anthon Frederiksen sagde, fik mig til at få lyst til at sige. For det første har vi en lov med hensyn til begrænsning af tilkaldt arbejdskraft. Hvis den overholdes, så kan vi få løst dette. Det er altså en kommunal opgave. I den forbindelse er jeg enig med, at det er alt for let at overtræde den lov, og der er mange, der overtræder ved at tilkalde arbejdskraft udefra. Der er derfor behov for stramning. Der er meget få sanktionsmuligheder på det område, og det er lige netop på det område, vi skal stramme op.

På den anden side er der nogen personer, der betegnes som dovne, og der er nogen, der har været ledige  i lang tid, så bliver de meget trætte, og det er på baggrund deraf, at vi vil lave introduktionscentre for at gøre de arbejdssøgende parat til at kunne arbejde igen. Når de har været ledige i lang tid, og de har arbejdet i 2-3 dage, så bliver de trætte og har ikke længere lyst til at arbejde. Det er derfor, vi må forberede dem, men det vil nok ikke hjælpe særlig meget, med henhold til lovgivningen, så vil de sige, ”at hvis jeg får så og så meget i løn, så kan jeg ikke få tilskud, så kan jeg ikke nogen skattepenge tilbage.”

Det er sådan personer, der holder op med at arbejde. Det er derfor, arbejdet skal kunne betale sig, og det skal jo være glædeligt at kunne arbejde, f.eks. de arbejdere, der har SIK-grundløn. Hvis de kommer til en hvis grænse, kan de hverken få boligtilskud, børnetilskud eller få skattepenge tilbage.

Når de først får det, så overgår de til passiv forsørgelse, og når året er omme, kan de få boligtilskud, børnetilskud eller skattepenge. Det er sådanne risici, vi bør ændre således, at arbejdet skal kunne betale sig for alle. Vi må også gøre arbejdet attraktivt.

Der er nogen arbejdspladser, som mangler arbejdskraft samtidig med, at der er mange ledige. Dem, der kun arbejder i 2-3 dage, er dem, der trænger til at blive forberedt, og vi må også arbejde på, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Johan Lund-Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Finn Karlsen nævnte noget, som jeg også ville nævne. Med hensyn til Kandidatforbundets ordfører, så vil jeg blot sige, og Landstingsformand kom også med en præcisering, at det er landstingsforordning om arbejdsformidling m.v., som vi drøfter her.

Det er noget andet med hensyn til loven om tilkaldt arbejdskraft. Det er en helt anden lov. Som bekendt er det én af de første love, vi har fået udformet, efter Hjemmestyrets indførelse her i Grønland, og det er landstingslov nr. 9, med hensyn til lov om begrænsning af tilkaldt arbejdskraft. Det er en anden opgave, men det er helt korrekt, at vi har et overholdelsesproblem af loven.

Når vi skal drøfte Selvstyrekommissionens store betænkning i næste uge, må vi også være opmærksom på, at Selvstyrekommissionen er dannet af flere partier, bortset fra Demokraterne, som ikke deltog i selvstyrekonferencen. Én af Selvstyrekommissionens anbefalinger er, at loven om tilkaldt arbejdskraft bør ophæves.

Før vi har fået behandlet betænkningen, kan vi ikke forudsige, at loven om tilkaldt arbejdskraft skal strammes op, eller hvad der skal gøres ved den. Vi må afvente landstingsdebatten vedr. Selvstyrekommissionens betænkning.

Efter at have sagt dette, så skal endnu engang gentage og sige, at jeg er glad for, at flertallet i partierne i princippet støtter forslaget til landstingsforordning om arbejdsformidling m.v., så er det jo flertallet i princippet, der støtter den, og jeg vil blot udtale, at vi fra Landsstyrets fuldt ud er parat, hvis udvalget har behov med hensyn til de forskellige spørgsmål, der er fremsat her, som jeg umiddelbart ikke kan besvare. Jeg er fuldstændig parat til at kunne fremsætte noget overfor udvalget, og jeg mener også, at vi bør kunne udnytte denne mulighed.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, så vil jeg gerne foreslå, at forslaget overgår til Erhvervs udvalget, og det er hermed godkendt.

9. mødedag, fredag den 14. november 2003, kl. 13:45

Dagsordenens punkt 73

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativer til, at der skabes et fælles koordineret efteruddannelses- og kursustilbud for lønmodtagere og folk, der rammes af ledighed.

(Ane Hansen)

(1. behandling)

Mødeleder: Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Folk uden uddannelse samt folk, der jævnligt rammes af arbejdsløshed, udgør knap halvdelen af den grønlandske arbejdsstyrke.

Til trods for, at så stor en del af de arbejdsløse i arbejdsstyrken helt eller delvist bliver ramt af arbejdsløshed, er der ingen organiseret oplysningsvirksomhed om de arbejdsløses muligheder for uddannelses- og kursusvirksomhed.

Selvom arbejdsgiverne, Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat, SIK, og Grønlands Hjemmestyre har flere programmer, som indeholder efteruddannelse og kurser, er informationerne om disse ret begrænsede, hvorfor målgruppen ikke kan danne et klart overblik over deres muligheder.

På baggrund af deres lave indkomst bliver folk uden uddannelse samt de arbejdere, som jævnligt bliver ramt af arbejdsløshed, modtagere af forskellige tilskud. De ledige bliver også ofte ramt af forskellige, der opstår på baggrund af deres situation og som i sidste ende kan være kostbar for samfundet.

Der er ellers mange tilbud om kurser her i landet. Det er derfor meget vigtigt, at man koordinerer voksenuddannelser og kursustilbuddene.

Grønlands Hjemmestyre har sin egen efteruddannelsessektor, og handelsskolerne og de andre videregående uddannelsesinstitutioner har deres egne programmer for efteruddannelse. De erhvervsdrivende har deres egne eller fælles efteruddannelsesprogrammer.

Kort sagt, vil en koordinering af en grundig undersøgelse opnå bedre sparemuligheder med hensyn til kurser og efteruddannelser. Derfor fremsætter jeg et beslutningsforslag, at de mange spredte programmer samles til et mere klart og samlet program, således de offentlige, sammen med arbejdsgiverne og fagbevægelsen, samarbejder imod et fælles mål.

Ved at koordinere uddannelserne og kursusvirksomhederne kan vi forbedre levevilkårene for de ufaglærte.

Derved har jeg fremlagt en forkortet udgave af mit forslag. Tak.

Johan Lund-Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Inuit Ataqatigiit.

Indledningsvis skal Landsstyret varmt hilse Landstingsmedlem Ane Hansens fremsatte beslutningsforslag velkommen.

Forslaget rejser en principiel problemstilling. Forslagsstilleren gør i sit beslutningsforslag opmærksom på det forhold, at der ikke er tilfredsstillende koordinering af oplysningsvirksomhed omkring mulighederne for efteruddannelse samt kurser for lønmodtager i kommunerne.

Landsstyret er enig i forslagsstillerens betragtninger, og ser som sin opgave at skabe bedre koordinering og rammer for uddannelse, efteruddannelse samt kurser for lønmodtagere, og naturligvis også for dem, der bliver ramt af ledighed.

Der er derfor bestræbelser på at skabe rammer og koordinering for det efterspurgte. Som konsekvens af koordinerede forhold indenfor systemet, forbereder Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked i samarbejde med Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke en række tiltag, og derigennem etablering af såkaldte vejlednings- og introduktionscentre i alle kommuner, ligesom det også bliver behandlet i forordningsforslaget lige før.

Disse centre skal netop være basis for såvel arbejdsformidling og vejledning i forbindelse med ledighedsopkvalificering og introduktionsuddannelse, således at disse efter opkvalificering kan fastholdes i varigt arbejde, eller efter endt introduktionskursus komme i gang med en egentlig uddannelse og dermed skabe sig et fremtidigt livsgrundlag.

Desuden er det tanken, at arbejdsmarkedskontorerne, som vil være en integreret del af vejlednings- og introduktionscentrene, også benyttes i forbindelse med behovet for fælles koordineret efteruddannelser og kurser for lønmodtagere. Disse centre vil således danne rammerne for de forskellige programmer for efteruddannelser eller kurser, der måtte være udbudt eller efterspurgt fra organisationerne.

Det er ligeledes tanken og målet, at oplysningsarbejdet omkring diverse introduktionsuddannelser, kurser og efteruddannelser alene skal udgå fra vejlednings- og introduktionscentrene, således at der er klart overblik over de forskellige muligheder for efteruddannelse samt kurser.

Det skal oplyses, at det lokale samarbejde mellem arbejdsmarkedskontorerne og arbejdsgiverne de senere år er blevet bedre. Der er således forbedrede muligheder lokalt at inddrage arbejdsgiverne i arbejdet omkring de forskellige kvalificeringstilbud for lønmodtager og ledige.

Det er de enkelte kommuners opgave via centrene at etablere fælles efteruddannelse og kurser for lønmodtagere samt eventuelt kurser og introduktion til uddannelse for de ledige.

For også at skabe en bedre koordinering som ønsket fra forslagsstilleren, har Landsstyret endvidere også besluttet at modernisere rådstruktur og styrelsesforhold indenfor erhvervsuddannelser, arbejdsmarked og erhverv. Det indebærer, at Brancheskolerådet og Landsarbejdsrådet nedlægges. I stedet oprettes et mere overgribende råd for efteruddannelse og kompetenceudvikling. Dette råd vil bl.a. i sit arbejde fokusere på retningslinierne for centrene, som ønskes finansieret via årlige resultatkontrakter.

Der er derfor ingen tvivl om, at etableringen af vejlednings- og introduktionscentre sammen med de andre tiltag, som Landsstyret har taget initiativ til, vil forbedre mulighederne for koordination og oplysning vedr. kursus- og uddannelsestilbud. Dette vil være med til at sikre varige arbejdspladser med stabilt arbejdskraft, og således gavne den samlede samfundsøkonomi.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at der allerede er etableret velfungerende vejlednings- og introduktionscentre i Aasiaat, Narsaq og Tasiilaq. Erfaringerne fra disse centre skal bane vejen for de andre kommuners bestræbelser på at etablere centre, og dermed forhåbentlig opfylde det arbejdsmarkedspolitiske målsætninger om centre i alle kommuner.

Landsstyret skal derfor anbefale at koordination af efteruddannelser, kurser og andre programmer og oplysningsvirksomhed, fordi det ligeledes giver i vid omfang i det omtalte vejlednings-, og introduktionscentre, således at disse samles til et mere klart og samme program.

 

Som det ses har landsstyret allerede igangsat forskellige tiltage som samlet vil kunne imødekomme landstingsmedlem Ane Hansens ønsker. Landsstyret skal derfor anbefale at beslutningsforslaget ikke vedtages i sin nuværende form.

  

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet og nu går vi over til partiordførerne. Ole Dorph , Siumut.

  

Ole Dorph, Siumut’s ordfører.

Tak. I Siumut har vi som politisk mål at arbejde videreværende for at forholdene for de ansatte på arbejdspladserne og miljøet på arbejdspladserne er optimale. Og at der fra det offentlige skabes de bedst mulige tilbud til de mennesker, der bliver ramt af ledighed. I arbejder i Siumut til stadighed for et øget selvstyre og hvis det skal lykkedes med dette forehavende er der nødvendigt med en klar og målrettet indsats indenfor vore økonomiske udvikling, erhvervsudvikling og uddannelsestilbudene.

 

Antallet af arbejdsløse har det sidste år været på et stabilt pleje og heldigvis har kommunerne været årvågne omkring problemet og har assisteret det, hvor det har været påkrævet. Det er også magtpåliggende her at understrege, at det er den enkeltes ansvar, at forsøge sig selv og at det altid vil kunne betale sig at være i arbejde. Også økonomisk for den enkelte.

 

Ane Hansen foreslår at landstinget pålægger landsstyret til at tage initiativ til at der skabes et fælles koordineret efteruddannelses-, og kursustilbud til lønmodtagere og folk der rammes af ledighed.

 

Vi har gennemgået forslaget med interesse og vi vil gerne støtte intensionerne. Vi støtter også indholdet af landsstyrets svarnotat fuldt ud, da vi kan se en række initiativer som enten er startet eller er undervejs for at hjælpe de mennesker, der er kommet ud i ledighed.

 

Lad mig også på Siumuts vegne henvise til den drøftelse vi havde tidligere på dagen under punkt 154. Med disse ord skal vi udtrykke vores støtte til landsstyrets initiativer og således støtte til Ane Hansens forslag.

Tak.

  

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Nu er det Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

 

 Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit’ ordfører.

Landstingsmedlem Ane Hansen foreslår større initiativer til koordinering af mulighederne for efteruddannelser og kurser samt større oplysningsvirksomhed af disse for de ufaglærte lønmodtagere og for de der bliver jævnt ramt af ledighed.

 

Forslaget har været fremsendt til landstingets forårssamling, men er blevet udskudt til herværende efterårssamling.

 

Inuit Ataqatigiit finder at forslaget er af stor vigtighed og selvom forslaget indeholder elementer der blev behandlet under forrige dagsordenspunkt, skal vi fremkomme med vores synspunkt til beslutningsforslaget her.

 

Vi er nu i fuld gang med initiativer til en faglig definering af en politik og økonomi for vort land der er på vej til selvstændighed. Inuit Ataqatigiits målsætning er blandt andet et selvbåret folk, et folk med selvbestemmelse samt en tilværelse baseret på fællesansvar. Bestræbelserne for målsætningens realisering er en god arbejdsmarkedspolitisk indsats. Befolkningen opnår først at kunne forsøge sig selv samt et godt og varigt arbejdsliv med minimum af afhængighed af offentlige forsørgelse, når samfundet har skabt tilstrækkeligt med varige arbejdspladser.

 

Hvis vi skal vurdere situationen i dag, må vi sige, at beskæftigelsesindsatsen bør prioriteres bedre end hidtil og skal derfor fornyes. Formålet skal ikke alene være at skabe beskæftigelse til alle men i målsætningen bør det være at der gives muligheder for vedvarende kurser og opkvalificering af ansatte i forhold til deres evner.

 

Ligeledes må det også prioriteres af arbejdsmiljøet  på arbejdspladserne forbedres, en forebyggelse af arbejdsskader samt en forbedring af de psykiske forhold.

 

Vore arbejdspladser bør have et kendingsmærke om at man prioriterer sikkerheden, de ansattes helbred samt deres medbestemmelse højt.

 

De ligeledes manglende muligheder for at komme ud af deres situation, kan ikke længere accepteres da samfundet har brug disse menneskers evne og kræfter og drage nytte af dem. Da vi i hovedtræk er enige med landsstyrets i forhold til deres svarnotat til Ane Hansens forslag, vil jeg på vegne af Inuit Ataqatigiit sige, at Ane Hansens forslag nu er blevet inddraget i den fremtidige arbejdsmarkedspolitiske indsats idet betænkningens rammer indeholder tankerne i forhold til dette forslag.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Inuit Ataqatigiit udtrykke vor tilfredshed med landsstyrets svarnotat.

  

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste er Finn Karlsen, Atassut.

  

Finn Karlsen, Atassut’s ordfører.

Da formuleringen til nærværende forslag bortset fra få kasus næsten er identisk med formuleringerne til forrige punkt om forslag til landstingsforordning om arbejdsformidling med videre, skal jeg kun fremkomme med korte bemærkninger og skal i øvrigt henvise henvise til vores bemærkninger under forrige punkt.

 

Det er jo et faktum nu at landsstyrets svar til forslagsstillerens efterlysninger under forårssamlingens forespørgselsdebat om emnet nu er blevet realiseret i og med at landsstyrets forslag jo netop blev godkendt. Atassut skal derfor uden bemærkninger henvise til sine bemærkninger under behandling af forrige punkt. Vi synes bare, at det er mærkeligt at der blev svaret så langt fra landsstyremedlemmet.

 

Atassut skal derfor indstille at Ane Hansens forslag bliver afslået, da hendes efterlysninger blev indfriet under behandling af forrige punkt.

  

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og så er det Per Berthelsen, Demokraterne.

  

Per Berthelsen, Demokraterne’s ordfører.

Fra Demokraternes side skal vi ærligt meddele, at jeg på grund af misforståelse som koordinere at jeg har forstået at dette dagsordensforslag er blevet udsat og at man vi komme med en skriftlig besvarelse til den.

 

Men jeg skal også udtale, at med hensyn til debatten vedrørende forrige dagsordenspunkt, så har vi kunnet fremsende vores meninger. Og idet jeg mener, at man med hensyn til behandlingen af punkt 154, forslag til landstingsforordning om arbejdsformidling med videre, at Ane Hansens forslag til dette punkt og det som hun efterlyser, vil blive dækket at den forrige dagsordenspunkt. Og derfor med hensyn til som sidste ordfører Finn Karlsen, Atassut, idet han sagde, at man har fået indstillet fra landsstyret at der gives afslag, og vi fastholder dette også fra Demokraternes side.

Tak.

 

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er der Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

  

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Landtingsmedlem Ane Hansens forslag støtter jeg fuldt ud. Ikke mindst også at forslagsstilleren finder det vigtigt, at man ved en god koordinering og grundig undersøgelse kan opnå bedre sparemuligheder med hensyn til kurser og efteruddannelser.

 

Da der hersker stor forståelse for forslaget, så er der næsten ikke behov for at udtale sige yderligere og derfor bør man blot udtale, at man støtter forslaget fuldt ud. Og derfor med hensyn til at landsstyret sagde i sit svarnotat, at man henviste til allerede igangværende tiltag og indstiller, at beslutningsforslaget ikke vedtages i sin nuværende form. Det støtter jeg ikke fuldt ud fra Kandidatforbundets side, idet man ved en bedre koordinering bedre kan opnå besparelser på administrationsomkostningerne.

Og med disse bemærkninger, så ønsker jeg, at man så vidt muligt arbejder alvorligt for at komme ud over de lediges problemer, og derfor vil jeg på Kandidatforbundets vegne indstille, at den overgår til relevant udvalgsbehandlingen inden andenbehandlingen.

 

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og så er det forslagsstilleren, Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

  

Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Først det der blev fremsat fra Kandidatforbundet med fuld støtte til mit forslag, ham vi jeg sige tak til. Og landsstyret og resten partiernes og så har jeg fuld forståelse for deres ordførerindlæg.

 

Og jeg har også lagt mærke til, at efter fremlæggelsen af dagsordenspunktet og at efter udløbet af tidsfristen for indsendelsen af landstingets forslag, at man så kommer med sådan besvarelse. For i løbet af disse kort tag og med hensyn til at kunne arbejde med de ledige er blevet ændret meget radikalt i den rigtige retning, idet man ved den sidste landsstyrekoalition, så er landsstyrekoalitionen i Siumut og Inuit Ataqatigiit i deres formålsparagraffer helt klart, går ud på at man vil lave nogen store forbedringer i de vilkår de ledige og lønmodtagerne lever under.

 

Og med hensyn til de redegørelser der blev fremsat for eksempel det vi behandlede i går omkring fællesudvalget for erhvervsfremme og det som de har fremsat i deres fremlæggelser, så har de påpeget som noget meget vigtigt, at de ledige i Grønland samt at de lønmodtager som har dårlige vilkår, hvor vigtigt det er at deres vilkår bliver forbedret.

 

Og ligeledes om et par dages tid, så vil vi også behandles selvstyrekommissionens betænkning og vi vil også komme ind på det som jeg har tænkt på i mit nuværende forslag, og det vil vi også behandle. Og det nuværende landsstyre og deres målsætninger vil give nogen gode forslag i forhold til mit forslag. Og uanset om mit forslag blev givet afslag til med hensyn til de løsningsforslag som man allerede har igangsat, som man også klart sagde og så med hensyn til det forrige punkt, at man endelig har fået dem lagt i den rigtige retning. Dem siger jeg tak til.

 

Men i nærværende forslag og det jeg har fremsat at forbedring af de lediges og lønmodtagernes vilkår, at hvis der ikke sker nogen forbedringer som ventet, så må man også regne med at fremsætte dette forslag igen.

 

Med disse bemærkninger siger jeg tak til jer alle, og jeres kommentarer til mit forslag.

  

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Ole Dorph, Siumut og derefter Finn Karlsen, Atassut.

  

Ole Dorph, Siumut’s ordfører.

Ja tak. I de senere år og det som man har prøvet på at opnå, det har man opnået nu. At med hensyn til love der vedrører arbejdsmarkedet og sociallovgivningen, det er jo adskilt. At en person der efterspørge arbejde så kan man ved lovgivningen hjælpe ham, for at finde dem, og en person der har problemer vil i henhold til lovgivningen vil blive arbejdet for, og det er vi meget glade for fra Siumut, at dette vil blive tilfældet i fremtiden.

 

Med hensyn til arbejdsmarkedsreformen, som på baggrund af en tidligere kommission, så har man fået oprettet dette arbejde og i forbindelse med at man ville indsamle nogen oplysninger på dette område, så har man haft store problemer fordi hvis man ikke havde haft de nødvendige oplysninger, så vil det være vanskelligt.

 

Så vil jeg gerne spørge om landsstyret, om man har fået løst dette problem. Og med hensyn til statistik og hvordan brugen af statistik er, det vil jeg også meget gerne se. Det er Isikkivik han snakker om. Man høre ikke så meget vedrørende Isikkivik om hvis landsstyremedlemmet kan komme med en redegørelse på dette område, så vil det være meget taknemmeligt.

 

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Finn Karlsen, Atassut, for en kort bemærkning.

  

Finn Karlsen, Atassut’s ordfører.

Med hensyn til de ledige og med hensyn til efteruddannelser, kurser, opkvalificering, det støtter vi fuldt ud. Det har vi sagt i vores ordførerindlæg.

 

Jeg vil blot lige tilføje, at vi under forårssamlingen så har vedkommende forslagsstiller der dengang, da jeg var landsstyremedlem indenfor dette område, og jeg besvarede forslaget, at da arbejdet med revideringen af forordningen allerede er igangsat således at man ikke forstår det, om det er Ane Hansen der har fremsat forslaget, og som har igangsat arbejde. Arbejdet er allerede i gang, fordi efter ændringen i 98, så fortsætter arbejdet. Det er bare det jeg vil sige, for at det er Ane Hansens forslag, det er ikke det, men arbejdet er allerede i gang.

  

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Det er landsstyremedlemmet for erhverv.

  

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Erhverv og Landbrug, Siumut.

Tak. Jeg konstatere at enigheden er stor her i salen. Det er vi glade for fra landsstyrets side.

 

Ja, vi konstateret, at vi skal have mere koordinering og bedre efteruddannelser og kurser, således at vi arbejder mere seriøst om det. Det er også den hensigt forslagsstilleren har. Det første skridt som vi har taget, det var i det forrige punkt om arbejdsformidling, derfor er det selvfølgelig Ane Hansen der har fremsat et forslag, hvor hun også kom ind på disse forhold. Og har disse hensigter. Det vil blot stille vores arbejde i landsstyret. Derfor har vi fundet det væsentligt i landsstyret i forbindelse med vores besvarelse at denne kursusaktivitet og vore forberedelse, det bliver også det uddybende debatteret.

 

Forslagsstilleren sagde helt rigtigt i det andet indlæg, at selvstyrekommissionen også har bearbejdet de lediges og de ufaglærtes behov for efteruddannelser og kurser og opkvalificering, således at landstinget tager emnet op.

 

Og fordi statsministeren og landsstyreformandens fællesudvalg har været inde på det og har haft indstillinger om det. Landsstyret arbejder på sagen og udfra det vi forstår, så er også landstinget i gang og finder det meget seriøst.

 

Og til allersidst skal jeg blot konstatere at Ole Dorph fra Siumut spurgte om Isikkivit og Suliaq, og det er disse projekter som blev spurgt om, hvilken status de har. I det forrige punkt har man også spurgt om det, og jeg har også kommenteret Isikkivit, jobbanken, den er ikke helt klar endnu, men vi regner med at man i løbet af 2004 vil gennemføre projekter og igangsætte arbejde eller vil begynde at bruge jobbanken. Det er et redskab for arbejdssøgende, som skal være til stor gavn for disse mennesker. Men projektet er ikke helt klart endnu.

 

Hvad angår Suliaq, er under udarbejdelse i direktoratet og det sker til stadighed forbedringer og det er blevet så godt at også statiske materialer og andre oplysninger er blevet bedre i forhold til den statistik vi har i dag.

 

I vores forrige punkt nævnte jeg også, at jeg har tilbudt at hvis dette punkt også overlades til udvalgsbehandling, så vil man også komme ind på disse forhold, hvis landsstyret bliver til et samråd med hvordan jobbanken og Suliaq kan forudses i fremtiden og at Suliaq og det nytteværdige de har, også kan vurderes der.

Tak.

 

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

  

Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg finder det vigtigt at skulle uddybe mine bemærkninger overfor landstingsmedlem Finn Karlsen, Atassut. Jeg har ikke fremsat en forespørgsel, men jeg har fremsat et forslag, og da så besvarelsen jeg ikke fandt tilfredsstillende med hensyn til efteruddannelse, kurser med mere. At de ikke blev redegjort tilbundsgående, så har jeg ikke fundet besvarelsen tilfredsstillende.

 

Men i landsstyrets besvarelse, så er det meget klart, at disse introduktions-, og vejledningscentre, om hvilke indhold de har, og derfor er jeg blevet tilfreds med denne besvarelse. Således også fordi jeg har hørt hvilke initiativer, der er igangsat. Og således essensen i mit forslag er blevet opstartet, og det er jeg tilfreds med og tager imod det.

 

Som bekendt har vi i mange år i 25 år så har der været omkring 2.500 arbejdsløse hvert år, og selvom man forstår at arbejder på sagen, så har tallet ikke været nedadgående. Og har haft svingninger og blevet flere om året. Men udfra de mange som med interesse har fremsagt og med hensyn til de arbejdsløse og med hensyn til de ufaglærte antal, så er der ligesom om man baner vejen for en positiv udvikling.

Tak. 

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Udenfor partiordførerne så er det Jakob Sivertsen, Atassut og efterfølgende er det Finn Karlsen også fra Atassut.

  

Jakob Sivertsen, Atassut.

Det er fordi det er nødvendigt at komme med de uddybende bemærkninger. Det er sagen om beskæftigelse eller arbejdsmarked, så er der en konference i 1998 i Qaqortoq, det er så resultaterne fra denne konference, som er igangsat og der arbejdes om, og det er det forrige punkt også meget indholdsrig. Det er det den indeholder arbejdsmarkedet og i det hele taget, hvordan man kan anvise et arbejde altså på baggrund af konferencen i 1998.

 

I 1998 under efterårssamlingen blev redegørelsen fremlagt til landstinget og først nu er man gået i gang med at færdiggøre lovgivningen på dette område, derfor skal man her ikke forstå, at sagen lige er begyndt her, men der har været en meget omfattende arbejde trods skiftende regeringer eller landsstyre, så er vi ved at fuldføre arbejdet. Og det er så vores håb, at de kommuner, der bliver ramt af arbejdsløshed kan få nytte af det.

Tak.

 

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassut’s ordfører.

Tak.

Det er ikke underligt at jeg som landsstyremedlem og besvarelsen af det nuværende landsstyres besvarelse ikke er ens. Jeg har slet ikke noget imod fra Atassut, at de arbejdsløse skal efteruddannes og være på kursus. Det finder vi meget væsentligt uanset at nogen forstår, at vi skal tro på noget andet, så hvis I ikke er tilfredse med det, ja, enhver kan se forskellen i disse besvarelser.

 

Fordi man dengang lige er påbegyndt arbejdet med at ændre forordningen, så er besvarelsen anderledes end det vi fik i dag. Ja, det er det der er fremlagt har anden tekstformulering, dengang var formuleringen anderledes, idet arbejdet lige var påbegyndt.

 

 

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Sidste taler, jeg skal lige understrege at da flertallet ikke ønsker udvalgsbehandling, således at forslaget går i sin foreliggende form til andenbehandlingen.

Nu er det punkt 43.

 

Forslagsstilleren er Per Berthelsen, Demokraterne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9. mødedag, fredag den 14. november 2003, kl. 14:56

 

 

Dagsordenens punkt 43

  

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at ændre reglerne for udpegning af bestyrelsesmedlemmer til de hjemmestyreejede virksomheder, hvor hjemmestyret er flertalsaktionær, således at de fire største partier får muligheder for at udpege minimum et bestyrelsesmedlem til hver ad de hjemmestyreejede virksomheder.

(Per Berthelsen)

(1. behandling)

  

 

Mødeleder: Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

 

 Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Det er i alt 24 bestyrelsespladserne, bestyrelsespladserne for Royal Greenland A/S, KNI A/S, Tele A/S og Nuka A/S har i perioden fra den 1. januar 1997 til medio 2003 været besat af 70 forskellige bestyrelsesmedlemmer.

 

De i alt 6 formands-, og næstformandsposter i de nævnte selskaber har i samme periode været besat med ikke mindre end 22 forskellige formænd eller næstformænd. Sagt med andre ord udskifter ovennævnte virksomheder i gennemsnit samtlige bestyrelsesmedlemmer herunder formænd og næstformænd ca. hvert 2. år, se bilag 1.

 

Hvis man udvider analysen til at omfatte de øvrige hjemmestyreejede virksomheder vil billedet højst sandsynligt været det samme. Sammenligner man med de store private virksomheder som forefindes i Grønland er der en markant større udskiftning i de hjemmestyreejede virksomheders bestyrelser end i de private virksomheders.

 

Denne forskel er tankevækkende ikke mindst fordi de hyppige udskiftninger i de hjemmestyreejede selskabers bestyrelser alt andet lige må indebære en svækkelse af stabiliteten og kontinuiteten i bestyrelsesarbejdet. Kvaliteten af bestyrelsesarbejdet forringes hvis der næsten konstant er nye bestyrelsesmedlemmer som først skal indføres i virksomhedens problemstillinger inden de for alvor kan gøre sig gældende i bestyrelsesarbejdet.

 

Dermed mindskes værdien af direktionens sparring med bestyrelsen, ligesom bestyrelsen får vanskelligere ved at løfte sin kontrolfunktion i forhold til direktionen. Det falder i øjnene at det væsentlige del af de mange udskiftninger synes at finde sted i forlængelse af ændringer i landsstyrekoalitionens sammensætning.

 

Siumut har igennem sin mange år som regeringsparti støttet sig til skiftende koalitionspartnere og hver gang samarbejdet med et andet parti er blevet afbrudt af sammensætningen af de hjemmestyreejede selskabers bestyrelser efterfølgende er blevet ændret.

 

Dette kan kun tolkes på en måde. I realiteten har koalitionspartierne hver især påpeget sine bestyrelsesrepræsentanter. Og hver gang et parti har måttet forlade landsstyret, er det pågældendes parti repræsentanter blevet udskiftet med repræsentanter for det nye parti som er indenfor i landsstyret. Man synes således at kunne konkludere at landsstyrets udpegning af bestyrelsesmedlemmer i nogen grad har været politisk motiveret eller med andre ord bestemt af de pågældendes personers tilhørsforhold og sympatier. Dette er problematisk af flere grunde, blandt andet fordi det indebære en uhensigtsmæssig begrænsning af finansieringsgrundlaget.

 

Med en befolkningsstørrelse på 57.000 indbyggere er det væsentligt at udnytte de menneskelige ressourcer bedst muligt. Grønland har ganske enkelt ikke råd til at afskære personer som er højt kvalificerede blot fordi de ikke høre blandt det regeringsbærende partiers mest trofaste støtter.

 

Endnu mere problematisk er det selvfølgelig hvis et koalitionsparti udelukkende basere udpegningen på den pågældende persons politiske tilhørsforhold og helt ser bort fra hvor vidt det pågældende bisidder de fornødne erhvervsmæssige kvalifikationer. Dette vil for eksempel kunne forekomme hvis en landsstyrekoalition tildeler bestyrelsesposter som en trøstepræmier til medlemmer, som ikke har opnået valg til landstinget eller som er blevet forbigået i forbindelse med besættelsen af landsstyreposter eller formandsposter i landstinget mest magtfulde udvalg. Resultatet vil i værste fald kunne være ukvalificerede bestyrelser som ikke er i stand til at varetage deres opgave, og derfor sætter virksomheden og de værdier som hjemmestyret har bundet heri på spil.

 

På baggrund af de ovenfor skitserede problemer foreslår Demokraterne at man giver de 4 største partier i landstinget afgang til at udpege medlemmer til bestyrelsen i hver af de hjemmestyreejede selskaber. Svarende til fremgangsmåden ved udpegning af medlemmer til for eksempel KNR’s bestyrelse eller Nunafonden.

 

Det skal understreges at det fortsat er Demokraternes målsætning at de hjemmestyreejede virksomheder skal privatiseres. Privatisering vil være til fordel ikke blot for de pågældende virksomheders drift men for samfundet som helhed. Men indtil en privatisering finder sted, hvilket for flere selskabers vedkommende må forventes en årrække, bør landstinget tage skridt til at sikre hensigtsmæssige rammer for virksomhedernes drift, herunder få udpegelsen af  bestyrelsesmedlemmer.

 

At de nuværende rammer ikke er tilstrækkeligt hensigtsmæssige er allerede dokumenteret. De problemer som udspringer heraf vil for en dels vedkommende løses med nærværende forslag. D

 

Der skal dog ikke herske tvivl om, at den skitserede løsning kun er den næstbedste, der burde til enhver tid siddende landsstyre uden  skelen til partitilhørsforhold udpege de bedst kvalificerede kandidater til de hjemmestyreejede selskabers bestyrelser.

 

Dette bør ske med henblik på sammensætning af professionelle bestyrelser med den erhvervsmæssige erfaring, indsigt og kontaktflade som vil være virksomheden til gavn.

 

Skiftende landsstyrekoalitioner har imidlertid svigtet deres ansvar i denne henseende, og gentagne opfordringer fra landstinget har ikke ændret herved. Det er derfor på tide at søge andre løsninger. Nærværende forslag vil bidrage til at øge kontinuiteten i de hjemmestyreejede selskabers bestyrelser ligesom de vil øge rekrutteringsgrundlaget og dermed udnyttelsen af den kapacitet og de menneskelige ressourcer som landet er i besiddelse af. Det vil give oppositionspartierne samme indflydelser på udpegningen af bestyrelsesmedlemmer som koalitionspartierne. Hvorledes oppositionspartierne vil forvalte dette ansvar, vil så være op til de enkelte parti. Demokraterne ønsker imidlertid at fastholde at målet bør være professionelle, højtkvalificerede bestyrelser og at partiet agter at forvalte sit ansvar i overensstemmelse med denne målsætning, hvis nærværende forslag møder fremme.

 

Med disse bemærkninger overgives forslag til landstinget velvillige behandling, idet der foreslås at forslaget behandles i finansudvalget med høring til erhvervsudvalget.

Tak.

  

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til forslagsstilleren Per Berthelsen, så er der landsstyremedlemmet for selvstyre og justitsområdet samt råstoffer Jørgen Wæver Johansen.

  

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre, Justits samt Råstoffer, Sium ut.

Tak. Som landstingsmedlem Per Berthelsen selv peger på i begrundelsen for sit forslag vil en politisk funderet udpegning af bestyrelsesmedlemmer ikke være den bedste løsning.

 

Landsstyret er enige i, at bestyrelsesmedlemmer i de helt og delvist hjemmestyreejede aktieselskaber samt i andre selskaber bør udpeges på baggrund af deres faglige kvalifikationer og udefra, hvad det som bestyrelsesmedlemmer kan bidrage til selskabets ledelse. Sidstnævnte følger faktisk af aktieselskabsloven. De nuværende retningslinier for udpegning af bestyrelsesemedlemmer foreskriver, at mindst 2/3 af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer skal have relevant erfaring fra erhvervslivet. Mens den sidste 1/3 skal have en særlig indsigt i samspillet mellem et offentligt ejet aktieselskab og en offentlig ejer.

Landsstyreområdet har til hensigt at nedsætte en arbejdsgruppe, som vil få til opgave at udvikle grønlandske anbefalinger for god selskabsledelse. Arbejdet vil bl.a. tage udgangspunkt i Nørby-udvalgets rapport om god selskabsledelse i Danmark. I denne rapport indgår anbefalinger for bestyrelsesudpegninger.

Det dansk-grønlandske fællesudvalg vedrørende erhvervsudvikling har i sine anbefalinger peget på konkrete initiativer i denne retning. Landsstyret finder endvidere, at da ansvaret for forvaltningen af Hjemmestyrets værdier ligger hos Landsstyret, må det også være Landsstyret, der står for udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne. Udpegning af bestyrelsesmedlemmer er en forvaltningsopgave, og henhører ind under den udøvende magt, d.v.s. Landsstyret. Det vil være i strid med magtfordelingslæren såfremt Landstinget eller Landstingets partier skulle udpege bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaberne. Landsstyret skal på denne baggrund anbefale, at forslaget forkastes.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse. Nu kommer vi til partiernes ordførere. Først Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumut’s ordfører.

Tak. Vi ved i Siumut, at der ved udpegning af bestyrelsesmedlemmer til hel eller delvis hjemmestyreejede aktieselskaber og andre virksomheder lægges vægt på de pågældendes kundskaber og evne til at arbejde i selskabets interesse.

Siumut vil gerne fremkomme med følgende bemærkninger til Per Berthelsens forslag. Vi ved i Siumut, at der ved  udpegning af bestyrelsesmedlemmer til hel- eller delvis hjemmestyreejede aktieselskaber og andre virksomheder lægges vægt på de pågældendes kundskaber og evne til at arbejde i selskabets interesse. Derfor er det allerede et krav, at mindst 2/3 af bestyrelsesmedlemmerne har en erhvervsmæssig baggrund og erfaring, ligesom de resterende pladser fordeles til medlemmer med særlig indsigt i samspillet mellem et offentligt ejet aktieselskab og en offentlig ejer.

Vi finder det naturligt, at Landsstyret, som har ansvaret for forvaltningen af Hjemmestyrets værdier også er ansvarlig for udpegning af bestyrelsesmedlemmer.

Vi finder det fra Siumut væsentligt, at der til stadighed arbejdes på en til enhver tid tidssvarende udvikling af det politiske arbejde og arbejdet i de offentligt ejede selskaber på grundlag af de faktiske forhold her i landet, og vi samarbejder gerne i den henseende.

En bred viden som grundlag er afgørende for vores udvikling, og vi er glade for, at Landsstyret arbejder og til stadighed understreger vigtigheden af at bruge handelsmæssige kundskaber som en forudsætning.

I en tid, hvor vort lands udvikling foregår i rivende fart, og hvor vi åbner os mere og mere overfor omverdenen, er det betryggende for os i Siumut, at Landsstyret konstant har for øje at tilpasse og udvikle styringen af vore selskaber.

Vi mærker til vores tilfredshed, at det til sidst tilkomne landsstyreområde har planer om at etablere en arbejdsgruppe, som skal udvikle grønlandske anbefalinger for god selskabsledelse i overensstemmelse med det dansk-grønlandske fællesudvalg for erhvervsudviklingens anbefalinger.Vi skal derfor erklære os enige i Landsstyrets anbefaling.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Jens Napaattooq. Så er det Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Forslagsstilleren hr. Landstingsmedlem Per Berthelsen begrunder sit forslag med, at den hyppige udskiftning af bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber ofte medfører en forringelse af virksomhedens drift, blandt andet på grund af følgende årsager:

svækkelse af stabiliteten og kontinuiteten i bestyrelsens arbejde

politisk udpegelse af bestyrelsesmedlemmer sker ofte efter partitilhørsforhold.

Inuit Ataqatigiit er enige i disse argumenter, som medfører svækkelse i arbejdet.

Landstingsmedlem Per Berthelsen påpeger desuden, at det er utilfredsstillende, at bestyrelsesmedlemmer kun bliver udpeget efter partitilhørsforhold, idet viden og kundskaber om virksomheden ofte sættes til side.

Inuit Ataqatigiit mener, at bestyrelsesposter bør tildeles på basis af viden og kundskaber.

Forslagsstilleren Per Berthelsen foreslår, at de fire største partier skal have adgang til at udpege medlemmer til alle hjemmestyreejede virksomheders bestyrelser.

Forslagsstilleren vurderer først, at det ikke er på sin plads at tildele bestyrelsesposter efter partitilhørsforhold, og derefter forslår han, at de fire største partier skal have adgang til at udpege bestyrelsesmedlemmer. Inuit Ataqatigiit mener ikke, at disse to argumenter hænger sammen.

I sit svarnotat fremlægger Landsstyremedlemmet, at Landsstyreområdet har til hensigt at nedsætte en arbejdsgruppe, som vil få til opdrag at udvikle grønlandske anbefalinger for god selskabsledelse, d.v.s. coperate governance.

Inuit Ataqatigiit vil være med til at vurdere arbejdsgruppens anbefalinger, da vi er sikre på, at bestyrelsesarbejdet i selskaber kan gøres bedre.

Med disse bemærkninger tilslutter vi os Landsstyrets henvisninger og anbefalinger, og anbefaler at forslaget forkastes.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Agathe Fontain. Den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut’s ordfører.

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at ændre reglerne for udpegningen af bestyrelsesmedlemmer til de hjemmestyreejede virksomheder, hvor hjemmestyret er flertaltsaktionær, således at de fire største partier får mulighed for at udpege minimum et bestyrelsesmedlem til hver af de hjemmestyreejede virksomheder, som er fremlagt af Landstingsmedlem Per Berthelsen, vil vi komme med følgende bemærkninger.

Forslagets centrale udgangspunkt er, at de fire største partier får mulighed for at udpege minimum et bestyrelsesmedlem til hver af de hel eller delvis hjemmestyreejede virksomheder.

Atassut er af den opfattelse, at det centrale udgangspunkt i nærværende sag må være, at bedst mulig sikring af ledelse og drift af de hjemmestyreejede selskaber, som jo i princippet er samfundsejet.

Atassut finder det derfor nødvendigt, at man i videst mulig omfang helt må se bort fra politiske tilhørsforhold i forbindelse med udpegelse af bestyrelsesmedlemmer. Det er nødvendig at udpege kompetente personer med erfaring indenfor drift, handel og økonomi. Atassut skal i øvrigt udtale, at vi finder det nødvendigt, at ledelserne i virksomheder får optimal mulighed for at selv at drive virksomhed uden politisk indblanding for at opfylde de politiske målsætninger.

Aktieselskaberne er underlagt aktieselskabslovgivningen, og vi ved derfor, at politikerne uden videre ikke kan blande sig i disse bestemmelser, og det gør Landsstyret i øvrigt opmærksom på i deres svar til forslagsstilleren.

Atassut skal gøre opmærksom på, at Landsstyret har det overordnede ansvar og kompetence til forsvarlig drift af værdierne i Grønlands Hjemmestyres selskaber, og  at Landsstyret ligeledes i henhold til gældende lov er forpligtet til at ansætte administratorer og udpegelse af  nye bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med afholdelse af selskabernes generalforsamlinger.

I Landsstyrets besvarelse til forslagsstilleren fremgår det, at Landsstyret har i sinde at etablere en arbejdsgruppe, som skal arbejde for fremskaffelse af bedst mulige vilkår og redskaber for ledelserne i virksomhederne, samt sikring af bedst mulig bestyrelse af disse. Det ser vi frem til i Atassut med glæde.

Atassut skal udtale sit afslag til forslaget fuldstændig i tråd med forslagsstillerens ønsker. Tak.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Jakob Sivertsen. Så er det Per Skaaning, Demokraterne.

Per Skaaning, Demokraterne’s ordfører.

Det er et spændende forslag Per Berthelsen har fremsat vedrørende udpegning af bestyrelsesmedlemmer i de hjemmestyreejede virksomheder. Ikke mindst er det spændende på grund af den bagvedliggende research.

Hr. Landstingsmedlem Per Berthelsen har påvist, at der er et stort gennemtræk af bestyrelsesmedlemmer i de hjemmestyreejede virksomheder, langt større i forhold til sammenlignelige private virksomheder.

De hyppige, nærmest løbende udskiftninger i bestyrelsen svækker stabiliteten og kontinuiteten i bestyrelsesarbejdet, og dermed også kvaliteten.

Også udskiftningernes sammenhæng med ændringer i landsstyrekoalitionen er interessant, idet der synes at tegne sig et mønster, som indikerer, at partipolitisk observans indgår blandt udvælgelseskriterierne.

Det er en væsentlig debat, som Per Berthelsen har rejst, ikke mindst i disse tider, hvor vi drøfter øget selvstyre er det afgørende, at vi styrker samfundsøkonomien og indretter os på en måde, så vi udnytter samfundets ressourcer, menneskelige såvel som økonomiske optimalt.

De samfundsmidler som vi har investeret i de offentligt ejede selskaber skal give afkast. De skal generere et overskud, som kan bidrage til at finansiere hårdt tiltrængte investeringer i landets fremtid, i børnene, i børnenes skolegang og i deres opvækstvilkår. Et sådan et overskud forudsætter imidlertid, at selskaberne drives professionelt af velkvalificerede bestyrelser og direktioner.

På denne baggrund skuffer Landsstyrets svarnotat. Landsstyret forholder sig ikke til de problemer, som er konsekvensen af de hyppige udskiftninger i de hjemmestyreejede selskabers bestyrelser. Landsstyret forholder sig ikke til påvisningen af, at politisk tilhørsforhold tilsyneladende indgår som udvælgelseskriterium ved sammensætningen af bestyrelserne.

Landsstyret forholder sig ikke til, hvorvidt kvalificerede kandidater udelukkes fra bestyrelserne, hvis ikke de har de rette partitilhørsforhold. Landsstyret forholder sig ikke til, hvorvidt de bestyrelsesmedlemmer, som udpeges er de bedst kvalificerede. Kan det tænkes at være fordi vil alle sammen i virkeligheden godt kender svaret.

Landsstyret oplyser i sit svarnotat, at det har til hensigt at nedsætte en arbejdsgruppe, som vil få til opgave at udvikle anbefalinger for god selskabsledelse. Dette er positivt, også fordi det rummer en erkendelse af, at noget kunne gøres bedre.

Landsstyret oplyser, at arbejdet blandt andet vil tage udgangspunkt i Nørbyudvalgets rapport og corporate governance i Danmark, og at der i denne rapport indgår anbefalinger for bestyrelsesudpegninger. Demokraterne skal hertil bemærke, at Nørby-udvalget, som i sin tid blev nedsat af den danske erhvervsminister offentliggjorde sin rapport i slutningen af november 2001. Landsstyret har således nu haft godt 2 år til at studere Nørby-udvalgets anbefalinger vedrørende bestyrelsesudpegninger. De går kort og klart ud på følgende:

Det er væsentligt, at bestyrelsen er sammensat således, at den på en effektiv og fremadrettet måde er i stand til at varetage sin ledelsesmæssige, herunder strategiske opgaver i selskabet og samtidig være en konstruktiv og velkvalificeret sparringspartner for direktionen.

Det er ligeledes væsentligt, at bestyrelsen altid handler uafhængigt af særinteresser. Det anbefales, at de indstillede bestyrelseskandidater har den fornødne viden og professionelle erfaring i forhold til selskabernes behov, herunder den nødvendige internationale baggrund og erfaring, hvis dette er relevant.

Der bør ved indstillingen sikres en bestyrelsessammensætning, der tilsammen giver de kompetencer i bestyrelsen, som er nødvendige for, at bestyrelsen kan løse sine opgaver på bedst mulig måde.

Ligesom Landsstyreområdet næppe har haft behov for 2 år til at analysere den anbefaling, er der næppe heller brug for yderligere udvalgsrapporter for at indse, at vi har behov for professionelle, velkvalificerede bestyrelser. Anbefalingerne har vi, ikke blot for Nørby-udvalget, men også for det dansk-grønlandske fællesudvalg vedrørende erhvervsudvikling og for flere andre.

Det, det er behov for nu som før er, at Landsstyret lever op til sit ansvar og udpeger bestyrelsesmedlemmer, som har den uddannelsesmæssige baggrund og den erhvervsmæssige erfaring, indsigt og kontaktflade som vil være virksomheden til gavn.

Der er derfor også behov for, at Landsstyret hurtigst muligt tager initiativ til at ændre sine nuværende retningslinier for udpegning af bestyrelsesmedlemmer. De nuværende retningslinier foreskriver, at kun 2/3 af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer skal have relevant erfaring fra erhvervslivet. Den sidste 1/3 skal have særlig indsigt i samspillet mellem et offentligt aktieselskab og en offentlig ejer.

Lad os i første omgang dvæle lidt i den sidste trediedel. Hvad kan være formålet med, at den sidste trediedel ikke behøver at have relevant erfaring fra erhvervslivet, men skal have særlig indsigt i samspillet mellem et offentligt aktieselskab og en offentlig ejer.

Egentlig er det jo Landsstyret, som burde besvare dette spørgsmål, men lad os forsøge os med et kvalificeret gæt. Formålet er formentlig, at de pågældende bestyrelsesmedlemmer skal kunne holde bestyrelsen orienteret om de politiske forventninger til selskabets varetagelse af samfundsmæssige hensyn.

Nu må man bare ikke glemme, at de hjemmestyreejede aktieselskaber som udgangspunkt har til formål at drive virksomheden på forretningsmæssige vilkår. De har til formål at tjene penge. Det er derfor vi har valgt at drive den pågældende virksomhed i aktieselskabsform, og ikke som nettostyret virksomhed. Pligten til at tilgodese nærmere bestemte samfundsinteresser kan dog være indarbejdet i selskabets vedtægter eller i stiftelsesloven. Men selv i sådan tilfælde har Hjemmestyret imidlertid næppe behov for at placere politikere i selskabets bestyrelse. Landsstyremedlemmer for det pågældende ressortområde vil jo til enhver tid gå i dialog med selskabet og give udtryk for Landsstyrets forventninger.

I praksis er det næppe en fordel for det grønlandske samfund at have politikere i selskabsbestyrelserne, snarere tværtimod. Man må i den forbindelse forstå de særlige vilkår, som gør sig gældende for langt de fleste hjemmestyreejede selskaber. Selskaberne er ikke børsnoterede, og har derfor ikke en aktiekurs, som påvirkes af, hvorledes selskaberne drives. De fleste opererer på et marked med stærk begrænset konkurrence, og heller ikke hensynet til at fastholde og udbygge kundegrundlaget tvinger således disse selskaber til at optimere deres drift.

Ineffektivitet, fejldisponeringer kan true selskabets økonomi, men dette tvinger ikke nødvendigvis selskabet til at nedbringe produktionsomkostningerne. Selskabet har nemlig et alternativ. Selskabet kan overtale sine ejere, Hjemmestyret, til at komme selskabet til undsætning, enten med indskud, tilskud eller gunstige vilkår. Det er her de politiske bestyrelsesmedlemmer kommer ind i billedet. De har kontakterne og kan gøre deres indflydelse gældende til fordel for selskabet. Ja, men på en usund måde, og som fastholder selskabets ineffektivitet og manglende konkurrencedygtighed til skade for såvel samfundet som selskabets kunder.

Tilbage står så Landsstyrets krav til de resterende 2/3 af bestyrelsen. De skal have …jeg fortsætter hvor jeg slap. Tilbage står så Landsstyrets krav til de resterende 2/3 af bestyrelsen. De skal have relevant erfaring for erhvervslivet. Umiddelbart lyder det jo meget godt, men spørgsmålet er, hvad dette nærmere dækker over. Er det f.eks. tilstrækkeligt, at vedkommende tidligere har været placeret i bestyrelsen for et hjemmestyreejet selskab. Eller en person uden relevant uddannelsesmæssig baggrund med tvivlsom indsigt, men med den rigtige partibog kunne indsættes i bestyrelsen med henvisning til vedkommendes tidligere erfaringer med bestyrelsesarbejde.

Det vakte opsigt, da den konkursramte Puisidirektør efterfølgende fik ansættelse som kommunaldirektør i en af landets kommuner. Særligt kommunens begrundelse for sit valg af den nu sagsøgte direktør gav anledning til en lige dele munterhed og hovedrysten. Man valgte ham p.g.a. hans store erhvervserfaring.

Som sagt, der er behov for, at Landsstyret skærper kravene til bestyrelsesmedlemmernes forudsætning. Det er beklageligt, at Landsstyret ikke straks anerkender dette behov og tager de fornødne skridt. Demokraterne må på denne baggrund tilslutte sig, at Landstingsmedlem Per Berthelsens veldokumenterede forslag og indstille, at det forinden andenbehandlingen henvises til et relevant udvalg.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Per Skaaning, og jeg skal først erindre om, at man ikke direkte skal påpege enkeltpersoner her i talerstolen. Den næste er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Tak. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre reglerne for udpegningen af bestyrelsesmedlemmer til de hjemmestyreejede virksomheder, hvor Hjemmestyret er flertalsaktionær, således at de fire største partier får mulighed for at udpege minimum et bestyrelsesmedlem til hver af de hjemmestyreejede virksomheder.

Jeg har på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

Jeg kan udmærket godt forstå landstingsmedlem Per Berthelsens forslag, og jeg kan i øvrigt udmærket godt forstå intentionen med forslaget. Det lyser helt klart, at Demokraterne ønsker at være repræsenteret i de hjemmestyreejede virksomheders bestyrelser.

Jeg er fuldstændig enig med forslagsstilleren, når han siger, at udskiftninger i de hjemmestyreejede virksomheders bestyrelser i takt med ændringer i landsstyrekoalisionerne alt andet lige indebærer en svækkelse af stabiliteten og kontinuiteten i bestyrelsesarbejdet. Det bedste udgangspunkt for god bestyrelsesarbejde vil naturligvis være, som forslagsstilleren også selv siger, hvis man i forbindelse med udpegelse af bestyrelsesmedlemmer ser helt bort fra politiske tilhørsforhold, og i stedet udpeger bestyrelsesmedlemmer på baggrund af deres fornødne erhvervsmæssige kvalifikationer på vegne af hele Landstinget, og uden at de absolut kun skal være repræsentanter for de fire største partier. På denne måde vil man respektere mindretallets stemmer, ligesom det jo bliver lovet når der bliver afholdt formandsvalg i Landstinget.

Med disse bemærkninger indstiller jeg sagen til andenbehandling til foråret sammen med Landsstyrets til den tid fremsatte forslag.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen. Og den næste er forslagsstilleren Per Berthelsen.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Jeg vil gerne takke for Landsstyrets besvarelse og partiernes og Kandidatforbundets indlæg. Med hensyn til tolke, så skal jeg lige meddele, at jeg først lige vil kommentere partiernes ordførerindlæg kort og så køre i henhold til det oplæg jeg har givet.

Med hensyn til Siumuts udmelding, nemlig det er helt det samme som Landsstyrets udmelding, og derfor er det meget vanskeligt at kommentere det yderligere. Men det er oplagt at udtale til dem, at Siumut Landsstyreformanden i sin åbningstale bl.a. i stort omfang efterlyste samarbejde og sammenhold. Men fra Demokraterne skal vi allerede udtale, at vi til stadighed mener, at samarbejde bør foregå på den anden side og ikke bør være ensidigt samarbejde. At man også i samarbejdet også kan have kompromis, det er også samarbejdet minimum må gå, og derfor med hensyn til Siumuts udmelding, så er Siumut beklageligvis et af de kendingsmærker, som de bl.a. har, at de laver en ubegrænset blokpolitik, som ligner et flertalsdiktatur, fordi det er ikke sådan, at love, retningslinier m.v., at når de siger sådan noget, så skal det bare være sådan.

I forbindelse med, der kan først ske en samfundsudvikling, når man bl.a. tager udgangspunkt i erfaringer og de dårlige erfaringer og skaber nogen nyfornyelser. Og derfor vil jeg blot udtale, at det er i orden, at det er sådan, og jeg har heller ikke regnet med, at mit forslag fra Siumut vil nyde støtte. Men jeg erindrer blot over, at udmeldingen og udtalelserne ikke bliver brugt for sjov, idet når vi ser en lys fremtid, så vil det nok være, at når man går opad, så er det dem man møder, som man også vil møde når man også er på vej nedad.

Og med hensyn til Inuit Ataqatigiit, så beklager jeg mig over, at man ikke nøje har undersøgt forslaget og den blev fordrejet af, som om at forslagsstilleren modsiger sig selv. Det er overhovedet ikke tilfældet. På vegne af Demokraterne som forslagsstiller, det er, at Demokraterne ønsker, at der sker en udpegning ud fra kvalifikationer og viden, og tager overhovedet ikke hensyn til partitilhørsforhold. Og vores udmelding er, at forslaget er et af de næstbedste, for det største i vores ønske er, at forskellige bestyrelser kører uden partitilhørsforhold, d.v.s. i henhold til den magt der er, og det er den første og vigtigste som vi har efterlyst. Men vi sagde bare i henhold til det vi opnår, så kan man eventuelt have et mere hæderligt samarbejde og besætte bestyrelsesposterne, så vil det være et godt skridt fremad, som vil tage et bredt udgangspunkt.

Med hensyn til Inuit Ataqatigiit er det også glædeligt, at man erkender, nemlig at der er behov for at forbedre bestyrelsesarbejdet. Det er jeg glad for at konstatere.

Med hensyn til Atassut, så har jeg ikke forstået afslutningen, fordi det er meget vanskeligt at se om jeg får støtte i mit forslag, eller man modsiger mit forslag. Og derfor om man støtter Landsstyret. Det er det som er meget, meget vanskeligt at finde ud af, fordi jeg finder det vigtigt, at det er .. jeg har konstateret, at man modsiger mit forslag, og derfor finder jeg det lidt vanskeligt, også fordi man fra Atassut plejer at sætte spørgsmålstegn ved Landsstyrets troværdighed, men at man støtter fuldt ud Landsstyrets initiativer på sådan en måde, så vil jeg overhovedet ikke kommentere Atassuts ordfører.

Med hensyn til Demokraternes ordførerindlæg. Det er ikke sådan, at det er fordi vi er i samme parti, at jeg er glad for dem. Jeg er heller ikke med i udformningen af besvarelsen, heller ikke ordlyden. Jeg er glad for, at man har vurderet forslaget indholdsrigt og aktivt, og den blev besvaret som sådan. Idet ordføreren Per Skaaning … med hensyn til, at man kan skabe et bredt bestyrelsesformand, og at de støtter mig, og det gør, at jeg også vil sige tak til dem, fordi den beriger mig den besvarelse.

Med hensyn til Anthon Frederiksen. Selvom der blev fremsat noget, der kan være lidt surt, idet Demokraterne kun vil have bestyrelsesposter. Jeg mener ikke det er det vi var ude efter, fordi vi må i dag udtale, at et af bestyrelsesposterne, så er der Kandidatforbundet, som stadigvæk har nogen bestyrelsesmedlemmer, som kun har et Landstingsmedlem, hvor Demokraterne har 5 medlemmer, som stadig ikke har fået bestyrelsesposter. Med hensyn til det der plejer at ske i samfundet, det harmonerer ikke med det, der plejer at være sket, så er vores forretningsorden eller arbejdsform alt for stift. Jeg mener, at vi må arbejde for at opnå, at hvis vi skal have nogen bestyrelser som er politisk udpeget, så må det ske i henhold til valget og denne være afbildet af samfundets politiske udmelding. Og det er så det, der er næsten det samme med hensyn til mit forslag. Men vi skal fortsætte, og vi skal have debat omkring KNR-bestyrelsen. Men jeg vil sige tak til Anthon Frederiksens udmelding, som lyder forstående, selvom der kom lidt noget surt ind i det. Jeg mener det er hensigtsmæssigt, og selvom jeg fik en lille påpegning.

Jeg har lagt mærke til, at Landsstyret er enig i, da jeg sagde, at bestyrelsesmedlemmer i et helt eller delvist hjemmestyreejede aktieselskaber bør udpeges på baggrund af deres faglige kvalifikationer. Det glæder mig oprigtigt at høre. Spørgsmålet er så blot, hvorfor de bestyrelsesudpegninger som skiftende landsstyrekoalitioner gennem tiden har foretaget ikke har afspejlet denne opfattelse.

Den folkekære historiker Erik Kjærsgaard har engang sagt, at stillinger bør besættes ved lodtrækning, så de gode også får en chance. Når jeg bringer dette finurlige citat erindring, er det ikke for at antyde, at der ikke findes dygtige folk i de hjemmestyreejede aktieselskabers bestyrelser, for det gør der jo trods alt. Det mønster, som kendetegner de hyppige udskiftninger i disse bestyrelser synes imidlertid at indikere, at politisk tilhørsforhold øver en ikke ubetydelig indflydelse på sammensætningen af bestyrelserne. Desværre har Landsstyret ikke i sit svarnotat forholdt sig hertil. Ej heller har Landsstyret forhold sig til den svækkelse af bestyrelserne som de hyppige udskiftninger medfører.

Erfaringerne med de hjemmestyreejede aktieselskaber kunne ellers have givet Landsstyret rig lejlighed til at forholde sig til netop til disse forhold. Hvor mange skandaler skal der til, før Landsstyret indser, at vi ikke har råd til at udelukke velkvalificerede personer fra bestyrelserne, blot fordi de ikke hører med i koalitionspartiernes kreds.

Selvom jeg ikke er færdig med mit indlæg, men da formanden rejser sig, så håber jeg på at jeg kan fortsætte dem i andet tid.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut’s ordfører.

Tak. Det er altså vores afslutning, der er en lille fejl. Grundlæggende er vi ikke enige i forslaget fra Atassut. Sådan skulle det lyde.

Man må jo respektere, hvad partierne har af holdninger. Vi bliver forundret i forbindelse med ordførerindlæg. Det Demokraternes formand drejer emnet mod et mistillid over for Landsstyret, idet vi snakker om den pågældende overskrift, og derfor disse kursændringer skulle ikke være, men ikke fokusere for meget i disse kursændringer. Ja, der findes jo en lov om aktieselskabslov. Ja, vi har også aktieselskabslovgivningen. Ja, hvis vi blander tingene sammen, så vil vi komme til at forvalte på en uheldig måde. Det vil vi ikke tage nærmere op her fra Atassut.

Disse selskaber har pligt i henhold til de krav der er stillet fra samfundet, at skulle kunne udpege deres egne bestyrelser.

Og i forbindelse med vores vurdering har vi fundet det væsentlig, at denne myndighed ikke, at vi ikke skal blande os i denne myndighed her fra Landstinget.

Også fordi Landsstyret har sagt at de vil nedsætte et udvalg.

Ja, så vil vi efterfølgende vurdere om sådan en nedsættelse af et udvalg - om vi kan samles om det. Det er grunden til vores nuværende holdning.

Ja, hvis vi vedtage sådan en holdning så er der ingen vej tilbage.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer, Siumut. Tak.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer,   Siumut.

M.h.t. de forskellige partiordførere vil jeg gerne sige takke på vegne af Landsstyret.

Jeg konstaterer at Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut i dette spørgsmål går inde for Landsstyrets indstilling og det siger vi tak for.

Idet vi der ved har forstået at forslaget i sin nuværende form går videre til 2. behandling.

Jeg vil gerne lige kommentere de forskellige ordførere – selvom de har meget forskellige holdninger.

Jeg konstaterer samtlige partier ønsker at man skal have kvalifikationerne i orden. At uddannelse m.m. skal danne grundlag blevet udpeget til en bestyrelses post.

Jeg lagde også mærke til at samtlige partier, at den arbejdsgruppe som Landsstyremedlemmet vil nedsætte at de støtter tanken om det.

Jeg konstatere også at flere partier, hvilke ansvarsområder, at de vil bibeholde denne form for en ordning.

Og jeg konstaterer at Atassuts ordfører Jakob Sivertsen har sagt det klarest.

Jeg vil godt lige citere ham; alt hvad der ejes af Hjemmestyret flere penge og ansvar herfor ligger hos Landsstyret.

Og at Landsstyret ligeledes i henhold til gældende lov er forpligtet til at ansætte administratorer og udpegelse bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med afholdelse af selskabets generalforsamlinger, indeholdende til gældende lov.

Det er meget klart budskab om vores samfundsstruktur.

Det kan ikke forklares nærmere, det er bare sådan.

Vi vil selvfølgelig m.h.t. Demokraternes fremlæggelse - det har vi også lagt mærke til.

Men konstaterer samtidig at de fokusere mere på det der er foregået i det forrige Landsstyrets udpegningsmetoder.

Vi lagde også mærke til at vi har haft 2 år til at tage stilling til ny bud til udvalgets betænkning.

Man Landsstyreområdet blev først dannet den 3. november.

Og det forrige Landsstyre, ja de har måske ønsket på baggrund af disse ønsker at udpegningen sker, men det er først de nuværende Landsstyresammensætning som har startet sådan en realistisk sag.

Vi skal selv bestemme over hvordan vi vil bruge tiden her i Landstinget. Vi ser det fra Landsstyrets side at det vil være mest hensigtsmæssigt at snakke om fremtiden, og hvilke målsætninger vi har.

Og vi har i vores besvarelse redegjort nærmere herfor.

Jeg mener at det vi mest skal ligge mærke til det er at samtlige initiativer har til formål, at vi skaber grundlag for det videre arbejde.

Og i forbindelse med vores arbejde at fremskaffe disse grundlag så skal vi også tage erfaringerne med fra tidligere tider.

Det der er lykkedes og det der er mislykket, det skal tages med i vurderingen.

Vi skal i forbindelse med vurderingen, tage hensyn til udenlandske erfaringer og initiativer.

Jeg mener i forbindelse med vores forståelse af demokratiet og fordelingen af ansvarsområderne – det vi bruger i dag – nemlig at Landstinget er en lovgivende forsamling, at vi også har retsvæsenet, Landsstyret mener med at denne ordning skal vi fastholde.

Det sagde forslagsstilleren også selv.

Det er med hensyn til udpegning af bestyrelsesmedlemmer.

Uanset hvilke sammensætning Landsstyret har, det er ved at man fremkommer med et budskab der lyder at, hvilke kompetencer man har til rådighed.

Vi er også bekendt med at dette område også kan varetages på forsvarlig måde her i landet.

Som sagt så er det nye Landsstyret som blev dannet den 15. september finder det vigtigt at selskaberne skal der fokuseres mere på og at deres stilling forbedres og styrkes.

Derfor m.h.t. til midlerne bestyrelsessekretariat har Landsstyret i forbindelse med forslag til finansloven for 2004 et indlæg heri.

I forbindelse med overflytning af det område til et nyt Landsstyreområde så har Landsstyret opnået en bedre overvågning.

Derfor vil jeg gerne takke for Partierne, for deres støtte til Landsstyret, deres indstilling og blot sige til forslagsstilleren at de andre Partier ikke er enige i forslaget.

Det er ikke således at de ikke er selvtænkende eller som ikke har gennemført forslaget men det er på baggrund af deres holdninger, de har sagt på denne måde.

M.h.t. partiernes sammensætning og deres medlemmer - så er der 25 medlemmer

de forskellige Partier som har sådan en udmelding, det skal man også lægge mærke til.

Tak.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Jens Napaattooq, Siumut

Og efterfølgende Per Berthelsen, Demokraterne.

Jens Napaattooq, Siumut’s ordfører.

Forslagsstilleren kom bl.a. ind på at Landsstyreformandens åbningstale omkring samarbejde og sammenhold.

I sit indlæg - at der bør være kompromis her, som man ellers prøvet på at opnå.

Så var han meget skuffet og ud fra skuffelsen kommer med nogle udtalelser der modsiger disse. Også selv om det er meget vanskelligt at acceptere så vil jeg blot udtale, at Siumut

i sammenhold gennemfører samarbejdet.

Og du sagde i dit indlæg at du overhovedet ikke regner med at Siumut ikke vil acceptere den. Og det er lige som du allerede har erkendt og sagt, at forslaget allerede ikke er et godt forslag - når man allerede regner med at den vil blive forkastet.

M.h.t. at det er godt og gavnlige for samfundet det er det arbejde for i Siumut, og dem ved du godt. Også fordi når der skal være samarbejde så plejer vi at have samarbejde på dem.

Og med hensyn til et samarbejde i fremtiden, så skal der ikke herskes tvivl om at vi også kan indgå samarbejdskompromis.

Derfor er det forunderligt at Inuit Ataqatigiit samtidig med siger, at man ikke har læst forslaget og prøver på at ligesom skabe ballade i Landsstyrekoalitionen.

Det viser blot at oppositionen ikke er samlet.

Og det blev nævnt at man har fremsat mistillid og at man så ikke deltager fra Atassut – det er det udsagn, det er blot forunderligt.

Her blev det blot påvist at, det som Landsstyreformanden har sagt om samarbejde sammenhold ikke er blevet hørt fra oppositionens side.

Og derfor med hensyn til det der blev fremdraget forskellige ord, her i Landstingssalen af 31 medlemmer og så er det som om man vil fastholde 25 Landstingsmedlemmers stillingstagen.

Derfor er det meget forunderligt at Demokraternes ordfører eller indlæg ikke end, er blevet udarbejdet sammen med deres leder.

Og jeg vil blot sige at vi endnu engang skal sige, at man ikke skal påpege enkeltpersoner fra denne og om at enkelte personer er blevet ansat som direktører eller lignende alt disse blev startet.

Jeg beklager det der er sket.

At det ikke blot skal være nogle floskler, disse sætninger.

Så kommer vi med denne udmelding.

Og derfor med hensyn til Demokraternes og Forslagsstilleren så vil jeg endnu engang blot opfordre til at man her stiller hen imod. At selv om vi i princippet har givet afslag for forslaget.

Men det er Landsstyrets indstilling at man laver en ny vurdering – og den støtter vi.

Og at man betegner forholdende som om det altid har været sådan og at det altid vil være sådan, det er sådanne udsagn på dit eget ansvar.

M.h.t. ejerskab af Hjemmestyre ejede selskaber, at de skal have så vidt muligt bedst drift.

Det er den vi var ude efter. Og det er det forslag som du selv betegner som det næstbedste forslag.

Vi sagde at vi følger med i udviklingen og vi ser at vi kommer mere og mere ind i omverdenen og i den forbindelse så skal der ikke herskes tvivl om at vi hele tiden tilpasser os.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Jeg tager lige den sidste først.

Kære, hr. Jens Napaattooq, hvis vi ikke forsvarer vores forslag i henhold til de muligheder vi har, hvorfor skal vi så fremsætte nogle forslag.

Og det er så det udgangspunkt at jeg har en mulighed at kunne gøre.

Og mange tak for den mulighed jeg fik fra Formanden.

Ja, det vil være meget forunderligt hvis man kan tænke sådan som politikker, at man vurderer og forsvarer, som noget man er blevet skuffet og lignende.

Det er overhovedet ikke sådan tilfældet.

Jeg overgiver mig ikke sådan, og dengang da jeg var den eneste her og nu er vi 5 og derfor har jeg gode kræfter til – m.h.t. mit forslag fordi der også vil være nogle som vil have forståelse for det.

Fordi jeg udnytter den mulighed der findes.

Og jeg vil ikke komme ind på at om Inuit Ataqatigiit blev der ikke engang sagt at de ikke kan læse. Det viser bare at de har misforstået noget, fordi Demokraterne sagde klart det og det.

Og derfor at man laver nogle zigzag kurs i denne forbindelse, jeg mener ikke der er grund til at kommentere det.

Men afslutningsvis så vil jeg gerne fortsætte det jeg har forberedt mig

Da den romerske kejser Calicula sin hest til konsul - var det romerske riges kurs lagt på vejen mod opløsning og forfald.

Endnu har Landsstyret ikke udpeget heste til bestyrelserne men med hånden på hjertet, er forvaltnings rettens krav om udpegning af den bedst kvalificerede altid blevet fulgt.

Inderst inde må vi nok alle sammen erkende at alle kender svaret.

Vi skylder Grønland at pleje Hjemmestyrets investeringer på ansvarlig vis.

Bruges bestyrelsesposterne som belønning eller som en trøstepræmie til politiske allierede, kan det koste samfundet dyrt.

Bestyrelserne må besættes af de bedst egnede, så simpelt er det.

Så er spørgsmålet blot, hvordan vil vi sikre at disse enhver tid siddende Landsstyret efterlever dette krav.

Jeg er glad for at have bidraget til debatten herom. Og jeg er sikker på at det vi har sagt – så er der flere som vi har sagt der ikke er blevet løst tilfredsstillende.

Skal vi nå det vi har sat for Grønland har vi ikke råd til at fortsætte fortidens synder.

Tak.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Nu er det Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer, Siumut.

Tak.

Først finder jeg det ikke forunderligt på hvilke som helst måde, at Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne vil forsvare sine forslag. Ja, selvfølgelig.

Men man må også regne med at et flertal uanset man betegner sit forslag som det bedst mulige så at flertallet kan tage en anderledes stillingtagen, det må vi også respektere.

Derfor sagde jeg i mit indlæg her og præciserede jeg – og dem vil jeg gerne gentage.

At selvfølgelig m.h.t. de argumentationer der er givet, det har vi forståelse for fra Landsstyret, men at man så drejer hen imod nedgørelse det er vi uenig med.

Og i Landsstyret er der ikke noget Landsstyremedlemmer der hedder Calikula, der er heller ikke nogen heste.

Og du skal ikke være bange for at vi skal tage så en uovervejet beslutning.

Du skal regne med at vi skal arbejde for over…

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Ja så er det forslagsstilleren Per Berthelsen, Demokraterne.

På 2 min da det er for tredje gang.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

At den nye Landsstyremedlem, jeg havde ellers regnet med også fordi han var så klog at han ville besvare mine spørgsmål, og ikke blot sige noget om misforståelser og noget der kan være nedgørende - for de der 2 spørgsmål der stadig ikke er blevet besvaret.

Så regner jeg med at du lige vil læse det jeg har skrevet og få det vurderet, at flertal uanset at deres beslutninger træder i kraft.

Det er vist mig der har det største kendskab fordi jeg har været alene om at fremsætte nogle forslag.

Og derfor vil jeg blot sige at jeg kan forsvare mit forslag i henhold til de muligheder der er.

Men der skal ikke herskes tvivl om at flertallets beslutninger dem vil jeg også leve med i fuld respekt.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer, Siumut.

Ja, tak at det blev præciseret at også forslagsstilleren vil respektere et absolut flertals afslag for forslaget, men går ind for Landsstyrets indstilling.

Der er flere spørgsmål, der er også flere af Demokraternes spørgsmål jeg ikke har besvaret, ja, det er korrekt.

Jeg vil heller ikke besvare dem, fordi jeg her ikke vil herfra komme med en redegørelse og heller ikke spilde min tid til. at det daværende Landsstyret med hensyn til. mange forskellige koalitioner og hvad de har taget af beslutninger om i fællesskab, jeg mener ikke at der er grund til at spilde tid på det.

Men på den anden side bør vores dagsorden være, hvordan kan vi tilrettelægge fremtiden bedst muligt.

Og det er det som vi har taget udgangspunkt i vores svarnotat fra Landsstyret og redegjort. Det vil vi arbejde for.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Forslagsstilleren forstår at Inuit Ataqatigiit ikke har forstået forslaget.

Men det er nok os der har den største forståelse for forslaget.

I dit forslag sagde du at de største partier skal kunne udpege bestyrelsesmedlemmer, det er fordi udpegningen efter parti bogen ikke er god nok.

Men der findes også nogle bedre, og derfor vil vi arbejde for et bedre forslag.

Og det er derfor vi vil arbejde videre med Landsstyret om det.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Nu er det Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, Demokraterne’s ordfører.

Det er sådan set bare på at få debatten tilbage til der hvor den hører hjemme.

Det kunne klæde Landsstyremedlemmer og svare på de spørgsmål der bliver stillet fra dine arbejdsgivere, det kan godt være at du er Landsstyremedlem - men du er arbejdstager.

Når der fra Landstinget bliver stillet dig spørgsmål, så har du at svare på dem.

Det andet det er i den grad arrogance og det klæder dig ikke.

Debatten har desværre gået gang på, om man har forstået eller ikke forstået.

Hvis nu vi bragte debatten tilbage på de spørgsmål der er stillet, så komme tilbage i debatten – tilbage i rette spor i stedet for at det ligner en slog se kamp hvor i ligner nogle hunde der forsvarer deres kødben.

Det klæder ikke en Landstingssal.

Tak.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Justitområdet samt Råstoffer, Siumut.

Jeg mener at Palle Christiansen, Demokraternes Landstingsmedlem

Jeg mener også jeg har besvaret Demokraterne, det kan være at tolkningen har været langsommelig, det er ikke blevet nævnt, at der er flere spørgsmål.

Dem har jeg ikke besvaret.

Med hensyn til de tidlige Landsstyremedlemmer som har tilknytning til koalitionen, det tidlige.

Og de nuværende Landsstyret ønsker, at man laver bedst muligt fremtidsløsninger.

Og det er den tid der, vi har til rådighed at de gerne vil bruge det.

Det er det hele.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og dermed er Punkt 43 færdigbehandlet.

Og at den uden at gå til udvalgsbehandling overgår til 2. behandling.

Og nu er vi så nået til punkt 46.

9. mødedag, fredag den 14. november 2003, kl. 16:10

Dagsordenens punkt 46

Forslag til Landstingets beslutning om, Landsstyret pålægges at ændre landstingsforordning § 10 stk. 2 i nr. 17 af 6. november 1997 vedrørende radio- og fjernsynsvirksomhed, således at indstilling af medlemmer til KNR’s bestyrelse sker umiddelbart efter afholdelse af et landstingsvalg. På denne måde kommer KNR’s bestyrelse til at afspejle Landstingets sammensætning.

(Per Berthelsen)

(1. behandling)

Mødeleder: Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Som landstingsforordning er formuleret i dag, bliver der indstillet medlemmer til KNR’s bestyrelse hvert 4. år, med start fra 1997.

Det har den kedelige demokratiske ulempe at KNR’s bestyrelse ikke afspejler Landstingets sammensætning. Idet valg til Landstinget og indstilling af medlemmerne til KNR’s bestyrelse ikke sker på samme tid.

Derfor foreslår jeg at landstingsforordning § 10 stk. 2 i nr. 17 af 6. november 1997 vedr. radio- og fjernsynsvirksomhed bliver ændret således at indstilling af medlemmer til KNR’s bestyrelse sker umiddelbart efter afholdelse af et Landstinget.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er det Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit, der kommer med en besvarelse.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Den samlede landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed fra 1990 og herunder også den omtalte ændring af 1997, er netop under bearbejdning i Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Et nyt forordningsforslag er som nævnt i Landsstyreformandens åbningstale allerede anmeldt til behandling i Landstinget på FM04, forårssamling 04, undskyld.

Det af forslagsstiller fremsatte forslag vil nu som de øvrige forslag til ændringer af forordning blive belyst og drøftet med repræsentanter for landets radio- og TV-stationer.

Et nyt samlet forordningsforslag sendes derefter i offentligt høring og forelægges Landstinget efter endeligt til retning.

Da de forskellige forhold i denne forordning blandt andet også skal tilpasses i forhold til hinanden er det imidlertid Landsstyrets holdning, at hele det gennemreviderede forslag til landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed bør - debatteres som på forårssamlingen forårsmødet 04.

Landsstyret skal med disse bemærkninger at forslags ikke vedtages.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så går vi over til Partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

Først Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumut’s ordfører.

Vi har følgende bemærkninger om forslaget til om at ændre landstingsforordning nr. 3 af 17. maj 1990 stk. 2 – fra Siumut.

Da Landsstyret har bebudet at fremkomme med et nyt forslag til en landstingsforordning vedr. radio- og fjernsynsvirksomhed på forårssamlingen 2002, vil vi foreslå at dette forslag inddrager de kommende drøftelser og høringer.

Med disse bemærkninger vil vi ger udtale at der beslutnings forslaget allerede behandles i vores Landsstyret.

Så indstiller vi at forslaget forkastet.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Kiista Lynge Høegh, Inuit Ataqatigiit.

Kiista Lynge Høegh, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Forslagsstilleren Per Berthelsen, Demokraterne har følgende bemærkninger til Inuit Ataqatigiit.

Det nærværende forretningsforslag så har Landsstyreformanden at man vil anmelde et nyt forslag til behandling i Landstingets forårssamling 2004.

Og derfor finder Inuit Ataqatigiit det hensigtsmæssigt at hele ændrings forslaget efter at have været til høring til relevante parter at det bliver fremsat over for Landsstyret.

Jeg skal præcisere at man ikke kan befordre Landsstyret om at lave nogle ændringer i et ændringsforslag, men at Landsstyret selv kan fremkomme med et ændringsforslag.

Og så bliver det Landstinget der skal afgøre ændringen.

Inuit Ataqatigiit har den planlagte fremlæggelse af det nye ændringsforslag til forårssamlingen 2004 til efterretning, og med fortrøstning samarbejde om dette.

Og vi vil med dette at vi støtter Landsstyret afslag til forslagsstilleren.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut’s ordfører.

Tak.

forslagsstiller ens centrale argument i forslaget ligger i ønsket om at indstillingen af KNR’s bestyrelse kommer til at afspejle Landstingets sammensætning, og det kan Atassut udmærket godt forstå.

Atassut er af den opfattelse at proceduren i udpegelse af KNR’s bestyrelse, skal gælde i en 4 år periode.

Da man på den måde vil sikre bestyrelsesmedlemmer i KNR får optimale forudsætninger for at planlægge og udvikle virksomheden videre.

Landsstyret indstiller i sit svar at ændringen til lov forslaget ligesom alle andre forslag, skal være genstand for nærmere undersøgelse, dog uden nærmere redegørelse for Landsstyrets indstilling til forslaget.

Atassut er af den opfattelse at Landsstyret bør tilkende give sin mening da det drejer sig om en Landstingsbeslutning om ændring af gældende landstingsforordning.

Atassut skal ved nærværende kræve, at bliver muliggjort af afsætte bestyrelsen i KNR - såfremt bestyrelsen mislige holder sine forpligtelser.

Med disse bemærkninger skal Atassut foreslå at forslaget bliver afslået.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste taler er Palle Christiansen, Demokraterne

Palle Christiansen, Demokraterne’s ordfører.

At det er en bestyrelse i et Hjemmestyre selskab afspejler den sammensætning - der er i Landstinget - ser Demokraterne som det mest naturlige.

Det er vel på sin plads at ejerne er repræsenterede i sit eget selskab.

Alt andet virker ikke logisk og derfor ikke forsvarligt efter Demokraternes mening.

Løsningen på dette problem er meget klart skitseret i Landstingsmedlem Per Berthelsens forslag.

Derfor er det med stor skuffelse at Demokraterne erfarer at Landsstyrets svarnotat ikke engang kan komme med en klar udmelding om hvad Landsstyrets holdning er til intentionerne bag forslaget.

At man ikke engang svarer på et klart spørgsmål, der er stillet i god tid er udtryk for arrogance fra Landsstyrets side.

Dette harmonerer ikke med Landsstyret tidligere udmeldinger om at der skal lægges op til et bredt samarbejde i Landstinget.

Demokraterne ønsker derfor at Landsstyret i dag melder klart ud om deres holdninger til intensionerne bag forslaget.

Demokraterne ønsker ligeledes svar på om forslaget fra Landstingsmedlem Per Berthelsen, vil indgå i den revidering af den nuværende lov Landsstyret vil fremligge til forårssamlingen 2004.

Med disse bemærkninger indstiller Demokraterne forslaget til videre behandling i udvalget for kultur, uddannelse, forskning og kirke.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Landstingsmedlem Per Berthelsens forslag har jeg meget korte bemærkninger til, på vegne af Kandidatforbundet.

Som Landsstyret sagde i sit svarnotat at Landsstyret har anmeldt et nyt forordningsforslag til Landstingets forårssamling 2004.

Og derfor uden at kommentere yderligere til dette arbejde vil jeg på vegne af Kandidatforbundet være med til at give input til de kommende forordningsforslag og idet jeg vil fremsætte mine fulde ordlyd til den tid, så vil jeg blot tage Landsstyrets svar til efterretning.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det forslagsstiller Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Jeg håber at der med vilje ikke vil opstå nogen misforståelser.

Jeg må udtale flertallets udsagn lyder som om, en rille i en plade som er gået fast og ikke

Jeg vil blot komme med nogle kommentarer ud fra forslaget, fordi jeg må udtale at jeg fra mit

Så har jeg fremsat dette forslag måske for 8 måneder siden til Landsstyret.

Den er blevet sendt til Landsstyret.

Den er blevet sendt til den daglige ledelse i KNR.

Og da jeg ikke ved hvordan man kan få forslaget videreført - så har jeg sendt den til formandskabet i Landstinget.

Jeg fik overhovedet ikke nogen besvarelse på disse henvendelser.

Men jeg må udtale at jeg også meget gerne ellers vil høre Landsstyret, at når Landsstyret har haft så lang tid til henvendelsen, hvilke overvejelser eller stillingtagen til forslaget.

For vi kan jo ikke blive ved med at opføre os som børn, hvor vi hele tiden gemmer os under vores mors lange nederdel.

Når vi møder noget som vi ikke kan gøre noget umiddelbart ved, og derfor efterløser jeg overfor Landsstyret, at hvad man i princippet mener om denne henvendelse, eller hvilke overvejelser man har haft, fordi der ellers er tale om et meget lille spørgsmål.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, Demokraterne’s ordfører.

Fra Demokraternes side vil vi godt have lov til at stille et supplerende spørgsmål til Inuit Ataqatigiits ordfører Kiista Lynge Høegh, som skriver i sit ordfører indlæg og jeg citerer; vi vil i denne forbindelse fremhæve at Landsstyret ikke kan pålægges at ændre en bestående forordning, men at Landsstyret selv kan fremkomme med et ændringsforslag, og så bliver det Landstinget som skal afgøre ændringen.

Det viser med al ønskelig tydelighed at Inuit Ataqatigiit ikke har forstået eller at Landstingsmedlemmet ikke har forstået arbejdsgangen og reglerne for arbejdet i Landstinget.

Landstinget kan på enhver tidspunkt pålægge Landsstyret og ændre nogle forordninger.

Det er os der er arbejdsgivere og det er dem der er arbejdstagere.

Det ville klæde Landstingsmedlemmet at sætte sig ind i reglerne omkring forretningsgangen i Landstinget.

Så hvis hun vil forklare det nærmere må hun meget gerne det.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste taler er Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut’s ordfører.

Ja tak. Det er da jeg i mit indlæg har manglet hvilken stillingtagen Landsstyret har haft med hensyn til at tage stilling til forslaget. Her har de blot sagt, at den vil blive udvalgsbehandlet.

Men med hensyn til de forslag, der blev fremsat, så vil det være nødvendigt, at høre hvilken ændring og hvad Landsstyret mener til denne ændring og det er det, vi efterlyser. Lige som vi anser det i vores dagsorden, så gå ud fra Landsstyrets stillingtagen, så gennemfører man debatterne.

Og der i henhold til vores argumentationer, så siger vi foreløbig nej til forslaget, men til foråret, som h ar tilknytning til dette forslag, så vil Landsstyret fremsætte et eller andet, som vi på nuværende tidspunkt ikke ved, for det blev ikke nævnt her.

Augusta Salling, 1. næstformand

Den næst er Kista Lynge Høegh, Inuit Ataqatigiit.

Kista Lynge Høegh, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Til Palle Frederiksens kommentar, så vil jeg udtale, at jeg har haft tæt opfølgning til forordning, derfor kender jeg den fuldt ud. Og derfor da forslagsstilleren selv har lavet ordlyd, at Landsstyret skal befordres for at lave ændringer i forordningsforslaget.

Derfor har jeg blot sat, at Landsstyret, at man ikke kan beordre til at lave nogen forordningsforslag, fordi det er Landstinget, der skal godkende det.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Ja, et absolut flertal i Landstinget indstiller, at Per Berthelsens forslag fra Demokraterne forkastes og derfor vil jeg på vegne af Landsstyret sige, at man er enig i Landsstyret med hensyn til det videre skridt, der skal tages.

Det Demokraterne efterlyser i sit indlæg, de efterlyser Landsstyrets stillingtagen eller mening. Vi mener fra Landsstyret, at KNR’ s ledelse vil blive varetaget af bestyrelsen, og at denne ikke løbende bliver indblandet fra Landsstyrets side, idet vi respekterer det, der står i loven.

Og med hensyn til Atassuts ordfører, Jakob Sivertsen, da vil jeg også udtale, at I skal være overbevist og med hensyn til bestyrelserne, der er fastsat i forordningen og derfor med hensyn til Per Berthelsens forslag. Hvis der skal laves nogle ændringer og da vi allerede skal få dem ændret til forårssamlingen, så mener vi, at ændring i utide på nuværende tidspunkt vil modsige vores arbejdsgang også med hensyn til vores tid.

Og vi finder det også vigtigt, at bestyrelsen i KNR får mulighed for, at kunne arbejde videre i fred og ro og ikke tage udgangspunkt i, hvem der er blevet valgt til Landsstyret. Og derfor siger jeg, at et flertal i Landstinget går ind for Landsstyrets stillingtagen.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Tak. Jeg siger tak til Landsstyrets redegørelse, men jeg må udtale, at det overhovedet ikke har sammenhæng med de spørgsmål, jeg har stillet. Det jeg har efterlyst er, at man fra Landsstyrets side med hensyn til det, man skal tage stillingtagen, som foreslået om, hvad man mener om den.

Idet jeg også er vidende om, at mange folk hører efter og ikke mindst med hensyn til KNR, så har der beklageligvis desværre været meget stor uro i de seneste måneder. Og det er mange personer, der har henvendt sig og hører om, hvornår der vil ske noget. Om hvornår der vil blive lavet nogle tiltag. Og det er på baggrund deraf, jeg venligst endnu engang vil spørge om med hensyn til det lille spørgsmål om, hvad man vurderer den fra Landsstyrets side. Hvilken stillingtagen, man har taget, idet jeg som sagt så har jeg videresendt denne henvendelse for otte måneder siden.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Landsstyremedlemmet for Kultur.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Jeg mener ellers, at Demokraterne har forstået, at Landsstyret ikke er enig i forslaget. Det har jeg præciseret. Landsstyret er end ikke i, at Landstinget på nuværende tidspunkt udpeger en ny bestyrelse, og at vi afventer til foråret til at få ændret bestyrelsen.

Og med hensyn til Palle Christiansens spørgsmål på vegne af Demokraterne. Den glemte jeg lige før. Da kan jeg sige ja, at man har stillet sådant et forslag vil blive medtaget i overvejelserne omkring ændring af forordningen. Men jeg mener ikke, at der er behov for en udvalgsbehandling af dette forslag.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja og nu, at der gives afslag for forslaget i sin nuværende udformning, så efterlyser man, at Landsstyret fremsætter noget til forårssamlingen og det er det, man er blevet enige om her.

Og dermed er vi også færdig med behandlingen af dette dagsordenspunkt. Og den næste er det sidste punkt i dagsordenen.

9. mødedag, fredag den 14. november 2003, kl. 16:32

 

 

Dagsordenens punkt 8 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for ændring af Landstingsforordning nr. 3 af 17. maj 1990 om radio- og fjernsynsvirksomhed kapitel 2.

(Augusta Salling)

(1. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Augusta Salling, forslagsstiller, Atassut.

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for ændring af Landstingsforordning nr. 3 af 17. maj 1990 om radio- og fjernsynsvirksomhed kapitel 2, fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag i henhold til forretningsorden,

således at der i § 8 stk. 1 tillægges ordet producere, så lovteksten bliver: ” KNR er en selvstændig offentlig institution, der er forpligtiget til at producere og udsende radiofoni- og fjernsynsprogrammer omfattende nyhedsformidling, oplysning, underholdning og kunst.” 

således at der tilføjes et afsnit i §9, der sikrer at man af de midler, der tilgår KNR fra Landskassen kan fastlægge bundgrænse til indkøb af radio- og tv udsendelser produceret af lokale grønlandske radio- og fjernsynsvirksomheder, med følgende ordlyd:  ”§9 stk. 3.

Den bevilgende myndighed fastsætter bundgrænse ud af de midler, der tilgår KNR fra Landskassen til indkøb af radio- og tv udsendelser produceret af lokale grønlandske radio- og fjernsynsvirksomheder. Denne bundgrænse bliver fastlagt efter forhandling med de involverede parter hvert 4. år.”, således at der i §11 tilføjes et afsnit, der giver hjemmel til at afskedige bestyrelsen samt direktøren, med følgende ordlyd: ”§11 stk. 5. Såfremt bestyrelsen ikke lever op til §11 stk. 1, kan de udpegende og bevilgende myndigheder beslutte at afskedige bestyrelsen. Såfremt dette bliver besluttet medfører det også afskedigelse af direktøren, som er udpeget af bestyrelsen.”

Det er med dyb bekymring, at jeg har erfaret, at KNR’s bestyrelse har godkendt indstillingerne til et konceptskifte, der vil medføre lukning af KNR’s produktionsvirksomhed.

Dette forslag er bearbejdet for et stykke tid siden er forholdene blevet anderledes. Men jeg finder det nødvendigt at forklare dette.

Såfremt det bliver realiseret vil KNR fremover blive reduceret til kun at distribuere indkøbte udsendelser, altså vil KNR fremover kun være udsendelsesvirksomhed. Det vil betyde, at man destruerer en uvurderlig kulturskat. Det kan på ingen måde accepteres.

Derfor foreslår jeg, at landstingsforordning nr. 3 af 17. maj 1990 om radio- og fjernsynsvirksomhed kapitel 2, §8 stk.1 ændret så lovteksten bliver:

”KNR er en selvstændig offentlig institution, der er forpligtiget til at producere og udsende radiofoni- og fjernsynsprogrammer omfattende nyhedsformidling, oplysning, underholdning og kunst.”

Denne ændring vil sikre, at Grønlands Nationale radio- og fjernsynsvirksomhed, uanset modernisering og ændringer af arbejdsforhold, vil bibeholde muligheden for selvproducerende radio- og tv-udsendelser. Såfremt det ikke sker, vil skiftende bestyrelser og direktører have mulighed for at komme igennem med useriøse og uholdbare store ændringsbeslutninger, uden at de bevilgende myndigheder på nogen måde har mulighed for at udøve indflydelse på virksomheden. Det er netop sådan et eksempel det grønlandske samfund nu er blevet præsenteret for.

Derudover foreslår jeg, at de bevilgende myndigheder fremover skal have mulighed for at udøve indflydelse på hvor mange penge af de midler, der tilgår KNR fra Landskassen bliver øremærket til indkøb af radio- og tv-udsendelser produceret af lokale grønlandske radio- og fjernsynsvirksomheder.

Det vil være med til at sikre mangfoldigheden af programudbuddet (jf. §8 stk. 1) og det vil ligeledes være med til at sikre kontinuitet for de lokale grønlandske radio- og fjernsynsvirksomheder, der ud over at betjene lokalområderne også gerne vil sælge og dermed have mulighed for at distribuere egne radio- og tv-udsendelser til KNR.

Derfor foreslår jeg, at der tilføjes et afsnit i §9, med følgende ordlyd:

”§9 stk. 3. Det bevilgende myndighed fastsætter bundgrænse ud af de midler, der tilgår KNR fra Landskassen til indkøb af radio- og tv-udsendelser, produceret af lokale grønlandske radio- og fjernsynsvirksomheder, denne bundgrænse bliver fastlagt efter forhandling med de involverede parter hvert 4. år.”

Såfremt dette bliver vedtaget vil man ikke alene sikre mangfoldigheden og de lokale grønlandske radio- og fjernsynsvirksomheders mulighed for at sælge og dermed få distribueret egne radio- og tv-udsendelser til KNR, men det vil også være med til at sikre KNR’s egne muligheder for fortsat at udvikle KNR’s egen produktionsvirksomhed.

Endelig mener jeg, at det vil være på sin plads, at såfremt bestyrelsen samt direktøren, der refererer til bestyrelsen ikke formår, i det mindste at leve op til de gældende regler, at de bevilgende myndigheder, der udpeger bestyrelsen, skal have mulighed for at afskedige bestyrelsen. Derfor foreslår jeg, at der tilføjes et afsnit i landstingsforordning nr. 3 af 17. maj 1990 om radio- og fjernsynsvirksomhed, kapitel 2, §11 med følgende indhold:

”§11 stk. 5. Såfremt bestyrelsen ikke lever op til §11 stk. 1 kan de udpegende og bevilgende myndigheder beslutte at afskedige bestyrelsen. Såfremt dette bliver besluttet medfører det også afskedigelse af direktøren, som er udpeget af bestyrelsen.

Såfremt dette bliver vedtaget vil det udpegende og bevilgende myndigheder have mulighed for at sanktionere i tilfælde af, at de enhver tid udpegede bestyrelser ikke lever op til det overordnede ansvar for, at bestemmelserne for KNR’s virksomhed overholdes.

Med disse bemærkninger, så håber jeg på, at man ved brug af lejligheden, at man tager stillingtagen til mit forslag.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Som jeg allerede har nævnt i det tidligere punkt, så vil landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed fra 1990 og herunder bl.a. det omtalte kapitel 2, som netop er under bearbejdning i Direktoratet for Kultur og Uddannelse, Forskning og Kirke.

Som et nyt forordningsforslag er som nævnt i Landsstyreformandens åbningstale allerede anmeldt til behandling til Landstingets forårssamling 2004.

Vedrørende de af forslagsstillerens tre fremsatte tre ændringsforslag til forordningens kapitel 2, kan jeg allerede nu udtale:

1) at Landsstyret i det kommende forordningsforslag ikke ønsker at styre hvordan programmerne produceres, men at sikre gode grønlandske programmer til lyttere og seere i hele landet.

2) Hvad angår sikring af et vist minimum af indkøb fra producenter rundt om i landet indgår dette i overvejelserne vedrørende det nye forordningsforslag.

3) Med hensyn til muligheden for udskiftning af bestyrelse og direktør for KNR er det allerede efter de gældende regler sådan, at Landsstyret kan udskifte et eller flere bestyrelsesmedlemmer, hvis:

- det pågældende bestyrelsesmedlem groft har tilsidesat det ansvar, der påhviler medlemmet som bestyrelsesmedlem eller

- hvis bestyrelsesmedlemmet på anden vis har gjort sig uegnet til at bestride bestyrelseserhvervet.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at fornemmelser, formodninger og udokumenterede beskyldninger således ikke kan berettige udskiftning.

Ved lovændringen i 1997 blev det sikret, at et bestyrelsesmedlem ikke kan afsættes alene fordi, det pågældende bestyrelsesmedlem ikke længere nyder Landsstyrets eller den indstillende parts tillid eller vedkommende på anden måde er faldet i unåde.

Man har på den måde tilstræbt, at udskiftning af bestyrelsesmedlemmer ikke bruges som redskab til politisk indblanding i den kompetence, som er tillagt KNR’s debat.

Ligeledes vil den foreslåede automatiske afskedigelse af direktøren i tilfælde af, at bestyrelsen afsættes også betyde et indgreb i bestyrelsens uafhængighed, kompetence- og handlemulighed. Desuden kan dette indebære eller have til følge, at der bliver diskontinuitet i styrelsen af KNR.

De af forslagsstilleren fremsatte forslag vil imidlertid nu, som de øvrige forslag til ændringer af forordningen, bli ve belyst og drøftet med repræsentanter for landets radio- og tv-stationer. Et nyt samlet forordningsforslag sendes derefter i offentlig høring og forelægges Landstinget efter endelig tilretning.

Da de forskellige forhold i denne forordning bl.a. også skal tilpasses i forhold til hinanden, er det imidlertid Landsstyrets holdning, at hele det gennemreviderede forsalg til landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed bør debatteres samlet på FM04.

Landsstyret skal med disse bemærkninger indstille, at beslutningsforslaget ikke vedtages.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu går vi over til partiernes ordførere. Først Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumut’s ordfører.

Vi har følgende bemærkninger til forslaget om, at Landsstyret ændrer landstingsforordning nr. 3 af 17. maj 1990.

Vi glæder os til Landsstyrets bebudede forslag til en ny landstingsforordning vedrørende radio- og fjernsynsvirksomhed, som er sat til behandling på forårssamlingen 2004 og så sammen med kapitel 2.

Vi skal blot fra Siumut sige, at det er principielt vigtigt, at en udpeget bestyrelsen så vidt muligt sidder sin periode ud for at sikre kontinuiteten i arbejdet.

Vi skal derfor på baggrund af Landsstyrets igangværende arbejde med en ny forordning anbefale forslaget til forkastelse.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Landstingsmedlem Augusta Salling foreslår tre ændringer i kapitel 2 i landstingsforordning nr. 3 af 17. maj 1990 om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til ændringsforslaget. Inuit Ataqatigiit mener grundlæggende, at det er vigtigt, at nyheds- og oplysningsformidlingen ikke undertrykkes, overskygges eller bindes af politiske interesser, uanset om disse er offentligt-ejede.

Inuit Ataqatigiit finder det med hensyn til nyheds- og oplysningsformidlingen ligeledes vigtigt, at det sikres, at formidlingen af hændelser i og uden for lands lyttere og seere sker på basis af et alsidigt grundlag ved for af vort sprog.

Inuit Ataqatigiit finder det ikke som værende på sin plads, hvis styringen skal ske ved at pålægge bestyrelser, regler på basis af forordninger, når der allerede er sikret tydelige regler og mindste betingelser.

Når vi allerede har udstukket klare målsætninger for bestyrelserne, må vi stole på, at disse vil fuldføre arbejdet efter retningslinierne. Under åbningstalen fremlagde Landsstyreformanden, at Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse, Forskning og Kirke under Landstingets forårssamling 2004 vil fremlægge et nyt forordningsforslag.

I sit svarnotat fremfører Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke med hensyn til forordningsforslaget, at Landsstyret i det kommende forordningsforslag ikke ønsker at styre hvordan programmerne produceres, men at det er vigtigere at sikre gode grønlandske programmer til lyttere og seere i hele landet og Inuit Ataqatigiit er enig med Landsstyremedlemmets besvarelse.

Landsstyremedlemmet oplyser desuden som forordningsforslagets punkt 2, at sikring af et vist minimum af indkøb fra producenter rundt om i landet indgår i overvejelserne vedrørende det nye forordningsforslag.

Med hensyn til forordningsforslagets punkt 3 mener Inuit Ataqatigiit, at muligheden for at udskifte bestyrelsen, hvornår og i hvilke tilfælde allerede eksisterer i den gældende forordning.

Inuit Ataqatigiit mener, at det ikke er på sin plads, at Landsstyret involveres i afskedigelse af en direktør. Dette må anses som et bestyrelsesansvar. Inuit Ataqatigiit mener med hensyn til KNR’s omstrukturering, at de nylige uoverensstemmelser mellem direktøren og personalet ikke kan overstås ved at ændre en forordning, men at fejltagelserne bør rettes internt imellem personalet og bestyrelsen.

Med disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit meddele, at vi ikke er enig med Landstingsmedlem Augusta Sallings forslag til ændring af kapitel 2 i landstingsforordning nr. 3 af 17. maj 1990 om radio- og fjernsynsvirksomhed, bl.a. med den begrundelse, at forslag til ændring landstingsforordningen behandles i Landstingets forårssamling 2004.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.

Ved ændringsforslagets første afsnit til forordningen er det intentionen at sikre, at Kalaallit Nunaata Radioa fortsat udvikles som produktionsvirksomhed. ATASSUT finder det naturligt. Det er jo en kendt sag, at den såkaldte ”konceptskifte” som direktøren og kun en del af ledelsen i Kalaallit Nunaata Radioa har udfærdiget netop går ud på, at Kalaallit Nunaata Radioa kun skal være distributør af eksternt købte udsendelser, og selvom bestyrelsen efter indstilling allerede har godkendt indstillingen, så er konceptskifteplanen nu ændret til et diskussionsoplæg efter at have været stor genstand for interne uroligheder.

KNR´s forpligtelse som produktionsvirksomhed og distributør er ikke alene en af vores største ku lturværdier men Kalaallit Nunaata Radioa skal i sin servicering i  ligeså høj grad sikre mangfoldiggørelse af de politiske tiltag i demokratiets navn.

ATASSUT kan derfor udmærket godt forstå, at forslagsstilleren i sit forslag vil sikre, at Kalaallit Nunaata Radioa´s forpligtelse til både at være produktions- og distributionsvirksomhed bliver fastholdt ved blandt andet at foreslå, at ordet produktion bliver medtaget i § 8.

ATASSUT skal gøre opmærksom på, at man med nærværende ingen intentioner har om at berøre den videre udvikling eller konceptskifteplanen, og ikke mindst skal vi gøre opmærksom på, at vi ikke har til hensigt at sabotere stationens ret til politisk uafhængigt udsendelsesvirksomhed.

I forslagets andet afsnit til ændring af forordningen forsøger man at sikre indkøb af produktioner fra lokale radio- tv-foreninger. I nærværende forslag bliver der således også foreslået en nedre grænse for indkøb af lokal radio- og tv-foreningers produktion af radio- og tv-udsendelser med Landskassemidler.

Der bliver i forslaget lagt op til, at fastsættelse af den nedre grænse skal være genstand for forhandling hvert fjerde år.

På denne måde vil man sikre, at seere og lyttere får mulighed for at følge mere kontinuerligt med i forholdene på vores langstrakte kyst. Dette vil ikke alene være en fordel for seerne og lytterne, men også for de lokale og tv-foreninger, da de ikke længere skal foretage etårige planlægninger og nogle gange meget kortsigtede planlægninger, idet de jo fremover vil vide, at de har fire år at forholde sig til. Ligeledes vil de fremover kunne undlade at kalkulere med Kalaallit Nunaata Radioa´s eventuelle indkøb på baggrund af årlige budgetter.

I forslaget tredje afsnit til forordningsforslaget forsøges sikret, at en bestyrelse, der ikke lever op til forventningerne af  de udpegende og bevilgende myndigheder kan afskediges, og at denne beslutning skal medføre, at også direktøren som er udpeget af bestyrelsen også bliver afskediget.

ATASSUT kan konstatere, at dette afsnit forsøges miskrediteret af Landsstyret, idet de skriver, at  der er grund til at antage, at ”gisninger, anelser og forhold der ikke kan bevises” fremover kan danne grundlag for fyringer af Kalaallit Nunaat Radio´s fremtidige bestyrelser. Dette er ikke korrekt, idet forslagsstilleren jo foreslår, at  bestyrelsen, såfremt den  ikke lever op til §11 stk. 1 skal kunne fyres, altså hvis de vel at mærke ikke indfrier forventningerne om ansvarlig styring i forhold til gældende bestemmelser.

Med disse bemærkninger skal ATASSUT meddele sin fulde tilslutning til forslaget og skal i øvrigt anbefale, at forslaget bliver genstand for behandling i Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke inden andenbehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Marie Fleischer fra Demokraterne.

Marie Fleischer, Demokraterne’s ordfører.

Fra Demokraterne tilslutter vi os forslaget som helhed, men der er dog en række punkter, som vi gerne vil gerne have belyst nærmere i udvalget.

Da man i det nye konceptskifte i KNR’s bestyrelse lægger op til, at KNR i fremtiden kun vil fungere som distributør ser vi fra Demokraterne kritisk på, at man i fremtiden kan risikere, at KNR kunne begynde at fravælge kritiske programmer fra de respektive produktionsenheder på kysten.

Derfor er vi fra Demokraterne enig med forslagsstilleren om, at driften af KNR ikke skal være en kastebold mellem forskellige siddende koalitioners tro på, hvordan en nyhedsformidling skal køres, men derimod skal være en selvstændig og offentlig institution, der er forpligtet til at producere og udsende radiofoni og fjernsynsprogrammer i form af nyhedsformidling, oplysning, underholdning og kunst.

Vi er dog fra Demokraterne lidt skeptiske over, at forslagsstilleren oveni at nævne, at KNR skal køre som en selvstændig offentlig institution skal have nogen af sine midler øremærket af det selvstændigt. Til punkt 2 er vi fra Demokraterne lidt skeptiske for, hvordan minimumsbeløbet skal revurderes hvert fjerde år og at det kunne have konsekvenser i praksis.

Selvom forslaget i tanken kunne lyde som en god ide, så kunne det jo godt tænkes, at programmer på grund af dette minimumsbeløb have en modsættende effekt end det tilregnede.

Det kunne munde ud i, at produktionsenheder begyndte at tage mindstebeløbet for givet. Det vil så medføre, at produktionen nødvendigvis ikke behøver at være god, da man alligevel har et minimumsbeløb at forholde sig til. Hvis der skal indføres minimumsbeløb skal der følges et kvalitetskrav.

Da Landsstyremedlemmet har påpeget, at der i den gældende forordning allerede eksisterer de af forslagsstilleren punkt 3 fremlagte, vil vi fra Demokraterne ikke gå nærmere ind herfor.

Vi vil dog gerne komme med et supplerende forslag, der kunne få KNR’s bestyrelse til at arbejde for alles interesser. I dag er KNR’s bestyrelse sammensat på sådan måde, at de medlemmer, der er udpeget af den politiske arena er forfordelt nogen partier til at ligestille balancen.

Hvordan samarbejdet mellem KNR og de respektive produktionsenheder på kysten skal være sammensat er som Landsstyremedlemmet selv har påpeget noget hun skal forelægge til forårssamlingen i 2004.

Dette forslag vil vi fra Demokraterne vente spændt på. En ide kunne være, at se hvordan bl.a. DR1 og TV2 producerer deres programmer. De producerer programmer i samarbejde med andre producenter, sådan at de kan vælge at gå dybere i historien af de ting, de vælger at fokusere på. Via den vej skabes god journalistisk. Den journalistisk vi på grund af manglende ressourcer efterspørger her i landet. De vil få mere tid til det.

Endelig vil vi gerne supplere med, at der i fremtiden i stedet for en public service-aftale som for tiden er en aftale mellem KNR og Hjemmestyret indføres en resultatkontrakt. Dette fordi vi fra Demokraterne synes, at den nuværende ordning har sine åbenlyse mangler. Derfor vil vi endnu engang slå til lydhør for, at man ændrer samarbejdsmulighederne til en resultatkontraktform.

Et samarbejde, der i langt højere grad end i dag, hvor kravene til KNR er statiske til et samarbejde, hvor kravene til KNR’s virksomhed gøres til et dynamisk samarbejdende. En rammeaftale, der indeholder krav og ydelser, der er afpasset for en længere periode ad gangen f.eks. 5 år. Dette giver bestyrelsen mulighed for, at langtidsplanlægge, som jo i sidste ende vil være til glæde for os alle i samfundet. Kort sagt, hvor man kræver noget for de midler, man yder KNR’s virksomhed. 

Med disse bemærkninger sender vi forslaget til udvalgsbehandling inden andenbehandlingen.

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for ændring af landstingsforordning nr. 3 af 17. maj 1990 om radio- og fjernsynsvirksomhed, kapital 2, som jeg har følgende bemærkninger til på vegne af Kandidatforbundet.

Landstingsmedlem Augusta Salling kom ind på sit forslag, at KNR skal forpligtes ved landstingsforordning, således at man derved kunne sætte en bundgrænse ud af de midler, der tilgår til KNR fra Landskassen til indkøb af radio- og tv-udsendelser, produceret af lokale grønlandske radio- og fjernsynsvirksomheder, således at der bliver en grænse til forhandling mellem de involverede parter hvert fjerde år.

Og således at man også har mulighed for at afskedige bestyrelsen og dermed ledelsen. Da Landsstyret i sit besvarelse har sagt, at de vil fremsætte et ændring under forårssamlingen 2004, indstiller jeg på vegne af Kandidatforbundet, at sagen bliver udskudt til foråret, således at man kan behandle to sager sammen. Tak.

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og så er det Augusta Salling, forslagsstiller.

Augusta Salling, forslagsstiller, Atassut.

Ja tak. Ja, som bekendt med hensyn til det forslag, så har det været nødvendig at fremsætte den, fordi i starten af efteråret, så skete der store tvistigheder, som hele landet har kunnet føle, fordi der opstod en stor uenighed, således at Grønlands Radio og KNR om, hvordan arbejdet der skal tilrettelægges og fastlægges og den skal være gældende i fremtiden på baggrund af bestyrelsens godkendelse.

Og derfor har vi ment, at det er nødvendigt, at Landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed bliver ændret, således at vi derigennem kan sikre, at de forskellige problemer, der er opstået, at man kan gøre noget ved de forskellige problemer, der er opstået.

Fordi Landstingets Forordning ikke indeholder, at den skal være producerende enhed og så har bestyrelsen blot taget en beslutning i henhold til rådgivning, således at KNR kun bliver lavet om til en distributionsvirksomhed. Den har hele tiden produceret udsendelser, KNR. Og derfor i den førstebehandling af forordningsudarbejdelsen, så har man vistnok ikke ment, at det vil være nødvendigt, at administrere ordet: produktion.

Fordi her har man kun præciseret hvilke udsendelsesformer, der skal være. Og hermed for at sikre produktionen, så ønsker jeg, at ordet: produktion bliver medtaget i forordningsforslaget.

Det er ikke sådan, at vi vil blande os i bestyrelsesarbejdet eller det er ikke sådan, at vi blande os i hvilken produktionsvirksomhed den skal være, men som bevilgende og dem, der fastsætter forordninger til drift af KNR, så må vi også sætte nogle rammer om de krav, vi stiller. Jeg mener, at kravet om produktionen her må også præciseres.

Derfor mener jeg, at man skal ikke prøve på at vende den hen imod, at man vil blande sig i hvordan og hvilke udsendelser, der vil blive produceret. Det er overhovedet ikke hensigten med det. Og når man har læst forslaget ordentligt, så kan man også se, at det er ikke det, man mener.

Derudover så mener jeg, at man må prøve at sikre, at indkøbet af lokalproducerede udsendelser fra kysten, at den skal fortsætte, og at man så laver et minimum eller laver en bundgrænse, fordi det har baggrund i, at vi i vores landstingsdebatter siden forrige år, så har vi fundet det meget, meget vigtigt at man også udbygger fjernsyns- og radiovirksomhed fra kysten. Det er for at sikre en bundgrænse med hensyn til indkøb af lokalproducerede udsendelser fra kysten, jeg har stillet sådant et forslag.

Og jeg kan forstå, at der er tilsvarende intentioner fra Landsstyret og selvfølgelig siger jeg tak til også, fordi det er et gammelt ønske fra Landstingets side. Og det tredje i mit forslag er, at KNR’s bestyrelse får en mulighed, at hvis bestyrelsen ikke overholder de krav, der stilles, at der fremsættes et krav om, at man kan afskedige bestyrelsen. Og så sagde Landsstyremedlemmet i sit svarnotat, at man allerede en mulighed, så finder man det ikke nødvendigt, at få den lavet igen.

Her skal jeg udtale, at Landsstyreformanden, at hvis og såfremt man bruger denne mulighed, så kan man være bange for, at der bliver indgivet en retssag, og at man derfor ikke bør fremsætte et spørgsmål vedrørende afskedigelse. Derfor har jeg fundet det nødvendigt, at man klart laver en bestemmelse herom.

Jeg skal sige tak til de partier, der klart støttede mit forslag, nemlig den klare støtte fra Atassut, den siger jeg tak til og at Demokraterne i forståelse har støttet mit forslag. Det siger jeg også tak til.

Med hensyn til de andre partier, hvor bl.a. Siumut blot kaster bolden videre til, at man vil fremkomme med noget selv til forårssamlingen. Jeg er lidt skuffet. Det ville ellers være interessant at høre hvilken klare meningstilkendegivelser, man har på baggrund af forslaget, fordi vi stiller jo forslag, hvor man påregner, at det vil blive behandlet seriøst.

Og der er tale om så vitale spørgsmål og hvor samfundet har kunnet følge og så man fremsætter nogle spørgsmål, så er det lidt skuffende, at der ikke er kommet med yderligere stillingtagen til den, fordi vi har ellers regnet med, at når vi har fremsat forslag, og at man så tager stilling til forslaget. Og hvis det blev nævnt, så kan man ellers også have en større mulighed for at kommentere stillingtagen, således at Landsstyret vil få Grønland til at kunne arbejde videre.

Fordi de vil komme med et ændringsforslag. De vil fremsætte et forslag og hvis Landsstyret har taget stilling og benyttet denne lejlighed, så ville de have fået et bedre grundlag til det videre arbejde. Det er på baggrund deraf, jeg har udtalt mig. Fordi det ellers et ønske, at der blev taget stillingtagen til forslaget også fra andre steder.

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til partiordførerne. Det er klart, hvordan fordelingen er her i Landstinget med hensyn til, at forslaget midlertidigt ikke bliver godkendt. Så er det et absolut flertal her i salen, der udtaler sig, at den foreløbig ikke bliver accepteret eller vedtaget.

Det vi er interesseret i fra Landsstyrets side det er, at der kommer flere udsendelser på grønlandsk, og at der kommer udsendelser, produceret her i Grønland, og at der kommer flere udsendelser fra flere dele af landet.

Og i henhold til debatterne og det vi har kunnet fornemme, det er, at man kunne måske tro, at politikerne er dem, der bestemmer over KNR. Men politikerne er jo kun dem, der kan sætte rammer for institutionen ved lovgivningen. Og ved at udpege medlemmer til bestyrelsen. Som i andre demokratiske lande har man gennem lovgivning netop lagt særligt vægt på, at gøre medierne så fri og uafhængige af det politiske apparat som muligt, for dermed at kunne sikre ytringsfriheden.

Hvor Landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed er fra 1990. Der er efterfølgende 6 gange lavet ændringer i forordningen og der er lavet 4 bekendtgørelser til uddybning af forordningen. Og et nyt forordningsforslag forventes forelagt for Landstinget til forårssamlingen.

Og i henhold til det, man kan se med hensyn til KNR tv- og radio, så er man også meget interesseret i den både fra Landsstyret og fra Landstinget. Og med hensyn til det, jeg har udtalt mig lige før, så er det den hensigt man har fra Landsstyret. Og derfor har jeg tæt opfølgning med den uenighed, der har været. Men mine beføjelser i den forbindelse er meget begrænsede og Landsstyrets beføjelser er ansættelser og afskedigelse af bestyrelser.

Men som jeg også har sagt  i mit svarnotat til forslagsstilleren så er der meget, så står der meget klare regler herom i forordningen. Og at det ført, at man først har groft tilsidesat ansvar eller det er politi eller retssager, det er uvedkommende for Landsstyret. Det er nogle helt andre opgaver og vi må overhovedet ikke blande os i disses kompetencer.

Hvis jeg skal vende tilbage til partiordførere, så sagde Atassut i sit indlæg med hensyn til ændring af KNR, at de har været nødsaget til at fremsætte forslag. Så sagde de klart, at det er lige som om, at de ikke selv kan komme og lave nogle undersøgelser eller følge med det, der er sket.

Vi må også sige, at Atassut også har en repræsentant i bestyrelsen. Og dermed også har et stort kompetence til at kunne undersøge og følge med i sagen. Hvis og såfremt Augusta Sallings forslag bliver vedtaget her så vil der ske store ændringer i KNR’s frie udfoldelsesret og bestyrelsens frie arbejdsvirksomhed. Det har vi ikke lyst til at blande os ind i.

Med hensyn til Demokraternes ordførere, at man få ændret Grønlands Hjemmestyres aftaler til, at kunne være resultatkontrakter eller en anderledes kontrakt end det er tilfældet i dag. Dette vil også danne et stort grundlag i intentionerne om at lave nogle ændringer til forårssamlingen.

AT man udforme anderledes, selvom vi betaler fra Landstingets side, fordi vi betaler mange midler fra Grønlands Hjemmestyre til KNR, så er det om, hvilken resultater disse midler giver og om, hvordan vi skal forholde os til det. Så kan man bane vejen for at kunne bruge forskellige måder. Og dette har man overvejet i forbindelse med de kommende ændringer til forårssamlingen.

Det, som Augusta Salling kom ind på i sit forslag er, at man ved ændring kan opnå, at direktøren kan afskediges. Indtil dato er det bestyrelsen, der har ansat direktøren og derfor er der ikke nogen mulighed for, at man fra Landsstyrets side blander sig ind i denne her dispositionsret. Og vi mener, at det ikke vil være godt med hensyn til radio- og fjernsyns ytringsfrihed og det vil være en dårlig konsekvens.

Og vi har overhovedet ikke overset de problemer, man nævner her og her vil jeg endnu engang præcisere, at vi i henhold til lovgivningen må vi ikke blande os politisk ind i det og det er det, vi har henholdt os til.

Og uden yderligere kommentarer, at Demokraterne og Atassuts udvalgshenvisning. Jeg mener, at det vil være bedst, hvis vi kan bruge kræfterne bedre, når forordningsforslaget bliver fremsat til foråret så Demokraternes og Atassuts forslag bliver behandlet sammen med ændringen af forordningsforslaget.

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og nu er det Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.

At politikere via Landsstyret, at man fra Landsstyret gør. Det kan vi overhovedet ikke acceptere, at Landstyret vid… gør det mistænkeligt. Det er overhovedet ikke sådan, at man vil prøve på at mistænkeliggøre det og prøve det.

Nej, det er rammerne til, at KNR i frihed kan udvikle sig og det er for at forbedre. Det er det, man er ude efter. Her kom Landsstyret ikke ind på spørgsmålet vedrørende produktion, og at man medtager ordet: produktion. Og den anmodning, vi sagde fra Atassut og forslagsstillerens anmodning. Der blev ikke taget stilling fra Landsstyrets side.

Det vil sige, at medarbejderne i KNR vil ikke kunne vide, lige som bestyrelsen har lagt op til, om de vil have en stilling eller ej eller om det skal være om de skal i gang med forberedelsen til at lave nogle journalistik arbejde til udlandet. Det er nogle meget alvorlige spørgsmål. Og så undskylder sig med, at Landsstyret ikke må blande sig. Det har været lang tid, hvor man ikke har hørt noget, selvom man har efterlyst en politisk indblanding.

Det kan ikke være tilfældet, fordi KNR er en virksomhed, som afgiver stort til samfundet og heldigvis også har udbygget produktion af udsendelser. Man vil prøve på at berøre muligheden for at kunne lave nogle udsendelser. Det er derfor, at man medtager produktion. Det er det, man er ude efter her i forslaget. Derfor vil vi gerne høre og ikke få det til at vende om, at man vil vende om, om det skal være danske eller kinesiske eller hvilken som helst udsendelser. Det er det, man er ude efter.

Det, at man vil have gode rammer, at man fra KNR kan regne med, at man kan udnytte de journalister, der er blevet uddannet. Og det er det, man gerne vil sikre, at der laves nogle rammer. Og derfor vil jeg gerne høre, hvad Landsstyrets stillingtagen er. Og det er også heldigt, at der vil blive fremsat til forårssamlingen. Så må vi så blot tage disse til efterretning.

Men det er af afgørende betydning med hensyn til fremtiden med hensyn til, at have ret til produktion eller skal have produktion. Det er sådan, at man vil blande sig i bestyrelsesarbejdet. Og derudover at politi og retsvæsens opgaver, at man ikke blander sig ind i det, at man prøver på at berøre det, der er fremsat vedrørende bestyrelsen her i forslaget.

Vi hører også nogle kedelige ting. Det er også korrekt. Men når man ser KNR under et, så har Landsstyreformanden, da medarbejderne i KNR ønskede, at bestyrelsen og bestyrelsesformand og direktør bliver afskediget. Så kom han med en reaktion og sagde, at der vil komme en retssag. Der vil komme nogle erstatningskrav via retten, som kan indebærer at vi mister mange midler. Det vil sige, at der er behov for at få ændret forordningen.         

At man prøver på at blande politi og retsvæsen fra Landsstyret, det er noget, der er taget  ud fra den frie luft. Med hensyn til de rammer der og på baggrund deraf og hvis man ikke kan arbejde ud fra bestyrelsen, så kan vi blot se på dem, selvom KNR bliver ødelagt i fundamentet, fordi vi politisk ikke vil blande sig ind i det. Også fordi bestyrelsen har nogle regler om bestyrelsesansvar og lignende. Så vil vi blot se på dem i henhold til det. Ja, sådan har Landsstyret allerede gjort.

At man har frihed til at kunne arbejde, og at man så vil blande sig meget ind i det, så blev det nævnt fra Landsstyrets side med hensyn til forslaget, men det er på baggrund, at man har kunnet se nogle fordele, så bruger de, at blande disse ind i deres eget forordningsforslag. Men vi vil gerne høre om, man vil medtage ordet produktion og hvad Landsstyret mener i den henseende.

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ja, nu er det Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, forslagsstiller, Atassut.

Landsstyremedlemmet har i sin besvarelse sagt noget, som jeg også lige vil besvare. Jeg konstaterer, at hun sagde, at vi på nuværende tidspunkt ikke skal vedtage forslaget. Og henviser blandt andet til deres kommende forslag. Og at den bliver vurderet i forbindelse hermed. Og det siger jeg tak for.

Men hun har i sin besvarelse sagde hun, at blandet andet at de også ønsker, at der produceret mere ude på kysten. Ja, det er også det, jeg ønsker. Jeg vil gerne have det cementeret, således at ….kan høre op, og at man også fra kysten skal kunne regne med, hvilke bundgrænser vi skal regne med i forbindelse med deres virke.

Ja, det er glædeligt, at vi også er enig i dette punkt. Du sagde også, at politikere udelukkende skal sætte rammer for institutionerne. Og det er derfor, at jeg har fremkommet med sådant et forslag for at politikerne kan sætte rammer for KNR. Også at KNR er en producerende virksomhed. Men ordet: produktion skal indarbejdes i forslaget. Det er altså den ramme, jeg gerne vil have indarbejdet. Ikke sådan, at vi politisk skal blande os i deres virksomhed. Men hvilke rammer, der skal være for deres virksomhed.

Ja, man prøver på at pådutte nogen, at vi prøver på at blande os i bestyrelsens arbejde. Bestyrelsens skal arbejde inden for deres egne rammer. Det skal jeg også endnu engang understrege, at det er de rammer, der skal revideres. Og indenfor disse rammer skal bestyrelsen arbejde.

Og på baggrund, hvis de ikke arbejder på baggrund af disse rammer, så siger sådan kun naturligt, at de, så skal de kunne afskediges. Det er ikke bestyrelsens frie ret til at arbejde. Selvfølgelig skal bestyrelsen arbejde inden for rammerne. Hvis ikke, så må det få konsekvenser.

Og det er det, der skal understreges eller tydeliggøres, især med henvisning til Landsstyreformandens under sin korte periode som ansvarlig har udtalt eller på baggrund af den udtalelse, han har haft, hvor han bl.a. sagde, det er derfor vi skal. Ja, selvfølgelig skal bestyrelsen arbejde inden for rammerne. Hvis ikke, så må og skal de udskiftes.

Også fordi bestyrelsen får en rådgivning fra ledelsen og hvis ledelsens rådgivning danner grundlag herfor, så må bestyrelsen inden for deres ansvar blive afskediges, så må rådgiveren have konsekvens heraf blive fyret.

Selvfølgelig er jeg glad for, at i forbindelse med Landsstyrets fremsættelse ti forslag, også disse spørgsmål bliver taget med. Og så fordi de i deres besvarelse har sagt noget om det.

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

For de talere Jensine Berthelsen og Augusta Salling, som forslagsstiller. Jeg siger tak for deres uddybende bemærkninger. Jeg mener hvordan, at vi har en nogenlunde tilfredsstillende kompromis i dette tilfælde, således at i forbindelse med udarbejdelsen af disse rammer, at vi nu har nogenlunde klare indstillinger.

Hvis der skal indarbejdes en bestemmelse om, at KNR skal være en producerende virksomhed, så bliver vi nødt til at lægge KNR. Ja, det kan da godt være, at KNR vil indkøbe nogle udsendelser udefra og hvis vi siger, at de vil hellere købe udsendelser for børn og unge, som er lavet i Pilersuiffik eller produceret på kysten. Vi ved, at det er KNR, der har kendskab til, hvilke kvaliteter, de vil indkøbe.

Derfor mener vi i Landsstyret, hvis dette ord skal indarbejdes i bestemmelse, at vi binder KNR til at producere. Og bestyrelsens rådgivning inden for KNR. Ja, selvfølgelig inden for samarbejdet internt i KNR det er der, der skal udarbejdes i henhold til forretningsordenen i bestyrelsen i samarbejde med medarbejderne. Eller medarbejderne har jo repræsentanter, som skal samarbejde med bestyrelsen. Det er altså inden for lovgivningen for reglerne, at KNR får mulighed.

Jeg mener, at dette skal sikres i lovgivningen og i regelsættet.

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Augusta Salling, Atassut for en kort bemærkning.

Augusta Salling, forslagsstiller, Atassut.

Ja, jeg mener helt bestemt vi har sagt noget, som slet ikke kan misforstås. Med hensyn til indkøb ude fra og at der sættes bundgrænse for at kunne sikre indkøb fra kysten. Det er allerede indarbejdet. Således er det, hvis der indkøbet under denne bundgrænse, der så det bliver umuligt for at producere i KNR.

Hvis vi ser på de nuværende forhold, man prøver på, at afskaffe produktionen i KNR, hvor KNR udelukkende skal være distributør. Derfor vil vi gerne sikre, også fordi selve virksomheden har udviklingstiltag og har kompetence til at producere. Og fordi det skal sikres, det er det enkelte ord, som skal sættes for at sikre dette.

Vi vil ikke skade den mulighed at indkøbe ude fra. Men det vi vil have indarbejdet, at der sættes en bundgrænse. Med hensyn til produktion, hvis den mulighed åbnes for, så betyder det jo ikke, at man udelukker indkøb ude fra.

Jeg tror derfor, at vi skal kunne være enige om dette. Også fordi KNR er altså produktion af udsendelser skal kunne fortsætte med det. Men med en slags klausul, at de også skal kunne indkøbe produkter udefra.

Bestyrelsen samarbejder med medarbejderne. Vi vil ikke skade det. Det er kun rammerne, vi prøver på at sætte på plads. De må selv sætte deres samarbejdsformer fastlagt.  

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ja, hermed er punkt 8 færdig og indstilles til andenbehandling i den foreliggende form. Hermed er mødet hævet for i dag.

 

Ullut ataatsimiiffiusut qulingiluaat, tallimanngorneq14. november 2003, nal. 13:00

Oqaluuserisassani immikkoortoq 2

Ullormut Oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq. Siullermik Inatsisartunut ilaasortaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, ataatsimiinnermi novemberip 14-anniit novemberip 21-iat ilanngullugu peqataasinnaanani nalunaaruteqarpoq. Kuupik Kleistip sulinngiffeqarnissaa Siulittaasoqarfimmit akuersissutigineqarpoq, tassa Folketingimi suliassani pillugit. Taamaammat qinigaanerup misilinneqarnissaanut Ataatsimiititaliap Inuit Ataqatigiit sinniisussaata arfernat Ole Lyngep qinigaasinnaassuseqarnera akueraa. Matumuuna inassutigaara Ole Lyngep Kuupik Kleistimut sinniisussatut Inatsisartut ataatsimiinneranni novemberip 14-anniit 21-iat ilanngullugu 2003 peqataanissaa Inatsisartut akuersissutigissagaat. Akerliusoqarnerluni. Taamaanngilaq. Taava qinnuigissavara Ole Lynge, tikilluarit, Inatsisartuni issiavissannut ingeqqullutit qinnuigaakkit.

Ullormut oqaluuserisassanut tunngatillugu oqaatigissavara ullumikkut Siulittaasoqarfimmi ataatsimiinnermi immikkoortoq 55 – Sulisartut suliffissaaleqilersartullu qanoq atugaqarnerat pillugu misissuinissamik Naalakkersuisut peqqussuteqarnissaannik Inatisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut peerneqartoq. Siunnersuuteqartup kissaateqarnera tunngavigalugu immikkoortoq upernaamut 2004-mi oqaluuserineqartussanngorlugu kinguartinneqassaaq, tassanimi issittumi inuit atugarisaat pillugit misissuisitsinerup inerneri Kalalallit Nunaannut tunngassutillit Naalakkersuisunut saqqummiunneqartussaassammata.

Sapaatip akunnerata tulliani ullormut oqaluuserisassat ippassaq unnukkut agguaanneqarput, taakku immikkoortut sapaatip akunnerani matumani oqaluuserineqartussanik sunniivigineqarsimapput. Sapaatip akunnerata tulliani ullormut oqaluuserisassani immikkoortut kinguartinneqartut inissaqartikkumallugit immikkoortut sapaatip akunnerata tullermi oqaluuserineqartussanngorsimagaluartut ilaat kinguartinneqartariaqassapput, ippassaq unnukkut immikkoortut kinguartitat allattorsimaffiat sapaatip akunnerani 47-mut ullormut oqaluuserisassaaqqaartunit immikkoortut kinguartinneqartut ilanngullugit agguaanneqarpoq.

Sapaatip akunnerata tulliani ullormut oqaluuserisassanut tunngatillugu immikkut oqaatigineqassaaq immikkoortut marluk qaammatip ulluisa 21-anni oqaluuserineqartussat ulloq 19. novemberimi oqaluuserineqartussanngorlugit siuartinneqarsimammata. Tassani pineqarput immikkoortoq 147 – Imavimmi pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissut aamma 148 – Aningaasarsiornikkut killeqarfiit nammineq oqartussaaffigisat. Immikkoortut taakku kisiisa Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaanut tunngatillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuummut peqatigitillugit pingasunngornermi oqaluuserineqassapput.

Immikkoortut taaneqartut siuartinneqarnissaat pissusissamisoortutut isigineqarsimavoq, taamaalilluni tallimanngorneq, tassa ulloq 21. november ulloq tamaat aalisarnermut tunngassutilinnik siunnersuutinik pingaarutilinnik sammiffinngorsinnaaniassammat. Taakkua akuerineqartut paasivara.

Taava ullormut oqaluuserisassat tikissavagut, tassa immikkoortoq 154 – Suliffissamik innersuussisarneq il.il. pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut siullermeerneqartussaq. Taava immikkoortoq 73 -  Sulisartut suliffissaarunermillu eqqorneqartut ataatsimoorussamik aaqqissuussamik ilinniarteqqinneqartarlutillu pikkorissartinneqartarnissaannik Naalakkersuisut sulissutiginneqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, Ane Hansenimit siunnersuutigineqartoq. Taavalu immikkoortoq 43 – Partiit anginerit sisamat Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaanni tamani siulersuisuni ilaasortamik minnerpaamik ataatsimik toqqaanissamut periarfissaqaleqqullugit suliffeqarfinni Namminersornerullutik Oqartussat amerlanerussuteqarlutik aktiaateqarfigisaanni siulersuisuni ilaasortassanik toqqaasarnermut maleruagassanik allanngortitseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuut, Inatsisartunut iliaasortaq Per Berthelsen siunnersuuteqarpoq. Taavalu immikkoortoq 46 – KNR-ip siulersuisuini ilaasortassanik inassuteqartarneq Inatsisartunik qinersinerup kinguninnguatigut pisartussanngorlugu radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 17, november 1997-imeersumi § 10, imm. 2 allanngorteqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiffigisassaattut siunnersuut. Taamaalilluni KNR-ip siulersuisoqarnerata Inatsisartut ilaasortaqarnerat assigilissavaa. Inatsisartuni ilaasortaq Per Berthelsen aamma tassani saqqummiissaaq, kiisalu immikkoortoq 8 – Radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 3, 17. maj 1990-imeersup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, Inatsisartunut ilaasortap Augusta Salling saqqummiussassaa.

Taava maannakkut tikissavarput Suliffissamik innersuussisarneq il.il. pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut. Tassani Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq saqqummiussissaaq.

Ullut ataatsimiiffiit qulingiluaat, tallimanngorneq14. november 2003, nal. 13:06

Oqaluuserisassani immikkoortoq 154   

Suliffissamik innersuussisarneq il.il. pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Naalakkersuisut matumuuna suliffissamik innersuussisarneq il.il. pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut saqqummiuppaat. Siunnersuut suliffissarsiuussisarnerup iluarsartuuteqqinnerata ilagaa, 1998-imi iluarsartuusseqqinnissamik pilersaarummik sisamanut sammisitamik ilaqartoq suliffissarsiuussisarnermi misissueqqissaarnernik aammalu suliffissarsiuussisarneq pillugu kisitsisitigut paasissutissanik, suliffissarsiuussisarnerup ilusilersugaaneranik aaqqissuussaaneranillu, inatsisiliornerup iluarsaateqqinneranik kiisalu sulisinnaasut piukkunnarsarneqartarnissaannik imaqartoq.

Suliffissarsiuussisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat atuuttoq 1988-imeersuuvoq, pisariaqartinneqarporlu inatsisiliorneq ullutsinnut naleqqunnerusunngortinneqassasoq, pisariinnerusunngortinneqarluni aammalu peqqussummik atuisunut ajornannginnerusumik piuminarnerusunngortinneqassalluni. Aammattaaq inatsisiliornermi suliffissarsiuussisarnerup iluarsaateqqinnerata malitseqartinneqarnissaat piareersimaffiginissaa pisariaqartinneqarpoq.

Siunnersuummi pingaarnerusumik anguniagaq tassaavoq najukkani assigiinngitsuni suliffissarsiuussinermik suliniutit innuttaasut kommunalbestyrelse aqqutigalugu anguniakkamittut kissaatigisaannut naleqqiullugit qanoq ineriartortinneqarsinnaanerannut killiliussassat aalajangersarneqarnissaat. Kommunet eqqarsaatigalugit suliffissarsiuussineq pilersinneqarpoq, peqqussutissallut siunnersuutikkut matumuuna suliffissamik innersuussisaneq sulisoqarniarnerlu eqqarsaatigalugit kiisalu ilitsersuisarneq siunnersuisarnerlu eqqarsaatigalugit suliffissarsiuussisarnerup nutaaliaanerulersinnissaa atuisunullu piuminarnerusunngortinnissaa suliniutigineqarput.

Malugeqquneqarpoq peqqussutissatut siunnersuut manna malillugu kommunalbestyrelsimut suliassiissutigineqartut Inatsisartut peqqussutaanni matumani taaneqartut allaffitsigut aqunneqarnissaannut kommunalbestyrelsep piareersarfittut ilitsersuisarfittullu qitiusut pilersissinnaanngussammatigit. Qitiusoqarfinni taakkunani suliffissarsiortut aammattaaq ilinniartitsiviit, ilinniarfiusinnaasut, suliffissatut neqeroorutigineqartartut il.il. pillugit paasisaqarsinnaassapput. Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiup aamma Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup kiisalu kommunet ataasiakkaat akornanni maannakkut suleqatigiinnerup kingunerereerpaa Aasianni, Narsami Tasiilamilu najukkani piareersarfittut ilitsersuisarfittullu qitiusunik misiliilluni aaqqissuussinerit pilersinneqarmata.

Naalakkersuisut siunnersuut manna malillugu qitiusoqarfinnut ilaatigut tapiissuteqartarneq ingerlatsinerlu pillugit malittarisassanik aalajangersaasinnaapput. Qitiusoqarfinni suliniutinik annertusaanerni siunnersuut Nunatta Karsianut aningaasatigut kinguneqarsinnaavoq. Suliniutit § 5 naapertorlugu inuusuttut sulliviisa aammalu najukkani inuussutissarsiornermik ilinniarfiit aningaasaliivigineqartarnerisa aaqqissuussiffigeqqinnerisigut qulakkeerneqassasoq siunertaavoq.

Suliniutit siuliani taaneqartut aningaasitigut tunngavissaat aaqqissuussiffigineqassapput kommunet suleqatiginerisigut. Kommunet aamma Namminersornerullutik Oqartussat akornanni suliassat, tassa nammatassat agguataarneqarnerat tamatumani allannguuteqassappat tamanna KANUKOKA-p Naalakkersuisullu akornanni isumaqatigiinniutigineqassaaq.

Peqqutissatut siunnersuut suliffissarsiuussisarnermik iluarsartuusseqqinnermi sulisut, pingaartumik suliffissaqartitsinermi immikkut inissisimasut ingerlaavartumik piukkunnarsartarneqarnissaat pillugu anguniakkat qulakkeerneqarnissaannut kiisalu suliffissanik innersuussisarnermi naleqquttumik aaqqissuussinissanut tapersiutaavoq.

Suliffissanik innersuussisarnerup eqaannerusunngortinnissaa atuisunullu piuminarnerusunngortinnissaa aammalu inunnut ataasiakkaanut sullissinerup annertusineqarnissaa siunertaralugit nuna tamakkerlugu suliffissarsiortarfiup pilersinnissaanut periarfissaq ammarneqassaaq. Suliffissarsiortarfiup taassuma pilersinnissaanut periarfissap Inatsisartut peqqussutaanni matumani inatsisitigut tunngavissinneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.

Siunnersuut suliffissaqartitsiniarnermi illua-tungeriilluni susassaqartunut KANUKOKA-mi aammalu Namminersornerullutik Oqartussat iluanni tusarniaassutigineqareerpoq. Peqqussutissatut siunnersuummi matumani tusarniaanermi akissutit pingaaruteqarneri najoqqutaralugit aamma ilanngunneqarsimapput.

Taamatut oqaaseqarlutik Naalakkersuisut siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippaat inassutigalugulu siunnersuut aappassaaneerlugu oqaluuserineqartinnagu Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaanni oqaluuserisassanngorlugu ingerlateqqinneqassasoq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut. Siulliulluni oqaaseqassaaq Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Suliffissaqarneq inummut pingaaruteqarpoq imminut pilersornissamut qitornaqarsimagaannilu ilaqutariinni pilersuisinnaaneq taamaalilluni pigineqarlertarmat, taamalu inuup naleqassusianut inuunermilu pilluaatissanik akisussaaffeqarnermillu pigisaqarneranik misigiffiusarluni. Suliffeqarnertaaq inuup ilaqutariillu peqqinnartumik inooriaaseqarnissaannik nuannaarnermillu ulluinnarni atugaqarnerannik sunniuteqartumik siunissamullu pilersaarusiorsinnaanermik periarfissiisumik piginnaaneqalersitsisarpoq.

Taamaattumik Naalakkersuisut inuup, pingaartumillu inuusuttortatta suliffeqarnissaanik suliffissaqartuarnissaannillu qulakkeerissutaasinnaasumik qangamut naleqqiullugu eqaannerusumik periarfissiisinnaasumik aqqutissiuussiniarlutik suliffissamik innersuussisarnermi peqqussutissamik nutarterissutaasumik saqqummiussaqarnerat Siumumit iluarisimaarparput.

Arlaqartugut eqqaamajunnarsivarput 1998-mi suliffissarsiuussisarnerup iluarsartuuteqqinnissaani piumasaqaataasut Inatsisartunit pingaartillugit naalakkersuinikkut sulissutigineqarnissaat annertuumik oqallisigineqarmata. Aammalu innuttaasut amerlasuut attuumassuteqartullu peqataatillugit isumasioqatigiinnernik angisuunik naalakkersuinikkut aaqqissuusesoqartareersimalluni.

Kissaatigineqartunut ilaavoq peqqussut ullutsinnut naleqqussarneqassasoq, pisariinnerusunngortinneqassasoq aammalu atuisunut ajornannginnerusumik  piuminarnerusunngortinneqassalluni.

Nalunngilarput suliffissarsiuussisarneq kommunet annertunerpaamik pisussaaffiatut isigineqartariaqartoq, Siumumiilli isumaqarpugut inuup nammineq suliffissarsiortarnissani sapinngisamik akisussaaffigisariaqaraa, tamanna inuup nammineq pisussaaffiatut isiginiarnerullugu qaammarsaatigineqarnissaa aamma pingaaruteqartutut isigaarput.

Sinerissami kommunet ataqatigiissaartumik suliffissaaleqisut saaffiginnittarfissaannik eqaallisaataasumik qarasasiakkut attaveqarsinnaanissaat pilersinneqartoq nalunngilarput. Tassani jobbankinik ingerlatsilersimaneq eqqarsaatigaarput. Siumumit paaserusunnarpoq tassuunakkut qanoq siuariartoqartigisimanersoq, tamanna Naalakkersuisunut nassuiaatigillaqquarput.

§ 7 malillugu oqaatigineqarpoq siunissami nunarput tamarmi ataatsimut suliffissarsiorfittut aaqqissuunneqarnera tunngaviliissasoq, ima paasillugu sulisussanik pisariaqavissunik pisassiinissaq periarfissiuunneqassalluni.Tamanna Siumumit pingaartutut isigaarput tapersersorlugulu. Kommunelli saaffigineqarnissaminut piareersimasariaqarput, suliffissarsiuussisarfimmik pilersitsinermikkut piareersarsimasariaqarput. Suliffeqanngitsumik saaffigineqarunik suliffissamik innersuussinissaminnut imaluunniit pikkorissarfissamik ilinniaqqiffissamillu neqerooruteqarsinnaallutillu innersuussisarnissaminnut. Taamaattumik kommuneni pingaarluinnarpoq siunnersuisarfimmik tamatigut pilersitsisimasoqarnissaanik qulakkeerisoqartarnissaa.

Siumumit isumaqarpugut inersimalersut suliffissaaleqisut arnat angutillu annertunerusumik periarfissarsiuunneqarnissaat aamma pisariaqartoq. Ilaat ilinniarsimagaluarlutik suliffissaaleqisarput, tassalu pikkorissaqqinnissamut ilinniaqqinnissamullu periarfissaqartinneqarneq ajoramik. Taamaattut aqqutissiuunneqarnissaat Siumumit sakkortuumik Naalakkersuisunit eqqumaffigeqqullugu piumasarissavarput.

 

Ippassaq Inatsisartuni immikkoortoq 162-p oqallisigineqarnerani Siumumit oqaatigaarput Atuarfitsialammi anisut ilinniagaqarnissamut, suliffissaqarnissamut pikkorissarnissaminnulluunniit periarfissaasa qulakkeeriffigineqartarnissaat.

Aamma taamatorluinnaq pingaartigaaq inuusuttut ilinniagaqartut unititsiinnarsimasut amerlaginaqisut suliffissaannik ilinniaqqinnissaminnillu ingerlariaqqiffissaannik suli ullumikkornit ammanerusumik siunnersorneqarnissaminnut periarfissinneqarnissaat, malunnarmammi inuusuttut ilarpassui ullumikkut nalornillutillu taqiinnartartut amerlasuujusut, ajoraluartumik. Ilaatigut sumut saaffiginninnissaminnik nalornissuteqartarneq peqqutaaqataasunut ilaasartoq nalunanngilaq, tamanna qaangerluinnartariaqarparput iliuuseqarfigalugulu.

Taamaattumik Siumumit kissaatigissavarput takoqqusaarutittaaq takujuminartut ersarissullu aqqutigalugit annertunerpaamik atorlugit sumut saaffiginnittoqarsinnaaneranik ilitsersuinerit annertuut kommuneni Namminersornerusunilu aallunneqaqqullugit.

Soorunami peqqussutissaq taamatut ammanerusumik suliffissanik innersuussisarneq pillugu saqqumilaartinneqarnissaanillu siunniussaqartumik kinguneqartinneqarnissaa isumalluarfigaarput. Peqqussutissakkummi nassuiaatigineqartunut ilaavoq suliffissamik innersuussisarneq sulisoqarniarnerlu eqqarsaatigalugit ilitsersuisarneq siunnersuisarnerlu suliffissarsiuussisarnerup nutaaliaanerulernissaa atuisunullu piuminarnerusunngortinnissaa suliniutigineqartut. Tamanna Siumumi pingaaruteqartutut isumaqarfigaarput.

Suliffissaaleqisut, pingaartumillu inuusuttut piginnaanngorsaqqinnissaannik suliniutit Siumumit tamakkiisumik tapersersorpavut, aamma kommuneni ingerlataasut Piareersarfinnillu pilersitsinerit amerlisarneqarnissaannik, soorlu Narsami, Aasianni Tasiilamilu taamatut pilersitsisoqarsimasoq. Siumumiillu kissaatigaarput sinerissami illoqarfinni nunaqarfimmilu inuusuttut sulliviisa pilersinneqarsimasut ilinniagaqalernissamut piareersarfittut aamma isiginerullugit nutarterlugillu ullutsinnut naleqqussarneqarnissaat.

Tamanna akeqartussaammat Naalakkersuisut peqquniarpavut aningaasanik atugassanik immikkoortitsinissamik suliniuteqarnissartik isumageqqullugu.

Ilumut assarsornikkut nunatsinni annertuumik siuarsaassalluta pissutissaqarluarpugut, allaat imatut pingaartigisutut isumaqarfigaarput, Assarsornermik ilinniarfimmik pilersitsisoqarsinnaanera aamma Naalakkersuisunut isumaliutigeqqullugu eqqarsaatigeqqussallugu.

Taamatut Siumumit oqaaseqarluta ataatsimiititaliami nalilersorneqarluarnissaa piumasarissavarput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Suliffissanik innersuussisarnermi il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut manna Naalakkersuis unit saqqummiunneqartoq  pingaarnerusumik siunertaqarpoq najukkanik assigiinngitsuni suliffissarsiuussinermik suliniutit innuttaasut kommunalbestyrelse aqqutigalugu anguniakkamittut kissaatigisaannut naleqqiullugit qanoq ineriartortinneqarsinnaanerannut killiliussassat aalajangersarneqarnissaannik imaqarpoq, taamatullu suliffeqarnikkut iluarsartuusseqqinnerup 1998-miit aallarnerneqartumi inassutigineqarsimasut ilaasa sisamanut sammisitaasunik aallaaveqarluni.

Suliffeqarneq pillugu nassuiaat 1998-meersoq tunngavigalugu suliffeqarnikkut iluarsartuusseqqinnissami anguniakkat pineqartut siunissami suliffissaqarnikkut suliffeqarnikkullu ineriartortitsinermi sakkussaapput annertuumik pingaaruteqartut. Taamaattumik Inuit Ataqatigiit tungaanniit iluarisimaarparput Naalakkersuisut saqqummiinerminni peqqussummi sinaakkutissat aalajangiusimammassuk.

Peqqussutissakkut periarfissiisoqarpoq kommunalbestyrelsemut suliassiissutigineqartut allaffitsigut aqunneqarnissaannut kommunalbestyrelsep piareersarfittut ilitsersuisarfittullu qitiusunik pilersitsisinnaaneranik. Taamatut aqutsinissamut kommunet misilittaaffiusut Nanortalik, Aasiaat, Narsaq Tasiilarlu ukioq 1999 2000-llu nikinnerata kingorna aallarnerneqarsimasut maannamut ersersippaat suliffissarsiortut, ilinniartitsiviit, ilinniarfiusinnaasut, suliffissatut neqeroorutigineqartut il.il. najukkani piareersarfittut ilitsersuisarfittullu misiliilluni aaqqissuussinerit neriunaateqartumik ingerlalluarsinnaasut. Naak ukiut misilittaaffiusut amerlagisassanngikkaluartut suliap pimoorussamik piviusorsiortumillu inerisarneqarnissaanut tunngavissat erseqqissut pigineqalerpata, Inuit Ataqatigiinniit qularinngilarput siunissami suliffissanik innersuussisarnermi sakkussagut ullumikkornit annertunerungaartut pigilerumaarigut.

Inuit Ataqatigiinniit sapinngisamik peqqussutissatut siunnersuummi pineqartut kisiisa uninngaviginiarsarissavagut. Iluarsartuusseqqinnermi apeqqutit assigiinngitsorpassuit, kiisalu peqqussutissamut siunnersuummut susassaqartut assigiinngitsut tusarniaaffigineqarsimasut akissutaat uniffigissagaanni amerlanertigut apeqquserneqarsimasut tassapput aaqqissuussinerup allaffissornikkut annertusarneqaannarsinnaanera kiisalu aningaasartuutit annertunerungaatsiarnissaat. Takusinnaasagut malillugit erserpoq ullumikkut kommunet suliffissanik innersuussisarnermi aningaasartuutigeriigaannut sanilliussissagaanni aaqqissuussinerup nutaap qulakkeeraa kommunet ataasiakkaat, KANUKOKA-p illuatungaanilu Naalakkersuisut isumaqatigiissuteqarnerisigut killiliussat iluanni isumaqatigiissuteqartoqartassasoq, taamatuttaaq allaffeqarfitsigut ingerlatsinerit eqqarsaatigalugit.

Tusarniaanerni apeqqutigineqartunut Naalakkersuisut akissuteqaatigisimasaat ataatsimut isigalugit Inuit Ataqatigiinniit tamakkiisumik taperseratsigit oqaatigissavarput. Taamaattoq peqqussutissatut siunnersuut appassaaneerneqartinnagu aaqqissuusseqqinnermi ullumikkut ajornartorsiutaasinnaasut aporfiusinnaasulluunniit aqqusaarneqartareersimasut pillugit erseqqissaasoqarnissaa makkunatigut inussiarnersumik Naalakkersuisunit oqaaseqarfigeqqussavagut:

Miisilittaaviusimasuni aporfik ataaseq oqaatigineqartarpoq ingerlariaqqinnissamut kingaalaqutaasoq, tassalu suliffissarsiortut ataasiakkaat pillugit kisitsisitigut paasissutissat amigaataanerat, sulisinnaasup pisinnaasai, qanoq sivisutigisumik suliffeqarsimannginneranut suliffeqarsimaneranulluunniit paasissutissat il.il. amigaataanerat.Inuit Ataqatigiinniit tusarniaavigisagut malillugit ullumikkut Naatsorsueqqissaartarfiup suliffissaarusimasut pillugit paasissutissaatai atorneqarsinnaanngillat suliffissarsiortup sulilersinnaaneranut piareersarneqarnissaanut ilitsersorneqarnissaanullu, aamma minnerunngitsumik suliffeqartut suliffissaaruteratarsinnaanerannut upalungaarsimanissamut sakkussat.

Suliffeqarnikkut suliffissanillu innersuussisarnermi aaqqissuusseqqinneq iluatsilluartumik ingerlanneqassappat pingaaruteqarpoq ullumikkut aporfiusut qaangerniarneqarnissaat.

Taamaattumik Inuit Ataqatigiinniit kissaatigissavarput apeqqutit pineqartut peqqussutissatut siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani sukumiisumik Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaanit suliarineqarnissaa.

Taamatut oqaaseqarallarluta siunnersuut ataatsimut isigalugu akuersaartumik aappassaaneerneqarnissaminut ingerlateqqinneqarnissaa Inuit Ataqatigiinniit inassutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Naalakkersuisut suliffissanik innersuussisarneq ilaallu ilanngullugit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut saqqummiussaat Atassummiit ilassilluarlugu imaattumik oqaaseqarfigissavarput.

Takornartaajunnaarpoq ukiuni kingullerni suliffissanik il.il. innersuussisarnerup iluarsartuuttariaqalerneranik oqallittarnerit.

Kingullermik upernaakkut ataatsimiinermi apeqqutitut Naalakkersuisunut saqqummiunneqarpoq, taamanikkut akissuteqarnermi erseqqissumik neriorsuutigineqarpoq Naalakkersuisut ukiakkut ataatsimiinissaannut peqqussutissatut siunnersuummik saqqummiussaqarniartut. Tamannalu maanna piviusunngortinneqarmat Atassumminngaanniit nuannaarutigalugu oqaatigissavarput.

Soorlu Naalakkersuisup saqqumiinermini oqaatigigaa 1998-mi suliffissarsiuussisarnerup iluarsartuuteqqinnerata ilagigaa, iluarsartuusseqqinnissamik pilersaarut assigiingitsunut sisamanut sammititaavoq ukuninnga imaqartoq, suliffissarsiuussisarnermik mississueqqissaarnermik, suliffissarsiuussisarneq pillugu kisitsisitigut paasissutissanut, suliffissarsiuusisarnerup ilusilersugaaneranik aaqqissuussaaneranillu inatsisiliornerup iluarsaateqqinneranik kiisalu sulisinnaasut piukkunnarsarneqartarnerannik imaqartoq.

Atassummiit isumaqataaffigaarput suliffissarsiuussisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata 1988-imeersup ullutsinnut naleqqusartariaqalersimanera. Ilaatigut aalajangersakkami nutaamik malunnaatilimmik ilanngussisoqarnera maluginiagassaavoq pitsaasoq, tassalu Naalakkersuisut nuna tamakkerlugu IT atorlugu suliffissanik nalunaarsuisarfimmik pilersitsisinnaanerat.

Peqqussutissatut siunnerssutip pitsaaqutaanut ilaapput suliffeqarnermi innersuussisarnerup eqaannerulernissaa atuisunullu atoruminarnerulernissaa, aammalu ataasiakkaanut annertunerusumik sullissisoqarsinnaanngornissaa. Soorlu suliffeqanngitsut ilinniarfinnut, ilinniarnissamut periarfissanut, suliffissanut neqeroorutinut il.il. ilisimanninnerulernissamut aqqutissiuussisussaapput.

Atassummiit maluginiarparput peqqusutissatut siunnersuutip atuutilersinneratigut aningaasatigut kingunissai arlariinnit ujartorneqartut pingaartumik kommunet tungaanniit, aammalumi aningaasaqarnermut pisortaqarfimmiit. Atassummiit piumasarissavarput aningaasatigut kingunerisassaasa ataatsimiititaliami suliarineqannginnerani ersarissarneqarnissaat.

Oqaatigineqarpoq siunnersuut una piffissami aallarteriarfimmi qitiusumik allaffissornikkut aqutsi soqarfimmi allaffissornerulernermik kinguneqassasoq, akerlianillu kommuneni allaffissornertaata annikinnerulernissaa ilimagineqarluni, tassami nalunaarsuiffimmik atuineq sukkanerusumik eqaannerusumillu suliffeqarnermi innersuussisarnermik kinguneqartussatut ilimagineqarmat.

Taamaakkaluartoq allaffissornikkut kingunerisassaanut tunngatillugu nalinginnaasumik nassuiaatikkut oqaatigineqarpoq inunnut ataasiakkaanut iliuusissatut pilersaarusiortalernissamik § 5 malillugu kommunenut allaffissornikkut kinguneqssasoq, tassa aallartisarnerup nalaani inunnik sulisussanik amerlanerusunik sulilersitsisoqartariaqassagunarmat. Atassummiit inassutigissavarput tamatuma aaqqinnissaa anguniarlugu Namminersornerullutik Oqartussat KANUKOKA-lu oqaloqartigiissasut.

Peqqussutissatut siunnersuut manna sioqqullugu Inuusutissarsiornermut Ilinniartitaanermullu Pisortaqarfik kiisalu kommunet ataasiakkaat suleqatigiinnermikkut piareersarfittut ilitsersuisarfittullu qitiusunik misiliilluni aaqqissuussinerit pilersereersimavaat, paasisavullu tunngavigaluigit taamatut misiliisimaneq iluatsittumik angusaqarfiusimapput.

Taamaammat peqqussutissap uuma nuna tamakkerlugu atuutilernissaa Atassummiit isumalluarfigaarput qilanaaralugulu, suliffissaaleqisunut inuusuttunullu ingerlariaqqinnissamut annertumik oqillissaataasussaammat.

Taamatut Atassummiit Suliffissamik innersuusisarneq il.il. pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut akuersaarlugu oqaaseqarfigaarput, aappassaaneerneqanngineranilu Inuusutissarsiornermut Ataatsimiititaliami sammineqarnissaa inass utigalugu. 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Skaaning, Demokraatit.

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartauat.

Suliffissanik innersuussisarnermut inatsisip allanngortinneqarnissaanik siunnersuut Demokraatinit ilassilluarusupparput.

Oqaluttarfimmit matumannga arlaleriartarluta Demokraatinit kajumissaarutigisarsimavarput suliffissaaleqisunut pilersaarusiat inunnut ataasiakkaanut naleqqussagaasut tunngavigalugit suliffissanik innersuussisarnermik siunnerfeqarnerusumik pilersitsiniartoqartariaqarnera. Tamatuma saniatigut arlaleriartarluta aamma ujartortarsimavarput Kalaallit Nunaanni suliffissaaleqisut amerlassusiisa pitsaanerusumik takussutissiorfigineqarnissaat, minnerunngitsumillu suliffissaaleqisut pisinnaasaasa aamma takussutissiorfigineqarnissaat. 

Peqqussutip § 2, imm. 3-ani allassimavoq kommunemi suliat kommunep katersorlugillu nalilersuiffigisassagai, taamaalioreerunilu taakkua Naalakkersuisunut nalunaarusiarisassallugit. Tamanna Demokraatinut arlalitsigut apeqqutissaqalersitsivoq, taakkununngalu Naalakkersuisunut ilaasortap nassuiaateqarnissaa inussiarnersumik kissaatigaarput.

Demokraatinit eqqarsarnartoqartipparput paasissutissanik katersueqqullugu kommunep peqquneqarsimanera, aammalu malitsigitillugu taakkuninnga suliarinnillunilu nalilersuisarnissaa. Isumarput naapertorlugu tamanna naatsorsueqqissaartarnissamut tunngavissa rititaasunik uniuinerussaaq. Katersorneqarsimasut Inatsisartuni nalilersorsinnaasarniassagutsigik aammalu suliffissaqartitsiniarnermut politikkimut eqeersimaartumut siunnerfeqartumullu atorniarniassagutsigik, taava pisariaqarpoq atortussat aalajangersimasumik malitaqarluni suliarineqarsimanissaat aammalu najukkani nalilersuinernik isumasiuinernillu imaqannginnissaat.

Peqqussutip § 7-a pillugu Naalakkersuisut akissuteqaamminni allassimavaat nalunaarutissamik suliarinnittoqarnissaa pilersaarutigineqartoq, tassani angallassinermut pigisallu assartorneqarnissaannut tapiissuteqartarnissamut malittarisassaliisoqassalluni. Inuussutissarsiutinut Naalakkersuisoq inussiarnersumik qinnuvigissavarput tamanna itisileriffigeqqullugu, aammalu nassuiaatigillaqunarpoq qanoq annertutigisumik tapiissuteqartoqartarnissaa qanoq eqqarsaatersuuteqarfigineqarnersoq.

Aammattaaq § 7-mi allassimavoq aningaasaateqarfiliortoqarnissaa imaluunniit aningaasanik illuartitsisoqartarnissaa sulissutigineqartut, tassa angallassinermut pigisallu assartorneqarnerinut atatillugu aningaasaliissutigineqartartussat qulakkeeriffiginiarlugit. Naalakkersuisunut ilaasortap inussiarnersumik nassuiaateqarfigisinnaanerlugu aningaasaateqarfi mmut qanoq amerlatigisut aningaasaliissutigineqassamaarnersut.

Aammattaaq akissuteqaamminni Naalakkersuisut oqaatigisimavaat suliffissat pillugit nalunaarsuiffimmik pilersitsinissartik isumaliutigigitsik. Inussiarnersumik Naalakersuisunut ilaasortaq apeqquteqarfigissavara suliami tassani sumut killissimanersut.

Aammattaaq Demokraatinit peqqussutip § 11-a eqqarsarnartoqartipparput, tassani allassimammat kommuneni suliffissarsiuussisarfinni sulisunut ilinniartitsinissamik Naalakkersuisut pisussaaffeerussimasut. Taamaattumik Naalakkersuisut qinnuvigissavakka oqaaseqarfigeqqullugu ilinniartitaanerup kommunemit kommunimut assigiinngippallaalinnginnis saa. Tamatumani isiginiarneqaqqunarpoq (tassa utoqqatserpunga angumerisinnaannginnakku).

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Suliffeqarnermi  innersuussisarneq il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip   siullermeerneqarnera Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissuara:

Inatsisartut Peqqussutissaattut siunnersuutip nutaap  Kalaallit Nunatsinni   suliffissarsiuussisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata 1988-imeersup nutarterlugu   taarserneqarnissaat Kattusseqatigiitsinnerlugit tunngaviatigut akuersaarsinnaagakku   ilisimatitsissutigissuara.

Soorunami taasassat assigiinngitsut iluarsisariaqartullu aamma suliap ingerlanerani   ilanngunneqarnissaat piumasaqaatigalugu.

Siullermik erseqqissaatigissavara Inatsisartut ukiaq manna ataatsimiinnitsinni   Naalakkersuisunut apeqquteqaateqarpunga suliamut uunga attuumassuteqartumik, kisianni   suli maannamut akineqanngitsumik.

Apeqquteqaatinga uunga attuumaqimmat manna iluatsillugu erseqqissaatigissavara Kalaallit   Nunatsinni ajoraluartumik suliffeqarnissamik innersuussisarnerup nakkutigineqannginnera ilaatigut pissutigalugu, aamma ilaatigut kalaallit inuusuttut ilinniarsimasut suliffeqarfiit   ilaanniit sulisoriumaneqartannginnerat takornartaajunnaarsimammat, tassa nunatsinni   sulisussarsiortarnermut malittarisassat ajornanngippallaartumik ”putoorneqartarnera” aamma  pissutigalugu.

Allaammi maannakkut ima ajornanngitsigaaq suliffeqarfiup suulluunniit namminersortut   kalaallimik sulisoqarusunngikkuni kalaallip ilinniagarisimasai sippulaarlugit immikkut  ittumik ilinniagaqarsimasumik suliffeqarfik Danmarkimiit imaluunniit avataaninngaanniit  tikisitsisinnaavoq, uffa-massa kalaallinik ilinniarsimasunik aamma nunatsinni sulisinnaasunik   ajukkunnanngitsunillu suliffissarsiortunik Suliffissarsiuussisarfimmi allatsissimasoqaraluartoq.

Pissutsit taamaattut ajorluinnartutut nalilerneqartariaqarput iluarsineqartariqarlutillu. Ukiorpassuarnimi oqaluttuarpugut kalaallit isiginnaartuuinnarat aaqqiiviginiartariaqartoq.   Kisianni nassuerutigalugu oqaatigisariaqarpoq kalaallit ilinniarsimasut ilaatigut suli   tamakkiisumik atorluarneqannginnerat ilungersunartutut isigisariaqarmat iluarsiniartariaqartoq.

Tassami ilaat suliffeqaratik utaqqipput, ilaallu allatut ajornartumik taxarnermik inuutissarsiuteqarput imaluunniit ilinniagaqarfiginngisaminni sulipput. Pissutsit   taamaatsillugit taamaattut akuersaarneqarsinnaanngillat iluarsineqartariaqarlutillu.

Aamma nunatsinni sulisinnaasut tamakkiinerusumik atorneqassappata sulisitsisut avataaniit    sulisussaminnik tikisitsisarnerat nakkutigineqarnerusariaqarpoq, ullumikkummi sulisitsisoq   avataaniit sulisussaminik immikkunngooq ilinniagalimmik qinnuteqarpat akuersissummik   tunineqaannartarpoq, tikisitaatalu pappiliai kingornaluunniit misissorneqaratillu   qiviarneqassanatik.

Taamaattumik sulisussanik avataaniit tikisitsisarnermut tunngasut piumasaqaatit  sukaterneqartariaqarput kalaallit sulisinnaasut aamma atorluarnerujumallugit.

Naammanngilarmi suliffissanik innersuussiinnassalluni, siunnersuiinnassalluni imaluunniit  suliffeqarneq pillugu paasissutissanik katersuiinnassalluni, soorlu peqqussutissatut   siunnersuummi aamma taama piumasaqaateqartoqartoq. 

Soorunami tamakku aamma pisariaqarput, kisianni assersuutigalugu ruujorilerisumik Suliffissarsiuussisarfikkoorlugu suliffissarsiortoqarsimappat suliffeqarfik imaluunniit   allamik, taava eqqortuusinnaanngilaq suliffeqarfik ruujorilerinermik sulialik imaluunniit   allamik sulialik suliffissarsiortut ilinniagaqarsimasut avaqqutiinnarlugit avataaniit  sulisussarsiortassappata.

Soorunami kommunet suulluunniit soqutigisarilluinnarpaat suliffeqarfiit qanittumik tatigeqatigiiffiusumillu suleqatigissallugit,  sulisartut ineriartortinneqarnerannut  suliniuteqarnissamut aamma tunngavissaqarluarnerunissaq anguniarlugu.

Taamaattumik § 9-imi aalajangersakkat atuisunik paatsoorneqarsinnaajunnaarlugit ersarissarneqarnissaat ataatsimiititaliami sukumiisumik eqqartorneqarnissaat   kaammattuutingaara. Minnerunngitsumik aamma suliffissarsiortut suliffissanik innersuunneqartarnissaannut tunngasut ersarissarneqarnissaat ilanngullugit.  

Peqqussutissatut siunnersuummi kommunet pisussaaffinnik assigiinngitsunik annertuunik   tunineqartussaapput, aamma tamanna  Kattusseqatigiinniit piumasaqaatigisartakkatsinnut   naapertuuppoq. Naalakkersuisuniilli eqqaamaneqartariaqartoq aamma   erseqqissaavigineqartariaqarpoq, soorunami pisussaaffiit Namminersornerullutik   Oqartussaniit kommunenut tunniunniaannarlugit ingerlanneqarsinnaanngimmata, tamatumani   aamma  aningaasartai malinnaasariaqarput. Taakku pillugit ersarissaasoqarnissaa aamma   ilanngullugu piumasaqaatingaara.

Soorunami Naalakkersuisut piareersarfiit pilersinneqarnerannut ingerlanneqarnerannullu  tapiissuteqartarnissaat avaqqunneqarsinnaanngilaq, taamaattumik § 5-imi, imm. 5-imi  tapiissuteqartarneq pillugu Naalakkersuisut malittarisassaliorsinnaanerat   nalorninanngitsumik allanneqartariaqarpoq, taamaammat uiguutip ”-sinnaallutik” ”liussapput”-mik, tassa malittarisassaliussapput, taamatut oqaasertalimmik taarserneqarnissaa  Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuutigara.

Taamatuttaaq aamma §-ini kingulliunerusuni aamma Naalakkersuisut tapiissuteqarsinnaanerinik aalajangersaasinnaanerinullu tunngasut ataatsimiititaliami ilanngullugit nalilersorneqarnissaat aamma kaammattuutigaakka.

Soorlu assersuutigalugu §4-mi kommunet, kommunet immikkut neqeroorutinik inuusuttunut 25-t ataallugit ukiulinnut sammititamik aallartitsinissaannik peqqussut aningaasartaqanngitsumik pilersinneqarsinnaanngitsoq tamatta nalunngikkipput.

Naggataatigut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaatigissavara peqqussutissatut siunnersuummi aalisakkanut suliffissuarni sulisut pillugit, aamma taakkua tassanngaannaq suliffissaarutsinneqartarnerat pillugu immikkut peqqussutissatut siunnersuummi ilanngunneqannginnerat pakatsissutigigakku. Tassami aalisakkanik suliffissuarni sulisut tassanngaannaq suliffissaarutsinneqaraangata suliffimmut allamut sumut innersuunneqarsinnaanerat periarfissaqartinneqanngimmat.

Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut Inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliaani sukumiisumik oqaluuserineqarnissaa inassutigaara.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassalu oqaaseqassaaq Inuussutissarsiornermut Nunalerinermut Suliffeqarnermullu  Naalakkersuisoq.

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Ja, qujanaq.

Tassa siullermik Naalakkersuisut sinnerlugit suliffissanik innersuussisarneq ilaallu ilanngullugit pillugit Inatsisartut peqqussutissaatut siunnersuut manna saqqummiussarput partiinit Kattusseqatigiinnillu oqaaseqarfigineqarmat, taanna qutsatigeqqaassavara.

Tassa malugisinnaavarput maluginiarpara aamma Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut aammalu Kattusseqatigiit Naalakkersuisuninngaanniit manna saqqummiussarput, taanna tunngaviatigut tapersersornartikkaat aammalu ilalersortaat. Tamanna soorunami Naalakkersuisut sinnerlugit aamma qutsatiginngitsoorusunngilara.

Kisianni tassa matumani siullermeerinninnermi saqqummiussinermi tassa aamma apeqqutit apeqqutigiumaneqarsinnaasut taakkua saqqummiussuunneqarput, tamanna aamma pissusissamisoorpoq aammalu pissusissamisoorpoq imaattoq maluginiassallugu aamma partiit Kattusseqatigiillu aamma maani siullermeerinninnitsinni aamma kaammattuuteqarmata, imatut iliuutissat imaattariaqarnerannik oqariartuuteqarlutik.

Taanna aamma soorunami sulinerup suliniarnerup ingerlaqqinnerani taakkua aamma eqqaamaniarneqarnissaat soorunami Naalakkersuisuninngaanniit uagut neriuutigivarput, ullumikkummi siullermeerinnereernerup kingorna tassa aappassaaneernissamut ingerlateqqinneqartussaavoq ataatsimiititaliamullu aamma innersuunneqartussaassaaq, tassa Inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliamut.

Naalakkersuisuninngaanniit naatsorsuutigilluinnarparput apeqqutit apeqquteqaatit maani saqqummiussuunneqartut amerlanerit tassa ataatsimiititaliamit aamma Kattusseqatigiit apeqqutit saqqummiussuussaat aamma ataatsimiititaliaminngaanniit sammineqarumaartoq taanna uagut naatsorsuutigaarput. Kisianni soorunami ataatsimiititaliap uagut suleriaasiat taanna Naalakkersuisuninngaanniit akuleruffigisinnaannginnatsigu tassa kaammattuutigiinnassavara, apeqqutit saqqummiussuunneqartut aamma Kattusseqatigiinninngaanniit saqqummiunneqartut taakku ilanngullugit ataatsimiititaliami sammineqassasut, taanna kaammattuutigerusuppara.

Taamatullu oqaaseqareerlunga imaattoq apeqqutit ataasiakkaannguit maani oqaluttarfimminngaanniit akisinnaasakka taakkua akissavakka.

Tassa siullermik Siumup oqaaseqartuata Ruth Heilmannip ilaatigut tassa paaserusuppaa taanna qarasaasiakkut attaveqarnikkut suliffissarsiortarsinnaanermut periarfissiissut uani peqqussutissatut siunnersuummi, aamma ilaatinneqartoq tassa taanna jobbanki, taanna qanoq siuariartortiginersoq Naalakkersuisuninngaanniit nassuiaatigeqqullugu aamma ujartuiffigivaa.

Tassa oqaatigissavara taanna jobbanki suli piariivissimanngimmat. Kisianni tassa naatsorsuutigineqarpoq aappaagu tassa una peqqussutissat aamma atuuffissaannut ukiumi siullermi, taanna aamma piareerniarumaartoq. Tassa suli kisianni piariivinngilaq taanna teknikkikkut suli ajornartorsiutitaqalaarpoq. Kisianni Naalakkersuisuninngaanniit soorunami taanna ilungersorluta immaqa aamma suliffeqarfiit namminersortut, tassa qarasaasianik attaveqaasersuinikkut allatigulluunniit suliaqartut tamakkua aamma suleqatigalugit taanna piariivillugu naammassisinnaajumaaripput.

Taava aamma ilaatigut Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuanninngaanniit Ole Lyngemit Naalakkersuisuninngaanniit una saqqummiunneqassasoq ujartuiffigineqarpoq, tassa kisitsisitigut paasissutissat amigartarneri tassanilu tassa ilaatigut oqaatigineqarpoq ullumikkut kisitsisit pigineqartut aammalu Naatsorsueqqissaartarfiup tunniuttagai, taakkua amigaateqartartut.

Tassunga tunngatillugu Ole Lynge ilumoornerassavara tassa tassuuna Naatsorsueqqissaartarfiup kisitsit suliffissaaleqisut eqqarsaatigalugit, maannamut tunniussinnaasaat taakkua killeqarmata aamma pitsaavallaanngimmata. Taamaattumik ukiuni kingullerni Suliffeqarnermut Pisortaqarfimmi, tassa Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfimmi tamanna aaqqiiviginiarlugu suliniarneq ingerlasimammat.

Maannalu tassa piariikannersutut aamma taanna oqaatigineqarsinnaanngorsimalluni, tassa suliaq taanna aqqutigalugu kisitsisinik naalakkersuinermi suliaqartuusugut aammalu allaffissornermi sulisutta pilersaarusiornerminni atorsinnaasaannik maannakkut kisitsisinik tutsuiginarnerusunik pissarsisinnaanngorsimagatta. Taannalu soorunami siuariaataavoq aammalu ilorraap tungaanut saatitseriartussaalluni.

Kisianni taanna suliaq eqqarsaatigalugu neqeroorutigerusuppara tassa ataatsimiititaliamut aggersarneqassagaluaruma, taava taanna aamma ilanngullugu itisileriffigissallugu. Qanoq-una piginnaasaqartoq, sunik-una kisitsisinik tutsuiginarnerusunik saqqummersitsisinnaasoq naatsorsueqqissaartarfiup ullumikkut saqqummersissinnaanngisaannut sanilliullugu.

Aamma taava aamma Demokraatit oqaaseqartuata tungaaninnganniik apeqqutit tassa, siunnersuummi §-it arlallit saqqummiunneqarsimasut eqqarsaatigalugit apeqqutigineqarsinnaasunik arlalinnik saqqummiussipput. Taakkua eqqarsaatigalugit tassa maannamut oqaatigereerpara jobbanki pillugu qanoq suliniarneq sumut killiffeqarnersoq. Kisianni taassuma saniatigut una akisinnaasara maanngaanniik unaavoq tassa, sulisut tassa §7-imi peqqussutissatut siunnersuummi §7-imi pineqarmat suliffissarsiortut illoqarfimmi allami suliffittaassagaluarunik nuttarnerminni, nuuttariaqarnerminni tapiiffigineqarsinnaanerannut attuumassuteqartoq aammalu taamatut periarfissiisoq qanoq aningaasartaqarnersoq.

Tassunga tunngatillugu oqaatigissavara 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi maannakkuugallartoq taanna aningaasartaqartinneqanngimmat tassa 0-imiippoq. Tassa tassunga pissutaavoq suli taanna piariivinngimmat aammalu aatsaat naatsorsuutigineqarmat Naalakkersuisuninngaanniit taanna siunnersuuteqarfigissallutigut, tassa mobilitets rammende ydelse aatsaat 2005-imi aningaasanut inatsisissatut siunnersuut aappaagu ukiakkut sammisussanngorutsigu.

Tassa Naalakkersuisuninngaanniit pingaartissimavarput una peqqussutissaq tassa allannguutissaq, ukioq 2004-mi aallartittumi taanna imaattoq ingerlateqqaarallassagipput, taavalu aningaasatigut nassatarisassartai tassa illoqarfimmiit illoqarfimmut suliffissarsiorluni nuuttoqarneratigut, taakkua aningaasartassai kingunerisassai taakkua kingusinnerusukkut malinnaatinneqassasut.

Kisianni tassa tamakkua apeqqutit aamma Demokraatininngaanniit apeqqutit allat matumani siullermeerinninnermi takkua saqqummiunneqartut, taakkua itisileriffigineqarsinnaapput ataatsimiitialiap sulinerata ingerlanerani. Tassanilu tassa Naalakkersuisuninngaanniit soorunami piareersimavunga aggersarneqassagaluaruma taakkua apeqqutigineqartut itinerusumik aamma saqqummiivigisinnaassallugit.

Tassa partiinit tamanit aammalu Kattusseqatigiinninngaanniit uani peqqussutissatut siunnersuummi aningaasatigut kingunerisassai, tassa ataatsimut isigalugu aningaasatigut kingunerisassai taakkua qulaajarneqarnissaat taanna kissaatigineqarpoq. Taanna aamma soorunami Naalakkersuisuninngaanniit sukumiinerusumik nassuiaateqarfigissallugu imaattoq piareersimalluinnarpugut ataatsimiititaliamut.

Kisianni tassa oqaatigiinnarallassavara tassa saqqummiussininni oqaatigigakku tassa inuusuttut sulliviisa aammalu najukkani Inuussutissarsiornermut Ilinniarfiit maannamut aningaasaliivigineqartarnerisa aaqqissuussiffigineqarnerisigut, tassa naatsorsuutigigipput aningaasatigut taakkua malitsigisassannik matussuserneqarsinnaassasut. Tassa udgift neutraliulluni kisiannili tamanna naammanngippat aammalu taamaassanngippat, tassa suli ilisimannginnatsigu maannamummi misileraanerit tassa Aasianni, Narsami Tasiilamilu job og vejledende centerit eqqarsaatigalugit taakkua ingerlanneqarsimapput, tassalu sumiiffinnik kommunenilu pingasuinnarni. Kisianni nuna tamakkerlugu aaqqissuussiniarnerusussaammat taamaammat ukiumut 2004-mi takujumaarparput aningaasartassai piviusut qanoq annertutigiumaarnersut.

Tamannalu nalunarunnaariarpat tassa Naalakkersuisuninngaanniit piareersimalluinnarpugut KANUKOKA-mut nutaamik isumaqatiginninniarnissatsinnut, tassa suliassat nammagassallu agguaanneqartarnerannut atatillugu tassa Naalakkersuisuninngaanniit kommunet kattuffiannut isumaqatiginninniarnissatsinnut piareersimalluinnarpugut.

Naggataarutaasumik una oqaatigiinnarallassavara tassa soorunami Naalakkersuisuninngaanniit nuannaarutigalugu tassa maluginiarparput una peqqussutissatut siunnersuutigisarput, tassa maani amerlanerussuteqartuninngaanniit tassa Siumumiit, Inuit Ataqatigiinniit, Atassummiit kiisalu aamma Kattusseqatigiinninngaanniit tunngaviatigut taanna taperserneqarmat. Taannalu isumaqarpunga nuannaaritigisariaqaripput kisianni oqaatigeriikkattuut Naalakkersuisut ammalluinnarpugut aammalu Naalakkersuisut ataatsimiititaliami suleqatiginnikkumallutik aamma piareersimalluinnarput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava Inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliamut ingerlanneqarnissaa aamma isumaqatigiissutigineqarpoq.

Tulliuppoq Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann,Siumup oqaaseqartua.

Ja, uangattaaq qujavunga Naalakkersuisut akissuteqaataanut, soorunami aamma ataatsimiititaliami suliareqqinneqarnissaanut Siumuminngaanniit suleqataanissatsinnut qilanaarpugut. Suliassaq annertuujuvoq aamma pissanganartuulluni.

Nalunanngilarmi aamma ullumikkut kommunet pingaartumik suliffissanik amerlasuunik amigaateqartut, tassa nalunnginnatsigu Royal Greenlandi suliffissuarnik matoorineratigut aamma suliffissanik amigaateqartoqartoq. Taamaattumik tassuunakkut immaqa suliffissarsiuussisarneq ilungersortitsivoq soorunami suliffissaaleqisoq saaffiginnittarpoq suliffissarsiorluni, kisianni kommunet neqeroorutissaqarpallaanngillat tassa aalisarnikkut annermik ullumikkut suliffeqarneq ingerlakkatsigu nunatsinni.

Taamaattumik Kattusseqatigiit oqaatigisaat soorlu Royal Greenlandimi taamatut uneqattaartitsisarnerit aammalu tassani suliffeqarsimagaluartut suliffissaaleqillutik ullumikkut qanoq innerat sumi suliffeqarnerat, sumi suliffeqalersimanerat aamma paasiniagassaqqissut ilagivaat.

Tassami aamma massakkut suliffissaaleqisut aamma partiit arlallit oqaatigivaat ilisimasanik suliffissaaleqineq pillugu ilisimasaqarnerulernissarput taanna pingaaruteqartoq. Aammalu uani isumaqarpunga soorunami aningaasarpassuit pisariaqartinneqartussaapput kisianni nalunngilarput aamma kommunet arlallit siuarsimasuupput suliffissaqartitsiniarnerup tungaatigut atorfeqartitsinermikkut. Taamaattumik pigeriikkat atorlugit aammalu pikkorissarteqqillugit qularnanngitsumik uumap peqqussutissap ingerlaqqinnerani aamma tassuunakkut periarfissaqartitaanissaat uani innersuussutigineqartussat ilaat uanga ataatsimiititalimi aamma takorloorpara.

Aamma kisitsisit paasissutissat ilumoorami Naatsorsueqqissaartarfiup immaqa ersernerluppallaartumik suliarisartagai, taakkua immaqa sinerissami iluamik atorneqanngillat ilaalu immaqa takuinnariarlugit toqqortarpaat iluaqutigisarnagillu. Taamaattumik ersarinnerusunik paasissutissanik peqarnissarput tamatta sinerissami qularnanngitsumik taanna amigaatigaarput. Pingaartumillu aamma nunaqarfinni suliffissaaleqineq eqqarsaatigalugu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen,Kattusseqatigiit.

Tassa Naalakkersuisup akissuteqarneranut aamma qujajumavunga. Kisianni maqaasivara ullumikkut suliffissarsiuussisarnermi aammalu sulisussarsiortarnermut avataaninngaanniit piumasaqaatit erseqqissarneqarnissaanut tunngasut, sukaterneqarnissaanut tunngasut isumaqarpunga taakkua amigaatigigigut. Aamma uani erseqqissumik allassimasoqanngimmat peqqussutissatut siunnersuummi taakkununnga tunngasumik sukaterisoqarnissaanik.

Taamaattumik taakku ataatsimiititaliami assut eqqumaffigineqarnissaat kissaatiginarpoq.

Suut tamarmik ataqatigiipput aammalu ataqatigiittariaqarlutik. Assersuutigilara suliffissuarmi sulisussaaleqisarneq suliffissuit ilaanni, aammalu suliffissat maneruttornerisa nalaani sulisussaaleqisarnermut tunngatillugu suliffissuit ilaanni sulisussaaleqisoqartoq. Suliffissarsiorlutik allatsissimasut naak amerlagaluartut.

Illuatungaatigullu taamatut inuiaqatigiinni ajornartorsiortoqartillugu suliffissuarmi sulerisunnginneq ilaatigut pissutaalluni aningaasanik pisortaninngaanniit ikiuisarneq ingerlanneqartarmat.

Isumaqarpunga aamma tamakku isiginiarneqartariaqartut. Tassami ilungersunassaqaaq kommunemi suliffissarsiuussisarfimmi allaffimmiuulluni unalu inatsit atuutilerpat pisuussaaffeqarluni innersuussisussaalluni, aajuna suliffissat.

Taamaattumik isumaginninnermi malittarisassat aamma isumaqarpunga uunga uumap allanngortinneqarnerata malitsigisaanik allanngortinneqartariaqartut. Uanga nammineerlunga inuttut eqqarsartaasera malillugu isumaqarpunga aasarissinerani inuit sulisinnaasut peqqittut pisinnaasullu ikiuutinik pisariaqanngitsut. Taanna ersarissumik oqaatigisariaqarpara illuatungaani suliffissuaq sulisussaminik amigaateqarpat, taava inuit peqqissut sulisinnaasullu soormi pisortaninngaanniit aningaasanik tuniorarneqassappat illuatungaanilu suliffissuarmi sulisussaaleqalutik ilungersortut. Ataqatigiittoqanngilaq tassani.

Taamaattut pissutsit annernaraluarpataluunniit oqaatigisariaqarput. Inuiaqatigiit tamatta ajornartorsiutigivagut. Taamaattumik bibelimi allaqqasut atuartariaqarparput, inunngooq sulerusunngikkuni nerissanngilarluunnit. Tassa taamaappoq.

Ullumikkut namminersorneq pillugu suliniarluta ilungersuuteqarpugut. Aamma tassani suliniarnermi oqaluppugut kikkut tamarmik peqataasariaqartut, kikkut tamarmik suleqataasariaqartut. Taamaattumik ikkua ilungersortut kisiisa ilungersortissinnaanngilagut illuatungaanilu eqqissiinnarlutik ikiuutinik tigooraasut tunioraannarlugit. Taamaattoqarsinnaanngilaq.

Aaqqissuussisariaqarpoq inuiaqatigiinnut kalaallinut aamma naleqquttumik soorunami inuit ikiortariaqartut napparsimasut innarluutillit allallu peqquteqavissorlutik ikiortariaqalersimasut taakkua ikiorneqassapput piffissaq tamaat. Kisianni inuk eqiasunnini pissutigalugu sulerusunngitsoq aasap kissaruttornerani suliffissuit maneruttornerani suliassamik innersuunneqarusulluni innersuunneqaraluarluni tigusiumanngitsoq, soormi taanna issumap ilungersorluni sulisup inuiaqatigiinnilu ikiuukkumasut tamakkiisumik soormi tuniorassavaat aningaasanik, nalunagu sulerusunngitsoq.

Isumaqarpunga aasami taamatut piffissap ilungersunarnerani suliffissaqartitsiniarnermut tunngatillugu aamma tassani aaqqissuussinerit qiviarneqartariaqartut qanorluunniit annernartigissagaluarpata inunnut ataasiakkaanut.

Taamaattumik uani peqqussutissami innersuussinissat peqquneqarneq malillugu allaffiit kommunet allaffii innersuussisussaatitaapput suliffissamik. Inuk suliffissaqarani nalunaartoq fabrikkimut suliartoqqullugu innersuunneqarpat, innersuunneqareerluni naaggaarpat taava saniatigut kaasarfimmiulersorneqassava pisortaninngaanniit. Isumaqarpunga pissutsit taamaattut nalilersoqqissaarneqartariaqartut.

Imaanngitsoq inuit ikiorneqarnissaat akerlerigakku kisianni erseqqissaqqillara kikkut tamarmik suleqataanngippata namminersulernaviannginnatta tamakkiisumik. Tamakkiisumik namminersulissagutta sulisinnaasut tamarmik suleqataasariaqarput.

Aammalu una uteqqinniarpara ilungersunarmat avataaninngaanniit suliffissarsiortarnermut tunngatillugu, imaluunniit sulisussarsiortarnermut tunngatillugu tassani kalaallit ilinniagaqarsimasut saneqqutiinnarlugit avataaninngaanniit tigooraasarnerup taassumap sukateriffigineqarnissaa ilungersortumik sulissutigineqarnissaa pisariaqartutut erseqqissaassutigerusuppara.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ja, oqaluuserisarput tassa taanna suliffissanik innersuussisarnermut tunngasoq qulequtaammat eqqaasitsissutigilaassavara.

Tulliuppoq Finn Karlsen, Atassut.

Taanna pereerpat Naalakkersuisoq oqaaseqassaaq.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Tassa Anthonip oqaasissaqartikkusoqqileriarmanga oqaaseqalaassaanga.

Tassa siullermik inatsiseqarpugut avataanut sulisussarsiortaneq eqqarsaatigalugu inatsit taanna malinneqarpat, soorunami imaasiallaannaq ajornarpoq avataaninngaanniit tikisitsinissaq, taannalu kommunet aamma nakkutigisassaraat. Kisianni ugguuna isumaqatigivakkit ajornanngippallaarujussuarpoq taassumap inatsisip unioqqutinnissaa, ullumikkut sulisitsisut amerlapput unioqqutitsillutik avataaniit tikisitsisartut. Taamaammat tassuuna sukaterisariaqarpugut. Qanoq pineqaatissiisinnaaneq tassa taanna aqqutigalugu annikitsuaraarakasiugami taamaattumik soqutigineq ajorpaat sulisitsisup avataaninngaanniit tikisitsinissartik.

Kisianni ugguuna inuit ilaatigut eqiasuttunik taaneqartarmata inuit sivisuumik sulisimanngikkaangamik nukillaartarput nukillaartorujussuusarput. Taamaattumik-una massakkut inatsit aqqutigalugu pitsanngorsaaniartugut piginnaanngorsaqqinnissaat tassani periarfissiissutigineqarmat ilaa, pisariaqartitsinerujussuuvoq inuiaqatitsinnit piginnaanngorsaqqinnissaq. Tassa inuit sivisuumik sulisimanngikkaangamik suliffinni sulileraangamik ullut marluk pingasulluunniit suligaangamik qasusarput, taavalu suliunnaartarlutik. Taamaasillutik sulisitsisut tigujumajunnaartarpaat.

Taamaammat inuit piginnaanngorsartariaqarparput. Aamma kisianni piginnaanngoorsaannaraluarutsigit iluaqutaangaarnavianngilaq inatsisit tunngavigalugit massakkut ima annertutigisumik suliguma, ima akissarsiguma tapiissutit pinavianngilakka. Akileraarutinik utertoornavianngilanga, inuit makkua tamakku ilikkarnikuugamikku allatut ajornartumik imminerminik aningaasat isertussat anginerusut piniarlugu, allatut ajornartumik suliffimminit unittariaqartarput ilai, inatsisit taakku periarfissiissutigineqartut malillugit. Taamaammat aamma tassuuna sulisinnaanerup, sulinerup akilersinnaasunngortinnissaa sulinerup nuannersunngortinneqarnissaa angusariaqarparput.

Inuit suligaluarlutik assersuutigalugu SIK-mi tunngavigalugu akissarsiallit qaangiilaarsimagunik boligsikringimik pisinnaanavianngillat, meeqqanut tapiissutinik pisinnaanavianngillat, akileraarutinik utertoornavianngillat. Kisianni tamanna tungaakkunikku tassa ilaa suliffissartik allatut ajornartumik unikkunik, isumaginninnikkut aningaasanik pisartagaqaliinnarlutik, ukioq anigorpat akileraarutitigut utertuussapput taamannak. Meeqqanut tapiissutinik pissapput, boligsikringimi pissapput tassa inatsisit periarfissiutigisaat tamakkua iluarsaattariaqakkagut. Tassa sulineq akilersinnaanngortittariaqarparput inunnut tamanut. Amigartumik pinnagu.

Aamma sulineq nuannersuusariaqarpoq taamaattumik tamakkua tunngavigalugit ullumikkut ilumoorpoq maani eqqarsaatigalugu, assersuutigiinnarlugu illoqarfimmi manna sivisulaartumik najorlugu malunnarpoq suliffippassuit sulisunik amigaateqangaangaartut. Kisianni illoqarfimmi suliffissaaleqisutut allassimasut amerlaqaat, sulileraluartarput ullut marluk suligunik ullulluunniit pingasut suligunik sulisinnaajunnaartarput, aamma sulisitsisuusut tigoqqikkumajunnaartarpaat. Tassa taakkuupput piginnaanngorsartariaqarigut aamma pinngitsoornata sulinerup akilersinnaasunngortinnissaa angusariaqarparput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq Inuussutissarsiornermut Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Ja, qujanaq.

Tassa Inatsisartuni ilaasortap Finn Karlsenip aamma oqaatigerusutakka tassa oqaaseqarfigivai. Kisianni tassa taanna tassa Kattusseqatigiit oqaaseqartuannut tassa oqaatigilaassavara aamma aatsaaginnaq tassa Inatsisartut Siulittaasuata erseqqissaatigalugit tassa oqaatigivaa, Suliffeqarnermi innersuussisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut matumani tassa sammivarput.

Una allaavoq avataaniit sulisisunik tikisitsisarneq pillugu inatsit, taanna immikkoorluinnarpoq. Tassa eqqaamaneqartutuut eqqaamaneqassajunnarsisoq tassa taanna nunatsinni namminersornerulerattali inatsisiliarineqartut siullersarivaat 1980-imeersoq, Inatsisartut inatsisaat nr.1, avataaniit sulisunik tikisitsisarneq pillugu inatsit. Taanna suliassaavoq alla, tassanilu tassa ilumoorluinnarpoq Finn Karlseni oqarami tassaniuna ajornartorsiutigigipput malitsitsiniaaneq eqqortitsiniaaneq inatsimmik. Kisianni aamma eqqaamasariaqarparput namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat isumaliuutissiissutersuat sapaatip akunnera tulliani taanna maani inimi aamma sammineqartussaavoq. Tassanilu aamma eqqumaffiginiartariaqassavarput namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat tassa aamma partiinit amerlanernit katersuuffigineqarluni suliarineqarsimasoq, Demokraatit kisimik eqqaassanngikkaanni tassani aamma peqataannginnamik.

Tassa namminersorneq pillugu isumalioqatiigiissitat inassutigivaat aamma inassutigisaasa inassutigisaannut ilaatinneqarpoq taanna avataaniit sulisunik tikisitsisarneq pillugu inatsit atorunnaarsittariaqartoq.

Taamaammat soorunami taanna isumaliuutissiissut maani sammineqarsimatinnagu siorngereerlugu uagut oqaatigisinnaanngilarput Naalakkersuisuninngaanniit, taanna avataniit sulisunik tikisitsisarneq pillugu inatsit sukaterneqassanersoq imaluunniit qanoq pineqassanersoq. Utoqqimaaqqaarusupparput maani inatsisartuni oqallinnerat namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap inassuteqaatigisaannut taanna aamma ilaatinneqarmat.

Tassa taanna oqaatigilaarsinnarlugu tassa aamma oqaatigeqqiinnassavara nuannaarutigigakku maani partiit amerlanerit tassa tunngaviatigut una suliffissaqarnermi imaluunnit suliffeqarnermi innersuussisarneq pillugu inatsisissatut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutigisarput tunngaviatigut amerlanerit maani tapersermassuk. Aammalu oqaatigeqqiinnassavara tassa Naalakkersuisuninnganniit piareersimalluinnarpugut ataatsimiititaliap tamanna pisariaqartissappagu, tassa apeqqutit assigiinngitsut maani saqqummiunneqarsimasut malaatiinnarlugulu maanngaanniit maannakkut akisinnaasimanngisakka, taakkua tassa ataatsimiititaliamut taakkua saqqummiunnissai piareersimaffigilluinnarpakka. Isumaqarpungalu taanna aamma periarfissaq aamma atorluarniartariaqaripput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa allanik oqartussaqanngimmat siunnersuutigissavara taanna Inuussutissarsiornermut ataatsimiititalimi suliassaq ingerlateqqinneqassasoq.

Tamanna akuerineqarpoq.

Taamaalilluta oqaluuserisassamut tullermut ingerlavugut, Immikkoortoq 73.

Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ullut ataatsimiiffiit qulingiluaat, tallimanngorneq14. november 2003, nal. 14:10

Oqaluserisassani immikkoortoq 73

Sulisartut suliffissaarunnermilu eqqorneqartut ataatsimoorussamik aaqqissuussamik ilinniarteqqinneqartarlutillu pikkorissartinneqartarnissaat Naalakkersuisut sulissutiginneqqullugit peqquneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

(Ane Hansen)

(Siullermeernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Sulisartut ilinniagaqarsimanngitsut allallu suliffissaarunnermik eqqorneqakulasut nunatsinni sulisinnaasut akornanni affangajaat tikillugit amerlassuseqarput.

Sulisinnaasuni sulisartut ilinniagaqarsimanngitsut, suliffissaaleqinermik ukiulluunniit ilaatigut suliffissaarunnermik eqqorneqartartut taamak amerlatigigaluartut ersarissumik aaqqissuussamik ilinniagaqalernissamut pikkorissarsinnaanermullu periarfissaannik qaammarsarneqartarnerat annikittuararsuuvoq.

Naak Sulisitsisut, Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat aammalu Namminersornerullutik Oqartussat arlalitsigut periarfissa qartitsereeraluartut ilinniarsimanngitsunut pikkorissarsinnaanermut periarfissat qaammarsaatigineqartarnerat oqareernittut annikittuaraavoq. Atuisinnaasunillu eqqarsaatiagalugit suut ilinniarnissamut pikkorissaanissamullu periarfissaasinnaasut takujuminaatsorujussuusinnaasarlutik.

Sulisartut ilinniagaqarsimanngitsut sulisartullu suliffissaarunnermik eqqorneqartartut isertitakinnertik pissutigalugu tapiissuterpassuarnik aamma atuisunngortinneqartarput.

Aammalu inuuniarnikkut artorsartuarnerup kingunerisaanik ajornartorsiuterpassuarnik inuiaqatigiinnut akisusinnaasartunik eqqorneqakulasuusarlutik.

Pikkorissarfiusinaasut imaaginnavikkaluarput, taamaakkarluartpq inersimasunik ilinniartitseqqittarnerit pikkorissaanerillu ataqatigiissarneqarnissaat pingaaruteqartorujussuartut isigaara. Qularutissaanngilaq taamatut ataqatigiissaagaanngitsumik ingerlatsinikkut aningaasarpassuit amerlasuutigut aamma atulussiinnarneqartarmata.

Nunatsinni suliffiit nutaat ataavartullu sulisullu aalajaatsut amigaatigalutigit suaartaatigiuartarpagut, taakku anguniassagaanni pissutsinut nikerartunut naleqqussarnissami pikkorissarnerit assigiinngitsorpassuit ataqatigiissaarnerisigut anguniagassat pissarsiffiusussallu pitsaanerusut anguneqarsinnaasut naatsorsuutigaara.

Naatsumik oqaatigalugu: ataqatigiissaarilluarnikkut qulaajaanikkullu sipaarfiusinnaasut aqqutigalugit pikkorissarnikkut ilinniartitseqqittarnikkullu angusassat pitsaanerit anguneqarsinnaapput.

Tamakku tunngavigalugit aalajangiiffissatut siunnersuutigaara periarfissarpassuit tamani tamaani siammarsimasut ersarinnerusunngorlugit ataatsimoorfigisinnaasaannik sulisitsisut sulisartllu kattuffii suleqatigalugit siunnerfilimmik aaqqissuusseqqittoqassasoq.

Ilinniagaqalernikkut pikkorissarnikkullu ilinniagaqanngitsut mannamut atugarisaat pitsaanerulersinneqarsinnaanerat taamaaliornikkut ersarinnerusumik aaqqissuunneqarsinnaasoq qularinngilara.

Tassa taamaatut siunnersuutiga naaliseriarlugu saqqummiuppara.

Qujanaq.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansenip aalajangiiffigissassatut siunnersuut saqqummiussaa aallarniutitut Naalakkersuisut ilassilluarumavaat.

Siunnersuummi ajornartorsiut tunngaviusoq pingaarutilerujussuarlu saqqummiunneqarpoq. Siunnersuuteqartoq aalajangiiffigisassatut siunnersuummini erseqqissaatigaa kommuneni sulisartut suliffissaaleqisullu ilinniaqqinnissamut pikkorissarnissamullu periarfissat pillugit paasisitsiniaaneq naammaginartumik ataqatigiissarneqanngitsoq.

Naalakkersuisut siunnersuuteqartup eqqarsaatersuutai isumaqatigaat suliassatullu isigalugu sulisartunut soorunalimi aamma suliffissaarunnermik eqqorneqartartunut, ilinniartitaanernik ilinniaqqinnernik kiisalu pikkorissarnernik pitsaanerusumik ataqatigiissaarinissaq pitsaanerusunillu tunngavissaqartitsinissaq.

Taamaattumik apeqqutigineqartut tunngavissaqartinnissaannut ataqatigiissarneqarnissaannullu suliniuteqartoqarpoq. Ingerlatsinerup iluani pissutsit ataqatigiissarneqannginnerisa kingunerisaanik Inuussutissarsiornermut Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiup, kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik suleqatigalugu suliniutit arlallit piareersarpai, tassunga ilanngullugu kommuneni tamani pikkorissarfinnik ilitsersuisarfinnillu qitiusunik pilersitsinissaq piareersarlugu, soorlulimi aamma aatsaaginnaq peqqussutissatut siunnersuummi tamanna aamma sammineqartoq.

Pikkorissarfiit taakku tassarpiaapput suliffissaaleqisut ilinniarteqqinnissaannut piareersaataasumillu ilinniarnissaannut atatillugu, suliffissanik pilersuinermi ilitsersuinermilu tunngaviusussat. Taamaalilluni pineqartut ilinniaqqinnermik kingorna suliffimmi ataavartumi atatiinnarneqarsinnaanngorlugit imaluunniit piareersarlutik pikkorissareernermik kingorna, ilinniartitaanermik aallartitsisinnaaqqullugit taamaalillutillu siunissami inuuniarnikkut tunngavissamik pilersitsillutik.

Aammattaaq suliffissarsiuussisarfiit pikkorissarfinnut ilitsersuisarfinnullu atatinneqartussat aamma sulisartunut ilinniartitseqqinnernik pikkorissartitsinernillu ataatsimut ataqatigiissaarinissamik pisariaqartitsinermut atatillugu atorneqarnissaat eqqarsaataavoq.

Pikkorissarfiit ilitsersuisarfiillu taakku taamaalillutik ilinniartitseqqinnerni imaluunniit pikkorissarnerni suliniutinut assigiinngitsunut suliniaqatigiiffinnit neqeroorutigineqarsinnaasunut imaluunniit piumaneqartunut tunngaviussapput.

Eqqarsaataavortaaq siunertaallunilu piareersaatitut ilinniartitaanerit pikkorissarnerit ilinniaqqittarnerillu assigiinngitsut pillugit paasisitsiniaanermi suliat pikkorissarfiit ilitsersuisarfiillu kisimik ingerlatissagaat, ilinniaqqinnissamut pikkorissarnissamullu periarfissanik assigiinngitsunik erseqqissumik takussutissaqartoqarsinnaaqqullugu.

Ilisimatitsissutigineqassaaq najukkani suliffissarsiuussisarfiit sulisitsisullu akornani suleqatigiinneq ukiuni kingullerni pitsanngoriaateqarsimammat. Taamaalilluni najukkani sulitsisut sulisartunut suliffissaaleqisunullu pikkorissaqqinnissamik neqeroorutinik assigiinngitsunik suliaqarnermi peqataatinneqarnissaannut periarfissat pitsanngorsimapput.

Sulisartunut ataatsimut ilinniartitseqqittarnernik pikkorissartitsisarnernillu kiisalu suliffissaaleqisunut ilinniagaqalernissamut pikkorissartitsinernik piareersartitsinernillu pilersitsinissaq kommunet ataasiakkaat pikkorissarfiit ilitsersuisarfiillu aqqutigalugit suliassaraat.

Aammattaaq siunnersuuteqartumit kissaatigineqartutut pitsaanerusumik ataqatigiissaarisoqalernissaanut Naalakkersuisut aamma aalajangersimavaat inuussutissarsiuutinut ilinniartitaanerit, suliffeqarnerup inuussutissarsiutillu iluanni siunnersuisarnerup aaqqissugaanerinik aqutsinermilu pissutsinik nutarteriniarlutik.

Tamatuma kingunerisaanik qitiusumik ilinniarfinnut siunnersuisooqatigiit tassa brancheskoleråde aammalu suliffeqarnerup tungaatigut siunnersuisoqatigiit tassa lands arbejdsråde atorunnaarsinneqassapput. Taakkununnga taarsiullugu ilinniaqqittarnernut piginnaanngorsaqqinnernullu siunnersuisoqatigiinnik pilersitsisoqassaaq.

Siunnersuisoqatigiit taakku sulinerminni ilaatigut pikkorissarfinnut ilitsersuisarfinnullu najoqqutarisassat sammissavai, taakku ukiumoortumik angusanut isumaqatigiissutit aqqutigalugit aningaasalersorneqarnissaat kissaatigineqarluni.

Taamaattumik pikkorissarfinnik ilitsersuisarfinnillu pilersitsineq Naalakkersuisut suliniutit aallartitaat allat ilanngullugit, pikkorissartitsinernik ilinniarnernillu neqeroorutit ataqatigiissarneqarnissaannut paasititsiniaasarnissamullu periarfissanut qularnanngitsumik pitsanngorsaataassapput.

Tamanna ataavartumik suliffeqarfinnik patajaatsunik sulisulinnik qulakkeereqataassaaq taamaalilluni inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut tamarmiusumut iluaqutaassalluni.

Naggasiullugu oqaatigerusuppara Aasianni, Narsami Tasiilamilu pikkorissarfinnik ilitsersuisarfinnillu ingerlalluartunik pilersitsisoqareermat. Pikkorissarfinnik ilitsersuisarfinnillu taakkunani misilittakkat kommunet allat pikkorissarfinnik ilitsersuisarfinnillu pilersitsiniarnerannut aqqutaassapput.

Neriuutiginarlunili kommuneni tamani pikkorissarfeqalernissanik ilitsersuisarfeqalernissanillu suliffeqarneq pillugu naalakkersuinermik ingerlatsisut siunniutaat eqquutsinneqassasut.

Taamaattumik Naalakkersuisut kaammattuutigissavaat suliffissaaleqisunut ilinniartitseqqittarnernik, pikkorissartitsinernik aammalu suliniutinik allanik paasititsiniaanermillu ataqatigiissaarineq sapinngisamik annertunerpaamik pikkorissarfinni ilitsersuisarfinnillu taakkunani misilittakkat kommunit allat pikkorissarfinnik ilitsersuisarfinnillu pilersitsiniarnerannut aqqutaassapput, neriuutiginarlunilu kommunini tamani pikkorissarfeqalernissanik ilitsersuisoqalernissanillu suliffeqarneq pillugu naalakkersuinermik ingerlatsisut siunniutaat eqquutsinneqassasut.

Taamaattumik Naalakkersuisut kaammattuutigissavaat suliffissaaleqisunut ilinniartitseqqittarnernik, pikkorissartitsinernik aammalu suliniutinik allanik paasititsiniaanermillu ataqatigiissaarineq sapinngisamik annertunerpaamik pikkorissarfinni ilitsersuisarfinnilu taaneqartuni ingerlanneqalissasoq, taamaalilluni taakku suliniummut ersarinnerusumut ataqatigiinnerusumullu katersorneqarnissaat anguniarneqarluni.

Takuneqarsinnaasutut Naalakkersuisut suliniutinik assigiinngitsunik aallartitsereerput, ataatsimut isigalugu Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansenip kissaataanik eqquutitsisinnaasussanik. Taamaattumik Naalakkersuisut kaammattuutigissavaat aalajangiiffigisassatut siunnersuut taamatut isikkoqarluni akuersissutigineqassanngitsoq.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisumut qujavugut massakkut partiit oqaaseqartui Ole Dorph Siumut.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siumumiit sulissutigalugu anguniartuarparput sulisartut suliffimminni suliffiullu avatangiisaat eqqarsaatigalugit sapinngisamik pitsaanerpaamik atugassaqartinnissaat. Suliffissaarunnermilu eqqorneqarunik aaqqissuussaasumillu pisortanit iliuuseqarfigineqartarnissaat.

Siumumiit nunap namminiileriartortup pilersinnissaa anguniarneqarpoq. Tamannalu pissappat aningaasarsiornikkut inuussutissarsiornikkut minnerunngitsumillu ilinniartitaanikkut suliniutit ersarissut siunertallillu ingerlanneqarnissaat pisariaqarluni.

Ukiuni kingullerni inuit suliffissaarunnernik eqqorneqartartut aalaakkaallutik inissisimasimapput, qujanartumillu kommuninit eqqumaffigineqarlutik iliuuseqarfigineqartarlutik. Siumumiillu periarfissaq manna atorlugu erseqqissaatigissavarput inuup pisussaaffigimmagu imminut napatinnissani. Sulinerlu tamatigut imminut akilersinnaajuartariaqartoq aamma erseqqissaatigissavarput.

Inatsisartunut Ilaasortap Ane Hansenip sulisartut suliffissaarunnermi eqqorneqartut ataatsimoorussamik aaqqissuusaasumik ilinniartinneqartarlutillu pikkorissartinneqartarnissaannik Naalakkersuisut sulissutiginneqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangeeqqullugit peqquvaat.

Siumumiit siunersuut soqutigalugu misissorsimavarput siunnersuuteqartorlu taperserlugu. Naalakkersuisut akissumminni taakkartugaat Siumumiit aamma taperserpagut suliffissaarunnermi eqqorneqartut ukiuni kingullerni annertuumik sulissunniarneqarnerat takusinnaagatsigu minnerunngitsumik suliffissaarunnermik eqqorneqartut piginnaasaasa annertusarneqarnissaat equmaffigineqaleraluttuinnartoq aamma takusinnaagatsigu.

Siumumiillu suliaq aatsaannguaq immikkoortoq 154-mi eqqartukkagut innersuussutigalugit taamatut oqaaseqarpugut. Taamatullu oqaaseqarluta Naalakkersuisut suliniutaat isumaqatigalutigit Siumumiit oqassaagut Ane Hansenimullu akissut naammagisimaarlutigu. Qujanaq.

Agathe Fontain, sinniisusat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq Ole Lynge Inuit Ataqatigiit.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartunut Ilaasortap Ane Hansenip sulisartut ilinniarsimanngitsut allallu suliffissaarunnermik eqqorneqakulasut ilinniaqqinnissamut pikkorissaqqinnissamullu periarfissaasa ataqatigiissagaanerat qaammarsaassutigineqarnerallu ullumikkornit suli annerusumik suliniarfigineqarnissaat siunnersuutigaa.

Siunnersuut Inatsisartut upernaakkut ukiaq manna ataatsimiinnerannut atatillugu nassiunneqarsimavoq ukiamulli kinguartinneqarsimalluni.

Siunnersuut Inuit Ataqatigiinni pingaaruteqarluinnartutut isigaarput aamma siuliani oqaluuserisatsinnut attuumassuteqaraluartoq aalajangiiffigisassatut siunnersuut ataatsimut isigalugu oqaaseqarfigissavarput.

Nunarput naalakkersuinikkut aningaasarsiornikkullu namminersortoq patajaatsumik tunngavissinniarlugu suliniuteqaleruttorpugut. Inuit imminnut napatittut imminnut oqartussaaffigisut imminnullu akisussaaffeqaqatigiittut inooqatigiittut tassaapput Inuit Ataqatigiit anguniagaasa ilaat.

Anguniakkap piviusunngortinniarneqarnerani suliffissaqartitsiniarnermi politikki aamma matuersaataassaaq. Inuiaqatigiit suliffissanik naammattunik ataavartunillu pilersitsippata aatsaat innuttaasut periarfissaqalissapput akissarsiorfeqarnermikkut imminut pilersornissamut pisortanillu isumalluuteqaratik inuttut kiffaanngissuseqarlutik inooqataanissamut.

Innuttaasut tamaasa suliffissaqartinnissaat siunertaassanngilaq. Inuilli pisinnaasaannik naleqquttunik sulisullu pikkorissartuarnermikkut piginnaasaannik qaffassaanissamut periarfissat anguniagassanut ilaasariaqarput.

Taamatuttaaq pingaartinneqartariaqarpoq suliffeqarfinnik avatangiisinik pitsanngorsaanissaq tassa suliffigissaanissaq. Sullivimmilu ajutoornernik pitsaaliuineq sullivimmilu tarnikkut atukkat pitsannngorsarneqarnissaat ilaasariaqartoq suliffeqarfittami ilisarnaatigisariaqarpaat isumannaallisaanissamik sulisut peqqissuunissaannik oqartussaaqataanerannillu pingaartitsineq aamma misigisimatitsineq.

Akuersaarneqarsinnaajunnaarpoq nunaqqativut suliffissaarunnermik eqqorneqartartut inissisimaffimminnik tassannga anillannissaminnut periarfissaalats isarnerat inuit pineqartut nikingi inuiaqatigiit atorfissaqartippaat iluaqutigisariaqarlugillu.

Ane Hansen aalajangiiffigisassatut siunnersuutaanut Naalakkersuisut akissuteqaataat akuersaaratsigu Inuit Ataqatigiinnit oqaatigissavara. Akissuteqaatip ersersippaa Ane Hansenip siunnersuutaa ataatsimut isigalugu ullumikkut suliniutinut ilaalersoq taamaasilluni isumaliuutit siunertarineqartunut naapertuullutik.

Tassa taamatut oqaaseqarluta siunnersuummut Naalakkersuisut akissuteqaataat akuersaarparput.

Agathe Fontain, sinniisusat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Massakkut oqaaseqassaaq Finn Karlsen Atassut.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Siunnersuummut tunngatillugu siuliani suliffissanik innersuussisarneq il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut oqaasertaasa ilai eqqaassanngikkaanni allaanerussuteqanngimmat annerusumik oqaaseqarfiginagu siuliani oqaaserisagut innersuussutigissavagut.

Siunnersuuteqartummi upernaaq Inatsisartut ataatsimiinneranni apeqquteqarneranut tunngatillugu Naalakkersuisut akissutigineqartut aatsaannguaq oqaluuserisakkut piviusunngortinneqarput. Taamaammat Atassummiit annerusumik oqaaseqarnata siuliani oqaatsigut innersuussutigissavarput.

Tupigusuutigilaavinnarlugu Naalakkersuisunit taamannarujussuaq akineqarmat. Taamaammat Atassummiit oqaatigissavarput Ane Hansenip siunnersuutaa taamatut isikkoqartillugu itigartinneqarnissaa inassutigigatsigu siuliani oqaluuserisami naammassineqareermat.

Agathe Fontain, sinniisusat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq Per Berthelsen Demokratit.

Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.

Demokratit tungaaninngaaniit unneqqarissumik nalunaarutigissavarput uanga ataqatigiissaarisutut paatsuuinera peqqutigalugu oqaluuserisassaq una kinguartinneqarsimasutut paasillugu allaganngorlugu akissuteqarfigineqanngimmat.

Kisianni aamma oqaatigissavara uani siuliani oqaluuserisamut atatillugu oqallinnermi periarfissaqaratta suliassat misissulaassallugit. Isumaqarattalu oqaluuserisami siuliani 154-mi suliffissamik innersuussissarneq il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummi maanna uani immikkoortumi siunnersuuteqartup Ane Hansenip ujartugai annertuumik matussuserneqartussaasut. Taamaattumik oqaaseqartoq kingulleq malillugu tassa Finn Karlsen Atassumminngaaniit oqaaseqarnerani tassalu siunnersuutip Naalakkersuisunit itigartinneqarnissaanik inassuteqarfigineqartup taamatuttaaq Demokratit tunngaaninngaaniit nalunaarutigineqarnissaa aalajangiupparput. Qujanaq.

Agathe Fontain, sinniisusat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Anthon Frederiksen Kattusseqatigiinninngaaniit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut Ilaasortap Ane Hansenip siunnersuutaa tamakkiisumik taperserpara. Minnerunngitsumik aamma siunnersuuteqartup pingaartillugu oqaatigimmagu ataqatigiissaarilluarnikkut qulaajaanikkullu sipaarfiusinnaasut aqqutigalugit pikkorissarnikkut ilinniartitseqqittarnikkullu angusassat pitsaanerit anguneqarsinnaasut.

Siunnersuut paasinarluarmat annerusumilluunniit oqaaseqarnissaq pisariaqanngikkaluarpoq. Taamaallaat tamakkiisumik taperserneqarnissaa ersarissumik oqaatigineqartariaqarluni. Taamaattumik Naalakkersuisut akissuteqaamminni suliat aallartinneqareersut innersuussillutik sulianik aallartinneqareersunik innersuussillutik siunnersuutip itigartinneqarnissaannik siunnersuuteqarnerat Kattusseqatigiit sinnerlugit akuersaanngilara. Minnerunngitsumik ingerlatsinermut sipaarutaasinnaasut suliamik ataqatigiissaarilluarnikkut anguneqarsinnaasut eqqarsaatigalugit.

Taamatut oqaaseqarlunga suliffissaarunnerup ilungersunassusiata pimoorullugu suli annerusumik aaqqiivigineqarnissaa anguniarlugu Kattusseqatigiit sinnerlugit inassutigissavara suliap aappassaaneerneqannginnerani Ataatsimiititaliamut susassaqarfiusumut suliarineqarnissaa ingerlanneqassasoq.

Agathe Fontain, sinniisusat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq siunnersuuteqartoq, Ane Hansen Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa siullermik soorunami Kattusseqatigiinninngaaniit saqqummiussisoq siunnersuutinnik tamakkiisumik tapersiimmat qutsavigerusuppara.

Naalakkersuisut kiisalu partiit sinnerisa oqaaseqaataat paasilluarpakka. Aamma maluginiarluarsimagakku kingullermik oqaluuserisassanngortitama taassuma saqqummiunneqarneraniik aammalu una Inatsisartut ataatsimiinnissaat sioqqullugu oqaluuserisassanngortitap killigititaasa kingorna pisorpassuit eqqarsaatigalugit taamatut siunnersuutigisara akineqarmat.

Tassami piffissap taamak sivikitsigisup ingerlanerani pissutsit ilorraap tungaanut sulisartoqarneq eqqarsaatigalugu aamma suliffissaaleqisut sullinniarneqarnerat eqqarsaatigalugu pissutsit annertoorujussuarmik allannguuteqarsimapput.

Tassa kingullermik Naalakkersuisunngortitseqatigiinnermi Naalakkersuisunngoqatigiittut Inuit Ataqatigiit siumullu anguniagassatut siunniussaat ersarilluinnartumik siunnerfeqarput ilaatigut suliffissaaleqisartut atugaannik annertuumik pitsanngorsaanissamik siunnerfeqartut.

Aammalu piffissami kingullerpiami nalunaarusiarineqartartut saqqummiunneqartut eqqarsaatigalugit soorlu ippassaq kingulleq eqqarsaatigalugu inuutissarsiornermut siuarsaanissami siunnersooqatigiit, ataatsimiisitaliaq qallunaat kalaallillu Naalakkersuisuisuinit inuttalerneqarsimasoq taakkua saqqummiussaminni pingaartorujussuartut tikkuarpaat nunatsinni suliffissaaleqisut aammalu sulisartut atukkamikkut appasissumik inissisimasut atugarisaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat qanoq pingaaruteqartigisoq.

Aamma taamatoqqissaaq aqaguaguusaannannguaq sammisassatsinni Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaani aamma taakkua uani oqaluuserisassanngortitanni pisakka pisarpiakka pitsaasumik aamma suliffigineqarnissaat inassuteqaatigineqarpoq.

Aammalu Naalakkersuisuusut massakkut massakkut siunniussaat uanga assut siunnersuutigisannik annertuunik pitsanngoriaatinik naammassinnittussaammat, taamaattumik siunnersuutiga itigartinneqaraluartoq, taamaattoq suliniutit assigiinngitsut pitsanngorsaanerit aallartinneqareersut oqaatigineqartut ersarissumik oqaatigineqartut, aamma uani oqaluuserisassap siuliani inatsisissatut siunnersuummik kiisami ersarissumik inissinneqartut naammagalugit qujarullugillu tiguakka.

Kisianni soorunami uani siunnersuuteqarnikkut saqqummiussakka tassa sulisartut suliffissaaleqisartullu atugaasa pitsanngorsaavigineqarnissaanik siunertannut saqqummiussakka siuariaateqanngileraluarpata naatsorsuutigineqassooq aamma taassumap qaqeqqinneqarnissaa uanninngaaniit. Taamatut oqaaseqarlunga qutsavigaassi tamassi siunnersuutinnut oqaaseqaatissinnut.

Agathe Fontain, sinniisusat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taavalu Ole Dorph Siumut, tullinnguukkumaarluni Finn Karlsen Atassut.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Ukiuni kingullerni anguniarneqarsimasoq massakkut qujanartumik anguneqarsimavoq tassalu suliffeqarnermut tunngassuteqartut inatsisit aammalu suliffeqarnermut tunngassuteqartut Inatsisit taakku immikkoortinneqarmata.

Inuk suliffissarsiortartoq suliffissaqarniarnikkut ajornartorsiuteqartoq arlaatigut ikiorneqassooq suliffeqartitsiniarnermi inatsisit aqqutigalugit. Taavalu inuk inuttut ajornartorsiuteqartoq taanna inunnik isumaginninnikkut inatsisit aqqutigalugit taanna ikiorneqarnissaa sulissunneqarnissaalu ingerlanneqartussanngormat siunissami Siumuminngaaniit taanna assut nuannaarutigaarput.

Suliffeqarniarnermi iluarsaaqqinnermut ataatillugu qanga ataatsimeersuarneq uumap kingunerisaanik paasissutissanik katersuivik suliaq pilersinneqarsimavoq. Aamma suliap ukiuni kingullerni paasissutissanik katersiniarnermini annertuumik ajornartorsiuteqarsimavoq.

Tassa kommuni arlallit paasissitissat pisariaqartinneqartut tunniukkumasimanngimmatigit. Massakkullu Naalakkersuisoq apererusunnarpoq taanna ajornartorsiut aaqqiivigineqarsimanersoq.

Aammalu isikkivik, isikkiviup atorneqarnera aamma ukiuni kingullerni anguniarneqarluni anguneqarsimasoq taassumap qanoq ullumikkut atorneqarnera assut aamma paaserusunnaraluarpoq tassami aamma isikkivik massakkut tusarsaanngitsorujussuuvoq, naluara suna pissutaalluni isikkivik taamak tusarsaanngitsiginersoq. Tamakkuninnga Naalakkersuisoq arlaatigut nassuiaateqarsinnaappat assut qujassagaluarpunga. Qujanaq. 

Agathe Fontain, sinniisusat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Finn Karlsen Atassut.

Finn Karlsen,Atassutip oqaaseqartua.

Naatsunnguamik suliffissaaruttartut eqqarsaatigalugit pikkorissartarnissaat ilinniarteqqinneqartarnissaat piginnaanngorsaqqinnissaat annertuumik tapersersorparput. Taamaattumik siuliani oqaatitsinni taakkua peqqussutissatut siunersuummi oqaatigaagut tapersersorlugit.

Unaana oqaatigilaarniarlugu upernaaq Inatsisartut ataatsimiinnerani maannakut siunnersuuteqartoq apeqquteqarpoq. Uanga Naalakkersuisoqarfimmi tassani Naalakkersuisuunerma nalaani. Aamma taamanikkut akivara peqqussutissaq taanna suliaralugu aallartereersoq.

Massakkut tassa saqqummerpoq ukiakkut saqqummiunnerani taamaammat imatut paasineqassammat-aasiit tassa Ane Hansenip siunnersuutigimmagu peqqussut taanna aallartippoq. Kisianni tassa siunnersuutiginngikkallarmagilli suliaq taanna aallartereerpoq. Taamaattumik annerusumik uanga oqaaseqarfigisinnaanngilarput siuliani oqaatigigatsigu. Tassa 1998-mi allanngortitsinerup nassatarisaanik suliat ingerlaqqipput. Taannaana oqaatiginiarlugu imatut isumaqartoqassanngimmat Ane Hansenip siunnersuuteqarnera tunngavigalugu siunnersuut taanna piviusunngulersoq. Upernaarli suliaq aallartereerpoq.

Agathe Fontain, sinniisusat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Inuutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Johan Lund Olsen, Inuutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Tassa aamma uanga malugisinnaavara isumaqatigiinneq aamma annertoorujussuusoq. Taanna soorunami Naalakkersuisuninngaaniit nuannaarutigaarput. Tassa maluginiarparput maannamiit pitsaanerusumik aammalu aaqqissuussaanerusumik tassa pikkorissartitsinerit piginnaanngorsaanerit taakkua eqqarsaatigalugit iliuuseqalertariaqartugut.

Tassalu aamma taanna siunnersuuteqartup saqqummiussinermini aamma siunertarigaa. Tassa alloriarneq siulleq siuliani tassa oqaluuserisatsinni taanna alloriarfigivarput. Tassa suliffissamik innersuussisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummi.

Taamaattumik tassa taanna soorunami Ane Hansenip Inatsisartunut Ilaasortap Ane Hansenip siunnersuuteqarnermini taakkua aamma siunertarimmagit taakkua Naalakkersuisut suleriaqqinnissatsinni aamma iluaqutaavinnassaaq. Taamaammat aamma pingaartilaarsimavarput Naalakkersuisut akissuteqaateqarnitsinni taanna pikkorissartitsitsineq aamma piginnaanngorsaqqinnissaq taanna itisileriffigalugu sukumiinerulaartumik aamma saqqummiivigissallugu. Taamaaliorsimavugullu.

Tassa aamma siunnersuuteqartup oqaaseqaqqinnermini tassa eqqorluinnartumik oqaatigivaa Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap aamma suliffissaaleqisut aammalu sulisartut ilinniagaqarsimanngitsut tassa pikkorissartinneqartuarnissaannik piginnaanngorsartinneqartuarnissaannillu pitsaanerusumik maannaminngaaniit aaqqissuussiffigineqarnissaat taanna siunnerfigereermassuk. Aammalu statsministerip aammalu Naalakkersuisut Siulittaasuata ataatsimoortumik ataatsimiititaliaata tamanna aamma tamannarpiaq aamma inassutigereermassuk.

Naalakkersuisut aamma tamanna sulissutigivaat aamma Inatsisartut paasisinnaasavut malillugit maani tassa aamma tamanna pingaartilluinnarlugu siunnerfigiumavaat.

Taava naggataatigut naggaterpiaatigut una oqaatigiinnassavara Siumup tungaaninngaaniit Ole Dorphip apeqqutigisaanut tunngatillugu tassa isikkivik taavalu aamma suliaq apeqquteqaatigineqarput taakkua sumut killinnersut.

Tassa oqaluuserisatta siuliani taakkua aamma apeqquteqaatigineqarmata oqaaseqarfigillatsiarpakka isikkivik tassa taanna jobbanki tassa suli taanna piariivinngilaq. Kisianni tassa suli naatsorsuutigivarput aappaagu 2004-p ingerlanerani taanna aaqqillugu aaqqivissinnaajumaarlutigu.

Tassami atortorissaarut taanna suliffissarsiortunut taanna qanoq annertuumik iluaqusiiniartussaassaaq kisianni suli maannamut taanna piariivilluni piareerneqanngilaq. Taava suliaq tassa aamma taanna pisortaqarfimmi suliaq taanna ingerlanneqarpoq sulilu pitsanngoriartuinnavilluni. Allaat ima pitsaatigilerluni naatsorsueqqissaartarfiup suliffissaaleqisunut tunngatillugu suliffeqarnermullu tunngatillugu paasissutissiissutigisartagaanut sanilliullugu pitsaanerungaartunik kisitsinillu tutsuiginarnerusunik Naalakkersuinermik suliaqartunut tunniussaqarsinnaalluni.

Kisianni aamma siuliani oqaluuserisaqarnitsinni neqeroorutigeriikkatsituut tassa neqeroorutigeqqiinnassavara tassa una oqaluuserisaq Ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqassappat  taava taakkua itisileriffigineqassammata Naalakkersuisut tungaaninngaaniit. Tassa isikkivik maannakkorpiaq qanoq inissisimava siunissami atorneqalerpat taava qanoq atorluarneqarsinnaanersoq Naalakkersuisuninngaaniit aamma saqqummiivigisinnaavarput. Aammalu suliami tassami suliarmi taassumap piginnaasai taakkua aamma itisilerlugit saqqummiussiffigisinnaallutigit.

Agathe Fontain, sinniisusat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa pisariaqarsorilerakku erseqqissaatigissavara Atassutip oqaluttuanut Finn Karlsenimut upernassaq Inatsisartut ataatsimiinneranni Naalakkersuisunut apeqquteqanngilanga. Siunnersuuteqarpunga. Siunnersuutigalugu taanna qaqeqqippara pissutigalugu taamanikkut siunnersuutima akineqarnera Naalakkersuisuninngaaniit naammaginartutut isiginnginnakku. Aamma taamanikkut Naalakkersuisut akissuteqarnerminni pikkorissarfinnik ilitsersuisarfinnillu siunniussisimanerup imaata qanoq ittuunera naammaginartumik nassuiarsimanngimmagu. Akissuteqaat naammaginartutut isigisimanngilara.

Kisinni massakkut Naalakkersuisut akissuteqaamminni aammalu uani oqaluuserisatta siuliani ersarissorujussuarmik erseqqissarpaat pikkorissarfinnik ilitsersuisarfinnillu siunertaqarnerup imai suunersut taamaattumillu taakkua akissuteqaatit naammagisimaarlugit aamma suliuniutit annikigisassaanngitsut aallartinneqarsimammata siunnersuutigisama imarisaasa amerlanerpaat imaluunniit tunngaviata pingaarnersaa aallartinneqarsimammat akissuteqaataa naammagalugu tiguara.

Tassa ukiorpassuarni ilisimasatsituut imaannikuuvoq ukiut 25-t nunatsinni suliffissaaleqisut ukiut tamaasa 2.500-jut missaanni amerlassuseqartuaannarsimapput. Naallu suliniartoqartarneranik oqaluttoqaraluartoq taakku ikiliartorsimanngillat. Ukiulli ilaanni amerliartortarsimallutik. Kisianni neriuppunga massakkut iliuusissarpassuit aamma kikkut tamarmik qujanartumik soqutigiligaat aallaavigalugit suliffissaaleqinermi eqqorneqartartut aammalu ilinniarsimanngitsut taamak amerlatigisut ilinniagaqalernissaannut atugarissaarnerulernissaannut aqqutissiuinerit pitsaasumik kinguneqarumaartut. Qujanaq.

Agathe Fontain, sinniisusat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Partiit oqaaseqartuata avataatigut Jakob Sivertsen Atassut. Tullinnguutissooq Finn Karlsen Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut oqaaseqartup avataatigut.

Tassaana erseqqissaateqassalluni pisariaqarmat suliat uani suliffissaqartitsiniarnermut tunngasut 1997-mi Qaqortumi ataatsimeersuarnermi siunnerfiit assigiinngitsut tunngavigalugit inatsisissat maannakkut inaarsarneqarput. Aamma ullumikkut sammineqartut taakkua siullermik sammineqartoq imartuujuvoq tassaavoq taanna suliffissaarunnermi suliffeqarsinnaanerit pikkorissarsinnaanerit ilanngullugit inatsimmi tassani ilanngunneqarput 1997-mi Ataatsimeersuarnerup kingunerisaanik.

Taavalu 1998-mi ukiakkut Inatsisartut Inatsisartuni nassuiaat saqqummiunneqarpoq. Taannalu tunngavigalugu aatsaat maannakkut inatsisissaq inaarsarneqarluni aallartinneqarpoq. Taamaattumik maanngaaniit imatut isumaqalersitsiniaasoqassanngilaq suliaq aatsaat maannakkut aallartinneqartoq. Kisiannili peqqissaarullugu Naalakkersuisut nikeraraluartut qujanartumik maannakkut naammassineqarluni piviusunngortussanngorpoq. Aamma neriuppugut nunatsinni kommunit ilaatigut suliffissaarunnermi eqqorneqartartut iluaqutigisinnaajumaaraat. Qujanaq.

Agathe Fontain, sinniisusat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Finn Karlsen Atassut.

Finn Karlsen,Atassutip oqaaseqartua.

Tupinnanngivippoq Naalakkersuisutut taamanikkut akissutiga ullumikkullu Naalakkersuisut akissutaat assigiinngissappata. Peqqutigalugu taamanikkut suliaq aatsaat aallartippoq.

Ullumikkut suliaq naammassillugu uani saqqummiunneqarpoq. Tupinnanngiivippoq assigiinngissappata aamma sumilluunniit assortunngilluinnaqqissaarpara Atassumminngaaniit assortunngilluinnaqqiissaarparput suliffissaaleqisut pikkorissartarnissaat piginnaanngorsaqqinnissaat taanna pingaartittorujussuuvarput.

Taamaattumik qanorluunniit allatut isumaqalersitsiniartoqassagaluarpat taanna naammagisimanngikkukkit akissut aamma ullumikkut kialluunniit takusinnaavaa assigiinngitsuupput akissutit.

Taamanikkut suliaq naammassineqanngimmat aatsaat peqqussutissaq suliaralugu aallartimmat akissutit allarluinnaapput soorunami. Kisianni erseqqissumik oqaatigineqarpoq taamanikkulli ukiamut tassa massakkut Inatsisartuni saqqummiunneqassasoq.

Taamaattumik inatsisissaq peqqussutissatut saqqummiunneqartoq massakkut allatut oqaasertaqarpoq soorunami. Taamanikkut oqaasertaa allarluinnaasussaapput suliaq aatsaat aallartimmat.

Agathe Fontain, sinniisusat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Tassa kingulleq oqaaseqarniartoq. Erseqqissaatigissavara amerlanerussuteqartunit Ataatsimiititaliamut ingerlaqqinnissaa innersuussutigineqanngimmat. Taamaammat taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaanut ingerlasussatut naatsorsuutigivarput.

Massakkullu immikkoortoq 43. Partiit anginerit sisamat Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaanni tamani siulersuisuni ilaasortamik minnerpaamik ataatsimik toqqaanissamut periarfissaqaleqqullugit suliffeqarfinni Namminersornerullutik Oqartussat amerlanerussuteqarlutik aktiaateqarfigisaanni siulersuisuni ilaasortassanik toqqaasarnermut maleruagassanik allanngortitseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Siunnersuuteqartuuvoq Per Berthelsen Demokratit.

Ullut ataatsimiiffiusut qulingiluaat, tallimanngorneq 14. november 2003 nal. 14:55

Oqaluuserisassani immikkoortoq 43

Partiit anginerit sisamat Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaanni tamani siulersuisuni ilaasortamik minnerpaamik ataatsimik toqqaanissamut periarfissaqaleqqullugit suliffeqarfinni Namminersornerullutik Oqartussat amerlanerussuteqarlutik aktiaateqarfigisaanni siulersuisuni ilaasortassanik toqqaasarnermut maleruagassanik allanngortitseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Per Berthelsen Demokratit)

(Siullermeerneqarnera)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq, Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Qujanaq. Siunnersuummut tunngavilersuutikka maanna saqqummiutilaassavakka:

Royal Greenland A/S-imi, KNI A/S-imi, TELE A/S-imi aamma NUKA A/S-imi siulersuisuni inissat katilugit 24-iusut 1. januar 1997-imiit 2003-p qiteqqunneranut siulersuisuni ilaasortanik assigiinngitsunik 70-nik inuttaqartinneqarsimapput.

Ingerlatseqatigiiffinni taanneqartuni taakkunani katillugit siulittaasutut siulittaasullu tulliatut inissat arfiniliusut piffissami taaneqartumi 22-nit ikinnerunngitsunik siulittaasoqarlutillu siulittaasup tulleqarsimapput.

Allatut oqaatigalugu suliffeqarfinni taakkunani siulersuisuni ilaasortat, tassunga ilanngullugit siulittaasut siulittaasullu tullii, agguaqatigiissillugu ukiut marluk missaat ingerlareeraangata taarserneqartarsimapput (tak. ilanngussaq 1). Suliffeqarfiit Namniinersornerullutik Oqartussanit pigineqartut sinneri misissuinemut ilanngukkaanni pissutsit taamatorluinnaq ittuunissaat ilimanarluinnarpoq.

Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaasa siulersuisuini paarlagaasarnerit suliffeqarfiit nunatsinni naniminersortunit pigineqartut angisuut amerlanngitsut siulersuisuisa paarlagaannerinut sanilliukkaanni namminersortut suliffeqarfiutaanni paarlagaannerit ikinnerupput (tak. ilanngussat 1 aamma 2).

Taamatut assigiinngissuseqarnerat eqqarsarnartoqarpoq, minnerunngitsumik ingerlatsivinni Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartuni siulersuisut taama akulikitsigisumik paarlagaannerat siulersuisuni sulinerup aalajaatsuuneranut ingerlaavartuuneranullu sanngiillisitsinermik kinguneqartussaammata.

Siulersuisuni ilaasortanik nutaanik, siulersuisut sulineranni sunniuteqarsinnaalersigatik suliffeqarfinmi pissutsinut paasisimasaqalersinneqaqqaartussanik, ilaasortanngortoqartuarnera siulersuisut sulinerisa pitsaassusaanut millisaataajuaannassaaq.

Taamaalilluni qullersaqarfiup siulersuisunik suleqateqarnerata pissarsiviunissaa annikinnerulersinneqassaaq, soorluttaaq siulersuisut qullersaqarfimmik nakkutilliisuusutut inissisimanerminnik ingerlatsinerat ajornakusoornerulissasoq.

Paarlagaattarnerit ilarpassuisa naalakkersuisooqatigiit katitigaanerisa allanngorneri malillugit pisarnerat maluginiaqqajaanarpoq. Siumut ukiorpassuarni partiitut naalakkersuisuutitsisuusutut paarlagaattunik naalakkersuisooqateqartarsimavoq, partiimillu allamik suleqateqarneq unitsinneqaraangat Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffiutaanni siulersuisut inuttalersugaanerat tamatuma malitsigisaatut allanngortinneqartarsimalluni.

Tamanna ima nalilersorneqarsinnaavoq: Pissusiviusut qiviaraanni partiit naalakkersuisooqatigiit siulersuisuni ilaasortaatitassaminnik tamarmik immikkut toqqaasarput, partiillu naalakkersuisut qimattariaqaleraangagit partiip taassuma ilaasortaatitai partiip naalakkersuisunut ilannguttup ilaasortanngortitaanik taaserneqartarput.

Taamaalilluni Naalakkersuisut siulersuisuni ilaasortassanik toqqaasarnerat naalakkersuinermut tunngassuteqartunik tunngaveqartutut ilaatigut inerniliissutigineqarsinnaasorinarpoq, allatulluunniit oqaatigalugu inuit pineqartut naalakkersuinikkut sumut attuumassuteqarnerannit isumaqataanerannilluunniit aalajangerneqartarluni.

Tamanna ajornartorsiutinik arlalinnik pilersitsisarpoq, ilaatigut inuttaliinissamut tunngavissap pissusissamisuunngitsumik killiliivigineqarneranik kinguneqartarmat.

Innuttaasut 57.000-iinnangajannik amerlassuseqarmata inunnik isumalluutigisatta pitsaanerpaamik atorluarneqarnissaat pingaartuuvoq. Kalaallit Nunaat inuit piginnaaneqarluartut paartiinut naalakkersuisuutitaqartunut aalajaallutik tapersersuisuunnginneri pissutigiinnarlugu mattunnissaannut oqaatigilluaannarlugu  “akissaqanngilagut”.

Inuulli pineqartup inuussutissarsiornikkut pisariaqartumik piginnaaneqarnera isiginnianngivillugu naalakkersuinikkut sumut ilaasortaanera taamaallaat tunngavigalugu naalakkersuisooqatigiinni partiimit toqqarneqarsimappat tamanna suli ajornartorsiutaanerusutut isigisariaqarpoq. Ilaasortanut Inatsisartunut qinigaanngitsoortunut imaluunnit naalakkersuisutut inissat Inatsisartulluunniit ataatsimiititaliaanni pissaaneqarnerpaani siulittaasutut inissat inuttalerneqarnerannut atatillugu qaangiinnarneqartunut “saammarsaatitut” naalakkersuisooqatigiit siulersuini inissanik tunniussisimappata tamanna pisinnaavoq.

Tamatuma ajornerpaamik kingunerisinnaavaa siulersuisunik piginnaaneqanngitsunik suliassaminnillu isumaginnissinnaanngitsunik, taamaattumillu sullivimmik taassumalu Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaligaannik nalilimmik pilersitaannik maangaannartitsisinnaasunik, siulersuisoqarneq.

Ajornartorsiutitut siuliani taakkartorneqartut tunngavigalugit Demokraatit siunnersuutigaat Inatsisartuni partiit anginerpaat sisamat ingerlatseqatigiiffinni Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartuni tamani siulersuisuni ilaasortassanik toqqaasinnaatitaassasut (KNR-ip NUNA fondilluunniit siulersuisuinut ilaasortassanik toqqaanermi periuserineqartoq assigalugu, taakkunanimi taamatut suleriaaseqarneq ukiorpassuarni takutinneqalereermat).

Erseqqissarneqassaaq sulliviit Namminersornerullutik Oqartussanik pigineqartut namminersor tunngorsarneqarnissaat suli Demokraatit anguniagarimmassuk. Namminersortunngorsaaneq sulliviit pineqartut ingerlatsinerannut kisimi pinnani inuiaqatigiinnulli tamanut iluaqutaasussaavoq. Namminersortunngorsaalinnginnermilli (tamanna ingerlatseqatigiiffiit arlallit ilaannut ukiunik arlalinnik sivisussuseqartussatut naatsorsuutigineqartariaqarluni) sulliviit ingerlatsinerannut, tassu ngalu ilanngullugit siulersuisuni ilaasortassanik toqqaasarnermi atugassarititaasut naleqquttut qulakkeerneqamissaat Inatsisartut sulissutigisariaqarpaat.

Maannakkut atugassarititaasut naammattumik naammaginartuunnginnerat uppernarsaatissaqa reerpoq.

Tamatuma pilersitaanik ajornartorsiutit ilaat siunnersuut manna aqqutigalugu aaqqiivigineqarsin naassapput.

Qularutigineqassanngilarli aaqqiissutissatut taaneqartoq taanna taamaallaat pitsaanerpaap tullerimmagu. Ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullut ik Oqartussanik pigineqartut siulersuisuini qinigassanngortitat piukkunnarnerpaat partiimut sorlermut ilaasortaaneri apeqqutaatinnagu qanoq ilisukkulluunniit naalakkersuisuusunit toqqarneqartarpata pitsaanerpaassaaq.

Tamanna siulersuisut piginnaaneqarluartunik sullivimmullu iluaqutaasussamik inuussutissarsiornikkut misilittagalinnik, paasisimasalinnik attaveqaatilinnillu inuttalersugaanissaat siunertaralugu pisariaqarpoq.

Naalakkersuisooqatigiilli nikerartut tamatumani akisussaaffimminnik sumiginnaasarsimapput, tamannalu allanngortinneqarsinnaasimanngilaq Inatsisartut arlaleriaqalutik kaammattuuteqartara luartut. Taamaammat piffissanngorpoq aaqqiissutissanik allanik ujaasinissamut.

Ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut siulersuisuisa ingerlaavar nerusumik sulinissaannut siunnersuut manna ilapittuutaassaaq, soorluttaaq inuttaliinissamut tunngavissaq annertunerulersinneqassasoq, taamaalilunilu piginnaasat inuillu isumalluutigisatut nunatta pigisai atorluarneqarnerulissallutik.

Siulersuisuni ilaasortassanik toqqaasarnermi partiit illuatungiliuttut partiitulli naalakkersuisuuti taqartutut sunniuteqarsinnaalissapput. Partiit illuatungiliuttut akisussaaffimmik tamatuminnga

qanoq ingerlatsinissaat partiit ataasiakkaat nammineq aalajangigassarissavaat.

Demokraatilli aalajangiusimarusuppaat siulersuisut piginnaaneqarluartuullutillu suliamut pikkorissuseqarnissaat anguniarneqartariaqartoq, siunnersuullu una taperserneqarpat anguniakkamut tamatumunnga naapertuuttumik akisussaassuseqarnini partiip ingerlatilersaarpaa.

Taama oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara siunnersuutigissallugulu siunnersuut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaq tusarniaavigalugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit suliarineqassasoq. Qujanaq.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Siunnersuuteqartumut Per Berthelsenimut qujavugut. Taava Naalakkersuisunit akissuteqassooq Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut. Takanna.

Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Soorlu inatsisartuni ilaasortap Per Berthelsenip siunnersuumminut tunngavilersuummini uparuaatigigaa siulersuisuni ilaasortassanik naalakkersuinermik ingerlatsinermik taamaallaat tunngaveqarluni toqqaasarneq aaqqiissutissatut pitsaanerpaajunngilaq.

Naalakkersuisut Inatsisartuni ilaasortap naliliineranut isumaqataapput aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinni tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit Namminersomerullutik Oqartussanit pigineqartuni ingerlatseqatigiiffinnilu allani siulersuisuni ilaasortat piginnaaneri tunngavigalugit aammalu siulersuisuni ilaasortatut ingerlatseqatigiiffiup aqunneqarnerani qanoq tapersersuisinnaanersut aallaavigalugu toqqarneqartariaqartut.

Kingulliullugu taaneqartumut atatillugu aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnut inatsit aamma taamak oqariartuuteqartoq tassani malinneqarpoq.

Siulersuisuni ilaasortassanik toqqaasarnermut maanna Naalakkersuisuusut najoqqutarisaanni piumasaqaataavoq siulersuisuni ilaasortat ataatsimeersuarnermi toqqagaasut ikinnerpaamik 2/3-lii inuussutissarsiornermit naleqquttumik misilittagaqassasut. Pingajorarterutaat sinneruttut pisortat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiisa pisortallu piginnittut akornanni suleqatigiittoqarneranik immikkut ittumik ilisimasaqartuussapput.

Naalakkersuisoqarfiup suleqatigiissitaliornissani siunertaraa ingerlatseqatigiiffiit pitsaasumik aqutsisoqarnissaannut / ingerlatseqatigiiffinnut siulersuisuulluarnermi malittarisassanut kaammattuutinik nunatsinnut tulluartunik ineriartortitsinissamik suliaqartussamik. Suliassai ilaatigut Nørby udvalgip Danmarkimi ingerlatseqatigiiffinnut siulersuisuulluarnermi malittarisassat pillugit nalunaarusiaannik aallaaveqassapput, malittarissat tamakku copyright covernancemik ulluinnarni taaneqartarput.

Nalunaarusiami tassani siulersuisussanik toqqaanissamut kaammattuutit aamma ilaapput. Inuussutissarsiutinik ineriartortitsinermut danskit-kalaallit ataatsimut ataatsimiititaliaata kaammattuutimini tassunga atassutilinnik aalajangersimasunik suliniuteqarnissaq aamma tikkuartorsimavaa.

Aammattaaq Naalakkersuisut isumaqarput, Namminersornerullutik Oqartussat pigisaasa nalillit aqunneqarneranni akisussaaffik Naalakkersuisuniimmat, Naalakkersuisut tassaasariaqartut siulersuisuni ilaasortanik toqqaasussat.

Siulersuisuni ilaasortassanik toqqaaneq aqutsinikkut suliassaavoq, oqartussaasullu ataanni inissisimalluni, Naalakkersuisuni. Oqartussaaffimmik agguataarinermik akerliliinerussaaq Inatsisartut Inatsisartulluunnit partiivi aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinni siulersuisuni ilaasortassanik toqqaassassappata.

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut kaammattuutigissavaat siunnersuut itigartinneqassasoq.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Naalakkersuisunut Ilaasortamut qujanaq. tullinnguupput partiit oqaaseqartui siullermillu oqaaseqassooq Jens Napaattooq Siumut. Takanna.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Partiit anginerit sisamat Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaani tamani siulersuisunut ilaasortamik minnerpaamik a taatsimik toqqaanissamut periarfissaqaqqullugu suliffeqarfinni Namminersornerullutik Oqartussat amerlanerussuteqarlutik aktiateqaqatigiiffigisaanni siulersuisunik ilaasortassanik toqqaasarnermut maleruagassanik allanngortitseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut Inatsisartuni Ilaasortap Per Berthelsenip Demokratit sinnerlugit saqqummiussaanut Siumumiit imatut oqaaseqaateqassaagut.

Siumumiit ilimaaraarput aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnit tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit Namminersornerullutik Oqartussani pigineqartuni ingerlatseqatigiiffinnilu allani siulersuisuni ilaasortaat piginnaaneri suliassaqarfimmut ilisimasaqarneri aammalu siulersuisuni ilaasortat ingerlatseqatigiiffiup aqunneqarnerani qanoq ingerlatseqatigiiffiup ingerlalluarnissaanut tapersersuisinnaanerat aallaagigalugu toqqarneqartariaqartut.

Taamatullu toqqaasarnermi toqqagaasut ikinnerpaamik 2/3-lii inuutissarsiornermit naleqquttumik misilittagaqarnissaat erseqqissumik piumasaqaataavoq. Sinneruttullu kingulliit pisortat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiisa pisortallu piginnittut akornanni suleqatigiittoqarnerani immikkut ittumik ilisimasaqartussap 1/3-liusup Naalakkersuisut toqqartaraat paasivarput.

Taamatut Namminersornerullutik Oqartussat pigisaasa nalillit aqunneqarneranik akisussaaffik Naalakkersuisuniimmat Siumumiit pissusissamisoortipparput. Tamatumunnga ilanngullugu siulersuisuni toqqaasarnerat pissusissamisoortutut isigalutigu.

Naalakkersuinikkut ingelatsineq aammalu Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartuni inuiaqatigiit sinnerlugit ingerlatsiffiusuni nunatsinnut tulluartumik naleqqussaajuarluni ineriartortitsinissamik suliaqartuarnissaq Siumumiit pingaaruteqarluinnartutut isumaqarfigaarput suleqataaffigissallutigulu.

Nunatsinni ilisimasaqarluarneq pingaartillugu ineriaritortitsinerup saniatigut niuerneq aallaavigalugu ilisimasaqarnissaq piumasaqaatigalugu Naalakkersuisut suliniuteqarlutillu naleqqussaajuarnerat Siumumiit nuannaarutigaarput. Taamatut nunatta ineriartornerani ineriartornermi ilaatigut sukkaqisumik ingerlasumi nunarsuarmi inoqatititsinnullu ammanerujartuinnartumi Naalakkersuisut siulersuinikkut naleqqussaallutik inerisaajuarnissamik siunertaqarlutik iliuuseqartuarnerat Siumumiit naammagisimaarparput. Siumumiit iluarisimaarlugu maluginiarparput Naalakkersuisoqarfiup nutaap suleqatigiissitaliornissamik siunertaqarnera soorlu aamma taamatut inuutissarsiornermik ineriartortitsinermut ataatsimut Ataatsimiititaliaq kaammattuutiminut tassunga tunngatillugu aalajangersimasumik suliniuteqarnissaq siunnersuutigaa.

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut siunnersuummut akissummut saqqummiussinerat Siumumiit isumaqatigaarput.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Jens Napaattuumut qujavugut, tullinnguuppoq Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit, takanna.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siunnersuuteqartup Inatsisartunut Ilaasortap Per Berthelsenip tunngavilersuutigaa aktieselskabini siulersuisut taarseraappallaarnerat ingerlatseqatigiiffiit ingerlatsinerinut pitsaaqutaanngitsumik kinguneqarajuttoq ilaatigut makkua peqqutigalugit.

Sulinerup aalajaatsuunissaanut ingerlaavartuuneranullu sanngiillisitsisarmat inuit siulersuisuni toqqarneqartut naalakkersuinikkut sumut attuumassuteqarnerat aallaavigalugu aalajangerneqartarmat. Inuit Ataqatigiinniit sanngeequtit taakkartorneqartut isumaqatigaagut.

Inatsisartuni Ilaasortap Per Berthelsenip uparuarpaa naalakkersuinikkut sumut attuumassuteqarneq kisiat toqqammavigalugu toqqaaneq pitsaasuunngitsoq. Siulersuisuuffimmi ilisimasat pisinnaasallu salliutinneqarunnaartarmata.

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut siulersuisuni inissisimaneq ilisimasaqarnermik pisinnaasaqarnermillu tunngaveqarluinnartariaqartoq. Siunnersuuteqartup Per Berthelsenip siunnersuutigaa partiit anginerit sisamat Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaani tamani siulersuisuni ilaasortassanik toqqaasinnaatitaalissasut.

Partiimut sumut attuumassuteqarneq kisiat tunngavigalugu toqqaasarnissaq pitsaasuunngitsutut nalileriarlugu partiini sisamani toqqaasarnissaq inassutigaa taakkulu imminnut naapertuuttunngitsut Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut.

Naalakkersuisup akissuteqarnermini oqaatigaa Naalakkersuisoqarfiup suleqatigiissitaliornissani siunertarigaa ingerlatseqatigiiffiit pitsaasumik aqutsisoqarnissaanut ingerlatseqatigiiffinnut siulersuisuulluarnermi malittarisassanik kaammattuutinik nunatsinnut tulluartunik ineriartortitsinissamik suliaqartussanik.

Inuit Ataqatigiit suleqatigiissitap innersuussutaa nalilersuiffigineqarnissaanik peqataassaagut qularutiginngilarpummi ingerlatseqatigiiffinni siulersuisoqarnikkut sulineq pitsanngorsarneqarsinnaasoq. Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut siunnersuut pillugu innersuussutigisaat kaammattuutigisaallu isumaqatigaagut siunnersuullu itigartinneqarnissaa inassutigalugu.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Agathe Fontainimut qujavugut, tullinnguuppoq Jakob Sivertsen Atassut. Takanna.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Partiit annerit sisamat Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaanni tamani siulersuisuni ilaasortamik minnerpaamik ataatsimik toqqaasarnissamut periarfissaaleqqullugit suliffeqarfinnik Namminersornerullutik Oqartussat amerlanerussuteqarlutik aktiaateqarfigisaanni siulersuisunut ilaasortassanik toqqaasarnermut maleruagassanik allanngortitseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut Per Berthelsenip siunnersuutaanut Atassummit imatut oqaaseqarniarpugut.

Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffiit tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit pigisaasa siulersuisussaannik toqqaasarnermi partiit annerit sisamat toqqaasarnissaminnik inatsisip allanngortinneratigut periarfissinneqarnissaat siunnersuummini qiteritippaa.

Ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussat innuttaasut sinnerlugit pigisarimmassuk oqartussaaffigalugillu pitsaanerpaamik aqunneqarlutillu ingerlanneqarnissaat qiutinneqartariaqartoq Atassummit isumaqarfigaarput.

Taamaammat siulersuisussanik partiimut pituttugaanngitsunik toqqaasarnissaq Atassummit assut pingaartipparput inuit suliffeqarfinni ingerlatsinermut niuernermut aningaasarsiornermullu misilittagallit siulersuisuni ilaasortaasarnissaat pisariaqarpoq ulluinnarni aqutsisut politikkikkut qulangersimaneqaratik pisussaaffiligaanertik tunngavigalugu ingerlatsinissaat Atassummit assut pingaartikkatsigu matumuuna oqaatigaarput.

Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiffiit inatseqarput malitassaminnik. Tamakkulu imaaliallaannaq politikkikkut akuliuffigineqarsinnaanngitsut nalunngilagut. Soorluttaaq siunnersuummut Naalakkersuisut akissuteqaamminni tamanna erseqqissaatigigaat. Namminersornerullutik Oqartussat pigisaat suulluunniit aningaasanik nalillit aqunneqarneranni akisussaaffik oqartussaaffillu Naalakkersuisuniimmat kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat tamakkiisumik pigisaasa siulersorneqarnerat ataatsimeersuartarnerallu aqqutigalugu Naalakkersuisut piginnittutut pisussaatitaapput siulersuisussanik toqqaassallutik inatsisigut pisussaatitaammata tamanna matumuuna Atassummit erseqqissaatigaarput.

Siunnersuummik saqqummiussaqartumut Naalakkersuisut akissuteqaamminni suleqatigiissitaliornissaq siunniullugu oqaatigaa. Tamatumani ingerlatseqatigiiffiit pitsaasumik aqutsisoqarnissaat kiisalu ingerlatseqatigiiffinnut siulersuilluarnissaq anguniarlugu malittarisassanik nunatsinnut tulluarsakkanik suliaqartussamik tamanna Atassummit qilanaarluta utaqqissavarput.

Siunnersuummik saqqummiussaqartup kissaatigisaatut siunnersuutip akuerineqannginnissaa matumuuna oqaatigaarput. Qujanaq.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Jakob Sivertsenimut qujavugut. Tullinnguuppoq Per Skaaning Demokratiniit takanna.

Per Skaaning, Demokratit oqaaseqartuat.

Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaani siulersuisunut ilaasortassanik toqqaasarnissaq pillugu Per Berthelsen saqqummiunneqartoq pissanganartuuvoq. Minnerunngitsumik pissanganaqutigivaa Per Berthelsenip misissuisimanerata takutimmagu suliffeqarfinni Namminersornerullutik Oqartussani pigineqartuni siulersuisunut ilaasortaasartut nikerartorujussuusartut.

Tassa nikeraattarneq suliffeqarfinnut namminersortunut ingerlanneqartunut assersuutigineqarsinnaasunut naleqqiullugu annertunerujussuulluni.

Siulersuisut nikeraatikulasarnerisa siulersuisut suliaanni aalajaassusissaq ataavartumillu ingerlatsinissaq sanngiillisaavigisarpaa tassalu taamatut aamma pitsaassusissaq annikillisaavigisarlugu.

Aammattaaq taarserneqartarnerit Naalakkersuisooqatigiinnerup allanngorneranut atasarnera soqutiginaateqartuuvoq tassa ilimanangajassinnaasarmat partiimut attaveqarneq toqqaasarnermit tunngavissarititaasut ilaattut pissutigineqarsimasinnaasarnera.

Oqallinnissaq pissanganartoq Per Berthelsenip qaqippaa minnerunngitsumik piffissami namminiilivinnissamut oqallinnissatsinni pingaaruteqarluinnartuuvoq inuiaqatigiit aningaasaqarneranut nakussassaanissarput aammalu imatut naleqqussarnissarput inuiaqatigiit pissarititanik pitsaanerpaanik atuilluarnissarput. Inuiaqatigiit aningaasaataat ingerlatsivinnit pisortat pigisaanni aningaasaliiffigisartakkavut pissarsiaqaatigineqartariaqarput.

Aningaasaliissutit taakkua sinneqartoortitsissuusariaqarput nunap siunissaanik meeqqanik pisariaqartinneqaqisunik piorsaanissamut aningaasaleeqataasussanngorlugit. Tassami meeqqat atuartartussat inerikkiartortussaapput.

Taamalu iluanaaruteqarnissamut tunngavissarititaasut ingerlatseqatigiiffiit pikkorissumik ingerlanneqarnissaannut tassalu siulersuisut pisortaanillu pikkorilluartunik aqunneqarnissaat. Tamakkulu tunngavigalugit Naalakkersuisut akissuteqaataat pakatsinarpoq.

Naalakkersuisut isummerfigisimanngilaat ingerlatseqatigiiffiit siulersuisuisa akulikippallaamik taarsiivigineqartarnerannut kingunerluutaasartut.

Naalakkersuisut isummerfigisimanngilaat siulersuisuni katitigaasarneranut politikkikkut attaveqarnerup tunngavigineqartarsimannguatsiarnera.

Naalakkersuisut isummerfigisimanngilaat siulersuisuni ilaasortassatut piukkunnaateqarluartut mattunneqarsimasinnaasarunnaarnerat partiimut eqqortumut attaveqanngikkaangata. Naalakkersuisut isummerfigisimanngilaat siulersuisunut ilaasortassatut toqqagaasut ilumut piginnaaneqarnerpaatut toqqagaasarnersut.

Akissutissaq aamma tamatta nalunnginnatsigu tamatumunnga suna pissutaassanerpa.

Naalakkersuisut akissuteqaamminni allappaat suleqatigiissitamik pilersitsinissartik isumaliutigigitsik. Tassa suleqatigiissitamik ingerlatseqatigiiffinnik siulersuisunilluunniit siunnersuisuuniartussamik pilersitsiniarlutik. Tamanna kusanartuuvoq aamma taamatumuunakkut ersersinneqarmat pitsaanerusumik iliuuseqarfiginninnissaq nassuerutigineqartoq.

Naalakkersuisut ilsimatitsitsissutigaat suliamik ilaatigut aallaavigineqartut Danmarkimi copyright covernent pillugu nordbyudvalgip. nalunaarusiarisimasaa. Tassa nalunaarummi tassani siulersuisunik toqqaasarnissaq kaammattuutinut ilanngunneqarsimammat.

Tassunga Demokratit oqaatigissavaat nordbyudvalgimi qallunaat inuutissarsiutinut ministerianiit siusinnerusukkut pilersinneqarsimasuusoq. Taassumalu nalunaarusiaani november 2001-p naanerani saqqummiussimagaa. Tassalu taamaalillugu Naalakkersuisoqarfik periarfissaqarsimavoq ukiuni marlungajannik siulersuisunut toqqaasarneq pillugu nordbyudvalgip kaammattuutaanik misissuataarinissaminut.

Naatsumik erseqqissumillu oqaatigalugit makku pineqarput pingaartumik siulersuisut imaluunniit qanoq katiterneqarsimanissaannik aqutsinissamik perrattumik siumullu isiginissamik ingerlatsisinnaanngorlugit. Matuma ataani ingerlatseqatigiffiup pilersaarusianik siunnerfilikkanik isumaginnissinnaasunngorlugit peqatigitillugulu siunnerfeqartunik piginnaaneqartumillu pisortaqatigiinnut qajaqatiginnittussanngorlugit.

Taamatuttaaq pingaartuuvoq siulersuisut immikkut soqutigisanut qilersorsimanatik tamatigut iliuuseqartarnissaat kaammattuutigineqassaaq siulersuisussatut inassutigineqartut ingerlatseqatigiiffiiup pisariaqartitaanut naleqqiullugit pisariaqartutigut ilisimasaliullutillu sulinikkut misilittagaqartuunissaat.

Tamatuma ataani naleqquppat aammattaaq pisariaqartutigut nunani tamani sulisimasuunissaat aammalu taakkununnga misilittaqartuunissaat. Inassuteqaateqarnermi qulakkeerniarneqartariaqarpoq siulersuisut imatut ilaasortalersorneqarnissaat suliassamik pitsaanerpaamik pisariaqartutigut naammassinninniartarnissaminni siulersuisut tamakkerlutik piginnaasanik pigisaqartussanngorlugit.

Kaammaattutit taakkua qaqileriffiginiarnissaannut ukiuni marlunnik Naalakkersuisoqarfik soorlu pisariaqartitsissamassagunaraluartoq. Aammattaaq pisariaqarnaviarunanngilaq Ataatsimiititaliat nalunaarusianik amerlanerusunik pissarsiniassalluni ilumut uppernarsiniarlugu pisariaqartitavut tassaanersut siulersuisut suliassanut ingerlatsisisinnaassuseqarlutillu pikkorilluartut.

Kaammattuutit pigereerpagut, nordbyudvalgiinnaangitsuminngaaneersut. Kisiannili aamma inuussutissarsiutit ineriartortinneqarnissaat pillugu kalaallit qallunaallu ataatsimoortumik Ataatsimiititaliaannit aammalumi allanit.

Massakkut pisariaqartinneqartoq aammalu siusinnerusukkut pisariaqartinneqartarsimasoq tasaavoq akisussaaffimminnik Naalakkersuisut eqquutsitsisarnissaat. Tassalu siulersuisunut ilaasortassanik suliffeqarfimmut iluaqutaasussanik ilinniarsimasamikkut tunuliaqutalinnik, inuussutissarsiunut misilittagalinnik paasisimasalinnik attaveqarfilinnillu toqqaasarnermikkut.

Taamaattumik aamma aammattaaq pisariaqartinneqarpoq siulersuisunut ilaasortassanik toqqaasarnissamut massakkut najoqqutaatigisaminnik Naalakkersuisut sapinngisamik sukkanerpaamik allanngortitsinialernissaat. Najoqqutassat massakkut pigineqartut inassutigaara taamaattunik siulersuisunut ilaasortat ataatsimeersuarnissaannut akuerisaasut 2/3-lii inuussutissarsiutinik naleqquttunut misilittagaqartuunissaat. Pingajorarterutaa kingulleq tassaasussaalluni pisortat inuit aktiaatileqatigiiffiutaasa pisortallu piginnittut akornanni piginneqatigiinnissanik immikkut paasisimasallit. Pingajorarterutaat kingulleq taanna uniffigilaariartigu suna siunertaasimassava pingajorarterutaasut taakkua inuussutissarsiutinut naleqquttunik misilittagaqaratik kisiannili pisortat aktiaatileqatigiiffiutaasa pisortatullu piginnittut akornanni pissuseqatigiinnissanik immikkut paasisimasaliussaannik. Tassunga akissuteqartussaq tassaaniartussaagaluarpoq Naalakkersuisut nammineerlutali akissutissarsiorfigillualaariartigu.

Siunertarineqarsimasinnaavoq siulersuisunut ilaasortat pineqartut taakkua inuiaqatigiit eqqarsaatigalugit ingerlatseqatigiiffiup ingerlatsinissaanut politikkikkut naatsorsuutigineqartunit siulersuisunut ilisimatitsisarnissaat.

Puigorneqassanngitsorli tassaavoq aktiaatileqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut aallaavittut siunertarimmatigit niuernerpalaartumik ingerlatsinissaq. Aningaasarsiornissaq siunertaraat taamaattumillu suliffeqarfiup pigineqartup pineqartup aktiaatileqatigiiffittut ingerlanneqarnissaa qinersimavarput. Tassalu iluanaaruteqarfiunani ingerlanissaa pinnagu.

Inuiaqatigiilli soqutigisaannik aalajangersimasunik naaperiaanissamut pisussaaffik ingerlatseqatigiiffiup malittarisassaanik pilersinneqarneranilu pillugu inatsimmi ikkunneqarsimasinnaatitaavoq. Taamaattoqaraluarpalluunniilli ingerlatseqatigiiffiup siulersuisuini politikkerinik ivertitsisinissamut Namminersornerullutik Oqartussat pisariaqartitsinaviarunanngillat.

Tassami suliffeqarfimmut pineqartumut Naalakkersuisuusoq sukkulluunniit ingerlatseqatigiiffimmut oqaloqatiginnittarsinnaavoq Naalakkersuisut naatsorsutigisaannik oqaloqatiginnikkiartorluni.

Ingerlatseqatigiiffiup siulersuisuinut politikkerinik issiatitsineq kalaallinut inuiaqatigiinnut ulluinnarni iluaqutaasuugunanngilaq. Ilami allaat immaqa akerlianik sunniuteqangajassinnaavoq. Tassunga atatillugu ingerlatseqatigiiffimmut Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunut amerlanerpaanik …sinnaasut. immikkut ittut paasineqarsimasariaqarput.

Ingerlatseqatigiiffiit børsimi nalunaarsugaanngillat taamaattumillu aktiaataasa nalingi ingerlatseqatigiiffiup qanoq ingerlanneqarnerinut sunniivigineqartussaasaratik amerlanersaasa niuerfigisarpaat niuerfik unammilleqatigiinnikkut killeqartitaaqisoq. Aammalumiluunniit pisisartumik pigiinnarniarnissaannut imaluunniit annertusaaviginiarnissaannut eqqumaffiginiarnissaanut ingerlatseqatigiiffiit ingerlatsinerminni pitsaanerpaamik angusaqartittanngilai.

Sullerlunnerup kukkusumillu iliuuseqartarnerup ingerlatseqatigiiffiup aningaasaqarnera navianartorsiortissinnaasarpaa. Kisiannili tamatumaniluunniit ingerlatseqatigiiffik nioqqutissiornermini aningaasartuutigisartakkaminik partiit apparsaanissamut iliuuseqarniartitaanngilai.

Ingerlatseqatigiiffimmi allamik periarfissaqartarpoq ingerlatseqatigiiffiup piginnittui Namminersornerullutik Oqartussat ikiortisiarisinnaasarpai aningaasaliissuteqaqqullugit tapiissuteqaqqullugit allatulluunniit pitsaasumik atugassaqartitsinissamik kimigiiserfigalugit.

Tassalu tassani siulersuisuni ilaasortat politikkikkut toqqagaasut akuliussinnaasarput,

attaveqarfeqartarput suliniuteqarsinnaasarlutillu ingerlatseqatigiiffimmut iluaqutaasumik. Immaqa.

Peqqinnanngitsumik ingerlatseqatigiiffiup ingerlalluannginneranut aammalu unammillersinnaassuseqannginneranut taamaaginnartitsisumik taamaalillunilu inuiaqatigiinnut ingerlatseqatigiiffiullu pisisartuinut ajoqusiisartunut.

Sinneruppullu siulersuisut 2/3-ninut kingullernut Naalakkersuisut piumasaqaatigisaat taakkua inuussutissarsiutinut naleqquttunik misilittagaqassapput. Tusaannarlugu tusarneraluaqaaq apeqqutaavorli tamatuma suna matussusiivigineraa. Soorlu naammappa pineqartup siusinnerusukkut aktiaatileqatigiiffimmi Namminersornerullutik Oqartussani pigineqartumi siulersuisuni issiasimanera.

Inuk ilinniakkatigut naleqquttumik tunuliaqutaqanngitsoq nalunartumillu. paasisimasalik kisiannili partiimut ilaasortaanermik allagartalik siulersuisunut ikkunneqarsinnaava. Siusinnerusukkut siulersuisuunerni misilittagaqarnera pissutigiinnarlugu. Tupaallannarpoq akiliisinnaajunnaarnikkut puisip pisortaa malitsigiinnarlugu kommunit arlaanni kommunit allaffeqarfiani pisortanngorpallattoq tusarlugu.

Pingaartumik pisortamik taassuminnga toqqaanerminut kommunip pissutiginiarpalutsitaa tusarlugu qungujuallanngitsoornaranilu ileqimisaartortitsisuunngilaq. Tassagooq toqqarsimavaat inuussutissarsiutinut misilittagaqarluarnera pissutigalugu.

Naatsumik oqaatigalugu pisariaqarpoq siulersuisunut ilaasortat piginnaasariligassaat pillugit Naalakkersuisut piumasaqaatiminnik sukaterinissaat. Ajuusaarnarpoq tamanna Naalakkersuisut ingerlaannaq akuersaarumanagu pisariaqartutigut allanngortinngimmassuk.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Ataatsimiittarfimmi akisinnaanngitsut toqqaannartumik uparuarneqartartussaanngimmata, taamatut oqariarlunga tullinnguuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit. Takanna.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. Partiit anginerit sisamat Namminersornerullutik Oqartussat suliffegarfiutaanni tamani siulersuisuini ilaasortat minnerpaamik ataatsimik toqqaanissamut periarfissaqaleqqullugit suliffegarfinni Namminersornerullutik Oqartussat amerlanerussuteqarlutik aktiaateqarfigisaanni siulersuisuini ilaasortassanik toqqaasarnermut maleruagassanik allanngortitseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara:

Inatsisartunut ilaasortap Per Berthelsen-ip siunnersuutaa paasisinnaalluarpara aamma paasisinnaalluarpara siunnersuutikkut suna anguniarneqartoq, tassa ilaatigut Demokratit Namminersornerullutik Oqartussat Piginneqatigiinnikkut Suliffeqarfiutaanni siulersuisunut toqqartuinermi ilanngunneqartarnissaat anguniarneqarmat.

Soorunami siunnersuuteqartoq isumaqatigilluinnarpara suliffeqarfinni siulersuisunut toqqakkat naalakkersuisooqatigiit nikinnerat pissutigalugu paarlagaattarnerit pisarnerat ingerlatsiniarnermut nukittorsaataanngimmat.

Ilumullimi tamanut ajunnginnerpaamik aaqqiisoqarsinnaagaluarpoq Siulersuisuni qinigassanngortitat (siunnersuuteqartup oqarneratuut) piukkunnarnerpaat partiinut sorlernut ilaasortaaneri apeqqutaatinnagu qanoq ilisukkulluunniit naalakkersuisunit toqqarneqartarpata pitsaanerpaajussagaluartoq aamma partiit angunerit sisamat akornanniinnaanngitsoq, kisiannili inatsisartunut ilaasortaatitaqartut tamarmik sinniisaat eqqarsaatigalugu, taamaaliornikkut aamma ikinnerussuteqartut tusaaniarneqarnerat ataqqineqarsinnaaqqullugu, soorlu ilaatigut Inatsisartut siulittaasussarsiornerannut atatillugu aamma ikinnerussuteqartut tusaaniarneqarnissaat neriorsuutigineqartoq.

Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaanneerneqarnissaa upernaamut naalakkersuisut saqqummiussinissaannut ilanngullugu suliarineqarnissaa innn ersuussutigaara.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Anthon Frederiksenimut qujanaq. tullinnguuppoq siunnersuuteqartoq Per Berthelsen.

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokratit.

Qujanaq. Naalakkersuisut partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqaataannut qujavunga. Nutserisut eqqarsaatigalugit nalunaarutigilaassavara siullermik partiit oqaatigisaat annikitsunnguamik oqaaseqaateqarfigeriarlugit taava tappikani tunniussara aallaavigalugu ingerlaqqissagama.

Siumukkut oqariartuutaat tassa Naalakkersuisut oqariartuutaannut assingulluinnarput, taamaattumik annertunerusumik oqaaseqarfiuminaapput. Kisianni oqaatigerusunnarpoq Siumukkut Naalakkersuisut Siulittaasuutitaat amaanersiorluni, ammaanersiornermi oqaaseqarmat ilaatigut annertuumik ujartormagu suleqatigiinnissaq ataqqeqatigiilluarnissarlu.

Kisianni tassa Demokratininngaaniit oqaatigeriissavara uagut isumaqartuarsinnaratta suleqatigiinneq illuatungeriinnit ingerlassasoq. Tassa illuinnaasiortuunngitsumik. Suleqatigiinneq aamma naapeqatigiissinnaaneq pinngitsoorani marlunnit ingerlanneqartariaqarmat minnerpaamik.

Taamaattumik uani Siumukkut oqariartuutaat ilaatigut tassa Siumukkut ajoraluartumik maanna ilisarnaatigigaluttuinnagaannik aallaaveqarpoq tassalu killissaqartinngilluinnarlugu blokpolitikkerneq. Tassa amerlanerussuteqarnermik isornartorsiusinnaassuseqarani ingerlatsinermut assingujartortumik.

Imaanngilarmi massakkut inatsisit maleruagassat assigisaallu ima imatullu isikkoqarmata taava taamaattuassasoq. Inuiaqatigiinni ineriartortitsineq aatsaat pisinnaavoq misilittakkat ilaatigut aallaavigalugit. Misillerfiit pinngitsoortinniarlugit assigiinngitsutigut nutarterinikkut iliuuseqartoqarpat.

Taamaattumik oqaatigiinnassavara tassa ajunngilaq pissutsit taamaakkallarput aamma naatsorsuutigisimanngilluinnarpara siunnersuutigisara Siumukkunnit tapersersorneqarnissaa. Kisianni tassa eqqaasitsissutigiinnarpara oqariartuutit oqariartaatsillu asuli atorneqarneq ajormata tassa suli siunissaq qaamasoq isigigutsigu taava tamatsinnut annernannginnerpaassaaq immaqa siunissami eqqarsaatilaartarutsigu qummut ingerlaarnermi naapitat tamatigorluinnaq ammut aamma aallarnermi naapeqqittartussaassammata.

Inuit Ataqatigiinnut atatillugu tassa ajuusaarutigaara siunnersuut iluamik atuarneqarsimanngimmat. Taamaattumillu sangutinneqarluni soorluli siunnersuuteqartoq imminut akimortunik oqaaseqartoq. Taamaanngilaq Demokratit sinnerlugit siunnersuuteqartutut oqaatigisara tassaavoq Demokratit piginnaassuseqarneq piukkunnassuserlu aallaavigalugit toqqaaneq pimoorullugu ingerlanniaraa. Partiimut attuumassuteqarneq taanna salliutinngilluinnarlugu.

Oqariartuuterpummi unaavoq una siunnersuut pitsaanerpaap tulleriinnarmagu kissaatigisatsinni sallerpaajummat partii politikkimit sunnigaanngitsumit siulersuisoqarfiit assigiinngitsut ingerlanissaat. Tassa piginnaaneqarneq aallaavigilluinnarlugu aqunneqarlutik ingerlanneqarnissaat taanna uagut eqqartukkatsinni siulliuvoq pingaarnerpaallunilu. Kisianni oqaannarpugut taassumap angunissaata tungaanut immaqa suleqatigiissutigalugu akaareqatigiinnerulluni siulersuisuni inuttalersuineq ingerlanneqarsinnaappat taava alloriarnerussasoq pitsaasoq. Atitunerusumik aallaaveqassagami.

Kisianni tassa aamma Inuit Ataqatigiinninngaaniit soorunami nuannaarutiginarpoq nassuerutigineqarnera tassalu siulersuisuni ullumikkut sulinerup pitsanngorsarneqarsinnaanera. Taanna paasineqarluinnarsimammat nuannaarutigaara.

Atassummut atatillugu naggasiinerat paasinngilara tassani ersernerluttupilussuugami tapersersorneqarnerlunga siunnersuisutut imaluunniit akerlilerneqarnerlunga taamaalilluni Naalakkersuisut uani ilalerneqarnersut taanna paasiuminaakkami ajoraluartumik. Kisianni tupigusuutigikujuppara imatut paasineqassammat. Tassami isussukulunnikkut paasigakku akerlilerneqartunga. Taava tamanna paasiuminaatsilaarpara ilaatigut Atassumminngaaniit aamma pineqartaqimmat Naalakkersuisut taginassusiat taanna ersigunnaarnikuusoq.

Kisianni Naalakkersuisut ima imatullu ingerlatsinerat tatigilluinnarlugu Atassut ingerlaniarpat soorunami uanninngaaniit sumilluunniit annertunerusumik oqaaseqarfigineqassanngilaq.

Demokratit oqariartuutaat imaanngitsoq parteeqatigiikatta immikkut nuannaarutigaara. Assorsuarmi imartuujuvoq oqaasissiorneranilu uanga peqataanngilanga. Nuannaarutigaara siunnersuut imartuumik nalilersorluarlugu pimoorussaasumik nalilersorluarlugu akineqarmat. Tassami oqaaseqartup Per Skaaningip uanga siunnersuuteqartutut oqaatigisannut assorujorujussuaq atitussutsimik pilersitsisumik ilaneqarput. Uannullu assorujussuaq pisuunnguallaasutut misigitsilluni qujassutigerusuppara taamatut pitsaatigisumik saqqummiussisoqarmat.

Anthon Frederiksenimut atatillugu naak ilaatigut seernalaartunnguamik miloriussisoqaraluartoq tassalu Demokratinngooq siulersuisuni ilaasortaatitaqarnissaq anguniarluinaraat. Taanna isumaqarpunga tupigusuutissaanngitsoq, ullumikkummi oqartariaqarpugut siulersuisuni inuttaliinerit ilaanni Kattusseqatigiit suli ilaasortaatitaqarmata maani ataatsimiittarfimmi Inatsisartut akornanni ataasiinnarmik ilaasortaatitaqarlutik, Demokratilli tallimanik ilaasortaatitaqarlutik suli siulersuisuni taaneqartuni ilaasortaatitaqanngitsut.

Tamanna inuiaqatigiinni politikkikkut pisartut aallaavigalugit naapertuutinngilaq. Taava suleriaaserput eqarpallaaqaaq. Isumaqarpungami ullutsinni anguniartariaqarpipput siulersuisoqassagutta politikkikkut toqqaanermi inuttalersugaasunik taava taakku qinersinerit malillugit inuiaqatigiinni politikkikkut oqimaaqatigiissutsit aallaavigalugit inuttalersuinerit ingerlanneqartariaqaraluartut.

Tassalu oqariartuuterput oqariartuutitsinni uanga tassa qiusoq! Taamatut ujartuineq. Kisianni tassa nangittussaavugut KNR-imut atatillugu aamma siulersuisunut attuumassuteqartunik oqallitussaagatta.

Kisianni Anthon Frederiksenip oqaatigisai paasinnippaluttut immikkut qujassutigiumavakka. Naak taanna seernartunnguamik kusertitsilaarneq ilaatigut pissusissamisoortuusutut uanga isigisara uparuarneqalaaraluartoq.

Maluginiarpara Naalakkersuisut isumaqatigaat oqarama Namminersornerullutik Oqartussat ataani suliffeqarfiit piginneqatigiiffittut ingerlasut siulersuisuini ilaasortat piukkunnassuseq tunngavigalugu toqqarneqartariaqartut. Tamanna tusarlugu ilumoortumik nuannaarutigaara apeqqutaalerpoq taava sooq taava ukiut ingerlarnerini Naalakkersuisut nikerartartut taamak oqariartuuteqarneq erseqqinnerusumik tunngavigisarsimanngilaat.

Qallunaaq oqaluttuarisaanermik malittarinnilluartuusoq nuannarineqartaqisorlu oqarnikuuvoq. ”Atorfinitsitsinerit makitsinikkut pisarpata pitsaanerussagaluarpoq. Taamak iliornikkut ilumut piukkunnartut aamma atorfinitsinneqartarsinnaanissaat periffissinneqassammat.” Tamanna issuaaffigigakku imaanngilaq oqarniartunga maanna siulersuisuni issiasut akornnanni pikkorissoqanngitsoq. Taamatummi qujanartumik ittoqallattaartarpoq.

Kisianni siulersuisuni inuttaliinerit nikerartarnerujussuisa takutippaat toqqaasarnermi ajoraluartumik politikkikkut attaveqartuuneq annertuumik siulersuisuni ilaasortassanik toqqaasarnerni aalajangiisuusartoq. Ajoraluartumillu tamanna Naalakkersuisunit qisuariarfigineqanngilarluunniit. Aamma sunnguamilluunniit Naalakkersuisunit oqaaseqarfigineqanngilaq taarseraagajunnerup siulersuisut sulianiarnerannut sanngiilliutaagajuttarmat.

Misilittakkalli ila paatsuugassaanngilluinnartumik tamanna pisarmat ersersilluinnaraluarpaat.

Ila qaquguuna Naalakkersuisut tamanna silattuaqiffigissagaat nassuerutigalugulu akissaqarfiginngitsinatigu siulersuisuni piukkunnanngitsunik inuttaliisarneq. Inuttaliiuartulli  politikkikkut ikinngutigiinneq aallaaviginerullugu. Saqqummiunniakkakka naammassinngikkaluarpakka kisianni tassa siulittaasoq nikuimmat neriuppunga nangeqqilaarsinnaajumaarlugit oqaaseqarama. Qujanaq.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen Atassut tullinnguutissaarlu Naalakkersuisoq.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. tassaana naananera kukkuneqalaarami aaqqiissuteqarfigilaassavara. Tassa siunnersuut una tunngaviatigut Atassummit akuersaanngilarput.

Aamma isumaqarpunga siunnersuuteqartup partiit qanoq isikkoqarnerat ataqqisariaqaraa. Uaniuna tupaallannarmat oqaaseqarnitsinnut tassa Demokratit siulittaasuata Naalakkersuisunut tatiginninnginnermut sangutimmagu tamanna akuerineqarsinnaanngilaq. Uani qulequtaq pineqartoq oqallisigaarput. Taamaattumik taamannarujussuaq sangusarneq isumaqarpunga qassiiliutigineqartassanngitsoq.

Uaguna assut pingaartikkipput erseqqissumik oqaatigaarput aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit inatsiseqarput taamaattumik uagut maanngaaniit qulaatinnarlugit allanngortiterilissagutta taava aamma pisussaaffiit miarnernartut akuliuffigalugit ingerlalissaagut. Tamanna Atassummit uagut qassiiliutiginianngilarput. Aamma Naalakkersuisut innuttaasut sinnerlugit piginnittutut maleruaqqusat inatsisillu naapertorlugit pisussaatitaapput generalforsamlingimi nammineerlutik pisussaanertik naapertorlugu toqqaasarnissaminnut.

Taamaattumik Atassummi nalilersuinitsinni  pingaartissimavarput pisussaaffiit taakkua maanngaaniit allanngortiterlugit uagut maannangaaq akuliuffigissanngikkigut. Naalakkersuisut siunnersuuteqareermata ataatsimiititaliamik pilersitsiniarlutik. Taamaattumik oqarpugut Ataatsimiititaliassamut ilusilersueriaaseq qanoq innersoq taperserneqarsinnaanersoq katersuuffigineqarsinnaanersoq qilanaarluta utaqqigipput. Tassaavorlu taanna uagut isumernitsinnut tunngaviusoq maannakkut imaaliallaannarluta siunnersuut taamaattoq akuersaassagatsigu kingumut uteriarfissaarutissagatta. Qujanaq.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Jørgen Wæver Johansen, Siumut. Tullinnguutissaaq Jens Napaattooq.

Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Partiit assigiinngitsut oqaaseqartuinut Naalakkersuisut sinnerlugit qujarusuppunga saqqummiunneqartunut.

Maluginiarpara Siumut, Inuit Ataqatigiit aammalu Atassut matumani apeqqummi Naalakkersuisut inassuteqarnerat malikkaat taannalu soorunami qujarupparput. Taamaalillutami paasivarput siunnersuut massakkut isikkorisani atorlugu aappassaaneerneqarnissaminut taamaalilluni ingerlanneqartussanngortoq.

Partiit assigiinngitsut oqaaseqartui ataasiakkaarlugit oqaaseqarfigilaarusuppakka. Naak assigiissitaartorujussuarmik oqaaseqartoqaraluartoq. Tassa maluginiarpara partiit tamarluinnarmik kissaatigigaat suliassaqarfimmut ilisimasaqarluarneq  piginnaasaqarluarnerlu tunngavigalugit ilinniarluarsimaneq tunngavigalugit aamma siulersuinut ilaasortanngortitsisarnissamik Naalakkersuisut najoqqutaqarlutik siulersuisunut ilaasortanngortitsisisarnissaat.

Maluginiarpara partiit aamma tamarmik suleqatigiissitaq Naalakkersuisoqarfiup pilersinniagaa isumaqatigigaat aammalu sunik suliassaqarnissaa aamma tapersersoraat.

Aamma maluginiarpara partiit arlallit akisussaaffiit erseqqissumik qanoq agguataarsimanerat ullumikkut najoqqutarisarput taanna attatiinnarneqarnissaa erseqqissumik oqariartuutigigaat tassanilu maluginiarpara Atassutip oqaaseqartuata Jakob Sivertsen tamanna immaqa erseqqinnerpaamik oqariartuutigigaa. Issualaarusuppara: ”Namminersornerullutik Oqartussat pigisaat suulluunniit aningaasanik nalillit aqunneqarneranni akisussaaffik oqartussaaffillu Naalakkersuisuniimmat kiisalu Namminersornerullutillu Oqartussat tamakkiisumik pigisaasa siulersorneqarnerat ataatsimeersuartarnerallu aqqutigalugu Naalakkersuisut pisussaatitaapput siulersuisussanik toqqaassallutik inatsisitigut pisussaatitaammata Atassummiit erseqqissaatigaarput.”

Tassa erseqqinnerungaartumik ullumikkut inuiaqatigiittut suleriaasitta taamaalilluni apeqqut taanna pillugu nassuiarneqarsinnaagunanngilaq. Tassa taamaappoq.

Taamaattumik uagut Naalakkersuisuni soorunami Demokratit saqqummiussaat taanna maluginiarparput kisianni aamma maluginiarparput annertunerpaartaa uunga sammitinneqartoq siornatigut pisimasunut. Naalakkersuisooqatigiittarsimasut allat toqqaariaasiannut taannalu isornartorsiorneqartoq.

Aamma oqaatigineqarpoq Naalakkersuisoqarfik ukiut marluk Nørbyudvalgip inassuteqaataasa isummerfiginissaanut suliarinissaanut Kalaallit Nunaannut tulluarsarnissaanut. Kisianni Naalakkersuisoqarfik aatsaat novemberip pingajuani pilersinneqarpoq aamma Naalakkersuisooqatigiit siornatigut atuussimasut soorunami pingaartissimagunikku taakkua inassuteqaatit aallaavigalugit suliaqartoqarnissaa kissaatigisimasinnaagaluarpaat.

Kisianni aatsaat massakkut Naalakkersuisunngortut Naalakkersuisooqatigiilersut suliaq taanna taamak tigussaatigisumik aallartippaat. Isumaqarpunga soorunami piffissarput maani Inatsisartuni qanoq atorneqarnissaa nammineq taanna aalajangigassaraarput. Naalakkersuisuniit angusaqarfiunerusussatut isigaarput siunissami siunnerfiit suussanersut eqqartussallugit.

Taamaammat aamma akissuteqarnitsinni taakku suuneri nassuiaatigaagut. Maluginiarneqartariaqartutut isumaqarfigaara suniutit taakku tamarmik siunertarimmassuk pitsaanerusumik suliaqarnissamut tunngavissiornissaq. Taamatullu pitsaanerusunik tunngavissiornitsinni soorunami siornatigut misilittakkat ilanngullugit aallaavigissavagut. Iluatsissimasut iluatsissimanngitsullu tamaasa ilanngullugit nalilersuinermi.

Aamma nalilersuinitsinni nunani allani taamatut suliaqarnermi siunnersuutit misilittakkallu ilanngunneqassapput.

Isumaqarpunga dmokratimik paasinnittaatsitta ingerlariaatsitta taamatullu oqartussaaffinnik agguataarineq najoqqutarisarput tassa Inatsisartut inatsisiliortuunerat Naalakkersuisut atuutsitsisuunerat eqqartuussiviillu eqqartuussisuunerat taanna aalajangiusimaneqartariaqartoq.

Aammami tamanna siunnersuuteqartup nammineq oqaatigaa. Issualaarusuppara: ”Ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut siulersuisuni qinigassanngortitat piukkunnarnerpaat partiimut sorlermut ilaasortaaneri apeqqutaatinnagu qanoq ilisukkulluunniit Naalakkersuisuusunit toqqarneqartarpata pitsaanerpaassaaq.”

Naalakkersuisut aamma taamak isumaqarput. Taamatullu isumaqanngikkaanni taava soorunami Naalakkersuisut killilimmik piginnaasaqarnerannik aamma oqariartuuteqarnerusimassaaq.

Uagut Naalakkersuisuni siunnersuuteqartup taamatut oqaaseqarnera isumaqatigaarput aamma uagut nalunngiivipparput suliassaqarfik taanna naammaginartumik nunatsinnut pitsaasumik suliarisinnaallugu. Oqareernittut Naalakkersuisooqatigiit nutaat septemberip ulluisa 15-anni pilersinneqartut pingaartippaat ingerlatseqatigiiffiit pitsaanerusumik nakkutigineqalernissaat piginnittullu sinniisuatut Naalakkersuisut inissisimanerisa nukittorsarnissaa.

Taamaammat ingerlatseqatigiiffiit allattoqarfiannut aningaasaliunneqartut amerlineqarnissaat Naalakkersuisuusut ullumikkut aningaasaqarnermut inatsisissamut siunnersuummut 2004-mut ilanngullugu siunnersuutigaat. Aamma suliassaqarfik pineqartoq Naalakkersuisoqarfimmut nutaamut nuunneqarneratigut suliassaqarfiup immikkut annertuumillu eqqumaffigineqarnissaa Naalakkersuisooqatigiit anguniarpaat.

Taamaammat qujarusuppunga partiinut Naalakkersuisut taamatut isummernerannut tapersiisimasunut siunnersuuteqartumullu oqaatigiinnassallugu partiit allat siunnersuutigineqartoq isumaqatiginngimmassuk imaanngilaq nammineq eqqarsarsinnaanngitsut atuarsimanngitsut imaluunniit namminneq isummersinnaangitsut.

Kisianni allatut isumaqarnerminnik oqariartuuteqartut. Taannalu minnerunngitsumik ilaasortat partiit ilaasortarisai eqqarsaatigalugit maani Inatsisartuni ilaasortaatinneqartut 25-vit aallaavigisaat partiit taamatut oqariartuuteqarnerat soorunami aamma maluginiagassaassaaq. Qujanaq.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Jens Napaattooq Siumut, tullinnguutissaaq Per Berthelsen.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Sunnersuuteqartup ilaatigut ammaanermi Naalakkersuisut Siulittaasuata suleqatigiinnissaq ataqatigiinnissarlu toqqammavilersuutigalugit oqaaseqarnermini oqariartuutai uani naaperiarfissaqartariaqartarnermut neriulluarfigisimagaluarlugu maannakkut pakatsingaaqaluni ilaatigut assortuerpaluttumik pakatsineq aallaavigalugu oqariartornera akuersaaruminaakkaluartoq naatsumik oqaatigiinnassavara sumut ataqatigiilluni isigineq naapertorlugu suleqatigiinneq ingerlammat aammalu saqqummiininni ingerlaqqinnerani nammineq oqaatigeqqippat Siumuminnganiit naatsorsuutiginngilluinnaqqissaarlugu akuerineqarumaartoq. Tassuunatigullusooq soorlu nammineq nassuerutigiinnarit oqaatigeerlugulu manna siunnersuut siunnersuutitsialaanngereersimasoq taamatut naatsorsuuteqareersimassaguit.

Inuiaqatigiinnut iluaqutaasut pitsaasut Siumuminngaaniit nalilersuinertigut nalunngilaq aamma pitsaasuussagaangata suleqataaffigisinnaasaratsigit taamaattumik siunissami inuiaqatigiinnut pitsaasumik siunnersuuteqartoqassappat naaperiaasinnaanerput qularutigissanngikkit oqaatigeriissavara.

Ilaatigut tupaallannarpoq taamatut Inuit Ataqatigiit ilaatigut atuarsimannginneranik oqaluutigaluni Naalakkersuisooqatigiit taamatut siunnerfeqarnerannut oqariartuuteqarnerannut puupassaarisoqarlunilusooq oqariartuuteqartoqarnera ilutigalugu illuatungiliuttooqatit ataatsimuunnginneranik ersersitsinermik allamik siunertaqarpaluttullusooq oqariartuuteqarmat Naalakkersuisut tatigiunnaarluarlugit uani peqataannginnerat pakatsissutigineqarluni oqariartuutigineqarmat tupaallannanngitsuunngilaq.

Tassuunatigut ersersinneqaannarpoq aamma suleqatigiinneq ataqatigiinnissarlu siulittaasup oqariartuutigisimasaa aamma illuatungiliuttuni ajuusaarnaraluartumik pisinnaanngitsorluunniit.

Taamaattumik ilaatigut oqaatsit assigiinngitsut annissorneranni uani Inatsisartut ataatsimiittarfiani 31-usuni oqaasertat 25-vit aalajangernerat qulaasuallugulusooq oqaatsit kusanarluinnaaqqissaarsinnaasut saqqummiunneqartut tupaallannartut saniatigut saqqummiunneqarpoq Demokratit oqaaseqaatertik saqqummiutilersaariigartik allannerani siulittaasoqaratik allassimasaat siulittaasuata naammagisimaaraluaraat oqaatigiinnassavara uanga nuanaarutigeqqissaarakku ataatsimiinnermi aqutsisup erseqqissaatigimmagu inuit ataasiakkaat avataaninngaaneersut taakkartorneqassanngitsoq. Ilaatigut tupaallannaraluaqisumimmi siulittaasuata peqataaffigisimanngisaanik inuit ataasiakkaat kommuneqarfinni direktørinngorsimasoq atorfinitsinneqarsimasut allaat nikassarlugit uani oqaluttarfiit  pingaarnersaanninngaanniit aallartikkaluarmassuk.

Asuli atorneq ajortussaammata oqaaseqatigiit oqariartuutaasussaannaanngippata oqariartortoqarpoq taamatut oqaatsinut siunnersuuteqartumut siulittaasumut kaammaattuutigeqqiinnassavara uani siunnerfigineqartoq ilaatigut toqqammaviatigut partiit sisamat siunnersuuteqarneranut itigartitsigaluartugut kisianni Naalakkersuisut inassuteqaataat tassa nutaamik naleqqussaaqqinnissaqa siunnerfigisaat taperseratsigu.

Taamaattumik pissutsit qangarsuaaniilli taamaaginnarsimasut aamma taamaaqqiinnartussatut uagut oqartinniarneqassanngilagut. Taanna isumaqarpunga nammineq akisussaaffigisariaqarit. Inuiaqatigiit selskabit Namminersornerullutik Oqartussanit piginneqataaffigineqartut pitsaanerpaamik ingerlanneqarnissaat aatsaat eqqartorneqalinngilaq aamma pitsanngorsaasoqartuartariaqarpoq. Imaanngilaq una siunnersuut pitsaanersaat aappaattut taakkartukkat inissippat taava aaqqiisoqassasoq.

Ineriartorneq uagut Siumuminngaaniit oqariartuutigaarput malinnaaffigigipput nunarsuarmioqataanitsinnut peqataajartuinnarnerput oqaatigaarput tamannalu ilutigalugu aamma naleqqussaqqittuarnissarput siunissami qularutissaanngilluinnaqqissaarpoq.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Per Berthelsen Demokratit siunnersuuteqartoq.

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokratit.

Qujanaq. Kingulleq siulliutilaassavara. Jens Napaattuunnguarngaa siunnersuutigisartakkagut periarfissaq atorlugu illersunngikkutsigit sooq taava siunnersuuteqassaagut. Tassa aallaaviusoq maannamut illersuininnut periarfissaqartitaagama taamaaliussallunga qujanarsuarlu tamanna periarfissiissutaammat.

Ila tupinnassaqaaq politikeritut taamatut eqqarsartoqartassappat illersuineq pakatsinertut allatullu nalilerneqarluni. Naamerluinnaq kisimiikkallaramali taamatut tunniutiinnarlunga pineq ajorpunga ingammillu massakkut tallimanngornikuugatta nukissaqarluarpunga siunnersuutigisakka ilaanni paasineqanngitsoornavianngimmata tamaviaarutigissallugit periarfissiissutaasut iluini.

Taava annertunerusumik eqqartornianngilakka Inuit Ataqatigiikkut sumilluunniit atuarsinnaangitsutut unnerluutigineqanngillat oqaannarpunga paatsuugaqarsimasut. Uani Demokratit erseqqissumik nalunaarutigimmassuk una unalu. Taamaattumik tamakkununnga sangusaaruteqarnissaq sumilluunniit tunngavissaqartutut isiginngilara. Kisianni naggataarutigalugu una piareersagaasumik naggasiutiinnassavara.

Ruumamiutoqqat kaisariat Kaliggula hestemik nunap immikkoortortaani aqutsisussatut taqqarneqaammat Romamiut nunarsuarmi naalagaanerat isasoorluinnarluni nakkaappoq. Naallu nunatsinni Naalakkersuisut uumasuutillit akornanni suliffeqarfiutitsinni siulersuisuni ilaasortassanik suli toqqaanikuunngikkaluartut apeqqutigerusuppara ingerlatsivinnut piumasaqaataasoq tassalu piukkunnaarnerpaanik toqqaasarneq Naalakkersuisunit salliutinneqarsimanersoq.

Nipituuliutiginngikkaluarlugu nassuerutigisariaqarunarparput tamanna inuttalersuinernik tunngaviulluinnartutut malinneqarsimagunanngimmat. Nunatsinni sullissinitsinni pingaartinnerusariaqarparput inuiaqatigiit aningaasaliiffigisaasa uparuagassartaqanngitsumik aqunneqarnissaat ilami siulersuisuni ilaasortaaneq politikkikkut kammalaatigisanut milukaarsiassatut atuinnarutsigu taava tamanna inuaqatigiinnut akisoorujussuanngorsinnaammat.

Taamaammat siulersuisunut ilaasortanik toqqaanermi piukkunnassuseq tunngaviulluinnartariaqartoq. Taavalu apeqqutissanngorpoq qanoq iliornikkut tamakkua siunissami Naalakkersuisunngortartunit malinneqarnissaa qulakkeerniarneqassanersoq. Taamaattumillu siunnersuut maanna oqallisigisarput uanga tunginninngaaniit qaqippara maannamut takusartakkat iluini iluamik aaqqiinikkut pinngitsoortinneqarsinnaasutut nalilikkakka arlaqarmata.

Nunarpummi sinnerlugu anguniagaasut siunnerfigisagut anguneqassappata taava akissaqartinngilarput siornatigut sanngiilliuutaasarsimasut isiginngitsuusaaginnassagutsigit. Qujanaq.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Jørgen Wæver Johansen, Siumut oqaaseqassaaq.

Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. siullermik soorunami uanga arlaannaatigulluunniit tupigusuutiginngilara Inatsisartunut Ilaasortap Per Berthelsenip siunnersuutini illersortassappagit. Aap soorunami kisianni aamma naatsorsuutisariaqarpoq amerlanerussuteqartut qanorluunniit nammineq pitsaatigisumik siunnersuuteqarsimasutut misigisimagaluarunik, -luunniit taava amerlanerussuteqartut allatut isummersinnaanerat aamma ataqqineqarsinnaasariaqarpoq.

Taamaattumik uanga uani oqaaseqarninni erseqqissarlugu oqaatigeqqikkusuppara soorunami tunngavilersuutigineqartut Naalakkersuisuniit paasivagut. Kisianni allanut nikassuinianermut saatinneqarneri isumaqatiginngilagut.

Aamma Naalakkersuisut arlaannarpulluunniit Kaligolamik ateqanngilaq arlaannarpulluunniit aamma hesteqanngilaq aamma taamak isumatusaanngitsigisumik aalajangiinissarput ersissutigissanngilat. Nassuiaatigereerparpummi suut suliuniutit isumatusaartutut isigisagut aallunniarnerlutigit. Taakkulu amerlanerussuteqangaartunit aamma isumaqatigineqarput. Qujanaq.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu siunnersuuteqartoq Per Berthelsen Demokratit minutsini marlunni.

Per Berthelsen,siunnersuuteqartoq, Demokratit.

Naalakkersuisunngoqqammersoq naatsorsuutigigaluarakku isumatuukasiummat taava apeqqutikka akissagai asuli paatsuuinerit aammalu arlaatigut nikanarsaataasinnaasut kisiisa oqaatiginagit. Apeqqutimmi marluk suli akineqanngillat. Taamaattumik naatsorsuutigaara allassimassakka atuaqqilaarlugit taakkua nalilersoqqinneqalaarumaartut.

Amerlanerussuteqartut piumanngikkaluaruttaluunniit aalajangiussaat atuutissasoq immaqa uanga tamanit nalunnginnerpaavara kisimiillungami siunnersuuteqartarnikuuvunga taamaattumik oqaannassaanga illersuisinnaanera periarfissaasut iluanni atussavara kisianni qularutigineqassanngilaq amerlanerussuteqartut aalajangiusssaat aamma ataqqilluinnarlugu inooqataaffigissagakku.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Jørgen Wæver Johansen, Siumut tullinnguutissaaq Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujavunga taamatut erseqqissarneqarmat aamma siunnersuuteqartup ataqqilluarniarai taamatut amerlanerussuteqangaartut siunnersuutaat tapersernagut isumaqatiginagu Naalakkersuisulli akissuteqaataat isumaqatigalugu saqqummiussaqarnerat.

Apeqqutitit arlaqartut aamma Demokratit apeqqutaat arlaqartut akinngilakka ilumut taamaappoq aamma akinianngilakka uanga uani nassuiaatiginiannginnakku piffissaralu atorniarnagu Naalakkersuisuusarsimasut suleqatigiit assigiinngitsorpassuit ataatsimoorlutik qanoq aalajangersaasarsimanerat taanna isumaqarpunga maani piffissaajaatigissallugu pissutissaqanngitsugut.

Akerlianilli oqaluuserisassarput tassaasariaqarpoq qanoruna siunissaq pitsaanerusumik aaqqissuunniaripput. Taannalu tassa Naalakkersuisut akissuteqaatitsinni aallaavigisarput nassuiaatigisarput taannalu suliarissavarput.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit, tullinnguutissaarlu Palle Christiansen.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siunnersuuteqartup Inuit Ataqatigiinninngaaniit siunnersuutini paasineqanngissimasutut taakkartorpaa. Immaqaluunniit uagut paasilluarnerpaajusimagatsigu taamatut akissuteqartugut. Partiit anginerit sisamat toqqaasarnissaannik siunnersuuteqarputit, tunngavilersuutigalugu partiboge tunngavigalugu ikkunneqartartut ajormat. Taamaammat pitsaanerpaallu aappassaattut taakkartorlugu taanna tassa imaappoq suli pitsaaneqarpoq. Pitsaanermut uagut suleqataarusukkatta Naalakkersuisut siunnersuuteqarnissaannut suliassamut peqataarusuppugut.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Palle Christiansen Demokratit.

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Tassa oqallinneq sammivianut saateqqinniaannarlugu tassa illit Naalakkersuisunut Ilaasortaq sulisitsisuninngaaniit apeqqutigineqartut soorluuku akisariaqarluaritik. Tassalu aamma illit tamakku akisariaqarpatit. Tassa ilinnut tulluanngilluinnarpoq taamatut pissusilersussaguit.

Tassa oqallisigineqalerpoq paasinnittoqarsimanersoq imaluunniit paatsoortoqarsimanersoq. Taava apeqqutigineqartut akineqartuugaluarpata taava oqallinneq sammivissaminut saaqqissagaluarpoq. Taamaaliortoqannginneranut Naalakkersuisunut Ilaasortamut tulluanngilluinnarpoq.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taavalu Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Isumaqarpunga Palle Christiansen Demokratit Inatsisartunut Ilaasortartatitaat aammalu Demokratit akissuteqarfigereersimallugit naluara immaqa nutserneqarnera arriikulussimammat tusaaneqanngitsoorsimavoq.

Apeqquteqaatigisasi arlallit akissuteqarfiginngilakka Naalakkersuisuusarsimasunut suleqatigiinnut siulissinnut attuumassuteqarmata. Aammalu Naalakkersuisut massakkut kissaatigimmassuk siunissamut aaqqiissutaasinnaasut pitsaanerusut ujartornissaannut piffissaq maani atugassarput atorniarlugu. Tassa.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluni immikkoortoq 43 naammassivoq. Ataatsimiititalianullu ingerlaqqaarnani aappassaaneerneqarnissaminut ingerlassaaq.

Taavalu massakkut immikkoortoq 46. KNR-ip siulersuisuini ilaasortassanik inassuteqartarneq Inatsisartunik qinersinerup kinguninnguatigut pisartussanngorlugu Radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut Peqqussutaanni nr. 17, 6. november 1997-imeersumi § 10, imm. 2 allanngorteqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Taamaalilluni KNR-ip siulersuisoqarnerata Inatsisartut ilaasortaqarnerat assigilissavaa. Siunnersuuteqartoq Per Berthelsen Demokratit.

Ullut ataatsimiiffiusut qulingiluaat, tallimanngorneq 14. november 2003, nal. 16:16

Oqaluuserisassani immikkoortoq 46

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matu muuna saqqummiuppara:

KNR-ip siulersuisuini ilaasortassanik inassuteqartarneq Inatsisartunik qinersinerup kinguninnguatigut pisartussanngorlugu Radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut Peqqussutaanni nr. 17, 6. november 1997-imeersumi § 10, imm. 2 allanngorteqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Taamaalilluni KNR-ip siulersuisoqarnerata Inatsisartut ilaasortaqarnerat assigilissavaa.

(Per Berthelsen)

(Siullermeernera)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq, Augusta Salling, Atassut.

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Inatsisartut peqqussutaata ullumikkut oqaasertaliivigineqarnera tunngavigigaanni ukiut sisamakkaarlugit, 1997-imit aallartittumik, KNR-ip siulersuisuini ilaasortassanik inassuteqaateqartoqartarpoq. Tamanna tamat oqartussaaqataanerannut ajuusaarnartumik pitsaanngequteqarpoq, KNR imimi siulersuisoqarneq Inatsisartut ilaasortaqarnerattulli iluseqanngimmat, Inatsisartunummi qinersisarneq KNR-imilu siulersuisuni ilaasortassanik inassuteqartarneq piffissami ataatsimi pineq ajormata.

Taamaammat KNR-ip siulersuisuini ilaasortassanik inassuteqartarneq Inatsisartunik qinersinerup kinguninnguatigut pisartussanngorlugu Radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut Peqqussutaanni nr. 17, 6. november 1997-imeersumi § 10, imm. 2 allanngorteqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaat Inatsisartut aalajangiiffigissagaat siunnersuut siunnersuutigaara.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu akissuteqassaaq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat 1990-imeersoq tamarmi, matuma ataani aamma 1997-imi ilaatigut allanngortinneqarsimasutut eqqartorneqartoq, massakkorpiaq Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu pisortaqarfimmi suliariniarineqarpoq.

Soorlu Naalakkersuisut siulittaasuata ammaalluni oqaaseqarnerani oqaatigineqareersoq peqqussitissatut siunnersuut nutaaq Inatsisartut Upernaakkut 2004-mi ataatsiiniinnissaannut oqaluuserisassanngortinneqareerpoq.

Siunnersuuteqartup siunnersuutigisaa massakkut peqqussummut allannguutissatut siunnersuutit allat assigalugit qulaarsiviginiarneqarlunilu nunami maani radioqarfinnut tv-qarfinnullu sinniisuusunut oqaloqatiginnissutigineqassaaq.

Tamatuma kingornagut peqqussutissatut siunnersuutissaq nutaaq tamanut tusarniaassutigineqarumaarpoq tusarniaassutigineqareernermilu kingornagut iluarsaalluarneqareeriaruni Inatsisartunut saqqummiunneqarumaarluni.

Peqqussummi tassani ilaatigut pissutsit assigiinngitsut aamma imminnut naleqquttunngorsaaviginiarneqartussaammata Naalakkersuisut isumaqarput radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut tamakkerluni nutarteriffigineqarsimasoq tamarmiulluni Upernaakkut 2004-mi Inatsisartut katersuunnissaanni oqallisigineqartariaqartoq.

Taamatut oqaaseqarlutik Naalakkersuisut inassutigissavaat siunnersuutip akuersissutigineqannginnissaa.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut ingerlaqqissaagut siulliulluni oqaasaqassaaq Doris Jakobsen Siumut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Radiokkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 3, 17.

Maj 1990-imeersumi kapitali 2-p allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut

suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Naalakkersuisut Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnissaannut peqqussutissatut siunnersuummik nutaamik saqqummiussinissaat inassutigaarput siunnersuutigineqartut oqaloqatiginnissutigineqarnissaat tusarniaassutigineqarnissaallu.

Taamatut Siumumiit oqaaseqarluta maannakkut aalajangiivigisassatut siunnersuummut suliaq Naalakkersuisunit ingerlanneqareermat siunnersuutip itigartitsissutigineqarnissaa innersuussutigissuarput.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Kiistat Lynge Høegh Inuit Ataqatigiit.

Kiistat Lynge Høegh, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siunnersuuteqartup Per Berthelsen-ip siunnersuutaanut Inuit Ataqatigiit imatut oqaaseqassaagut:

Siunnersuummi matumani Peqqussut pineqartoq pillugu, Naalakkersuisut siulittaasuata ammaalluni oqaaseqarnermini oqaatigaa Peqqussutissatut siunnersuut nutaaq Inatsisartut Upernaakkut 2004-mi ataatsimiinnissaannut oqaluuserisassanngortinneqareersoq.

Taamaattumik Inuit Ataqatigiit pissusissamisoorsoraarput allannguutissatut siunnersuutit tamakiisut susassaqartunut tusarniutigineqareerlutik Inatsisartunut saqqummiunneqarpata.

Erseqqissaatigissavarput Naalakkersuisut allannguinissamik peqquneqarsinnaanngimmata kisiannili allannguutissamik siunnersuutissamik saqqummiusseqquneqarsinnaallutik, allannguinissamummi aalajangiisussat tassaapput Inatsisartut.

Peqqussutissatut siunnersuut nutaaq, Inatsisartut Upernaakkut 2004-mi ataatsimiinnissaannut saqqummiunniarneqartoq oqaatigineqarmat, tamanna Inuit Ataqatigiit suleqataaffiginissaa

qilanaaralugu tusaatissatut     tiguarput. Naalakkersuisullu siunnersuutip

akuersissutigineqannginnissaanik siunnersuutaat ilalerlugu.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Siunnersuummik saqqummiussaqartup KNR-ip siulersuisussaannik toqqaasarneq Inatsisartuni qinigaaffiup malitarilissagaa toqqammavilersuummini qiteritippaa, tamanna ATASSUT-mit paasilluarsinnaavarput.

Taamaattorli ATASSUT-mit isumaqarpugut KNR-ip siulersuisussaanik toqqaasarneq ukiut sisamakkaarlugit atuuttarnissaat pisariaqartoq, taamaaliornikkut aalaakkaasumik KNR-ip siulersorneqarnissaa qulakkeerunneqassammat, ingerlatsinermi suut pilersaarutaanersut ineriartortinneqassanersullu siulersuisunut ilaasortanit piffissarfigineqarluarlutik malinnaaffigineqarnissaat pisariaqarmat.

Siunnersuummut tunngasumik Naalakkersuisut akissuteqaamminni siunnersuut peqqussutip allanngortinneqarnissaanut siunnersuutit allat assigalugit suliarineqarluni qulaajaaffigineqassasoq innersuussutigaat, erseqqinnerusumillu siunnersuut toqqartumik oqaaseqarfiginagu, ATASSUT-mit isumaqarpugut Inatsisartut peqqussutaannut allannguutissaammat Naalakkersuisut siunnersuummut qanoq isummernerminnik saqqummiisariaqaraluartut

Taamaattorli KNR-mi siulersuinerliortoqarsimatillugu siulersuisut tunuartinneqartarsinnaanissaat periarfissaasariaqartoq ATASSUT-mit piumasaraarput.

Taamatut ATAS SUT-mit oqaaseqarluta siunnersuut itigartinneqassasoq innersuussutigaarput. Qujanaq.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaq Palle Christiansen Demokratit.

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsiviani siulersuisut Inatsisartut tarranissimasutut inissaat Demokratinit pissusissamisoornepaatut isigaarput. Pissusissamisuuinnarporlu piginnittut ingerlatsivimmi issiatitaqarnissaat allatut iliorluni Demokratit isumaat malillugu tulluartuunngilaq.

Ajornartorsiutip tamatuma aaqqivigineqarnissaa Inatsisartunut Ilaasortap Per Berthelsenip siunnersuutaanut erseqqilliunnartumik allaaserineqarsimavoq.

Taamaattumik Demokratit pakatseqalutik paasivaat Naalakkersuisulluunniit akissuteqaamminni siunnersuutip siunnerfigisaa erseqqissumik isummerfigi simanngikkaat.

Apeqqutigineqartorluunniit erseqqissoq akineqanngimmat tamanna Naalakkersuisut tungaanniit soqutigittaalliorneruvoq tamanna Naalakkersuisut siusinnerusukkut nalunaarsimanerannut tassaasumut Inatsisartuni atituumik suleqateqarnissaannut kissaammut naapertuutinngilaq.

Taamaattumik Demokratit kissaatiginartippaat siunnersuummut siunnerfigineqartunut isummaminnik Naalakkersuisut ullumikkut erseqqissumik nalunaaruteqarnissaat. Taamatutaaq Demokratit kissaatiginartippaat Inatsisartunut Ilaasortap Per Berthelsenip siunnersuutaa masakkut inatsisaasut nutarteriffigineqarneranut Naalakkersuisuni upernaakkut 2004-mi saqqummiunneqartussamut ilanngunneqassamaarnerata akissuteqarfigineqarnissaa.

Taamatut oqaaseqarluta Demokratit inassutigissavarput Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinguuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Per Berthelsen-ip siunnersuutaa naatsuarannguamik Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfiginiarpara:

Soorlu Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaatigereeraat peqqussutissatut siunnersuut nutaaq Naalakkersuisut upernaakkut 2003-imi inatsisartut ataatsimiinnissaannut oqaluuserisassanngorlugu saqqummiunneqassasoq.

Taamaattumik suliaq taanna maannakkut annerusumik oqaaseqarfiginagu Naalakkersuisut upernaamut tamakkiinerusumik saqqummiussinissaannut Kattusseqatigiinniit isummersueqataassagatta taamanikkornissamut oqaaseqaatissavut tamakkiisut saqqummiukkumaarakkit, maanna Naalakkersuisut akissuteqaataat tusaatissatut tiguara.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu siunnersuuteqartoq Per Berthelsen Demokratit oqaaseqassaaq.

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Neriuppunga maanna paatsoorniarneqassananga. Kisianni tassa oqaatigisariaqarpara partiit amerlanerit oqariartuutaat oqaluttartut nuutaatulli immata annertunerusumik qisuariaateqarfiginagit kisianni Demokratit oqaatigisaat taakkua ingerlariaqqinissamik arlaannik ujartuimmata taanna aallaavigalugu taamaallaat oqaaseqarusullunga.

Tassami uanga tunginninngaaniit oqaatigisariaqarpara, siunnersuut una siunnersuutigigakku maannna immaqa qaammatit arfineq pingasut matuma siorna Naalakkersuisunut taanna ingerlatinneqarpoq. KNR-mi ulluinnarni aqutsisumut siulersuisunullu ingerlatinneqarpoq allaallu aamma nalugakku qanoq isillugu una ingerlariaqqitsinneqarsinnaassanersoq Inatsisartut siulittaasoqarfiannut ingerlatinneqarluni.

Akissutinnguamik sumilluunniit tusagaqanngilanga. Kisianni oqartariaqarpunga uangattaaq assorujussuaq tusarusukkaluarpara Naalakkersuisut saaffiginnissummut siunnersuummullu taamak piffissaqartiginikuullutik qanoq eqqarsaatersorsimanersut. Ilami meeqqatut iliuinnarsinnaanngilagut. Anaanatta atequtaata takisuut ataanut pulatertuassalluta arlaatigut imaaliallaannarluta iliuuseqarfigisinaanngisatsinnik naapitaqarlutalu.

Taamaattumik Naalakkersuisut tungaaninngaaniit ujartorpara saaffiginnissut una tunngaviatigut isummerfigineqarnersoq qanoq eqqarsaatigineqarnersoq. Ilami apeqqut annikikkaluaqimmat.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Palle Christiansen Demokratit.

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Tassa Demokratit tungaaninngaaniit ilassutissatut apeqquteqarusuppugut Kiistat Lynge Høegh Inuit Ataqatigiinninngaaniit oqaatigisaanut tassa saqqummiussannut oqaatigivat issuarpara: ”Erseqqissaatigissavarput Naalakkersuisut allannguinissamut peqquneqarsinnaanngimmata, kisiannili allannguutissamik siunnersuusiornissamik peqquneqarsinnaallutik. Tassa allannguinissamummi aalajangiisussat tassaapput Inatsisartut.”

Tassa takutilluinnarpaa Inatsisartuni Ilaasortap imaluunniit Inuit Ataqatigiit suleriaatsit Inatsisartuni atuuttut qanoq ittut paasisimanngikkaat. Tassa imaappoq Inatsisartut qaqugukkulluunniit Naalakkersuisunut peqqusisinnaapput tassa uagut sulisitsisuussugut ukuuku sulisuusut. Taava malittarisassat suleriaatsimut tunngasut tigoriarlugit misissorniakkit.

Taava sukumiinerusumik nassuiarusukkuniuk takannaagaluarpoq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taavalu Jakob Sivertsen Atassut.

Jakob Sivertsen,Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Tassaana uanga oqaaseqarninni aamma taanna amigaatigigakku Naalakkersuiusup siunnersuummut isummersornissamut qanoq isumaqarnersut. Uani oqaatigiinnarmassuk ataatsimiititaliami suliarineqassaaq, kisianni uani siunnersuutip saqqummiunneqartup allannguutissaa pisariaqarpoq tusassallugu Naalakkersuisut qanoq isumaqarfigineraat, tassaana taanna uagut ujartoripput, sooq taamak ullumikkut sammisagut tunngavigalugit Naalakkersuisut qanoq isummersimanerat tunngavigalugu oqallinnerit ingerlanneqartut, taamaattumik uagut uani tunngavilersuutigut naapertorlugit naaggaarallarparput, tulliani tassa upernaamut suugaluarnersut siunnersuummut uunga attuumassuteqartut Naalakkersuit saqqummiutissamaarneraat maannagaaq soorunami naluagut uani oqaatigineqanngimmata.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Kiistat Lynge Høegh, Inuit Ataqatigiit.

Kiistat Lynge Høegh,Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Palle Christiansenip apeqqutaanut imaluunniit oqaaseqarneranut oqaatigissavara suleriaatsit maani qanimut malittarinikooqigakkit ilisimalluinnarpakka, taamaattumik siunnersuuteqartup nammineq oqaasertalersimammagu siunnersuunni, Naalakkersuisut peqquneqassasut peqqussut allanngorteqqullugu. Oqaatigiinnarparput Naalakkersuisut allannguinissamut peqquneqarsinnaanngitsut peqqussutit oqaasertamikkut Inatsisartunit akuerineqartussaammata.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Kultureqarnermut Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa Inatsisartuni amerlanerussuteqarluartut Per Berthelsen-ip Demokraatininngaanniit siunnersuutaa massakkut itigartinneqassasoq innersuussutigaat, taamaattumik Naalakkersuisut tungaanninngaanniit qujarusuppunga Naalakkersuisut isumaqatigimmatigit taamatut itigartitsinissamut.

Demokraatit saqqummiussinerminni tassa ujartorpaat Naalakkersuisut isumaat. Naalakkersuisut tungaanninngaanniit isumaqarpugut KNR-imi aqutsineq siulersuisut ingerlatissagaat, taannalu aamma ingerlaavartumik Naalakkersuisutigoortumik akuleruffigineqaqattaarnani ingerlassasoq, ataqqigatsigit inatsisit taamatut oqarnerat taavalu aamma immaqa aamma Atassutip oqaluttuanut Jakob Sivertsen-imut oqaatigerusuppara, nalussannginnassiuk siulersuisoqarnermut tunngasut peqqussutimi aalajangersarneqarsimasut, taamaattumik Per Berthelsen-ip siunnersuutaa ilassineqassappat taava peqqussutit allanngortittariaqarput. Uparnaamullu allanngortittussaareeratsigit taava Naalakkersuisuni isumarput malillugu maanaannaq massakkut allanngunissaq imminut assortorneruvoq suleriaasissaq tamattalu nukissaqarnermut eqqarsaatigalugu.

Aammalu pingaartipparput KNR-imi siulersuisut eqqissillutik suleriarnissaminnut periarfissaqarnissaat. Kikkut Inatsisartuni qinigaanerat aallaaviginagu.

Taamaattumik qujavunga Inatsisartunut, partiinut taamatut Naalakkersuisunut isumaqataallutik innersuussuteqarnerannut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Per Berthelsen, Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit.

Qujanaq.

Naalakkersuisup nassuiaataanut qujavunga, kisianni oqartariaqarpunga sumilluunniit taanna apeqqutinnut attuumassuteqanngimmat.

Ujartugara tassaavoq Naalakkersuisut tungaanninngaanniit una isummerfigisassatut siunnersuutigineqartoq qanoq isumaqarfigineqarpa. Nalunnginnakku aamma inuppassuit naalaaraat minnerunngitsumik KNR-imut atatillugu ajuusaarnaqisumik qaammatini kingullerni eqqissiviilliorujussuarnermut atatillugu. Inupparpassuit saaffiginnisutigisarpaat tusarniarlugu qaqugu taamak pisoqarnissaa – qaqinneqassava – iliuuseqartoqassava, taamaattumik taanna aallaavigalugu inussiarnersumi apeqqutigeqqissavara Naalakkersuisut tungaanninngaanniit apeqqutinnguaq taanna qanoq nalilerneqarpa – qanoq isummerfigineqarpa, oqareernittummi maanna qaammatit arfineq-pingasut matuma siorna saaffiginnissut taanna ingerlatinneqarnikuummat.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Kultureqarnermut Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Isumaqaraluarpunga Demokraatit paasereersimassagaat Naalakkersuisut siunnersuutit isumaqatiginngikkaat, tassa erseqqissarlara maani Naalakkersuisut isumaqatiginngilaat massakkut Demokraatit siulersuisunut toqqaassasut Inatsisartut. Upernaamut inatsisip tamarmiusoq allanngortinnissaanut utaqqinneqassasut.

Aammalu Palle Christiansen-ip Demokraatit sinnerlugit oqaaseqaammini apeqqutaa puigutallakkakku aatsaannguaq. Oqarsinnaavunga aap taamatut siunnersuuteqarsimaneq inatsisip tamarmiusup suliareqqinneqarnissaanut isumaliutinut ilanngutissavarput.

Kisiannili ataatsiimiisitaliami suliarineqarnissaa isumaqarpunga pisariaqassanngitsoq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa maannakkut siunnersuut taamak isikkoqarluni itigartinneqaraluartoq Inatsisartuni isumaqatigiinneqarpoq upernaamut siunnersuut taanna pillugu Naalakkersuisut saqqummiussaqarnissaat. Taannalu maani tamanit isumaqatigiissutigineqarpoq.

Taamaasilluni aamma oqaluuserisassaq massakkut taanna naammassivoq. Taavalu tulliuppoq ullormut oqaluuserisassaq kingulleq. Inatsisartuni ilaasortaq Augusta Salling, Atassut.

Ullut ataatsimiiffiusut qulingiluaat, tallimanngorneq 14. november 2003 nal. 16:32

Oqaluuserisassani immikkoortoq 8

Radiuukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 3, 17. maj 1990-imeersup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling)

(Siullermeenera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Augusta Salling, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq.

Radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaani nr. 3, 17. maj 1990-imeersumi kap. 2-ip allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuuteqarpunga.

§ 8 imm. 1-imut oqaaseq ”tunisassiorneq” ilanngunneqassasoq, taamaasilluni inatsip oqaasertai imaalissallutik:

KNR Pisortat suliffeqarfigaat namminersortoq, pisussaasoq radiofoniikkut fjernsynikkullu aallakaatitassianik, nutaarsiassaqartitsinermut, qaammarsaanermut, aliikkusersuinermut, eqqumiitsuliornermullu tunngasunik tunisassiornissamut aallakaatitsisarnissamullu.

Taamaasilluni Landskarsimit KNR-imut aningaasaliissutigineqartunik nunatsinni radiuukkut, fjernsynikkullu aallakaatitassiortunit radiuukkut TV-kullu aallakaatitassatut tunisassiassanik pisiortornissamut minnerpaaffittut killiliinermik § 9-imi imak oqaasertalimmik immikkoortortamik aalajangersaasoqassasoq:

§ 9 imm. 3 akuersisartutut oqartussaasut Landskarsimit KNR-imut aningaasaliissutigineqartunit nunatsinni radiuukkut fjernsynikkullu aallakaatitassiortunit radiuukkut TV-kullu aallakaatitassatut tunisassianik pisiortornissamut minnerpaaffimmik aalajangersaassapput. Minnerpaaffittut killiussaq taanna suliamut akuusut ukiut sisamanngorneri tamaasa isumaqatigiinniarnerisigut aalajangersarneqartassaaq. Taamaalilluni § 11-imi immikkoortortamik siulersuisunik soraarsitsisinnaanermik piginnaatitsissutaasumik imak oqaasertalimmik ilanngussisoqassasoq:

§ 11 imm. 5 siulersuisut § 11 imm. 1 eqqortinngippassuk toqqaasartutut akuersisartutullu oqartussaasut siulersuisut soraarsinniarlugit aalajangersinnaapput, taamatut aalajangertoqarpat tamatuma kingunerissavaa pisortap, siulersuisunit toqqagaasup aamma soraarsinneqarnera.

Ernumassutigeqalugu paasivara tunngaviusumik periaatsinik allannguinissami inassuteqaatit KNR-ip siulersuisuisa akuersissutigisimagaat (tassa una siunnersuut suliarineqarpoq qangatsialaanngortoq, taamaattumik pissutsit allannguallalaarnikuugaluarput, kisianni tunngaviusumik una isumaqarpunga aamma nassuiaatigisariaqarlugu qanorpiaq tunngavilersortariaanersoq). Tamatumalu kingunerissallugu KNR-ip tunisassiorfittut sulliviunerata matuneqarnera. Tamanna piviusunngortinneqassappat KNR-i siunissami aallakaatitassatut pisianik siammarterivittuinnaq atortunngorlugu annikillineqassaaq, taamaalillunilu KNR siunissami aallakaatitsinermik taamaallaat ingerlataqalissalluni.

Taamaaliortoqarpat Kulturikku eriagisariallit sequminneqassapput tamanna akuerineqarsinnaanngilluinnarpoq.

Taamaammat siunnersuuteqarpunga radiuukkut, fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 3 17. maj 1990-imeersumi kapital 2 § 8 immikkoortoq 1 imak oqaasertaqartunngorlugu allannguutinneqassasoq.

KNR-ip pisortat suliffeqarfigaat namminersortoq, pisussaasoq radiofoniikkut fjernsynikkullu aallakaatitassisanik, nutaarsiassaqartitsinermut, qaammarsaanermut, aliikkusersuinermut, eqqumiitsuliornermullu tunngasunik tunisassiornissamut aallakaatitsisarnissamullu.

Taamatut allanngortitsinikut qulakkeerneqassaaq Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit radiuukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarfiata nutarteriffigineqaraluarpalluunniit sulinermillu atugarisat allanngortiteriffigineqaraluarpataluunniit, radiuukkut tv-kullu aallakaatitassianik nammineerluni tunisassiornissamut periarfissaqaannarsinnaanissaa.

Tamanna pinngippat siulersuisut pisortallu paarlagaattut periarfissaqassapput eqqarsaatigilluagaanngitsumik illersorneqarsinnaanngitsumillu allannguutissatut aalajangigassanik annertuunik akuersisartutut oqartussaasut sullivimmut sunniuteqarnissamut periarfissaqartinngivillugit akuersissutiginnititsisarnissamut. Maannarpiaq taamatut pisoqarsinnaaneranut assersuummik inuiaqatigiit kalaallit saqqumiivigineqarput.

Tamatuma saniatigut siunnersuutigaara Landskarsimit KNR-imut nunatsinni radiuukkut fjernsynikkullu aallakaatitassiortunik radiuukkut TV-kullu aallakaatitassatut tunisassianut atorneqartussatut aningaasaliissutigineqartut ilaasa qanoq amerlatigisut atorneqarnissaannut sunniuteqarnissamut akuersisartutut oqartussaasut siunissami periarfissinneqartinneqassasut.

Tamanna aallakaatitassat assigiinngissitaartuunissaannik qulakkeerinitsitsisooqataasaaq, tassanilu takuneqarsinnaavoq § 8-imi imm. 1-imi, taamaalilluni aamma tamanna nunatsinni radiuukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarnermik sulliviit sumiiffinnik sullissinerisa saniatigut ingerlaavarnissamik qulakkeerinnitsitsisoqartassalluni. Taamaalillutillu nammineerlutik radiuukkut TV-kullu aallakaatitassiaminnik KNR-imut siammarterinissamut periarfissaqassallutik.

Taammaamat § 9-imi immikkoortortamik imak oqaasertalimmik ilanngussisoqarnissaa siunnersuutigaara.

§ 9 imm. 3 akuersisartut oqartussaasut Landskarsimit KNR-imut aningaasaliissutigineqartunut nunatsinni radiuukkut fjernsynikkullu aallakaatitassiortunit, radiuukkut TV-kullu aallakaatitassatut tunisassianik pisiortornissamut minnerpaaffittut aalajangersaasassapput. Minnerpaaffittut killiussaq taanna suliamut akuusut ukiut sisamanngornerit tamaasa isumaqatigiinniarnerisigut aalajangersarneqartassaaq.

Tamanna akuersissutigineqarpat tamatigoortussaatitaaneq sumiiffinnilu radiuukkut fjernsynikkullu aallakaatitassiorfiit nammineerlutik aallakaatitassiaminnik KNR-imut nioqquteqarnissamut periarfissaat taamaalillutillu siammarterisinnaanerat qulakkeerneqaannarani periarfissinneqassaaq aammali KNR-ip nammineerluni tunisassiornermik ingerlatsinissamut periarfissaanik inerisaaqqinnissaanillu periarfissiisuuginnassalluni.

Ilanngulluguttaaq isumaqarpunga siulersuisut pisortallu siulersuisunik qullersaqartup maleruagassat atuuttut eqqortissinnaanngippatigit akuersisartutut oqartussaasut siulersuisunik toqqaasartuusut, siulersuisunik soraarsitsinissamut periarfissinneqartinneqartariaqartut.

Taamaammat radiuukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaani nr. 3 17. maj 1990-imeersumi immikkoortortamik imak imaqartumik kapitel 2 § 11-imi ilanngussisoqassasoq siunnerusutigaara.

Taamaalilluni § 11-imi immikkoortortamik siulersuisunik taamatullu pisortamik soraarsitsisinnaanermik piginnaatitsissutaasumik imak oqaasertalimmik ilanngussisoqassalluni.

§ 11 imm. 5 siulersuisut § 11 imm. 1 eqqortinngippassuk toqqaasartutut akuersisartutullu oqartussaasut siulersuisut soraarsikkumallugit aalajangersinnaapput. Taamatut aalajangertoqarpat tamatuma kingunerissavaa pisortap siulersuisunit toqqagaasup aamma soraarsinneqarnera.

Tamanna akuersissutigineqarpat toqqaasartutut akuersisartutullu oqartussaasut periarfissaqassapput KNR-imi ingerlatsineq pillugu aalajangersakkat siulersuisut qullersaattut akisussaanerminnik eqqortitsinngippata qanoq ilisukkulluunnit iliuuseqarfiginninnissamut periarfissaqassasut.

Taamatut oqaaseqarlunga neriuutigaara periarfissaq atorlugu siunnersuutiga akuersaartumi isummersorfigineqassasoq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq Kulturimut Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Soorlu siuliani eqqartuigatta eqqaareeriga radiuukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat taanna 1990-imeersoq matumalu ataani ilaatigut aamma kapitel 2 eqqartorneqartoq, massakkorpiaq Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmi suliarineqarpoq.

Soorlu Naalakkersuisut Siulittaasuata ammaalluni oqaaseqarnerani oqaatigineqartoq peqqussutissaq, peqqussutissatut siunnersuut nutaaq Inatsisartuni upernaakkut 2004-imi ataatsimiinnissatsinni oqaluuserisussaavarput.

Peqqussutip kapitaliisa aappaannut allannguutissatut siunnersuuteqartup siunnersuutigisai pillugit massakkut oqaatigereersinnaavara, Naalakkersuisut kissaatiginngikkaat peqqussutissasut siunnersuutikkut aqunniarsarissallugu aallakaatitassiat qanoq aallakaatitassiarineqartarnissaat, kisiannili kissaatigigaat qulakkeerneqassasoq nunami tamarmi tusarnaartartunut isiginnaartartunullu kalaallisut oqaasertalinnik pitsaasunik aallakaatitsisoqartarnissaa.

Nunami tamarmi aallakaatitassiortartunit pisisarnissap arlaatigut minnerpaaffilerneqarnissaa peqqussutissatut siunnersuummi nutaami isumaliutersuutinut tamanna ilaatinneqarmat. Pingajuannut atatillugu KNR-imut siulersuisut pisortalla taarserneqarnissaannut periarfissaq eqqarsaatigalugu malittarisassat atuuttut malillugit siulersuisunut ilaasortamik imaluunniit siulersuisunik ilaasortanik arlalinnik Naalakkersuisut taarsiisinnaanerannut periarfissaqartoqareermat, tassa imak pisoqarsimatillugu; Akisussaaffimmik siulersuisunut ilaasortat ilaasortatut pisussaaffigisaminik ilaasortaq pineqartoq sumiginnaarujussuarsimappat, imaluunniit allatut iliornikkut siulersuisunut ilaasortaq siulersuisuni suliassamini ingerlatsinissaminut imminut piukkunnarunnaarsissimappat.

Tassunga tunngatillugu oqaatigineqartariaqarpoq pasitsaassimasat, ilimagisat kiisalu uppernarsaatitaqanngitsunik pisuutitsiniarnerit, sinniisinik taarsiinissamut eqqortuliortumik tunngavissaqartitaasinnaassanngimmata.

1997-imi Inatsisip allanngortinneqarneratigut qulakkeerneqarsimavoq siulersuisunut ilaasortaq peersinneqarsinnaanngitsoq Naalakkersuisunit imaluunniit inassutiginnittuusimasunit nuannarineerunneqarsimanini pissutigiinnarlugu, imaluunniit allamik pissuteqartumik pineqartup iluarineerussimanera pissutigiinnarlugu.

Taamaaliornikkut anguniarneqartoq tassaavoq, oqartussaaffiup KNR-ip siulersuisuinut tunniunneqarsimasup, siulersuisunut ilaasortamik taarsersuineq sakkugalugu politikkikkut akuliuffigineqartannginnissaa.

Inuiaqatigiinni nutaaliaasuni inatsisinik tunngaveqarluni ingerlasuni allanisuulli massakkut Kalaallit Nunaanni inatsisaatut politikikkut qilersorsimannginnissaq, radiuuqarfinni TV-qarfinnilu tamani nuannaarutaasoq qulakkeersimavaa. Aammalu tusagassiorfiit politikikkut oqallinnermi arsarineqartutut atorneqarnissaat pitsaaliuffigalugu.

Taamatuttaaq pisortaasup siulersuisut soraarsinneqarnerannik soraarsinneqartarnissaanik siunnersuut aammattaaq siulersuisut qilersorsimanngissusiannut oqartussaanerannut iliuuseqarnissamullu periarfissaannut akuliunnerussaaq. Tamatuma aammattaaq nassatarisinnaavaa imaluunniit kingunerisinnaavaa KNR-ip aqunneqarnerata aalajaatsuujunnaarnissaa.

Siunnersuuteqartulli siunnersuutigisai massakkut peqqussummut allannguutissatut siunnersuutit allat assigalugit qulaajaavigineqarlutillu nunami maani radiooqarfinnut TV-qarfinnullu sinniisunut oqaloqatiginnissutigineqassapput. Tamatuma kingornagut peqqussutissatut siunnersuutissaq nutaaq tamanut tusarniaassutigineqarumaarpoq tamatumalu kingornagut iluarsaalluarneqareeriaruni Inatsisartunut saqqummiunneqarumaarluni.

Peqqussummi tassani ilaatigut pissutsit assigiinngitsut aamma imminnut naleqquttunngorsaaviginiarneqartussaammata Naalakkersuisut isumaqarput radiuukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut tamakkerluni nutarteriffigineqarsimasoq tamarmiulluni upernaaru 2004-imi Inatsisartut katersuunnissaanni oqallisigineqartariaqartoq.

Taamatullu oqaaseqarlunga Naalakkersuisut inassutigissavaat siunnersuutip akuersissutigineqannginnissaa.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut partiit oqaaseqartuinut. Siulliulluni oqaaseqassaaq Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumut oqaaseqartua.

Qujanaq.

Inatsisartut Peqqussutaanni nr. 3, 17. maj 1990-imeersumi kapitali 2 allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarnerup nutarteriffigineqarnissaannik Naalakkersuisut Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnissaanni peqqussutissamik siunnersuummik nutaamik saqqummiussaqarnissaat aamma kapitali 2 ilanngullugu Siumumiit qilanaaraarput.

KNR-imi siulersuisut qinigaaffiup iluani eqqissillutik sulinissaat suliaasalu ataavartumik ingerlanneqarnissaat siulersuisunilu taarseraappallaannginnissaq Siumumi pingaartillugu oqaatigissavarput.

Taamatut Siumumiit oqaaseqarluta maannakkut aalajangiivigisassatut siunnersuummut suliaq Naalakkersuisunit ingerlanneqareermat siunnersuutip itigartitsissutigineqarnissaa innersuussutigissuarput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartuni Ilaasortaq Augusta Salling radiuukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 3 17. maj 1990-imeersoq kapitaliisa aappaannut allannguutissatut siunnersuuteqarpoq, immikkoortunik pingasunik.

Allannguutinut siunnersuutinut Inuit Ataqatigiinnit imatut oqaaseqassaagut.

Inuit Ataqatigiinniit tunngaviusumik isumaqarpugut pingaartillugulu tusagassiisarfinnik aammalu nutaarsiassalerinermik paasissutissiinermillu suliaqarfiusut pisortanit pigineqaraluarpataluunniit politikkikkut soqutigisat aallaavigalugit naqisimaneqaratik qulangersimaneqaratillu qilersorsimassanngitsut.

Inut Ataqatigiinniilli aamma pingaartipparput nunatsinni nutaarsiassalerinermik, tusagassiinermik, paasissutissiinermillu siammarterinermi nunatta iluani nunattalu avataani pisunik tamatigoortumik pitsaassusilimmik oqaatsigut atorlugit tusarnaartunut isiginnaartunullu aallakaatitsisarnissaq qulakkeersimaneqassasoq.

Inuit Ataqatigiinnit pissusissamisoortutut isiginngilarput qulakkiigassanik ersarissunik malitassanillu minnerpaaffilerlugu sinaakkutaliisimagaanni aamma siulersuisut qanoq iliornissaannik peqqussutit aqqutigalugit suna tamaat ilanngullugu aqunniarneqarnissaat.

Siunnerfiit ersarissut siulersuisunut suliakkiutigisimagutsigit tatigisariaqarpagut namminneq sinaakkusiat iluanni naammassininnissaannut.

Naalakkersuisut Siulittaasuata Inatsisartut ataatsimiinneranni ammaalluni oqalugiarnermini nalunaarutigaa radiuukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut nutaaq Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisumut saqqummiunneqarumaartoq Inatsisartut upernaakkut 2004-imi ataatsimiilerpata.

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisup siunnersuummut akissuteqarnermini oqaatigaa peqqussummi allannguutissatut siunnersuut eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut kissaatiginngikkaat peqqussutikkut aqunniassallugu aallakaatitassiat qanoq aallakaatinneqartarnissaat.

Pingaarnerusorli qulakkeerniassallugu nunami maani tamani tusarnaartut isiginnaartullu kalaallisut oqaatsit atorlugit pitsaasumik aallakaatitassiortoqartarnissaa. Tamanna Inuit Ataqatigiinniit isumaqatigilluinnarparput.

Naalakkersuisunit paasissutissinneqarpugut peqqussutissami allannguutissatut siunnersuutip aappaa nunami tamarmi aallakaattitassiortartunit pisisarnissap arlaatigut minnerpaaffilerneqarnissaa peqqussutissakkut siunnersuutissami ilanngunneqartoq.

Peqqussutissatut siunnersuutip pingajuanni Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut peqqussummi pioreersumi periarfissaqareersoq KNR-imi siulersuisut aqutsinerliorsimappata qaqugukkut susoqarneratigullu soraarsinneqarsinnaasut, soraarsinneqarsinnaasullu.

Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut pisortamik soraarsitsinissamik Naalakkersuinikkut akuliunnissaq pissusissamisoortuunngitsoq, tamanna siulersuisut pisussaaffiattut isigineqartariaqarmat.

Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut qanittukkut KNR-imi suleriaatsinik allannguinissamut tunngatillugu sulisut pisortap siulersuisullu akornanni aaqqiagiinnginnerit immikkut peqqussusiornikkut qaangerneqarsinnaasut.

Taamatullu sulisut siulersuisullu akornanni kukkuluttuutit suleqatigiinnikkut aaqqiiviginiarneqartariaqartut.

Taamatut oqaaseqarluta Inatsisartut Ilaasortap Augusta Salling-ip radiuukkut fjernsynikkullu aallakaatitsineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 3-ip 17. maj 1990-imeersup kapitaliisa aappaannut allannguutissatut siunnersuutit pingasut immikkoortortallit isumaqatiginngilagut, peqqussut upernaakkut 2004-imi ataatsimiinnissami nutarterneqarluni saqqummiunneqartussaanera ilanngullugu pissutigalugu.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jensigne Berthelsen, Atassut.

Jensigne Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Siunnersuummi peqqussutip allanngortinniarneqarnerani siullermi Kalaallit Nunaata Radioata aallakaatitassiorsinnaatitaalluni aallakaatitassiortussaatitaallunilu inerisarneqartuarnissaa qulakkeerniarneqarnissaa siunertarineqarpoq.

ATASSUT-mit tamanna pissusissamisuuginnarsoraarput, ilisimaneqartutummi Kalaallit Nunaata Radioata pisortaata pisortaqataasullu ilaannaasa piareersagaannik Kalaallit Nunaata Radioa aallakaatitassianik avataanit pisianik siammarterisussannanngortussanngorlugu suleriaatsimik allanngortitsisoqarnissaanik KNR-ip siulersuisuinut innersuussisoqarmat, siulersuisunit akuersaarneqareeraluartoq, sulisunit allanillu aalassassimaarutaareersorlu, aalajangerneq taanna atorunnaarsillugu oqallisissiatut isikkulerneqarpoq.

Kalaallit Nunaata Radioata aallakaatitassiortarnera aallakaatitanillu siammarterisarnera kulturikkut pisuussutitta annersaasa ilagiinnanngilaa, aammali nunatta naalakkersuinikkut ingerlanneqarnerani inuit tamat oqartussaaqataanerisa timitalimmik naqissuserneqartarnissaa Kalaallit Nunaata Radioata inuiaqatigiinnut kiffartuussinermini isumannaarniartarpaa.

Taamaattumik ATASSUT-mit paasilluarsinnaavarput siunnersuuteqartup qulakkeerniarmagu qanorluunniit nutarterisoqassagaluarpat aamma suleriaatsimik allanngortiterisoqassagaluarpat Kalaallit Nunaata Radioata aallakaatitassiorsinnaatitaanera aallakaatitassiortussaaneralu innarlerneqassanngitsut, taamaalillunilu peqqussummi § 8 immikkoortoq 1-imi oqaaseq tunisassiorneq ilanngunneqassasoq siunnersuutigalugu.

ATASSUT-mit erseqqissaatigissavarput matumani nutarterisoqarsinnaanissaa suleriaatsillu allanngortiterneqarsinnaanissaa minnerpaamilluunniit kalluarniarneqanngimmata minnerunngitsumillu kiffaanngissuseqarluni politikkikkut akuliuffigineqarnani inuiaqatigiinnik tamatigoortumik kiffartuussisussaatitaanera minnerpaamilluunniit innarlerniarneqanngimmat.

Siunnersuummi peqqussutip allanngortinniarneqarnerata aappaani sinerissami radioqarfiit tv-qarfiillu aalaakkaasumik pisinarfigineqartarnissaat qulakkeerniarneqarpoq, taamaaliornikkut Landskarsimit KNR-mut aningaasaliissutigineqartunit nunatsinni radiokkut fjernsynikkullu aallakaatitassiortunit radiokkut tv-kullu aallakaatitas‑satut tunisassianik pisiortornissamut minnerpaaffittut killiliisoqarnissaa siunnersuutigineqarpoq. Minnerpaaffittut killiliussaq taanna suliamut akuusut ukiut sisamanngorneri tamaasa isumaqatigiittarnerisigut aalajangersarneqartassasoq ilanngullugu siunnersuutigineqarpoq.

Taamaalilluni Kalaallit Nunaata Radioanik tusarnaartartut isiginnaartartullu sineriassuarmi qanoq pisoqartarneranik tusarnaagassinneqartarlutillu isiginnaagassinneqartarnerat aalaakkaasunngortinniarneqarpoq, tusarnaartartunut isiginnaartartunullu tamanna iluaqutaaginnassanngilaq, aammali sineriammi radioqarfiit tv-qarfiillu ukiumiit ukiumut ilaannilu pifissap sivikinnerusup iluani pilersaarusioqattaartarunnaassapput, nalujunnaassagamikku ukiuni tulliuttuni sisamani suna naatsorsuutigisinnaanerlugu, taamatuttaaq Kalaallit Nunaata Radioani missingersuusiortarnerminni sinerissamit pisissutissatik naapertuussarniaqattaartarunnaassavaat.

Kiisalu siunnersuummi peqqussutip allanngortinniarneqarnerata pingajuani qulakkeerniarneqarpoq Kalaallit Nunaata Radioani siulersuisut KNR-ip suliffeqarfittut ingerlanneqarnissaani aalajangersakkat tunngavigalugit qullersaasutut pisussaaffitsik naammassisinnaanngikkaat paasinarsippat tunuartinneqarsinnaanissaat aqqutissiuunniarneqarpoq. ATASSUT-mit maluginiarparput Naalakkersuisut akissutiminni siunnersuut taanna pasinarsarniarneqartoq ”pasitsaassimasat, ilimagisat kiisalu uppernarsaatissaqanngitsumik pisuutitsiniutit” aallaavigalugit Kalaallit Nunaata Radioata siulersuisui tunuartinneqartalissasut siunnersuummi aqqutissiuunniarneqartut, taamaattoqanngilarli, tassami siunnersuuteqartup innersuussutigaa taamatut aalajangertariaqalersinnaanermut § 11 immikkoortoq siulleq siulersuisunit naammassineqarsinnaasimanngippat, tassalu KNR pillugu aalajangersakkat sukkulluunniit atuuttut malillugit sulisoqarnissaanik akisussaassuseqarneq siulersuisunit naammassineqarsinnaasanngippat siulersuisut tunuartinneqarsinnaasariaqartut.

ATASSUT-mit taamatut oqaaseqarluta siunnersuut tamakkiisumik tapersersorparput, aappassaaneerneqannginneranilu Inatsisartut Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliaani suliarineqassasoq inassutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokraatit.

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Demokraatiniit siunnersuut tungaviatigut taperserparput, kisiannili ilaatigut pineqartumi imarisat ataatsimiititalimi qulaajarneqaqqullugit qulaajarneqarnissaat kissaatigalugu.

Tunngavisumik periaatsinik allannguinissamik inassuteqaammi KNR-ip siulersuisuisa siunnerfigivaat siunissami KNR-ip aallakaatitassiornani aallakaatitassiatut pisianik taamaallaat siammarterisutut inissisimassalluni.

Tamanna Demokraatiniit isumannartoqartutut isigaarput. Siunissami imaariataarsinnaammat KNR-i sinerissami aallakaatitassiortuninngaanniit aallakaatitassanik isorinnittunik mattussisinnaanera ernumassutigigatsigu.

Taamaammat Demokraatiniit siunnersuuteqartoq isumaqatigaarput, KNR-ip aqunneqarnera arsatut isimmitsittaqattaartullusooq apeqqutaatillugu kikkut Naalakkersuisooqatigiinnersut, Naalakkersuisullu qanoq aallakaatitassiaqarfik aqunneqarnissaa isumaat najoqqutaralugu aqunneqassanngitsoq. Illuatungaaniilli namminersortuussasoq pisussaasoq radiofonikkut fjernsynikkullu aallakaatitassianik, nutaarsiassaqartitsinermut, qaammarsaanermut, aliikkusersuinermut, eqqumiitsuliornermullu tunngasunik tunisassiornissamut aallakaatitsisarnissamullu.

Demokraatiniilli apeqqusilaarparput siunnersuuteqartup KNR namminersortuutikkusullugu eqqaammagu, aningaasaliissutit ilaasa nunatsinni radiokut fjernsynikkullu aallakaatitassiortuniit radiokut tv-kullu aallakaatitassatut tunisassianut atorneqassasut qulakkeerneqarnissaat siunnersuutigimmagu. Tamanna namminersornerunerluni .

Siunnersuummiit allannguutissatut pineqartup aappaanut apeqquserparput ukiut sisamakkaarlugit minnerpaaffittut killiliussaqartarnissaat sulianut kingunerlutsitsisinnaanerat pissutigalugu. Siunnersuut tusaallugu isumassarsiatsialattut nipeqarsinnaagaluartoq eqqarsarnartoqarpoq imaassinnaammat aallakaatitassiat pitsaassusaat minnerpaaffittut killiliussaq tunngavigalugu ilimagisamiit killormut sunniuteqarsinnaammat.

Sinerissami aallakatitassiortut minnerpaamik killiussaq taamaattussaannartutut isigilersinnaavaat, kinguneqassallunilu tunisassiaq pitsaasuusarianngitsoq minnerpaamik killiussaq naapertuuttuaannarsinnaammat.

Tamanna allannguutissatut siunnersuummik pineqartoq atuutilissappat minnerpaaffimmik killiliineq malitseqartariaqarpoq pitsaassutsimik piumasaqaammik. Naalakkersuisup erseqqissareermagu siunnersuuteqartup allannguutissatut siunnersuummi immikkoortup pingajuanni siunnersuutaa peqqussummi atuuttumeereersoq Demokraatiniit tamanna pulaffiginianngilarput.

Kisiannili ilaatigut ilanngussassatut KNR-ip siulersuisui qanoq tamanut iluaqutaasussamik aqutsisinnaanerannut siunnersuuteqarniarpugut. Ullumikkut KNR-ip siulersuisui ilaatigut polikkikkut aqutsisuninngaanniit toqqakkat partiit aalajangersimasut ataasiakkaartuniit inuttaligaapput, taamaammallu ajoraluartumik inuiaqatigiinnut paatsiveerutitsinnaallutik, toraakkamut aalajangersimasumut sammitinneqarlutik. Politikkikkut ikkutat allanik partiinik illuatungeqannginnertik pissutigalugu.

KNR aammalu sinerissami aallakaatitassiortut allat suleqatigiinnerat qanoq isikkoqassanersoq Naalakkersuisup eqqaareerneratuut ukiup tulliani upernaakkut ataatsimiilerutta saqqummiunniarmagu qilanaarluta Demokraatiniit utaqqissavarput. Aammattaaq ilaatigut takuneqarsinnaapput DR-p aamma TV2 qanoq aallikaatitassiortarnersut. Aallakaatitassiortarput allanik aallakaatitassiortunik suleqateqarlutik, taamaasillutik namminneq isumartik malillugu suut iterngat tungaanut aallakaatitassat piffissaqarfigalugit samminiarnerlugit aalajangertarpaat. Tamanna suleriaaseq aqqutigalugu tusagassiorneq pitsaasoq anguneqartarpoq.  Tusagassiorneq taamaattoq ilaatigut tugassiortunik aningaasatigullu amigaateqarnerput pissutaalluni nunatsinni maqaasisarparput. Piffissaq atugarititaasoq annertunerulissaaq.

Kiisalu aamma ilassutitut ilanngukkusupparput siunissami ullumikkuttuut Namminersornerullutik Oqartussat KNR-illu akornanni servicekontrakt-eqarunnaartillugu anguniagassamik siunnerfiligaasumik isumaqatigiissuteqartassasoq, taamatut aaqqissuussaassaaq Demokraatiniit isumaqaratta ullumikkut aaqqissuussaanera malunnaatilimmik amigaateqartoq.

Taamaammat eqqaaqqikkusupparput suleqatigiinnissamut periarfissaq allanngortinneqassasoq, anguniagassamik siunnerfiliugaasumik isumaqatigiissummi iluseqartumik.

Suleqatigiinneq annertunerujussuarmik ullumikkumiit KNR-imut piumasaqaatit uninngaannartutullusooq isikkoqartuniit suleqatigiinnermut KNR-imut piumasaqaatit kingunerissammagu uummaarissumik ineriartorneq.

Sinaaqqutaliissummik piumasaqaatinik inuiaqatigiinnullu aallakaatitassianik tunniutassanik isumaqatigiinneq sivisunerisumik piffissaliussaasartumik imaqassaaq. Assersuutigalugu ikiut tallimat, taamatut iliornikkut siulersuisut siunissaq ungasinnerusoq isigalugu pilersaarusiorsinnaapput, inuiaqatigiinnut uatsinnut nuannaarutaasussaasumik.

Naatsumik oqaatigalugu aallakaatitassianik siuarsaanissaq toraartaralugu aningaasat KNR-imut tunniunneqartartut piumasaqaatinik imaqartariaqarput.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut aappassaaniinnginnermini ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa inassutigaarput.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Tulliuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Radiuukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillug Inatsisartut peqqussutaat nr. 3 17. maj 1990-imeersup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiffigisassaattut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfiginiarpara.

Inatsisartuni Ilaasortap Augusta Salling-ip siunnersuummini ilaatigut KNR Inatsisartut peqqussutaatigut pisussaaffilerneqarnissaa eqqartorpaa. Taamaaliornikkut KNR-i aallakaatitsisaannarani aammali aallakaatitassiornermik, nutaarsiassalerinermik, paasissutissiisarnermik, aliikkusersuinermik, eqqumiitsuliornermillu imaqartunik aallakaatitassiortoqartarnissaa siunertaralugu.

Taamaaliornikkut ukiut sisamassaasa qaangiunnerit tamaasa isumaqatigiissuteqarnikkut KNR-ip radiuutileqatigiit aammalu tv-utileqatigiit pisiarisartagaasa ammut killissaat aalajangersaavigeneqarsinnaaqqullugu aammalu siulersuisunut siulittaasut, pisortallu soraarsinneqartarnissaannut inatsisitigut tunngavissaqaleqqullugu.

Soorlu Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaatigigaat peqqussutissatut siunnersuut nutaaq Inatsisartut upernaakkut 2004-imi ataatsimiinnissaannut Naalakkersuisut oqaluuserisassatut saqqummiussiniarnerat, taamaammat suliap upernaamut kinguartinneqarnissaa Kattusseqatigiit sinnerlugit inassutigaara, taamaaliornikkut suliassat assigiit ataatsikkut suliarineqarsinnaanerat periarfissaqarniassammat.

Qujanaq.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq Augusta Salling, Atassut siunnersuuteqartoq.

Augusta Sallinga, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq.

Tassa naluneqanngitsutut una siunnersuut pisariaqarsimavoq ukiaqqaarnerani pisut annertuut aamma nunatsinni tamani malugineqarsimasut pissutigalugit, tassa isumaqatigiinnginneq annertooq pilersimavoq siunissami Kalaallit Nunaata radioata KNR-ip qanoq aaqqissuussaanissaanut tunngasut, qanoq sulineq aaqqissuunneqassanersoq pillugu siulersuisut akuersissuteqarsimanerannut tunngasumik. Taamaattumillu uagut isumaqarsimavugut pisariaqartoq radiuukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguuteqartinnissaa. Taamaalilluni qularnaarniarlugu ajornartorsiutit assigiinngitsut pilersimasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaat.

Tassami assersuutigeriartigu Kalaallit Nunaata radioani taamatut Inatsisartut peqqussutaata tunisassiornissamik piumaqaammik ilaqannginnera pissutigalugu siulersuisut siunnersorneqarnertik tunngavigalugu aalajangiinnarsinnaasimapput taamaallaat KNR-i siammarterivittut suliffeqarfiulissasoq.

Tunisassiornermi suliaqartuartuusimavoq KNR-i, taamaattumillu immaqa peqqussutissap suliareqarnerani pisariaqartutut isigineqarsimanngilaq oqaaseq ilanngutissallugu ”tunisassiorneq”.

Tassami taamaallaat aallakaatitsisarnissamut tunngassutilli ersarissarneqarsimammata. Taamaattumik qularnaarniarlugu tunisassiortarnerup aamma ingerlanneqaannarnissaa taamatut oqaatsip ”tunisassiortarnissap” ilanngunneqarnissa taanna siunnersuutigaara.

Imaanngilaq akuleruffiginiarlugit qanoq ittunik aallakaatitassiortoqartarnissaa, kisianni aningaasaliisartutut aammalu KNR-ip ingerlanneqarneranut aamma peqqussutissanik aalajangersaasartutut piumasarisagut suunersut aamma sinaakkusertariaqarpagut, tassanilu tunisassiornissami piumasaqarnerput isumaqarpugut erseqqissarneqartariaqartoq.

Taamaattumik isumaqarpunga sangutitsiniarneqartariaqanngitsoq akulerunniarnertut aallakaatitassiat qanoq isikkoqartut aallakaatinneqartarnissaannut, taanna pineqanngilluinnarpoq. Aamma taanna siunnersuut atuarluarsimagaanni takuneqarsinnaavoq.

Taassuma saniatigut isumaqarpunga qulakkeerneqartariaqartoq sinerissaminngaanniit pisiortortarnerup aamma ingerlaannarnissaata minnerpaaffilerneqarnissaa. Taanna ilaatigut pissuteqarpoq aamma siornaalli maani Inatsisartuni oqallinnitsinni assorujorujussuaq pingaartinnikuuvarput aamma sinerissaminngaanniit tusagassianik imaluunniit isiginnaagassianik aallakaatitsisarnerup aamma piorsaavigineqarnissaa. Taamaattumik qularnaarniarlugu minnerpaaffiliisoqarnissaa taamannak sinerissaminngaanniit pisiortugassanik ilanngullugu aalajangersaaffigineqassasut siunnersuutigaara.

Tamannalu aamma Naalakkersuisuninngaanniit siunertarineqartoq paasisinnaagakku soorunami qujassutigaara aammami maani Inatsisartuninngaanniit tamanna siusinnerusukkulli kissaatigineqarnikuummat.

Taava siunnersuutima pingajorisaat tassa KNR-imi siulersuisut periarfissaqartariaqarnermik KNR-imi ingerlatsineq pillugu aalajangersakkat siulersuisut qullersatut akisussaanerminnik eqqortitsinngippata taava tunuartinneqarsinnaaneranik aalajangersakkamik ilanngussisoqarnissaa siunnersuutigaara. Tassani Naalakkersuisut akissuteqarnerminni oqaatigaat tamanna periarfissaareermat suliaqqinneqarnissaa pisariaqanngitsoq.

Uani eqqaasitsissutigilaassavara Naalakkersuisut Siulittaasuata oqaatiginikuummagu periarfissaq taanna atorneqassappat allaat eqqartuussisulersuunneqarsinnaanera aarleqqutigineqarmat, taamaattumik soraarsitsisinnaanermut apeqqutit qaqinneqartariaqanngitsut. Taamaattumik pisariaqartissimavara ersarissumik aamma tamatup aalajangersaavigineqarnissaata aaqqiivigineqarnissaa.

Qujassutigissavara partiit ersarissumik tapersiisut, tassalu Atassumminngaanniit tapersiineq ersarilluinnartoq qujassutigaara aammalu Demokraatit paasinnilluarlutik aamma tapersiinerat aamma qujassutigaara.

Uani partiit allat ilaatigut Siumup upernaamut saqqummiussassamut miloriussiinnarnera pakatsissutigilaarpara, tassami una siunnersuut isumaqarpunga aamma tunngavigalugu isummersornerit ersarissut aamma tusassallugit soqutiginarsimassagaluartut. Tassami siunnersuuteqarpugut aamma naatsorsuutigalugu sukumiisumik suliarineqarnissaat, taamannak apeqqutit pingaaruteqartigisut taavalu inuiaqatigiinnut annertuumik maluginiarneqarsimasut tunngavigalugit siunnersuummik saqqummiussaqarluni pakatsinalaanngitsuunngilaq annertunerusumik isummersorfigineqanngimmata.

Soorlu oqareersunga naatsorsuutigisaratsigu siunnersuuteqaraangatta sukumiisumik aamma isummersorfigineqarnissaat. Taamatut qanoq isummerfiginerlugit oqaatigineqalaaraluarpat, taava aamma maani oqaaseqarfigissallugit periarfissaqarnerussagaluaratta. Taamaalilluta aamma Naalakkersuisut suleriaqqinnissaminni tunngavissaminnik aamma pissarsissagaluarmata, tassami siunnersuuteqarniarput allanngortitsiniarniarput taava Inatsisartut isummersorsimappata piffissaq manna iluatsillugu taava aamma sulinissaminnik toqqammavissaat annertunerussagaluarput. Taanaana tunngavigalugu taamak oqaaseqartunga, ilaatigut aamma isummernissaq kissaatiginaraluarmat allaninngaanniit.

Qujanaq.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Partiit oqaaseqartuinut qujavunga, tassa erseqqippoq Inatsisartuni agguataarsimaneq siunnersuutip akuerineqannginnissaanut massakkuugallartoq akuerineqannginnissaanut allannguinissap akuerineqannginnissaanut amerlanerussuteqarluartut maani inimi oqaaseqarput.

Tassa Naalakkersuisut tungaanninngaanniit soqutigisarput tassaavoq KNR-imi, TV-imi radiuumilu aallakaatitassiat kalaallisut oqaasertallit amerlanerusut kissaatigigatsigit. Aallakaatitassiat nunatsinni suliat aamma amerlanerunissaat, sinerissamiit assigiinngitsunit aallakaatitassiat amerlanerusut aamma kissaatigaavut.

Manna tikillugu oqallittarnermi maluginiagarput tassaavoq isumaqartoqarsinnaasoq politikerit, Kultureqarnermut Naalakkersuisoq aqqutigalugu KNR-imut oqartussaasuusut. Politikerinukua taamaallaat inatsisit aqqutigalugit suliffeqarfiup iluani sinaakkutissat suliarisinnaagaat, siulersuisunullu ilaasortassanik toqqaasarlutik. Nunani allani demokratiimik tunaartarinnilluni allanisulli pingaartinneqarsimavoq tusagassiuutit sapinngisaq tamaat naapertorlugu politikkikkut aqutsivinnit kiffaanngitsuutinneqarnissaa qularnaarneqassasoq. Taamaalilluni kiffaanngitsumik oqartussaaneq qulakkeerniarneqarluni.

Inatsiserput radiuukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat 1990-imeersuuvoq. Peqqussutip pilersinneqarnerata kingorna arfinileriarluni allannguineqarsimavoq. Peqqussullu itinerusumik paasineqaqqullugu sisamariarlunilu nalunaarusiorfigineqarsimalluni. Maannalu peqqussutissatut siunnersuut nutaaq aasamut Inatsisartunut aamma saqqummiunneqartussaavoq.

Tassa takuneqarsinnaasut malillugit annertoorujussuarmik soorunami KNR, TV, Radiolu Inatsisartuninngaanniit aamma soqutigineqarpoq, aammalu Naalakkersuisut tungaanniit ukua aatsaannguaq oqaatigisakka tunaartarilluarlugit ajornatorsiortoqarsimanera qanimut malinnaaffigaara, kisianni pisussaaffikka tassani killilerujussuupput. Naalakkersuisullu pisinnaatitaaffiat tassaavoq siulittaasumik atorfinitsitsineq aammalu peersitsineq. Kisianni soorlu aamma saqqummiussininni akissuteqaatinni siunnersuuteqartumut erseqqissariga tamatumani malittarisassat erseqqilluinnartuupput, annertoorujussuarmik erseqqittumik suliassamik sumiginnaasimaneq tassani toqqammaviusussaavoq. Aammalu politinut suliassat eqqartuussiviillu suliassaat Inatsisartut uagut aammalu Naalakkersuisut susassarinngilagut. Taakku suliassaat immikkoorluinnartupput taakkulu suliassaannut akulerittussaatitaanngilluinnarpugut.

Partii oqaaseqartui uterfigissagukkit, tassani Atassutip saqqumiussinermini ilaatigut KNR-imi allannguiniarnermut atatillugu oqaaseqaatimini matumani siunnersuuteqartariaqalersimanermini erseqqissumik nalunaarpaat soorluli nammineq paasiniaatitaasinnaatitaananilu malinnaasinnaatitaasimanngitsoq, kisiannili oqartariaqarpugut Atassut aamma sinniiseqarpoq siulersuisuni, taamaalilluni annertuumik oqartussaasuseqarpusi tassani, paasiniaasinnaallusi aamma sunniuteqarsinnaallusi.

Augusta Salling-ip siunnersuutaa maani akuerineqassagaluarpat tassani KNR-ip kiffaanngissuseqarluni siulersuisullu kiffaanngissuseqarlutik ingerlanissaannut annertuumik allannguisussaareerpoq. Tamannalu Naalakkersuisuni isumaqatiginngilarput.

Aammali Demokraatit saqquumiisuata soorlu KNR-imik Namminersornerullutik Oqartussat isumaqatigiissutaasa allanngortinneqarsinnaanerat (resultatkontrakten) assingusumik imaluunniit allaasumik ullumikkorninngaanniit allaasumik tamanna soorunali aamma upernaaru allannguinissami tamanna tunngaviusorujussuuvoq isumaliutinut, allaasumik ilusiliisinnaaneq tassa uagut nammineq akiliisaraluarluta Inatsisartut tungaanniit, tassami oorerpassuit KNR-imut akiliutigineqartarput Namminersornerullutik Oqartussat tungaanniit, taamaattumik tassani qanoq taakkua oorit inerneqarnerat imaluunniit inerititaqarnerat qanorpiaq iliuuserineqassanersut tassani aamma periutsit assigiinngitsut atorlugit aqqutissarsiuuunneqarsinnaavoq, tamanna upernaaru peqqussummi allannguinissami aamma isumaliutigineqarsimavoq.

Augusta Salling-i siunnersuummini eqqaasaanut ilaavoq direktørip soraarsinneqarsinnaalernissaa allannguinermi anguniarneqassasoq, tassa manna tikillugu direktøri siulersuisut atorfinitsitaraat, taamaattumik Naalakkersuisut tassunga akuliunnissaat periarfissaqanngilaq. Aammalu isumaqarpugut tamanna pitsaasuussanngitsoq aammalu radiop KNR-ip kiffaanngissuseqarneranut ilummut aqutsiniarnermut aamma aqqutissiuissasoq nuanninngitsumillu kinguneqassasoq.

Aammalu arajutsisimanngeqaarput Naalakkersuisuni ajornartorsiutit pilersimasut, tassami taakkua eqqartorneqartut, tassanilu erseqqissaatigeqqiinnassavara inatsisit malillugit Naalakkersuinikkut akulerutinnginnissaq tassani toqqammavigilluinnaratsigu.

Ilaatigut annertunerusumik oqaaseqarnanga Demokraatit ataatsimiititaliamut aammalu Atassutip ataatsimiititaliamut innersuussinera isumaqarpunga tamanna nukinnik pitsaanerusumik atuiffiussasoq upernaaru allannguutissatut siunnersuut saqqummiunneqarpat, taava ataatsimiisitaliami ilaatigut Demokraatit aammalu Atassutip saqqummiussai ilanngullugit oqallisigineqarpata.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq Jensigne Berthelsen, Atassut.

Jensigne Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Polikerit, Naalakkersuisullu aqqutigalugu oqartussaaniarsarinerannik pasinarsaarineq minnerpaamilluunniit Atassutip tungaaninngaanniit akuersaarsinnaanngilarput. Siunertarineqanngilluinnarpoq aqutsiniarsarineq – naamik – Kalaallit Nunaata Radioata kiffaanngissuseqarluni ineriartornissaanut sinaakkusiussat maani peqqussusiornikkut aqqutissiuunneqartut pitsanngorsarneqarnissaa matumani pineqarpoq.

Minnerpaamilluunniit Naalakkersuisoq akissuteqanngilaq tunisassiornermut tunngasut apeqqut, oqaatsip taassuma ikkunneqarnissaanik noqqaassuteqarnerput Atassutip tungaanninngaanniit siunnersuuteqartup noqqaassutaa. Isummerfigineqanngilaq Naalakkersuisuminngaanniit, tassa imaappoq Kalaallit Nunaata Radioani sulisut nalussavaat taamatut siulersuisut aqqutissiuussiniarnerattut suliffeqarnerlutik, suliffeqaannassanerlutik imaluunnit nunanut allanukarlutik tusagassiornermik suliartornissaminnut piareersaleertariaqarnerlutik.

Ajornartorsiutit taamak imaannaanngitsigisut aamma Naalakkersuisut tungaanninngaanniit Naalakkersuisut akuliuttussaannginnerannik utoqqatserluni sivisoorujussuarmik nipangeqqasoqarnikuuvoq, naak sulisut oqaloqatigiinnermi aallartitserusukkaluartut, naak ujartuisoqaraluartoq.

Taamaattoqarsinnaanngilaq. Tassami Kalaallit Nunaata Radioa tassaavoq suliffeqarfik inuiaqatigiinnut mikinngitsumik tunniussisartoq, qujanartumik manna tikillugu aallakaatitassiortarnermi aamma inerisaasimasoq. Aallakaatitassiorsinnaatitaanera kalluarniarneqarpoq, taamaattuminguna una oqaaseq ”tunisassiorneq” ikkunniarneqartoq matumani siunnersuummi. Taamaattumik assut paaserusunnarpoq Naalakkersuisut tungaanninngaanniit imatut sangutinnagu akuliunniarnertut qanoq aallakaatitassisat kalaallisut, qallunaatut imaluunniit tuluttut, kiniseritut aallakaatitassiat tamakkua matumani pineqanngillat. Sinaakkutissat ajunngitsut atorlugit Kalaallit Nunaata Radioani sulisut naatsorsuutiginnissinnaallutik tusagassiornermi ilinniarsimasut suli ukiorpassuit atorneqarsinnaasut sinaakkusersorneqarnissaat matumani qulakkeerniarneqarpoq. Taamaattumik tusarusunnarpoq taanna qanoq Naalakkersuisuninngaanniit isummerfigineqarnersoq.

Aamma qujanaqaaq upernaaru saqqummiussisoqarniarpoq – ajunngilaq, taava una tusaatissatut tiguinnartariaqassavarput. Kisianni pingaaruteqarluinnaqqissaarpoq siunissaq eqqarsaatigalugu aallakaatitassiorsinnaatitaanermik, aallakaatitassiortussaatitaanermillu KNR-ip qulakkeerunneqarnissaa. Imaanngilaq akuleruffiginiarsarineqartoq.

Tamatuma saniatigut tusangiasaarutit politit eqqartuussisullu suliassaat akuliuffigineqassanngitsut, tamakkuninnga oqaasertalersuilluni siulersuisut pillugit siunnersuutigineqartumi anguniarneqartoq kalluarniarsarineqarpoq, pisut massakkut Kalaallit Nunaata Radioani, nuanninngitsut pisut tusartarpagut – aap ilumoorpoq. Kisianni tamakkiisumik isigalugu ilami Naalakkersuisut Siulittaasuat Kalaallit Nunaata Radioani sulisut piumasarimmassuk siulersuisut taakkulu tikkuagaat pisortassatut tikkuagaat soraarsinneqassasut. Qisuariarpoq eqqartuussisoqassaaq, eqqartuussivimmut tunniussisoqassaaq, taarsiivigitinnissamik oorerpassuarnik kinguneqarsinnaasumik.

Tassa imaappoq peqqussut manna iluarsineqartariaqarpoq. Minnerpaarpaamilluunniit taamatut eqqartuussinernut politiilersuussinernut allanullu akuliussuiniarnerit tamakkua Naalakkersuisut tungaanninngaannit silaannarminngaanniit tigusaapput. Sinaakkusiussat taakkua toqqammavigalugit sulisoqarsinnaanngippat siulersuisuni, taava isiginnaaginnassavagut naak immaqa Kalaallit Nunaata Radioa toqqammavimmigut sequtserneqaraluartoq Naalakkersuinikkut akuliukkusunnginnatta aamma bestyrelsii malittarisassaqarmata taarsiivigitinneqarnissamut tamakkuninngalu patsisissarsiorluta isiginnaaruusaaginnassavagut – ajunngilaq, tassa taamaaliorusussimapput Naalakkersuisut.

Kiffaanngissuseqarluni sulisinnaaneranut annertuumik innarliisussaaneralugu una siunnersuut Naalakkersuisuminngaanniit oqaatigineqarpoq, kisianni aamma mumingani illuatungaani qujanartumik takusaqarsinnaagami pitsaaqutaasunik namminneq siunnersuusiariniakkaminnut kaputartuunnialerpaat – qujanaqaaq. Kisianni tassa assut paaserusunnarpoq ”tunisassiorneq” oqaaseq ilanngunneqarnissaa Naalakkersuisut tungaanninngaanniit qanoq isumaqarfigineqarnersoq.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq.

Naalakkersuisunut Ilaasortap akissuteqarnermini eqqaasai oqaaseqarfigilaarusuppakka aamma uanga. Tassa maluginiarpara oqarmat massakkuugallartoq akuerineqannginnissaa taanna inassutigalugu, taavalu siunnersuutigilersaakkaminnut ilaatigut ilanngullugu nalilersuiffigineqarnissaa kissaatigalugu ataatsimiititaliami suliarineqarneranut, taanna soorunami qujarutissavara.

Kisianni oqaaseqarnermini tunngatillugu aamma oqaatigivaa sinerissaminnganniit aallakaatitassat amerlanerusut pissarsiarineqartarnissaat kissaatigigamikku, tassami aamma tamannarpiaq siunnersuutinni aamma ilaatippara. Minnerpaaffilerneqartariaqarpoq taamaalilluni assortuussutigineqartassanngimmat imaluunniit aamma sinerissaminnganniit naatsorsuutigineqarsinnaasariaqarmat suna minnerpaamik naatsorsuutigisinnaanerlugu ingerlariaqqinnissaminnik. Taamaattumik taanna aamma isumaqarpunga isumaqatigiissutigigatsigu soorunami qujanartoq.

Aamma oqaaseqarputit politikkerit taamaallaat sinaakkutissanik suliaqartussaasut, tassa tamannarpiarmiuna suliarineqarnissaa kissaatigalugu sinaakkutissap aaqqinneqarnissaa kissaatigalugu siunnersuuteqartunga. KNR-ip suliassaata sinaakkutissap ilaaniitinneqassasoq aamma aallakaatitassiornissaa, imaanngitsoq suna aallakaatitassiarissagaa, kisianni aallakaatitassiortarnissaa – taanna oqaaseq aamma ilanngunneqassasoq – tassa sinaakkutissaq. Imaanngitsoq politikkikkut akulerunniartoqartoq sunik aallakaatitassiortoqassasoq. Kisianni suliffeqarfiup suliassarisaasa sinaakkutai aaqqiiviginiarneqarput.

Tassa imaappoq siulersuisut suliassaanut akulerunniartoqartutut aamma isikkulerlugu Naalakkersuisoq oqaaseqarpoq, taamaanngilluinnaqqissaarpoq. Siulersuisut sulisussaapput sinaakkutissat, sinaakkusiussat iluanni. Erseqqissaatigeqqissavaralu sinaakkusiissutinuku taakkua aaqqiivigineqarnissaat siunnersuutigigiga, taavalu taakkua iluanni siulersuisut sulissapput. Sinaakkusiussarlu naapertorlugu sulinngippata soorunami pissusissamisuuginnartutut uanga isigaara, tamanna tunngavigalugu sulinisaminnik aaqqissuussinngippata taava soraarsinneqarsinnaanissaat. Taanna siulersuisut kiffaanngissuseqarnerannut attuumassuteqanngilluinnarpoq. Siulersuisut soorunami sinaakkusiussat iluanni sulisussaapput, taanna sanioqqukkunikku kinguneqartinneqartariaqarpoq. Tamannalu erseqissarneqartariaqartutut isikkoqarpasimmat assigiinngitsumik minnerunngitsumik Naalakkersuisut Siulittaasuata akisussaalernermini piffissami sivikitsumi akisussaalernermi nalaani suliffeqarfimmut tunngatillugu akisussaanermi nalaani oqaatigisaa tunngavigalugu attorneqarsinnaanngitsunik oqaaseqarnera tunngavigalugu erseqqissarneqartariaqarpoq, taanna periarfissaasoq. Soorunami siulersuisut sinaakkusiussat iluanni sulisariaqarput, taamaanngippat allatut ajornartumik taarserneqartariaqarput.

Aammalu siulersuisut pisortaminnganniit siunnersorneqartarmata, pisortallu siunnersuutaa aallaaviusimappat taamatut aalajangiinermi aamma siulersuisut akisussaanerminni soraarsinneqartariaqarsimappata aamma pissusissamisoorpoq siunnersuisuusimasoq taamannak taava aamma malitsigisaanik soraarsinneqarnissaa, tassa siunnersuut.

Aamma soorunami nuannaarutigaara upernaamut Naalakkersuisut saqqummiussaannut atatillugu apeqqutit tamakkua ilanngullugit aamma nalilersorneqassasut Naalakkersuisup akissuteqaammini oqaatigimmassuk.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa oqaaseqartunut kingullernut Inatsisartunut Ilaasortat Jensigne Berthelsen aamma Augusta Salling siunnersuuteqartutut erseqqissaassutaanut qujavunga. Isumaqarpunga qanoq naammaginakannersumik tassuuna naapiffeqartugut, tassa siunnersuutisi nalilersorluaqqinneqassapput uuma inatsisissap sinaakkutissap nutaat suliarineqarnissannut.

Uagununa Naalakkersuisuni isumaqartugut peqqussummi ilaatinneqalissappat KNR-i aamma pisussaaffeqassasoq aallakaatitassiat KNR-imi pinngitsooratik sananeqartalissappata taava pituttussavarput, tassani imaassinnaavoq KNR-ip nalileraa aallakaatitat avataaninngaanniit pisiarerusullugit. Oqarta Pilersuiffimminngaannit Meeqqanut Ilinniartitaanermullu aallakaatitat Pilersuiffimmi suliarisat pitsaanerummata taakku pisiarisarusullugit imaluunnit sinerissaminnganniit suliat. Tatigaarput uagut KNR-i iluani namminneerlutik nalilersinnaagaat suna pitsaanerusoq pisiassartik, taamaaattumik isumaqarpugut Naalakkersuisuni peqqussummi taanna oqaaseq ilaatinneqassappat, taava tassani pituttussagipput KNR-i pinngitsoorani ilumini sanasussanngorlugu.

Taavalu aamma siulersuisut siunnersuutaat KNR-ip iluani soorunalimi suleqatigiinnerup iluani tassani sulissutigineqartussaavoq, siulersuisut suleriaasissaat malillugu. Tassani sulisut suleqatigineqatussaapput aammalu sulisut sinniiseqarput siulersuisut suleqatigisartagaannik.

Isumaqarpugut ajornartorsiutit aammalu ilusilersuinerit tassani sinaakkutit iluanni inatsisit iluanni malittarissallu iluanni KNR-i nammineersinneqassasoq annerpaamik, tamannalu isumaqarpugut qulakkeerneqartariaqartoq inatsisini malittarisassanilu.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Augusta Salling Atassut – naatsunnguamik.

Augusta Salling, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Aap isumaqarpunga paatsorneqarsinnaanngilluinnaqqissaartumik aamma oqaatigereerlutigu. Avataaninngaanniit pisiortornissamut minnerpaaffiliisoqassooq qulakkeerniarlugu sinerissaminngaanniit pisortornissaq aamma aallakaatitassiassanik, taanna ilaareerpoq. Tassa imaappoq minnerpaaffissaq ataallugu KNR-imi nammineerluni aallakaatitaasiornissaq ajornarsissooq. Kisianni massakkut pisimasoq aallaavigigutsigu imannak iliorniartoqaraluarpoq KNR-imi aallakaatitassiussaartoqavissussasoq, taamaallaalli siammarterinermik suliaqartoqalissasoq.

Taamaammat qulakkeerniarparput soorunami aamma suliffeqarfik taanna nammineq ineriartortitsillunilu aallakaatitassanik suliaqarnissamut ingerlatsiuarnissaa aamma qulakkeerneqartariaqartoq. Taannalu peqqussummi oqaasiminninnguup taassuma ikkunneratigut qularnaarneqassooq.

Imaanngilaq massakkut periarfissaareersut avataaninngaanniit pisiortornissaq innarlerniarneqartoq, kisianni pitsanngoriartillugu aamma minnerpaaffilerniarneqarpoq avataaninngaanniit minnerpaamik – annerusinnaapput kisianni minnerpaaffilerneqassooq.

Aamma tusagissiorsinnanermut nammineq aallakaatitassiorsinnaanermut periarfissaq ammaanneqarpat imaanngilaq avataaninngaanniit pisiortornissaq mattunneqartoq, taamaanngilluinnarpoq. Taamaattumik isumaqarpunga taanna paaseqatigiissutigisariaqarsinnaagipput KNR soorunami aamma nammineq suliarisani taanna tusagassiorsinnaaneq aamma aallakaatitassiorsinnaaneq ingerlatiinnarsinnaagaa, taamaattorli avataaninnganniit pisortornerata aamma minnerpaaffeqarnissaa taanna qulakkeerusukkipput.

Tassa siulersuisut sulisunut suleqateqarnerat innarlerniarneqanngilaq uani, taamaallaat sinaakkutissat aaqqinniarneqarput. Taassumap iluani nammineq suleriaasissartik siulersuisut suleqateqarnissartik taakku aaqqitassaraat.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Ja taamaalilluni eqqartorneqartoq immikkoortoq 8 naammassivoq, taamatullu isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaminut ingerlassaaq.

Ullumikkut ataatsimiinneq tassunga killippoq.