3. mødedag. Onsdag den 5. november 2003, kl. 13:00

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Vi har 9 dagsordenspunkter til behandling for i dag, og det første er redegørelse for dagsordenen, men forinden der skal jeg udtale, at Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge fra Inuit Ataqatigiit i landstingsmødet den 9. november indtil den 24. november har meddelt, at vedkommende ikke kan deltage i landstingssamlingen, og det er blevet meddelt til formandskabet, og Udvalget til Valgs Prøvelse har godkendt Aqqaluk Lynge suppleant, og jeg skal gerne anmode Vilhelm Kristiansen om, at sætte sig til Landstingets sæde, som suppleant for Aqqaluk Lynge. Kan Landstinget gå ind for det. Ja det er godkendt. Og Vilhelm Kristiansen, velkommen, og jeg anmoder der om, at sætte dig på Landstingets sæde.

Og vi går så over til næste dagsordenspunkt, her skal jeg anmode mødelederen om at overtage mødeledelsen, og det er Augusta Salling.

3. mødedag, onsdag den 5. november 2003, kl. 13:04

Dagsordenens punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Og det er redegørelsen for dagsordenen, og det er Landstingets formand, Jonathan Motzfeldt, der skal fremlægge.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal henvise til den omdelte redegørelse for dagsordenen, idet det blev meddelt, om Formandskabet forslag til dagsorden for efterårssamlingen 2003 har Landstinget siden den 22. oktober været bekendt med den korte samlings mange dagsordenspunkter, i alt 154 punkter er sat på dagsordenen i løbet af 6 uger.

Det er indlysende vanskeligt på forhånd, at fordele de mange punkter over samlingsperioden med sikkerhed for rettidige og forsvarlig  behandling af samtlige forslag. Formandskabet har derfor optaget en dialog med formændene for Grønlands Landstings grupper med henblik på at opnå enighed om behandlingstider og behandlingsform, vedrørende forslag af væsentligt særlig betydning for det grønlandske samfund.

I dialogen med gruppeformændene har det været klart, at særlig vægt må lægges på behandlingen af forslag til Finanslov for 2004, og forslag med økonomiske implikationer for Landskassen for 2004. denne vægtningen er reflekteret i forslag til dagsorden, og det forudsætte, at fortsat, at disse skal være endelig behandling senest den 10. december 2003.

I Formandskabets planlægning har det været forudset, at en række forslag med fordel vil kunne behandles under ét. Behandlingen vil i disse tilfælde kunne foregå på den måde, at den enkelte forslagsstiller fremlægger forslag for Landstinget, der imidlertid gennemfører debatten om forslagene under ét. Derefter stemmes naturligvis eventuelt om det enkelte forslags på sædvanlig måde. Denne fremgangsmåde venes at bidrage til en fokuseret debat, og fremmer udvalgsarbejdet ved at betænkninger kan omfatte flere beslægtede forslag. Landstingets gruppeformænd har været enige i denne fremgangsmåde, der er inkorporeret i dagsordensrækkefølgen af forslag til behandling.

Til belysning af den nævnte fremgangsmåde kan nævnes dagsorden for den 12 november 2003, der med behandlingen af 6 punkter dækker 3 væsentlige områder inden for fiskeriet. Endvidere kan det nævnes f.eks. den 20. november der med 5 forespørgselsdebatter sætter fokus på erhvervsmulighederne i bygderne, og erhvervsfangeres og jollefiskeres vilkår.

Selv med fokuseret og rationaliseret behandling af de mange forslag er der en berettiget bekymring for, om en forsvarlig behandling kan nås inden for den afsatte tid. Bekymringen er kommet til udtryk i dialogen med gruppeformændene, og i formandskabets planlægningsproces. I denne forbindelse har det været bragt i forslag, allerede nu, at træffe forholdsregler til at imødegåelse af den nævnte bekymring. Det er således overvejet, og jeg skal lige nævne dem; at forlænge efterårssamlingen 2003 til den 16. december 2003, at beslutte 2. behandlingen af medlemsforslag udsat til forårssamlingen 2004, og at planlægge med en kort ekstra vintersamling i slutningen af januar, i begyndelsen af 2004 og at sortere de foreliggende forslag, således at mindre hastende forslag kunne behandles på en forlænget forårssamling 2004, og endelig at undlade udvalgsbehandling af medlemsforslag, der ikke har fået positivt flertals tilkendegivelser ved 1. behandlingen.

På den anden side har gruppeformændene tilkendegivet, at der ikke på forhånd med rimelighed kan foretages en vurdering af vigtigheden af det enkelte forslag. Formandskabet er enig i dette synspunkt,. Og finder videre, at det ikke på nuværende tidspunkt vil være til rådighed, at ligge sig fast post, hvilke forholdsregler der skal træffes, såfremt den foreslået dagsorden ikke kan gennemføres med  slutdato den 10. december 2003.

Det foreslås derfor, at udskyde beslutninger omkring forholdsregler i det videre forløb, indtil eventuelle problemer kan vurderes mere præcis, og valget af forholdsregler kan træffes på et bedre regler, end det er muligt på nuværende tidspunkt.

For at muliggøre dette ønsker Formandskabet, at Landstinget indtil videre arbejder med en såkaldt  Med rullende dagsorden fra uge til uge. Med rullende dagsorden menes, at de punkter der ikke når at blive behandlet på mødedagen automatisk og konsekvent overføres til behandling på dagsordenen til den  efterfølgende uge. For spørgsmål og forespørgselsdebatter betyder en eventuelt udskydelse, at punktet behandles den efterfølgende torsdag.

Der vil være torsdag aften indtil videre blive omdelt en dagsorden for den efterfølgende. Udgangspunkter for de ugentlige dagsordener vil fortsat være Formandskabets oprindelige forslag til dagsorden for hele samlingen. Derved sikres en fortsat hensigtsmæssig rækkefølge i behandlingen, ligesom udvalgsmødet kan planlægges. Såfremt anvendelsen af rullende dagsordener medfører en åbenbart uhensigtsmæssigt ophobning af ubehandlede dagsordenspunkter vil formandskabet efter nogle uger træffe beslutning om eventuelt nødvendige forholdsregler, til afhjælpning af et sådan problem.

Det kan i så fald dels komme på tale at forlænge samlingen til den 16. december, dels at indkalde til samling i januar/februar 2004. Dialogen med Landstingets gruppeformænd har afdækket et generelt ønske om, at Landstingets møder placeres på tirsdag, onsdage, torsdage og fredage. Dette ønske er imødekommet i det fremlagte forslag til dagsordenen. Der kan ventes yderligere ændringer på mødedagene den 11. og 18. november for enkelte udvalg kan deltage i eksterne arrangementer.

Formandskabet udsendte den 30. oktober 2003 en orientering om dagsordenen for efterårssamlingen for 2003 med det af de af Landsstyret foranlediget ændringer til møderne i uge 45. Der er foretaget yderligere ændringer i dagsordenen for denne uge, med hensyn til de punkter der udsættes fra den 3. november 2003. Ændringerne fremgår af de omdelte forslag til dagsordenen ,3. reviderede udgave. Endvidere udsættes behandlingen af punkter 161, 162 og 163 indtil videre.

Fra uge 46 er tirsdage inddraget som mødedag, mens mandage bortset fra den 10. november holdes fri for møder i Landstingssalen. Opmærksomheden henledes derudover på ændringer foretaget på mødedagene 13., 20., 21. og 26. november 2003. Disse ændringer skyldes uopsættelige aktiviteter, hvor til Landsstyreformanden er bevilget orlov.

Og med disse bemærkninger ønsker jeg, at redegørelsen for dagsordenen bliver godkendt af Landstinget.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Og den næste er Per Rosing Petersen, Siumut.

Per Rosing Petersen, ordfører, Siumut.

Tak. I betragtning af de mange dagsordenspunkter under denne efterårssamling er det for Siumut glædeligt, at Landstingets Formandskab er gået ind i detaljeret planlægning af mødets forløb. Vi er forstående for Formandskabets forslag er vi orienteret om, at formændene for alle landstingsgrupper har været involveret i forløbet. Vi påregner, at en sådan passende procedure vil blive fulgt i fremtiden.

Gruppeformændene har tilkendegivet, og jeg citerer, ”Det er ikke på sin plads i forvejen, at foretage en afvejning af de enkelte forslag lødighed”, citat slut. Dette synspunkt er Formandskabet enig i. Siumut ønsker en løbende evaluering under mødets forløb, således at den beregnede længde af samlingen, som foreløbig er sat til at vare til den 10. december kan ændres. Vi er således åbne for en eventuel forlængelse til den 16. december. Endelig er vi rede til at overveje muligheden for, om nødvendigt færdiggøre samlingen efter nytår, for at sikre, at de forslag vi har på dagsordenen gives den tid til en sober behandling som de fortjener.

Vi støtter Formandskabets planer om, at evaluere forløbet af mødet hver uge, og således udarbejde en effektiv dagsorden. Således ønsker vi i Siumut, at Landstinget kan samles omkring Formandskabets bestræbelser på, at samle en arbejdsmetode, der giver os alle mulighed for og tid til, som jeg tidligere sagde, en sober behandling af de mange forslag. Tak.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Så er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det uddelte redegørelse for dagsorden fra Formandskabet er vi alle sammen tilfreds med, og jeg skal blot udtale, at det bliver mere og mere synlig, at man går hen imod, at Landstinget kan holde møder hele året, og dagsordenspunkterne bliver flere og flere, og i og med, at Landsstyrets ansvarsområder bliver flere og flere, så vil det nok være på tide, at få vurderet om Landstinget kan afholde et møde af 1 års varighed.

Og med hensyn til redegørelsen for dagsordenen, så har vi ikke nogen større kritikpunkter eller noget vi er utilfreds med. Jeg vil blot udtale, at med hensyn til de dagsordenspunkter der ikke kan nås i behandlingen på dagen, og at hvis vi skal fortsætte med, at vi skubber dagsordenspunkter foran os, så kan vi være bange for, at nogle af dagene, så vil der blive alt for mange dagsordenspunkter til behandling, især ved mødets afslutning, og derfor med hensyn til, at man behandler de forslag, der er nødvendigt og uopsættelige som Formandskabet sagde i sit forslag, det kan vi gå ind for.

Men med hensyn til de mødefridage her i landstingssamlingen, at man så vidt muligt respekterer dem, det ønsker vi, især med hensyn til udvalgsmøderne, samt at vi også har dialoger med personer uden for denne administrationsbygning, og så ønsker vi, at man så vidt muligt, ikke ændrer ved dette. Og selvfølgelig, at Landsstyret har nogle uopsættelige aktiviteter, det er vi vidende om, både her og uden for mødesalen, og disse bør have en mulighed for at bevilges orlov.

Og med disse bemærkninger udtaler jeg, at vi går ind for denne redegørelse.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Og nu er det Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Først skal vi sige med beklagelse, at på grund af teknisk problem, så kan vi ikke få uddelt og trykt vores fremlæggelsesnotat. Ved starten af samtlige landstingssamlinger, og når man så behandler dagsordenen, så er det at man fra Landstinget med landstingsmedlemmer med god tid og ansvarligt og med tid til, så har man ønsket, at man behandler både forslagene og lovforslagene og andre. Og på baggrund af planlægningen af landstingssamlingen, så har man fremsat forslag om, at der skal kunne behandles 154 dagsordenspunkter, og man regner så med, at man skal bruge 20 dage til at få disse mange punkter færdigbehandlet, det vil sige indtil den 16. december.  Fra Atassut mener vi, at man i løbet af disse, så få dage, så vil man ikke kunne nå at behandle samtlige dagsordenspunkter.

Med hensyn til det af formandskabets redegørelse for dagsordenen, så indstiller, at man kan færdigbehandle samtlige dagsordenspunkter indtil den 10. december, og med hensyn til ændring, så mener Atassut, at værge sig for disse ændringer, der sker fra den ene dag til den anden dag. Landstingsmødet vil have om end meget hastende karakter. Atassut skal derfor over for Formandskabet kræve, at Landstinget får mulighed for, at med omhu, at behandle de dagsordenspunkter Tinget kan nå indtil den 16. december, ikke mindst for at give udvalgene mulighed for at behandle sagerne ordentligt med omhu og ansvarsfuldt.

Og i særdeleshed med henblik på med omhu, at behandle Landsstyrets forslag til Landstingets finanslov for 2004, som jo er særdeles vigtigt for samfundets drift. Efter at have gennemgået dagsordenen for Landstinget, skal vi fra Atassut kræve, at enslydende og fundamentalt ens dagsordenspunkter, som er sat til debat hver for sig, fremover bliver samlet og fremsat som ét punkt. Og i skal endvidere fra Atassut udtale, at vi er imod anbefaling om ikke hastende og mindre vigtige punkter bliver udskudt til forårssamlingen i 2004, da vi er af denne opfattelse, at alle forslag er lige vigtige.

Formandskabets forslag om ændring af mødedatoerne, den 13., den 20. den 21. og den 26. november godkender vi fra Atassut, da det er uopsætteligt.  Da vi i Atassut finder det vigtigt, at dagsordenspunkter bliver behandlet med omhu, kan vi i Atassut ikke acceptere, at formandskabet i sin planlægning for mødeaktiviteter i perioden den 15. november til 10. december, har afsat samtlige dage fra mandag til fredag, idet vi  i så fald vil have overordentligt dårlig tid til mødeaktiviteter uden for denne sal, forberedelser, og ikke mindst til omhyggelig forberedelser til bemærkninger til dagsordenspunkter.

Vi vil derfor fra Atassut venligst anmode Formandskabet, at mødedagene, mandag, onsdag og torsdag, som er forespørgselsdag til Landsstyret samt fredag som mødedage, idet der i modsat fald vil være stor risiko for overfladisk behandling af dagsordenspunkterne. Da vi skal behandle usandsynlig mange punkter under nærværende efterårssamling skal Atassut kræve, at punkterne der ikke kan nås at færdigbehandles under denne efterårssamling, udskydes til behandling umiddelbart efter nyt år, hvis dette ikke er til alt for store gene for administrationsapparatet.

Til slut skal vi udtale vores enighed til Formandskabets beslutning om, at dagsordenspunkterne skal fastlægges ugevis, da det er nødvendigt, at partier og Kandidatforbund får fornøden tid til planlægningen med omhu.

Atassut har således disse bemærkninger til redegørelsen for dagsordenen. Tak.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Og nu er eet Per Berthelsen fra Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Tak. Fra Demokraternes side vil vi gerne udtale, at arbejdet i Landstingets Formandskab og fremlæggelse af arbejdsmetode, dem vurdere vi som værende gode, og vi skal fra Demokraternes side, at med hensyn til fastlæggelse af dagsordenen  ugevis, at den bliver vi nødsaget til at godkende, idet vi her finder det meget ønskeligt, at man til de kommende uge, med hensyn til dagsordenspunkter bliver omdelt om torsdagen uanset om det er om aftenen.

Fra Demokraternes side, så ønsker vi, og vil hermed udtale med glæde, at man her åbner muligheden for forlængelse af efterårssamlingen til den 16. december 2003, idet vi fra Demokraterne finder det vigtigt, at man så vidt muligt med hensyn til de godkendte dagsordensforslag til efterårssamlingen bliver færdigbehandlet, og herfra skal vi fra Demokraternes side med hensyn til mødesamling i januar/februar, det vil vi ikke vurdere på nuværende tidspunkt.

Og med disse bemærkninger skal vi udtale, at vi tager redegørelsen for dagsordenen til efterretning.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Dagsordener der har tæt tilknytning til hinanden, at de bliver behandlet under ét, og da man har foreslået dette, da mener jeg, at det må være hensigtsmæssigt, men uanset dette, så kan man nok ikke undlade at lægge mærke til, at dagsordenspunkterne er så mange, der skal behandles i så kort tid.

Og behandlingen kan klares, det er blot tidspunkterne til behandling af dagsordenen, der synes at være alt for korte, og der for vil nok have dårlige konsekvenser med hensyn til bearbejdelse af behandlingen af forslaget. Derfor vil jeg gerne foreslå, at med hvilken grund man gerne vil haste landstingssamlingerne. Jeg er vidende om, at adventssøndagene vil starte, og disse sker uændret hver eneste år, men selvfølgelig med hensyn til behandling af finanslovsforslag for næste år, så skal man kunne færdigbehandle dem, og færdigbehandle de punkter der kan nås i denne efterårssamling, og den genoptage mødet i januar og februar. Jeg mener, at det bør være en mulighed, ligesom Formandskabet har udtalt.

Med hensyn til behandling af beslutningsforslagene, og med hensyn til 2. og 3. behandlingen af disse kan udsættes til forårssamlingen er jo også en mulighed, hvis der har været mangel af høring til berørte relevante parter, eller hvis udsættelsen begrundes i, at der er nogle andre uopsættelige grunde til det. Fra Kandidatforbundet har vi tidligere sagt, at man skal behandle sagerne med omhu og uden at haste dem igennem, og derfor når man undersøge mødedagene, så kan man se, at man foreløbig, så er det samtlige ugedage, der skal gennemføres undtagen en enkelt tirsdag, men man overvejer også en ændring af disse.

Men bør kunne overveje, at man i løbet af nogle af mødedagene, så kan man ikke undgå, at holde møde til langt ud på natten, og i den forbindelse vil jeg gerne spørge, at med hensyn til den fastsatte mødetidspunkt til kl. 18.00, om man stadigvæk vil bibeholde den til efterårssamlingen her, selvfølgelig med hensyn til forberedelsen af dagsordenspunkterne, dem prøver vi så vidt muligt at gennemføre tidsnok, men det er heller ikke noget særsyn, at Landsstyrets besvarelse og svarudkast bliver omdelt på et meget sent tidspunkt. G derfor når dette er tilfældet, så kan det også være meget vanskeligt, at kunne nå behandle disse, idet udvalgsbetænkningerne dem skal vi også være opmærksomme på, ud over de almindelige opgaver vi har.

Og undertegnet har på nuværende tidspunkt nogen kontorassistent, fordi det er meget vanskeligt, at skaffe en deltidsassistent, derfor følger jeg med i sagerne samtidigt med, at jeg arbejder som kontorassistent. Og såfremt det vil være meget vanskeligt, at kunne følge med, så må jeg ophøre med at uddele skriftligt materialer og oversættelser af materialer. Det vil være ærgerligt for alle andre landstingsmedlemmer, derfor vil jeg gerne indstille på vegne af Kandidatforbundet, at man uden at ændre mødedagene uge for uge, at man fastlægger bestemte dage, som f.eks. det der er sket tidligere, nemlig at man friholder onsdag til udvalgsmøderne, og at man bruger torsdagene til forespørgsler, og i den forbindelse mulighed for direkte spørgsmål til Landsstyret, og at disse gennemføres om torsdagen, det foreslår jeg.

Og at efterårssamlingen, at hvis man ikke kan nå samtlige dagsordenspunkter, at denne kan fortsættes til starten af næste år, det vil jeg også gerne indstille over for Formandskabet.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Og så er det Landstingsformand, Jonathan Motzfeldt, der vil kommentere partiernes og Kandidatforbundets indlæg.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Partiernes meddelelser, afgivelser og udsagn, dem siger jeg tak for. Idet jeg kan bemærke, at både og Siumut og IA klart med deres deltagelse i Formandskabet går ind for de foreslåede ordninger, og med hensyn til det som Atassut ønsker overvejet, dem kan vi genbehandle i Formandskabet.

Og ligeledes med hensyn til Kandidatforbundets ønsker. Og med hensyn  til Demokraterne også er medlemmer i formandskabet, og holder møder med dem, og de deltager i møderne, og deres bemærkninger om, at de går ind for forslagene, det siger jeg tak for.

Og derfor, at jeg kan fornemme, at ud fra godkendelsen for redegørelse for dagsordenen, så kan jeg regne med, at mødet kan foregå, som det er foreslået. Men med hensyn til man særskilt ønsker undersøgt både fra Kandidatforbundet og partierne, så mener jeg, at det er noget der bør behandles i Formandskabet, og dermed vil behandlingen af disse, foregå der.

Men som det blev nævnt af nogle af ordførerne med hensyn til IA’s ordførers side, at det vistnok er på tide, at Landstinget vurderer og planlægger om man kan holde møder året ud, men i og med, at sådanne nogle spørgsmål om Landstinget kan arbejde fuld tids til disse opgaver, det er nogle punkter som vi skal behandle når tiden kommer.

Og jeg håber, at Atassut og Kandidatforbundet vil give mulighed, at det de påpeger over for Formandskabet, og dermed kan man genbehandle disse forslag, men jeg kan forstå, at flertallet går ind for, at man tilrettelægger en fleksibel planlægningsform med hensyn til, at man afgiver næste uges dagsordenspunkter om torsdagene, og dermed kan man også udnytte denne mulighed, og fortsætter opgaverne, men at man løbende får vurderet om disse tidsfrister giver lov til, at vi kan færdiggøre disse inden  den 10. december, det synes man ikke at kunne nå, men der er mulighed for, at holde forlænget til den 16. december, og der er også mulighed for, at man i januar, februar måned, så kan man færdiggøre de punkter, som man ikke har nået.

Men det som blev nævnt fra Demokraterne, så er jeg vidende om, at man også gerne vil drøfte denne mulighed med henvisning til forårssamlingen.

Og med disse bemærkninger siger jeg tak for den foreslået godkendelse, og med hensyn til de andre kritikpunkter, dem vender man tilbage til på et senere tidspunkt.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Og så er det Jakob Sivertsen fra Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Jeg har forstået, at med hensyn til, at man skal have et pusterum, så er det især også IA, der finder dette vigtigt i dette alvorlige arbejde, samt at man gerne vil have tid til at have drøftelser med andre fraktioner, og fra Kandidatforbundet kan man forstå, at man støtter dette synspunkt. Derfor så har vi med respekt over for formandskabet med hensyn til de meget alvorlige henvendelse, så ønsker vi fra Atassut, at man også vægter dette.

Og her har man sagt, at fra og med den næste uge, så er det mandage, onsdage, torsdage og fredage, som vi skal holde møde, og det er også i orden, for vi kommer her til for at arbejde, og vi finder det meget vigtigt, at vi som lovgivere, at vores lovgivning skal gennemføres ordentligt og med god tid, og det er det som vi finder det meget vigtigt, og her vil vi især specielt, at Landsstyret fremlæggelse for finanslovsforslaget for 2004, den plejer at optage meget lang tid hos landstingsmedlemmerne, og det er heller forunderlig, at man ønsker, at denne bliver behandlet seriøst, og i god tid, således at den kan være ordentlig over for samfundet og borgerne. Tak.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Så er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Med hensyn til, at man behandler punkterne med omhu og med god tid, og at man ikke skal haste dem igennem, lige som andre partier har nævnt, det er meget meget vigtigt, idet indtil nu og siden starten af mødet, så har vi allerede set, at på baggrund af, at vi har en meget hastende behandling, så har vi allerede mistet dagsordenspunkt 1, og derfor med hensyn til, at vi skal haste landstingssamlingerne, og hvis vi skal gøre det til stadighed, så vil der også være nogle ting, som vil være overfladisk behandlet, som vil også blive behandlet forkert.

Derfor er det meget interessant, at det der også blev fremsat af Inuit Ataqatigiit, at Landstinget brugere længere tid, og at man eventuelt kan bruge hele dagen, det er noget som trænger til en overvejelse, i nær fremtid, fordi vi er også vidende om, at så længe man er dobbeltplaceret og arbejdet, så giver dette arbejde mange problemer, f.eks. mig selv som borgmester, så er jeg landstingsmedlem ved siden af, det har jeg hørt meget af, det er heller ikke glædeligt for mig.

Men uanset dette, så mener jeg, at det ikke er hensigtsmæssigt, at man forbliver tavs med hensyn til disse forhold, bør vi også alle sammen arbejde for, at vi får løst disse forhold. Og derfor med hensyn til Landsstyret og ikke mindst til Formandskabet, der vil jeg også opfordre til, at der gives Landstinget bedre tid og mulighed til behandling, også med hensyn til at man arbejde uden at have dobbeltroller, for vi er jo alle sammen, og der har også været mange landstingsmedlemmer, der har arbejdet ved siden af, og det bør ikke være skylden til, at man haster sagerne igennem. Det vigtigste er, at man har en omhyggelig af behandling af landstingsopgaverne og med god tid.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Så er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ja selvfølgelig er det mange interessante forslag som man skal prøve på at få samlet under et. Og med hensyn til, at man gerne vil have tid til nogle uopsættelig sager der skal behandles uden for denne mødesal, det er jeg fuldstændigt enig i. Men jeg mener også, at der også er noget på den anden side, også selv om samtlige landstingsmedlemmer har frihed til at fremsætter forslag af hvilken som helst art, og som de også finder meget vigtigt, og derfor mener vi, at vi landstingsmedlemmer enkeltvis bør udvise viljen, at såfremt der fremsættes ensartede forslag, at man også kan behandle dem under et, og det er især, at når læser dagsordenspunktforslagene, så er der mange forslag, som er fremsat som er næsten enslydende.

Og her mener jeg, at vi bør udvise viljen til enkeltvis måske uden at promovere vedkommende selv, at med hensyn til enslydende ensartede forslag kan kunne behandles under et, jeg mener, at vi landstingmedlemmer kan udvise denne vilje, så kan man også udnytte tiden bedre.

Og derfor med hensyn til Formandskabets behandling af ensartede dagsordenspunkter, så ønsker jeg, at man kan få fremsat et dagsordenspunkt vedrørende dette.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Og dermed er vi igennem dagsordenspunkt 2, og det er Landstingsformanden Jonathan Motzfeldt, Landstingsformanden, der har bedt om ordet igen, værsgo.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstingsformand, Siumut.

I mit første indlæg, så vil jeg også udtale til Anthon Frederiksen, også fordi det er gældende for alle andre landstingsmedlemmer, at Anthon Frederiksen ligesom alle andre landstingsmedlemmer kan blive hjulpet på forskellig vis, også administrativt, at vi også kan få det behandlet, Anthon Frederiksen har også mulighed for at få ekstern hjælp, f.eks. med oversættelse og andet, så kan vedkommende have en dialog med Formandskabet, det er en mulighed, som jeg gerne vil udtale til ham.

Og jeg skal også lige udtale endnu engang, det at samtlige forslag som bliver vurderet, og behandlingen er færdig, og vi ved, hvor lang tid vi skal bruge til behandlingen af disse, men hvis der er nogle der ønsker det, så klan vi også vende tilbage til dette punkt i Formandskabet, at man ved prioritering af rækkefølgen af dagsordenen , at man behandler det af mere hastende karakter først færdigt, og hvis man kan gøre det, så kan man gå væk fra, at man ikke skal haste sagerne, og derfor kan man også få mulighed for at udsætte nogle punkter, som kan færdiggøres på et senere tidspunkt, dem vil vi vende tilbage til fra Formandskabet, ud fra de faldne bemærkninger som der er sagt fra partierne.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Ja,. Og der er ikke flere der har bedt om ordet, og derfor pkt. 2 færdigbehandlet, og nu går vi over til dagsordenspunkt 168, og det er forslag til midlertidig landstingsbevillingslov for finansåret 2004.

Og det er Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

3. mødedag. Onsdag den 5. november 2003

Dagsordenens punkt 168

Forslag til midlertidig landstingsbevillingslov for finansåret 2004.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1., 2. og 3. behandling)

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

På vegne af Landsstyre fremsæter jeg hermed forslag til midlertidig landstingsfinanslov for 2004. Landsstyret fremsætter sit finanslovsforslag for 2004, den 7. november 2003, altså om 2 dage.

Landstingsfinansloven for 2004 kan imidlertid først forventes vedtaget i første halvdel af december 2003. Budgetloven kræver imidlertid, at Landstinget vedtager en bevillingslov inden den 15. november og før finansåret. På samme måder er der i indkomstskatteåret en tidsgrænse til 15. november til fastsættelse af udskrivningsprocenterne for landsskat og særlig landsskat for det kommende skatteår. Landsstyre fremsætter derfor forslag til en  midlertidig landstingsbevillingslov for 2004, således at Landsstyret er bemyndiget til at foretage det fornødne på skatteområdet allerede inden Landstinget har vedtaget en Finanslov for 2004.

Forslaget indeholder tidligere bestemmelser, der bemyndiger Landsstyret til, hvad der kan  betegnes som en uforstyrret videreførelse af Hjemmestyrets virksomhed i det tilfælde, at Landstinget mod forventning ikke vedtager en Finanslov for 2004 inden den 31. december 2003. Bestemmelsen giver en generel  bemyndigelse som Landstinget gav ved den midlertidige bevillingslov for 1003, fra oktober 2002.

På samme måder indeholder forslaget til midlertidig bevillingslov for 2004 i § 3 en bestemmelse om, at Landsstyret i begrænset omfang kan søge bevilling i Landstingets Finansudvalg til at disponere på anlægsområdet. Disse bestemmelser i § 3 bemyndiger Finansudvalget på Landstingets vegne, at give bevilling til nye anlægsinitiativer. Formålet er at undgå forsinkelser i Hjemmestyrets anlægsarbejder, hvis Landstinget ikke har vedtaget en Finanslov inden nyt år.

Med forslag søger Landsstyret samtidigt dispensation for § 41 i Landstingets Forretningsorden, således at lovforslaget ikke sendes til udvalgsbehandling, men at Landstinget skrider direkte til 2. og 3. behandling efter 1. behandlingen.

En udvalgsbehandling må forventes at udsætte vedtagelsen af den midlertidige bevillingslov for 2004 til efter 15. november. Proceduren er dermed den sammen, som da Landstinget vedtog den midlertidige landstingsbevillingslov for 2003.

Med disse ord overlader jeg forslag til midlertidig landstingsbevillingslov for 2004 til Landstingets velvillige behandling.

Jonathan Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så går vi partiordførerne. Nu er det Isak Davidsen, Siumut.

Isak Davidsen,ordfører, Siumut.

Til Landsstyrets forslag til midlertidig bevillingslov for finansåret 2004, har vi fra Siumut følgende bemærkninger.

Fristen for vedtagelsen af Finansloven for 2004 var oprindelig fastsat til den 15. november, men som alle ved, så har dette ikke været muligt, at nå på grund af valget af et nyt Landsstyre. Årsagen til fremlæggelsen af herværende forslag skal derfor ses i lyset af Landsstyrets vilje til fortsættelse af områder, som bliver finansieret af Hjemmestyret. I forslaget til bevillingsloven, og ikke mindst anlægs- og renoveringsmidler medtaget.

Og efter som forslaget også indebærer en sikkerhed for visse kommunes drift af anlægs- og renoveringsarbejder, skal vi fra Siumut udtrykke vores fulde støtte. Endelig skal vi meddele, at vi under behandlingen af forslaget til Finansloven for 2004 agter at fremsætte yderligere bemærkninger, og således skal vi anbefale, at forslaget i sin nuværende form overgår til 2. og 3. behandling.

Jonathan Motzfeldt,Formand for Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Aqqalukasik Kanuthsen fra Inuit Ataqatigiit.

Aqqalukasik Kanuthsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit er klar over, at arbejdet med Landstingets Finanslov for 2004 først bliver færdigbehandlet i december måned, har vi selvfølgelig forståelse for, at Landsstyret for ikke at risikere, at de driftsopgaver som Grønlands Hjemmestyre har forpligtet sig til, ikke bliver unødigt forsinket, vil vi uden yderligere kommentarer støtte Landsstyret forslag til en midlertidig landstingsbevillingslov – altså så går vi ind for forslaget.

Jonathan Motzfeldt,Formand for Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, ordfører, Atassut.

Når beslutning om Finanslov ikke umiddelbart ikke kan ske inden for tidsfristen, så betyder dette som regel manglende kontinuitet og forsinkelser for samfundet. Man kalkulere med, at finanslovsforslaget for 2004 først vil kunne godkendes midt i december. Atassut er derfor indstillet å, at acceptere forslaget om midlertidig landstingsbevillingslov. Derved vil det være muligt, at træffe beslutninger om budget og skat af løn inden for lovgivningens tidsfrister, der er jo en grund til, at man har sat tidsfrister.

I lovforslaget har man også taget højde for, at fortsætte de daglige gøremål inden for Grønlands Hjemmestyre, såfremt Finansloven ikke bliver besluttet inden den 31. december 2003. Vi acceptere naturligvis dette i Atassut, og håber ligeledes at Finansloven bliver godkendt efter nøje behandling midt i december trods det faktum, at mødet jo startede midt i december.

Med disse bemærkninger skal vi udtale, at vi vil stemme for forslaget til midler til landstingsbevillingslov.

Jonathan Motzfeldt,Formand for Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Per Skaaning fra Demokraterne.

Per Skaaning,ordfører, Demokraterne.

Fra Demokraternes side tilslutter vi os principielt Landsstyrets forslag til en midlertidig landstingsbevillingslov for finansåret 2004. Men forinden forslaget sættes til afstemning i salen, skal vi midlertidig bede Landsstyremedlemmet for Finanser, at komme med en redegørelse for, hvorledes de enkelte beløb i lovforslagets § 3 er udregnet. Tak.

Jonathan Motzfeldt,Formand for Landstingsformand, Siumut.

Den næste der har bedt om ordet er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Med hensyn til forslag midlertidig landstingsbevillingslov for 2004, har jeg følgende bemærkninger fra Kandidatforbundet.

Som bekendt, i forbindelse med ændring af landsstyrekoalitionen blev forslaget for Finanslov for 2004 også på baggrund af Budgetlovens tidsfrister, kan den ikke færdiggøres til de nævnte tidsfrister, og på baggrund af midlertidige planer vil det først være muligt, at færdigbehandle Finansloven den 10. december. Og netop på grund af de svingende politiske situationer, har det været nødvendigt at udskyde Landstingets efterårssamling, det samme har været tilfældet med Finansloven, da man har ønsket at ændre ved forudsætningen for Finansloven for næste år og overslagsårene.

Denne alene har ikke alene betydet udskydelse af behandlingen i Landstinget, denne har også haft stor negativ indflydelse på mange områder på samfundet. Da Finansloven for 2004, således ikke kan behandles inden for de givne tidsrammer, er det blevet nødvendigt med en midlertidig landstingsbevillingslov for finansåret for 2004. Dette blandt andet for at sikre, at løbende opgaver, og særlige byggeprojekter ikke bliver yderligere forsinket.

Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet med fuld forståelse tilslutte mi forslaget om, at Landstingets Finansudvalg og Landsstyret får bemyndigelse som ansøgt, men håber naturligvis, at denne fremgangsmåde ikke bliver en kutyme fremover.

Jonathan Motzfeldt,Formand for Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Finanser, der kommer med en besvarelse.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Det er hvis vi kan kunne fremlægge midlertidige finanslovsforslag, så kan vi kan være så enige, men det er ikke tilfældet. Jeg siger tak for, at samtlige partier kan gå ind for, at vi bliver nødsaget sådan, som det også er udtalt, og gav en opbakning til det.

Med hensyn til Demokraternes spørgsmål vedrørende § 3, disse beløb er fastsat i henhold til  § 3 stk. 6. Omkring, med hensyn til den egentlige Finanslov, og i henhold til det beløb, der er fastsat der omkring boligbyggeri, og er mener jeg, at man kan kunne færdiggøre, og med hensyn til afdelingen om anlægsplanlægning og deres kompetence, at vi så har været nødsaget til, at fastsætte disse beløb, fordi vi kan se i vores egentlige finanslovsforslag for 2004, så er det 87.71.22 og 87.71.23, og det er, at kommunerne får støtte med hensyn til planlægningen om  optagelse af lån, og med hensyn til renovering af boliger, og de tilskud der er der til.

Og derudover, så er det at give tilsagn om at give støtte til andelsbyggeri samt 10-40-50 byggeri, så er det i den egentlige Finanslov, så er det det beløb, der står i den egentlige Finanslov, der så har dannet grundlag for, at man har fastsat disse beløb. Tak.

Jonathan Motzfeldt,Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er 1. behandlingen færdig nu. Og nu går vi over til 2. behandlingen, og vi går så over til afstemning, og jeg vil gerne bede landstingsmedlemmerne om at sætte sig på deres pladser. Er der nogle der har nogle bemærkninger under 2. behandlingen, der er ikke tilfældet. Og vi går så over til afstemning.

Forslag til midlertidig landstingsbevillingslov for 2004, at den bliver godkendt i sin foreliggende form, dem der stemmer for bedes rejse sig. 26 for. Er der nogle der er imod, det er ikke tilfældet, er der nogle der undlod at stemme, nej. Det er samtlige tilstedeværende der har stemt.

Og ud fra godkendelsen under 2. behandlingen, så med hensyn til 3. behandlingen er der nogle der har nogle bemærkninger, det er ikke tilfældet. Vi går over til afstemning for 3. gang. Forslag til midlertidig landstingsbevillingslov for 2004, at den bliver vedtaget i sin foreliggende form her til 3. behandlingen, dem der stemmer for bedes rejse sig. 29 for.. Er der nogle der er imod. Nej. Er der nogle der har undladt at stemme, det er så samtlige at de tilstedeværende, der har været med i afstemningen. Tak. Og således er dette lovforslag punkt 168 færdigbehandlet.

Og nu er det dagsordenspunkt 37; Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre Landstingslov nr. 11 af 11.november 2000 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke, således at det bliver muligt for værtshuse og diskoteker at holde åbent til klokken 05.00.

Og forslagsstilleren er Landstingsmedlem Palle Christiansen fra Demokraterne, værsgo.

3. mødedag, onsdag den 5. november 2003

Dagsordenens punkt 37

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre Landstingslov nr. 11 af 11. november 2000 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke, således at det bliver muligt for værtshuse og diskoteker at holde åbent til klokken 05.00.

(Palle Christiansen)

(1. behandling)

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Jeg frem sætter hermed beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets forretningsorden. Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre Landstingslov nr. 11 af 11.november 2000 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke, således at det bliver muligt for værtshuse og diskoteker at holde åbent til klokken 05.00.

Begrundelsen for mit forslag er, at der i forbindelse med forårssamlingen 2003, der stillede jeg forslaget til Landsstyremedlemmet for Familier og sundhed, vedrørende længere åbent på værtshuse, diskoteker. I mit spørgsmål opremsede jeg en lang række fordele ved at have længere åbningstider.

For det første, lukkelovens restriktive åbningstider er ikke i overensstemmelse med et moderne samfunds måde at indrette sig på. Den nuværende lukkelov virke som et irritationsmoment  for gæsterne. I den sammenhæng virke lukkeloven heller ikke fremmende over for de turister, der ankommer til vores land.  De er vant til mere moderne forhold i relation til åbningstider.

For det andet, så er der en tradition i landet for, at der holdes efterfester. Disse vil blive reduceret væsentligt ved længere åbningstider.

I svarskrivelsen fra ovennævnte landsstyremedlem fremkom der blandt andet følgende. For det første, så vil alkoholen øges, dette er udokumenteret. For det andet, at problemet med efterfester er allerede reguleret via INI A/S udlejningslov, denne hjælper intet.

Til det første, fra Demokraternes side er vi enige med Landsstyret om, at det er vigtigt med adfærdsregulerende foranstaltninger, der kan medvirke til en reduktion af det alt for store alkoholforbrug  i vores land.

Derudover er vi ligeledes glad for den tendens der peger i retning af, at alkoholforbruget er jævn faldende. På de anden side, er vi også af den opfattelse, at en forlængelse af åbningstiderne ikke vil forøge alkoholforbruget, da den mængde af alkohol, der i dag bliver konsumeret efter lukketid til efterfesterne, i stedet vil blive indtaget på værtshuse, diskoteker, hvor det endda vil ske under kontrollerede forhold.

I den sammenhæng vil jeg gerne minde Landsstyremedlemmet om, at priser på alkohol på værtshuse og diskoteker, i øvrigt sætter en naturlig grænse for, hvor meget der vil blive indtaget, så samlet set tror Demokraterne ikke, at det vil betyde den store ændring.

Til punkt 2, så kan det da godt være, at problemerne med efterfesterne er reguleret via INI A/S’s udlejningslov, men det hører vist til sjældenhederne, at det har haft den store præventive effekt, at kunne opremse citater fra udlejningsloven over for en gruppe festglade personer i en INI-lejlighed klokken 5.00 om morgenen. Og hvem tør overhovedet forstyrre isse berusede personer på dette tidspunkt i døgnet.

Kort fortalt, er det ikke nok, at det er reguleret i et regulativ, hvis det ikke bliver efterlevet. Derudover skal det tilføjes, at Landsstyret selv har lukket op for muligheden for at sælge alkohol uden for én normale åbningstid i butikkerne – i form af en liberalisering af åbningstiderne. Liberaliseringen af åbningstiderne skal betragtes som et forsøg, og Landsstyret vil holde øje med forsøget. Som et supplement til forslaget, så kunne forsøget eksempelvis udvides med også at omfatte også værtshuse og diskoteker. Det kunne være en begyndelse inden liberaliseringen af lukkeloven bliver permanent.

Jeg håber, at forslaget vil nyde fremme i Landstinget, selvom svarnotatet ikke nævner det, den store chance. Tak.

Jonathan Motzfeldt,Formand for Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, der kommer med et svarnotat.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Udskænkning af svage og stærke drikke må i henhold til Landstingsloven af 11. november 2000 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke kapitel 4 §. 3 findes det fredage og lørdage samt nytårsaften, aftenen før algehelgens aften, aften før Store Bededag, og aften før Kristenhimmelfarsdag, finder udskænkning sted indtil kl. 3.00. I henhold til samme lov kapitel 6, § 21 skal restauranter og andre udskænkningssteder være lukket fra kl. 03.00 til kl. 06.00.

Landsstyret kan ikke tilslutte sig forslaget om, at udvide åbningstiden for salg af alkoholholdige drikke. Det er helt klart Landsstyrets målsætning, at det samlede forbrug af alkohol skal nedbringes – både af sundhedsmæssige- og sociale årsager. Denne politik har udpræget opbakning i Landstinget og blandt borgerne. Lukkeloven er en væsentlig del af politikken for at nedbringe alkoholforbruget i landet.

Alkoholforbruget i Grønland har været jævnt dalende pr. person over 14 år til et niveau på 12,5 liter ren alkohol om året i 2002, hvilket dokumenterer et positiv respons for den førte politik på området.

Der er stadigvæk brug for målrettede forebyggende indsatser mod et destruktiv drikkemønster og store menneskelige omkostninger i form af sygdom, død, og ødelagt arbejdsliv, som både rammer det enkelte menneske og denne familie.

Misbrugere og storforbrugere af alkohol vil altid ønske, at købe alkohol uanset pris og sted, og vil opsøge både private og offentlige udskænkningssteder, uanset pris. En udvidelse af åbningstiderne ved salg og udskænkning af alkoholholdige drikke fra værtshuse og diskoteker, til kl. 05.00, vil efter Landsstyret ikke bidrage til at forbedre misbrugernes sociale og økonomiske situation. Landsstyret finder ikke alkoholloven umoderne. Der er taget hensyn til turister, idet kommunalbestyrelsen kan udstede særskilt alkoholbevilling til lufthavnskiosker, og hoteller med overnattende gæster til udskænkning af stærke og svage drikke også i tidsrummet mellem 06.00 til 12.00.

I øvrigt finder Landsstyret, at hensyn til landets egen borgere må gå frem for hensynet til turister. Når vi rejser følger vi pågældende landes love, således også her i Grønland. Og her i Grønland finder Landsstyret, at en udvidelse på en måde, så der kan udskænkes alkohol mod betaling er et forkert signal at sende, idet det er imod den første politik, som vægter det sociale og sundhedsmæssige aspekter meget højt.

Alkohol- og Narkotikafrådet, der blev reetableret i sommeren 2003, skal årligt udarbejde en rapport til Landsstyret om udviklingen af alkohol- og narkotikaområdet, og herunder bidrage med anbefalinger til initiativer, der forebygger eller nedbringer misbruget af alkohol eller narkotiske stoffer. Landsstyret agter at følge udviklingen både i forbrug og forbrugsmønstret.

Som begrundelse for sit forslag til landstingsbeslutning om at udvide tidsrummet for salg og udskænkning af alkoholiske drikke påregner Landstingsmedlem Palle Christiansen, at det vil indebære en række fordele, blandt andet et fald af efterfester, antallet af voldstilfælde, og at indtagelse af alkohol i tidsrummet fra kl. 03.00 til 05.00 vil foregå på værtshuse og diskoteker under kontrolleret forhold.

Der findes ingen dokumentation for, at en liberalisering, vil give sådanne fordele som Palle Christiansen anfører. Før 2000 lukkede værtshuse og diskoteker kl. 1.00, og derefter. I dag lukkes kl. 3.00, og der er efterfester. I andre lande, hvor åbningstiden er udvidet til kl. 05.00 på værtshuse og diskoteker, er der også store problemer med vold og tumult i forbindelse med lukningen af udskænkningsstederne.

I praksis Har vi oplevet, at tidspunktet for, hvornår folk går på værtshus eller diskotek forrykkes, således at mange går senere ud, og kommer senere hjem. Vi har måske med lukkeloven fra 2000 skabt flere og længere førfester, men vi kan med glæde konstatere, at det samlede alkoholforbrug ikke er steget.

Landsstyret er ikke ligegyldig over for problemet med efterfester. Der skal være ro i boligområderne om natten, og det er vigtigt at alle står sammen for at efterleve udlejningsloven, og i øvrigt følger politiets henstillinger. Vold og berusede personer der tyrannisere andre, er ikke acceptabelt. Men disse må bekæmpes med andre midler.

Set i sammenhæng med den førte politik på alkoholområdet inden for adfærdsregulering i  relation til salg og udskænkning af alkohol og de sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, som foregår løbende, og den heraf afledte positive respons på nedgangen i forbrug af alkohol pr. indbygger over 14 år, ønsker Landsstyret ikke at tilslutte sig dette forslag.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere. Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, ordfører, Siumut.

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre Landstingslov nr. 11 af 11. november 2000 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke, således at det bliver muligt for værtshuse og diskoteker at holde åbent fra klokken 03.00 til 05.00, har vi følgende bemærkninger til fra Siumut.

Vi har i Siumut en klar erindring om, at der for en del år siden af Landsstyret blev fremsat forslag til udvidelse af åbningstiden med mulighed for udskænkning af alkoholdiske drikke, og dette forslag gav anledning til en ophedet debat i befolkningen. Dengang blev åbningstiden efter vores hukommelse udvidet til at være gældende kl. 01.00. Alkohol har i mange år været et varmt diskussionsemne i befolkningen, ligesom politikerne altid har deltaget i debatterne.

Muligheden for udskænkning af alkoholholdige drikke blev i år 2000 udvidet til kl. 03.00 på fredage og lørdage. Denne udvidelse gav anledning til endnu en opheddet debat i befolkningen. Med hensyn til Landstingsmedlem Palle Christiansens forslag om, at udvide åbningstiden med 2 timer, skal vi fra Atassut meddele, at vi ikke kan støtte forslaget.

Landsstyremedlemmet har i sit svarnotat anført, at forbruget af alkohol i befolkningen allerede er alt for stort, og alle nødvendige må tages i brug for at begrænse forslaget. Forslaget som vi har til behandling må derfor ses som modstridende Landsstyrets politik på dette område, og derfor ikke støtteværdigt, og vi er fuldt ud enig i Siumut enig i Landsstyrets argumentation.

Nedbringelse af alkoholforbruget og en mere nænsom omgang med alkoholiske drikke opnås ikke med nærværende forslag, hvorfor vi fra Siumut uden yderligere bemærkninger vil foreslå, at man stemmer imod forslaget. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Palle Christiansen har i fortsættelse af sine spørgsmål til Landsstyret under forårssamlingen nu sent et beslutningsforslag om ændring af landstingslov nr. 11 af 11. november 2002, således at værtshuse og diskoteker får mulighed for, at salg og udskænkning af alkoholholdige drikke til kl.05.00 om morgenen.

Vi kan fra Inuit Ataqatigiit ikke bakke om et sådan forslag. Forslagsstilleren udtrykte enighed med Landsstyremedlemmets argumentation i forårssamlingen, fordi hovedformålet må være formindskelse af det store alkohol forbrug her i landet.

Vi er fra Inuit Ataqatigiit, således ikke i, at alkoholforbruget her i landet vil blive mindre, såfremt man støtter forslaget. Vi kan huske, at sidste gang man udvidede åbningstiderne for værtshuse og diskoteker, så medførte det blot, at folk er begyndt t gå senere ud i disse etablissementer uden at det mindskede alkoholforbruget.

Forslagsstilleren argumenterer med, at turisterne er vant til andre åbningstider end her. Vi er ikke enig med forslagsstilleren, at det får nogen som helst indvirkning på turisternes holdning, såfremt man udvider åbningstiderne til kl. 5.00 om morgenen.

Da vi således ikke synes om det stillede forslag, vil vi indstille, at forslaget forkastet.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Jensine Berthelsen fra Atassut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Palle Christiansen fra Demokraterne foreslår, at det bliver muligt for værtshuse, at holde åbent til kl. 5.00, blandt andet med argument om, at dette vil svare til mere moderne forhold, og at forlængelse vil virke præventivt på efterfesterne efter værtshusene er lukket.

Efter liberaliseringen af åbningstiderne i værtshusene har en konsekvens i drikkeadfærden været efterfester når værtshuse har lukket med efterfølgende højlydt adfærd, høj musik, diskussioner og visse tilfælde slagsmål til store gene for familier – specielt med hensyn til familier med børn. Ud over det,  er det et faktum, at umådeholden drikken også afstedkommer vold, som desværre kan ende sørgelig.

Vi kan derfor fra Atassut udmærket godt forstår forslagsstillerens andet argument om tiltag for at begrænse efterfesterne. Men hvor vidt problemstillingerne kan elimineres fra dag til dag er vi i Atassut i tvivl om. Det er jo en kendsgerning, at en af  intentionerne med forlængelse af åbningstiderne nogle år tilbage netop har været at begrænse efterfester, men dette har desværre kun betydet, at folk er gået på værtshus senere end sædvanlig, og om hvorvidt de forlængede åbningstider har haft effekt på efterfesterne er umuligt at sige, da der så og sige, ikke eksisterer dokumentationer.

Det er derfor umuligt at forudse om længere åbningstider ville have nogen positiv effekt på folks drikkevaner, men for at møde forslagsstilleren på halvvejen vil Atassut foreslå, at man i vort land til at starte  med retter blikket mod vores naboland Island med tilsvarende alkoholproblemer og foretager forsøg på regulering på baggrund af deres hjemhøstede erfaringer. Dette kan arrangeres ved at man laver tidsbestemte forsøg i 2 af vore byer i en lille og en stor by. Eksempelvis kunne man på disse steder lade værtshusene være åbne til kl. 5 indenfor en periode på et år. Når forsøgsperioden er overstået kan man evaluere fordele og ulemper og når evalueringen er foretaget, kunne vi på baggrund af denne vende tilbage til sagen i landstinget. Vel at mærke hvis behovet for ændring af den aktuelle lovgivning er til stede.

Med disse bemærkninger skal Atassut anbefale at forslaget inden andenbehandlingen bliver genstand for behandling både i landstingets erhvervsudvalg og landstingets udvalg for familier og sundhed.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Per Skaaning, Demokraterne.

Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.

Tak. Fra Demokraternes side ser vi positivt på tiltag og for forslag der er med til at give vort samfund en mere fleksibel indretning. I et moderne samfund som det grønlandske er den nuværende form for begrænsninger i værtshusenes adgang til at holde længere åbent ikke fremmende for naturlig udvikling, hvor man gradvis ønsker at vende befolkningen til at have et mere afslappet forhold til alkohol.

Fra Demokraternes side er vi enige med landsstyret i deres udmelding tidligere på året. At det er vigtigt med en vis form for regulerende foranstaltninger, der kan medvirke til en reduktion til det alt for store alkoholforbrug i vores land.

Derudover er vi ligeledes glade for den tendens der peger i retning af at alkoholforbruget er jævnt faldende. Derfor er vi i Demokraterne af den opfattelse at en forlængelse af åbningstiderne ikke vil forøge alkoholforbruget, da den mængde alkohol som i dag bliver konsumeret efter lukketid ved efterfester i stedet vil blive indtaget på værtshuse og diskoteker, hvor det endda sker under kontrollerede forhold.

Fra Demokraternes side ønsker vi ligeledes at henlede landsstyrets opmærksomhed på at en tilladelse til en forlænget åbningstid ikke i sig selv ikke er ensbetydende med, at samtlige restauratører vil gøre brug af denne mulighed. Det vigtige for restauratørerne er, at de bliver givet en reel valgmulighed.

Fra Demokraternes side tilslutter vi os således landstingsmedlem Palle Christiansens forslag, og indstiller at forslaget sendes til udvalgsbehandling i erhvervsudvalget.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Næste er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Til landstingsmedlem Palle Christiansens forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger:

Jeg har undersøgt nærværende spændende forslag og har foretaget høringer, som dog ikke er fuldt ud dækkende. En af aktørerne udtaler, der vil selvfølgelig være fordele ved forslaget,  men også ulemper som forslaget kun vil udskyde et par timer ad gangen. Men når forslaget ikke er efterprøvet er det naturligvis svært at vurdere eventuelle fordele og ulemper.

Det er et af Kandidatforbundets målsætninger at høringer blandt aktørerne sker før beslutningerne bliver truffet. Jeg skal derfor anbefale at høringen blandt de berørte aktører bliver realiseret inden andenbehandlingen, da vi ad denne vej bedre ville kunne træffe en mere kvalificeret beslutning.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale at høringen sker til alle berørte parter før andenbehandlingen.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Forslagsstilleren Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Hvad angår landsstyrets svarnotat, der er vi ikke uenige om at det samlede forbrug af alkohol skal nedbringes, det punkt er vi helt enige med jer i. Jeg bliver så beskyldt at det forslag jeg kommer med er udokumenteret. Ja, jeg har ikke været ude for at få foretaget store undersøgelse, det vil jeg gerne medgive jer i.

Men I nævner selv at alkohol-, og Narkotikarådet er blevet etableret her i sommeren år 2003, og jeg vil da foreslå at netop dette råd burde som noget af det første få undersøgt, hvad konsekvenserne af det her forslag kunne være. Så kan I jo så selv foreslå det til forårssamlingen. Det kunne så være sjovt at overveje, hvad vil landsstyrets stilling så være hvis alkohol-, og Narkotikarådet kom til den konklusion at det kunne være en god ide at have åbent til kl. 5. Det kan vi så se på til den tid.

Landsstyret skriver også at det har udstedt en særskilt alkoholbevilling til lufthavnskiosker og hoteller, der så derudover må holde længere åbent. Fra Demokraterne er vi af den holdning og det vil vi så fremkomme med her, at loven bør være lige for alle. Hvorfor er det kun nogen der må holde åbent, når andre ikke må. Loven skal være lige for alle og alle skal derefter følge den.

Så skriver I også, at der ikke findes nogen dokumentation  for at ændringen af lukkeloven vil reducere alkoholforbruget, og I nævner at alkoholforbruget i Grønland har været jævnt faldende i de sidste 14 år. Og I skriver selv, at i den 14-årsperiode er lukkeloven blevet udvidet. Og dengang under den sidste debat kom man også ind på at hvis man udvidede åbningstiderne indtil kl. 3 ville medføre et forøget alkoholforbrug. Det har I selv dokumenteret nu, at der tog I fejl. Men alligevel bruger i det samme argument for ikke at holde åbent til kl. 5. Så genbrug af den slags argumenter er ikke passende.

I skriver så at efterfesterne bare ville blive rykket 2 timer, ja, men jeg er da også helt sikker på, at der stadigvæk ville være efterfester, men jeg er af den faste overbevisning, at antallet af dem vil reduceres kraftigt.

Nu er jeg tilfældigvis i den situation, at jeg er en af de uheldige at have naboer til folk der godt kan lide efterfester. Jeg vil da være glad for trods alt at have fået 2 timers ekstra søvn bare til kl. 5.  

Og så siger i at INI A/S’s regulativ hindre eller er det den man skal bruge for at få beroliget naboerne. Hvis man klager længe nok til INI, så bliver naboen sådan set bare bedt om at flytte i en anden INI-lejlighed, hvorved at problemet bare flyttes, det løses ikke. Så det var nok til landsstyret.

Til ordførerne fra Inuit Ataqatigiit og Siumut, der vil jeg ikke komme nærmere ind på deres ordførerindlæg da de blot refererer landsstyrets svarnotat. Men jeg vil da gerne takke Enos Lyberth for det historiske tilbageblik.

Til Atassut vil jeg sige tak for den principielle støtte i har udvist og jeg virke imødekommende overfor Atassut og jeg synes, at det er en god ide, at man ser på landene omkring sig og eventuelt kan få nogen af de erfaringer, de har draget sig. Og man derudover så skal lave en forsøgsmodel i Grønland. Det synes jeg er en god ide og den vil jeg gerne gå med på.

Så vil jeg også gerne give Per Skaaning fra Demokraterne ret i, at vi fra landstinget skal give erhvervslivet de bedste rammer og de bedste muligheder og så er det op til dem at opfylde de rammer. Mit forslag lægger ikke op til, at man skal holde åbent til kl. 5, men at det bliver en mulighed. Hvis ikke man fra restauratørernes side ikke er interesseret i at udvise en service overfor dem man sådan set tjener pengene fra, så skal man da være velkommen til at lukke kl. 3.

Jeg hørte i radioavisen i går, at der var nogen restauratører der sagde, at det ville øge omkostningerne at have længere åbent, men det må da også øge indtægterne, det kom de ikke ind på. Og kunne det være at det var fordi der var nogen restauratører, når nu de siger, at de ikke får nogen øgede indtægter, så må det være fordi, at deres indtægter er de samme. Og hvorfor er de det. Det må være fordi de sælger ud af huset, og det mine damer og herrer, det er ulovligt, men det nævner de selvfølgelig ikke noget om.

Andre steder fra kysten lød det som om, at der kunne man godt bruge ideen. Men der er heller ikke monopol på selskabsliv i de byer, så der hvor der er en reel konkurrence, der imødeser man det.

Så jeg håber, at forslaget trods alt ville nyde fremme og ville blive behandlet i rette udvalg for eksempel udvalget for erhverv og så selvfølgelig også familie og sundhed, da der også er både fordele og ulemper ved forslaget.

Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste taler er Enos Lyberth fra Siumut.

Enos Lyberth, ordfører, Siumut.

Først så skal jeg takke Inuit Ataqatigiit at de støtter vores forslag.

Og med hensyn til forslagsstilleren, så skal jeg udtale, at man har mulighed, at så har kommunerne en dispensationsmulighed for at holde længere åbent fra kl. 6 til 12 og det er vi fuldstændig opmærksomme på fra Siumuts side.

Og i henhold til de oplysninger vi har fået som efter høring blandt andet af værtshusholdere også fordi jeg selv har hørt det, så kan jeg høre, at mange personer i flertallet er imod Demokraternes forslag. Og derfor vil vi ufortrødent fra Siumut i den forbindelse udtale at vi er imod forslaget, og jeg mener, at det er en korrekt og ordentlig beslutning vi er imod. Og det spørges til at den har været til debat siden vi var børn, og det er overhovedet ikke nogen nyhed, og vi er også vidende om, at vi politisk herfra med hensyn til spiritusproblemet i Grønland, at den bliver løst fuldstændig, så kan man overhovedet ikke regne med, at dette ville blive tilfældet.

Det som vi ikke kan løse, det er at vi personligt. Det eneste man kan løse, det er når vi finder ud af hvordan vi kan bruge alkohol med måde. Og derfor med hensyn til større forebyggende indsats mod spiritus også fra vores side. Så mener jeg at det er derved heller skal lave en løsning.

Og med hensyn til turisterne som Demokraterne også kom ind på, altså turister til Grønland. Men vi er også vidende om, at vi som plejer at tage til udlandet, så er vi også vidende om hvilke love der er gældende i andre lande og det skal så også overholdes og Grønland kan ikke sidestilles med Mallorca eller de græske øer. Vi har ikke nogen palmer, vi kan ikke sidde under palmerne og drikke. Men Grønland er et barskt land og derfor mener jeg, at man må have en anden argumentation.

Og derfor med hensyn til Atassuts ordfører, at man kan få formindsket larmen ved efterfølgende efterfester, det sætter jeg stort spørgsmålstegn ved hvordan dette kan forstås fordi ordførerne sagde at selv efter kl. 3.00 efter lukning af værtshusene så er dette stadigvæk et problem og især i blokkene, og hvem kan skjule at når man bor i blokkene i byerne, fordi det er et gammelt kendt problem og de problemer kan vi ikke løse heroppefra.

Og derfor med hensyn til Island som et eksempel, men Island er jo et meget anderledes både som land og som et samfund. Og derfor hvis jeg personligt skal tage en beslutning alene, så vil jeg have lukket for spiritus for lang tid siden.

Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Til Enos Lyberth fra Siumut. Nu går du igen og bare referere svarnotat. Du kommer heller ikke med nogen argumenter overhovedet.

Det der står i landsstyrets svarnotat, det er landsstyrets skøn, det er landsstyrets vurderinger. De dokumenterer ingenting. Det eneste der står på sort og hvidt er at de kan dokumenterer er, at alkoholforbruget er faldende de sidste 14 år. Dette eneste landsstyret kan dokumenterer er, at man i den periode har forlænget åbningstiderne. Jeg er ked af det, det er det eneste de kan dokumentere.

Så kan man godt komme ind på og sige, jeg synes, at det er dårlig ide at drikke - jeg synes, det er god ide at drikke og ting og sager. Men igen hvis vi skal kunne bevise nogen ting, så lad os få lavet nogen undersøgelser. Det kan vi bruge alkohol-, og Narkotikarådet til.

Så siger du at for turisternes vedkommende har de jo mulighed for at drikke videre  fra kl. 6 til kl. 12, jamen det er da flot. Alle stederne de lukker kl. 3. Skal de så bare sidde og kukkelure til kl. 6, det lyder da mærkeligt. Og så tage til efterfest også sover de igen. Nej Enos, tak skal du have.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste der har bedt om ordet, det er Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til forslaget at vi ikke kan støtte den, det er især det vigtigste, at vedkommende ikke kan dokumentere eller påvise om det er nødvendigt. Hvem er det der har behovet. Og at når de lukker kl. 3 og så går væk fra værtshusene til kl. 4, om det skal forlænges med en eller 2 timer og om ændringen af disse med hvilken grund og med hvilken fordel det kan forlænges. Det er det vi ikke kan se og derfor ikke kan støtte forslaget.

Og derfor med hensyn til det han henviste, at der ikke er nogen argumentationer i landsstyrets svarnotat og der er heller ikke nogen argumentationer i dets eget forslag og det er derfor vi ikke kan støtte forslaget. Og ændringer i tide og utide, det vil ikke altid være godt. Og derfor hvis vi skal lave nogen ændringer i en kort årrække med hensyn til åbningstiderne, så vil det ikke være gavnligt.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og nu er det landsstyremedlem for sundhed og familier der kommer med et indlæg.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for sundhed og familier, Inuit Ataqatigiit.

Tak.

I denne sal og det som vi kan blive enige er at vores misbrug af spiritus, dem har vi haft meget stor byrde af i en årrække, det har været meget dyrt for mange familier, der er mange familier der har ofret meget og det samme har samfundet.

Og det man kan dokumentere glædeligt, er at vores alkoholforbrug nu er faldet så meget, at man gennemsnitligt kun drikker 12 liter ren alkohol om året, men forbruget er stadigvæk alt for højt og derfor må vi indtrængende arbejde for ligesom jeg har præciseret i mit første indlæg, at landsstyret finder det vigtigt at man stadig arbejder for at få formindsket spiritusforbruget. Og et af vejene til at vi til stadighed får formindsket alkoholforbruget er flere og det er det vi skal bruge i vores videre arbejde.

Og her kan jeg lige nævne, hvad det er for nogen selvom der er nogen der er vidende om, det er med hensyn til lukkelove og ændring og salg og udskænkning, så kan vi også få ændret alkoholforbruget. Og dette har vi også brugt som et værktøj i de tidligere år.

Og med hensyn til hvorhenne man kan købe spiritus samt hvordan priserne skal være og med hensyn til afgifterne, og ved brug af disse så plejer det at få indflydelse på samfundets forbrug af alkohol. Endelig gennem oplysning, at undgå misbrug af alkohol, dem gennemfører vi og her er det de kommunale forebyggelseskonsulenter der arbejder meget stort og som får god støtte fra PAARISA. Og for at få forbedret PAARISA’s støtte, så har PAARISA ændret sin arbejdsform anderledes og dette er man også tilfreds med fra forebyggelseskonsulenterne side.

Og vi kan heller ikke undlade at nævne, at misbrugerne får særskilt tilbud om behandling og disse behandlinger sker under Qaqiffik-institutionerne.

Og det vil så sige, at hvis vi kun bruger åbningstiderne om at få ændret drikkemønsteret og forbruget, det den som den eneste vej, vi bruger samtlige veje til at kunne gøre de. Og hvis jeg skal få det vurderet som landsstyremedlem, så mener jeg, at det er ved samling af disse politikker at man i løbet af de seneste år, og det er det stade vi er nået. Og jeg mener, at det er glædeligt, og jeg vil også præciserer, at med hensyn til det resultat som vi har opnået, at også har ansvar for at vi ikke mister den. Og disse gode resultater at de ikke bliver forringet. Det er noget som vi alvorligt skal arbejde for. Og derfor med hensyn til forlængelse af åbningstidspunkterne kan vi på nuværende tidspunkt ikke forslå.

Det er korrekt at pr. 1. januar 2001 da vi liberaliserede åbningstiderne for spiritus i butikkerne fra kl. 9 til 18 i butikkernes åbningstid. Det er godt nok. Lad os lige få den bibeholdt, men at tage det videre skridt med udvidelse af åbningstiderne på værtshusene, det har vi ikke viljen til også fordi vi ikke ville miste de allerede indhøstede resultater.

Og med hensyn til hvilke som helst der arbejder med spiritus, så har de ikke rettet henvendelse til Grønlands Hjemmestyre, at de i forbindelse med turismearbejdet med hensyn til åbningstiderne. Og derfor kan jeg ikke se, hvorfor man har fået denne mening. Og hvem som helst restauratør har ikke henvendt sig til Grønlands Hjemmestyre med at få udvidet åbningstiderne. Og det er også sådan noget man skal lægge mærke til, hvis man skal støtte dette forslag.

Med hensyn til ballade, uro i boligblokkene. Det er også korrekt og et reelt problem som vi heller ikke kan skjule. Men vi er også vidende om at folk der bor i blokkene har nogen foreninger, og det ville også være mest hensigtsmæssigt, at disse i fællesskab og i støtte med hinanden, gøre deres boliger mere attraktivt. Hvordan kan vi herfra i landstinget prøve på at styre dem. Vi skal ikke tage deres frihed væk, vi skal ikke tages deres ansvar. Lad dem have en dialog, lad dem hjælpe hinanden og dermed fået efterlevet reglerne, det er den vej vi skal gå, det kan ikke gøres anderledes.

Selvfølgelig med hensyn til berusede personer som laver ballade, så er mange også bange for at henvise, ja, det er også korrekt, så kan man have en dialog dagen efter, når de er blevet ædru og derved kan vi få banet vej for en kort vej fremad i ansvarlighed.

Og jeg finder det lidt vanskelligt at Palle Christiansen vil regulere ballademagerne i blokkene herfra. Jeg mener, at man derigennem så har det enkeltpersoner et meget stort ansvar for deres eget liv og deres medmennesker, men det kan være at Demokraterne har fået det ændret.

Men med hensyn til alkohol-, og Narkotikarådet at de får en opgave og Palle Christiansens forslag, den hilser jeg velkommen. Ja, vi skal nok give dem en opgave som de kan behandle sammen med deres mange andre opgaver. Og vi skal også høre på deres indstillinger efterfølgende.

Og afslutningsvis så vil jeg blot spørge overfor mødelederen, da flertallet allerede har givet afslag for forslaget om den vil tilgå til udvalgsarbejde, eller om man vil lade den stoppe her.

I den forbindelse så skal jeg udtale, at indtil nu så er det Demokraterne, Atassut og Kandidatforbundet der har ønsket at den videreføres til erhvervsudvalget. Og derfor med hensyn til rådgivning overfor mig, så forestiller jeg mig, så vil jeg gerne spørge om, om der er nogen der vil være imod dette, og hvis det er så kan vi jo også her holde en afstemning om disse. Og så tage en beslutning ved afstemningen. Ja, jeg har ikke glemt der har markeret sig.

Jeg fik et direkte spørgsmål og så kommer jeg med mit direkte svar. Det er altså Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Tak. Det grønlandske samfund med hensyn til alkoholforbruget haft store reguleringer og overskredet vore grænser.

Med hensyn til det socialpolitiske spørgsmål, så er der også aspekter med hensyn til erhvervslivet. Det er med hensyn til lukkeloven med mere. Hvordan erhvervslivet reagere på det. Ja, landsstyremedlemmet har helt ret når de ikke har nogen dokumentation for hvordan følgerne kan blive, hvis vi forlænger åbningstiden til kl. 5 om morgenen. Det er derfor vi fra Atassut har foreslået lad os prøve sådan en ordning, det kan være, at det er til gavn.

Idet Palle Christiansen helt rigtigt har sagt, at landsstyremedlemmet for familier har jo dokumenteret eftersom vi indskrænker reguleringen, så falder også alkoholforbruget. Det er det vi skal prøve på at udnytte. Lad os prøve på en stor by og en mindre by og så give dem lov til at have åbent til kl. 5 om morgenen. Så får vi jo dokumentation for hvordan det bliver.

Er det reguleringen der er skyld i at vi har et så stort alkoholforbrug eller er det det modsatte. Det er derfor vi ikke skal udelukke muligheden og udnytte muligheden og nu om dage høre vi også at der også salg af øl efter lukketid. Altså illegal salg af øl og spiritus efter lukketid. Det er ikke i overensstemmelse med den gældende lovgivning.

Ikke kun indenfor det sociale område, ikke kun indenfor det boligmæssige område, ja det er helt rigtigt at beboerne i de store boligblokke skal kunne sove trygt sammen med deres børn. Men det er meget betænkeligt.

Vi havde jo engang en pointorden og efterfølgende så lukkede man værtshusene kl. 1 eller 12. Nu har vi åbent til kl. 3. Hvad er det vi skal gå efter. Vi må afdække ulemper og fordele i denne forbindelse hvilke konsekvenser det kan få.

Det er derfor at vi ikke skal udelukke forslaget også fordi landsstyremedlemmet har været inde på, hvilke negative konsekvenser der har været med hensyn til åbningstiderne, således at mennesker frit får mulighed for at bruge disse værtshuse og åbningstider. Kun det aspekt betragtet, så tror jeg bestemt på, at problemerne opstår hvis de fjernes fra hjemmet og hvis de folk får lov til at lade dem more side udenfor hjemmet, så tror jeg ikke, det er kriminelt. Og at det ville øge alkoholforbruget.

Det er derfor at jeg foreslår, at vi skal prøve og konsekvenserne vil vise hvilke lovgivningsmæssige initiativer vi skal tage.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Dernæst er det forslagsstilleren Palle Christiansen, Demokraterne, han har 3 minutter til rådighed fordi det er 3. gang 2 minutter, undskyld.

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Ja, jeg blev lidt forvirret over at jeg måtte gå op igen alligevel, da den siddende landstingsformand, der normalt sidder i stolen, sagde jeg ikke måtte. Så det var dejligt at få at vide at man nu kan efterleve reglerne for taletider, det er rart.

Det vi gerne ville have fra Demokraternes side er at det blev undersøgt. I lægger op til at man skal stå med dialog og når folk bliver ædru osv. osv. Man når ingen steder med dialog til sådan nogen mennesker, det er derfor der bliver ved med at være sociale problemer i Grønland. Fordi dialog, det er bare ikke nok. Få lavet den undersøgelse, få lavet en forsøgsordning. Det er det eneste vi beder om, og så lad os når der foreligger resultater for det, så lad os drage en konsekvens af det.

Og Enos var igen bare oppe og referere svarnotatet. Det var Agathe desværre også bare, så jeg har ikke så meget mere.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Som mødeleder, så skal jeg lige udtale, at hr. Palle Christiansens bemærkninger første gang, det er fremlæggelse og derfor har vi også godkendt hans 3 muligheder for at kunne tale. Og Palle Christiansen har så talt for 3. gang.

Og den næste er har markeret sig er Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Tak.

Med hensyn til de forslag vi behandler, så har Siumuts ordfører udtalt, at såfremt han er den der skal tage en beslutning, så havde han fået lukket for spiritus for lang tid siden. Og i den forbindelse, så skal jeg lige præciserer, at vi fra Siumut ikke har denne politik, men at det er et mere åbent samfund at vi har en mere liberal holdning til spiritus, at det er det vi gerne skal udnytte bedre. Også med hensyn til at de ikke har nogen stor sammenhæng med det forslag vi behandler. Det er blot til orientering.

Og men kommer blandt andet også ind på at værtshusene lukker kl. 3.00 men i loven står der, at de lukker kl. 04.00. Men landsstyret sagde at det er salget der lukker kl. 3.00. Og hr. ærede mødeleder, så mener vi fra Siumut, om vi fra Siumut og Inuit Ataqatigiit helt klart har givet afslag til forslaget.

Og her skal man også være opmærksom på at det er et afslag under førstebehandlingen.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste der har bedt om ordet, det er Gudmand Rasmussen, Atassut og efterfølgende Enos Lyberth.

Gudmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Tak.

Så det bliver ganske kort som sædvanlig.

Med hensyn til forslaget, det er meget klart. Vi fik en meget klar besvarelse fra Atassut og det er heller ikke noget særsyn at vi i Grønland først behandler problemerne når skaderne er sket. Det er med hensyn til det Asii C. Narup nævnte, at i forbindelse med at vores spiritusforbrug falder er det også glædeligt. Men jeg mener også, at det er noget man kan sidestille for i og med at vores forbrug af stærke spiritus, det er nok noget som har en modspiller.

Man kommer overhovedet ikke ind op hashmisbrug. Vi kan ikke være så rige i Grønland at vi både kan misbruge alkohol og euforiserende stoffer, fordi det er også noget der er medspillere i forbindelse med alkoholmisbruget falder. 

Men her som landsstyret nævnte som jeg blev meget glad over, det er derfor jeg kom ind her, fordi hun sagde hvordan kan vi få det reguleret herfra, altså samfundet. Og jeg skal gerne anmode om at få det citeret ganske kort. Jeg skal citerer at her snakker man om spiritus, at man så vidt muligt skal henholde sig til overskriften. Jeg citerer lige vælgerne, fordi ordføreren nævnte om hvordan herfra skal man prøve på at få det reguleret.

Og når man ser på AG fra den 2. oktober, så skriver landsstyremedlemmet følgende: jeg mener at forældrene klart må tage stilling ting om hvordan unge på hvilket tidspunkter unge skal drikke spiritus. I hvor stort et omfang spiritus skal nydes i forbindelse med højtideligheder eller fester.

Jeg mener, at det er i modstrid med vedkommendes bemærkninger her. Vi kan jo ikke forfølge børnene til værtshusene blot for at se om hvor meget de drikker. Den tid er ganske over og jeg vil heller ikke, når jeg bliver træt forfølge mine børn til værtshusene for at se hvor meget de drikker, det er enkeltpersonens eget ansvar for at kunne gøre det. Men det rigtige som Atassut kom ind på, det er som i vist nok alle sammen er vidende om, at man i de store byer og efter at værtshusene er lukket, at man kan sælge spiritus efter værtshusene er lukkede. Det er heller ikke gavnligt for afgiftsindtægterne. Det er sort handel.

Jeg mener at forslagsstilleren siger, at det kan være åbent til kl. 5, så kan det ellers medføre et godt skridt og det er noget oplagt emne til seriøs udvalgsbehandling og bør tages op igen på et senere tidspunkt.

Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Dernæst er det Enos Lyberth, Siumut og efterfølgende Doris Jakobsen, Siumut.

Enos Lyberth, ordfører, Siumut.

For der første mener jeg, at flertallet af dem der har været i talerstolen, da de er enige, at man ikke kan mindske drikkemønstret ved regulering eller ved at regulere åbningstiderne.

Jeg har klart sagt for lidt siden, at man ved vores arbejde at undgå alkohol og samt de forskellige afholdsforeninger som jeg blandt andet har været formand for i mange år. De har arbejdet gratis i mange år. De blev ikke nævnt med et ord.

Men jeg er glad for at landsstyremedlemmet også har forståelse for desangående, således at disse instanser kan inddrages for at mindske forbruget ved en åben debat i samfundet og med inddragelse af samfundet som helhed.

Siumuts ordfører har rettet mig, det er min personlige mening jeg har sagt. Hvis man tror på sig selv om hvis man stoler på sig selv, det kender vi alle sammen her i samfundet. Hvis et menneske stoler på sig selv og hvis vedkommende kan styre sig selv, så kan det først positive resultater ses i samfundet. Det kan vi bare se iblandt den ældre befolkning.

Ja, de ældre har altså holdt op ved at komme i disse foreninger. Det er altså at folk skal have mening og eje deres stolthed. Det skal vi støtte.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Dernæst er det landsstyremedlem for familier og sundhed, idet Doris Jakobsen har trukket sig tilbage.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for familier og sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til vores forslag for forslaget, så skal jeg lige gentage.

Vi sagde dengang da vi havde åbent til kl. 1.00 og da dette blev forlænget til 3.00 så blev disse tumulter udsat til efter kl. 3. Det er bare en forsinkelse på 2 timer. Hvis vi ser på erfaringer fra andre lande, når de så har åbent til kl. 05.00 og lige efter kl. 5 så står disse tumulter. Det er derfor det er rigtigt at forstå, at vi kan bruge disse erfaringer til at give afslag.

Også fra Atassut blev det nævnt at restriktioner er ikke vejen, det er jeg helt enig i. Men jeg vil gerne spørge, hvad med åbningstiden fra kl. 9 om morgenen til kl. 18 om aftenen og åbningstiden i værtshusene fra kl. 13 og kl. 03.00 om lørdagen. Det kan ikke kaldes for restrektion, det er en meget elastisk lovgivning vi har og vi har forstået at bruge den. Men de resultater vi har opnået, det er vi så glade for i landsstyret at vi ikke skal forsøge at forlænge åbningstiden.

Jeg blev også så overrasket over, idet Palle Christiansen, idet vi har sagt fra Landsstyret, at de mennesker, der bor i blokkene, de skal kunne sammen for at opnå harmonisk tilværelse. Palle Christiansen sagde det modsatte, at det kan man ikke opnå ved en dialog. Jeg mener også, at Demokraterne skal kunne få, at man kan opnå gode resultater ved dialog med hinanden. Ja, det kan godt være, at vi er uenig heri, men vi tror på i Landsstyret, at vi også iblandt befolkningen kan tale sammen tilrette i gensidig respekt. Det kan vi ikke komme uden om.

Godmand Rasmussen, jeg har ikke direkte nævnt euforiserende stoffer. Jeg kom blot ind på, at da Alkohol- og Narkotikarådet vil vi anmode fra Landsstyret om at følge udviklingen inden for forbruget af disse stoffer, også fordi vi har brug for deres rådgivning og har brug for deres anbefalinger.

Ja, det er rigtigt i begyndelsen af oktober måned, så blev der, så havde jeg en pressemeddelelse, hvor man snakkede om de meget attraktive alkoholholdige drikke, som er tiltænkt ungdommen. Det er meget fristende, at de vil have disse i hylderne.

I den forbindelse opfordrer vi forældre med børn under 18 år om at snakke med børnene og tage en snak med deres unge for at børn og unge undgår fristelsen. Det er altså respekten for forældrene i forbindelse med min reaktion. Ja, vi må også skal kunne snakke sammen og ikke bare afvente en lovgivning fra Landstinget.

Og til afslutning vil jeg blot sige, at Alkohol- og Narkotikarådet vil høre om det, der blev sagt her også fordi vi skal kunne vende tilbage til sagen, men jeg kan ikke på stående fod sige hvornår vi kan lægge det på bordet igen, altså forslaget.

Atassut og Demokraterne med hensyn til, at da sagen går videre til udvalgsbehandling, her er det erhvervsudvalget. Det er ikke kun erhvervsudvalget, der ….et udvalg. Vi har også udvalget for Familie og Sundhed, som er meget involveret i denne sag.

Ja, vi kan ikke se på denne sag udelukkende med briller – med erhvervslivets briller.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja, dernæst er det Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit for tredje gang og 2 minutter. Og den næste, der har været skrevet op, det er Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landbrug.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Og det bliver ganske kort. Vores spiritusforbrug er blevet mindre. Det har ikke blot udgangspunkt i hindring af åbningstiderne på værtshusene, men det har udgangspunkt i, at man efter start af forebyggelsesarbejdet, så er spiritusforbruget faldet og nu snakker man om salget. Det er politiets opgave, det er forbudt at sælge spiritus efter lukketid fra værtshusene. Vi kan ikke agere som politimænd herfra.

Det er et forslag, som er ubetydelig i forbindelse med samfundets fremtid, og at samfundet har ikke behov for at kunne drikke i værtshusene indtil morgenen. Og der er heller ikke nogen, der efterlyser, at man gerne vil fortsætte indtjeningen af midler ved salg af spiritus. Og her i vores redegørelse for dagsordenen, så blev det godkendt, at det er et flertalsbeslutning, vi skal respektere og de resterende skal behandles senere.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landbrug.

Johan Lund-Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv og Landbrug, Inuit Ataqatigiit.

  Ja tak. Det er for at undgå usikkerheder, at med hensyn til forslagsstilleren, at jeg vil udtale følgende:

At først da forslagsstilleren fremsatte sit forslag, så kom han med en argumentation for, at gæster i Grønland, dvs. turisterne, at disse har haft en hindring med hensyn til åbningstiderne. Og i den forbindelse så sagde Landsstyremedlemmet for Sundhed og Familie og det har hun ellers sagt. Men jeg vil endnu engang præcisere, at vores turismeselskab Greenland Tourism og det er så vores aktieselskab og efter at have hørt den, så er der overhovedet ikke et eneste turist, der har fremsat ønske om at få forlænget åbningstiderne enten til vores selskab eller til Landsstyret.

Og derfor med hensyn til turisterne, der gæster vort land, og at man skal bruge dem som argumentation, det er overhovedet ikke hensigtsmæssigt i dette spørgsmål. Og derudover så vil jeg lige præcisere følgende. At forslagsstilleren nævnte også i sit indlæg flere gange – inden for lukkeloven, han sagde, at vi har sådan en lukkelov. Vi skulle have en lukkelov, men det er altså ikke tilfældet. Her med hensyn til åbning og lukning af butikkerne, så har vi ikke nogen særskilt lukkelov.

Men med hensyn til butikkernes åbningstider, at vi så ikke har en lukkelov, så betyder det ikke, at der ikke er nogen regelsæt via retningslinierne, men det er salg og udskænkning af alkoholholdige drikke og loven og med hensyn til tidsfristerne, så er der nogle bestemmelser om, hvornår der kan ske salg og udskænkning, og idet vi mener fra Landsstyret, man her har meget klart regel og der er overhovedet ikke nogen grund til at man via denne kan få forlænget åbningstiderne og derfor håber vi fra Landsstyret, at dette forslag, som et absolut flertal under 1.behandlingen ikke støttede den. Så bør mødelederen vurdere om den skal henvises til udvalgsbehandling eller ej.

Og i den forbindelse, så skal jeg gøre opmærksom på, at man tidligere har drøftet, at beslutningsforslag under 1.behandlingen, når der ikke er nogen støtte, så er 2.behandlingen ikke nødvendig og at unødig spilde landstingsmedlemmerne og embedsmændene til at tænke på sådanne nogle forslag.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja, jeg skal præcisere, at man fra Siumut og fra Atassut med hensyn til dette overskrift, så har ordførerne klart sagt, at den ikke ønsker, at den bliver udvalgsbehandlet, og at der heller ikke er nogen grundlag for jeg har holdt denne mulighed åbent, fordi flertallet nævnte, at man ikke ønsker, at den skal udvalgsbehandles.

Men det er altså – jeg skal lige præcisere her, at der er flere, der har bedt om ordet. Og det bliver så Jensine Berthelsen fra Atassut. Hun har 2 minutters taletid, da det er for tredje gang.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Ja tak. Mødeleder, jeg skal præcisere, at vi fra Atassut har ønsket, at den bliver udvalgsbehandlet i de relevante udvalg. Og det er ikke fra os, men det må være Inuit Ataqatigiit du har ment, idet du lige før har sagt og i henhold til forretningsordenen, så med hensyn til forslag, der bliver fremsat her, så skal de behandles i henhold til kutyme og i henhold eller hvis vi skal arbejde i henhold til landstingets forretningsorden, så kan vi ikke sådan her sådan umiddelbart sige, at forslagene ikke kan udvalgsbehandles.

Det har vi ikke lov til i henhold til forretningsordenen og derfor tak til Asii Chemnitz Narup i henhold til det, jeg kan forstå, så støtter du også og indstiller, at den bliver udvalgsbehandlet. Og derfor skal vi så vidt muligt behandle den i de berørte udvalg.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Jeg skal præcisere, at i henhold til forretningsordenen, det arbejde følger vi stadigvæk fra Formandskabet og her er det uanset om den ikke bliver sendt til udvalgsbehandling, så skal den 2.behandles og det må jeg så undskylde, at jeg har udtalt mig forkert, at jeg i stedet for at sige Inuit Ataqatigiit har sagt Atassut og jeg håber, at hermed har kunnet kommet udenom disse usikkerheder. Og der er stadigvæk en, der har markedet. Og det er Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Om jeg har udtalt mig om noget, der kan misforstås eller noget usikkert og da jeg ikke har direkte mulighed for at blande mig ind i mødelederens arbejde, så har jeg sagt, at hvis den skal indstilles til udvalgsbehandling, så er det erhvervsudvalget og så er det udvalget for Familie og Sundhed, der bør behandle dette forslag.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja, dermed er dagsordenspunkt 37 færdigbehandlet, da der ikke er flere, der har markedet sig. Og som sagt så bliver den ikke udvalgsbehandlet dette forslag, men overgår til 2.behandling.

Og nu er det punkt 100, vi skal behandle og det er

3. mødedag, onsdag den 5. november 2003

Dagsordens punkt 100 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at bevillingerne til folkeskolen øges med henblik på implementeringen af den nye folkeskoleforordning.

(Marie Fleischer)

(1. behandling)

Marie Fleischer, forslagsstiller, Demokraterne.

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til §32 i Landstingets Forretningsorden.

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at bevillingerne til folkeskolen øges med henblik på implementeringen af den nye folkeskoleforordning.

Begrundelse:

I forbindelse med vedtagelsen af landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 var grundlaget for vedtagelsen af forordningen, at den skulle være udgiftsneutral. Hensigten med vedtagelsen af landsforordningen var, at løfte folkeskolens undervisningskvalitet ved at sætte eleven i centrum. Ved vedtagelsen af forordningen er arbejdsgangen for lærere og folkeskolens ledere ændret væsentligt.

Hele idegrundlaget bygger på, at lærerne sætter eleven i centrum gennem deres meget udvidede samarbejde ved løbende koordinering af deres undervisning af den enkelte elev samt af holdet, klassen og trinet med deres kolleger.

Et stærkt udvidet evalueringsarbejde med vidnesbyrd om den enkelte elev med holdet og klassen i samarbejde med kolleger. En stærkt udvidet elevrådgivning i forbindelse med udarbejdelse af elevernes handleplaner samt målsætninger for den enkelte elev, for holdet, klassen og trinet.

Derudover skal de enkelte skolers ledelser være et pædagogisk kraftcenter ved indførelse af afdelingsledelser, som sammen med skolens leder vil være et ledelsesteam.

Vi har hørt, at Landsstyret ikke vil anerkende disse forhold, hvorved udgiftsbyrden vil blive lagt over til kommunerne. Jeg mener, at vi som ansvarlige landspolitikere skal tage ansvar for de beslutninger, vi træffer og bære de økonomiske byrder, som kommer i kølvandet af den nye landstingsforordning om folkeskolen. En kvalitetsfolkeskole vil danne grundlaget for vores selvforsyning med et uddannet arbejdskraft.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning, der kommer med en besvarelse.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Som forslagsstilleren rigtigt bemærker, var det en forudsætning ved vedtagelsen af den nye folkeskoleforordning, at den bebudede nye arbejdstidsaftale for lærerne som udgangspunkt skulle være udgiftsneutral.

Dette betyder i realiteten, at reformen ikke forventes at medføre et større lærertimeforbrug eller mere tid til ledelse end hidtil, hvilket er helt i overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for reformarbejdet.

Det har fra begyndelsen været udgangspunktet, at det tilsigtede kvalitetsløft skal sikres gennem en øgelse af kvaliteten i undervisningen og ikke gennem tildeling af flere timer til undervisning eller planlægning. Grunden til dette har været, at alle internationale erfaringer fra skolereformer peger på, at det primært er en målrettet omlægning og ajourføring af indhold og metoder i undervisningen samt af arbejdsformer og procedurer i planlægningen og evalueringen, der giver resultaterne.

Det er således rigtigt, når forslagsstilleren anfører, at der med Atuarfitsialak er indført ændringer i arbejdsgangen. Men der er efter Landsstyrets opfattelse ikke tale om så gennemgribende ændringer, som det antydes i beslutningsforslaget. Lærerne og lederne er allerede ifølge de hidtil gældende regler forpligtet til i samarbejde at udføre planlægnings- og evalueringsopgaver af samme karakter og – frem for alt – i samme omfang, som forudsat i det nye regelsæt. Dette fremgår klart af den tidligere bekendtgørelse om evaluering mv. i folkeskolen.

Hvad angår forslagsstillerens bemærkninger om, at skolernes ledelse skal være et pædagogisk kraftcenter, kan det på samme måde siges, at dette hele tiden har været hensigten. Skolens ledelses primære opgave er nu engang den pædagogiske ledelse.

Desuden skal det understreges, at indførelsen af afdelingsledelser ikke er forordningsbestemt. Afdelingsledelser kan godt være den mest hensigtsmæssige løsning, især på store skoler. Men der er under alle omstændigheder i reformarbejdet taget højde for, at ledelsesopgaverne skal kunne løses inden for den hidtil afsatte samlede tid til ledelse for skoleinspektører, viceinspektør, rådgivningslærere og andre. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at forvaltningsstrukturen i dag er et kommunalt anliggende, således at man kan udnytte de eksisterende ressourcer efter de lokale behov. Hvis man i en kommune ønsker at etablere afdelingsledelser, vil der derfor være tale om en omstrukturering og ikke indførelse af et nye ledelsesniveau.

Landsstyret er selvsagt ganske enig med forslagsstillerens afsluttende bemærkninger om, at landstingspolitikere skal tage ansvar for de beslutninger, de træffer og bære de økonomiske byrder forbundet hermed.

Og det er Landsstyrets opfattelse, at Landstinget inden for de foreliggende politiske og økonomiske muligheder også har levet op til dette ansvar ved at bevilge midler til en række særlige tiltag i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen. Der er afsat midler til etableringen af en pædagogisk forsknings- og evalueringsinstitution, der som en af de vigtigste opgaver skal medvirke til og følge den kontinuerlige udvikling af undervisningen i folkeskolen. Og ikke mindst er der afsat ressourcer til en omfattende kursus-, efter- og videreuddannelsesvirksomhed for lærere og ledere og til vejledningsvirksomhed over for kommunerne og skolerne.

Disse tiltag er efter Landsstyrets mening klart i overensstemmelse med det tidligere nævnte grundsynspunkt, nemlig at kvalitetsløftet i folkeskolen skal opnås gennem udvikling af indhold og metoder i undervisningen og gennem en omlægning af arbejdsformer og procedurer i planlægningen og evalueringen. Og for at give et indtryk af omfanget af indsatsen kan jeg oplyse, at Hjemmestyret fra 1999 og foreløbig frem til 2006 har afsat ekstra ca. 90-100 mio. kr. hertil.

Det bør i den forbindelse også nævnes, at det nuværende Landsstyre, som det fremgår af forslaget til finanslov for 2004, ønsker at øge bevillingerne til skolerenovering og –byggeri betragteligt, ud fra den betragtning, at en forbedring af e fysiske rammer og dermed arbejdsforholdene for elever og lærere, i høj grad vil være medvirkende til det tilsigtede kvalitetsløft.

Det er således Landsstyrets opfattelse, at bevillingerne til folkeskolen allerede er forhøjet med henblik på implementeringen af den nye folkeskoleforordning.

Landsstyret skal med disse bemærkninger indstille, at forslaget ikke godkendes.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er vi nået til partiordførerne. Først er det Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Forslag til Landsstyret om initiativ til forhøjelse til realisering af den nye skoles godkendte tillægsbevilling.

Vi fra Siumut har følgende kommentar til forslaget af det godkendte bevilling. Vi er for det første glade for, at interessen for udvikling af Den gode Skole er stor.

Vi har alle forventninger til den nye skole med håb om, at det vil resultere i, at børnene bliver mere trygge og få bedre resultater i skolen.

I 1999 godkendes ekstra bevilling til den nye skole med følger som afvikling af kurser. Vi ved også, at mange af lærerne og timelærerne langs kysten ikke har fået kursus på grund af bl.a. lærer- og vikarmangel.

Vi kan fra Siumut sige, at ikke alle midlerne til kurserne er brugt, hvilket viser, at man i fremtiden vil planlægge bedre. Nu er der kommet ekstra bevilling og vi mener, at man skal være mere fleksibel i planlægningen af kurserne. På den måde kan man sikre, at lærerne og timelærerne kan starte med grundlag i den nye skole.

Vi fra Siumut er glade for, at Landsstyret i 2005 vil realisere læreruddannelsen med grundlag i den nye skole, så den passer ind i det. Vi fra Siumut mener, at der vil være et fremskridt og grundlag til en mere synlig og stadig udviklende skole.

Siumut mener, at reparation af udslidte skoler skal udføres ved klar prioritering end det har været tidligere. Derfor er vi i Siumut tilfreds med, at Inerisaavik har ansat en konsulent.

Siumut prioriterer demokratiet og mener ikke, at det ikke er på sin plads, at bestemme overhovedet på den nuværende forhandling med Lærerorganisationen IMAK. Derfor opfordrer vi partierne, IMAK og Landsstyret om at klare forhandlingerne så hurtigt som muligt.

Med disse ord siger vi fra Siumut, at vi ikke kan støtte forslaget.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Kista Lynge Høegh, Inuit Ataqatigiit.

Kista Lynge Høegh, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at bevillingerne til folkeskolen øges med henblik på implementeringen af den nye folkeskoleforordning.

Det er Landstingsmedlem Marie Fleischers forslag, som vi har følgende bemærkninger til fra Inuit Ataqatigiit.

Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at formålet med den nye forordning vedrørende børneskolen, at undervisningen af børnene løbende skal forbedres, og at Landsstyret og Landstinget til realisering af de gode hensigter, har sikret sig, at de økonomiske rammer til de forskellige gøremål samt til fortsat opfølgning af regelgrundlaget har taget initiativ til at vidensudviklingen sikres ved, at der etableres et videnscenter for børneskolen.

Vi er i Inuit Ataqatigiit også vidende om, at der til fortsat dygtiggørelse og videreuddannelse er afsat betydelige midler. Disse initiativer er en sikkerhed for, at rammerne for børneskolen til stadighed forbedres. Vi er fra Inuit Ataqatigiits side også meget opmærksomme på, at alle medarbejdergrupper i skolerne benytter sig af de videreudviklingsmuligheder, der er blevet skabt.

Vi er enige med Landsstyremedlemmet i, at disse initiativer sammen med forbedring af rammerne for børneskolen generelt, er en sikkerhed for, at børneskolen til stadighed forbedres og udvikles.

Gennem realiseringen af den gode skole har man sikret sig, at nye arbejdsrutiner indføres, uden at man har ændret skoleinspektørernes, viceskoleinspektørernes og rådgivningslærernes ansvarsområder, hvor man har vurderet, at de nye arbejdsopgaver kan udføres indenfor de rammer, som der er afsat til disse. Den betragtning er Inuit Ataqatigiit enig i.

Med disse ord skal jeg på vegne af Inuit Ataqatigiit udtrykke vores afvisning af Landstingsmedlem Marie Fleischers forslag, idet rammerne til udfyldelse af rammerne for den gode skole er sikret gennem de eksisterende bevillinger.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at bevillingerne til folkeskolen øges med henblik på implementeringen af den nye folkeskoleforordning.

Så stiller Marie Fleischer, Demokraterne forslag  herom.

Atassut har følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Marie Fleischers forslag, som lugter af forsøg på indblanding i de verserende forhandlinger.

I forbindelse med vedtagelsen af indførelse af Atuarfitsialak – Den gode Skole var grundlaget for vedtagelsen, at skoleledelsens og lærernes opgaver og dermed skolernes opgaver skulle være udgiftsneutrale. Hensigten har således været, at løfte folkeskolens undervisningskvalitet inden for de givne rammer.

Under Atassuts medvirken er der blevet bevilget yderligere midler udover rammebevillingerne til folkeskolen. Blandt andet er der blevet afsat ekstra midler til forskning og evaluering af de pædagogiske rutiner. Udover det er der også afsat ekstra midler til kurser og efteruddannelser. Atassut vurderer derfor, at bevillingerne har fulgt med udgiftsbyrden i tiltagene.

Og selvom vi i Atassut ikke vil blande os direkte i lærernes ønsker om mere tilfredsstillende vilkår, følger vi med og hvis skolelederne og lærerne føler, at indførelsen af Atuarfitsialak har betydet mere arbejde og større ansvar, så er vi ikke i tvivl om, at tvisterne vil blive løst gennem forhandlinger med de rette instanser.

Med disse bemærkninger skal Atassut anbefale, at forslaget afslås.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste bliver Palle Christiansen fra Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Fra Demokraternes side har vi følgende bemærkninger til forslaget fra Marie Fleischer, Demokraterne.

Forslagsstilleren har skrevet, at det er et meget udvidet samarbejde med hensyn til koordineringen af undervisningen for den enkelte elev, hold, klassetrin. Der er også i den nye forordning for folkeskolen udvidet evalueringsarbejde samt elevrådgivningen fra lærerne.

Alt det nævnte er en meget omfattende omlægning af lærernes planlægning og evaluering. Disse giver i højere grad end tidligere lærerne større arbejdsbyrde. Landsstyrets svarskrivelse bekræfter, hvor vigtigt det er med en omlægning af arbejdsformer og procedurer i planlægningen og evalueringen.

Demokraterne mener også, at det er den rigtige vej, at man har afsat midler til lærernes kursus-, efter-, og videreuddannelsesvirksomhed. Demokraterne spørger derfor, hvordan lærerne kan bruge deres nye viden, når der ikke afsættes tid til at videregive dem.

Fra Demokraternes side står vi også undrende overfor, når Landsstyret skriver, at de vil øge skolerenoveringen og –byggeriet betragteligt. Når vi kikker på Finanslovsforslaget side 81 står der, at der i de næste 10-12 år vil blive indarbejdet 100 mio. kr. årligt til anlæg og renovering på folkeskoleområdet.

Men på side 102 til 130 i samme Finanslovsforslag siger tallene noget helt andet. På kontiene 84-40-10 og 94-40-10 er der i alt afsat 66,5 mio. kr. i 2004, 43 mio. kr. i 2005 og 50 mio. kr. i 2006. Disse tal ligger, som I kan høre, langt under de lovede 100 mio. kr. om året.

Med disse bemærkninger indstiller Demokraterne forslaget til godkendelse og videre udvalgsbehandling. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Landstingsmedlem Marie Fleischers forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

Det er en af Kandidatforbundets vigtige målsætninger, at midlerne til folkeskoleområdet ikke bliver skåret ned, men til gengæld skal være i tråd med målsætningerne. Jeg kan derfor udmærket godt forstå Landstingsmedlem Marie Fleischers forslag og skal udtale min fulde støtte ikke mindst på baggrund af den kendsgerning, at folkeskolen har markant mangel på blandt andet undervisningsmaterialer og andre materialer til undervisningsbrug til trods for, at Landsstyret meldte ud i deres besvarelse, at bevillingerne til folkeskoleområdet fra 1999 til 2006 vil ligge på mellem 90-100 millioner kroner om året.

Der er også allerede gået fire år siden 1999 og hvor stort et beløb, der er blevet udmøntet af de samlede bevillinger må man spørge sig selv om. Som bekendt blev den nye skole opstartet i år og man kan således være tilbøjelig til at spørge sig selv om betegnelsen er retfærdig, da mangellisten jo er lang og det samme med renoveringslisten.

Inden andenbehandlingen anbefales, at der foretages høring blandt skolebestyrelser, KANUKOKA, IMAK og andre relevante aktører, da de samlede behov på denne måde vil blive belyst.

Med disse bemærkninger anbefaler jeg, at der foretages høring hos relevante aktører inden 2.behandlingen.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er det forslagsstilleren Marie Fleischer, Demokraterne.

Marie Fleischer, forslagsstiller, Demokraterne.

Først vil jeg rette en tak til Landsstyremedlemmet og partiernes ordførere og selvfølgelig også til Palle.

Det er glædeligt, at Landsstyret i forbindelse med at de har afsat nogle midler til vidensvurdering og det er glædeligt, at Landsstyret har øget markant til renovering og byggeriet af nye skoler.

Og ifølge det, jeg kan forstå, så har man fået gennemført Atuarfitsialak – Den gode Skole – internationalt for at kunne indføre den bedst mulige uddannelser og det er så nogen input vi har taget fra det internationale områder. Og derfor med hensyn til den nye undervisningsform Atuarfitsialak – dem kender man ikke i andre lande. Det kan være at det internationale erfaringer viser at man med hensyn til større  målsætninger og tilpasning, giver større resultater det vil være taknemligt for disse lande.

Og grunden af Landsstyremedlemmet får sit afslag bliver: at hvorfra man har brugt disse internationale erfaringer. Jeg vil gerne vide med hvilke grund man har sat til jer.

Som det blev nævnt i starten så vil man gerne få en forbedret undervisning, ved løft og uden at afgive flere timer til planlægning eller pædagogik, og det er så udgangspunktet.

Uanset om de andre ændringer i undervisningsformer og andre lande har påvist, så er realiteten jo den, at indførelsen af Atuarfitsialak så har man forudsagt at det skal være udgifts neutral men det er en realitet, at der er øgede udgifter. O g lærerne vil gerne have undervisning, for børnene, det er ikke mod for sjov.

Og Landsstyrets udsagn, som ikke ændrer noget - gad vide med hvilke grund man fremsætter det.

Og i den forbindelse vil jeg gerne vide; at i forbindelse med indførelse af Atuarfitsialak hvilke kurser, om kurserne har været meget gavnlige for lærerne; til at kunne forberede lærerne til den nye undervisningsform.

Og det bliver også nævnt i pressen, at lærerne ikke er fuldt ud parate, hvad mangler man og hvor langt er arbejdet nået.

I henhold til vores beslutninger så er samtlige fordele og ulemper, vi har ansvaret for. Derfor bør tage ansvaret for det og hvem bliver det synderen endnu en gang, der skal betale hvis vi ikke vil tage vores ansvar, det bliver jo børnene endnu engang.

Og med hensyn til Godmand Rasmussens bemærkninger om at jeg prøver på at blande mig i forhandlingerne mellem Grønlands Hjemmestyre og lærerne. Det er ikke tilfældet forslagsfrist har den 15. august  og jeg vil ikke kommentere Siumuts og Inuit Ataqatigiits indlæg for lægger sig op til lands

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til Landstings partierne. At landstingsmedlem Marie Fleischers forslag om, at man vil forøge bevillingerne til Atuarfitsialak og deres besvarelser.

Som bekendt, så er vores folkeskole haft mange problemer i de seneste mange år. Og forbindelse med fremarbejdet og hensigten har været, at man skal forbedre undervisningen i folkeskole og at man også får forbedret folkeskolebygningerne.

Og her er det også i stor omfang, at man bruger berørte parter som har tilknytning til arbejdet. Det vil så sige at man ideer der er opstået internt som er som man har fået udviklet.

Vedkommende personers erfaringer og dem har man brugt og vi fra Grønlands Hjemmestyres egen afdeling Inerisaavik, og medarbejdernes opgaver. Og her har man i høj grad lagt vægt på erfaringer med undervisningsform i jorden. Det er ikke vores egne erfaringer bl.a. forskellige undervisningsformer udelukkende rige lande.

Og hensigten har været at folkeskoleeleverne skal opnå bedre og at lærerne i deres arbejde har en mere sammenhængende og løbende vurdering og at de baggrund derfor, får bedre resultater, og det er den hensigt man har haft.

Som det blev nævnt af andre så prøver man, de at opnå disse, i forbindelse med fornyelse af ordningen og efter afholdelse af forskellige kurser, så blev det nævnt, så har man fået afsat midler der skal bruges til kurser.

Som Marie Fleischer nævnte i sit forslag, så har man taget et stort udgangspunkt i, at skoleledelserne får et større pædagogisk ansvar. Det som vi har kendskab til fra Direktoratet og Landsstyret under mig og netop den der stadigvæk har ansvar for pædagogikken, også efter indførelse af den nye forordning.

Derfor da man startede opgaven, så har vores hensigt været at disse reformarbejde skal ske inden for de rammer der er blevet afsat.

Og derfor at der skal afgives mange midler og at lærernes aflønning bliver forhøjet meget kraftigt, og med hensyn til den tid der bruges til undervisning - det er ikke det man har regnet med.

Men at man derigennem ved indførelse af nye arbejdsformer, og her det spændende. Så har Inerisaavik også udført et stort arbejde.

Man har fået vores interne grønlandske lærere til arbejde aktivt som skal udforme undervisningskravet. Og jeg mener at jeg som Landsstyremedlem der skal tage mod denne opgave, så har der været meget og gode og spændende resultater af de opgaver, af hensyn til de regler der bliver afstukket.

Og at Landstinget indtil nu har udvist stor vilje med hensyn til særskilt bevilling til kursus og efteruddannelser og det har man så erkendt. Og man så ellers har været uenig om i mange år på baggrund af begrænsede midler bl.a. så er det renovering af skolerne der stadig har været langsommelig.

Men indtil nu ligesom man har fået afsat i finanslovsforslaget og indtil 2007, så vil man bruge op til 600 millioner. kroner til renovering af bygdeskolerne og by skolerne og nybyggerier. Så har man allerede bevilget midler dertil.

Her er det Landsstyrekoalitionen og oppositionen blevet enige om at de midler der skal bruges til Atuarfitsialak i henhold til forordningen, det er nok indtil videre. Og derfor med hensyn til Demokraternes forslag om at øger ekstra bevillinger her og nu, at der gives afslag til dem.

Og Siumuts ordfører har ellers været inde på at forbedring og ny ordning - dygtiggørelse af lærere, det vil man gennemføre om ikke så kort tid.

Så har andre ordførere været inde på har nævnt så har arbejdet i skolerne efter indførelse af Atuarfitsialak.

De sidste forhandlinger den er løbende - og derfor er det også begrænset at vi skal have en stor debat herom

Derfor med hensyn til at jeg kommer herop igen - det kan jeg ikke få afsat til detaljerede.

Og jeg håber på at der er forståelse for hos lytterne og hos Landstingsmedlemmerne. Dvs. at vi har viljen i Landsstyret.

Med hensyn til undervisningen ikke blot starter i folkeskolen, men at den også starter hos børneinstitutionerne, det er så det der skal udbygges. Vi har også vilje til det i det kommende år, og ser op til denne opgave.

Men uanset set det, så må vi udtale at det søle stakkels midler vi har afhentet i finansmidlerne vi kan ikke henter nogle mere i forbindelse med at vi giver flere forpligtelser til skolerne ligesom Demokraternes forslag indeholder. Så med hensyn til finanslovforslaget for 2004 og det kommende budget overslags år så har vi ikke midler til at hente noget derfra.

Som flere kom ind på at de afsatte midler vi har afsat til kurser og renovering af skolerne, bliver afsat i henhold til behovet.

Og derfor vil jeg gerne indstille til at nogle spørgsmål som bl.a. er fremsat her bliver genstand til behandling i Kultur- og Uddannelsesudvalget.

Tak.

Der er tre der har markeret sig for at sige noget.

Først er det Doris Jakobsen, Siumut.

 

Doris Jakobsen, Siumut.

Tak.

Først til Marie, så ved jeg ikke om hun har hørt godt efter det jeg har fremsat for Siumut. Og den har den ellers oversat til dansk. Jeg kan også læse højt for dig jeg vil ikke spilde tid på det.

Jeg mener at vi i Landstinget, at man siger noget for at dreje debatten, det er ikke ordentligt har behov for en gensidig tillid. Fordi du sagde at min fremlæggelse blot er citat af Landsstyrets svarnotat, jeg har overhovedet ikke svarnotatet, det må du tage til efterretning.

Vi har kutyme i Siumut at når vi holder gruppe at vi så udarbejdet vores svar.

Først i enighed, og så ligger vi det frem i enighed, derfor er der aldrig behov for en god etik og jeg vil lige gentage Landsstyremedlemmets indvendinger. Hun har også allerede redegjort at man allerede har brugt masser af midler siden 1999, også til Atuarfitsialak.

Det vil sige at man i Landsstyret og i vores parti så finder vi det meget vigtigt at Atuarfitsialak så vidt muligt gennemføres på denne bedst mulige måde. Og da vi sætter dette vigtigt, så gennemfører vi også bevillingerne dertil også siden lang tid siden.

Grunden til at vi giver afslagene det er som sagt at så gennemføres der forhandlinger på nuværende tidspunkt. Derfor er det ikke på sin plads, at debattere midler til forhøjelse til Atuarfitsialak og andre.

Tak.

Den næste er Godmann Rasmussen, Atassut.

Og følgende Palle Christiansen, Demokraterne.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Så det bliver ganske kort.

Jeg skal udtale at med hensyn til sidste ordførers ordbrug, så er vi også fuldstændig enige med, fra Atassut. Marie hun nævnte mit navn, at jeg ser ud og lyder som om at vi gerne vil komme og blande os ind i forhandlingerne. Så skal jeg lige udtale, at lærernes mellem Landsstyret er startet forinden 15.august. fordi du har skrevet dit forslag den15 august, men det er også korrekt. Men det eneste som vi ved fra Atassut og med hensyn til det der sker her i dagene så pågår forhandlingerne og vi håber så blot på vil opnå gode resultater af disse forhandlinger.

Jeg håber på at der ikke sker nogle misforståelser på det område.

Med hensyn til det der pågår så har vi udarbejdet vores ordfører indlæg.

Tak.

Palle Christiansen, Demokraterne.

Jeg har lidt spørgsmål til Landsstyret.

Meningen med Atuarfitsialak var at vi skulle tage den ganske almindelige grønlandske folkeskole, som jeg har gået i inden jeg gik på gymnasiet og som en dag førte at jeg blev til tandlæge. Vi skulle tage en ganske almindelig grønlandsk folkeskole og gøre den til verdens bedste skole.

Hvis man skal gøre det, så i min begrebsverden, der kræver det at man indfører nogle gennemgribende ændringer.

Vi ser skolerne falder sammen om ørerne på eleverne. Det har vi set fra bygderne, det er vi også begyndt at se i de store byer. I Sisimiut er store dele af Nalunnguarfiup Atuarfia der er lukket af pga. råd, det synes jeg ikke er en særlig god skole.

Landsstyret siger så at efter deres opfattelse; så har der ikke tale om så gennemgribende ændringer alligevel. Det må I godt forklare let nærmere, fordi jeg mener at hvis man tager en ganske almindelig skole og skal gøre den til verdens bedste, eller undskyld den blev så nedgraderet til den Gode Skole. Så må du godt forklare hvilke ændringer der skal bruges, fordi som jeg forstår det, og som Demokraterne forstår det, der er det både indholdet dvs. lærerne undervisningen, men også skolerne, det lever I ikke op til fra Landsstyrets side.

Så sammenligner I Grønland med andre lande for at se hvad for nogle erfaringer man kan drage sig.

Vi kunne godt tænke os at vide hvad det er for nogle lande i sammenligner med, så vi kan undersøge, hvordan I når frem til de resultater, I er nået frem til.

Landsstyret siger også at der er blevet bevilget nok.  Der er bevilget nok. I har fået de penge I skal bruge til at få Jer det.

Men realiteterne, hvis vi ser ud af vinduet og læser aviserne og ser fjernsyn. Realiteterne er altså anderledes.

Skolerne falder stadigvæk sammen, lærerne strejker og børnene render ud på gaden.

Så der er altså mange flere ting der skal strammes op på.

Men det kan du så lige svare på, så kommer jeg op igen.

Tak.

Marie Fleischer, Demokraterne.

Doris Jakobsen, Siumut, det tager jeg til efterretning.

Og så sagde du også at i forbindelse med indførelsen af Atuarfitsialak, så har man allerede brugt en hel masse midler, det er tilfældet, ja det kan godt være at det er rigtigt. Man har ikke ændret det behov der er, for bevillinger.

Vi har selv, da vi skulle til at indføre Atuarfitsialak sagt; verdens bedste skole, det har vi sagt en gang - så indførte vi Atuarfitsialak, men så kom problemerne.

Lad os glemme dog og lave noget andet, det kan vi ikke fortsætte med.

Man skal kunne tage det ansvar man har pådraget sig.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

På vegne af Demokraterne har Palle Christiansen sagt, at nogle af skolerne meget forfaldne.

Det er vi opmærksomme på i Landsstyret og har taget ansvaret.

Vi bliver nød til at gøre noget ved det, og vi laver en plan. Vi følger med i udviklingen.

Men når man så har indrømmet at skolerne er forældede, så må man tage det næste skridt, nemlig planlægning. Det skal vi også nok gøre i de forskellige Direktorater.

Der har været en vurdering af skolernes tilstand.

Og ikke mindst, vi har jo ingen milliarder, uanset om vi vil eller ej.

For at forbedre børnenes miljø.

Vi har ikke midlerne, så må vi jo så bruge programmerne vi har udarbejdet, for at forbedre skolerne.

Ikke alle børneskoler er så forfaldne, men Ok., nogle er meget forfaldne, men der er ikke tilfældet for alle - generelt.

Vi har vores planlægning vi skal holde os til. Og jeg som tidligere har sagt, så har Marie Fleischers forslag; det kræver jo yderligere midler, så lad mig allerede nu foreslå, som for Landsstyremedlem for Uddannelse og som ansvarlig for, at lovens bogstav kan følges, så kan vi som ansvarlige indstille forslaget tiltrædes.

Så må vi jo også tænke på det finanslovsforslag til næste år. Det kommer vi uværdigt ind på når vi skal til at udarbejde forslaget. Og overslags årene til 3007, det skal vi komme nærmere på under punktet.

Tak til Landstingets interesse for børneskolen.

Jeg disse drillende bemærkninger. Derfor håber jeg at vi idet kommende år vil opnå gode resultater i forbindelse med vores renovering af skolerne.

Med hensyn til Palle Christiansens bemærkninger om at det er ligesom om at ordet Atuarfitsialak er en floskel, i sammenligning med det vi kender her i samfundet eller verden.

Således er den Gode Skole helt tilbage til den almindelige skole igen.

Vi har visioner om at opbygge børneskolen til den bedste i verden.

Lad os lige se hvordan vi kan gøre for at opnå disse resultater.

Rammen, hvad angår den fysiske skole bygningerne. Der findes godt nok dygtige lærere, men  så skal vi også finde midler til efteruddannelse for disse. Og disse er allerede i gang.

Og vi ser også dagligt lærere som er positivt indstillet for fremtiden og som også har opnået gode resultater i forbindelse med disse efteruddannelser baggrund vi bruger og vi vil samarbejde om det.

Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, Demokraterne.

Doris Jakobsen, Siumut.

2 min., fordi det er tredje gang.

Så er det Palle Christiansen, Demokraterne.

Doris Jakobsen, Siumut.

Tak fordi I har taget mine bemærkninger til efterretning.

Hvis vi har fremsat et forslag eller hvis du har fremsat et forslag, med hensyn til yderligere bevillinger så vil jeg regne med, at du også har gennemlæst forslaget der er til finanslov, og at du har kendskab til beløbenes størrelser.

Det kan godt være, at der er afsat midler til formålet.

Så kan jeg bare ikke se hvilke bevillinger vi snakker om her.

Her står der nemlig at der over 100 millioner der skal bevilges de kommende år, i over slags årene.

I forbindelse med etablering af Den Gode Skole Atuarfitsialak, den er i sig selv meget god og vi har store forhåbninger til den.

Masser af penge er der brug tog der bevilges til stadighed mange penge til forskellige kurser.

Vi påpeger blot fra Siumut at disse efteruddannelser kurser skal kunne forbedres ved yderligere bevillinger. Man skal heller ikke se bort fra at selve, de enkelte kommuner sætter midler til efteruddannelser og kurser. Og det er også vores håb at disse fortsætter.

Med hensyn til de forfaldne skoler børneskoler. Vi finder det væsentligt at disse også bliver tilpasset den gode skole. Og kræver samtidig at vi prioriterer bedre m.h.t. renovering af disse skoler.

Her i finanslovforslaget kan man se at, i forbindelse med 2004 efteruddannelser og kurser for skolelederne, skoleledere  i bygderne, timelærerne og de andre medarbejdere. Det kan vi ikke bare se bort fra.

Tak.

Vi finder det også at det bliver tilpasset Den Gode Skole.

Per Berthelsen, mødeleder, Demokraterne.

Jeg skal lige meddele at absolut flertal ønsker at nærværende forslag går til Udvalgsbehandling.

Jeg håber at vi begrænser taletiden.

Dernæst er det Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Der er to grunde til at jeg står her nu.

Den første grund er at selvom vi er en del af oppositionen, så skal vi også hjælpe Landsstyret. Vi hørte før Landsstyremedlemmet fortælle om; de manglede penge til undersøgelse, de manglede penge til renovation osv. osv.

Fra Demokraterne side vil vi godt henlede opmærksomheden på en pulje på165 millioner kroner, I passende kunne bruge til det.

Når I så har brugt pengene, så kan det godt være at vi ikke kan bygge Ilimmarfik i denne her omgang. Så laver vi den senere når folkeskolen fungerer.

Til den tid så vil vi godt love dig for at vi vil hjælpe med at finde penge til den.

Så fortæller du at I har visioner Atuarfitsialak. De visioner er vi ikke uenig med Jer i, overhovedet.

Fra Demokraternes side efterlyser vi blot to ting, det er handling og det er vilje. Flotte ord.

Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og således er dette punkt færdigbehandlet.

Og det næste dagsordenspunkt er 143

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit, skal forelægge første behandlingen, værsgo.

3. mødedag, onsdag den 5. november 2003

Dagsordenens punkt 143

Forslag til Landstingets Lov om ændring af Landstings Lov om Landstinget og Landsstyret.

(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1. behandling)

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge Forslag til Landstingets Lov om ændring af Landstings Lov om Landstinget og Landsstyret.

For ikke at skabe forvirring med hensyn til ansvaret for udenrigsanliggender skal jeg indledningsvis nævne at det ifølge paragraf 18 i Landstingslov om Landsting og Landsstyre,

er det Landsstyreformanden som fremsender oplysninger til udvalget.

Ifølge samme lov paragraf 4 stk.3 er det Landstyreformanden som træffer bestemmelse om hvordan Landsstyrets sager skal fordeles.

Landsstyreformanden har besluttet at denne opgave nu påhviler mig som Landsstyremedlem for Udenrigsanliggender.

I selve ændringsforslaget vil der dog som en konsekvens af ordlyden af paragraf 18 løbende blive henvist til Landsstyreformanden.

Landstingets Udenrigs og sikkerheds politiske Udvalg blev oprettet ved en revision af Landstingslov om Landstinget i 1988, for 15 år siden.

Det blev fastsat i paragraf 15 stk. 3 at Landstinget nedsætter og jeg citerer; et udvalg til gennemgang af redegørelser og oplysninger om Landsstyret om udenrigs og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Grønlands 2 folketingsmedlemmer deltager i udvalgets møder som til forordningen.

I paragraf 18 blev fastsat følgende og jeg citerer; Landsstyreformanden fremsender inden en samlings afholdelse til udvalget vedrørende gennemgang af udenrigs og sikkerhedspolitiske spørgsmål redegørelse om oplysninger om udenrigs og sikkerhedspolitiske emner af interesse for Grønland.

Orientering kan endvidere givet mundtligt under møder i udvalget.

I paragraf 18 stk. 2 står der udvalget drøfter de modtagne oplysninger og fremsætter de spørgsmål op bemærkninger som materialet og udvalgets overvejelser i øvrigt giver anledning til.

Stk.3 sekretariatsfunktionen for udvalget varetaget af Landstyreformandens sekretariat.

Stk. 4 i udvalget er medlemmerne de tilforordnede og andre der måtte være til stede af udvalgets drøftelser forpligtiget til at hemmeligholde oplysninger de bliver bekendt med i udvalget.

I det omfang oplysningerne er givet i fortrolighed og i det omfang udvalgsformand der ud over bestemmer Ethvert nyt medlem afgiver skriftligt erklæring på tro og love og om at ville eftergive denne forpligtelse. Og dermed har jeg citeret paragraf 18.

Disse bestemmelser var baseret på reglerne for Folketingets Udenrigs og Politiske Nævn.

Det er det gældende regler.

Siden 1988 er aktivitet niveauet for udvalgs området øget væsentligt. Og der er oprettet særskilt udvalg i Landstingets regi uafhængigt af Landsstyret, jvf. § 22, stk.1 i Landstingets forretningsorden.

Til det nævnte udvalg knyttes udvalgssekretær der ansættes ved Landstingets administration.

Landstinget opretter en udvalgssekretær det øgede aktivitet niveau område har bl.a. vist sig i forbindelse med debatten om at opgradering af Thule radaren og om fornyelse af Forsvarsaftalen.

Her viste det sig at Landsstyrets sekretariat dvs. Udenrigskontoret i en dobbelt rolle som talerør og bannerfører såvel for Landsstyret som udvalget. En dobbelt rolle som ikke var hensigtsmæssig.

Det er blevet drøftet med Landstingsformanden, at det må være på tide at samme gennemføre samme ordning for udvalgs betjeningen af dette udvalg som for Landstingets andre udvalg. Dvs. at udvalgssekretæren er ansat i Landstingets administration.

Oplysninger om materialet vejbringes som hidtil af Landsstyreformandens sekretariat dvs. Udenrigskontoret, idet det er Landsstyret der har ansvaret for udenrigs og sikkerhedspolitikken - inden for rammerne af hjemmestyreloven.

Der er således et behov for et nært samarbejde mellem Landstingets bureau og Landsstyrets sekretariat dvs.  Udenrigskontoret om serviceringen af udvalget.

Landsstyret har på denne baggrund udarbejdet nærværende forslag.

I flg. Forslaget ophæves paragraf 18 stk.3.

Sekretariat funktionen for udvalget varetages af Landsstyreformandens sekretariat.

Således at udvalget ligesom Landstingets andre udvalg, betjenes af Landstingets bureau.

Oplysninger mv. vil som hidtil skulle til veje bringes af Landsstyrets sekretariat dvs. Udenrigskontoret.

Og der er således et behov om samarbejde herom.

Derudover foreslås paragraf 18 stk.1 ændret, således at det tydeliggøres at oplysninger efter behov og ikke kun i forbindelse med Landstings samlinger.

Forslaget tilsigter ikke at ændre karakteren af udvalgets virksomhed.

Udvalget er således ikke mandatgivende overfor Landsstyret - der inden for rammerne af Hjemmestyreloven har ansvaret for udenrigs og sikkerhedspolitikken.

Men landsstyret ligger afgørende vægt at der fortsat er en tæt dialog mellem Landsstyret og udvalg pga. at de oplysninger som Landsstyreformanden foreligger for udvalget.

I ændringsforslag gøres der normalt opmærksom på hvornår loven sidst har været ændret.

Under denne samling vil der blive fremsat endnu et forslag til en ændring af denne Landstings lov.

Denne ændring omhandler bl.a. paragraf 3 stk.1. om udvidelse af antallet af Landsstyremedlemmer til 8. Dette ændringsforslag træder i kraft straks, såfremt det bliver vedtaget.

I ændringsforslaget vedr. sekretariat funktionen for Landstingets Udenrigs og sikkerhedspolitiske udvalg, kan vi således først sætte en eksakt dato for sidste ændring af loven ind - ved anden eller tredje behandling af forslaget.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, skal jeg hermed på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstinget velvillige behandling.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Vi går over til parti ordførerne.

Først Per Rosing Petersen, ordfører, Siumut.

Per Rosing-Petersen, ordfører, Siumut.

Vi er enige med Josef Motzfeldts bemærkninger på vegne af Landsstyret, og så har vi følgende bemærkninger under første behandlingen.

Dette ændringsforslag vil vi i positiv ånd fremsætte følgende bemærkninger til, forslaget medfører at udvalget i stedet for som hidtil at fungere i Landsstyreformandens ressource overgå til at fungere som et Landstingsudvalg.

Det er vanskelligt at argumentere imod da dette forslag er en klar og konsekvens af den deling af Landstingets og Landsstyrets kompetencer der blev vedtaget i 1998.

Derfor må dette forslag ses som en teknisk til retning.

Vi skal til slut blot anbefale at forslaget i anden behandling henvises til Lov udvalget og at Udenrigs og sikkerhedsudvalget inddrages i den videre procedure.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

På vegne af Landsstyreformanden, også det der blev fremsat af Landsstyret dem går vi ind for. Det danner grundlag i at man prøver at fraskille Landstinget og Landsstyret.

Vi kan måske sige at dette endelig nu er ved at blive løst dvs. det administrative område.

Her er det at man ikke har en dobbelt rolle i serviceringen, dvs. medarbejderne ikke skal have to herrer.

Og med disse korte bemærkninger går vi inden for forslaget.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste der har bedt om ordet; det er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

At man overflytter den administrative service af Udvalget for Udenrigs anliggende og sikkerhed fra Landsstyre sekretariatet til Landstingets bureau har vi i Atassut ingen indvendinger imod.

Der er korrekt at opgaver for Udvalget for udenrigsanliggender er øget det sidste år og det er heller ikke utænkeligt at denne tendens vil fortsætte fremover.

Ved at overflytte den administrative service af Udvalget til Landstings bureauet vil man således også fremover undgå Landsstyre sekretariatets - til tider dobbelttydet administration. Atassut er overbevist om at servicen af Udvalget for Udenrigs og sikkerhedsanliggender ikke vil lide skade, ej heller samarbejdet mellem Landsstyreformanden og Udvalget.

Med disse korte bemærkninger godkender Atassut forslaget og skal samtidig anbefale at forslaget bliver genstand for behandling både i Landstingets formandskab og Udvalget af udenrigs og sikkerhedsanliggender inden anden behandlingen

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der har bedt om ordet erPer Berthelsen.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Fra Demokraternes side skal vi udtale vores principielle støtte til forslaget. der set ud fra en objektiv vinkel flytter serviceringen af Landstingets Udenrigs og sikkerheds politiske Udvalg til Landstingets bureau.

Dette vil fjerne den arbejdsmæssige gråzone som Udvalget hidtil har stået i, samt styrke kontrolfunktionen af udvalgets behandling af fremtidige sager.

Vi skal dog ikke undlade at bemærke at forslaget fra Landsstyret efterlader en række spørgsmål som vi hermed skal bede landsstyremedlemmet komme med en redegørelse for.

Hvad er udvalgets fremtidige kompetence.

For det andet hvilke mandat kan Udvalget udstyre Landsstyret med.

Og for det tredje, hvordan foregår Landsstyrets orienteringer til udvalget og hvornår.

Fra Demokraterne henviser vi derfor til behandling idet relevante udvalg, inden anden behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Forslag til Landstings lov om ændring af Landstingslov om Landstinget og Landsstyret.

Jeg har følgende kommentarer på vegne af Kandidatforbundet.

Kandidatforbundet finder det yderst vigtigt at alle verserende og planlagte sager tilpasses de faktiske forhold. Det er således også vigtigt at love bliver tilpasset de faktiske forhold.

At man i lighed med andre udvalg har planer om at overflytte de administrative opgaver for Udvalget for udenrigsanliggender og sikkerhed til Landstingets bureau fra Landsstyre sekretariatet

  Efter min mening helt naturligt tiltag.

Og da man har taget høringer relevante aktører er jeg af den opfattelse at forslaget bør godkendes.

Det bliver dog som konsekvens at ændre paragraf 22 stk,1 i Landstingets forretningsorden.

Med disse bemærkninger anbefaler jeg at punktet sendes videre til anden behandling i denne foreliggende form.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender der kommer med besvarelser og kommentarer.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

At det er ikke forunderligt at Landstinget med hensyn servicering af sit eget ressource område så støtter samtlige parti ordførere på forslaget, og det siger jeg tak for.

Og når hvilket udvalg der vil blive henvist til så sagde Siumut at den vil henvises til den vil henvises til Lov udvalget og at man hører Udenrigs og sikkerhedsudvalget.

Og fra Atassut til Formandskabet.

Og til Udenrigs og sikkerhedsudvalget og jeg regner med at samtlige vil tage beslutninger om til hvilket udvalg der vil blive henvist til.

Med hensyn til Demokraternes spørgsmål.

Med hensyn til det første spørgsmål i den forbindelse så må vi udtale, at det er Udenrigs og sikkerhedsudvalg der selv skal beslutte sin kompetence.

Med hensyn det andet, at den ikke mere er bundet til Udenrigskontoret. Så kan udvalget arbejde mere selvstændig.

Og med hensyn til de sidste spørgsmål; og det vigtigste ændring og det er at man kan på hvilket som helst tidspunkt, også ikke kun under Landstings samlinger det vil sig på hvilket som helst tidspunkt, så vil udvalget få oplysninger fra Landsstyreformanden.

Udvalget af henhold til den stadig gældende lovgivning Landsstyrekoalitionsaftale, så har udvalget selv en meget begrænset kompetence.

Og det kan være at man indtil nu, at den kun placeres som en hørings part, eller som en der får oplysninger og det er så den binding vi har i Lovgivningen i dag.

Og her er man blot ude om at Udenrigskontorets medarbejdere og ikke mindst servicering af Landstingsudvalg, at de ikke er bundet i en dobbelt rolle.

Og at de ligesom alle andre Landstingsudvalg og medarbejdere, får samme medarbejderes funktion og arbejder i henhold til. Og det er det man har regnet med i forslaget.

Med hensyn til at sagen videreføres, så skal jeg udtale at den videreføres til Formandskabet. Formandskabet vil så i samarbejde med Lov udvalget og Udenrigs og sikkerhedspolitiske udvalg behandlet arbejdet.

Og dermed er man også færdig med i enighed det punkt.

Og den næste punkt er så ny forslag til Landstings lov ændring af Landstings lov om Landstinget  og Landsstyret.

Og det er Augusta Salling, Atassut, der har fremsat forslag.

Jeg vil gerne byde hende om at fremsætte sit forslag.

3. mødedag, onsdag den 5. november 2003

Dagsordenens punkt 9

Forslag til landstingslov om ændring af landstinglov om  Landstinget og Landstyret.

(Landstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1. behandling)

Augusta Salling, forslagsstiller, Atassut.

Tak.

  Jeg har følgende begrundelse til mit forslag.

Landsstyreformanden kan hvis Landstinget har fritaget Landsstyret eller et enkelt Landsstyremedlem straks udskrive nyvalg til Landstinget.

Det samme gælder hvis en koalitionspartiformand eller en Kandidatforbunds talsmand meddeler Landsstyreformand og Landstingets Formand at det pågældende parti eller Kandidatforbundet  ønsker at udtræde af Landsstyret.

Og Landsmeddeler inden 10 dage Landsstyreformanden, hvorvidt en ny Landsstyre kan kunne dannes.

Med hensyn til at Landsstyrekoalitionen ikke længere kan være gældende, og dette har af sted kommet problemer og når det så sker, så har Landsstyreformanden en mulighed selv at kunne udskrive nyvalg, og det er det har været problematisk.

I forbindelse med koalitions aftalesammenbrud så har Landsstyreformanden ret til at udskrive nyvalg.

Og hvis man mener, Landsstyreformanden vil således ved at udskrive nyvalg, kunne afskrive et alternativ flertal til at danne Landsstyre, sådan en situation hvor det må forekomme tvivlsomt at et nyvalg er i Landets interesse.

Med hensyn til undersøgelse af start efter oprettelsen af et nyt Landsstyre koalition.

At Landsstyreformanden stadigvæk har mulighed til at kunne udskrive nyvalg, der mener man at den har man brugt. Det man gerne vil bruge ikke kan sikre Landsstyreformandens parti ikke kan danne grundlag for et koalition, så kan Landsformanden udskrive et nyvalg.

Og dermed kan Landsstyret afskrive et Landstingets flertal til at få dannet et Landsstyre, selvom det nok kan være i modstrid med samfundet.

Nærværende forslag indskrænker Landsstyreformandens mulighed for at udskrive nyvalg uden den dog fratages Landsstyreformanden.

Dette har ført til politiske overvejelser om helt at afskrive Landsstyreformandens mulighed at udskrive nyvalg. En sådan løsning vil dog afgørende for hvilken den balance mellem Landstinget og Landsstyret som er en grundsten i Landets parlamentariske model.

At denne model at landsstyreformandens ret til at udskrive nyvalg og dermed Landstinget  og underkaste det vælgerne og vælgernes dom Landsstyreformand adgang til at udskrive nyvalg fuldstændig Landstings flertal kunne siddende Landsstyre uden risiko for umiddelbart at skulle stå til ansvar for vælgerne.

Dette vil i praksis kunne politiske

Nærværende forslag indskrænker landsstyreformandens muligheder for at udskrive nyvalg, uden at denne mulighed dog fuldstændig fratages Landsstyreformanden.

Landsstyreformanden vil således stadig fortsat kunne udskrive nyvalg Landstinget fritager Landsstyret eller et enkelt landsstyremedlem.

Landsstyreformanden vil ligeledes kunne udskrive nyvalg hvis en landstyrekoalition lider sammenbrud.

hvis Landsstyreformanden ønsker at udskrive nyvalg som reaktion som afsættelse af Landsstyre eller et Landsstyremedlem som reaktion på en koalitionssammenbrud, skal det dog straks ske i umiddelbar forlængelse af mistillidsafstemningen eller koalitionssammenbruddet.

Benyttes mulighed ikke overlades det til Landstingets Formand at undersøge mulighederne for dannelse af en ny regering.

Landstingsformanden varetager denne opgave på vegne af Landstinget, ikke på vegne af det parti som Landstingets Formand tilhører.

Dette indebærer at Landsstyre dannelse skal undersøges også muligheder for Landsstyredannelse uden om Landstingsformanden parti. Landstingsformanden sonderinger skal være afsluttet inden 10 dage. Landstingets Formand meddeler Landsstyreformanden hvorvidt et Landsstyre dannes.

Vil et nyt Landsstyre efter Landstingsformanden skøn ikke kunne dannes udskriver Landsstyreformanden nyvalg.

Med forslaget vil en trussel om udskrivning af valg ikke kunne påvirke forhandlingerne og dannelse af et nyt Landsstyre. Samtidig overdrages undersøgelsen af mulighederne for ny regeringsdannelse til Landstingets Formand, som varetager denne opgave uden partipolitiske skelen.

Et alternativt flertal vil således i modsætning til tidlige have en reel mulighed for at danne Landsstyre.

  Dette forringer dog ikke Landsstyreformandens partis muligheder for at forhandle sig frem til en koalitionsaftale, i en sådan grad at forslaget må forventes at medføre en øget anvendelse af valg udskrivelses retten.

Samtidig bevares den parlamentariske stabilitet og den grundlæggende balance mellem Landsting og

Landsstyre, som følge af Landsstyreformandens adgang til at udskrive nyvalg- ikke fuldstændig afskæres

Om end den underkastes snævrere tidsmæssige rammer.

Med disse bemærkninger ønsker jeg at mit forslag bliver velvilligt behandlet i Landstinget.

Tak

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyreformanden

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Landsstyret prioritere den demokratiske proces meget højt og tilstræber at den enkelte borger vælger sin stemme til Landstingsvalget på bedst mulig vis, sikres Demokratiske indflydelse og den politiske styring af Grønland.

Landstinget bør derfor have kompetence til Deres selv i forhold til Landsstyrets beføjelser skaber en fornuftig balance mellem disse instanser.

Dette bør ske på en måde der udmønter sig i parlamentarisk styreform der til gode ser den demokratiske proces på tilfredsstillende vis.

Landsstyret ser derfor med interesse på forslaget vedr. Landstinget og Landsstyret, som sigter for at skabe bedre rammer det parlamentariske system i Grønland.

Forslaget til ændring om Landstings loven om Landsstyret, indskrænker Landstingsformanden kompetence til at udskrive valg til Landstinget og til dannelse at et nyt Landsstyre i forhold til den gældende lovgivning.

I henhold til forslaget vil kompetencen vedr. undersøgelse af dannelse af et nyt Landsstyre overgå til Landstinget. Efter en foreløbig gennemgang af forslaget er det klart at forslaget indeholder 2 væsentlige problemstillinger.

For det første skal Landstingsformanden træffe en beslutning om udskrivelse til valg af Landstinget straks efter at Landstinget har fritaget Landsstyret eller et enkelt Landsstyremedlem, eller et parti eller Kandidatforbundet har valgt at trække sig ud at en Landsstyrekoalition.

At vælge at udskrive valg til Landstinget er en meget væsentlig beslutning. Landsstyreformanden efter forslaget være presset til at træffe en meget væsentlig beslutning, uden der er rimelig tid til at overveje de nærmere konsekvenser, som beslutningen vil medføre.

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget at det må kunne forlanges at Landsstyreformanden inden for 24 timer meddeler Landstingets Formand hvorvidt han ønsker at udskrive valg.

For det andet betyder forslaget at Landsstyreformanden i tilfælde af et enkelt medlem af Landsstyret bliver mødt med mistillid fra Landstingets side er tvunget til enten at udskrive valg eller at lade Landstingsformanden undersøge muligheden for dannelse af et nyt Landsstyre.

Landsstyret kan altså ikke fortsætte sit virke fordi blot overfor for et landsstyremedlem er udtrykt et mistillid.

Den foreslåede konstruktion kan betyde at den gennemsnitlige levetid for et Landsstyre falder mærkbart.

Desuden kan der opstå risiko for at der udskrives valg i flere tilfælde end vi normalt har praktiseret.

Dette kan give anledning til politisk ustabilitet som ingen kan være tjent med.

Der er tale om et lovgivningsforslag som berører Landsstyreformandens væsentlige beføjelser i udøvelsen af sit hverv.

Forslaget vil for vride balancen mellem Landstinget  og Landsstyret på et væsentligt område.

Ændringer af en sådan karakter bør foretages efter særlige overvejelser af hensyn til behovet for stabilitet og kontinuitet i det politiske arbejde.

Selvstyrekommissionen har i sin betænkning berørt forskellige forhold vedrørende Grønlands centrale indre styrelse, herunder også om udskrivelse af valg til Landstinget,.

Landsstyret vil med bl.a. med baggrund i Selvstyrekommissions betænkning undersøge mulighederne for ændring Landstings lov om Landstinget og Landsstyret med henblik på at forbedre denne lovgivning.

I denne forbindelse vil det foreliggende forslag blive vurderet nærmere. Landsstyret påregner at kunne fremsætte samlet nyt lovforslag senest til efterårssamlingen 2004. på denne baggrund anbefaler Landsstyret at lovforslaget ikke vedtages.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så går vi videre til partiernes ordførere

Dernæst bliver det Jens Napaattooq, Siumut

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Vi har i Siumut nærlæst og vurderet Augusta Sallings forslag og har følgende korte bemærkninger.

I henhold til Landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om Landstinget og Landsstyret, og i bemærkningerne hertil om valg af Landsstyre anføres, at Landsstyreformanden vælges først blandt de valgte medlemmer.

Følgende stiller Landsstyreformanden forslag om sammensætningen af de resterende Landstyremedlemmer, herunder disses ressource områder. herefter foretager Landstinget afstemning om valget af disse Landsstyremedlemmer.

Tidligere valgtes hele Landsstyret ved en afstemning, men dette blev ændret af parlamentarismen indførelse i 1984, hvor det fandtes naturligt at vælge denne løsning.

Landsstyrets hovedoplæg til Landstinget senest i foråret omkring fornyelse af lov grundlaget, på grund af demokrati og parlamentarisme og på grund af samfunds udvikling, har vi noteret med tilfredshed og erklærer os rede til en aktiv medvirkning ved arbejdet.

Og på dette grundlag kan vi erklære os enige med Landsstyret.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Næste ordfører er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

I foråret fremsatte Inuit Ataqatigiit et beslutningsforslag i Landstinget som ligner Augusta Sallings forslag i dag. Vi har forståelse for forslagets målsætninger og grundlag. Kort sagt går forslaget ud på en ændring af magtfordelingen mellem Landstinget og Landsstyreformanden, bl.a. med det formål ikke at afholde alt for hyppige Landstingsvalg og at for give mulighed for Landsstyredannelse under en valgperiode. Selvfølgelig er det vores håb at det nye lovforslag ikke vil blive nødvendigt at anvende indeværende valgperiode.

Men muligheden for ny Landsstyredannelse og valg af en ny Landsstyreformand er vigtig for fremtiden, selvom der ikke afholdes et nyt Landstingsvalg når der opstår problemer i landstyresamarbejdet.

På trods af dette kan vi udmærket forstå Landsstyrets besvarelse i deres forelæggelse af svarnotatet, derfor vil vi foreslå at der udarbejdes ændringsforslag til love med henblik på fremlæggelse at et nyt beslutningsforslag til næste år, idet Augusta Sallings og Inuit Ataqatigiits forslag kan derigennem imødekommes i forhold til nærværende besvarelse til Landsstyret.

I den forbindelse skal man selvfølgelig også tænke på Selvstyrekommissionens anbefalinger.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Uden at skade ligevægten mellem Landstinget og Landsstyret, det vil sige hvis et Landsstyremedlem eller hele Landsstyret bliver væltet, så kan man uden at forringe Landsstyreformandens dispositionsmuligheder synliggøre og stramme op på gældende retningslinier for valg og sikre valg i utide som jo er bekostelige for samfundet så vidt muligt undgås.

Og det er netop intentionen med nærværende forslag.

Hvis der bliver stillet et mistillidsvotum mod et landsstyremedlem eller hele Landsstyret, eller hvis koalitionspartneren trækker sig fra samarbejdet - således at Landsstyreformanden i sidste ende må vurdere at koalitionen ikke længere er berettiget, så er der ingen øvre grænser for hvilke muligheder Landsstyreformanden har.

Selvom der er teoretisk mulighed for at andre partier kan danne regering sammen uden om Landsstyreformandens parti, så er der i de gældende retningslinier ikke basis for en sådan handling.

Idet Landsstyreformanden er berettiget til at udskrive valg, hvis nogle forsøger at gå bag om hans parti.

Ved at ændre på Landstingsloven om Landstinget og Landsstyret så vil Landsstyreformanden blive forpligtet til at meddele et valg til Landstinget, hvis der efter hans mening er den eneste mulighed efter at et Landsstyremedlem eller hele Landsstyret er væltet.

Og hvis Landsstyreformanden ikke gør brug af sin ret til at danne ny regering, så skal Landstingsformanden undersøge andre koalitionsmuligheder inden for de næste 120 dage.

Og hvis det sker så er Landstingsformanden ikke forpligtet til at tage udgangspunkt i sit eget parti, da han er forpligtet til at behandle samtlige Landstingsmedlemmer ens.

På baggrund af Landsstyrets besvarelse kan Atassut konstatere at Landsstyret kun har foretaget foreløbige undersøgelser og har dermed misforstået intentionen med forslaget.

De siger bl.a. i deres svarskrivelse og jeg vil gerne citere Landsstyreformandens besvarelse

Citatet starter; efter foreløbige undersøgelse har man konstateret 2 problemstillinger, citat slut.

Som den første problemstilling blev påpeget at, Landsstyreformanden efter det samlede Landsstyres fald vil blive forpligtet til omgående, dvs. i løbet af 24 timer at udskrive valg, som følge af ændringen.

Som det ene problemstilling blev påpeget at såfremt ændringsforslaget vedtages, så vil Landsstyreformanden - når et Landsstyremedlem på et givet tidspunkt findes uegnet af Landstingsflertallet ganske enkelt blive tvunget til at udskrive valg.

Landsstyrets påpegelse af den første potentielle problemstilling i deres foreløbige vurdering kan Atassut umiddelbart ikke se nogen mening i. idet Landstinget og Landsstyret jo vil blive ligeværdige idet selvfølgelig Landsstyreformanden forpligtiget til at udskrive et valg efter et mistillids votum.

  Som en side gevinst vil ændringen også betyde dyrkelse af demokratiet i forhold til i dag.

Ikke er det om end næsten umuligt at danne nyt landsstyre uden om Landsstyreformandens parti, selvom Landstinget beslutter en ny Landsstyredannelse uden om Landsstyreformandens parti kan Landsstyreformanden udskrive valg til trods for det faktum at han ikke længere, oppebærer tillid.

Der skal her gøres opmærksom på hensigten med forslaget ikke er at fratage Landsstyreformandens ret til at udskrive valg.

Der er her tale om en eventuel muliggørelse af valgudskrivelse inden for en bestemt valgperiode.

Landsstyrets påpegelse af den anden potentielle problemstilling í deres foreløbige vurdering kan Atassut umiddelbart ikke se nogen mening i, idet forslaget på ingen måde lægger op til at Landsstyreformanden skal tvinges til at udskrive valg, hvis enkelte Landsstyremedlemmer i en valgperiode findes uegnede af Landstinget.

I paragraf 5 stk. 3 om loven vedr. Landstinget og Landsstyret er Landstingsstyreformanden allerede bemyndiget til at udpege et nyt Landsstyremedlem, hvis et medlem af en eller anden grund må forlade Landsstyret, og denne bemyndigelse har forslaget intentioner om at berøre.

Atassut skal derfor på baggrund af ovennævnte meddele sin fulde støtte til Landstingsmedlem Augusta Sallings på vegne af Atassut stillede forslag, til Landstings lov om ændring af Landstingsloven om Landstinget og Landsstyret, og skal i øvrigt anbefale af punktet bliver genstand for behandling både i Landstingets Lov udvalg og Landstingets formandskab.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste bliver Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Her skal jeg lige meddele at umiddelbart efter de korte fremlæggelse af det skriftlige, så vil jeg mundtligt lige kommentere det der blev fremsat af Landsstyreformanden, idet vi først har modtaget dette punkt meget sent i aften, og derfor ikke har haft tid til at lave et langt skriftligt indlæg.

Efter at have gennemlæst og gennemgået det uddybende juridiske respons som til forslaget nøje vil fra Demokraterne fuldt ud tilslutte os ændringsforslaget i den foreliggende form.

På vegne af Demokraterne så har vi to følgende punkter; det der blev nævnt af Landsstyreformanden, at man stiller sig uforstående for med hensyn til at forslaget bliver tiltrådt, idet Landsstyret bl.a. påpegede at det kan være farefuldt hvis man udviser mistillids votum til et Landsstyremedlem, at så skal hele Landsstyret betragtes som nogle der har fået mistillids votum.

Vi godkender fra Landstinget hele Landsstyret, derfor har vi fra vores side imod, at hvis blot der er en Landsstyremedlem hvor man udviser mistillid votum, så er det, at det kan blive vurderet som om hele Landsstyret der får mistillidsvotum – det har vi ikke noget imod.

Og man er også bl.a. bange for at man udformning af forslaget – at Landsstyret i samarbejde, og at det kan blive udhulet meget stærkt. At man gerne kunne bruge den som en argumentation eller undskyldning, det ser vi ikke fra Demokraternes side. Idet vi må udtale, ingen fortsættelse af denne lovgivning, så vil der ikke ske en radikal ændring af forholdene.

Fordi, når vi ser tilbage, så kan vi ikke undlade at se at man i løbet af 1 år og 9 måneder, så har der været foretaget fem Landsstyre koalitioner og derigennem kan vi ikke se at der sker en radikal ændring.

Og derfor med hensyn til Landstingsmedlem Augusta Sallings forslags så har uden at sætte spørgsmålstegn ved det – så vil vi fra Demokraterne fuldt ud støtte.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Jeg har på vegne af Kandidatforbundet undersøgt Landstingsmedlem Augusta Sallings forslag og har følgende bemærkninger.

Jeg er enig med Landstingsmedlem Augusta Sallings begrundelse for sit forslag og påpeget at gældende retningslinier ikke længere er tidssvarende.

Jeg er derfor af denne opfattelse at tiden er inde til at de politiske retningslinier smidig gøres, og at tiden er inde til nærværende lov bliver ændret.

Men hovedspørgsmålet er om ændringen skal blive på baggrund af det foreslåede.

I den forbindelse skal vi jo huske på, at man fremover ikke skal forsøge at vælte landsstyret, kun for at vælte det.

Erfaringerne indtil videre fortæller os at utallige udskiftninger af Landsstyret er for dyre for samfundet.

Og disse også ikke alene forhaler forhandlingerne af i forhold til samfundet væsentlige opgaver, men også udgør en utryghed i samfundet.

Jeg er derfor af den opfattelse, at man i forbindelse med behandlingen af nærværende ændringsforslag også må vurdere lovgivningen og valgs afholdelse. Vi må huske på, at alting hænger sammen. Og det må således sikres, at vore arbejdsgiveres, vælgernes rettigheder og beslutninger respekteres, samt at det sikres, at deres lovmæssige rettigheder optimeres, idet vi jo så vidt muligt må undgå at skuffe vælgerne.

Jeg skal med disse bemærkninger …., at nærværende lovgivning ændres  - nugældende lovgivning ændres og tilpasses de faktiske forhold og skal samtidig anbefale, at sagen videresendes til Landstingets Lovudvalg med henblik på minutiøs behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det forslagsstilleren Augusta Salling.

Augusta Salling, forslagsstiller, Atassut.

Tak. Med hensyn til Landsstyreformandens besvarelse og med hensyn til partiernes ordføreres indlæg, det siger jeg tak til. Jeg vil godt lige bemærke, fremkomme med bemærkninger til Landsstyreformandens besvarelse.

Idet det tyder på, at en absolut flertal ønsker ændringer af loven. Landsstyreformanden sagde, at Landsstyret prioriterer den demokratiske proces meget hårdt og tilstræber, at den enkelte borger ved sin stemme til landstingsvalget på bedst mulig vis sikres demokratisk på den politiske styring af Grønland.

Der er ikke nogen, der kan sætte spørgsmålstegn herved. Men i forbindelse med forslaget tilsigtes, at Landsstyreformanden, selvom vedkommende ikke længere har flertal bag sig, så har de andre partier eller kandidatforbundet ikke mulighed for at vælge Landsstyre uden om Landsstyreformanden. Landsstyreformanden sagde endvidere i sin besvarelse, at da Landsstyrets valgperiode vil stærkt reduceres i forbindelse med, at man vedtager det forslag.

Den tanke er jeg ikke enig med, idet det drejer sig om, at Landsstyrekoalitionen, altså hvis de er splittet og eller hvis Landsstyreformanden er blevet, har fået mistillid, således at vedkommende kan få begrænset sin mulighed for at udskrive valg. Hvis Landsstyreformanden ikke udskriver valg, så vil det kun være på sin plads ved en dannelse af et nyt Landsstyre, at mulighederne skal være åbne for alle partier.

Med hensyn til de regelsæt med hensyn til Landsstyreformandens beføjelser i forbindelse med bestræbelser af valg, det har vi set efterhånden mange gange. Sidst så var det i september måned, da Landsstyrekoalitionen Siumut og Atassut, da Landsstyreformanden havde kaffekomsammen med andre partier, selvom de til stadighed har tillid til deres partner, nemlig Atassut.

Dengang da koalitionen blev splittet, så da der en debat med KNR’s bestyrelse at da forslaget er, at man går for det nærværende forslag, også fra Landsstyreformandens side, da de dengang lovede, at hvad  angår Landsstyreformandens beføjelser, at de vil være med til det, således at der kan gives mulighed for at danne et nyt Landsstyre uden om Landsstyreformandens beføjelser. Derfor skal jeg anbefale, at forslaget og andre forslag, bl.a. fra Inuit Ataqatigiit skal vurderes i udvalget inden andenbehandlingen.

Som sagt er jeg meget taknemlig, at forslagets grundlag, at der er så stor tilslutning hertil.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og af forslagsstilleren, så har vi konstateret, at forslaget sendes til videreundersøgelse, og Landsstyret har også forpligtet sig at kunne fremsætte senest noget til efterårssamlingen næste år og det er så den støtteudsagn, som blev nævnt her.

Og her er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vi vil blot være med i Augustas Sallings glæde, idet vi tidligere har fremsat et næsten tilsvarende forslag, men der er lidt anderledes, hvor der overhovedet ikke var nogen opbakning i forårssamlingen, men nu kan vi fornemme, også fordi det er nødvendigt, at samtlige partier har jo taget stilling til, at loven trænger til at blive ændret.

Og vi også har sagt åbent dengang og derfor er det meget vanskeligt at flygte fra udsagn og med hensyn til de enkelte punkter i Augusta Sallings forslag, så mener jeg, at den bør være genstand for forhandling, hvor man f.eks. straks, når man bruger ordet straks, at man meddeler, at såfremt Landsstyrekoalitionen har problemer, at man straks meddeler det.

Vi mener, at man bør kunne bruge i det længere tid, idet når der er sammenbrud og når vi begynder at gennemføre forhandlinger, så plejer vi at bruge ret så lang tid til kompromis eller prøve på at indgå kompromis og såfremt man kan få ændret dette ord straks, så kan vi indgå i forhandlingen.

Og vi mener også, at med hensyn til enkelte landstingsmedlemmer, at  bør de også kunne udskiftes i løbet af en valgperiode, hvis man udviser mistillid til dem, uden at det er hele Landsstyret, der bliver væltet. Og vi vil gerne have, at denne mulighed er åben.

Selvfølgelig kan man også tænke modsat, at man kan også bane vej for, at Landsstyret kan sidde længere periode, men her tænker vi på magtfordelingen mellem Landstinget og Landsstyret. Og med hensyn til den seneste historie og med hensyn til det, der er sket sidste år, da  vil vi alle sammen huske det, så mener jeg, at det ikke er på sin plads, at genfortælle disse historier og her er det vores opgave, at behandle dette forslag. Og lad os behandle den, så kan vi måske snakke om der har foregået i kaffestuen eller lignende.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og her er der tale om et fremadrettet løsningsforslag og lad os lære af det, der er sket. Og den næste taler er Jensine Berthelsen og efterfølgende Per Berthelsen.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Ja, det er helt korrekt, Kuupik, Inuit Ataqatigiit, men jeg må komme med en lille rettelse straks. Fra Atassut med hensyn til Johan Lund-Olsens forslag, så var vi i princippet enig i og det har vi også udtalt. Og derfor var der overhovedet ikke nogen skænderi omkring dette punkt. Og her skal vi blot erindre om, at vi dengang så var det, der også blev indblandet i Selvstyrekommissionens arbejde og det er så det, der også er sket i dag.

Men efter det, jeg kan se så behøver man ikke at afvente disse og man kan starte forhandlingerne, det er jeg meget tilfreds med, fordi hvordan bliver afbalanceringen ramt, den bliver ramt mod den positive side og derfor har vi kort grundlag til at kunne samles alle sammen eller mødes alle sammen.

Og dermed som vores formand, forslagsstilleren allerede har udtalt, så vil vi først give demokratiet grundlag i Grønland, hvis vi får så klart en bestemmelse. Det er ikke således, at man vil fratage Landsstyreformandens beføjelser. Nej, det er hans reaktionsmuligheder i en given tid, så vil han stadigvæk have disse beføjelser.

Og efterfølgende så giver man Landstingsformanden en forpligtelse til at arbejde for Landstinget og der er ikke stor forskel mellem vores forslag. Og med hensyn til det, Johan Lund-Olsen fremsatte i sit forslag til forårssamlingen om man hvilket område har berørt Landstingsloven om Landstinget og Landsstyret, den vil jeg ikke komme ind på. Og jeg håber på, at vi kan behandle dette, hvor vi i fællesskab kan samles om den.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Per Berthelsen, Demokraterne. Og efter det, så bliver det Landsstyreformanden.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Det bliver ganske kort. Jeg finder det vigtigt, at man snakker højt. Jeg kommer med en rettelse. Hr. Kuupik Kleist sagde, at Inuit Ataqatigiit har fremsat et tidligere forslag, så var der overhovedet ikke nogen opbakning. Dette er ikke korrekt, idet vi fra Demokraterne ikke principielt, men fuldt ud afgav vores støtte dengang.

Og jeg må udtale, at det er meget forunderligt, når man er så glemsom, når man er ung. Gad vide, hvordan det vil være, at komme i samme alder som os.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Først siger jeg tak til det, der bliver fremsat her. Og jeg kan også fornemme, at et flertal, det vil sige Siumut og Inuit Ataqatigiit med hensyn til forslaget i princippet, de går ind for forslaget, men ikke går ind for, at den bliver vedtaget.

Men at det er Landsstyrets forslag, at man kan kunne fremsætte noget selv i efterårssamlingen 2004, at man principielt støtter det. Og jeg vil som Landsstyreformanden overhovedet ingen grund til at lægge nogle hindringer eller afvisninger af dette forslag.

Det skal ikke vurderes sådan, fordi vi allerede har givet tilsagn om, at man så vidt muligt skal få ændret denne lovgivning. Og i forbindelse med KNR-debatten og sidste landsstyrekoalitions kollaps, så sagde vi, at Landstingsloven bør tilpasses også fordi det blev nævnt i Selvstyrekommissionens betænkning og det er så på baggrund deraf, at arbejdet vil forestå.

Og med hensyn til Johan Lund-Olsens fremsættelse, den fik også helt præcis tilsvarende besvarelse og her var det også Augusta Salling, Atassuts formand, som var med i Landsstyret dengang. Så var vores besvarelse til Johan Lund-Olsen dengang, den vil jeg gerne citere, hvis formanden kan godkende det.

Det er Johan Lund-Olsens begrundelser, der har modsagt dette, så afsluttede man således:

”Og med disse bemærkninger kan Landsstyret ikke opfordre, at Landsstyret nyder opbakning”.

og dermed har Augusta Salling været med og her har man også siden dengang besluttet, at man skal behandle forslaget sammen med behandling og betænkningen fra Selvstyrekommissionen og her kan jeg forstå, at man alle sammen er enig i om, hvordan forslaget skal behandles og hvordan forslaget skal behandles i udvalget. Det er noget, som Formandskabet kan tage beslutning om, men det er et flertal, som indstiller, at forslaget forkastes, og at Landsstyret allersenest til efterårssamling 2002 fremsætter et nyt lovforslag og det er så det, man støtter.

Og uden at blande noget andet i og det er så mine argumentationer. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Augusta Salling.

Augusta Salling, forslagsstiller, Atassut.

Ja tak. Med hensyn til Inuit Ataqatigiits vilje til forhandling, den byder jeg velkommen. Jeg mener, at det er nødvendigt, idet vi må forhandle med hensyn til de spørgsmål, hvor vi i forståelse kan give Landsstyreformanden en mulighed, en given tidsfrist i mit forslag, så har jeg stillet forslag om, at han får en tidsfrist på 24 timer, at når et Landsstyrekoalition får et sammenbrud, men her i salen, i forbindelse med mistillidsafstemning eller hvis Landsstyreformanden har nogen forestillinger om, at Landsstyrekoalitionen ikke længere kan fortsætte eller hvis man er overgået til at danne et andet landsstyrekoalition og at han stadig bibeholder sin ret til at udskrive valg.

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits forhandlingsvilje omkring dette spørgsmål, så er vi fuldstændigt parate til det. Og jeg skal også lige præcisere, at med hensyn til de enkelte landstingsmedlemmer, og at de så træder tilbage på baggrund af mistillidsvotum, at med hensyn til, at de så er hele Landsstyret, der vil blive væltet, det er ikke det, vi er ude efter i dette forslag.

Jeg skal også præcisere, at det er korrekt, at Landsstyreformanden sidste gang, med hensyn til Landstingsmedlem Johan Lund-Olsens besvarelse, så læste han besvarelsen. Ja, så var vi dengang og som Atassuts ordførers redegørelse eller præcisering om, hvad Atassut har sagt, så har vi sagt, at vi ellers har set om man kan afvente behandling af dette forslag til efter Selvstyrekommissionens betænkning. Men i løbet af efteråret og i henhold til det, der er sket i sommeren og det, der er sket i september og de forskellige ting, så står det helt klart, at det er helt nødvendigt, at få ændret lovgivningen på det område.

I henhold til min vurdering, så var det dengang Landsstyreformandens ret til udskrive valg, at han måske kan sige, at så har han brugt denne ret til – som var meget  vanskeligt, at acceptere. Der blev sagt, at vi ikke skal kigge bagud, men det er på baggrund af vores erfaringer, vi må ændre lovgivningen.

Og vi blev jo enig om, at vi i princippet er enig i forslaget. Derfor er jeg glad for, at et absolut flertal støtter denne tanke og udsagnet om forhandlingsvilje, det har jeg taget sådan, at man inden andenbehandlingen også er åbent for, at forslaget kan blive udvalgsbehandlet.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Det bliver ganske kort. Her med hensyn til 24 timers fristen om udskrivelse af valg og kravet herom, det er alt for kort tid, fordi vores partier i henhold til demokratiet så holder de hovedbestyrelsesmøde eller så holder de møde så er det hovedbestyrelsen og når forholdene blandes, så skal man have kontakt med samtlige medlemmer i hovedbestyrelsen, hvilken grundlag man skal bruge i forhandlingerne og det er det, man skal tage beslutning om.

Og jeg er fuldstændig enig om, at med hensyn til de andre partier, hvor man skal have forhandling om, de vil bruge den samme fremgangsmåde. Derfor at man skal have en så kort tid og så hurtigt radikalt ændret det politiske liv og hvis man skal forsvare demokratiet, så må vi også høre vores baglande og andre, der skal høres.

Med hensyn til Atassuts formands argumentation, der sagde, at Atassut i efteråret har mindst noget anderledes, men jeg er jo vidende om, at vores partiers målsætninger, som danner grundlag for arbejdet i Landsstyret, så finder jeg det lidt mærkeligt, at Landsstyret og hvis deres partier har haft en anden mening, dem vil jeg ikke komme ind på, men jeg finder det forunderligt, at hvis dette har været tilfældet, men med hensyn til tidsfristen, der blev tilbudt, det er alt for kort. Man skal have kontakt med hovedbestyrelsen og andre, hvis det politiske grundlag skal ændres.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, forslagsstiller, Atassut.

Tak. Landstyreformandens med hensyn til mulighed for at udskrive valg inden for 24 timers tidsfrist indtil Landsstyreformanden tager en beslutning. Han finder det for kort tid og jeg mener, at det er sådan nogle ting, der også vil blive vurderet i udvalgsbehandlingen i henhold til min mening, så er det Landsstyreformandens egen beføjelse. Det er ikke Landsstyreformandens partis beføjelse.

Og det er så Landsstyreformanden, der skal tage beslutning og med hensyn til de forskellige høringer, der skal gennemføres og komme ind på det. Der er ikke grundlag for at blande alle disse ind. Det skal ikke forstås sådan, at Landsstyreformandens forhandlinger med et andet parti for at danne Landsstyrekoalition, at de så skal have en aftale indenfor 24 timer. Nej, det er hvis Landsstyreformanden har indgået forhandling om dannelse af en ny Landsstyre, så vil han miste sin beføjelse til at udskrive nyvalg.

Og så skal Landstingsformanden gennemføre forhandlingerne og det er altså essensen af forslaget. Og det er heller ikke noget mærkeligt, at man i Landsstyret, at hans parti også tager en anderledes stillingtagen. Det er der heller ikke noget mærkeligt i. Og det er heller ikke noget mærkeligt, at der kan være divergerende meninger hos Landsstyret, at man så vidt muligt prøver på at indgå kompromis og fremsætter noget på baggrund af det. Men man bør ikke vende tilbage til dette forhold.

Det vi snakker om her og forslaget. Vi har taget stilling til den fra Atassut og vi mener, at det er nødvendigt, at få realiseret dette.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit også for en kort bemærkning.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Først så skal jeg beklage med hensyn til det, jeg har udtalt noget, som kan misforstås.

Men det reelle er jo, at vores forslag blev jo ikke realiseret dengang, men jeg vil sige det er, at med hensyn til at forslaget skal henvises til udvalget, det har jeg ikke taget stilling til. Det kan være, at Formandskabet kan tage stilling til det. Men jeg mener, at på baggrund af, at der er en principiel enighed og det skal vi tage til os.

Og at vi så vidt muligt ikke skal ødelægge landsstyrekoalitionen og vi er også vidende om, at der plejer at ske det, at når både Landstinget og Landsstyret bliver berørt, så er der en mulighed, at indgå et samarbejde med Formandskabet og Landsstyreformanden. Det kan være, at det er den vej, hvor man kan fremsætte lovforslag. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Per Berthelsen, Demokraterne også for en kort bemærkning.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Først med hensyn til den sidste, Kuupik Kleist. Jeg tror ellers, at han ville komme med en undskyld til Demokraterne, men det var ikke tilfældes.

Med hensyn til Landsstyreformanden, da han udtalte sig, at 24 timers fristen er alt for kort, men fra Demokraternes side, så skal vi udtale, at når samarbejdet er ved at lide sammenbrud, så sker det ikke fra dag til dag, men det er når samarbejdet ikke længere kan forsvares, så bliver den jo udhulet. Og så er det de kloge, der plejer at planlægge i god til og de andre ikke.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napatoq, Siumut.

Tak. Det er Landsstyret, der tager udgangspunkt i demokratiet og gennemfører arbejdet i henhold til parlamentarismen. Og selvfølgelig er det også nødvendigt, at vi hele tiden får tilpasses til dette, selvom Atassut nævnte, at man i henhold til deres så kan man først få en mulighed til at kunne gøre det.

I 1979 da vi indførte Hjemmestyret og indførelse af demokratiet og med hensyn til parlamentarismen, den har været brugt i 1984 og den har været brugt efterfølgende og nu er jeg overbevist om, at den først har nu et så godt grundlag. Og den vil også blive brugt også i fremtiden. Derfor sagde vi i vores indlæg fra Siumut og uden at vi nævnte direkte, så er det Landsstyrets svarnotat og så vil jeg gerne lige udtale, at vi ellers ønsket, at de fremsætter noget til efterårssamlingen.

Og vi ser frem til, at kunne have et samarbejde, ……til efterårssamlingen næste år. Og med hensyn til Selvstyrekommissionens betænkning og behandling af det, og at vi har nogle forskellige argumentationer, at når alt disse er blevet afklaret og når det så falder i kraft, så vil vi have de bedste redskaber til at kunne gøre det.

Og derfor er vi også glade for fra Siumut, at vi også er med til at få udviklet demokratiet og parlamentarismen, og at vi altid vil tilpasse os til denne proces.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ja og debatten er så slut her og Landsstyret har givet forslag eller besvarelse, som man også har nævnt, at Siumut og Inuit Ataqatigiit støtter, at Landsstyret fremsætter et nyt lovforslag til næste år.

Og selvfølgelig under behandling af dette ændringsforslag, så regner man med, at man kan indgå kompromis, dialoger og at det er på baggrund af tekniske ændringer og i henhold til udsagn her indtil fremsættelsen af ændringsforslaget, at partierne kan bruge tiden til at snakke om det, der er stillet forslag om.

Samtlige bemærkninger skal vi også få behandlet i Landstings Bureau og på baggrund deraf, så kan vi også hjælpe til, hvordan debatten kan komme videre her. Derfor mener jeg, at det er det, vi må afslutte med. Dvs. at man til allersenest selv – allersenest til efterårssamlingen og det er det, der klart blev nævnt både fra Siumut og Inuit Ataqatigiit, så indstiller Inuit Ataqatigiit og vi foreslår, idet Augusta Salling og Inuit Ataqatigiits forslag, derigennem kan imødekommes i forhold til nærværende besvarelse fra Landsstyret, og at man fremsætter beslutningsforslag til næste år.

Og nu er man allerede gået i gang med at lave nogle kompromis’er og der er ikke flere, hvor man kan skændes. Og vi går så videre til næste dagsordenspunkt efter sidste vedkommende ordfører har sagt noget. Det er så Jensine Berthelsen.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Ja vi har gode forhåbninger og det er ikke den sidste, at vi i enighed omkring forhandlinger i salen kan gå videre til udvalgsbehandling. Med hensyn til udsagnet fra Inuit Ataqatigiit, den kan jeg ikke forstå anderledes, at man går væk fra det første udsagn, og at man gennemfører arbejdet, man starter forhandlingerne og jeg vil blot opfordre til, at disse også bliver udvalgsbehandlet.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak. Her finder jeg det meget vanskeligt, hvad det er man vil behandle i udvalget. Fordi der ikke blev fremsat et egentligt forslag og denne skal først realiseres.

Og Landsstyret fremsætter et forslag til lov og det er så grundlaget i Augusta Sallings forslag, man principielt støtter, og at der sker en ændring. Men til efterårssamlingen 2004 så vil Landsstyret fremsætte et lovforslag.

Og her afslutningsvis med hensyn til Per Berthelsens udtalelse, at tidsfrister alene, at man allerede burde være forberedt til det. Det er også korrekt. Jeg modsiger dig ikke, at man så vidt muligt har brugt god tid til at lave nogle forhandlinger. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ja vi skal prøve på at færdiggøre punktet. Og så er det Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Da det er et vigtigt spørgsmål, så mener jeg, at det er nødvendigt at præcisere, at Landsstyreformanden kan ikke få ændret sin mening her. Et flertal i Landstinget mener, at det forslag, der er stillet her under samlingen her, det er det, der vil blive vurderet. Selvom Landsstyret har sagt, at de vil fremsætte noget til efterårssamlingen 2004, men det er Landstinget, der er arbejdsgiver for Landsstyret og kræver, at det er dette spørgsmål, som nu skal vurderes og da det er et meget vigtigt spørgsmål og der er stor enighed om det, så skal Landsstyret prøve på at realisere det, der er enighed. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og da debatten er ved at starte forfra igen, så vil jeg gerne gentage det, vi allerede har nævnt. Landsstyret meddeler, at det er Selvstyrekommissionens betænkning, man vil undersøge mulighederne i dennes betænkning og her vil man også få vurderet forslaget mere indgående.

Og at Landsstyret regner med, at man allersenest til efterårssamlingen 2004 kan fremsætte et nyt lovforslag. Og det er det, der fik klart støtte fra Siumut. Fra Inuit Ataqatigiit blev det nævnt, at de har fuld forståelse for det, der blev nævnt fra Landsstyrets fremlæggelse.

Og at der udarbejdet et ændringsforslag til loven med henblik på forelæggelse af beslutningsforslag til næste år, idet at Augusta Sallings og Inuit Ataqatigiits forslag derigennem kan imødegås, mens i forhold til nærværende besvarelse fra Landsstyret og disse udmeldinger fra Landsstyrekoalitionspartier det er kompromisforslag. Og derfor med hensyn til Landsstyrets forpligtelse, at de allersenest selv i efterårssamlingen fremsætter forslag og det er der, debatten er nået til.

Og jeg regner så med, at det politiske forhandlinger, at det så det næste, der vi blive behandlet. Og vi er så nået til denne stade.

Og Augusta Salling for en kort bemærkning.

Augusta Salling, forslagsstiller, Atassut.

Tak. Heldigvis så er det jo Landstinget, der er lovgiver og det er dem, der har med lovgivning at lave.

Og når og såfremt der er blevet fremsat lovforslag, og at man så kan samles om den, så er det, det videre arbejde, så er det naturligt, at det er Landstinget, der behandler dem. Og her med hensyn til spørgsmålet, at man i udvalgsbehandlingen, så er der to forslag, der vil kunne tilrettelægges under forhandling. Så kan man også få udarbejdet en betænkning fra udvalget til andenbehandlingen om, hvordan Formandskabet og Landsstyreområderne kan have en dialog. Jeg mener, at man efter udsagnet, så er det partiordførernes bemærkninger, som også kunne burde være med i forhandlingerne.

Der er stor enighed og derfor mener jeg, at man i det videre arbejde, så må vi også værne om dette i det næste skridt, der skal tages.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Kuupik Kleist for en ganske kort bemærkning.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil blot udtale og dokumentere, at vi støtter Landstingsformandens konklusion. Og vi skal også lige udtale, at debatten i dag i henhold til referatet vil tilgå til Landsstyret, således at man til udarbejdelse af forslag, tager udgangspunkt i debatten.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og vi regner så med, at når sagen vendes, vender tilbage til behandling her i salen, så er det jo debatten her, der vil tage udgangspunkt og dermed er debatten færdig for i dag.

Og da vi er blevet enig om, at vi vil stoppe kl. 18.00, så finder jeg det vanskeligt, at gå videre til næste dagsordenspunkt og derfor med hensyn til de andre dagsordenspunkter, de resterende punkter, det må vi så vende tilbage til i næste uge og de vil så blive fremsat.

Og dermed er vores samling eller vort møde slut for i dag.

Ullut ataatsimiiffiusut pingajuat, pingasunngorneq 5. november 2003 nal. 13:00

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq. Ullumikkut oqaluuserisassagut qulingiluaapput, taavalu siullugu ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat tikinneqarumaarluni.

Tamanna pitinnagu oqaatigissavara Inatsisartunut Ilaasortaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit ataatsimmiinnermi novemberip 4-niit novemberip 24-iat ilanngullugu peqataasinnaanani nalunaaruteqarpoq. Aqqaluk Lynge’p sulinngiffeqarnissaa Siulittaasoqarfimmit akuersissutigineqarpoq. Qinigaasinnaanerup misilinneqarnissaanut Ataatsimiititaliap Inuit Ataqatigiit sinniisussaasa sisamaat Vilhelm Kristiansen’ip qinigaassuseqarnera akuerivaa.

Matumuuna inassutigaara Vilhelm Kristiansen’ip Aqqaluk Lynge’mut sinniisussatut Inatsisartut ataatsimiinneranni novemberip 4-niit novemberip 24-iat ilanngullugu 2003 peqataanissaanut Inatsisartut akuersissutigissagaat.

Tamanna akuerineqarpa. Akuerineqarpoq. Taava Vilhelm Kristiansen tikilluarit, qinnuigaakkit Inatsisartut issiavissaannut maannga ingeqqullugit.

Taava oqaluuserisassamut tullermut ingerlassaagut, tassanilu ataatsimiinnermi aqutsisussaq qinnuigissavara maanga issiavimmut ingerlaqqullugu, tassa Augusta Salling aqutsissaaq.

Ullut ataatsimiiffiusut pingajuat, pingasunngorneq 6. november 2003, nal. 13:05

Immikkoortoq 2

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Atassut.

Tassa ullormut oqaluuserisassaq nassuiaat, tassunga saqqummiussilluni oqaaseqassaaq Inatsisartut Siulittaasuat Jonathan Motzfeldt.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Innersuussutigissavara ullormut oqaluuserisassamut nassuiaat agguaanneqareersimasoq, tassani nalunaarutigineqarmat ukiaq manna 2003-imi ullormut oqaluuserissanut siunnersuutit ulloq 22. oktoberimit Inatsisartut ataatsimiinnissaanni sivikitsumi ullormut oqaluuserisassarpassuaqartoq paasineqareerpoq. Tassa sapaatit akunnerini tulliuttuni arfinilinni immikkoortut 154-it suliarineqartussatut ilanngunneqarmata.

Aamma erseqqippoq qulakkeerniarneqarmat siunnersuutit tamarmik piffissaq eqqorlugu illersorneqarsinnaasunngorlugit agguataarnissaat assut ajornakusoorsimasoq. Taamaammaat siunnersuutit inuiaqatigiinnut kalaallinut immikkut pingaarutillit suliarineqarfissaattut piffissat atugassat suliarinneriaatsillu isumaqatigiissutiginissaat siunertaralugu Inatsisartuni gruppit siulittaasuinut Siulittaasoqarfiup aamma oqaloqatigiissutigisimavai.

Gruppini siulittasunik oqaloqateqarnermi Aningaasanut inatsisip siunnersuutillu 2004-mi aningaasatigut Landskarsimut sunniuteqartussat suliarineqarnissaat immikkut pingaartinneqartariaqarmata erseqqippoq. Taamatut pingaartitsineq ullormut oqaluuserisassatut siunnersuuteqartukkut ersersinneqarpoq, suli naatsorsuutigineqarpoq siunnersuutit taakku kingusinnerpaamik ulloq 10. december 2003 inaarlugit suliarineqarsimassasut.

Siulittaasoqarfiup pilersaarusiornerani siumut naatsorsuutigineqarpoq siunnersuutit arlaqartut ataatsimoortillugit oqaluusserineqarnissaat pitsaaqutissaqartoq. Taamatut oqaluuserineqarnerat ima pissaaq, siunnersuutit siunnersuuteqartunit ataasiakkaanit Inatsisartunut saqqummiunneqarlutik, siunnersuutilli ataatsimoortillugit oqaluuserineqarlutik. Tamatumalu kingorna pisarnertut siunnersuutit ataasiakkaarlugit qoorunami tasissutigineqassapput. Taamatut periuseqarneq sammisanut tunngasumik oqallinnermik kinguneqassasoq naatsorsuutigineqarpoq isumaliutissiissutillu siunnersuutinik imminnut attuumassutilinnik arlalinnik imaqartutut ataatsimiititaliamit suliarineqarsinnaassallutik. Inatsisartut gruppiini siulittaasut taamatut periuseqarnissamut aamma isumaqataapput, tamannalu siunnersuutit suliarineqartussat ullormut oqaluuserisassani tulleriiaarneqarnerannut ilaatinneqarluni.

Periuserineqartussanut taaneqartumut ulloq 12. november 2003-mi ullormut oqaluuserisassat, immikkoortut arfinillit oqaluuserineqarnerisigut aalisarnermut tunngassutilinnik pingaartunik pingasunik imaqartut takussutissatut taaneqarsinnaapput. Aammattaaq 20. november assersuutitut taaneqarsinnaavoq, ulloq taanna apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiat tallimat atorlugit nunaqarfinni inuussutissarsiornikkut periarfissat aammalu inuussutissarsiutigalugu piniartut umiatsiaararsorlutillu aalisartut atugarisaat sammineqassapput.

Tamakku siunnersuuterpassuit sammilluarlugit suliakkersuutaavallaanngitsumillu suliarigaluaraanniluunniit piffissaliussaq atorlugu illersorneqarsinnaasumik suliarineqarsinnaanersut ernummatigissallugu pissutissaqarpoq. Gruppit siulittaasuinik oqaloqateqarnermi Siulittaasoqarfiullu periareersaatinik suliaqarnerani taamatut ernumasoqarnera erserpoq. Tassunga tunngatillugu ernummatigineqartutut taaneqartumut illua-tungiliullugit iliuuserineqarsinnaasut aallartinneqariissasut siunnersuutigineqarpoq. Taamaalillunilu isumaliutersuutit saqqummiunneqartut arlallit taasaqaffigitsiassavakka.

tassa siunnerfigineqarpoq aamma ukiakkut ataatsimiinneq 2003-imi ulloq 16. december 2003-mut sivitsorneqarsinnaasoq,

ilaasortat siunnersuutaasa aappassaaneerneqarnissaasa 2004-mi upernaakkut ataatsimiinnissamut kinguartinneqarnissaat aalajangerneqassasoq,

januarip naalernerani 2004-imi februarip aallartinnerani, immikkut ittumik sivikitsumik ukiuunerani ataatsimiinnissaq pilersaarusiorneqassasoq,

siunnersuutitut tigummineqareersunit suliassat nukinginnannginnerusut 2004-mi upernaakkut ataatsimiinnermi sivitsukkami suliarineqarsinnaanngorlugit immikkoortinneqassasut,

kiisalu ilaasortat siunnersuutaat siullermeerneqarnerminni amerlanerussuteqartunit taperserneqanngitsut ataatsimiititaliami suliarineqartussanngortinneqassanngitsut.

Illuta tunngaatigut gruppit siulittaasui isummerput siunnersuutinut ataasiakkaarlutik pingaaruteqarnersut siumut naliliivigissallugu pissusissamisoortuunngitsoq. Taamatut isummerneq Siulittaasoqarfiup isumaqatigaa, isumaqarlunilu ullormut oqaluuserisassatut siunnersuut ulloq 10. december 2003-mi naammassineqarsinnaanngippat, iliuusissat qanoq ittut maannangaaq aalajangiutissallugit inassutiginanngitsoq.

Taamaammat siunnersuutigineqarpoq ajornartorsiutaasinnaasut erseqqissumik naliliivigineqarsinnaalerserlugit, iliuuseqartussanillu toqqaanissaq maannakkornit pitsaanerusumik periarfissaqalerserlugu iliuuserineqarsinnaasut aalajangiiffigineqarsinnaat kinguartinneqassasoq. Tamanna ajornarunnaarsikkumallugu ”ingerlaavartumik” ullormut oqaluuserisassanik toqqammaveqarluni sapaatip akunneraniit sapaatip akunneranut Inatsisartut suligallarnissaat Siulittaasoqarfiup kissaatigaa.

Ingerlaavartumik ullormut oqaluuserisassatut taaneqartoq ima paasineqassaaq, immikkoortut ullormi ataatsimiiffimmi ataatsimut oqaluuserineqanngitsoortut sapaatip akunneranut tulliuttumi ullormut oqaluuserissasani oqaluuserineqartussatut ingerlaannartumik nuunneqartassasut. Apeqqutinut apeqquteqaallu aallaavigalugu oqaluuserisassanut tunngatillugu kinguartitsinermik kinguneqassaaq, immikkoortoq sisamanngornermi tullermi oqaluuserineqartussatut kinguartinneqassasoq.

Taava sapaatip akunnerani tullermi ullormut oqaluuserisassanik sisamanngornikkut unnukkut agguaasoqarallartassaaq. Sapaatip akunneranut ullormut oqaluuserisassanut Inatsisartut ataatsimiinnerannut tamarmut ullormut oqaluuserisassanut Siulittaasoqarfiup siunnersuusiareqqaagaa tunngaviuinnassaaq. Taamaaliornikkut oqaluuserisassat pissusissamisoortumik tulleriinneqarnissaat qulakkeerneqassaaq, soorluttaaq ataatsimiititaliani sulineq pilersaarusiorneqarsinnaassasoq.

Ingerlaavartumik ullormut oqaluuserisassatut taamatut atorneqarnerat ullormut oqaluuserisassat oqaluuserineqanngitsoortut pissusissamisuunngitsumik amerliartornerannik erseqqissumik nassataqarpat, sapaatip akunnialui qaangiuppata ajornartorsiutip taamaattup iluarsiivigineqarnissaanut iliuusissat pisariaqartumik Siulittaasoqarfik aalajangiissaaq. Taama pisoqassagaluarpat Inatsisartut ataatsimiinerisa ulloq 16. decemberimut sivitsorneqarnissaa aammalu januar – februar 2004-mi Inatsisartunik ataatsimiigiaqqusinissaq pisariaqalersinnaavoq.

Inatsisartuni gruppit siulittaasuinik oqaloqateqarnermi Inatsisartut ataatsimiinnerisa marlunngorneq-, pingasunngorneq-, sisamanngorneq- tallimanngornernullu inissinneqarnissaannik ataatsimut kissaateqartoqartoq paasinarpoq. Ullormut oqaluuserisassatut siunnersuummi saqqummiunneqartumi kissaat tamanna malinneqarpoq.  Ataatsimiititaliat ataasiakkaat avataani aaqqissuussanut peqataasinnaaqqullugit aamma ulluni ataatsimiiffinni 11. aamma 18. novemberimi allanngortoqarsinnaasoq aamma nalunaarutigaarput.

Sapaatip akunnerani 45-imi ataatsimiinnissanut Naalakkersuisunit allannguutigitinneqartut ilanngullugit ukiami 2003-mut ullormut oqaluuserisassanut ilisimatitsissummik ulloq 30. oktober 2003 Siulittaasoqarfik nassiussivoq. Ulloq 3. november 2003 immikkoortut ilaannik kinguartitsisoqarsimassappat sapaatip akunneranut tassunga ullormut oqaluuserisassani allanik allanngortitsisoqarpoq. Allannguutit ullormut oqaluuserisassatut siunnersuutip iluarsiivigineqarnerani pingajuani agguaanneqartumi takuneqarsinnaapput. Sapaatip akunneranut tassunga ullormut oqaluuserisassani, immikkut ulloq 3. november 2003 eqqaassanngikkaanni, allanik allannguisoqanngilaq. Ullumikkut ullormut oqaluuserisassaat agguaanneqarpo, aammattaaq immikkoortoq 161, 162 aamma 163 suliarinissaat kinguartinneqarallarput.

Sapaatip akunnera 46-imiit marlunngornerit ataatsimiiffissanngortinneqarput, ataasinnngornerilli ulloq 10. november eqqaanngikkaanni, Inatsisartut ataatsimiittarfianni ataatsimiiffiusassanatik. Taakku saniatigut ullut ataatsimiiffissat 13., 20., 21. aamma 26. november 2003 allannguuteqartinneqarmata aamma malugeqqussavarput. Allannguutit taakku Naalakkersuisut Siulittaasuata kinguartinneqarsinnaanngitsumik sulinngiffeqarnissaminik akuersissuteqarneranik pissuteqarput.

Taamak oqaaseqarlunga ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat Inatsisartuni akuersaarneqassasoq neriullunga saqqummiuppara.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Atassut

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Rosing Petersen, Siumut.

Per Rosing Petersen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Inatsisartut ukiaanerani ataatsimiinnissaani oqaluuserisassat amerlaqisut tusareernitsituut immikkoortut 154-it sammineqartussaammata Inatsisartut siulittaasoqarfiata nalilersuilluarluni pilersaarusiorsimanera Siumumiit qujassutigaarput.

Oqaluuserisassanut tunngatillugu siulittaasoqarfiup siunnersuutai, Siumumiit paasivagut aamma inatsisartuni partiit gruppiisa siulittaasui peqatigalugit oqaloqatiginnissutaasimasut. Taama suleriaaseq ittoq pissusissamisoortutut siunissamilu pilersaarusiornermi periusissatut erseqqissumik malinneqartarnissaa Siumumit naatsorsuutigaarput.

Gruppit siulittaasui isummerput ”siunnersuutit ataasiakkaarlutik pingaaruteqarnersut siumut naliliivigissallugu pissusissamisoortuunngitsoq”. Tamanna siulittaasoqarfiup isumaqatigaa. Taamaattumik maannarpiaq decembarip 10-at ataatsimiinnerup naammassiffissaatut pinngikkaluarlugu ataatsimiinnerup ingerlanerani nalilersuineq pisassasoq Siumumiit  kissaatigaarput. Taamatullu ataatsimiinnerup decembarip 16-iata tungaanut ingerlasinnaanerata ammatitaanissaa piareersimaffigalugu. Kiisalu pisariaqassappat ukiortaami ataatsimiinnerup inaarsarneqarsinnaanera aammattaaq ammatitassatut periarfissatut Siumumiit isigaarput, una pingaarnerutillugu siunnersuutit tamarmik torersumik pipallataasumiunngitsumillu sulerianeqarnissaata anguneqarnissaa.

Tamannalu angutserlugu Siulittaasoqarfiup sapaatit akunnerisa tamaasa nalilersueriarlutik ullormut oqaluuserisassanik pilersaarusiortarnissaat Siumumiit taperserparput.

Taamaattumik Siumumit kissaatigaarput Siulittaasoqarfiup suliassatta naammassineqarsinnaaneri siunertaralugu eqaatsumik oqareernitsituullu torersumik pipallataanngitsumillu aaqqiiniarlutik suliaqarnissaat inatsisartuni katersuuffiginiassagipput.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Atassut

Massakkullu oqaaseqassaaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siulittaasoqarfiup suliarisimasaa ataatsimut isigalugu naammagimaarparput, immaqa oqaatigeqqaassavara malunnarsiartorunarpoq  Nunatsinni Inatsisartut ukioq kaajallallugu ataatsimiittalernissaa qanilliartorneqartoq, oqaluuserisassat amerliartorput aamma soorunami Inatsisartut Naalakkersuisullu akisussaaffii annertusiartortillugit Inatsisartut ukioq kaajallallugu qanoq ataatsimiittarnerat ataatsimut naliliiffigissallugu piffissanngoriartorunarpoq.

Uunga saqqummiussamut tunngatillugu annertunerusunik avoqqaarliuutinik imaluunniit naammaginngisatsinnik oqaasissaqanngilagut. Una taamaallaat oqaatigerusupparput ullormiit ullormut angumerineqanngitsoortut oqaluuserisassani siunitsinni kaamisarlugit ingerlassagutta ullut ilaanni oqaluuserisassarpassuanngorsinnaaneri taanna aalleqqutigineqarsinnaammat, pingaartumik ataatsimiinnerup naajartornera eqqarsaatigalugu.

Taamaattumik suliarissallugit naammassissallugillu pisariaqavissut salliutinneqarnissaannik Siulittaasoqarfiup isummersimanera taanna isumaqatigilluinnarparput.

Kisianni aamma ullut maani ataatsimiittarfimmi ataatsimiiffiunngitsussaasut – ataatsimiiffissaanngitsut sapinngisamik innimigineqarnissaat kissaatigivarput, tassa ilaatigut ataatsimiititaliat ataatsimiittarnissaat eqqarsaatigalugu, aamma maani illorsuup silataani inunnik oqaloqateqartaratta aamma oqaloqateqartartussaagatta soorunami – taanna sapinngisamik innarlerneqarnaveersaartussatut isumaqarfigaarput.

Aamma soorunalimi Naalakkersuisut taamatut pisassaqartarnerat nalunngilarput maani ataatsimiittarfiup silataani, avataani pisassaqarnissaminnut aamma periarfissaqartariaqartut isumaqarpugut Inatsisartut ataatsimiinnerata nalaani.

Taamaalillunga oqaatigaara una pilersaarut siunnersuullu akuersaaripput.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Atassut

Massakkullu oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Siullermik ajuusaarutigissavarput teknikikkut ajutoornerput peqqutigalugu saqqummiussassarput angumersisinnaanngikkallarmat.

Inatsisartut ataatsimiittarnerisa aallartinneri tamaasa ullormut oqaluuserisassat sammineqaraangata ilaasortanit piffissaqarluarluni inatsisissat oqaluuserisassallu allat peqqissaartumik akisussaassuseqartumillu suliarineqartarnissaat piumasaqaataasarsimavoq.

Inatsisartut ataatsimiinnissatta pilersaarusiorneqarsimanera tunngavigalugu oqaluuserisassat 154-it oqaluuserineqartussatut tagginneqarput, ullunullu 25-nut naammassineqartussatut Siulittaasoqarfimmit pilersaarusiorneqarsimallutik, tassa decemberip16-ata tungaanut. ATASSUT-mit isumaqarpugut ulluni taama ikitsigisuni oqaluuserisassat tamarmik naammassineqarsinnaassanngitsut.

Maannakkut oqaluuserisassanut Siulittaasoqarfiup saqqummiussaa tunngavigalugu decemberip qulingannut oqaluuserisassat tamarmik naammassineqartussatut siunnerfigineqarput, taamatut oqaluuserisassanik ullormiit ullormut allanngortiseqattaarnerit ATASSUT-mit akueriuminaatsipparput, taamaalilluni Inatsisartuni ataatsimiinneq ulapinnartorujussuarmik ingerlanneqalertussaalluni.

Taamaattumik ATASSUT-mit Siulittaasoqarfimmut piumasarissavarput decemberip 16-ata tungaanut suliassat naammassisinnaasagut ulapputiginagit suliarissagigut, aamma ataatsimiititaliat siunnersuutinik suliaqarnerminni torersumik, peqqissaartumik akisussaassuseqartumillu sulinissaat tamatumani eqqarsaatigalugit, pingaartumik Inatsisartut 2004-mut aningaasanut inatsisissaattut Naalakkersuisut siunnersuutaat inuiaqatigiit ingerlatitaanerannut pingaaruteqaqisoq tamatumani eqqarsaatigalugu.

ATASSUT-mit Inatsisartuni oqaluuserisassat misissuataarneranni oqaluuserisassat isummamikkut tunngavimmikkullu assigiit immikkoortiterlugit oqaluuserineqartussatut pilersaarusiorneqarsimasut ataatsimoortillugit oqaluuserineqartarnissaat aamma piumasaraarput.

 

Aammalu Inatsisartunut ilaasortat siunnersuutaat siullermeerneqarneranni amerlanerussuteqartunit akuersaarneqanngitsut ataatsimiititaliami suliarineqartan-nginnissaannik Siulittasoqarfiup saqqummiussaa ATASSUT-mit isumaqatiginngilarput, Inatsisartut siunnersuutaasa suleriaaserput naapertorlugu suliarineqartarnissaat malittarisassaqareermat. 

Siulittaasoqarfiup ullut ataatsimiiffiusussat 13, 20, 21 kiisalu novemberip 26-anni ataatsimiiffissat allanngortinneqarnissaannik saqqummiussaat pisariaqavissutut isigalugit ATASSUT-mit akuersaarpagut.

ATASSUT-mit oqaluuserisassat peqqissaartumik suliarineqartarnissaat pingaartikkatsigu Siulittaasoqarfimmiit piffissami novemberip tallimaanniit decemberip qulingata tungaanut oqaluuserisassatut saqqummiussaanni ataasinngorpamiit tallimanngorneq ilanngullugu ullut tamaasa Inatsisartut inersuarmi ataatsimiittarnissaannik pilersarusiorsimaneq ATASSUT-mit akuerisinnaanngilarput, tamatumani inersuarmi ataatsimiinnerup avataani suliassat, atuagassat minnerunngitsumillu saqqummiussanut oqaaseqaatissat torersumik akisussaassuseqartumillu suliarinissaannut piffissaarussinnaagatta.

Taamaattumik Siulittaasoqarfik ATASSUT-mit inussiarnersumik qinnuigissavarput pisarnitsitut sapaatip akunneranut ullut ataatsimiiffiusartut, tassalu ataasinngorneq, pingasunngorneq, sisamanngorneq Naalakkersuisunut apeqquteqartarfittut, kiisalu tallimanngorneq ataatsimiiffigineqartartussatut aalajangiusimaneqassasut, taamatut aaqqiisoqanngippat suliat qarsupittumik suliarineqartariaqalissammata.

Ukiaq  manna ataatsimiinnitsinni oqaluuserisassat  amerlaqimmata nammassillugit suliarisinnaanngikkigut takusinnaalereerparput, taamaattumik oqaluuserisassat ataatsimiinnermi matumani angumerisinnaanngisagut ukiartaareerpat sapinngisamik piaartumik allaffeqarfitsigut sulinermut akornutaanngitsumik suliarineqarnissaat ATASSUT-mit aamma piumasaraarput.

Naggataatigut Siulittaasoqarfiup oqaluuserisassat sapaatip akunnikkaartumik pilersaarusiortarnissaannik isummiussaa ATASSUT-mit isumaqatigaarput, partiit kattusseqatigiillu suliassanut piareersarluartarnissaat pisariaqarmat.

Taamatut ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat ATASSUT-mit oqaaseqarfigaarput.

Qujanaq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Demokraatit tungaanninngaanniit taajumavarput Inatsisartut Siulittaasoqarfiani sulineq aammalu suleriaatsimik takutitsineq pitsaasuusutut nalileratsigit, aammalu Demokraatininngaanniit nalunarutigissavarput sapaatip akunnikkuutaartumik oqaluuserisassat inissititerneqartariaqalernerat akuersaaratsigu, tassanili assut kissaatiginartillugu sapaatip akunneranut tulliuttumi oqaluuserisassat sisamanngornikkut sioqqutsisumik – sisamanngornikkut unnukkuugaluarpalluunniit tunniunneqartarnissaat anguniarneqassasoq.

Demokratit tungaanninngaanniit kissaatigaarput nuannaarutigalugulu maanna decemberip 16-anut ataatsimiinnerup sivitsorneqarsinnaanera ammaanneqarmat, pingaartipparpummi Demokraatininngaanniit sapinngisamik ukiaq manna ataatsimiinnermi oqaluuserisassanngortitaasutut akuerisaasut naammassillugit suliariniarneqarnissaat, taamaattumik maannangaaq Demokratit tungaanninngaanniit januarimi, februarimiluunniit katersuuteqqissinnaaneq naliliiffigerusunngilarput, taamatullu oqaaseqarluta Demokratininngaanniit nalunaarusiaq nalunaarutigineqartorlu una tusaatissatut tigullugu akuersaarlugu.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Atassut.

Taavalu Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Qujanaq.

Oqaluuserisassat imminnut attuumassuteqartut ataatsimoortillugit oqaluuserineqarnissaat siunniunneqarsimammat isumaqarpunga tamanna pissusissamisoortoq. Kisianni taamaakkaluartoq maluginiarneqanngitsoorsinnaanngilaq Inatsisartuni oqaluuserisassat piffissami taama sivikitsigisumi aatsaat taamak amerlatigimmata.

Tamakku suliarinissaat mersernanngillat, taamaallaalli suliassanut piffissaliunneqartup annikippallaarnera qularnanngitsumik sulianut sunniuteqapiluttussaassooq. Taamaattumik paaserusuppara taamak tuaviupilutsigisumik suliniarneq sumik pissuteqarnersoq. Nalunngilara sapaassuit aallartittussaasut, taakkua ukiut tamaasa allannguuteratik pisarput, kisianni soorunami ukiumut tulliuttumut aningaasanut inatsit ukiaq manna naammasseriarlugu suliallu allat angumerineqarsinnaasut naammasseriarlugit ataatsimiinnerup januarimi, februarimiluunniit nanginneqarsinnaanera isumaqarpunga periarfissaritinneqartariaqartoq Siulittaasoqarfiup oqareerneratuut.

Soorunami aalajangiiffigisassatut siunnersuutit suliarineqarnerinut atatillugu aappassaaneerinninnerit, pingajussaaneerinninnerillu upernaakkut ataatsimiinnermut kinguartinneqarsinnaanerat periarfissaavoq, suliat allanut susassaqartunut tusarniutigineqarnerat amigaateqarsimappat imaluunniit allanik suliamut attuumassuteqartunik kinguartitsinermut pissutissaqarpat.

Kattusseqatigiinniit siusinnerusukkulli oqaatigiuartarparput suliassat peqqissaarullugit tuaviuupilunnagillu suliarineqartariaqartut. Taamaattumik maannakkut ataatsimiiffissat misissoraanni takuneqarsinnaavoq sapaatip akunnerani maannakkuugallartoq marlunngorneq kisiat pinnagu ataatsimiinnerit ingerlanneqartassasut, kisiannili aamma matuma allannguuteqartinnissaa eqqarsaatigineqartoq takusinnaavarput.

Eqqarsaatigisariaqarparput ataatsimiinnerit ilaanni unnussuarmut ataatsimiinnerit ingerlanneqartariaqartarmata, mannalu iluatsillugu apeqqutiginiarpara nalunaaqutaq arfinernut siorna killiliunneqaraluartoq atuutsinneqassanersoq aamma ukiaq manna ataatsimiinnermi. Soorunami ataatsimiinnissanut piareersarnerit sapinngisamik siusinaartumik suliariniartarpagut, kisianni aamma takornartaanngilaq Naalakkersuisut sulianut akissuteqaataat ilaanni aatsaat kingusinaarujussuarlutik agguaanneqartartut. Taamaattoqartillugulu angumersiniaaneq ilaatigut ilungersunarsinnaasartoq aamma tamatta nalunngilarput.

Tassami aamma ataatsimiititaliat isumaliutissiissutaat, suliassap saniatigut malinnaaffiginiarneqartarmata. Maannakkut uanga allaffimmi ikiorteqanngilanga, piffissami aalajangersimasuinnarmi allaffimiumik pissarsiniarneq ajornakusooqimmat, taamaattumik uannut allaffimmioralungalu suliassat malinnaaffigaakka, taamaammallu angummanniarneq ajornarluinnassappat naqitatigut agguaassisarneq, nutserisitsisarnerillu atorunnaartariaqassavakka, tamanna aamma ilaasortanut allanut uggornassaqaaq.

Taamaammat Kattusseqatigiit sinnerlugit inassutigerusunnarpoq ataatsimiiffissat sapaatip akunneranut allanngorteqattaarnagit, ullut aalajangersimasut aalajangiunneqassasut. Soorlu assersuutigalugu siornatigut tamanna pisartoq, tassa pingasunngorneq ataatsimiititalianut ataatsimiiffiussasoq, sisamanngorneq apeqquteqaateqarnermut atorneqassasoq, tassunga ilanngullugu Naalakkersuisunut toqqaannartumik apeqquteqarsinnaaneq aamma sisamanngornikkut ingerlanneqartassasoq siunnersuutigaara.

Ataatsimiinnerli ukiaq manna tamakkerlugu naammassineqassanngikkaluarpat ukiup tulliata aallartinnerani nanginneqarnissaa isumaliutigineqassasoq aamma Siulittaasoqarfimmut inassutigerusunnarpoq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Atassut.

Taavalu Inatsisartut Siulittaasuat Jonathan Motzfeldt oqaaseqartunut akissuteqassaaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuisa nalunaarutaat, oqaatigisaat qujassutigaakka. Tassa malugisinnaavara Siumup aamma Inuit Ataqatigiit erseqqissumik aamma Siulittaasoqarfimmi peqataanermikkut uani siunertarineqartut taamatut aaqqissuunneqarnissaat akuersaaraat.

Atassutip eqqarsaatigeqqusai Siulittaasoqarfimmi uterfigeqqissinnaavagut taamatut aamma Kattusseqatigiit. Aamma Demokraatit Siulittaasoqarfimmi peqataallutik ataatsimeeqataanermikkut ilusilersueqataasimanertik aamma maani akuersaarlugu oqaaseqarnerat aamma taanna qujassutigaara.

Taamaattumik malugisinnaavara Atassut maani akuerineqarnera najoqqutaralugu ullormut oqaluuserisassat akuerineqarnerat najoqqutaralugu ataatsimiinneq pissusissamisut ingerlalersinnaasoq, kisiannili tassa immikkut misissoqquneqartut oqariartuutaasut partiini Atassummit aammalu Kattusseqatigiinninngaanniit Siulittaasoqarfimmi uterfigisariaqartutut misigisimavakka, tassanilu aamma oqaloqatigiinneq ingerlaqqikkumaarpoq.

Kisianni ilaatigut oqaatigineqartut, oqaaseqartut ilaanninngaanniit Inuit Ataqatigiinniit ilaatigut oqaaseq, ”tassa qanilliartorunarpoq Inatsisartut ukioq naallugu ataatsimiittarnissaminnut pilersaarusiortalernissaat”, tassanilu Inatsisartut suliaminnik tamakkiisumik suliaqartitaasarneranut atatillugu apeqqutit taamak ittut tikissallugit aamma piffissaajumaarpoq.

Neriuppunga Atassutikkut aammalu Kattusseqatigiit periarfississagaatigut Siulittaasoqarfimmut uparuakkatik taamaasillugit uterfigisinnaanerannut, kisiannili malugisinnaavara amerlanerit maannakkut taamak aallariarnerput qimoriarnerput eqaatsumik aaqqissuuttarnissaa sapaatip akunneraniit sapaatip akunneranut, sisamanngornikkut oqaluuserisassat unnukkut tulliuttumut tunniunneqartarnissaannik noqqaassutit naammassineqassapput, taanna periarfissaq atorlugu sulineq ingerlalissaaq. Kisiannili ingerlaavartumik, ataavartumik nalilersorneqassaaq piffissat decemberip 10-ini tamakkiisumik naammassisinnaanersut – tamanna qularineqarpoq – 16-ata tungaanut ingerlaqqittoqarsinnaanera periarfissaq ammatitaavoq. Januarillu naalernerani imaluunniit februarimi suliat aamma inaarsarneqarnissaanut periarfissat ammatikkumaneqarput. Aammalu kisianni Demokratininngaanniit nalunngilara periarfissaq taanna upernaamut ataatsimiinnissamut immikkut innersuussuteqarfigineqarnissaa aamma suli oqaloqatiginnissutigiumaneqartoq.

Taamak oqaaseqarlunga qujavunga. Akuersaarneqarmat suliassissutigineqartullu uterfigineqarumaarmata.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Tassaana paasigakku pingaartumik anersaartorfeqarnissaq eqqarsaatigalugu Inuit Ataqatigiit aamma assut pingaartikkaa, pingaartumik uani sulinermi imaannaanngitsumi, aamma inuit allat oqaloqateqarnissaanik piffissaqarnissaq aamma assut uagut pingaartikkatsigu. Aamma Kattusseqatigiinniit paasinarpoq tamanna aamma taperserneqartoq, taamaattumik Siulittaasoqarfimmut ataqqinnilluta saaffiginnissuterput taanna pingaartoq isiginiarneqarnissaa Atassummiit assut aamma pingaartipparput.

Tassa uani oqaatigaarput sapaatip akunnerata tullianinngaanniit ataasinngorneq sapaatit akunneri marluk, ataasinngornermiit tallimanngorneq ilanngullugu sulisussaavugut. Aamma soorunami suliartoratta tamanna ajunngilaq. Kisianniuna assut uagut pingaartikkatsigu inatsisiliortutut inatsisiliagut torersumik aammalu naammaginartumik piffissaqarfigalugit suliarineqartarnissaat assut pingaartikkipput. Pingaartumik aamma immikkut taavarput Naalakkersuisut 2004-imut Aningaasanut inatsisisamut siunnersuutaat, taanna piffissarujussuarmik ilaasortanut tigusisarmat, aamma tupinnanngitsumik pingaartumik taanna peqqissaartumik naammaginartumillu innuttaasunut, pingaartumik ulluinnarni atuisunut suliarineqarnissaa assut pingaartikkipput.

Qujanaq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Atassut.

Taavalu Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Suliassat torersumik peqqissaartumillu suliarineqarnissaat aammalu pipallataanngitsumik, soorlu aamma partiit ilaanninngaanniit oqaatigineqa rtoq assorujussuaq pingaaruteqarpoq. Tassami massakkumut ataatsimiinneq aallartiinnartorli takoreerparput siusinnerusukkut aamma tuaviupilulluta sulisarnitsigut minissimasarput, immikkoortoq siullerpaaq suliarisatsinni ilaareerpoq. Massakkutuut aallartinnitsituut taamannak pipallatsigaluta tuaviupilutsigalutalu suliuaannarniarutta aamma qarsupitassagut, kukkutaagassagullu qularnanngitsumik arlaqartussaapput.

Taamaattumik assut soqutiginarpoq aamma Inuit Ataqatigiinninngaanniit saqqummiunneqartoq, tassalu Inatsisartut piffissanik sivisunerusunik atugaqarlutik. Piffissaq tamaat ilaatigut atorlugu sulisalernissaat taanna piaartumik eqqarsaatigineqartariaqarpoq.

Tassami aamma nalunngilarput marloqiusamik inissisimalluni sulineq arlalippassuartigut qassiiliuutaallunilu naammagittaalliuutaajuarpoq. Assersuutigiinnartigu uanga borgmesteriullungalu Inatsisartuni ilaasortaavunga, taanna ataasiarnagu tusakuluutigisaqaara, aamma nuannerpallaanngilaq. Kisianni taamaakkaluartoq nipangiutiinnarlugu inissisimaannarneq isumaqarpunga tulluartuunngitsoq, taamaammat taamaattut pissutsit iluarsineqarnissaat tamatta suleqataaffigisariaqarparput aammalu Naalakkersuisunut minnerunngitsumillu Siulittaasoqarfimmut taanna aamma uanga kaammattuutigerusuppara Inatsisartut piffissaqarnerullutik perisarfissaqarnerullutillu. Aamma marloqiusamik inissisimanatik sulilernissaat taanna anguneqartariaqartoq.

Tamatta qularnanngitsumik arlallit Inatsisartuni ilaasortat arlariinnik suliffeqarpugut, tamanna miserratissaanngilaq. Tamannalu tuaviupilunnermut patsisaasariaqanngilaq, pingaarnerpaajuvoq Inatsisartuni suliassat, peqqissaartumik ajunngitsumillu naammassineqarnissaat pillugu sulinissaq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Atassut.

Taavalu Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tassami soorunalimi soqutigisarpassuit uani ataatsimoortinniagassaapput, aamma ataatsimiittarfiup uuma avataani pisassanut piffissaqarusunneq soorunalimi taanna isumaqatigilluinnarparput.

Kisianni aamma isumaqarpunga illuatungeqartoq uuminnga, naak Inatsisartuni ilaasortat ataasiakkat tamarmik kiffaanngissuteqaraluartut sumilluunniit siunnersuuteqarnissaminnut nammineq aamma pingaartitamittut isigisaminnik, taava ilaasortat uagut ataasiakkaarluta isumaqarpunga aamma piumassuseqartariaqartugut assingusunik, imminnut assingusunik siunnersuuteqartoqaraangat taava taakkua ataatsimoortillugit suliarineqarnissaannut, taanna pingaartumik uani ataatsimiilernermi oqaluuserisassatut siunnersuutigineqartut isiginnaarlugit malunnarpoq imminut assingusorparparujussuarnik siunnersuuteqartoqarsimasoq.

Tassanilu isumaqarpunga piumassuseqartariaqartugut ataasiakkaarluta immaqa nammineq immitsinnut sassartinnissarput tunulliutilaarlugu taava assigiiaartut siunnersuutit ataatsikkoortillugit suliarineqarnissaannut, isumaqarpunga Inatsisartut taamatut piumassuseqartuugunik aamma piffissamik atorluaanerunissaq anguneqarsinnaagaluartoq, taamaattumik immaqa Siulittaasoqarfiup assigiiaartunik siunnersuuteqarsimasut aamma attavigisinnaagaluarpai aperalugit ajorinnginneraat oqaluuserisassanut allanut ikkunneqarnissaa siunnersuutip.

Qujanaq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluta oqaluuserisassani imm. 2 naammassivarput. Inatsisartut Siulittaasuat oqaaseqaqqikkumavoq. Jonathan Motzfeldt, takanna.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siullermik oqaaseqarninni Anthon Frederiksenimut oqaatigerusutara aamma tamanut atuummat ilaasortanut, Anthon Frederiksen ilaasortatut allatuulli suliassaminik aamma assigiinngitsunik ikiorneqarsinnaanera aamma allaffeqarfitsinninngaanniit tassani periarfissat atorlugit naammassineqarsinnaasutigut ikiuuffigisinnaavarput, namminerlu aamma periarfissaqarpoq avataaninngaanniit nutserinertigut allatigullu ikiorteqassaguni aamma oqaloqatigisinnaalluta. Taanna periarfissaq aamma ilissinnut tunngatillugu oqaatigissavara.

Aamma oqaatigeqqilaassavara una, siunnersuutit tamarmik assigiimmik nalilersorneqarlutik suliarineqarnerat maannakkut naammassivoq. Takuarput qanoq sivisutigisumik sulissalluta. Kisianni aamma sukaammiisoqassappat, taava Siulittaasoqarfimmi aamma uterfigisinnaavarput suliassat tulleriiaarinikkut pisariaqarnerpaat siulliullugit inerneqartussat taakkua siulliullugit aamma suliarinissaat. Taamaalippat taanna tassa tamarmik assigiimmik nalilersornissaannut periarfissaq qimaamisariaqassaaq taavalu suliassat naammassisariaqartut siulliit naammassillugit, kinguartinneqarsinnaasullu taava kinguartissinnaaneri aamma taanna eqqarsaatissanut ilanngullugu Siulittaasoqarfimmi oqallisigiumaarparput, ullumikkut partiininngaanniit oqaaserineqartut tunngavigalugit.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassa allanik oqaaseqaqqinniartoqanngilaq, taamaalilluni ullumikkut oqaluuserisassani immikkoortut aappaat naammassivoq. Massakkullu oqaluuserisassani immikkoortoq 168 aallartissavarput, tassalu ukiumut aningaasat inatsiseqarfiusumut 2004-mut inatsisissatut aningaasanut inatsisigigallagassanut siunnersuut. Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq oqaaseqassaaq.

Ullut ataatsimiiffiusut pingajuat, pingasunngorneq 5. november 2003

Immikkoortoq 168

Ukiumut aningaasanut inatsiseqarfiusumut 2004-mut Inatsisartut aningaasanut inatisigigallagassaattut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera, aappaassaaneernera pingajussaaneerneralu)

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersunit saqqummiutissavara 2004-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisigigallagassaattut siunnersuut.

Naalakkersuisut 2004-mut aningaasanut siunnersuutertik novemberip 7-anni, aqaguagu, 2003-mi saqqummiutissavaat. Tassa inatsisissavik.

Taamaakkaluartoq 2004-mi Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuut aatsaat 2003-mi decemberip qeqqani akuersissutigineqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq siuliani oqaluuserisaq innersuussutigalugu.

Missingersuutinulli inatsimmi piumasaqaataavoq ukiumi tullermi aningaasartuutissat novemberip 15-iat nallertinnagu Inatsisartunit akuerineqarsimassasut. Taamatuttaaq aningaasarsianut akileraarutinut inatsimmi ukiumut akileraarfiusumut tulliuttumut nuna tamakkerlugu akileraarutip nunalu tamakkerlugu immikkut ittumik akileraarutip procentissaasa aalajangersarneqarnissaannut novemberip 15-iat killissaritinneqarpoq.

Taamaattumik Naalakkersuisut 2004-mut Inatsisartut aningaasaliissutissanut inatsisigigallagaattut siunnersuut saqqummiuppaat, taamaalilluni Inatsisartut 2004-mut aningaasanut inatsimmik akuersissuteqartinnagit Naalakkersuisut akileraarutinut tunngasuni pisariaqartuni suliaqarnissamut piginnaatinneqassallutik. Siunnersuummiipputttaaq aalajangersakka naatsorsuutiginngisamik Inatsisartut decemberip 31-anni 2003 nallertinnagu 2004-mut aningaasanut inatsimmik akuersissuteqassanngikkaluarpata Namminersornerullutik Oqartussat suliaannik akornutissartaqanngitsumik ingerlatitseqqinnissamut Naalakkersuisunut piginnaatitsissut. Taamaalillutik aalajangersakkat nalinginnaasumik piginnaatitsipput Inatsisartut 2002-mi oktoberimi 2003-mut aningaasaliissutinut inatsisaagallartumut piginnaatitsissutaata assinganik.

Taamatuttaaq 2004-mut aningaasaliissutinut inatsisaagallartumi § 3-mi aalajangersarneqarpoq sanaartugassanut tunngasuni atugassiinissamut Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut Naalakkersuisut killilimmik aningaasaliissutinik qinnuteqarsinnaasut.

§ 3-mi aalajangersakkat taakku Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq piginnaatippaat Inatsisartut sinnerlugit sanaartornermi suliniutinut nutaanut aningaasaliissuteqarnissamut. Ukioq nutaaq nallertinnagu Inatsisartut aningaasanut inatsisissamik akuersissuteqassanngikkaluarpata Namminersornerullutik Oqartussat sanaartornermik suliaannik kinguaattooruteqarnaveersaarnissaq tamatumani siunertaavoq.

Tamatumunnga peqatigitillugu Naalakkersuisut siunnersuuteqarnermikkut Inatsisartut suleriaasianni § 4-mi immikkut akuersissuteqarfigineqarnissartik qinnuteqaatigaat, taamaalilluni inatsisissatut siunnersuut ataatsimiititaliani oqaluuserisassanngorlugu nassiunneqassanani Inatsisartulli siullermeerinninnerup kingorna toqqaannartumik aappassaaneerinninnissallutik pingajussaanerinninnissallutillu. Ataatsimiititaliamimi oqaluuserisassanngortitsisoqassagaluarpat 2004-mut aningaasaliissutinut inatsisaagallartup akuersissutigineqarnissaata novemberip 15-iata kingornanut kinguartinneqarnissaa naatsorsuutigineqartariaqarpoq. Taamaalilluni 2003-mut Inatsisartut aningaasaliissutinut inatsisigigallagaannik Inatsisartut akuersissuteqarnerannik periaatsip assinga atorneqassaaq, tassa siorna atoriigarput.

Taamatut oqaaseqarlunga 2004-mut Inatsisartut aningaasaliissutinut inatsisigigallagassaattut siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut. Maannakkut oqaaseqassaaq Isak Davidsen, Siumut.

Isak Davidsen, Siumup oqaaseqartua.

Naalakkersuisut 2004-mut aningaasanut inatsisaagallartussamik saqqummiussinerat Siumumiit imaattumik oqaaseqarfigissavarput.

Aningaasatigut 2004-mut inatsisissaq akuerineqarnissaanut killiliunneqarsimagaluarpoq 15. november, tamannali pisinnaasimanngilaq naluneqanngitsumik Naalakkersuisut nikinnerannik tamanna patsiseqartoq.

Naalakkersuisut aningaasanut inatsisaagallartussamik saqqummiussinerannut peqqutaasoq tassaavoq 2003-p naanissaanut Namminersornerullutik Oqartussat aningaasalersugaasa unigatik ingerlaannarnissaat Naalakkersuisut pingaartimmassuk. Minnerunngitsumik sanaartukkat iluarsaassinerillu tamatumanissaaq inatsisaagallartussami eqqaaneqarsimapput. Aammalu kommuneni assigiinngitsuni sanaartukkat iluarsagassallu unigatik ingerlatiinnarnissaat Naalakkersuisut anguniarmassuk Siumumiit tamakkiisumik tapersersuivugut.

Naggataagut oqaatigissavarput aningaasanut 2004-mut inatsisissap oqaluuserineqarnissaani annertunerusunik saqqummiussissagatta. Maanna aningaasatigut inatsisaagallartussaq tamakkiisumik akuersaarlugu taamatut isikkoqartillugu aappassaaneerlugu pingajussaaneerlugulu ingerlanneqarnissaa inassutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit.

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Ukiumut aningaasanut inatsiseqarfiusumut 2004-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisigigallagassaattut siunnersuummut, Naalakkersuisut siunnersuutaannut uagut aamma Inuit Ataqatigiinni 2004-mut aningaasaliissutissanut siunnersuut aatsaat decemberimi saqqummiunneqartussaammat Inatsisartunit akuerineqarluni. Taanna tunngavigalugu Naalakkersuisut 2004-mut akileraartarnermut Namminersornerullutik Oqartussat ingerlataat kiisalu sanaartugassatigut pilersaarusiornerit unitsinnagit suliarineqarsinnaaqqullugit siunnersuut annertunerusumik oqaaseqarfiginagu Inuit Ataqatigiinninngaanniit akuersaarparput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Aningaasanut Inatsit piffissaq eqqorlugu akuersissutigineqarsinnaanngikkaangat inuiaqatigiini amerlanerpaatigut ingerlatsinermi nattaqallisaartitsiinnarani kinguartoorutaasarpoq. 2004-mullu  aningaasanut Inatsisissaq naatsorsuutigineqarpoq atsaat decemberip qeqqani Inatsisartunit akuersissutigineqassasoq. Taamaatumik Atassummiit akuerseqataaffigissavarput inatsisaagallartussamik aalajangiisoqarnissaa.

Taamaaliornikkut  missingersuutinut aammalu aningaasarsianut akileraarutinut inatsimmi aalajangersaanissami ullut killiliunneqarsimasut naapertorlugit aalajangiisoqassammat, aammami ullut killiliussat asuliinnaanngitsoq aalajangiunneqarsimammata.

Saqqummiussami ilanngullugu sillimaffiginiarneqarsimavoq aningaasanut inatsississap 31. december 2003 nallertinnagu akuersissutigineqassanngikkaluarpat Namminersornerullutik Oqartussat suliaannik akornutissartaqanngitsumik ingerlatseqqinnissamut Naalakkersuisunut piginnaatitsinissaq. Tamanna soorunami Atassummiit akuersaarparput, neriuutigaluguli naak Inatsisartut ataatsimiinnerat kinguseqisumik aallartinneqaraluartoq aningaasanut inatsississaq peqqissaartumik Inatsisartunit suliarineqareerluni pilersaarutaalersimasutut decemberip qiteqqunnerani akuersissutigineqassasoq.

Taamatut oqaaseqarluta nalunaarutigissavarput inatsisaagallartussap aalajangiiffigineqarnissaani akuersaarluta taaseqataasagatta.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Skaaning, Demokraatit.

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Demokraatininngaanniit Inatsisartut aningaasaliissutinut inatsisissaagallartutut siunnersuutaat Naalakkersuisuneersoq tapersersorparput, kisiannili taasisoqannginnerani Aningaasanut Naalakkersuisup nassuiaateqaqqorusupparput qanoq ililluni § 3-mi aningaasat taaneqartut naatsorsorneqarsimanersut nassuiaatigeqqullugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

2004-mut Inatisartut aningaasanut initsisigigallagassagaattut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Naluneqanngitsutut Naalakkersuisooqatigiit nikinnerat pissutigalugu aamma 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip ilaatigut Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni piffissaliunneqartoq naapertorlugu naammassiniarneqarsinnaanera pisinnaajunnaarpoq. Pilersaarutillu maannakkuugallartumut naapertorlugit aatsaat decemberip qulingani aningaasanut inatsit naammassiniarneqartussanngorluni.

Taamaattumik naalakkersuinikkut pissutsit taama aalaqqajutsigitillugit avaqqunneqarsinnaanngilaq Inatsisartut pilersaarutigineqareeraluartutut ukiakkut ataatsimiinnissaata kinguartittariaqarsimanera, tamatumalu aamma kingunerisaanik ukiumut tulliuttumut ukiunullu missingersuusiorfiusunut aningaasanut inatsisip allanngortiterneqartariaqarsimanera. Soorunami inatsisiliornermi sulinermut kinguarsaataaginnarani aammali inuiaqatigiinnut ilaatigut annertuumik assigiinngitsutigut eqquinerluppoq. Taamaammat 2004-mut aningaasanut inatsisissamut piffissaritinneqartut naapertorlugit naammassineqarsinnaanngikkallarnerani aappaagumut aningaasanut inatsisaagallartumik akuersissuteqarnissaq avaqqukkuminaappoq. Minnerunngitsumik inatsisitigut akisussaaffiit assigiinngitsut aammalu suliat sanaartukkallu assigiinngitsut kinguartiteqqinneqaratik naammassineqarniassammata.

Taamaattumik Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata aamma Naalakkersuisut assigiinngitsutigut qinnuteqaatigineqartutuut pisinnaatitaaffilerneqarnissaat paasilluarlugu Kattusseqatigiit sinnerlugit akuersaarpakka, kisiannili neriuutigalugu pissuseq tamanna ileqquliutiinnarneqassanngitsoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

Josef Motzfeldt, Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Immaqa inatsisaagallartunik saqqummiussisartuugutta taakku isumaqatigiissutigisinnaasarsimagaluarpagut, kisianni taamaattoqanngilaq. Qujassutigaara partiit tamarmik taamatut iliuuseqartariaqarneq tamatta peqataaffigisarput aamma isumaqataaffigalugu oqaaseqarfigimmassuk.

Demokraatit oqaaseqartuata apeqqutaa § 3-mut tunngasoq, tassa aningaasartalerneqarsimapput 2004-mut aningaasanut inatsisissaa, tassa § 3, immikkoortoq arferngat. Inissialiortiternermut uani inatsisissami aqaguagu oqaluuserisassatsinni aningaasartaasa annertussusaat najoqqutaralugit. Taamaattumik isumaqarpunga tassani naammassinnissinnaasorineq aammalu sanaartornermut pilersaarusiornermullu immikkoortortaqarfiit sulisorineqartartullu piginnaasaat isiginiarlugit taamatut aningaasartaliisariaqarsimasugut. Tassani takusinnaagatsigu ilaatigut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutitsinni, tassa 2004-mut aningaasanut siunnersuutitsinni aningaasaliiffiit 87, 81, 72 aamma 81, 72 aamma 23, tassa k ommunet taperneqarlutik attartugassanik sanaartugassaattut pilersaarutit taavalu aamma BSU najoqqutaralugu illuliaasimasut iluarsartuunneqarnissaannut tapiissutissat.

Taassuma saniatigut piginneqatigiilluni illuliaasartussat taavalu 10/40/50 najoqqutaralugu inissialiaasartussat illuliaasartussallu aningaasanut inatsisissavimmi aningaasartaat uani aningaasaliissuteqarnissami taama annertussusiliinermi toqqammaviulluinnarput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni siullermeerneqarnera maannakkut naammassivoq. Taavalu maannakkut aappassaaneerneqarnissaminut ingerlassaaq, tassalu taasissaagut. Inatsisartunut ilaasortat qinnuigissavakka issiavimminnut ingeqqullugit.

Aappassaaneerneqarnerani oqaasissaqartoqarnerluni. Taamaanngilaq. Taava maannakkut taasissaagut. 2004-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisigigallagassaannut siunnersuut taama isikkoqarluni maannakkut aappassaaneerneqarnerani akuerineqarnissaanut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

26-t isumaqataapput. Akerliusoqarpa.

Naamik. Taasinngitsoortoqarpa.

Naamik. Isersimasut tamarmik taamaalillutik taasipput.

Maani katersorsimasunit akuerineqarnera najoqqutaralugu aappassaaneerneqarnermini maannakkut pingajussaaneerneqarnissaanut tunngatillugu oqaaseqartoqarusuppa. Taamaanngilaq. Pingajussaaneerlugu taasissutigissavarput. Inatsisissaq 2004-mut Inatsisartut aningaasaliissutinut inatsisigigallagassaattut siunnersuut taama isikkoqarluni pingajussaaneerneqarnerani isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

29-t. akerliusoqarpa.

Naamik. Taasinngitsoortoqarpa.

Naamik. Isersimasut tamarmik taasipput. Qujanaq. Taamaalilluni inatsisissaq taanna naammassivoq, immikkoortoq 168.

Maannakkut immikkoortoq 37 tikipparput - Siunnersuuteqarpoq Palle Christiansen, Demokraatit. Takassa Palle Christiansen.

Ullut ataatsimiiffiusut pingajuat, pingasunngorneq 5. november 2003

Immikkoortoq 37

Imerniartarfiit diskotekillu ullaakkut nalunaaqutaq tallimat tungaanut ammasalersinnaaqqullugit imigassanik aalakoornartulinnik nioqquteqartarneq sassaallertarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata nr. 11, 11. november 2000-imeersup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Palle Christiansen)

(Siullermeernera)

Palle Christiansen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Matumuuna § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq saqqummiutissavara.

Imerniartarfiit diskotekillu ullaakkut nalunaaqutaq tallimat tungaanut ammasalersinnaaqqullugit imigassanik aalakoornartulinnik nioqquteqartarneq sassaallertarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata nr. 11, 11. november 2000-imeersup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaatut siunnersuut.

2000-imi upernaakkut ataatsimiinnermi Ilaqutariinnermut Peqqinnermullu Naalakkersuisoq imerniartarfiit diskotekillu sivisunerusumik ammasalernissaannut tunngasumik apeqquteqarfigisimavara. Apeqquteqaatinnilu sivisunerusumik ammatitsisalersinnaanerup iluaqutissartai arlallit taakkartorsimavakka.

Ammasarfiit pillugit inatsimmi .. piffissaliussat sukannernerusut inuiaqatigiit nutaaliaasumik aaqqissueriaasiannut naleqqutinngillat. Tassunga atatillugu ammasarfiit ammasarfiit pillugit inatsit nunatsinni takornariaqarnermut iluaqutaanngilaq. Taakku ammasarfiit ullutsinnut naleqqunnerusut sungiusimavaat.

Taavalu aappaattut piffissat ammasarfiit sivitsorneqarpata nangikkiartortarnermik ileqqoqarneq annikilleriarujussuassaaq.

Naalakkersuisunut ilaasortap qulaani taaneqartup akissuteqarnermini ilaatigut makku eqqaavai: Aalakoornartunik imigassartorneq annertunerulissasoq. Aappaattut: INI A/S-ip attartortitsinermut malittarisassaani inatsisitigut aalajangersaavigineqareersoq.

Siullermut tunngatillugu nunatsinni imernerujussuup annikillisarneqarnissaanut sunniuteqartumik pissusilersuutit allanngortinneqarnissaannut iliuuseqarnissap pingaaruteqarneranik Naalakkersuisut oqarnerat Demokraatiniit isumaqatigaarput. Tamatuma saniatigut nuannaarutigaarputtaaq imigassamik aalakoornartulimmik atuineq unikaallakkiartortorujussuartut isikkoqarmat. Aappaatigulli aamma isumaqarpugut ammasarfinnik sivitsuineq imigassartornerulernermik kinguneqassanngitsoq, tassami nangikkiartarnermi atortaraluakkat imerniartarfinnut diskotekinullu nuuginnassammata, taakkunanilu nakkutigisaasumik imertoqarsinnaammat. Tamatumunnga atatillugu Naalakkersuisunut ilaasortaq eqqaasikkumavara imerniartarfinni diskotekinilu imigassat kimittuut akii qanoq imertigisimanermut namminneq killiliisooreermata. Ataatsimut qiviaraanni tamanna annerusumik allannguutaasussatut Demokraatinit isigineqanngilaq.

Imaalluarsinnaavoq INI A/S-ip attartortitsisarneq pillugu inatsisaani aalajangersaanikkut nangikkiartarnermi ajornartorsiut aaqqiivigineqarsimasoq. INI-p inissiaataani sapaammi ullaakkut nalunaaqutaq tallimanut nuannataartut attartortitsinermut inatsimmi allassimasut issuaaviginerat pinaveersaartitsiniarnermut sunniuteqarujussuassasoq ilimagineqarsinnaanngilaq. Kiami aamma unnuap taamaalinerani inuit aalakoortut akornusersussallugit qinnutigissammagu. Naatsumik oqaatigalugu malittarisassatigut aalajangersaaneq malinneqarsinnaanngikkuni malittarisassiorneq naammanngilaq.

Tassunga ilanngullugu oqaatigineqassaaq pisiniarfiit ammasarfiisa killilersugaavallaarunnaarnerisigut pisiniarfiit nalinginnaasumik ammasarfiisa avataatigut imigassamik nioqquteqarsinnaanermik Naalakkersuisut namminneerlutik ammaassereersimasut. Ammasarfiit killilersugaavallaarunnaarnerat missiliuutitut isigineqassaaq, tamannalu Naalakkersuisut nakkutigisassaraat.

Neriuppunga siunnersuut Inatsisartut tapersersussagaat.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Familier.

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqinnissamullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Imigassanik aalakoornartulinnik nioqquteqartarneq sassaallertarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 11-mi, 11. november 2000-imeersumi kapitali 4-mi § 13 naapertorlugu tallimanngornerni arfininngornernilu kiisalu ukiutoqqami, unnunni sisamanngornerup illernartup, tussiarfissuup aamma qilaliarfiup siuliini imigassanik aalakoornartortalinnik kimittuunik kimikitsunillu sassaallerneq nalunaaqutap pingasut tungaanut ullaassakkut pisinnaavoq. Inatsimmi tassani kapitali 6-imi § 21 naapertorlugu sutorniartarfiit sassaallertarfiillu allat nalunaaqutaq pingasuninngaanniit arferngup tungaanut matoqqasassapput.

Imigassanik aalakoornartortalinnik nioqquteqartarnermi ammasarfiit sivitsorneqarnissaannik siunnersuut Naalakkersuisut isumaqatigisinnaanngilaat.

Naalakkersuisut anguniagarilluinnarpaat peqqissuunissamut inooqatigiissutsikkullu pissutsit pissutigalugit imigassamik atuineq tamarmiusoq appartinneqassasoq. Taamatut politikkeqarneq Inatsisartunit innuttaasunillu tapersersorluarneqarsimavoq.

Piffissanut sassaallertarfinnut inatsit nunatsinni imigassamik atuinerup annikillisarnissaanut politikkimut ilaavoq pingaarutilik. Nunatsinni imigassanik aalakoornartulinnik atuineq ukiut ingerlanerini appariartuaarsimavoq. Imigassaq aalakoornartoq allamik akoqanngitsoq uuttuutigalugu 2002-mi innuttaasunut 14-inileereersimasunut agguaqatigiissillugu 12,5 literinut apparsimalluni, tamannalu politikkerisap iluatsikkiartuaarneranut takussutissaavoq.

Taamaakkaluartorli imigassanik atornerluineq aserorsaataasoq pinaveersaartinniarlugu suliniutit ersarissumik siunertallit suli atorfissaqartinneqartuassapput imigassartupilunnerup kinguneri, soorlu napparsimanikkut, toqukkut suliffeqarsinnaajunnaarnikkullu inunnut ataasiakkaanut ilaqutariinnullu eqqorneqartunut akisoorujussuusarmata.

Imigassamik aalakoornartortalimmik atornerluisut annertuumillu atuisut qaqugukkulluunniit imigassarsiniartuartassapput akia sumilu pisiarinissaa apeqqutaatinnagu, aammalu sassaalliisarfiit nioqquteqarfiillu namminersortut pisortallu ingerlataat ornittuartassallugit qanorluunniit akeqartinneqaraluarpata.

Taamaattumik imerniartarfinnut qitigiartarfinnullu imigassanik nioqquteqartarnermut sassaallertarnermullu ammasarfigititap nalunaaqutaq ullaakkut tallimat tungaanut sivitsorneqarneratigut Naalakkersuisut isumaat malillugu atornerluisut inuuniarnikkut aningaasaqarnikkullu inissisimanerannut pitsanngorsaataanavianngilaq.

Naalakkersuisut imigassaq pillugu inatsit pisoqalisimasutut isiginngilaat. Takornariat eqqarsaatigineqarput, kommunalbestyrelse mittarfinni kioskinut akunnittarfinnullu unnuiffiusartunut imigassanik kimittuunik kimikitsunillu sassaallersinnaanermut immikkut ittumik akuersissuteqarsinnaavoq. Aamma nalunaaquttap 06.00-iminngaanniit 12.00-ip akornanni sassaallernissamut.

Aammattaaq Naalakkersuisut isumaqarput nunatsinni innuttaasut isumagineqarnerat takornariat isumagineqarnerannit salliutinneqartariaqartoq. Angalagaangatta nunat angalaffigisatta inatsisaat malittarpagut, soorlu aamma nunatsinni taamaattoqartoq. Nunatsinnilu Naalakkersuisut isumaqarpug piffissaq imigassanik aalakoornartortalinnik akiliisitsilluni sassaallerfiusinnaasoq sivitsorneqassappat kukkusumik nalunaarnerussasoq, pineqartumilu politikkerisamut, peqqinnissamut inuuniarnermullu tunngassutilinnik pingaartitsiffiusumut akerliussasoq.

Imigassaq ikiaroornartullu pillugit siunnersuisooqatigiit 2003-mi aasakkut pilersinneqaqqittut imigassamut ikiaroornartunullu tunngasuni ineriartorneq pillugu Naalakkersuisunut ukiumoortumik nalunaarusiortassapput. Tassunga ilanngullugu imigassamik atornerluinerup ikiaroornartunillu atuinerup pinaveersaartinnissaannut appartinnissaannullu suliniutinik kaammattuuteqassallutik. Naalakkersuisut atuinerup atuinerullu ingerlarngata ineriartornerat malinnaaffigiuassavaat.

Imigassanik aalakoornartulinnik nioqquteqartarnermut sassaallertarnermullu piffissamik sivitsuinissaq pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut Palle Christiansenip siunnersuuteqarnerminut tunngavilersuutitut tikkuartorpaa tamanna arlalinnik iluaqutissartaqassasoq,. Ilaatigut nangikkiartarnerit aamma annersaanerit perulluliornerillu ikileriassasut, piffissamilu nalunaaqutaq pingasuninngaanniit tallimat tungaanut imigassamik aalakoornartulinnik imerneq imerniartarfinni qitigiartarfinnilu nakkutigisaasumik ingerlanneqartalissasut.

Palle Christiansenip siunnersuutaatut ammasarfiit sivitsorneqarnerisigut iluaqutissartaqarnersoq uppernarsaatissaqanngilaq. Ukioq 2000 sioqqullugu imerniartarfiit qitigiartarfiillu ataatsinut unnuami matusarput nangikkiartoqartarlunilu. Ullumikkut pingasut tungaanut ammasarput, pingasunut matusarput nangikkiartoqartarlunilu. Nunani allani imerniartarfinni qitigiartarfinnilu nalunaaqutaq ullaakkut tallimat tungaanut ammaffiusartuni sassaallertarfiit matunerannut atatillugu annersaanerit perulluliortarnerillu aammattaaq ajornartorsiutaajuarsinnarput. Misigisimavarput piffissaq inuit imerniartarfiliarfigisartagaat qitigiartarfiliarfigisartagaalluunniit ima nikittoq inuppassuit kingusinnerusukkut anisarlutik kingusinnerusukkullu angerlartarlutik. Taamaalilluta ammasarfiit pillugit inatsit 2000-imeersoq aqqutigalugu imerniartarfiliannginnermi imernerit amerlanerit sivisunerillu pilersissimagunarpagut, nuannaarutigaluguli oqaatigisinnaallugu imigassamik atuineq tamarmiusoq qaffariaateqarsimanngitsoq.

Naalakkersuisut nangikkiartarnernik ajornartorsiutit suusupaginngilaat. Ineqarfinni unnuakkut nipaatsuusussaavugut, aammalu pingaaruteqarpoq inuit tamarmik inissianik attartortitsisarnermut inatsit ikioqatigiillutik eqquutsinniassagaat aammalu politiit piumasaat malillugit. Persuttaaneq inuillu aalakoortut allanik qunusaarinnittut akuersaarneqarsinnaanngillat, tamakkuli allatigut akiorniartariaqarput.

Imigassaq pillugu politikki ingerlanneqartoq ataatsimoortumik isigalugu nioqquteqartarnermut sassaalliisarnermullu pissusilersuutinut sunniiniarnermut atatillugu, kiisalu peqqissuunissamik pinaveersaartitsinermilu siuarsaasumik suliniuteqarnernut ingerlaavartunut atatillugu, tamatumalu kingunerisaanik innuttaasut 14-ileereersimasut agguaqatigiissillugu imigassartornerup annikilliartornera eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut siunnersuummut akuersaarsinnaanngillat. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut. Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansenip Demokraatinersup imerniartarfinni qitigiartarfinnilu imigassarsisinnaanerup ullaakkut nalunaaqutaq pingasuniit nalunaaqutaq tallimanut sivitsorneqarnissaanik siunnersuutaa Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Siumumiit ilisimalluarparput ukiorpassuit matuma siornatigulli taamanikkut Naalakkersuisuusut imigassamik sassaallertarneq sivitsorniarlugu siunnersuuteqarnerat tunngavigalugu inuiaqatigiit annertoorujussuarmik qisuariaateqarsimammata eqqaamaneqarunnarsimmat, taamanikkullu imigassamik sassaallertarneq ilisimasatsituut unnuami nalunaaqutaq ataatsimut tikillugu ammarneqartarpoq.

Ukiorpassuit imigassamik oqalliseqartarneq inuiaqatigiit akornanni, ilami aamma Naalakkersuisuniit suliaqartuniit annertuumik oqallisigineqartarsimavoq.

Ukioq 2000-ip kingornatigut imigassamik sassaallertarneq tallimanngornermi arfininngornermilu il.il. nalunaaqutaq pingasut tikillugu sivitsorneqarsimavoq, taamatullu sivitsuisimaneq inuiaqatigiinni annertoorujussuarmik oqalliffiusimasoq Siumumiit ilisimalluarparput.

Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansenip suli nalunaaquttap akunneri marlunnik sivitsuiniarluni siunnersuutaa Siumumiit maanangaaq akuerineqarsinnaanngitsutut matumani oqaatigeriissavara.

Naalakkersuisut akissuteqarnerminni oqaatigisaat, tassalu inuiaqatigiit tamatta imigassamik atuinerput annertoreeqisoq millisikkiaartuartariaqarluinnarnera taamatullu sivitsuiniarneq naalakkersuinikkut anguniakkatsinnut akerliusutut isigineqartariaqartoq akuerineqarsinnaanngitsoq tamakku Naalakkersuisuniit tunulersuutit Siumumiit tamakkiisumik tapersersorpagut. Siusinnerusukkummi imigassamik atuinerup minnerulernissaa oqaatigineqartartutuullu torernerusumik atuisinnaalernissarput ammasarnerup sivitsorneratigut anguneqarsinnaanngilluinnartoq Siumumiit nassuerutigissavarput. Taamaattumik annertunerusumik oqaaseqarfiginagu siunnersuut akuerineqassanngitsoq Siumumiit inassutigissavarput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartuni ilaasortap Palle Christiansen upernaaq ataatsimiinnermi Naalakkersuisunut apeqquteqaatini nangillugu siunnersuutigaa imerniartarfiit diskotekillu ullaakkut tallimat tungaanut ammasalersinnaaqqullugit imigassamik aalakoornartulimmik nioqquteqartarneq sassaalliisarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 11, 11. november 2000-imeersoq allanngortinnissaanik siunnersuutaa Inuit Ataqatigiinninngaanniit isumaqatiginngilarput.

Siunnersuuteqartup upernaaq Naalakkersuisut isummersornerat isumaqatigaa, tassa nunatsinni imernerujussuup annikillisarnissaanut pissusilersuutit allanngortinneqarnissaanut iliuuseqarnissap pingaaruteqarneranik isummersorneq.

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut ammasarfiit sivitsorneratigut nunatsinni imernerujussuup annikillisarnissaa anguneqarsinnaanngitsoq. Eqqaamavarput kingullermik ammasarfiit sivitsorneqarmata inuit imerniartarfinnut diskotekinullu orniguttarnerat kinguaatiinnarneqartoq imernikinnerulernermillu kinguneqarani.

Siunnersuuteqartup takornariat ammasarfinnut sungiusimasaasa allaaneruneri tunngavilersuutigai. Isumaqanngilagut takornariat imerniartarfiit diskotekillu pingasuniit tallimat tungaanut sivitsorneri takornariarnissaminnut apeqqutaatippallaarnavianngikkaat.

Siunnersuut pitsaasutut isiginagu itigartinnissaa innersuussutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartuni ilaasortaq Palle Christiansen Demokraatineersoq siunnersuuteqarpoq imerniartarfiit ullaakkut nalunaaqutaq tallimat tungaanut ammatinneqartalissasut, taamaaliortoqarneratigut inuiaqatigiinnut nutaaliaasunut naleqqussaasoqarsinnaanerarlugu aammalu ammasarfiit sivitsorneqarpata imerniartarfiit matoreernerisa kingorna nangikkiartarnermik ileqqoqarneq annikillisinneqarsinnaanerarlugu.

Imerniartarfiit sivisunerusumik ammasalersinneqarnerisigut aalakoornartulinnik imigassartortarnermi ilisarnaataalersimasut ilagaat imerniartarfiit matoreernerisigut angerlarsimaffinnukarluni nangittarnerit pilersitaannik inissiani najugalinni, pingaartumik ilaqutariit meerartallit unnuaannakkut itertitaallutik, nilliasunit, nipilersortunit, assortuuttunit aammalu ilaatigut nukersuuttunit tujormisitaasarlutik, tamatumalu saniatigut imigassartorpallaarsimanerup kingunerisaanik annersaanerit ilaatigut alianartumik kinguneqartartut ajoraluartumik atugaasarput. Taamaattumik Atassutip tungaanit siunnersuuteqartup siunnersuuteqarnermini qitiutitaata aappaa, tassalu nangikkiartarnerit ikilisarneqarnissaannik ujartuineq paasilluarsinnaavarput.

Taamaattorli imerniartarfiit ullaakkut tallimat tungaanut ullormiit ullormut ammatinneqartanernerisigut ajornartorsiutit anigoriarneqarsinnaanissaat aqqutissaanersoq Atassummit nalornisigaarput. Naluneqanngilarmi ukiualunnguit arlallit matuma siorna imerniartarfiit sapaatip akunnerisa naanerini sivisunerusumik ammatinneqartarnerisigut nangikkiartarnerup kingunerisaanik ajornartorsiutaasartut aniguumineqarnissaat siunertaasunut ilaasimagaluarpoq, tamannali inuit imerniartarfiliarniartut kingusinnerusukkut imerniartarfiliartalernerannik kinguneqaannarsimavoq.

Nangikkiartarnerilli kingunerisaannik ajornartorsiutit ikiliartorsimanersut ullumikkut erseqqilluinnartunik uuttuutissaqanngilagut oqarsinnaalluta imerniartarfiit sivisunerusumik ammasalerpata aalakoornartortalinnik imertarnermi ileqqut ilorraap tungaanut saatinniarneqarsinnaallutik.

Taamaammat siunnersuuteqartoq naapikkumallugu Atassummit siunnersuutigissavarput nunaarannguami sanilitsinni, uagutsitulli imigassamik ajornartorsiuteqarfiusumi, tassalu Islandimi periuserineqarsimasoq isumassarsiorfigalugu nunatsinni misiliummik aallaqqaammut ingerlatsisoqassasoq.

Taamaaliortoqarsinnaavoq nunatsinni illoqarfiit marluk aappaa mikisoq aappaalu angisooq piffissap aalajangersimasup iluani assersuutigalugu ukiup ataatsip iluani imerniartarfiit tallimap tungaanut ammatittalerlugit. Piffissaq misileraaffiusoq qaangiuppat periutsip iluaqutissartai ajoqutaalu nalilersorneqassapput nalilersuinerlu aallaavigalugu ullumikkut inatsisaasut allanngortinneqartariaqassappata Inatsisartuni uterfigineqaqqissinnaavoq.

Atassummiit taamatut oqaaseqarluta siunnersuutigineqartup aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaani aammalu Inatsisartut ilaqutariinnermut peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaani suliassanngortinneqassasoq inassutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassooq Per Skaaning Demokratit.

Per Skaaning, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Demokratiniit inuiaqatigiit eqaannerusumik aaqqissuunneqarnissaannut siunnersuutit isumaqatigaagut.

Inuiaqatigiit nutaaliaasut soorlu kalaallit nalinginnaasumik ineriartornissaraluannut matutitsisarnerit tamakkua killilersuisuussammata. Taava innuttaasut sungiukkiaartuaarniassammassuk imigassamik nalinginnaasumik atuisinnaanissaq.

Demokratiniit ukioq manna siusinnerusukkut Naalakkersuisut oqaatigisaat isumaqatigaarput. Tassa oqarmata arlaatigut killilersuisoqartariaqartoq nunatsinni imigassartornerujussuarmut killilersuutaasinnaasunik. Aamma nuannaarutigaarput imigassamik aalakoornartulimmik atuineq appariartulaalersimammat.

Taamaammat Demokratininngaaniit isumaqarpugut ammasarfinnik sivitsuinissaq imernerulernermik kinguneqassanngitsoq. Tassami imigassaq taanna imerneqartartoq allamut festeriarluni imerneqaannartassammata. Taavalu tamanna imerniartarfinni diskotekinilu imertoqartarpat ajunnginnerutillugu.

Demokratiniit kissaatigaarputtaaq Naalakkersuisunut eqqaasitsissutigissallugu sivisunerusumik ammasitsisalerneq imaaginnassanngimmat imerniartarfiutillit tamarmik atussagaat. Taakku nammineerlutik aalajangertussaavaat tamanna.

Tassa Demokratininngaaniit Inatsisartunut Ilaasortap Palle Christiansenip siunnersuutaa isumaqatigaarput. Taavalu siunnersuut inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliamut suliassanngortillaqqullugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taavalu Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut Ilaasortap Palle Christiansenip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattunik oqaaseqarfigissavara.

Siunnersuut soqutiginartoq misissorsimavara aammalu ilaatigut tusarniaanerit tamakkiisuunngikkaluartumik ingerlassimallugit. Susassaqartut ilaannit oqaatigineqarpoq siunnersuut soorunami iluaqutissartaqarlunilu aamma qularnanngitsumik ullumikkut ajornartorsiutaasut ilaannik 2 timenik kinguartitsiinnarnerusinnaasoq. Kisianni soorunami siunnersuut atuutilersinneqanngippat pissutsit taamaattut maannangaaq oqaatigissallugit eqqoriaruminaassinnaapput.

Kattusseqatigiinni pingaartitatta ilagaat siunnersuutit suulluunniit aalajangiiffigisassat inuiaqatigiinnut sunniuteqartussat susassaqartunut tusarniaatigeqqaarlugit aalajangiiffigineqartarnissaat.

Taamaattumik suliap uumap aappassaaneerneqannginnerani susassaqartut assigiinngitsut tusarniaavigineqarnissaat inassutigerusuppara. Taamaaliornikkut qularnanngitsumik sapinngisamik tamanut naammaginartumik aaqqiiniarneq anguneqarsinnaaqqullugu. Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani susassaqartunut tamanut tusarniaassutigineqarnissaa inassutigaara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuuteqartoq Palle Christiansen.

Palle Christiansen, siunnersuuteqartoq, Demokratit.

Naalakkersuisut akissuteqaataannut tunngatillugu taava isumaqatigiinnginngilagut ataatsimoortumik imernerup annikillineqarnissaanik.

Taava pisuutinneqarpunga siunnersuuteqartunga uppernarsaatitaqanngitsunik. Tassa ilumoorpoq tusarniaasimannginnama imaluunniit misissuisimannginnama. Aamma imigassat pillugit ikiaroornartullu pillugit siunnersuisoqatigiit 2002-mi pilersinneqaqqittut misissuisimapput uumap siunnersuutip kingunerisimasaanik. Taava nammineerlusi takusinnaavarsi qanoq misissuisimanersut.

Aamma eqqarsaatigineqassooq Naalakkersuisut qanoq isummissappat imigassaq pillugu siunnersuisoqatigiit siunnersuutaat pitsaasusut nalilerpassuk. Naalakkersuisut aamma allapput immikkut mittarfinnut kioskinut akunnittarfinnullu sivisunerusumik ammasarnissaanik immikkut akuersissuteqartoq. Tassunga oqaatigissavarput Demokratininngaaniit inatsit kikkunnut tamanut atuuttariaqaraluartoq. Sooruna ilai sivisunerusumik ammasinnaasartut ilaallu pinnatik. Inatsit tamanut atuutsinneqartariaqarpoq tamanillu malinneqarluni.

Taavalu aamma allappusi uppernarsaatissaqarnavianngitsoq matusarnermi inatsisit killeerutsinneqarpata qanoq pisoqarnersoq. Taavalu aamma ukiuni 14-nini imerneq annikilliartorsimasoq.

Tassa taamanikkut kingullermik ataatsimiittoqarmat taavalu matusisarnermi inatsit sivitsorneqarmat pingasunut tungaanut sivitsorneqarsinnaasoq imigassap imerneqartarnera annikillineqassanngitsoq. Kisianni aamma taamatorlui tunngavilersorpusi tallimap tungaanut ammasarnissamik siunnersuuteqarninnut.

Taavalu nangikkiartarnerit taamaallaat 2 timiinnarnik sivitsorneqassasut soorunami taava nangikkiartoqartassooq, kisianni tassa isumaqarpunga taakku amerlassusaat annertuumik  ikilisinneqassasut.

Soorunami sanileqarpunga nangikkiartartumik taamaalilluni unnukkut tallimat tungaanut sivisunerusumik sittarsinnaassagaluarpunga.

Taava malittarisassat soorlu sanilerisat eqqisariartorlugit inimut naammagittaalliuvinnaraanni imannak aalajangiisoqartarpoq inissianut allanut nuunneqartartut taamaalilluni ajornartorsiut allamiit allamut nuunneqaannartarluni.

Inuit Ataqatigiinnut Siumukkunnullu, oqaatigissaannut, annertuumik oqaaseqarnianngilanga Naalakkersuisut asuli maliinnarmatigit. Kisiannili soqutigisimammassuk qutsatigissavara. Taava Atassummut qujassuunga tunngaviusumik taperserneqarnera qutsatigissavara. Taavalu aamma Atassut akuersaarpaluttumik aammalu isumassarsiaq pitsaasuuvoq sanilerisat misilittagarisaat paasiniaaffigineqassasut. Tamatumalu kingornatigut Kalaallit Nunaanni misileraalluni ingerlatsisoqassasoq taanna siunnersuut pitsatsialaammat tapersersorusuppara.

Taava Per Skaaning Demokratininngaaneersoq ilumoornerassavara Naalakkersuisut inuussutissarsiutit sapinngisamik pitsaanerpaamik sinaakkusersorniartussaammatigit. Taavalu sinaakkusersuutit taakkununnga pinngitsoorata tallimat tungaanut ammarnissaannut sinaakkuteqassooq. Kisianni tassa periarfissaavoq, taamaalillunilu sullinneqartut pitsaanerusumik sullinneqarsinnaallutik. Tassa aamma ippassaq radioaviisimi tusarpara sivisunerusumik ammasalerpata aamma aningaasartuutit qaffassasut, aammalu imannak pisoqarpat soorlu imerniartarfiutillit ilaat isertitaat taamaaginnassasut. Sooruna tassa imaakkami imerniartarfimmiinneq avammut tuniniaasarami tassanilu taannartaa ilanngunneqanngilaq.

Aamma sinerissaminngaaniit allaminngaaniit oqaatigineqarpoq isumassarsiaq pitsaasuusimagunartoq kisianni tassani aamma kisermaassisoqarami aammalu unammillertoqarnani.

Taamaattumik siunnersuutiga Ataatsimiititalianut pineqartuni inuussutissarsiornermut taperserneqarsinnaassasoq. Tassanilu aamma pitsaaqutit ajoqutillu misissorluarneqassasut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Enos Lyberth Siumut.

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Siullermik Inuit Ataqatigiit qutsavigissavakka siunnersuutitsinnut isumaqataammata. Taavalu siunnersuuteqartumut oqaatigissavara periarfissaqarmat arfernup kingornatigut ullaakkut ullup qeqqata tungaanut aalajangiisinnaanerat imerniartarfiit ilaasa imigassallersinnaanerat taanna aamma Siumuminngaaniit arajutsisimaneqanngilluinnarpoq. Aammalu paasisat tunngavigalugit ilaatigut imerniartarfinnik piginnittut apersorneqarnerisigut aamma uanga nammineq ilaatigut paasiniaalaarnikkut paasisimavara ilarparujussuisa amerlanerpaat Demokratit siunnersuutaannut akerliusut.

Taamaattumik uagut Siumumi tassani nangaanngilluinnarluta isumaqatiginnginneranik oqariartuuterput isumaqarpunga aamma eqqortumik tunngaveqartumik tunngavilersuutigineqartoq Demokratit paasisariaqaraat.

Taavalu aamma imigassaq meeraavugulli oqallisigineqartoq nutaarsiassaanngilluinnarpoq. Taamaattumik aamma una nalunngereerparput Naalakkersuinikkut maani imigassap Kalaallit Nunaanni ajornartorsiutaasup tamakkiisumik aaqqinneqarnissaa naatsorsuutigineqarsinnaanngitsoq.

Aaqqiisinnaatitsisui tassaapput uagut nammineq imigassap atornissaa ilikkarutsigu. Taamaattumik pinaveersaartitsiniaaneq imigassamut annertunerusumik aamma uagutsinninngaaniit isumaqarpunga aaqqiiffiginiarnerusariaqartoq.

Taavalu aamma takornariat Demokratit Kalaallit Nunaannut takornariartartut tassani aamma eqqaavai. Kisianni aamma nalunngilluinnarparput aamma uagut nunanut allanut aallalaartartugut nalunngilluinnarparput tikiffitsinni qanoq inatsisit aamma atortinneqartariaqartut atortariaqartullu nalunngilluinnaratsigit. Aamma Kalaallit Nunaat Mallorcakkunnut Grækerit nunaannut assersuunneqarsinnaanngilaq palmeqanngilagut palmit ataanni trussiinnaalluta imerujoorneq ajorpugut.

Kisianni Kalaallit Nunaat nuna imaannaanngitsoq taamaattumik allamik isumaqarpunga aamma tunngavilersuuteqartariaqartoq. Taavalu aamma Atassutip nipiliortarnerujussuaq imerniartarfiit kingornagut millisikkiartuaarsinnaaneranik aamma oqariartuutaa aamma tassani qanoq paasisariaqarnersoq uanga assorujussuaq aamma apeqquserpara. Tassami aamma maannakkut aamma oqaaseqartup ilaata oqaatigereerpaa pingasulluunniit qimmunneratigut imerniartarfiit matunerisigut taanna ajornartorsiutaajuarmat pingaartumik blokkini. Kiammi aamma miserratigissavaa illoqarfinni blokkiniilluni qangali aamma ajornartorsiutaavoq. Taamaattumik maangaanniit aamma tamakku aaqqissinnaagunanngilagut.

Taamaattumik aamma Islandi aamma assersuutitut taava. Kisianni Islandi uagutsinninngaaniit inuiattut nunatullu aamma allaanerungaatsiarnera aamma tassa eqqaamasariaqarpoq. Taamaattumik uanga nammineq inuttut kisima aalajangiisussaagaluaruma taanna oqaatigissavara imigassaq qangarsuarli matoreersimassagaluarpoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Palle Christiansen.

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Tassa Enos Lyberthimut Siumuminngaaneersumut oqaatigissavara tassa taamaallaat akissuteqaat innersuussutigivaa tunngavilersuinngilaq arlaatigulluunniit naamik. Taamaallaat Naalakkersuisut akissuteqaataanni allaqqavoq tassa Naalakkersuisut naliliinerat uppernarsaateqarnatillu tassa uppernarsarpaa taamaallat ukiuni 14-ni imerneq appaamisimasoq. Taavalu aamma uppernarsarlugu amma sivitsorsimallugit ammasarfiit.

Kisianni tassa taakku kisimik uppernarsarneqarput ajuusarutigalugu nassuerutigissavara.

Taava Atassumminngaaniit arlaanik siunnersuisut. Kisianni tassa arlaatigut uppernarsaaniarutta tunngavilersortariaqarpugut. Taavalu nutaaq taanna alkohol narkotikarådi atortinneqartoq tassunga, tassani oqaatigivat arfinerninngaaniit aqqaneq marluk tungaanut imernissamut akuerineqartut. Kisianni tassa arfinerninngaaniit ullup qeqqata tungaanut akunnalaarami taanna kingornatigullu sivitsoqqillugu naammik immaqa ajorpoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siunnersuutigineqartoq tapersersinnaanginneranut peqqutaanerpaavoq takutissinnaanngimmagu pisariaqartinneqarnersoq imaluunniit kikkut pisariaqartikkaat, kikkununa pisariaqartikkaat. Ullumikkut pingasunut matugaangata sisamanut aniagaangamik imaluunniit sivitsoqqissasoq 1 timimik 2 timimilluunniit. Taassumap allanngornissaa sumik tunngaveqarluni pitsaasuunersoq takusinnaannginnatsigu taamaammat aamma taanna tapersersorsinnaanngilarput.

Taava nammineq aamma una innersuussutaa Naalakkersuisut akissutaanni tunngavilersuutissaqanngitsoq argumentissaqanngitsoq. Aamma illit siunnersuutinni argumentissaqanngilatit pitsaasuuneranut. Taamaammanuna tapersersinnaanngikkipput siunnersuut taanna. Allanngortitsisaqattaarneq aamma pitsaasuunngitsuusoq nalunngilarput. Taamakkami ukiuni akulikitsunik allanngortitsisaqattaarniarutta qanoq ammasarfiit innerannut aamma taanna iluaqutaanavianngilaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq Ilaqutariinermut Peqqinnissamullu Naalakkersuisoq.

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Maani inimi isumaqatigiissutigisinnaasarput unaavoq imigassamik atornerluisimanerput ukiorpassuarni nanertuutigisimaqaarput ilaqutariippassuarnut akisusimaqaaq ilaqutariippassuit annertuumik pilliuteqarsimapput. Inuiaqatigiit aamma annertuumik pilliuteqarsimavugut. Aamma uppernarsarneqarsinnaasoq nuannersoq tassaavoq massakkut imigassamik atuinerput ima apparsimatigivoq agguaqatigiissillugu ukiumut 12,5 literiinnanngorsimalluni. Kisiannili suli atuineq annertuvallaarujussuaqaaq.

Taamaattumik ilungersoqqittariaqarpugut soorlu oqaaseqaqqaarninni erseqqissariga Naalakkersuisut pingaartikkaat imigassamik atuinitta suli apparsarnissaanut ilungersuuteqarumalluta.

Aamma imigassamik atuinitta suli millisikkiartuaartinnissaanut aqqutissat arlaqarput taakkulu tamakkiisumik ingerlariaqqinnitsinni atussavagut. Taakkua sakkut suusinnaaneri oqaatigilaassavakka naak ilisimaneqannguatsisaraluartut maani.

Tassa nioqquteqarnermut sassaallersinnaanermullu ammasarfiit soorunami aaqqittarnerisigut sunniiniarsinnaavugut imigassamut atuinermut. Aamma taanna sakkussatsitut atortarsimavarput ukiuni siuliini. Aamma imigassamik sumi pisisoqarsinnaanersoq aamma akit qanoq qaffasitsigissanersut aamma akitsuuseeriaatsit aamma taakkua sakkugalugit sunniiniarsarisarpugut inuiaqatigiit imigassamik atuinerannut.

Kiisalu qaammarsaanerit aqqutigalugit atuipilunnerup pinaveersaartinnissaa ilungersorluta ingerlapparput. Tassani pinaveersaartitsinermi siunnersortit kommunikkuutaartumik sulisut annertoorujussuarmik sullipput, Paarisamillu pitsaasumik aamma ikorfartorneqarlutik.

Paarisap ikorfartuinini suli pitsaanerulersikkumallugu ukiut kingulliit allatut sulinini aaqqissuussimavaa. Aammalu taanna pinaveersaartitsinermut siunnersortinit iluarisimaarneqarpoq. Kiisalu oqaatiginngitsoorsinnaanngilarput atornerluilereersimasut immikkut aamma neqeroorfigisaratsigit katsorsarneqarnissamik. Katsorsaanerillu taakkua qaqiffiit aqqutigalugit ingerlanneqartarput.

Tassa imaappoq ammasarfiit kisiisa sakkugalugit atornerluinerup atuinerullu annertuallaarnera millisinniarlugu ingerlasoqanngilaq. Aqqutit tamakkiisut atorpagut. Uangalu Naalakkersuisut sinnerlugit naliliissaguma isumaqarpunga politikkit taakkua assigiinngitsut ataqatigiissilluarnerisigut ukiuni kingullerni pitsaasumik massakkut angusaqarsimasugut.

Tamannalu isumaqarpunga nuannaarutissaasoq. Aammalu erseqqissarusuppara angusap taassumap iluatinnartup sapanginnaveersaarnissaa aamma pisussaaffigigatsigu. Angusat taakkua iluatinnartut nakkaannginnissaat aamma ilungersorluta pisussaaffigivarput. Taamaattumik ammasarfiit sivitsorneqarnissaat massakkut illersorsinnaanngilarput. Ilumoorpoq januarip aallaqqaataaninngaaniit 2001-mi pisiniarfinni pisiniarsinnaanermut ammasarfiit aaqqikkatsigit qulingiluaninngaaniit ullaakkut arfernup tungaanut unnukkut aamma taanna taamaakkallarniarli iluatinnarpoq.

Taamaakkaluartoq imerniartarfiit sivitsornissaannut suli alloriaqqinnissatsinnut uagut piumassuseqanngilagut. Una oqaatigeriigara angusat maannamut sapangikkusunnginnatsigit. Taava oqaatigilaassavara maannamut takornarialerisut imaluunniit takornarialerisoq kinaluunniit saaffiginnissimanngimmat Namminersornerullutik Oqartussanut takornarialerinermut atatillugu taanna ammasarfinnut tunngasoq aporfiusimanera pillugu. Taamaattumik suminngaaneernera taassumap isummap naluara.

Aamma imerniartarfiutilik kinaluunniit saaffiginnissimanngilaq Namminersornerullutik Oqartussanut ammasarfiit sivitsoqqullugit. Taamaattumik taakkua aamma maluginiagassaapput soorunami naliliiniarnitsinni.

Inissiani eqqissiviilliortoqartarnera aap taanna ajornartorsiutaavoq piusoq aamma miserratigineqarsinnaanngitsoq. Kisianni aamma ilisimaaraarput inuit inissiani najugaqartut peqatigiiffeqartitermata aamma pissusissamisoornerpaajuvoq taakkua ikioqatigiillutik ikorfartoqatigiillutik najoruminarsaanissamik siunertaqarlutik suleqatigiinnissaat. Qanoq ililluta uagut maani Inatsisartuni aqunniarsarissavagut kiffaanngissusiiassanngilagut akisussaaffiiarneqassanngillat inuit oqaloqatigiinniarlik ikioqatigiinniarlik tassuunakkullu malittarisassat malitsinnisaanut eqqartueqatigiinniarlik allaqqussinnaangilagut.

Soorunami inuit aalakoortillutik eqqissiviilliortut saaffiginissaat toqqaannartumik inunnit amerlasuunit qunugineqartarput soorlu Palle Christiansenip oqaatigigaa. Aap taava aqaguani qaatuppata kasuttorfigeriarlugit oqaloqatigineqarniarlik aatsaat taamaaliulerutta akisussaaqatigiilluta pitsaasumik inuuneqarnissamut aqqutissiuusseqatigiissuugut.

Aamma tupigilaarpara Palle Christiansenip inissianit najugaqartut eqqissiviilliortarnerat maanngaaniit inatsiliornikkut aqunnialissappagit. Isumaqaraluaramaana Demokratit oqartartut inunnik ataasiakkaat akisussaaffeqartut inuunerminnut inoqatiminnullu aamma akisussaaffeqartut.

Kisianni imaassinnaavoq isumartik allanngortissimagaat.

Taava alkohol- og narkotikarådip suliakkerneqarnissaa pillugu siunnersuutaa Palle Christiansenip ilassilluaqaara aap suliakkerumaarpagut aamma suliassarpassuarminnut allanut ilanngullugu taanna nalilersorsinnaavaat. Taava soorunami naalaassavagut aamma taakkua inassuteqaataat nalilersorumaarparput.

Taava naggasiutigalugu taamaallaat aqutsisumut apeqqutigissavara amerlanerussuteqartut massakkut itigartimmassuk udvalgimut ingerlateqqinniarneraat imaluunniit tassunga oqallinneq killeqartinniarneraa.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Tamatumunnga atatillugu taasinnaavara tassa maannamut Demokratit atassutip aammalu Kattusseqatigiit inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliamut ingerlatinneqarnissaa kissaatiginikuummassuk. Taamaattumik uanga tunginninngaanniit siunnersorneqarnera aallaavigalugu tassa takorloorpara apeqqutigissallugu tamanna sinneruttunit akerlilerumaneqarnersoq taamaappat aamma taasissutigineqarsinnaammat. Taavalu amerlanerussuteqarneq aallaavigalugu aalajangiullugu qanoq pisoqassasoq.

Oqatussat tullii puigunngilakka. Aperineqarama toqqaannartumik akissuteqaannarpunga taamatut. Tulliupporlu Jensine Berthelsen Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Inuiaqatigiit kalaallit imigassat tungaatigut ajoraluartumik killilersorneqarnikkut killit qaangerlugit iliuuserisinnaasat nassaariniartarpagut ajoraluartumik. Taamaattumik una soorunami isumaginninnermut tunngatillugu sammitinniarneqaannarsinaagaluartoq kisianni aamma inuussutissarsiornermik matoqqasarnernut tunngassuteqartut tamakkua ammatitsisarnermut tunngassuteqartut aamma maqaasinarpoq inuussutissarsiornerup tungaaninngaaniit qanoq qisuariartoqassanersoq.

Ilumoorluinnarpoq Naalakkersuisoq toqqammavissaqanngilagut uppernarsaatissaqanngilagut imerniartarfiit tallimat tungaanut ammatinneqartalerpata tamanna qanoq kinguneqassanersoq siumut takorlooriassallugu. Taamaattuminguna Atassumminngaaniit siunnersuutigigipput ajunngilaq misilinniartigu imaassinnaavoq iluaqutaasoq. Tassami Palle Christiansen eqqorluinnartumik oqaatigivaa isumaginninnermut Naalakkersuisup imaluunniit Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup uppernarsarpaa killilersuinerit annikilliartortillugit imigassamik atuinerput aamma appariartorpoq.

Isumaqarpunga taanna iluatigisariaqaripput. Periarfissaalluarpoq Atassumminngaaniit tikkuarparput misilinniartigu illoqarfik angisooq mikisorlu periarfissillugit imerniartarfiit tallimap tungaanut taava qanoq kinguneqassava uppernarsaatissaqalissaagut takussutissaqalissaaq killilersuineruna pissutaalluni imigassamik taamarsuaq atuisugut. Imaluunniit taamaassimanngila. Taamattumik periarfissaq mattutiinnarnagut isumaqarpunga misilinneqartariaqartoq.

Aamma massakkut tusartalerparput ajoraluartumik imerniartarfiit matoreernerisa kingorna aamma pisiniartoqartarsimasoq immiaaqqanik. Imaappoq anngiortumik pisiniartoqartarsimasoq akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu tamanna naapertuutinngitsoq aamma eqqumaffigilluinnaqqissaartariaqarparput.

Taamaattumik qanoq iliorluni isumaginninnerup tungaannaatiguunngitsoq ineqarnerup tungaannaatiguunngitsoq imaaginnanngitsoq soorunami pingaaruteqarluinnarpoq inissiarsuarni ineqartut eqqissillutik angerlarsimaffimminnit toqqissillutik pingaartumik meerartaasa sinissinnaatitaanissaat.

Kisianni assut eqqarsarnarpoq pointit nalaanni kalaallit qanoq iliorpat. Tamanna qaangermat imerniartarfiit unnuap qeqqanuunngikkuni ataatsimut matusarnerisa kingunerisaanik kalaallit qanoq iliorpat. Massakkut pingasut tungaanut, qanoruna iliorniartugut. Ilivitsuussuseq isigisinnaasariaqarparput iluaqutit ajoqutillu manna tikillugu qanoq kinguneqarsimanersut. Isumaqarpunga mattutiinnarnagu Naalakkersuisup nammineq ilumut uppernarsareermagu killilersuinerit kingunerisaanik qanoq aamma ajortut tungaanut imigassap tungaatigut ajortup tungaanut aallartoqarsinnaanera pakkersimaarneqarsinnaasimatiginersoq kiffaanngissuseqarlutik inuit qanoq qaqugukkullu atuinissaminnik periarfissinneqarnermikkut.

Aamma taannartaa taannartaannaaluunniit isigalugu upperilluinnarpara periarfissaqassasoq ajornartorsiutit pilersartut angerlarsimaffinninngaaniit peerneqarpata eqqissillutik inuit ulapipilunnatik eqqissillutik nuannisaarujoorsinnaanngorpata ajortuliat naluara takusinnaanngilara qanoq ilillutik qaffakkiartussanersut. Taamaattumik eqqarsaatigillaqqunaqaaq misiliisoqarniarli inernerisalu takutikkumaarpaat inatsisitigut allannguisoqartariaqassanersoq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu siunnersuuteqartoq Palle Christiansen Demokratit pingajussaaniissagami minutsit marluk periarfissarai.

Palle Christiansen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Tassa una uani aqutsisorput naaggaaraluaraminga maannakkut oqalunnissamut periarfissaq atorneqarsinnaatitaanera paasillugu nuanneqaaq. Demokratininngaaniit imannak misissoqquvarput tassa inuit silattoraangata oqaloqatigisarlugit. Tassa taamaaliortoqartanngimmanuna inuuniarnikkut ajornartorsiuteqartuartugut.

Misissuisitseriarta taavalu tamatuma inernerisa kinguneri aalajangiinissatsinnut tunngavigalugit. Tassa tamakkuuku aamma akeqqugaluarakkit tassa allanik soqanngilanga.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Aqutsinermut atatillugu tassa taalaassavara Hr. Palle Christiansenip siullermik oqaaseqarnera saqqummiussinerummat taamaattumik qisuariaatit taakkua pingasut uani akuerineqarmata.

Taamaalilluni tassa Palle Christiansen pingajussaaneerpoq oqaaseqarniarluni nappaasoq tulliuttoq tassaavoq Jens Napaattooq Siumut takanna.

Jens Napaattooq,Siumut.

Qujanaq. Oqaluuserineqartumut tunngatillugu Siumuminngaaniit oqaaseqartutta oqariartuutigivaa maanna nammineq oqartussaagaluaruni imigassaq matoreeraluartoq. Taamatut oqaaseqarmat erseqqissaassutigissavara Siumuminngaaniit uagut taamatut politikkeqannginnatta. Kisianni inuiaqatigiit ammajartuinnartumik imigassamut politikkeqarnerput aalluluarsinnagatsigu aamma ilaatigut uunga tunngassuteqaqqissaanngikkaluartoq oqaluuserisatsinnut tamakku assigiinngitsutigut toqqammavilersuutigineqartut uteqqinngikkaluarlugit taanna erseqqissaassutigiinnarpara.

Taava ilaatigut aamma oqaatigineqaqattaarpoq uanngaaniit imerniartarfiit pingasunut matusartut. Kisiannili peqqussummi allaqqavoq sisamanut matusartut. Sisamanut inuerutereersimasussat kisianni Naalakkersuisup tamanna ersarissaqqippaa oqaatigigamiuk tuniniaaneq pingasunut matusimasussaasoq.

Taavalu ataqqinartoq Ataatsimiinnermi aqutsisorput uanga Siumuminngaaniit isumaqarpunga erseqqissartariaqarsoralugu Siumut Inuit Ataqatigiit ersarilluinnaqqeqqissaartumik una siunnersuut itigartimmassuk aamma tassani amerlanerussuteqarluartut siullermeerinninnermi itigartitsinerat maluginiaqqullugu oqariartuutigaara.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Godmand Rasmussen Atassut. Godmand Rasmussenip kingorna Enos Lyberth Siumut.

Godmand Rasmussen,Atassut.

Qujanaq. Uanga naatsunnguamik pisarnittut oqaaseqalaarniarpunga. Tassa siunnersuutigineqartoq una ersarissorujussuarmik Atassumminngaaniit oqaaseqarfigineqarpoq. Aamma ajornartorsiutit nunatsinni pileraangata siusinnerusukkut 70-kkut naajartulerneranili kommunit ilaanni pisussaaffiit tamakku atorneqartarput soorlumi aamma imigassamik matusigallartarnerit.

Unaana qaqininnut aallaavigigiga Asii Chemnitz Narupip uani oqaaseqarnermini imigassamik atuinerput appariartornera nuannersoq oqaatigimmagu. Kisianni aamma soorluu sanilliussassaqassasoq. Nunatsinnimi imigassamik kimittuunik atuinerput appariartornera aamma illuatungaaniittoqarsorinarpoq. Taaneqanngilluinnarpoq-aasiit ikiaroornartoq. Kalaallit ima pisuujutigisinnaanngilagut ikiaroornartumik atuillutalu imigassamik annertuumik atuisinnaagatta. Aamma taanna imigassat kimittuut appariartornerannut pinngitsuunngilluinnarluni nipilersoqataassooq.

Uanili Naalakkersuisup Asii Chemnitz Narupip oqaatigisaa nuannaajallaatigeqigakku oqaluttarfimmut qaqivunga oqarmat qanoq ililluta maanngaaniit aqunniarsarissavagut innuttaasut. Aqutsisoq qinnuigissavara naatsuaraarannguamik issuaalaarnissannut.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Akuerissavara erseqqissarlugulu maanna imigassamut tunngasoq eqqartorneqarmat taamaattumillu qulequtaq taanna qimannaveersaarneqassammat.

Godmand Rasmussen,Atassut.

Tassa taamaappoq. Una issualaarniarpara aatsaannguaq oqaaseqartup oqaaseq atormagu qanoq ililluta maanngaaniit aqunniarsarissavagut. Tassa AG nr. 2, oktober saqqummersumik Naalakkersuisoq imaattumik allagaqarpoq. ”Isumaqarpunga angajoqqaat erseqqissumik isummerfigisariaqaraat inuusuttut qanoq ilineranni imigassartortalissanersut. Nalliuttorsiortoqartillugu qanoq annertutigisumik imigassartortassanersut.”

Tanna isumaqarpunga uanngaaniit oqaaserisaanut aamma killormoortut. Qitornavut imerniartarfinni imigassartorsinnaanerat persariinnarlugit qanoq annertugisumik atuisinnaanerat malersukaarsinnaanngilagut. Itsartut inuuneq taanna qaangiutereernikuuvoq. Uanga qasutareernikuullunga qitornakka malersornavianngilakka imerniartarfimmi killilersuutigalugit qanoq amerlatigisunik imersinnaanissaat. Inummiippoq taanna akisussaaffik nammineq. Inuup taanna namminerpiaq akisussaaffigivaa.

Una ilumoortoq Atassumminngaaniit oqaatigineqartoq avaqqunneqarsinnaanngitsoq uaniippoq tamatta immaqa nalunngisarput imerniartarfiit ulluinnarni immaqa matoreernerisa nalaani illoqarfinni angisuuni takornartaananilu tusarnartaanngitsorujussuuvoq immikkut niueruteqartarneq imigassanik.

Aamma nunatta akileraarutinut isaatitsineranut tamanna iluaqutaanngilaq qernertuliortarneq. Imigassanik uani mattutiinnarnagu misissoqqissaarisoqarsinnaassappat soorlu tallimap tungaanut siunnersuuteqartup oqaatigisaa. Arlaa tungaatigut qularnanngilaq alloriarnermik pitsaasumik aamma nassataqarsinnaagaluarpoq. Aatsaalliuna sukumiisumik ataatsimiititaliakkoorlugu taanna misissorluaqqaariarlugu kingusinnerusukkut qaqeqqitassaq, qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliuppoq Enos Lyberth Siumut. Taava tulliuppoq Doris Jakobsen, Siumut.

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Tassa siullermik isumaqarpunga oqaluttut amerlanerpaat isumaqatigiissutigigaat killilersuinermik imaluunniit killilersuinikkut imigassaq millisikkiartuaartinneqarsinnaanngitsoq imaluunniit imerniartarfiit sivisunerusumik ammasarnerisigut imigassap atugaanera millisikkiartuaarneqarsinnaanngitsoq.

Aatsaannguaq oqaaseqarnikkut erseqqissumik oqaatigaara pinaveersaartitsinikkut imaluunniit pinaveersaartitsinermik sulinerput ataavarnerusumik aammalu peqatigiiffiit aamma uanga nammineq ilisimalluakkakka imerniartarfiit. peqatigiiffiit arlariit ilaatigut ukiorpassuarni siulittaasuuffigisimasakka ilisimalluarpakka nukipparujussuit atorlugit akeqanngilluinnaqqissaartumik ukiorpassuarnik sullissisut. Taakkua aamma maani eqqaaneqanngillat.

Kisianni aamma nuannaarutigaara Naalakkersuisup aamma ilaatigut tamakkununnga tunngatillugu oqaasii paasigakkit. Tamakkua aamma annerusumik peqataatillugit imigassap millisikkiartuaartinneqarsinnaanissaa inuiaqatigiinnut ammasumik oqallinnikkut inuiaqatigiit peqataatillugit ingerlanniaqqullugit.

Utoqqatsissutigilaassavara Siumup oqaaseqartuata naqqilaarmanga. Tassa uanga nammineq inuttut taamatut oqarpunga Siumut sunnguamilluunniit tassani tunuliaqutaatinneqassanngilaq.

Imminut tatiginerup kusanartumik inernerpassuit inuiaqatigiit tamarmik nalunngilaat. Inuk imminut tatigileruni aatsaat imminut aqussinnaanermigut inuaqatigiinnut sunniuteqartarnera utoqqaat peqatigiiffeqarnera eqqaavinnarsinnaavara. Utoqqaat ilarpassuisa peqatigiiffeqarnermikkut allaat iisartakkaminnit atuijunnaarsimapput.

Tassa imaapput inuit tatigineqalernermikkut susassaqaqatigiilernermikkullu kusanartumik inerititaqartarnerat tanna politikkikkut annertunerungaartumik tapersersorneqartariaqarpoq. Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, tassa Doris Jakobsenip Siumut oqaaseqarniarnini tunuartimmagu. Takanna.

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Uagut itigartitsinitsinnut ilaatigut imaattoq tunngavilersuutivut uteqqilaassavakka. Oqarpugut taamani ataatsip tungaanut ammasarfiit ammasarfeqarallarmat pingasunut sivitsorneqarmata taava ataatsinut perulluliortarnerit eqqissiviilliortarnerit aamma naapeqqinneqartarput kisianni ataatsip, pingasunut unnuami kinguartinneqaannarlutik 2-minnguanik.

Aamma nunani allani misilittakkat qiviassagaanni taava ilisimaneqarpoq tallimat tungaanut ullaassakkut ammariarlutik matugaangata tallimat kinguninngua puullaaqinerit pilersarmata. Taamaattumik eqqoriaanerinnaagaluartoq ilumoorpoq. Taava isumaqarpugut pissutsit taakkua najoqqutarisinnaagigut itigartitsinissatsinnut.

Taava oqaatigineqarpoq aamma Atassumminngaaniit killilersuinerit aqqutissaanngillat. Aap tassuunakkut isumaqatigiittorujussuuvugut qujanartumik. Kisiannili apeqqutigerusuppara ullaakkut qulingiluaninngaaniit arfernup tungaanut pisiniarfinnit pisiarineqarsinnaanerat imigassat aalakoornartullit ataatsit tungaanut ulluinnarni imerniartarfinni sassaalliutigineqarsinnaapput tallimanngorneq arfininngorneq pingasut tungaanut. Killilersuinertut taaneqarsinnaanngilaq uanga isumaga malillugu sukanganngilaq inatsit pitsaasuupput ammasarfiit aamma ilikkariartuaarsimavagut.

Kisianni angusat maannamut ima iluatigitigivagut Naalakkersuisunit imak sapanginneqarnissaat ernummatigisinnaavagut massakkut piffissaasorinatigu ammarsarfiit sivitsorneqassappata.

Taava tupaallaatigaara Palle Christianseni taanna Naalakkersuisuninngaanniit oqaatigigatsigu inuit oqaloqatigiinniarlik inissiarsuarni najugaqartut eqqaamioqatigiinneq nuannersoq pilersikkumallugu. Palle Christiansen oqarpoq oqaloqatigiinneq aqqutigalugu angusaqartoqarsinnaanngitsoq.

Ila tupannaqaaq, isumaqarlunga aamma Demokraatit oqaloqatigiinneq oqallinneq aqqutigalugu aqqutissat pitsaasut suut ikioqatigiinnikkut nassaarineqarnissaat pingaartikkaat. Imaassinnaavoq tassuuna isumaqatigiinngitsugut uagut Naalakkersuisuni upperaarput oqaloqatigiinnikkut aamma inuit akornanni eqqisseqatigiinneq nassaarineqarsinnaasoq, paaseqatigiinneq ataqqeqatigiilluni inooqatigiinneq tassuuna aqqutissiuunneqarsinnaavoq allaqqussinnaanngilagut.

Godmann Rasmussen oqaatigilaassavara toqqaannartumik ikiaroornartoq eqqaanngilara taamaallaat eqqaasitsissutigivara Naalakkersuisut alkohol o g narkotikaråde piumaffigissammagu noqaaffigissallugulu imigassamik ikiaroornartumillut atuinerup ineriartornera malinnaaffigissagaat. Taava soorunami tassuunakkut uagut siunnersorneqarnissarput aamma kaammattorneqarnissarpullu suliniutinik qanoq ittunik aallartitsinissarput pillugu naalaarumaaratsigu.

Ilumoorpoq oktoberip aallartilaarnerani tusagassiutitigut nalunaaruteqarama tassani eqqartorneqalermata ukua puujaasaaqqat qalipaatigissorujussuarnik imigassamik imallit inuusuttuaqqanut pilerinarsaakkat, taakkua ernumanartorujussuupput ussernartorsioqqajaammata inuusuttut.

Tassunga atatillugu angajoqqaat 18-iliineqanngitsunik qitornallit soorunami kajumissaarpagut oqaloqatigeeqqullugit aammalu angajoqqaaqatigiit isumasioqatiittaqqullugit qitornaminnut tamakkuninnga ussernartorsiornaveersaarnissaq angujumallugu.

Aamma tassaniippoq angajoqqaat akisussaaffeqarnerannik ataqqinninneq taamatut qisuariarninnut nalunaarneq unaavoq, oqaloqatigiittoqartariaqarpoq Inatsisartuni malittarisassiornissaq utaqqiinnarneqarsinnaanngilaq.

Taava naggasiutigalugu oqaatigilaassavara soorunami alkkohol og narkotirådemi tamakkua saqqummiunneqartut aamma apuunneqarumaarput tassani eqqartueqatigiinneq tunngavigalugu uterfigineqarsinnaassaat. Kisianni maani nikuiinnarlunga neriorsuutigisinnaanngilara qaqugu taava maanga inimut apeqqut taanna utimut oqaluuserisassanngorteqqissinnaassanerlugu.

Atassummullu Demokraatinullu oqaatigilaassavara ataatsimiititalianut ingerlateqqinneqarnissaa aalajangiiffigineqassappat, tassani Inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliaq kisimi susassaqarfiginngikkaa una apeqqut isumaqarama. Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliaq annertuumik aamma susassaqarmat. Una apeqqut taamaallaat nalilersorneqarsinnaanngilaq soorlu Inuussutissarsiornermut isarussat aallaavigalugit.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Ja, tulliupporlu Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Pingajussaaneerani minutsit marlut.

Taavalu allanneqarsimasoq kingulleq tassaavoq Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Aap naatsunnguamik.

Imigassamik atuinikillisimanerput imerniartarfiit ammasarneranik kisimi aallaaveqanngilaq. Oqarsinnaavugut immaqa taassuminnga aallaaveqanngilaq. Aallaaveqartorli katsorsaanermik aallatitsinerup kingornanik imigassanik atuineq milliartortinneqarsimasoq. Taavalu tuniniaasarnerit eqqartorneqartut politiit taakku suliassaraat, inerteqqutaavoq imerniartarfinniit matoreernerani pisineq. Uagut maanngaanniit tassuunakkut politiiusaarsinnaanngilagut.

Siunnersuut inuiaqatigiit siunissaanut pingaaruteqanngitsutut isigivarput aamma ullumikkut ingerlatsinermut pingaaruteqanngilaq.

Inuiaqatigiit ullaap tungaanut imerniartarfinni ernguttarneq pisariaqartinngilaat. Aamma noqqaasoqanngilaq imigassap aningaasarsiutigineqarnera aamma tassuunakkut ingerlateqqinneqartariaqanngilaq.

Taava ullaaq aallaqqaammut oqaluuserisatsinni isumaqatigiippugut amerlanerussuteqartut isumaqatigiipput siullermeerluni akuerineqanngikkaangat aamma ataatsimiititalianut ingerlasassanngitsoq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

Johan Lund Olsen,  Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Ja, qujanq.

Tassanna paatsuungasoqaqqunagu siunnersuuteqartumut aamma ukua oqaatigilaarusukkikka. Tassa siunnersuuteqartup siunnersuummi saqqummiukkamiuk tunngavilersuutigisaasa ilagivaat nunatsinnut tikeraat tassalu takornariat taakkua ammasarfiit aamma aporfigisarsimagaat taamatut killilerneqarsimanerat.

Tassunga tunngatillugu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup oqaatigereeraluaraa uppernarsaqqissavara tassa aamma takornariaqarnermik ingerlatsiviuterput Greenland Tourism ingerlatsivik taanna aktieselskabiuterput paasiniaaffigereerlugu maannamut takornariamik ataatsimilluunniit taamatut sivitsuinissamik kissaateqartoqarneranik saqqummiussisoqarnikuunngimmat ingerlatitsiviutitsinnut imaluunniit Naalakkersuisoqarfitsinnut.

Taamaammat takornariat maanga nunatsinnut tikeraartartut taakkua tunngavilersuutiginiassallugit uani naleqqutinngilluinnarpoq.

Taava taassuma saniatigut aamma una erseqqissaatigilaassavara siunnersuuteqartup aamma saqqummiussinermini arlaleriarluni lukkelov, tassa ammasarfiit pillugit inatsiseqarnerarluta saqqummiussueqattaarpoq. Tassa ammasarfiit pillugit inatsiseqarnerarluta, kisianni tassa taamaattoqanngilaq. Pisiniarfiit matusarnerat pillugu imaluunniit ammasarfiit pillugit immikkut ullumikkut maani nunatsinni inatsiseqanngilagut.

Kisianni tassa pisiniarfiit ammasarnerat pillugu imaluunniit ammasarfiit pillugit inatsiseqannginnatta tamanna ima isumaqanngilaq tamakkununnga tunngasut malittarisassaqartitsinikkut aqunneqanngitsut. Tassa imigassanik aalakoornartortalinnik tuniniaaneq sassaallertarnerlu pillugit inatsimmi ullumikkut piffissaliussanut tunngatillugu killilersuisoqarpoq qaqugukkut tuniniaasoqarlunilu sassaallertoqartassanersoq.

Tassani Naalakkersuisuniit isumaqarpugut tassuuna erseqqilluinnartunik najoqqutassaqartugut aammalu pissutissaqanngilluinnartugut taanna aqqutigalugu ammasarfiit aamma sivitsorniarnissaanik.

Taamaattumik tassa Naalakkersuisuninngaanniit neriuutigivarput una siunnersuut amerlanerussuteqarluartunik taama uani siullermeerinninnermi ilalernartinneqanngimmat, taava tassa aqutsisup nalilertariaqassavaa ilumut ataatsimiititaliamut innersuunneqarnissaa pisariaqassanersoq.

Tassungalu atatillugu eqqaassutigilaarusuppara siusinnerusukkut eqqartorneqarnikuummat siunnersuutit aalajangiiffigisassatut siunnersuutit siullermeerneqarnerminni katersuuffigineqanngikkaangata taava appassaneernissaa pisariaaruttartoq Inatsisartut ataatsimiititaliallu atorfilittallu pisariaqanngitsumik piffissaajarnissaat taanna pinaveersimatinniarumallugu.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Aap, erseqqissaatigissavara tassa Siumukkunninngaanniit aammalu Atassutikkunninngaanniit qulequttami uani oqaluuserisassiami oqaaseqartitaasuusut maani erseqqissumik nalunaarmata ataatsimiititaliami ingerlatitsinissaq namminneq kissaatiginagu.

Taamaattumik siusinnerusukkut ammatitsigaluarnera tunngavissaaruppoq. Amerlanerussuteqavissut nalunaarutigimmassuk ataatsimiititaliami ingerlatsinissaq kissaatiginagu.

Kisianni tassa aamma erseqqissassavara uani suli oqaaseqartoqarniarmat tassalu Jensine Berthelsen, Atassumminngaanniit. Minutsit marluk periarfissaralugit oqaaseqarsinnaatitaavoq pingajussaaneerami.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Aap, qujanaq aqutsisoq.

Erseqqissaatigissavara Atassutikkunninngaanniit ataatsimiititalianut attuumassuteqartunut ingerlateqqinneqarnissaa kissaatiginikuugatsigut, taamaattumik uagutsinninngaanniinngilaq Inuit Ataqatigiikkut immaqa pisimassavatit.

Inatsisartut suleriaasiat naapertorlugu siunnersuutit maanga inimut eqqunneqartut pissusissaat naapertorlugit suliarineqartussapput. Inatsisartut suleriaasiat naapertorlugu sulissagutta ullu maanga nikussutiinnarlugu oqaannarsinnaanngilagut ataatsimiititaliani suliarineqartussaajunnaarlugit siunnersuutit pisumiit pisumut. Taamaaliorsinnaanngilagut Inatsisartut suleriaasiat malittariaqarparput.

Taamaattumik Asii Chemnitz Narup, qujanaq paasisinnaasakka naapertorlugit ataatsimiititalianut ingerlateqqinneqarnissaa aamma illit tunginninngaanniit innersuussutigineqarmat. Taamaattumik sapinngisarput naapertorlugu attuumassuteqartugut suliariumaarparput.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Erseqqissassavara malittarisassat malilluinnarlugit Siulittaasoqarfimminngaanniit suligatta. Taasissutigineqarneratigut ataatsimiititaliamut ingerlanngikkaluarpalluunniit aappassaaneerneqassaaq taanna matumuuna oqaatigaara.

Utoqqatsissutigaaralu aatsaaginnaq assigiinngitsunik nappaasoqarnera malinnaaniarfiginermik Inuit Ataqatigiinnik oqartussaallunga Atassummik taasaqarama. Neriuppunga paatsuunganarsinnaasut naammassisut.

Naluara ataatsimik suli nappaasoqarsimavoq, tassalu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq. Takanna.

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Paatsuunganartumik oqarsimanerlunga toqqaannartumik uanga aqutsisup suliassaanut akuliussinnaannginnama oqaannarpunga udvalgimut innersuunneqassappat isumaqarlunga Erhvervs udvalgi taamaallaat susassaqarfiginngimmagu aamma Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu aamma ataatsimiitialiap taava suliarisariaqaraa.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Aap, taamaallu ullormut oqaluuserisassaq 37 naammassineqarpoq.

Allanik nappaasoqanngilaq.

Tassalu uani oqareernittut tassa ataatsimiititaliakkoortinneqarani siunnersuutaasoq una aappassaaniigassanngorluni ingerlaqqissaaq.

Maannalu immikkoortoq 100-mut tassa ingerlaqqissinnaalerpugut. Siunnersuuteqartorlu tassaavoq Marie Fleischer, Demokraatit.

Ullut ataatsimiiffiusut pingajuat, pingasunngorneq 5. november 2003

Immikkoortoq 100

Meeqqat atuarfiat pillugu peqqussutip nutaap piviusunngortinneqarnissaa anguniarlugu meeqqat atuarfiannut aningaasat atorneqartussatut akuerisat amerlineqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Marie Fleischer)

(Siullermeernera)

Marie Fleischer, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Inatsisartut suleriaasianni §32 naapertorlugu matumuuna aalajangiiffigisassatut siunnersuummik imaattumik saqqummiussivunga.

Meeqqat atuarfiat pillugu peqqussutip nutaap piviusunngortinneqarnissaa anguniarlugu meeqqat atuarfiannut aningaasat atorneqartussatut akuerisat amerlineqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Tunngavilersuut.

Inatsisartut peqqussutaata nr.8-ip 21. man 2002-meersup atortussanngortinneqarneranik tunngaviuvoq aningaasartuuteqarnikkut kalluinaveersaartussaasoq.

Inatsisartut peqqussutaata atortussanngortinneqarnerani meeqqat atuarfianni atuartitsinerup pitsaanerulersinneqarnissaa siunnerfiuvoq, atuartoq qitiusunngorlugu.

Peqqussutsip atortussanngortinnerani ilinniartitsisut atuarfiullu pisortaasa suleriusissaat pingaaruteqartutigut allannguuteqarpoq. Aaqqissuussinerup nutaap tunngavia tamakkiisumik tassaavoq atuartoq qitiutinneqassasoq ilinniartitsisut annertunerulersitamik suleqatigiinnermikkut atuartumullu kiisalu atuaqatigiinnut klassemut atuarnerminnillu killiffianut naleqquttumik atuartitsissutiminnik ataqatigiissaareqatigiittuarnermikkut.

Atuartut ataasiakkaat atuaqatigiit klasselu ilinniartitsisoqatit peqatigalugit ilisimaarinninnermik tunngaveqartumik atuartut annertunerujussuarmik nalilersorneqartassapput.

Atuartut iliuusissamittut pilersaarusiaasa suliarineranni atuartut ataasiakkaat atuaqatigiit klasse sumullu killinneq najoqqutaralugit siunertalersorneranni, atuartut annertunerujussuarmik siunnersuiffigineqartassapput.

Taakkua saniatigut atuarfiit ataasiakkaat pisortaat perorsaanermut tunngasuni suliaqartussaapput, immikkoortuni pisortat atulersinnerisigut atuarfiup pisortaanik peqateqarlutik pisortatut suleqatigiissussanik.

Tusarparput pissutsit taamaattut Naalakkersuisut akuersaalersaanngikkaat. Taamaalillunilu aningaasatigut nammagassat kommunenut tunniunneqassallutik. Isumaqarpunga nuna tamakkerlugu naalakkersuinermik suliaqartuusugut akisussaassuseqartutut aalajangersakkavut pillugit akisussaaffimmik tigusisariaqartugut.

Atuarfiillu pillugu Inatsisartut peqqussutaata nutaap malitsigititai tunngavigalugit aningaasatigut nammagassat nammallugit.

Atuarfik pitsaasoq ilinniarsimasunik sulisoqalernermi imminut pilersornissatsinnut tunngaviussaaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Siulliulluni akissuteqartussaq Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Soorlu siunnersuuteqartup oqaatigigaa meeqqat atuarfiat pillugu peqqusutip nutaap atortussanngortinneqarnerani tunngaviusoq tassavoq ilinniartitsisunut suliffimmi piffissamik atuineq pillugu isumaqatigiissutissaq nutaaq aningaasartuuteqarnikkut nikingatitsissanngitsoq.

Tamanna ima isumaqarpoq allannguineq maannamut ilinniartitsisunik aamma pisortatut ingerlatsinermik annerusumik tiiminik atuiffiussanngitsoq. Tamannalu iluarsaaqqinnermik sulinermik tunngaviusumik isummamut naapertuulluinnarpoq.

Aallaqqaataaniilli aallaaviuvoq pitsanngorsaaneq anguniarneqartoq ilinniartitsinerup pitsaassusiata annertusarneqarneratigut qularnaarneqassasoq ilinniartitsinermut imaluunniit pilersaarusiornermut amerlanerusunik tiimiliineq atornagu.

Tamatumunnga pissutigitinneqartoq tassaavoq atuarfinnik iluarsaaqqinnernik suliniuteqarnerni nunat tamalaat misilittakkat tamarmik tikkuarmassuk, atuartitsinermi imarisat atuartitseriaatsillu kiisalu pilersaarusiornermi nalilersuinermilu suleriaatsit ingerlatseriaatsillu angusassamik toraagaqartumik allanngortitsinerit naleqqussaanerillu annerusumik angusaqaataasartut.

Taamaammat eqqorpoq siunnersuuteqartoq oqarmat Atuarfitsialak aqqutigalugu suleriaatsit nutaat eqqunneqarmata.

Kisianni Naalakkersuisut paasinninnerat malillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuutip isumaqalersitsitsineratulli allannguinerit taama aalajangiisuutigisumik pissuseqartiginngillat. Ilinniartitsisut pisortallu malittarisassat maannamut atuutereersut naapertorlugit soorlu aamma malittarisassani nutaani eqqaaneqartutut pissuseqataanik, minnerunngitsumillu annertoqataanik pisussaaffeqarput suleqatigiillutik pilersaarusiornissamut nalilersuinissamullu.

Tamanna erseqqissumik meeqqat atuarfianni nalilersuisarneq ilaalu ilanngullugit pillugu nalunaarummi siusinnerusukkut saqqummersumi allassimareerpoq.

Taamatuttaaq siunnersuuteqartup atuarfiit pisortaasa perorsaanermut tunngasunik qitiusumik piorsaavittut inissisimanerat pillugu oqaaseqarnera, pissuseqataanik oqaaseqarfigineqarsinnaavoq. Tamannami aallaqqaataaniilli siunertaammat.

Tassami pisortap siuliassaasa pingaarnersaat tassaajuarsinnarpoq perorsaanermut tunngasuni siuuttuunissaq.

Tamatuma saniatigut erseqqissarneqartariaqarpoq immikkoortortaqarfimmi pisortaqarnermik eqqussineq peqqussummit tunngaveqanngimmat. Immikkoortortaqarfimmi pisortaqarneq iluarsiissutaasinnaavoq siunertamut naapertuuttuunerpaat pingaartumik atuarfinni annerusumi.

Taamaattoq qanorluunniit ikkaluarpat iluarsaaqqinnermik suliaqarnermi atuarfiup pisortaasa atuarfiup pisortaasa tullersortaasa siunnersuisutut ilinniartitsisut allallu siuuttuunissamut suliassaasa piffissarititaasup iluani aaqqinneqarsinnaanerat naatsorsuutigineqareermat.

Tassunga atatillugu pingaaruteqarpoq maluginiassallugu ingerlatsinermik aaqqissuussineq kommunet oqartussaaffigimmassuk. Taamaalilluni piffinni assigiinngitsuni pisariaqartitsinerit naapertorlugit isumalluutit pioreersut iluaqutigineqarsinnaallutik.

Kommunet ilaanni immikkoortortaqarfimmi pisortaqarnermik eqqussinissaq ornigineqassappat tamanna taamaammat aqqissueqqiinertut paasineqartariaqarpoq pisortatut inissisimanermik nutaamik eqqussinertut paasinagu.

Siunnersuuteqartup naggasiilluni oqaasii Inatsisartuni politikerit aalajangersakkatik pillugit akisussaaffimmik tigusisariaqarnerannut. Tamatumalu nassatarisaanik aningaasatigut nammatassanik nammattariaqarnerannut tunngasut Naalakkersuisut tupinnanngitsumik isumaqatigaat.

Aammattaaq Naalakkersuisut paasinninnerat malillugu Inatsisartut naalakkersuinikkut aningaasatigullu periarfissaasut iluanni akisussaaffimmut tamatumunnga tapersersuipput, meeqqat atuarfiannik iluarsaaqqinnerup piviusunngortinneranut atatillugu suliniutinut immikkoortukkuutaanut arlalinnut aningaasaliisarnermikkut.

Perorsaaneq pillugu ilisimatusarnermut nalilersuinermullu inerisaavissap imaluunniit ingerlatsivissap pilersinneqarnissaanut aningaasanik immikkoortitsisoqareerpoq, tamatumalu pingaarnerusutigut suliassaasa ilagaat meeqqat atuarfianni atuartitsinerup ingerlaavartumik inerisaavigineqarnera peqataaffigalugulu malittarissallugu.

Aamma minnerunngitsumik kommuneni atuarfinnilu ilinniartitsisut pisortallu eqqarsaatigalugit annertuumik kursusertitsinermut ilinniaqqittarnermut aammalu ingerlaqqiffiusunik ilinniarnermut aningaasartuutit annertuut atugassatut immikkoortinneqareerput.

Naalakkersuisut isumaat malillugu suliniutit tamakku tunngaviusumik isummamut siusinnerusukkut eqqaaneqartumut erseqqissumik naapertuuttuupput. Tassa meeqqat atuarfiata pitsaassusia qaffassarneqassasoq atuartitsinerup imarisaanik aammalu atuartitseriaatsinik piorsaanikkut, kiisalu pilersaarusiornermi nalilersuisarnermilu suleriaatsinik periaatsinillu allanngortiterinikkut.

Tamakku suliniutigineqarnerisa annertussusiat takutinniarlugu oqaatigisinnaavara Namminersornerullutik Oqartussat 1999-imiit 2006-imut killikkallartumik immikkut kr. 90 100 millionillu tamatumunnga immikkoortissimammatigit.

Aamma tamatumunnga atatillugu eqqaaneqartariaqarpoq massakkut Naalakkersuisuusut soorlu 2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi takuneqarsinnaasoq, atuarfiit aserfallatsaaliorneqarnissaannut atuarfiillu illutaannik sanaartortitsinermut iluarsaanermullu aningaasaliissutit malunnaatilimmik qaffanneqarnissaat kissaatigimmassuk.

Isuma manna pillugu tassa avatangiisitigut atugassarititaasunik pitsanngorsaanerit tamatumunngalu atatillugu atuartunut ilinniartitsisunullu suliffimmi atugassarititaasut ilanngullugit pitsaassutsimik qaffassaanissamut ilapittuutaajumaartut.

Taamaammat Naalakkersuisut paasinninnerat malillugu meeqqat atuarfiannut aningaasaliissutit qaffanneqareerput, meeqqat atuarfiat pillugu peqqussutip nutaap piviusunngortinneqarnissaa siunertaralugu.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Taavalu maanna tikippagut partiit oqaaseqartussaat.

Siulliussaaq Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Meeqqat atuarfianni aningaasaliissutit akuerineqartut amerlineqarnissaannik siunnersuut Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Siullermik Siumumiit nuannaarutigaarput Atuarfitsialak pillugu siuarsaanissamut soqutiginninneq annertummat.

Atuarfitsialaap pilersinneqarnera tamatta isumalluarfigaarput. Neriulluta meerartagut Atuarfitsialaap malitsigisaanik toqqissisimanerullutik pitsaasumillu angusaqarfiusumik ingerlassasut.

1999 aallarnerfigalugu Atuarfitsialammut aningaasanik immikkut tapiissutinik akuersissuteqartoqarpoq, taassumallu malitsigisaanik aamma Atuarfitsialammut pikkorissartitsinerit ingerlanneqalerput.

Taamaakkaluartoq ilisimavarput sineriatsinni ilinniartitsisut timelærellu ilarpassui Atuarfitsialammut suli pikkorissartinneqarsimanngimmata. Ilaatigut ilinniartitsisussaaleqineq paarlatsissaaleqinerlu tunngavigalugit.

Siumumiillu oqaatigissavarput 2002-mi pikkorissartitsinissamut aningaasaliissutit tamakkerlugit atorneqarsimanngimmata. Tamatuma ersersippaa pitsaasumik siunissami pilersaarusiortarnissarput.

Atuarfitsialak pillugu pikkorissartitsinissamut aningaasat annertusineqaqqipput, taamaattumik Siumumit isumaqarpugut sukumiisumik eqaannerusumillu pilersaarusiornikkut sineriammi ilinniartitsisunut pikkorissartitsinerit ingerlanneqartariaqartut, tassuunakkut qulakkeerniarlugu kommuneni tamani meeqqat atuarfiini ilinniartitsut timelærellu Atuarfitsialak tunngavigalugu atuartitsisinnaalernissaat.

Taamaattumik Siumumiit nuannaarutigaarput 2005-imi ilinniartitsisut ilinniartinneqarnerata nutartigaanera kiisalu ilinniartitsisunngorniat Atuarfitsialammut tulluarsakkamik ilinniartitaanerat toqqammavissinneqarmat.

Siumumilu isumaqarpugut tamanna siuariarnerussasoq siunissamilu Atuarfitsialaap siuariartorluarnissaanut malunnaateqarnerusumillu angusaqarnissatsinnut toqqammavissiiumaartoq.

Siumumi isumaqarpugut pisariaqartitsineq tunngavigalugu sineriammi meeqqat atuarfiinik iluarsartuussinerit maannakkornit nalilersorluagaanerusumik tulleriiaarneqartariaqartut. Taamaattumik Siumumi iluarisimaarparput Inerisaavik siunnersortimik atorfinitsitsisimammat.

Siumumi pingaartipparput inuiaqatigiit akisussaaqataanerat. Taamaattumik ilinniartitsisut Kattiffiata isumaqatigiinniarnerat suli ingerlasoq qulaatiinnarlugu aalajangiiniarnissaq pissusissamisoortutut isiginngilarput.

Taamaattumik Siumumiit isumaqatigiinniartut Ilinniartitsisut Kattuffiat IMAK Naalakkersuisullu inussiarnersumik kaammartorpagut isumaqatigiinniarnitik piaartumik naammassiniaqqullugit.

Siumumiit taamatut oqaaseqarluta siunnersuut massakkut ilalernartinngilarput.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Kiista Lynge Høegh, Inuit Ataqatigiit.

Kiista Lynge Høegh, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Meeqqat atuarfiat pillugu peqqussutip nutaap piviusunngortinneqarnissaa siunertaralugu meeqqat atuarfiannut aningaasaliissutit akuerineqartut amerlineqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut Inatsisartuni ilaasortap Marie Fleischerip siunnersuutaa Inuit Ataqatigiimmiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut meeqqat atuarfiat pillugu peqqussutip nutaap siunertaa pingaarneq tassaasoq ilinniartitsinerup pitsaassusiata annertusarneqarnissaa.

Tamatumalu qulakkeerniarneqarnissaanut iliusissat pitsaasut Naalakkersuisunit Inatsisartunillu qulakkeerniarneqarsimasut.

Meeqqat atuarfiannik iluarsaaqqinnerup piviusunngortinneqarneranut atatillugu suliniutinut immikkoortukkaanut arlalinnut aningaasaliisarnermikkut, kiisalu aamma inerisaajuartoqarnissaa malittarineqarnissaalu anguniarlugu perorsaaneq pillugu ilisimatusarnermut nalilersuinermullu ingerlatsivissap pilersinneqarnissaanut aningaasanik immikkoortitsisoqarneratigut.

Inuit Ataqatigiinniit aamma arajutsisimanngilarput pikkorissaanermut ilinniartitseqqittarnernullu kiisalu ingerlaqqiffiusumik ilinniarnernut aningaasaliissutit annertuut atugassatut immikkoortinneqarsimammata.

Tamakku meeqqat atuarfiata pitsaassusiata qaffassarnissaanut qulakkeerinnissutitut isigaagut.

Aamma oqaatigerusupparput Inuit Ataqatigiinniit pingaarluinnartutut isigigatsigu meeqqat atuarfiini sulisut pikkorissarnissanut ilinniartitseqqittarnissanullu periarfissiissutinik atuilluarnissaat.

Naalakkersuisoq isumaqatigaarput oqarmat inerisaanerit ilinniartitsinerillu tamakku meeqqat atuarfiini avatangiisinik atugassarititaasunik pitsanngorsaanernik ilallugit pitsaassutsimik qaffassaanermik ilapittuutaajumaartut.

Atuarfitsialak aqqutigalugu suleriaatsit nutaat atuarfinni assigiinngitsuni eqqunneqartut nalunngilagut. Maannamulli atuarfiup pisortaasa tullersortaasa siunnersortitullu atorfillit akisussaaffigisaat allannguuteqanngillat, soorluttaaq ilinniartitsisut nalilersuisussaatitaanerat taamaattoq. Tamakkulu sulinissamut piffissaliussaareersut iluanni sulinerup ingerlanneqarsinnaanera nalilerneqarsimammat piviusorsiortuusoraarput.

Taamatut oqaaseqarluta Inatsisartuni ilaasortap Marie Fleischerip meeqqat atuarfiat pillugu peqqussutip nutaap piviusunngortinneqarnissaa anguniarlugu, meeqqat atuarfiannut aningaasat atorneqartussat akuerisat amerlineqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutaata itigartinneqarnissaa Inuit Ataqatigiinniit inassutigaarput.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Godmann Rasmussen, Atassut.

Godmann Rasmussen, Atassutip oqaaseqartua.

Meeqqat atuarfiat pillugu peqqussutip nutaap piviusunngortinneqarnisaanut anguniakkanut meeqat atuarfiannut aningaasat atornneqartussatut akuerisat Naalakkerssuisut suliniuseqaqqullugit inatsisartut inatsisissatut siunnersuuteqarpoq Marie Fleischer Demokraatineersoq.

Inatsisartuni ilaasortap Marie Fleischer-ip pisortat sulisitsisuisa illuatungaanilu ilinniartitsisut akornanni isumaqatigiinniarnernut akuliunniarnertut isikkoqartumik siunnersuuteqarnera Atassummiit imatut oqaaseqarfigissavarput:

Atuarfitsialaap eqqunneqarneranut atatillugu atuarfimmi pisortaasut ilinniartitsisullu suliassaasa, ataatsimut isigalugu atuarfinni suleriaatsip, allanguuteqarnerat aningaasartuuteqarnerulernermik aningaasartuutikinnerulermilluunniit kinguneqartinneqassanngitsoq siunniunneqarnikuuvoq.

Taamaaliornikkut suliassaarersut iluini atuartitsinerup pitsanngorsarneqarnissaanik aaqqissuussisoqassasoq siunertaalluni.

Atassutip suleqataaffigisaanik Atuarfitsialaap sinaakkusersorneqarnissaanut aningaasaliuttakkat saniatigut aningaasaliinerit pereernikuupput. Ilaatigut atuartitsinermi periutsit pillugit ilisimatusarnermut nalilersuinermullu ingerlatsiviliortoqarnissaanut aningaasanik immikkoortitsisoqarpoq.

Tamatumalu saniatigut pikkorissartarnernut ilinniaqqittarnernullu aningaasanik immikkoortitsosoqarluni. Taamaattumik politikkikkut aalajangiussat aningaasatigut malitsigisassaat eqqumaffigineqarsimasut Atassummit naliliivugut.

Taamaattorli meeqqat atuarfiini ilinniartitsisut naammaginartumik atugassaqartitaanissaminnik ujartuinerat Atassummiit toqqaannartumik akuliuffiginianngikkaluarlugu malinnaaffigaarput.

Taamatuttaaq atuarfinni pisortat ilinniartitsisullu misigisimagunik Atuarfitsialaap eqqunneqarnerata kingunerisaanik suliassaqarnerulerlutik akisussaaffeqarnerulersimallutik aqqutissat eqqortut atorlugit isumaqatigiinniarnikkut tamanna iluarsineqarsinnaaqqullugu aqqutissiuussissasut qularutiginngilarput.

Taamatut oqaaseqarluta Atassummiit inassutigaarput siunnersuutigineqartoq itigartinneqassasoq.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Palle Christiansen, Demokraatit.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Demokraatit tungaaninngaanniit imaattunik oqaasissaqarpugut Marie Fleischer Demokraatininngaaneersup siunnersuutaanut.

Siunnersuuteqartup allassimavaa ilinniartitseriaatsip aaqqissuunneqarnera atuartunut ataasiakkaanut klassenut assigiinngitsunut suleqatigiinnermut naapertuutinngitsoq. Taava meeqqat atuarfiat pillugu peqqussummi tamakku tamarmik innersuunneqarsimapput. Tassa tamakku kingunerivaat pilersaarusiortarnerit assigiinngitsullu annertoorujussuarmik allanngortinneqarnerat, taamalu ilinniartitsisut suliassaqartinnerulerlugit.

Taava Naalakkersuisut akissuteqaataanni oqaatigineqarput suleriaatsit allanngortinneqarnerani aamma nalilersuisarnerit ilanngunneqartassasut. Demokraatit aamma isumaqarput aqqut eqqortuusoq ilinniartitsup pikkorissarneqartarnissani ilinniaqqittarneranillu aningaasanik immikkoortinneqarsimasut.

Taava Demokraatit apeqqutigivaat qanoq ilillutit ilinniartitsisut piffissamik atuisinnaassasut sivisunerusumik piffissalerneqarsimanngikkunik. Taava Demokraatit tupaallaatigivaat qanoq ilillutik Naalakkersuisut anguniarsinnaagaat aningaasat atuarfiit annertuumik iluarsaaffigineqassasut taavalu aningaasalu inatsit misissoraanni ukiuni qulini isikkaneq marlunni 112 millioninik atuarfiit iluarsaanneqarnissaannut atugassat, taava aningaasanut inatsimmi 102 103-mi immikkoortortami aningaasat 66,64 million koruunit 2004-mi 43 million kronet 2003. Taavalu aamma qassit millioniunerpat 2004-mi. Taamaalillunilu 100 million kronenik nalilersuutigisaninngaanniit appasinnipilorujussuullutik.

Taavalu siunnersuut Demokraatit siunnersuutigisaat akuerineqassasoq ataatsimiititaliamilu suliarineqassasoq inassutigivarput.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Takanna.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Qujanaq.

Inatsisartuni ilaasortap Marie Fleischerip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Kattusseqatigiinniit soqutigisatta anguniakkattalu pingaartut aamma ilagaat sapinngisamik meeqqat atuarfiinut aningaasaliissutit sipaarutigineqarnatillu siunertanut assigiinngitsunut amigartuunnginnissaat, taamaattumik Inatsisartuni ilaasortap Marie Fleischerip siunnersuutaa paasilluarlugu tamakkiisumik taperserpara.

Minnerunngitsumik aamma arajutsisimaneqanngimmat ullumikkut meeqqat atuarfiini ilinniartitsissutinik allanillu atuartitsinermut atugassanik ilaatigut annertuumik amigaateqartoqartoq.

Naak Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaatigigaluaraat 1999-imiit 2006-imut aningaasat 90 millionininngaanniit 100 millionit immikkoortinneqarsimasut. Aamma apeqqutaalluinnarpoq 1999-imiit maannamut ukiut sisamat ingerlareerneranni aningaasanillu oqaatigineqartunit qassit atorneqareersimanersut.

Tassami nalunngisatsitut atuarfik nutaamik taallugu ukiaq manna atuutilersoq taajutiminut ilumut naapertuunnersoq apeqquserneqarsinnaammat. Amigaatit iluarsaattariaqartullu taama amerlalluinnartigisut.

Suliaq aappassaaneerneqannginnerani atuarfiit siulersuisuisa tusarniarneqarnissaat KANUKOKA-p IMAK-p allallu susassaqartut tusarniarneqarnissaat inassutigaara. Taamaaliornikkut pisariaqartitsinerup tamakkiisumik qulaajaaffigineqarnissaa qulakkeerneqassammat.

Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaaneerneqannginnerani susassaqartunit tamanik assigiinngitsunik tusarniaasoqarnissaa inassutigaara.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Taavalu siunnersuuteqartoq Marie Fleischer, Demokraatit.

Marie Fleischer, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Siullermik Naalakkersuisumut qujarusuppunga partiinullu oqaaseqartunut Anthonimullu Pallemullu aamma.

Nuannaarutiginarpoq Naalakkersuisut perorsaaneq pillugu ilisimatusarnermut nalilersuinermullu ingerlatsivissap pilersinneqarnissaannut immikkoortitsisimasut. Aamma nuannaarutiginarpoq Naalakkersuisut atuarfiit aserfallatsaaliorneqarnissaannut atuarfiillu illutaannik sanaartortitsinermut aningaasaliissutit malunnaatilimmik qaffanneqarnissaat kissaatigimmassuk.

Nalunngisakka naapertorlugit Atuarfitsialak sananeqarnikuuvoq nunat tamalaat akornanni, uagut isumarput naapertorlugu pitsaanerpaanik atuartitseriaatsinik tigooraaffigisaqaqattaarluta. Immaqa annertunerusumik British Columbiaminngaanniit.

Taamaammat una atuartitseriaaseq nutaaq Atuarfitsialak nunanik allani assigineqanngilaq. Imaassinnaavoq nunat tamalaat akornanni misilittakkat tamarmik tikkuaraat angusassamik toraarneqartumik allanngortitsinerit naleqqussarnerillu annerusumik angusaqaataasartut.

Nunanut tamakkununnga qujanarsimassaqaaq.

Atuartitsinermut Naalakkersuisup akuerserunnginnerminnut tunngaviliussimavaat nunat allat misilittagaat suminngaaniit tamanna tunngavilersimanerit paaserusunnarpoq. Aap aallaqqaataaninngaaniilli aallaaviuvoq pitsanngorsaaneq anguniarneqartoq ilinniartitsinerup pitsaassusiata annertusarneqarneratigut qularnaaneqassasoq ilinniartitsinermut imaluunniit pilersaarusiornermut amerlanerusunik tiimiliineq atornagu. Aap allaqqaataani aallaaviuvoq.

Qanorluunniit nunani allani atuartitsinermik aaqqissuusseqqinnerit takutittarsimasaat aningaasartuutinik ilassuteqarfiuneq ajortut piviusoq unaavoq Atuarfitsialaap eqqunneqarnerani aningaasartuutinik ilassuteqarfiginissaa ilisimagineqarsimanngilaq. Kisianni piviuvoq.

Ilinniartitsisut pitsaanerpaamik meeqqanut ilinniartitserusukkaluarput asuli akerliunngillat aamma atuartitaanermut Naalakkersuisup oqariartuutaa imatorujussuaq allannguisoqarsimanngitsoq sumik tunngaveqarsimanerpoq.

Uunga atatillugu paaserusunnarpoq Atuarfitsialaap eqqunneqarnerani kursusit qanoq ilinniartitsisunut iluaqutaatigisimanersut atuartitseriaatsip nutaap aallartinnissaannut ilinniartitsisut qanoq piareersimatiginersut tunngavigalugu.

Aamma tusagassiuutini eqqaaneqartarsimavoq ilinniartitsissutissat tamakkiisumik piareersimanngitsut suut suliarinninnissamut amigaataappat sumullu suliaq killippa. Aaliangikkat malitsigisaannik ajortut ajunngitsullu tamaasa akisussaaffigigatsigit akisussaassuseqartumik tigusariaqarpagut. Kikkut aasiit akisussaaffimmik tiguserusunngikkutta akiliissappat. Meeqqanaassiit.

Uani Godmand Rasmussenip oqaaserisaanut ilinniartitsisut Namminersornerullutillu Oqartussat isumaqatigiinniarneranni akulerunniarsarisunga, taamaanngilaq. Augustip 15-anili siunnersuuteqarfissarput killeqarpoq.

Siumut Inuit Ataqatigiillu oqaaseqarfiginianngilakka Naalakkersuisup akissutai issuarlugit allassimammata. Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Taavalu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartut partiivinut qujavunga uumap Inatsisartunut Ilaasortap Marie Fleischerip Atuarfitsialaap aallartinneqarnerani aningaasartuutit qaffanneqarnissaannik siunnersuutaanut akissutaannut.

Tassa naluneqanngitsutuut atuarfipput meeqqat atuarfiat annertuumik ajornartorsiuteqarfiusimavoq ukiorpassuarni. Aammalu aaqqissuuteqqinneqarneranut siunertaq tassaavoq ilinniartitaanerup meeqqat atuarfianni pitsanngorsarneqarnissaa. Atuarfiullu sullivittut pitsanngorsarneqarnissaa.

Tassani annertuumik nunatta iluani inuit imminnut suliamut attuumassuteqartut annertuumik atorneqarput. Tassa Kalaallit Nunatta iluani nammineq eqqarsaatit taakku piorsarneqarput. Inuit tassunga tunngasumik suliaqartut misilittagaat aqqutigalugit aammalu uagut nammineq Namminersornerullutik Oqartussat Inerisaavik tassanilu sulisut namminneerlutik sulinerat aqqutigalugu.

Annertuumik tassani toqqammavigineqarsimapput nunarsuatsinni atuartitseriaatsimik misilittakkat. Tassa imaappoq nunatta iluani misilittakkagut kisiisa tunngavigineqarnatik kisiannili aamma ilinniartitsinerni periutsit assigiinngitsut nunani pisuuni aammalu allani pisuuvinnaanngikkaluartuni.

Tassani anguniagaq tassaalluinnarpoq meeqqat atuartut angusaqarnerunissaat aammalu ilinniartitsisut sulinerminni ataqatigiinnerusumik aammalu nalilersuinermikkut namminneq misilittakkaminnik angusaqarnerunissaat tassani anguniarneqarluni.

Eqqaaneqareersutuut arlalinnit tamakkua anguniarneqarput peqqussutit nutarereerneratigut ilinniartitsisut assigiinngitsutigut pikkorissartinneqartarnerisigut aammalu eqqaariikattulli aningaasat tassani immikkoortinneqarsimapput pikkorissartitsinermut atorneqartussat.

Soorlu Marie Fleischerip siunnersuuteqarnermini eqqaagaa annertuumik tassani aallaavigineqarpoq ilinniartitsisut atuarfiit pisortaasa perorsaanermik annertunerusumik akisussaassuseqalernissaat. Tassa pisortaqarfimmi maani aammalu Naalakkersuisoqarfimmi ilisimasarput tassaavoq taakkorpiaasut perorsaanermik akisussaajuartut. Aamma peqqussutip nutaap atulernerata aamma kingorna.

Taamaattumik suliaq aallartinneqarmalli siunertaasoq tassaasimavoq aningaasaliussat nunatta pissarititaasa iluanni nutarterineq tamanna ingerlanneqassasoq. Taamaattumik annertoorujussuarnik aningaasaliinissat tassani aammalu ilinniartitsisut aningaasarsiaasa qaffarujussuarnissaat piffissaliussallu imaluunniit piffissalu atorneqartup atuartitsinermut immikkut qaffarujussuarnissaa naatsorsuutigineqanngilaq.

Akerlianilli suleriaatsit nutaat eqqunneqarput, tassani pissanganartumik oqareernittuut inerisaavik angisuumik suliaqarsimavoq nunatta iluani ilinniartitsisut immikkut sulisinneqarsimapput suleriaatsit qanoq pitsanngorsarneqarnissaannik ilusilersuisussat.

Isumaqarpunga Naalakkersuisuisutuut uannga suliassamik tigusisutut angusaq tamanna assorujussuaq pissanganartunik angusaqarfiusimasoq suliaq tamanna angusaqarfiusimasoq, sinaakkutissaasut eqqarsaatigalugit. Aammalu Inatsisartut manna tikillugu piumassusertik annertuumik takutissimagaat immikkut aningaasaliissuteqarnissaq pikkorissartitsineq eqqarsaatigalugu.

Aammalu nassuerutigineqarsimasoq aammalu nalunnginneqareeraluarpormi ukiorpassuarni kisianni aningaasaliissutit killeqarnerat ilaatigut patsisaalluni atuarfiit nutarternissaat kigaallatsinneqartuarsimavoq.

Kisiannili massakkut soorlu aamma aningaasanut inatsimmi ukiuni aggersuni immikkoortitsiffigineqareersimasutuut 2007 tikillugu 600 millionit sinnerlugit atuarfiit nunaqarfinniittut aammalu illoqarfinniittut pitsanngorsarneqarnissaat nutaaliornissarlu tassani aningaasaliiffigineqareerput.

Tassa uani Inatsisartut Naalakkersuisuutitaqartut aammalu illuatungiliuttut isumaqatigiipput aningaasaliissutit Atuarfitsialaap pilersinneqarneranut peqqussusiornermut naapertuuttut maannakkuugallartoq.

Taamaattumillu Demokratit siunnersuutaat immikkut maannangaaq aningaasaliisariaqarneq itigartinneqartariaqartoq.

Aamma Siumup oqaluttuata soorlu eqqaareeraa ilinniartitsisunik atuartitsinerup nutarternissaa pitsanngorsarnissaalu ukiuni tulliuttuni pilersaarutigineqarpoq. Aammalu soorlu oqaluttut arlallit tareeraat massakkut atuarfimmi sulinerup Atuarfitsialaap eqqunneqarneratigut assortuussutaanera tassa isumaqatigiinniarnerit eqqarsaatigalugit ingerlaavartuuvoq. Taamaattumik uani annertoorujussuarmik oqallisiginninnissarput aamma killeqarpoq.

Taamaattumik saqqummiusseqqinnera uani imatut immikkoortukkuutaanut pulatissinnaanngilara. Tamanna neriuppunga paasineqassasoq naalaartunit kiisalu aamma Inatsisartunit.

Tassa Naalakkersuisuni piumassuseqarpugut ilinniartitaanerup meeqqat atuarfianinngaaniit aallartiinnarnani aamma meeqqerivinniit aallartittumik piorsarneqassasoq. Tamannalu ilusilersussallutigu ukiuni aggersuni piumassuseqarpugut qilanaarlutalu. Taamaakkaluartoq oqartariaqarpugut aningaasani inatsimmi ooriutinnguagut immikkoortitagut aamma aalleqqiffigisinnaanngisagut agguataareersimasagut taakkua saniatigut suli aalleqqissalluta massakkut atuarfiup qanoq pisussaaffilersornerisigut nutaamik isikkoqartumik Demokratit siunnersuutaat malillugu nutaamik isikkoqartumik maannangaaq suli aningaasanik inatsimmi uani 2004-moortumi aammalu ukiuni aggersuni missigersuusiorfiusuni massakkuugallartoq tunngavissaqanngitsugut. Imaluunniit pissaqanngitsugut.

Soorlu arlalinnit aamma eqqaaneqareersoq aningaasanik immikkoortitagut pikkorissartitsinermut aammalu atuarfinnik iluarsaaqqinnermut pisariaqartitsinitsinnut immikkoortitsineruvoq. Taamaattumik innersuussutigerusuppara apeqqutit ilaatigut maani qaqinneqartut kultureqarnermut ilinniartitaanermut ataatsimiititaliami oqaluuserineqarsinnaasut sukumiisumik.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Taavalu oqaaseqarniarlutik nappaanikut maannamut pingasuupput. Siulliuvoq Doris Jakobsen Siumut, tulliulluni Godmand Rasmussen, Atassut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siullermik Marie Fleischerip Siumut sinnerlugu saqqummiussara tusarnaarluarsimanerit naluara. Tassa aamma qallunaatut nutserneqarnikuugaluarpoq pisariaqartikkukku. Atuffateqqissinnaagaluarpakkit kisianni piffissaajaatigerusunngilara. Isumaqarpunga Inatsisartuni taamatut tamaani putusaaraluni oqalunnerit kusananngitsut. Aamma ataqqeqatigiinnissarput tamaani pisariaqarpoq.

Oqaravit saqqummiussara Naalakkersuisut akissuteqaataat issuaannarsimagiga. Ataatsimilluunniit Naalakkersuisut akissuteqaataat issuarnikuunngilara. Taanna tusaatissatut tigusariaqarpat. Siumumi ileqqoraarput gruppemi ataatsimiikkaangatta tamatta akissutissagut suliarisarlutigit isumaqatigiilluta aatsaat saqqummiuttarpagut taamaammat ileqqorissaarnissaq aamma tamaani pisariaqarpoq.

Naalakkersuisup oqaaseqaatai uteqqinnianngilakka. Kisianni tassa nassuiaatigereerpaa aamma aningaasat arlalippassuit aamma Atuarfitsialammut atorneqareersut. Tassa 1999-mili aningaasarpassuit aamma Atuarfitsialammut atorneqartalereerput akuersissutigineqarmata. Tassa Naalakkersuisooqatigiinni imaluunnit Naalakkersuisuni uagullu aamma partiitsinni pingaartilluinnarparput Atuarfitsialaap pitsaanerpaamik aamma ingerlanneqarnissaa. Taannalu aamma pingaartikkatsigu aamma aningaasalersorneqarnera ingerlapparput qangalili.

Maannakkorpiaq itigartitsissuteqarnitsinnut aamma tunngaviusoq ersersinneqartariaqartoq tassaavoq oqaatigeriikkatsituut massakkut isumaqatigiinniarnerit ingerlapput. Taamaattumik massqakkut pissusissamisuunngilaq tamaani Atuarfitsialammut aningaasaliissutit qaffanneqarnissaat allallu eqqartussallugit. Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Godmand Rasmussen Atassut, taava Godmand Rasmussenip kingorna Palle Christiansen.

Godmand Rasmussen, Atassutip oqaaseqartua.

Naatsuarannguamik siullermik oqaatigissavara aatsaannguaq oqaaseqartup kingulliup oqaatsit atugai kingulliit. Aamma uagut Atassumminngaaniit tassa taakku isumaqatigilluinnarpagut. Marie Fleischeriuna uani taammagu Atassut taanngikkaluarlugu atera taammagu soorlu isumaqatigiinniarnermi akuliunniartutunngooq isikkulimmik nipilimmik oqarnera eqqaasitsissutigilaarniariga ilinniartitsut pisortallu aporaannerat taanna augustip 15-at sioqquterujussuarluguli nalunngilarput pilernikuusoq. Tassami aatsaannguaq saninni allanninni oqaravit augustip 15-ani suliaq allassimallugu. Aamma ajunngilaq.

Kisianni uagut naliliinerput massakkut Atassutip tungaaninngaaniit ulluni makkunani pisut eqqarsaatigalugit naliliivunga. Isumaqatigiinniarnerit ingerlapput. Aamma neriuinnassuunga taakku akornanni pitsaasumik angusaqartoqarumaartoq. Taanna paasinerloqqunngeqaara Atassutip tungaaninngaaniit.

Pisut massakkut ingerlanerat naliliilluta uagut una pingajuani oqaaseqaat suliaraarput. Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Taavalu allatsissimasoq kingulleq Palle Christiansen Demokratit.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Apeqqutissaqarpunga Naalakkersuisunut. Atuarfitsialak imatut isumaqarpoq tassa nalinginnaasumik atuarfiup iluarsarneqarnissaatut. Tassa nalinginnaasumik atuarfiuteriarlugu taava nunarsuarmi atuarfiit pitsaanersaannut inissinniaraluarparput. Tassa annertoorujussuarmik allanngortitsinissaq tassani pisariaqartitsisuussaagami.

Tassa ilaa atuarfiit ilaatigut, soorlu nalunnguarfiup atuarfia assersuutigalugu aammalu nunaqarfinni atuarfiit ilarparujussui tamakkua tamarmik ima aserfallatsigissappata taava Naalakkersuisut oqarput imatut annertoorujussuarmik allanngortitassaanngitsoq maannakkut oqalulerput. Naak oqartaraluarsimallutik Atuarfitsialaassasoq imaluunniit nunarsuarmi atuarfiit pitsaanersarissagaat.

Tassa Demokratini paasinninnerput naapertorlugu ilinniartitsisut ilinniartitsineq taavalu tassa aammalu meeqqat tassani imminut illuatungiliuttuupput. Taava nunarsuaq qiviariarutsigu suut misilittakkat atorsinnaaneripput aammalu suut misissorneqarsimanersut aammalu taakku inerneri imaapput, aamma taakku paasiniarsinnaavagut. Naalakkersuisoq oqarpoq aningaasaliissutit naammattut. Aap taamaappormi, kisiannili pissutsit piviusut allarluinnaapput. Atuarfiit aserfallakkiartuinnavipput aamma ilinniartitsisut ullumikkut suliumajunnaarput. Tassa immaqa tamakkua akisariaqassavatit aamma akeqqikkumaarpakkit.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Taavalu Marie Fleischer, Demokratit.

Marie Fleischer,siunnersuuteqartoq, Demokratit.

Doris Jakobsen tusaatissatut tiguara taava oqarputit Atuarfitsialaap eqqunneqarneranut aningaasarpassuit atorneqareersimasut taamaappat ajunngilaq. Imaassinnaavoq ilumoortoq kisianni una allanngunngila. Suli aningaasanik amerlanerusunik atortariaqarpugut taanna iluamik akisussaaffik tigussagutsigu.

Nammineerluta maani oqalugiaatiginikuuvarput siornatigut Atuarfitsialak eqqutileratsigu Atuarfitsialak torrak nunarsuarmi Atuarfitsialak torrak ilaa. Kisianni taava sanavarput ajornartorsiulerput puigorniartigu allamik sananiarta. Taamatut ingerlaannartoqarsinnaanngilaq. Akisussaaffiit kinguneri ajunngitsut ajortullu tamaasa tigusariaqarpagut.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Taavalu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen,Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa Demokratit sinnerlugit Inatsisartunut Ilaasortaq Palle Christiansenip oqarneratuut atuarfiit ilaat ajortorujussuupput.  Tamakkualu aamma uagut Naalakkersuisuni arajutsisimanatigit akisussaaffittut tiguagut.

Arlaatigut iliuuseqartariaqarpugut aap. Aammalu pilersaarusiorpugut malinnaaffigaagut. Aammali nassuerutiginninnermiik atuarfiit ajorpallaarnerinik iliuuseqarnissamut aamma pilersaaruteqartariaqarpugut. Pilersaarusioratta tamakkua aamma saqqummiuttussaavagut Naalakkersuisunut Inatsisartunullu pisortaqarfimminngaaniit.

Pisortaqarfiit arlallit tassani suleqatigiissimapput atuarfiit nunatsinni qanoq pissuseqarnerannik nalilersuillutik aammalu minnerunngitsumik pingaarutilik unaavoq qanoq iliorluta tassa milliardiuteqannginnata tigoriaannarnik tassunga qanorluunniit atorusutsigigaluarutsigit qaffatsinniarlugit meeqqat avatangiisaat pitsaanerpaanngortinniarlugit piginnginnatsigit allatut ajornartumik taakkua pilersaatutigut malillugit iluarsaassisariaqarpugut.

Kisiannili aamma oqartariaqarpugut taamak tamarmik ajortiginngillat. Meeqqat atuarfii tamarmik nakkakaanngillat qaliaat, ilai ajunngilaq ilumoorpoq ajortorujussuupput. Taamaattumik pilersaarusiornikkut tamakkua aaqqissuunneqarnissaat siunniutereerpagut.

Taavalu aamma oqareernittuut tassa Marie Fleischer siunnersuutaa aningaasanik amerlanerusunik immikkoortitsinissamik siunnersuutaammat maannangaaq siunnersuutigilara tassa massakkut pisortaqarfimminngaaniit Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisutut ukununngalu inatsisit atortinneqarnissaannut akisussaasutut maannangaaq siunnersuut taamaatsillugu inassutigisinnaanngikkipput.

Kisiannili tassa aaqqissutissat tamakku aningaasartuutillu immikkoortereersimasagut aningaasanut inatsimmi aamma pinngitsoorata tikittussaavagut. Aningaasanut inatsisissarput aappaagumoortoq. Taassumalu imarisai kiisalu aamma ukiuni naatsorsuusiorfiusuni missingersuusiorfiusuni 2007 tikillugu pilersaarutit tassani ersertussaapput. Aammalu annertunerusumik tassani eqqartortussaavagut.

Tassa qujavunga Inatsisartut tamarmiullutik atuarfimmut ilinniartitaanermullu sukumiisumik soqutiginnillutillu upissuteqarmata. Aamma taamaattumik neriuppunga ukiuni aggersuni iluarsaarusaarnitsigut angusaqarluarumaartugut. Kisianni tassa Palle Christiansenip aamma oqqassaarutaanut ilaa qanoruna ililluni taanna soorlu imatut oqaatigigamiuk soorlu illersorneqarsinnaarpianngitsumik Atuarfitsialak asuli oqaasiinnaasoq silarsuarmi atuarfiit pitsaanersaattut oqaaseqarsimagaluarni maani immaqa arlaat annikillisaapput massakkut atuarfik ajunngitsuinnarmik Atuarfitsialaannanngorsimasoq.

Atuarfiit silarsuarmi pitsaanersaattut ittumik assorujussuaq sanarusuppugut tamakkua takorluukkatsinniipput. Atali tigussaasunik iliornitsigut tamanna qanorpiaq ornissinnaanerlutigu takoriartigu suleqatigiinnikkut. Tassa sinaakkutissaasoq.

Aammalu atuarfiit illutaat immaqa ilaatigut ajukkunnaraluaqisut ilinniartitsisoqarput pikkorissunik. Taakkua suli pikkorissarnissaannut aningaasanik immikkoortitsivugut massakkullu pikkorissaanerit ingerlanneqaleruttorput.

Aamma takusarpagut ilinniartitsisut neriulluartut suliassamillu aallartinnissaminnut takorluugaqarlutillu neriuuteqarlutillu sakkussanik pitsaasunik pissarsisimasutut oqaatigineqartariaqartut. Tamakkua tunuliaqutaraagut suleqatigerusullugillu.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Taavalu Doris Jakobsen Siumut pingajussaaniilerami minutsit marluk tulliupporlu Palle Christiansen Demokratit.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siullermik oqaaseqaatikka siullermik tusaatissatut tigugakkit. Tassa soorunami siunnersuuteqarsimagutta imaluunniit siunnersuuteqarsimaguit aningaasat amerlineqarnissaannut taava naatsorsuutigisinnaavara finanslovi qupperareersimassagit. Ilisimassagitillu aningaasaliissutit qanoq amerlatiginersut. Kisianni oqarputit imaassinnaavoq aningaasaliisoqarsimasoq imaassinnaavoq.

Taava paasiinnarpara immaqa takoqqissaarsimanngikkitit qanoq amerlatigisut aningaasaliissutit. Tassa uani allaqqavoq 100 millionit sinnerlugit ukiuni tulliuttuni aningaasaliissutigineqartarnissaat takorloorneqartoq.

Tassa aamma tassami Atuarfitsialaap pilersinneqarnera immini ajunngitsuuvoq aamma tamatta isumalluarfigivarput. Aningaasarpassuit aap atorneqarnikuupput. Aamma massakkumut aningaasaliisoqartarpoq aningasarpassuarnik. Pikkorissartitsinerit assigiinngitsut ingerlanneqarput aningasarpassuit atorlugit.

Kisianni tikkuarparput Siumuminngaaniit pikkorissartitsinerit aamma pitsaanerulersinneqarsinnaapput suli aningaasaliissuteqartoqartarmat. Aamma isiginngitsuusaarneqarsinnaanngilaq kommunit namminneq aamma aningaasaliisarmata pikkorissartitsinissamut ukiut tamaasa immikkoortittarpaat aningaasat. Aammalu neriuutigivarput aamma taakkua ingerlaavartuarnissaat.

Atuarfiit aserfallassimasut aamma uagut Siumumit pingaartippagut Atuarfitsialammut tulluarsarlugit aaqqissuunneqarnissaat aammalu piumasaqaatigalutigit taakkua tulleriiaarluagaanerusumik massakkut aaqqissuunneqarlutik tassami suliarineqassasut.

Uani finanslovimi takuneqarsinnaavoq 2004-mut pilersaarutit pikkorissartitsinerit atuafinni aqutsisunut ingerlanneqassasut pikkorissartitsinerit nunaqarfinnik aqutsisunut, nunaqarfinni meeqqat atuarfiini aqutsisunut timelærinut aamma suleqataasunut taavalu aamma atuarfinni tassammi taakkua isiginngitsuusaarsinnaanngilagut aamma. Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Taavalu tassa nalunaarutigilaassavara maannamut amerlanerussuteqavissut nalunaarutaat aallaavigalugit una siunnersuutaasoq Ataatsimiititalianut ingerlatinneqartussaanngimmat taamaattumillu oqallisaanerani uani sapinngisamik killilersuiniarneq sapinngisamik anersaarineqassasoq. Tulliupporlu Palle Christiansen Demokratit kingulliulluni allassimasoq maani.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Marlunnik pissuteqarpunga maanga qaqigama tassa soorunami aamma Naalakkersuisut ikiortussaavagut. Naalakkersuisunut Ilaasortaq oqaluttuarpoq aningaasanik amigaateqartugut misissuinissanut iluarsaassinissanut il.il.

165 million kr-nit Demokratininngaaniit innersuussutigaagut. Immaqa taakkua ilimmarfimmut atornagit allanut meeqqat atuarfiinut atortuugaluarutsigit. Tassa taakkuninnga aningaasanik 165 million kr-nik nassaarniarniaruit aamma ikiussaqqaarpatsigit. Taavalu Atuarfitsialammut tunngatillugu taakku isumaqataaffigaagut. Demokratiniuna ujartuinnaripput sulissuteqartoqassasoq aammalu piumassuseqartoqassasoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna naammassivoq. Taavalu tulliullugu tikipparput oqaluuserisassaq 143. Inatsisartut Naalakkersuisut pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq. Siullermeerlugu saqqummiunneqartussaq. Takassa.

Ullut ataatsimiiffiusut pingajuat, pingasunngorneq 5. November 2003

Immikkoortoq 143

Inatsisartut Naalakkersuisut pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiutissavara Inatsisartut Naalakkersuisut pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

Nunanut allanut tunngasunik akisussaassuseq eqqarsaatigalugu paatsuungatitsiumananga aallaqqaasiutitut oqaatigissavara Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni paragraf 18 naapertorlugu Naalakkersuisut Siulittaasuat tassaammat paasissutissanik Ataatsimiititaliamut nassitsisussaq.

Inatsimmi tassani aamma paragraf 4, immikkoortut pingajuat naapertorlugu Naalakkersuisut Siulittaasuat tassaavoq Naalakkersuisut suliaasa qanoq agguataarnissaat pillugu aalajangersaasussaq.

Naalakkersuisut Siulittaasuata aalajangerpaa suliassaq tamanna maanna nunanut allanut Naalakkersuisutut uanga pisussaaffigiga.

Allannguutissatut siunnersuummi namminermi taamaattoq paragraf 18-p oqaasiliornerata kingunerisaatut Naalakkersuisut Siulittaasuannut innersuussiuartoqartassaaq.

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata 1988-mi iluarsaanneqarnerani Inatsisartut nunanut allanut sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaat pilersinneqarpoq ukiut 15-t matuma siornagut.

Paragraf 15 immikkoortoq pingajuat nr. 3-mi aalajangersarneqarpoq Inatsisartut pilersissagaat imatut allassimasoq nunanut allanut sillimaniarnermullu naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu Naalakkersuisunit nassuiaatinit paasissutissiissutinillu misissuisarnermut Ataatsimiititaliaq Kalaallit Nunaata folketingimi ilaasortai marluk ataatsimiititaliami taaseqataasinnaanatik peqataasassapput.

Paragraf 18-mi aalajangersarneqarput makku. Issuarpara: ”Naalakkersuisut Siulittaasup Inatsisartuni ataatsimiinnissaq sioqqullugu nunanut allanut sillimaniarnermullu naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugit nassuiaatit paasissutissallu Kalaallit Nunaannut soqutiginaateqartut nunanut allanut sillimaniarnermullu naalakkersuinikkut ingerlatsinermik misissuinermut Ataatsimiititaliamut nassuiaatigissavai.”

Paasissutissat Ataatsimiititaliap taassuma ataatsimiinnerani aammattaaq oqaatsitigut ilisimatitsissutigineqarsinnaapput.

Paragraf 18 immikkoortup aappaat. ”Ataatsimiititaliami paasissutissat tiguneqartut imaluunniit pissarsiarineqartut oqaloqatigiissuti gineqassapput. Paasissutissiissutillu aamma Ataatsimiititaliami isumaliutersuutit pisariaqalersitaannik apeqqutit oqaaseqaatillu Ataatsimiititaliamit saqqummiunneqarlutik. ”

Immikkoortup pingajuat. ”Ataatsimiititaliap allaffikkut suliassaatai Naalakkersuisut Siulittaasuata allattoqarfianit isumagineqassapput.” immikkoortoq sisamaat: ”Ataatsimiititaliamit ilaasortat taaseqataasinnaanatik peqataasut allallu Ataatsimiititaliap ataatsimiinnerini najuuttariaqarsimasut pisussaapput Ataatsimiititaliami ilisimatitsissutigineqartut isertuunnissaannut qallunaat Naalakkersuisuisa Naalakkersuisullu ilisimatitsissutigisamit allamit tusagassaanngitsunik ilisimatitsissuteqarnerat naapertorlugu.

Ilaasortap nutaap taamatut pisussaaffeqarnini ilumoorluinnarluni naalakkumallugu allaganngorlugu tunniutissavaa.”

Paragraf 18 taamaalillugu issuarpara. Aalajangersakkanut taakkununnga tunngaviupput folketingep nunanut allanut tunngasunut Ataatsimiititaliaanut aalajangersakkat atuuttut. 1988-p kingornatigulli Ataatsimiititaliap matumani pineqartup suliassaqarfiini ingerlatat amerleriangaatsiarsimapput annertusisimallutillu. Aammalu Ataatsimiititaliani sullissivik immikkoortoq Naalakkersuisunut attuumassuteqanngitsoq Inatsisartunit susassaqarfigineqartoq pilersinneqarsimavoq Inatsisartut suleriaasissaanni paragraf 22 immikkoortoq 1, ima allassimammat: ”Ataatsimiititalianut taaneqartunut Inatsisartut allattoqarfiannit atorfinitsinneqartumik Ataatsimiititaliami allatsitut atorfeqartitsisoqassaaq.” Tassa taanna naapertorlugu taamatut Inatsisartut allatsimik pilersitsisimapput.

Ataatsimiititaliap suliassaqarfiini ingerlatat amerleriangaatsiarsimanerinut ilaatigut takussutissaapput Pituffimmi radarip nutarterneqarnissaa pillugu aamma illersorneqarnissamik isumaqatigiissutip nutarterneqarnissaa pillugu oqallinnerit. Tamatumani paasinarsisimavoq Naalakkersuisut allattoqarfiat tassa nunanut allanut allaffik marloqiusanngorluni inissittoq Naalakkersuisut Ataatsimiititaliarlu sinnerlugit oqaaseqartartutut allatsitullu marloqiusatut inissinneq tamanna pitsavissuunngilaq.

Taamaattumik Inatsisartut siulittaasuannut oqaloqatigiissutigineqarpoq Ataatsimiititaliaq taanna Inatsisartut Ataatsimiititaliaat allat assigalugit aaqqissuussivigineqartariaqannginnersoq. Tassa imaappoq Ataatsimiititaliap allattaa Inatsisartut allattoqarfiannit atorfeqartinneqassalluni paasissutissatut atortussallu maannamutut suliugallartoq Naalakkersuisut allattoqarfianit nunanut allanut allaffimmit pissarsiarineqartassapput. Tassami namminersorneruneq pillugu inatsimmi killiussat iluini nunanut allanut sillimaniarnermullu naalakkersuinikkut ingerlatsinermi suliassat Naalakkersuisut isumagisarimmatigit.

Taamaattumik Ataatsimiititaliap sullinneqarnera pillugu Inatsisartut allattoqarfiata aamma Naalakkersuisut allattoqarfiata nunanut allanut allaffiup akornanni qanimut suleqatigiinnissaq pisariaqartinneqarpoq. Tamanna tunuliaqutaralugu siunnersuut manna Naalakkersuisut suliarisimavaat.

Siunnersuut malillugu paragraf 18 immikkoortoq 3. Ataatsimiititaliap allaffimmi suliassaatai Naalakkersuisut Siulittaasuata allattoqarfiani isumagineqassappumik oqaasertalik atorunnaassaaq. Taamaalillunilu Ataatsimiititaliaq Inatsisartut Ataatsimiititaliaat allat assigalugit Inatsisartut allattoqarfianni sullinneqalissalluni.

Paasissutissat il.il. maannamutut Naalakkersuisut Siulittaasuata allattoqarfianit tassa nunanut allanut allaffimmit pissarsiarineqartassapput. Taamaattumik taaneqareersutut taakku qanimut suleqatigiissutiginissaat pisariaqarpoq. Tamatuma saniatigut siunnersuutigineqartoq paragraf 18 immikkoortoq siulleq allanngortinneqassasoq tamatumuuna ersarissarniarlugu paasissutissat il.il. tunniunneqartassammata pisariaqartitsineq malillugu. Taamaattumillu Inatsisartut ataatsimiinnerisa nalaaniinnaq tunniunneqartassanatik.

Ataatsimiititaliap ingerlatsinerata qanoq ittuussusiata allanngortinneqarnissaa siunnersuutikkut siunertarineqanngilaq. Taamaattumik Ataatsimiititaliaq Naalakkersuisunut namminersorneruneq pillugu inatsimmi killiliussat iluini nunanut allanut sillimaniarnermullu naalakkersuinikkut ingerlatsinermi suliassanut akisussaasuusunut piginnaatitsisussaanngilaq. Kisianni Naalakkersuisut pingaartittorujussuuvaat paasissutissat Naalakkersuisut Siulittaasuata Ataatsimiititaliami saqqummiussai tunngavigalugit Naalakkersuisut Ataatsimiititaliallu akornanni qanimut oqaloqatigiittarnerit ingerlaannarnissaat.

Allannguutissatut siunnersuutini inatsit qanga kingullermik allannguuteqarsimanersoq nalinginnaasumik ilisimatitsissutigineqartarpoq. Ataatsimiinermi matumani Inatsisartut inatsisaata matuma allannguutissaatut siunnersuut alla saqqummiunneqareerpoq. Allannguut taanna ilaatigut paragraf 3. immikkoortoq 1-mik Naalakkersuisunut ilaasortat arfineq pingasunngorlugit amerlineqarnissaannut tunngasumik imaqarpoq.

Allannguutissatut siunnersuut taanna Inatsisartuni akuersissutigineqarnermigut erniinnaq ippassigamikkunni atuutilerpoq. Allannguutissatut siunnersuummi Inatsisartut nunanut allanut sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaata allaffissornikkut suliassaataanut tunngasumi taamaalilluta siunnersuutip aappassaanik pingajussaanilluunniit oqallisigineqarnerani aatsaat inatsisip allanngortinnissaanik ullussaq eqqortoq ilanngussinnaassavarput.

Inatsisissatut siunnersuut tassungalu nassuiaatit innersuussutigalugit Naalakkersuisut sinnerlugit siunnersuut matumuuna Inatsisartunut akuersaaqqullugu oqaluuserisassanngortippara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut, siulliulluni oqaaseqassaaq Per Rosing-Petersen, Siumut.

Per Rosing-Petersen, oqaaseqartoq, Siumut.

Naalakkersuisut sinnerlugit Josef Motzfeldt oqaasii isumaqatigineqangaarmata naatsukullammik uagut Siumup tungaaninngaaniit imannak siullermeernermi oqaaseqassuugut. Una Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanik siunnersuut ima Siumumiit taperserlugu oqaaseqarfigissavarput.

Siunnersuutip uumap kingunerisussaavaa manna tikillugu Ataatsimiititaliap kiffartuunneqartarnerata Naalakkersuisut ataaniikkunnaarluni Inatsisartut Ataatsimiititaliaatut allatulli Inatsisartut allattoqarfiata ataani inissisimalernissaa.

Assortoruminaappoq oqaatigissallugu tamanna Naalakkersuisoqarnerup Inatsisartoqarnerullu 98-mi immikkoortinneqarsimaneranut naapertuulluinnartuusoq unalu teknikkikkut aaqqinertut isigisariaqartoq.

Taamak naatsumik oqaaseqarfigalugu innersuussutigissavarput inatsisit atortinneqarneranut Ataatsimiititaliaannut aappassaaniinnginnermini suliarineqassasoq. Tassanilu pisarneq malillugu nunanut allanut sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaq tusarniarneqarumaartoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiinniit aamma Naalakkersuisut saqqummiussaat akuerivarput tassa Inatsisartut Naalakkersuisullu immikkoortittariaqarnerannik tunngaveqarpoq. Immaqa oqarsinnaavugut kiisami taanna allaffeqarfeqarnermut tunngasoq aaqqinneqalerpoq.

Aamma uani pineqarpoq sullissisut marloqiusamik inissisimannginnissaat. Imaluunniit marlunnik naalagaqarlutik sulisitaannginnissaat taamatut naatsumik oqaaseqarluta akuersaarparput siunnersuut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartut nunanut allanut sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaata allaffissornikkut sullinneqarnera Naalakkersuisut Siulittaasuata allattoqarfianit kaanngartinneqarluni Inatsisartut allattoqarfiannit sullinneqalernissaanik siunnersuut Atassummit ippinnartoqartinngilarput.

Ilumoorpoq Inatsisartut nunanut allanut sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaat ukiut ingerlanerini suliassaqarfiini ingerlatat amerliartortut. Qularnanngilarlu aamma siunissami suli amerlanerujartuinnassasut. Taamaammat Ataatsimiititaliaq allaffissornikkut sullinneqarnerata Inatsisartut allattoqarfianit isumagineqalerneratigut Naalakkersuisut allattoqarfiata marloqiusamik sullissisarnera pinngitsoortinneqarsinnaavoq.

Atassummiillu qularutiginngilarput nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasutigut sullinneqarneq innarlerneqarnavianngitsoq. Taamatuttaaq Naalakkersuisut Ataatsimiititaliallu suleqatigiinnerat innarlerneqarnavianngitsoq. Naatsumik taamak oqaaseqarluta Atassummit siunnersuut akuersaaparput. Aappassaaneerneqannginnerminilu nunanut allanut sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliami suliarineqassasoq inassutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Berthelsen Demokratit.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Demokratit tungaaninngaaniit nalunaarutigissavarput siunnersuut piviusorsiortumik isiginnilluni Inatsisartut nunanut allanut sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaata sullinneqarnerata Inatsisartut allattoqarfianut nuunnissaanik imaqartoq tunngaviatigut taperseratsigu. Taamak iliornikkut sulinermini Ataatsimiititaliap marloqiusaasumik inissisimanera peerneqartussaassammat. Taamallu Ataatsimiititaliap siunissami sulinermini nakkutilliinermik aamma suliaqartuunera nukittorsarneqartussanngortutut nalileratsigu.

Taanngitsoorumanngilarpulli Naalakkersuisunit siunnersuutaasoq apeqqutissanik pilersitsimmattaaq. Naalakkersuisumit pineqartunut akisussaasumit nassuiaateqarfigeqqussallugit qinnutigiumasatsinnik imaattunik.

Siunissami Ataatsimiititaliap oqartussaaffigisassai suulissappat. Aappassaattut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut sunik piginnaassusilersinnaassavai. Pingajussaannillu Naalakkersuisut Ataatsimiititaliamut qanoq ilusiligaasumik qaqugukkullu ilisimatitsissuteqartalissappat.

Demokratinit inassutigissavarput siunersuut aappassaaneerneqartinnani Ataatsimiititaliani pineqartunut susassaqarsinnaasunut oqallisissanngortinneqaqqaarnissaa.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Suliat suliassallu suulluunniit pissutsinut piviusunut naleqqusartuarnissaat Kattusseqatigiinniit pingaartipparput. Taamaattumik inatsisit aamma piviusorsiortumik naleqqussarneqartarnerat pissusissamisoorpoq. Taamaammallu Inatsisartut nunanut allanut sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaata allaffissornikkut suliassartaasa Naalakkersuisut allattoqarfianniit Inatsisartut allattoqarfiannut nuunnissaa Ataatsimiititaliat allat nalinginnaasumik assigalugit inissinneqarnissaa oqareernittut pissusissamisoorpoq.

Aamma susassaqartut tusarniarneqareersimanerat tunngavigalugu akuersissutigineqartariaqartoq isumaqarpunga. Soorunami tamatuma kingunerisaanik aamma Inatsisartut suleriaasissaannik paragraf 22 immikkoortoq silliup allanngortinneqartariaqarnissaa isumagineqartariaqassooq.

Taamatut oqaaseqarlunga suliap taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaminut ingerlateqqinneqarnissaa inassutigaara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq akissuteqarlunilu Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq.

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa tupinnanngitsumik Inatsisartut nammineq pisussaaffimminnik annertunerusumik kiffartuunneqarnissaq tamanna pineqarmat tupiginngilara partiinit oqaaseqartut tamarmik siunnersuut ilassilluarmassuk. Tamannalu qujassutigaara.

Ataatsimiititaliamut sorlermut innersuunneqassanersoq ilaatigut Siumumit inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliamut suliakkiitigineqassasoq tassanilu nunanut allanut sillimaniarnissamullu ataatsimiititaliaq tusarniaavigineqassasoq Atassummiit Siulittaasoqarfimmut aammalu nunanut allanut sillimaniarnissamullu ataatsimiititaliamut taanna naatsorsuutigaara susassaqartut tamanna aalajangiiffigissagaat. Uanga aalajangersinnaanngilara.

Demokratit oqaaseqartuata apeqqutaannut tassani siulleq apeqqut tassunga tunngatillugu oqartariaqarpugut tassa nunanut allanut sillimaniarnermut Ataatsimiititaliap nammineq aalajangissavai tassani apeqqummi pineqartut.

Taavalu aappaannut nunanut allanut allattoqarfimmut pituttorsimannginnerulluni Ataatsimiititaliaq sulisinnaanngussooq. Taavalu apeqqutit pingajuat tassani allannguut pingaarnerpaaq tassaasooq immaqa sukkulluunniit Inatsisartut ataatsimiilerneri sioqqullugit kisiat pinnani kisianni sukkulluunniit Ataatsimiititaliaq Naalakkersuisuninngaaniit ilisimatinneqartartussanngormat.

Ataatsimiititaliaq ullumikkut inatsit suli atuuttoq aammalu danskit Naalakkersuisuinut isumaqatigiissut najoqqutaralugu atuutsinneqalersimasoq najoqqutaralugu Ataatsimiititaliaq nammineq killilimmik killeqangaatsiartorujussuarmik susassaqarpoq.

Immaqa annertunerusumik manna tikillugu tusarniaavigineqartartut ilisimatinneqartartutullu Ataatsimiititaliaq suleriaaseqarpoq. Ullumikkut inatsisini taamatut pituttorsimavugut. Matumanili pineqartoq tassaaginnarpoq nunanut allattoqarfiup sulisui minnerunngitsumik Inatsisartuni Ataatsimiititaliap sulinera marloqiusamik kiffartuunneqartutut misigimaqqunagit namminerisaminnik Inatsisartut susassaqarfimmik allallu susassaqarfimmi allat, susassaqarfimminnut allanut naligitillugu Inatsisartut namminneq kiffartuussisumik sulisoqalernissaat pisariaqartitsinertillu najoqqutaralugu suliamik killilersortarnissaa tassani anguneqassasoq naatsorsuutigineqarpoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Suliassap ingerlateqqinnissaanut tunngatillugu oqaatigissavara ingerlateqqinneqassammat siulittaasoqarfimmut taassumalu inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliaq aammalu nunanut allanut sillimaniarnissamullu ataatsimiititaliaq peqatigalugit apeqqut taanna ingerlateqqinnera suliareqqissagaat.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna naammassivoq isumaqatigiilluni suliarineqartoq. Taavalu tullinnguuppoq immikkoortoq 9. Inatsisartut aamma Naalakkersuisut pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsissaattut siunnersuut. Augusta Salling Atassut tamatumani siunersuuteqartoq qinnuigissavara saqqummiusseqqullugu.

Ullut ataatsimiiffiusut pingajuat, pingasunngorneq 5. november 2003

Immikkoortoq 9

Inatsisartut aamma Naalakkersuisut pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsissaattut siunnersuut.

(Augusta Salling)

(Siullermeernera)

Augusta Salling, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq. Siunnersuutiga imatut tunngavilersuuteqarlunga Inatsisartut saqqummiutissavara. Naalakkersuisut Siulittaasuata qinersititsisinnaanermut Naalakkersuisunillu nutaanik pilersitsinissamik misissuinissamut periarfissai pillugit maleruagassat atuuttut ataasiakkaat naleqqutinngitsut paasinarsisimavoq.

Maleruagassat atuuttut naapertorlugit Inatsisartut Naalakkersuisunit Naalakkersuisunilluunniit ilaasortamik ataatsimik atuukkunnaartitsippata Naalakkersuisut Siulittaasuat qinersititsinissamut periarfissaqarpoq.

Tassunga taarsiullugu Naalakkersuisuni Siulittaasup Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsisinnaanermut periarfissat misissornissaat toqqarsinnaavaa. Aatsaalli Naalakkersuisut siulittaasuata Naalakkersuisunit nutaanik pilersitsisoqarsinnaanngitsoq paasippagut Naalakkersuisut Siulittaasuat qinersisitsinissamut pisussaaffeqarpoq.

Naalakkersuisooqatigiit atorunnaarsinnaanerisa maleruagassani atuuttuni erseqqilluinnartumik sillimaffigineqarsimannginnera inatsiseqarnikkut taakkuninngalu atuutsitsinermi ajornartorsiutinik pilersitsisarsimavoq. Taamak pisoqartillugu Naalakkersuisut Siulittaasuat qinersisitsinissamik nalunaaruteqarnissamut tamatuma peqatigisaanik periarfissaqarnersoq nalornisoorutaasarsimasoq.

Naalakkersuisooqatigiinnerup isasoornerani Naalakkersuisut Siulittaasuat qinersisitsisinnaanermut aamma pisinnaaffeqartoq atuutsitsinermi taamaaliortarsimasorinartutut isumaqaraanni inatsisinik paasinninnermi ajornartorsiut nutaaq una pilissaaq, Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsinissamut periarfissanik misissuinini aallartereerlugu qinersisitsisinnaanermut piginnaatitaaffini pigiinnassavaa imaluunniit pisut taamaalineranni Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsinissamut periarfissaqanngitsoq Naalakkersuisut Siulittaasuata paasiguniuk aatsaat qinersisitsisinnaava.

Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsinissamut periarfissanik misissuinerit aallartinneqareernerisa kingorna Naalakkersuisut Siulittaasuat qinersisitsinissamut suli periarfissaqartutut isigineqarnera atuutitsinermik tunngavissaatinneqartarsorinarpoq. Naalakkersuisut Siulittaasuata nammineq parteerisaata peqataaffigisaanik Naalakkersuisunngortitsinissamut amerlanerussuteqarnissaq qulakkeerneqarsinnaanngitsoq paasinarsippat tamatuma kingunerisaanik Naalakkersuisut Siulittaasuat qinersisitsisinnaavoq.

Taamaalilluni Naalakkersuisut Siulittaasuata qinersisitsinermigut amerlanerussuteqartut allat Naalakkersuisunngortitsisinnaanermik mattussinnaavai, naak qinersisitsineq innuttaasut soqutigisaanut akerliusorinaraluartoq.

Amerlanerussuteqartut Naalakkersuisut Siulittaasuata parteerisaa avaqqullugu Naalakkersuisunngortitsisinnaanerannik maleruagassat atuuttut naammattumik periarfissiisuunnginnerat Naalakkersuinermik ingerlaqartut tungaanniit uparuaatigineqartarpoq.

Tamatuma kingunerisimavaa Naalakkersuisut Siulittaasuata qinersisitsisinnaanermik mattunneqarluinnarsinnaanerata naalakkersuinikkut isumaliutersuutigineqartalersimammat.

Taamatulli aaqqiinikkut Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni oqimaaqatigiinneq nunatsinni Inatsisartoqarnermut tunngaviusut ilagisaat kalluarneqarluinnassaaq. Taamak periuseqarnermi Inatsisartut Naalakkersuisunik atorunnaarsitsisinnaatitaanerat Naalakkersuisut Siulittaasuata qinersisitsisinnaaneranik illuatungilerneqarpoq.

Taamaaliornikkullu Inatsisartut atorunnaarsinneqartarput ilaasortallu qinersisartunit naliliivigisassanngortinneqartarlutik.

Naalakkersuisut Siulittaasuat qinersisitsisinnaanerminik mattunneqarluinnarpat Inatsisartuni amerlanerussuteqartut qinersisartunit ingerlaannartumik naliliivigineqarnissaminnik ersissuteqaratik Naalakkersuisuusunit uppititsisinnaassapput. Tamanna Naalakkersuinikkut ingerlatsinerup patajaatsuuneranik annikillisitsisinnaavoq.

Siunnersuutikkut matumuunakkut Naalakkersuisut Siulittaasuata qinersisitsisinnaanermut periarfissai annikillisinneqassapput. Taamatulli periarfissaqarneranik mattussinerulluinnarani. Taamaalillunili Inatsisartut Naalakkersuisunit Naalakkersuisunilluunniit ilaasortamit ataatsimik atuukkunnaarsitsippata Naalakkersuisut Siulittaasuat qinersisitsinissamut suli periarfissaqassaaq.

Aammattaaq Naalakkersuisooqatigiinneq isasoorpat Naalakkersuisut Siulittaasuat qinersisitsisinnaassaaq. Naalakkersuisut Naalakkersuisuniluunniit Ilaasortap ataatsip atuukkunnaarsinneqarneranut imaluunniit Naalakkersuisooqatigiinnerup isasoornerata qisuariaatitut Naalakkersuisut Siulittaasuat qinersisitsinissamik kissaateqarpat tamanna tatiginninnginnermik nalunaarutiginninnerup Naalakkersuisooqatigiinnerulluunniit isasoornerata kinguninngua ingerlaannartumik pissaaq.

Periarfissaq taanna atorneqanngippat Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsinissamut periarfissat Inatsisartut Siulittaasuannut misissugassanngortinneqassapput. Inatsisartut siulittaasuata partii ilaasortaaffini pinnagu Inatsisartulli sinnerlugit taanna isumagissavaa.

Tamatuma kingunerisaanik Naalakkersuisunngortitsisinnaanermut periarfissat tamarluinnarmik misissorneqassapput. Aamma Naalakkersuisut siulittaasuata parteerisaata Inatsisartut siulittaasuata parteerisaata peqataaffiginngisaanik Naalakkersuisunngortitsisinnaanermik periarfissaq.

Inatsisartut siulittaasuata misissuinera ullut qulit qaangiutsinnagit naammassineqareersimassaaq. Inatsisartut siulittaasuat Naalakkersuisunngortitsisoqarsinnaanersoq pillugu Naalakkersuisut Siulittaasuannut nalunaaruteqassaaq. Inatsisartut siulittaasuata nalilineq malillugu Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsisoqarsinnaanngippat Naalakkersuisut Siulittaasuat qinersinissamik nalunaaruteqassaaq.

Siunnersuutikkut Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsiniarluni isumaqatigiinniarnerit qinersisitsisoqarsinnaaneranik toqqaannartumik oqaatigineqanngikkaluamilluunniit aarleqquteqarnermik sunniivigineqassanngillat. Tamatuma peqatigisaanik Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsinissamut periarfissanik misissuineq Inatsisartut siulittaasuannut naalakkersuinikkut partiit arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik isumagisassanngortinneqassaaq. Taamaalillutik amerlanerussuteqarsinnaasut allat siusinnerusumut sanilliullugu Naalakkersuisunngortitsinissamut periarfissaqassapput.

Taamaaliornikkulli partiit Naalakkersuisut Siulittaasup ilaasortaaffigisaata Naalakkersuisooqatigiilernissamik isumaqatigiissuteqarnissaq anguniarlugu isumaqatiginninniarnissamut periarfissai ima annikillisinneqartigissanngillat siunnersuutip qinersisitsisinnaatitaanerup atorneqarnerulerneranik kinguneqarnissaa naatsorsuutigineqarsinnaalluni.

Tamatuma peqatigisaanik Inatsisartoqarnermi patajaassuseq attatiinnarneqassaaq aammalu Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni tunngaviusumik oqimaaqatigiinneq Naalakkersuisut Siulittaasuat qinersisitsisinnaanermik periarfissaminik mattunneqanngilluinnarnerata kingunerisaanik attatiinnarneqassaaq. Naak periarfissamut piffissaliunneqartoq annertuumik killiliivigineqaraluartoq.

Taamak oqaaseqarlunga kiissaatigissavara Inatsisartuni siunnersuutiga peqqissaartumik oqaluuserineqassasoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Naalakkersuisut inuit tamat oqartussaaqataanerat tunngavigalugu ingerlatsineq pingaartittorujussuuvaat anguniagaqaralugulu.

Innuttaasut ataasiakkaat Inatsisartunut qinersinermikkut Kalaallit Nunaata naalakkersuinikkut ingerlanneqarnerata inuit tamat oqartussaaqataanerisa aqqani oqartussaaqataanissamik sapinngisamik pitsaanerpaamik qulaakkerunneqassasut.

Taamaattumik Inatsisartut oqartussaaffilerneqartariaqarput Naalakkersuisut pisinnaatitaaffiinut sanilliullugit oqartussaaffeqarfiit taakku marluk akornanni tulluartumik oqimaaqatigiilersitsisumik.

Tamanna pisortaqarfittut aqutseriaatsimik inuit tamat oqartussaaqataanerat tunngavigalugu ingerlatsinermut iluaqutaasussamik kinguneqartumik ingerlanneqartariaqarpoq. Taamaattumik Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit siunnersuummut Kalaallit Nunaanni pisortaqarfitsigoortumik periaatsimut pitsaanerusumik tunngavissiinissamik siunertalimmut Naalakkersuisut soqutiginnipput.

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaatut siunnersuutip Naalakkersuisut Siulittaasuata Inatsisartunut qinersinissamik nalunaaruteqarsinnaatitaaneranik aammalu inatsit maanna atuuttoq malillugu Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsinissamut oqartussaaffeqarfia annikillisippaa.

Siunnersuut naapertorlugu Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsisinnaanermik misissuinermut atatillugu oqartussaaffik Inatsisartunut nuunneqassaaq.

Siunnersuutip misissornerat kingorna erseqqippoq siunnersuut ajornartorsiutinik annertuunik marlunnik imaqartoq. Siullermik Naalakkersuisut Siulittaasuat Inatsisartut Naalakkersuisunik Naalakkersuisunulluunniit ilaasortanik ataasiakkaanik atuukkunnaarsitsinerisa imaluunniit partiit Kattusseqatigiilluunniit Naalakkersuisooqatigiinnermik tunuarusulernerisa kingorna qinersinissamik nalunaaruteqarnissaq pillugu aalajangiinissaq.

Inatsisartunut qinersinissamik nalunaaruteqarnissap toqqarneqartarnera aalajangiineruvoq pingaarutilerujussuaq.

Naalakkersuisut Siulittaasuat siunnersuutip kingorna pingaarutilerujussuarmik aalajangiisariaqassaaq. Aalajangiinerup kingunerisaasa erseqqinnerusut isumaliutiginissaannut piffissaqarluarnani. Siunnersuummi paragraf 1-mut nassuiaatini takuneqarsinnaavoq piumasarineqartariaqartoq Naalakkersuisut Siulittaasuata akunnerit 24-t ingerlaneranni Inatsisartut siulittaasuannut nalunaatuteqassasoq qinersinissamik nalunaaruteqarusunnerluni.

Aappassaanik siunnersuutip kingunerisaanik Naalakkersuisut Siulittaasuat pisut ilaanni Naalakkersuisuni Ilaasortat ataasiakkaat Inatsisartunit tutsuigineqarunnaaraangata qinersinissamik nalunaaruteqarnissamut pinngitsaalineqassaaq. Imaluunniit Inatsisartut siulittaasuat Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsinissamut periarfissanik misissuisillugu.

Taamaalillutik Naalakkersuisut suliartik ingerlateqqissinnaanngilaat Naalakkersuisunut ilaasortap ataatsip tutsuigineqarunnaarninnaa pissutigalugu.

Iluserititassatut siunnersuutigineqartup kingunerisaanik Naalakkersuisut piffissaq agguaqatigiissillugu atuuffissaat malunnaatilimmik sivikillisinneqassaaq. Aammattaaq qinersinissamik nalinginnaasumik nalunaaruteqartarsimanitsinnit amerlanerusunik nalunaaruteqartartoqalersinnaavoq.

Tamanna Naalakkersuinermik ingerlatsinermik allanngortitsissaaq tamanik akuerineqarsinnaanngitsumik.

Inatsisitigut siunnersuut Naalakkersuisut Siulittaasuata suliaminik ingerlatsinermini pisinnaatitaaffiinik annertuumik attuisoq pineqarpoq. Siunnersuutip Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni oqimaaqatigiissaarineq annertoorujusuarmik nikisissavaa.

Taamatut allannguutit Naalakkersuinermik ingerlatsinermi patajaatsuunissamik ingerlaavartuunissamillu pisariaqartitsineq eqqarsaatigalugu immikkut isumaliuteqareernikkut ingerlanneqartariaqarput.

Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitaq isumaliutissiissumminini Kalaallit Nunata qitiusumik aqutsisui pillugit pissutsinik assigiinngitsunik sammisaqarpoq. Tassunga ilanngullugu Inatsisartunut qinersinissamut nalunaaruteqartarneq pillugu.

Naalakkersuisut ilaatigut Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap ilumaliutissiissutaa tunngavigalugu Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarsinnaaneranut periarfissat misissorniarpaat.

Inatsisip taassumap pitsaangorsarnissaa siunertaralugu. Tassunga atatillugu siunnersuut erseqqinnerusumik nalilerneqassaq.

Naalakkersuisut naatsorsuutigaat kingusinnerpaamik 2004-mi ukiakkut ataatsimiinnissamut inatsisissatut siunnersuummik nutaamik saqqummiussisinnaassallutik. Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut kaammattuutigaat inatsisissatut siunnersuut akuerineqassanngitsoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinit maannakkut oqaaseqassaaq Jens Napaattooq Siumut.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartunut Ilaasortap Augusta Sallingip Atassut sinnerlugu Inatsisartuni aalajangiiffigisassattut siunnersuuta Siumumiit sukumiisumik nalilersorluareerlugu imatut naatsumik oqaaseqarfiginiarparput.

Naalakkersuisut qinerneqartarnerannut malittarisassat Inatsisartut Naalakkersuisut pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 11. 20. oktober 1988-meersoq malillugu Inatsisartut Naalakkersuisut Siulittaasuat Inatsisartuni ilaasortaajutigisoq siulliullugu qinertarpaat. Tamatumalu kingorna Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisut sinnerisa katitigaanissaat suliassaasalu qanoq agguataarneqarnissaat siunnersuutigisarpai. Taamaalioreernikkullu Naalakkersuisut sinneri ataatsimoortillugit Inatsisartunit taasinikkut qinerneqartarlutik.

Tamanna sioqqullugu Naalakkersuisut tamarmik ataatsimut qinerneqartarsimagaluarput. Aammalu parlamentarisme 1984-miilli atuutilerneratigut inuiaqatigiit ineriartornerat ilutigalugu pissusissamisoortumik naleqqussaanerusimalluni.

Naalakkersuisut demokratimik aallaaveqartup parlamentarisme tunngavigalugu ingerlalersimaneranni ineriartoqqittuarnissamillu siunertaqarlutik inatsimmik kingusinnerpaamik aappaagu upernaakkut Inatsisartunut saqqummiussilersaarnerat Siumumiit naammagisimaarlutigu qilanaaraarput suleqataaffiginissaa oqalliseqataaffiginissaalu.

Tamannalu toqqammavigalugu inatsissatut siunnersuut tamatut isikkoqarluni maannakkut saqqummiunneqartup Naalakkersuisut inassuteqarnerat Siumumiit taperserlutigu taamatut oqaaseqarfigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Upernaaq manna, upernaaq manna Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni aalajangiussassamik siunnersuuteqarpugut ullumi Augusta Sallingip siunnersuutitut saqqummiussaanut assingusumik. Kisianni assigivinngisaanik.

Taamaammat siunnersuutit siunertai tunngavigisaalu paasilluarlugit isumaqatigaagut. Pineqartoq naatsumik oqaatigalugu tassaavoq Inatsisartut Naalakkersuisullu siulittaasuata akornanni pissaanerup oqimaaqatigiissitaanerata nikisinneqarnissaa.

Inatsisartuni akulikippallaamik qinersisannginnissaq aammalu qinersiviit ingerlaneranik allanik Naalakkersuisunngortitsisinnaaneq siunertaqaralugit.

Soorunami neriuutigaarput aamma naatsorsuutigaarput qinersiviup massakkut atuuttup ingerlanerani inatsisissatut nutaatut siunniunneqartoq atorfissaqassanngitsoq. Kisianni pingaaruteqarpoq sinissami Naalakkersuisut ajutoornerisigut qinersisoqanngikkaluartoq allanik Naalakkersuisunngortitsinissamut aammalu allamik Naalakkersuisut siulittaasoqalersinnaaneranut periarfissaqalernissaq.

Taamaakkaluartoq aamma Naalakkersuisut akissuteqaamminni saqqummiussaat paasilluarsinnaavagut. Taamaattumillu siunnersuutigissavarput Augusta Sallingip Inuit Ataqatigiillu siunnersuutaat kiisalu Naalakkersuisut oqaatigisaat naapeqatigiissinniarlugit inatsimmut allannguutissatut siunnersuusiortoqassasoq Naalakkersuisuniit aappaagu aalajangiiffigissassamik  saqqummiussinissaq siunertaralugu.

Soorunami aamma Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap tamatumunnga tunngatillugu inassuteqaatai matumani ilanngullugit eqqarsartoqartariaqarpoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jensine Berthelsen Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsartut Naalakkersuisullu akornanni oqimaaqatigiinneq innarlinngikkaluarlugu imaappoq Inatsisartunit Naalakkersuisoq ataaseq arlallilluunniit imaluunniit Naalakkersuisut tamarmik atorunnaarsinneqarpata Naalakkersuisut Siulittaasuata qisuariaatigisinnaasai ajorseriaateqartinngikkaluarlugit malittarisassat ullumikkut atuuttut ersarissarneqarnerisigut sukaterneqarnerisigullu maanaannaq qinersisarnerit inuiaqatigiinnut aningaasatiguinnaanngitsoq aammali aaqqissugaanikkut akisusaqisoq pakkersimaarniarneqarsinnaavoq.

Siunnersuutigineqartumi matumani tamanna aqqutissiuunniarneqarpoq. Naalakkersuisoq ataaseq imaluunniit arlallit tatiginninnginnermik taasisitsiffigineqarnerisigut imaluunniit Naalakkersuisooqatigisat Naalakkersuisooqatigiinnermit tunuarnerisigut Naalakkersuisut ingerlaannarnissaminnut toqqammavissaarussorigunigit Naalakkersuisut Siulittaasuata qinersisitsinissamik periarfissaqarnera qanoq annertutigissanersoq ullumikkut killeqartinneqanngilaq.

Tamatuma kingunerisaanik nutaanik Naalakkersuisuliortitsiniarnermi Naalakkersuisut Siulittaasuata partii aggerfigisaa avaqqullugu Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsisoqarsinnaanissaanik Inatsisartut periarfissaqartitsigaluarpataluunniit ullumikkutut itsillugu periarfissap taassuma atortinneqarsinnaanera killilerneqarsimavoq Naalakkersuisut Siulittaasuata partiini avaqqunneqarpat qinersisitsinissaq toqqarsinnaammagu.

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarniarneratigut Naalakkersuisut Naalakkersuisuniluunniit ilaasortaq ataaseq Inatsisartunit atuukkunnaarsinneqarsimappata Naalakkersuisut Siulittaasuata qinersisoqassasoq toqqassaguniuk tamanna Inatsisartunut ingerlaannartumik nalunaarutigisinnaanngussavaa.

Periarfissaminillu atuinngippat Inatsisartut siulittaasuata ullut qulit ingerlanerini Naalakkersuisuliortoqarsinnaaneranik misissuisussanngortitaassaaq. Taamatullu pisoqarpat Inatsisartut siulittaasuat partii aggerfigisani tunngaviginagu Inatsisartulli tamaasa sullisissallugit pisussaassaaq.

Naalakkersuisut akissuteqaataannut tunngatillugu Atassummit takusissaasagut naapertorlugit Naalakkersuisut siunnersuutigineqartumit misissuigallaannarsimapput. Tamatumalu kingunerisaanik siunnersuut paatsoorneqarsimalluni.

Tassami akissuteqaatiminni oqaatigaat issuaalaarpunga Naalakkersuisut akissuteqaataaninngaaniit: ”Siunnersuutip misissorallarnerata kingorna erseqqippoq siunnersuut ajornartorsiutinik marlunnik imaqartoq.”

Ajornartorsiutitut siullertut tikkuarneqarpoq Naalakkersuisut atuukkunnaarnerisa kingorna Naalakkersuisut Siulittaasuata ingerlaannartumik tassa ullup unnuallu ingerlanerani qinersisitsinissamik allannguutip malitsigisaanik nalunaaruteqartussanngornera. Ajornartorsiutip aappaattut tikkuarneqarpoq Naalakkersuisut Siulittaasuat pisut ilaanni Naalakkersuisuni Ilaasortat ataasiakkaat Inatsisartunit tutsuigineqarunnaaraangata qinersinissamik nalunaaruteqarnissamut siunnersuutip kingunerisaanik pinngitsaalineqartussanngornerarlugu.

Naalakkersuisut naliliigallarnerat naapertorlugu ajornartorsiutitut siullertut tikkuarneqartup sukkut ajornartorsiutaasinnaanera Atassummit takusinnaanngilarput. Tassami Naalakkersuisut ingerlaannarnissaminnut toqqammavissaarutereernerisigut ingerlaannartumik Naalakkersuisut Siulittaasuata qinersisitsinissamik nalunaaruteqartalernissaata kingunerisaanik Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni tulluartumik oqimaaqatigiissitsisoqalissaaq.

Taamatuttaaq demokrati toqqammavigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsineq ullumikkumit pitsaanerungaartumit qularnaarneqassaaq.

Ullumikkummi inatsit taamaatsillugu Naalakkersuisut Siulittaasuat taamaalillutillu Naalakkersuisut tamarmik tatiginninnginnermik taasisitsinikkut Inatsisartunit atorunnaarsinneqareeraluarpataluunniit Naalakkersuisut Siulittaasuata qinersisitsinissaq suaarutiginngikkaluarlugu nutaanik Naalakkersuisuliortitsiniarnermut annertoorujussuarmik pisinnaatitaaffeqarpoq.

Taamatuttaaq nutaanik Naalakkersuisuliorniarnissamut qinersisitsisinnaatitaanini sakkugalugu isumaqatigiinniarnerit ingerlatissallugit Naalakkersuisut Siulittaasuat killeqanngitsumik periarfissaqarpoq.

Minnerunngitsumillu Naalakkersuisut Siulittaasuata partiaa avaqqullugu nutaamik Naalakkersuisuliorniarneq ullumikkut ajornartorujussuuvoq. Naalakkersuisut Siulittaasuata partiia Inatsisartuni amerlanerussuteqartut nutaamik Naalakkersuisuliortoqarnissaanut toqqammavissiigaluarpataluunniit Naalakkersuisut Siulittaasuata tatigineerussimagaluaruniluunniit qinersisitsinissaq nalunaarutigisinnaavaa.

Matumanilu maluginiarneqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuata qinersisitsinissamik nalunaaruteqarsinnaatitaanera peerniarneqanngimmat. Anguniarneqarmalli piffissap aalajangersimasup iluani qinersisoqassanersoq aalajangernissaa pisussanngortinneqassalluni, pisussanngortinniarneqarmat.

Naalakkersuisut naliliigallarnerat naapertorlugu ajornartorsiutit aappaattut tikkuarneqartup sukkut ajornartorsiutaasinnaanera Atassummit takusinnaanngilarput. Tassami Naalakkersuisut Siulittaasuat pisut ilaanni Naalakkersuisuni Ilaasortat ataasiakkaat Inatsisartunit tutsuigineqarunnaaraangata qinersinissamik nalunaaruteqartarnissamut siunnersuutip kingunerisaanik pinngitsaaliniarneqanngilluinnarpoq.

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni paragraf 5. immikkoortoq 3-mi Naalakkersuisut Siulittaasuat pisinnaatitaaffeqareerpoq Naalakkersuisuni ilaasortat ataasiakkaat arlaannik pissuteqartumik tunuarpata Naalakkersuisunut ilaasortassamik nutaamik ajornaquteqanngitsumik toqqaasinnaalluni. Taannalu siunnersuummi innarlerniarneqanngilaq.

Taamaammat Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinniarneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Atassut sinnerlugu Inatsisartunut Ilaasortap Augusta Sallingip siunnersuutaa Atassummit tamakkiisumik taperserparput. Aappassaaneerneqannginneranilu Inatsisartut inatsiseqarnermut ataatsimiititaliaani aammalu Inatsisartut siulittaasoqarfianni suliarineqarnissaa innersuussutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Berthelsen Demokratit.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Uani nalunaarutigeriilaassavara allaganngorlugit nalunaarutigisassama naatsuarannguit kinguninnguatigut Naalakkersuisut Siulittaasuata saqqummiussaanut atatillugu oqaasiinnartigut annikitsuarannguamik oqaaseqalaassagama. Tassa aatsaat ippassaq unnukkut kingusissukkut taanna tigugatsigu imatut allaganngorlugu piareersassallugu angumerinikuunnginnatsigu.

Inatsisilerituup siunnersuummut atatillugu atituumik nassuiaasiaa sukumiisumik atuarlugulu oqallisigereerlugu Demokratinit nalunaarutigissavarput allannguutissatut siunnersuutaasoq taamatut isikkoqartillugu tamakkiisumik taperseratsigu.

Taavalu Demokratit tungaaninngaaniit immikkoortut marlunnguit Naalakkersuisut Siulittaasuanninngaanniit ilaatigut siunnersuutaasup akuerineqarnissaanut akunnattoorutigisaanut attuumassuteqartut oqaasiinnartigut qisuariaateqarfigilaassavagut. Tassa ilaatigut Naalakkersuisut uparuarpaat arlaatigut ernumanartoqartillugu Naalakkersuisuni Ilaasortaq ataaseq tatiginninnginnermik nalunaaruteqarfigineqarpat. Taava Naalakkersuisut tamarmik uppittussatut nalunaarutigineqartussatut isikkoqassammat.

Tassa Inatsisartuninngaaniit Naalakkersuisut ataatsimoortillugit akuerisarpagut. Taamaattumik uagut tungitsinninngaaniit ippinnartoqartinngilarput imaakkaluarpalluunniit Naalakkersuisut iluanni taava ataaseq peqataasoq tatiginninnginnermik tunineqarpat taava Naalakkersuisut tamarmik tatigineqannginnermik nalunaarfigineqartutut nalilerneqarsinnaappata. Taanna uagut ippinnartoqartinngilarput.

Taavalu ilaatigut aamma ernumassutigineqarpoq siunnersuutigineqartup ilusiligaanera aallaavigalugu Naalakkersuisut suleqatigiillutik inooqatigiissinnaanerat ataqatigiissinnaanerallu sivikillerujussuarneqarsinnaasoq. Tamanna aamma uagut patsisilersuutissatut utoqqatsissatullu aamma Demokratit tungaaninngaaniit isiginngilarput. Tassami oqartariaqaratta taamaakkaluarpalluunniit maanna inatsisaasut malivut aallaavigalugit pissutsinut allannguingaarnavianngimmat.

Kingumimmi qiviarutta takusariaqarparput imaluunniit takunngitsoorsinnaanngilarput ukiup ataatsip qaammatillu qulingiluat ingerlaneranni Naalakkersuisuliornerit tallimat pinikuummata. Taamaattumik allannguuteqangaarnissaa tassuuna uagut takusinnaanngilarput. Taamaalillutalu Demokratit tungaaninngaaniit Inatsisartunut Ilaasortap Augusta Salling Atassumminngaaneersup siunnersuutaanik sumilluunniit apeqqusiinata tamakkiisumik tapersiinerput attatiinnarparput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut Ilaasortap Augusta Sallingip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit soqutigalugu misissorsimavara imaattumillu oqaaseqarfigissallugu.

Inatsisartunut Ilaasortap Augusta Sallingi isumaqatigaara nassuiaatini oqaatigimmagu maannakkut maleruagassat naleqqukkunnaarsimasut. Taamaammat isumaqarpunga naalakkersuinikkut pissutsit eqaallisarniarlugit piffissanngortoq inatsit uani pineqartoq aamma allanngortinneqartariaqartoq.

Apeqqutaaginnarporli siunnersuut ilumut siunnersuutigineqartutuut isikkoqassanersoq. Matumanili aamma eqqaamasariaqarpoq Naalakkersuisooqatigiinniit imaluunniit Naalakkersuisooqatigiit uppitinniaannarlugit imaluunniit uppititsiniaannarluta suliaqalissannginnatta. Tassa misilittakkat naapertorlugit Naalakkersuisooqatigiittaraluartut ikerinnakkullu atorunnaartartut inuiaqatigiinnut akisuvallaarlutillu suliassanut inuiaqatigiinnut attuumassuteqartunut assigiingitsunut annertuumik kinguarsaataaginnaratik aammali innuttaasut toqqissisimajunnaarnerannik kinguneqartarmata.

Taamaattumik inatsisip matuma allanngortinneqarnissaanut atatillugu aamma qinersisarnermut inatsisip nalilersuiffigeqqinnissaa isumaqarpunga avaqqunneqarsinnaanngitsoq, tassami suut tamarmik aamma imminnut ataqatigiinnerat puigorneqartariaqanngimmat. Minnerunngitsumik qinersisartut sulisitsisutut inissisimanerat eqqaammallugu, taakkualu aalajangigaasa ataqqineqarnissaat inatsisitigullu suli annerusumik illersorneqarnissaat qulakkeerneqartariaqarmat. Tassami qinersisartut pakatsisinneqartarnerat sapinngisamik pinaveersaartinneqartariaqarmat.

Taamatut oqaaseqarlunga isumaqataavunga inatsisip pineqartup pissutsinut piviusunut naapertuunnerulersillugu allanngortinneqarnissaa inatsisip atortinneqarneranut ataatsimiititaliami sukumiisumik oqallisigineqarnissaa inassutigaara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Siunnersuuteqartoq Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, Atassut.

Qujanaq.

Siullermik Naalakkersuisut Siulittaasuata akissuteqaataanut taavalu aamma partiit saqqummiussaannut isummersuutaannullu qujavunga.

Siullermik Naalakkersuisut Siulittaasuata akissuteqaataa oqaaseqarfigerusuppara, taanna annerpaamik una malugisinnaagakku amerlanerussuteqarluartut inatsisissamik allannguisariaqarneq isumaqatigilluinnaraat.

Tassa Naalakkersuisut Siulittaasuata akissuteqarnermini oqaatigaa Naalakkersuisut demokrati tunngavigalugu ingerlatsineq pingaartittorujussuugaat, anguniaraallu innuttaasut ataasiakkaat Inatsisartunut qinersinermikkut Kalaallit Nunaata naalakkersuinikkut ingerlanneqarnerata demokratip aqqani oqartussaaqaanissaminnik sapinngisamik pitsaanerpaamik qulakkkeerneqarnissaat.

Tamanna arlaannattaluunniit apeqqusernagulu innarlernavianngilaa, uanili siunnersuummi pineqarpoq Naalakkersuisut Siulittaasuata amerlanerussutaarutereeraluarluni piffissami sivisuumi suleqatissarsiornermut atuisarnera piffissap iluani partiit allat kattusseqatigiilluunniit Naalakkersuisut Siulittaasuata partia avaqqullugu amerlanerussuteqarsinnaagaluartut, naammaginartumik periarfissinnagit.

Naalakkersuisut Siulittaasuata akissuteqarnermini ilanngullugu oqaatigaa iluserititaasutut siunnersuutigineqartup kingunerisaanik naalakkersuisut piffissaq agguaqatigiissillugu atuuffissaat malunnaatilimmik sivikillisinneqassasoq. Aammalu qinersinissamik nalinginnaasumik nalunaaruteqartarsimanermik amerlanerusunik nalunaaruteqartoqartalersinnaasoq.

Naalakkersuisut Siulittaasuata taamatut isumaliornera isumaqatiginngilara, uani pineqarmat naalakkersuisooqatigiit avissaarsimappata imaluunniit Naalakkersuisut Siulittaasuata tatiginninnginnermik saqqummiussivigineqarnermini imaluunniit naalakkersuisuutitami arlaata tunuartinneqarneratigut qinersititsinissamik nalunaaruteqarsinnaanerata killilerneqarnera. Naalakkersuisut Siulittaasuat ingerlaannaq qinersititsinissamik nalunaaruteqanngippat nutaanik naalakkersuisuliornermi pissusissamisuuginnarpoq amerlanerussuteqarsinnaasut arlaannaassaluunniit mattunneqannginnissaat.

Naalakkersuisut Siulittaasuata qinersititsisinnaanermut naalakkersuisunillu nutaanik pilersitsinissamik misissuinissamut periarfissai pillugit maleruagassat atuuttut ataasiakkaatigut naleqqutinngitsut ataasiaannarnata misigimalerparput.

Kingullermik tamanna misigaarput septemberimi Naalakkersuisooqatigiit Siumut Atassullu naalakkersuisooqatigiikkunnaariartorneranni piffissami sivisuumi Naalakkersuisut Siulittaasuata partiinut allanut periarfissarsiorluni tiitoqateqartarlunilu kaffisoqateqartarnera ingerlasimammat, naak naalakkersuisooqatigisaminut inuiaqatigiinnullu oqariartuuteqartuaraluarluni naalakkersuisooqatigiinneq ingerlalluartoq.

Taamanikkut naalakkersuisooqatigiinneq avissaarmata 9. september KNR TV’mi partit siulittaasui apeqqarissaarfigineqarmata erserpoq, inatsisartuni partini tamani siunnersuut manna saqqummiunneqartoq annertuumik tapersersorneqartoq, aamma Naalakkersuisut Siulittaasuannit.

Taamanikkummi peqataanerminni neriorsuipput Naalakkersuisut Siulittaasuata qinersinissamik nalunaaruteqarnissamik pisinnaatitaaffii pillugit allannguinissamut peqataaniarlutik. Taamaalilluni Naalakkersuisut Siulittaasuata partia avaqqullugu naalakkersuisuliortoqarsinnaanera periarfissinneqarsinnaaniassammat.

Taamaattumik inassutigissavara siunnersuut aammalu siusinnerusukkut siunnersuutaasimasut Inuit Ataqatigiinninngaanniit ilanngullugu ataatsimiititaliami nalilersorneqassasut aappassaaneerneqannginnerani aammalu assorujussuaq oqareernittut qujavunga una siunnersuutima tunngavia katersuuffigineqarmat annertoqisumik.

Qujanarujussuaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Siunnersuuteqartumit tassa paasivarput aamma una siunnersuut misissoqitassatut aammalu Naalakkersuisut imminnut pisussaatipput kingusinnerpaamik aappaagu ukiakkut saqqummiussinissaminnut, oqarpunga kingusinnerpaamik. Taamak nipeqartumik apersuinerit maani oqaatigineqarput.

Maannakkut oqaaseqassaaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Augusta Salling nuannaarneranut uagut ilanngutiinnarniartorsuuvugut, tassa siunnersuut assingusoq kisianni allaanerulaartoq saqqummiukkatsigu upernaaq manna isumaqatigineqanngilluaasaratta, massakkut kisianni malunnarpoq aamma pisariaqarmat partiit tamarmik inatsisip allanngortariaqarneranik isummertut. Aammami tamanut ammasumik taamatut oqarnikuugatta ullumikkut qimaaniarnissaq assorujussuaq ajornakusoorpoq.

Kisianni ataasiakkaatigut Augusta Salling siunnersuutaa eqqarsaatigalugu isumaqarpugut isumaqatigiinniartariaqarluta, ilaatigut ingerlaannartumik taanna oqaaseq atorneqarmat siunnersuummi – ingerlaannartumik nalunaarutigineqarnissaa naalakkersuisut ajornartorsiulermappata, uagut isumaqarpugut piffissaq sivisunerulaartoq atorsinnaasariaqartoq. Nalunngilarput ajutoortoqartillugu isumaqatigiinnialeraangatta ilaanni piffissaq qanoq sivisutigisoq pisariaqartittarlutigu naapinniarnermut, imaluunniit naapinniaraluarnermut ilaanni. Taamaattumik soorlu oqaaseq taanna allamik taarserneqarsinnaappat taanna isumaqatigiinniutigisinnaavarput.

Aamma isumaqarpugut naalakkersuisut ataasiakkaat soorlu tatigineqarunnaarlutik taarserneqarsinnaasariaqartut qinersinerup ilanni naalakkersuisut tamakkiisumik soraarsinngikkaluarlugit, taanna periarfissaq uagut ammatikkusupparput.

Soorunalimi aamma killormut eqqarsarusunnartaraluarpoq soorlu naalakkersuisut sivisunerusumik atasinnaaneranik aqqutissiuussisinnaasumik aamma eqqarsarnaraluarpoq. Kisianni uani pivarput Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni pissaanerup agguataarnerata nikisinneqarnissaa.

Oqaluttuarisaaneq qaninneq ukiut kingulliit ingerlanerani pisimasut soorunalimi tamatta eqqaamalluaqigatsigu isumaqarpunga pissutissaqavinngitsoq massakkut oqaluttuarissallugu, una suliassarput inatsisissatut siunnersuut taanna suliariniartigu, taava saniani pisimasut taakkua immaqa kaffisortarfimmi oqaluuserigutsigit ajunnginnerussaaq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tassa siumut isigaluta una aaqqiiniarneq oqallisigigipput paasivarput kingornatigut pereersimasut taakku ilinniarfigalugit. Tullinnguuppoq Jensigne Berthelsen, Atassut tulliullunilu Per Berthelsen.

Jensigne Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Taamaalluinnarpoq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Kisianni naqqilaartariaqassavakkit Atassumminngaanniit Johan Lund Olsen-ip siunnersuutaa upernaaq suliarineqartoq tunngaviatigut isumaqatigalutigu aamma uagut oqaatigivarput, taamaattumik minnerpaamilluunniit assortuuttoqanngilaq matumani.

Taamaallaat taamanikkut eqqaasitsissutigilaartariaqassavarput Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitami aamma kalluarneqarnera, aamma ilissi ullumikkorpiaq taanna oqaatigivarsi kisianni tusaasinnaasakka naapertorlugit tamakkua utaqqineqarunnaarlutik isumaqatigiinniarnerit aallartinneqarnerat assut iluarisimaarnarpoq, tassami oqimaaqatigiinneq qanoq kalluarneqarpa, ajunngitsup tungaanut kalluarneqarpoq taamaattumik toqqammavissaqarluarpugut naapinnissatsinnut tamatta. Aamma taamaalilluta aamma siulittaasutta oqareerneratut aamma siunnersuuteqartup oqareerneratut demokrati aatsaat iluamik toqqamavississavarput nunatsinni, taamatut erseqqaritsigisumik aalajangersagaqalerutta. Imaanngilaq Naalakkersuisut Siulittaasuat pisinnaatitaaffiiarniarneqartoq – naamik – piffissap aalajangersimasup iluani qisuariarnissaminut pisinnaatitaaffeqassaaq, tamatumalu saniatigut Inatsisartut Siulittaasuat aamma pisussaaffilerneqassaaq Inatsisartut tamaasa sullisissallugit. Nikingassuteqangaanngillat taakkua siunnersuutigut aamma innersuussutiginianngilakka kalluaaffii Johan Lund Olsen-ip upernaaq siunnersuummini Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsisip sutigut kalluarneqarnera tassani uteqqinnianngilara.

Taamaattumik neriuppunga tamakkiisumik una naapiffigalutigu suliarissagipput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Per Berthelsen, Demokratit taanna pereerpat Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Naatsuarannguussaaq.

Eqqortumik oqalunneq naqqiuteqalaassaanga. Tassa hr. Kuupik Kleist oqarpoq Inuit Ataqatigiit assingusumik maanna siunnersuummik assingusumik siunnersuuteqarmat isumaqatigineqanngilluaasarlutik. Tamanna ilumuunngilaq, tassami Demokratit tungaanninngaanniit tunngaviusumik pinnagu, kisiannili tamakkiisumik tapersiineq taamani pivoq. Oqartariaqarpunga inuusuttumit puigutussuseq tupinnaqaaq, qanorligooq angugunisigut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Siullermik qujavunga maani saqqummiussisunut aammalu malugisinnaallugu amerlanerussuteqartut, tassalu Siumut Inuit Ataqatigiillu siunnersuut tunngaviatigut isumaqatigalugulu massakkut akuersaarneqarnissaa tapersersunngikkaat. Tassalu Naalakkersuisut siunnersuutaat ukiakkut 2004-imi saqqummiussisoqarnissaanik tunngavilersuutaat tamakkiisumik taperseraat.

Tassa minnerpaarpaamilluunniit aamma uanga Naalakkersuisut Siulittaasuattut killilersimaariniarnissannut aammalu siunnersuutip itigartinneqarnissaanut isumaqataanngitsunga uani nalilerniarneqassanngilanga, tassa neriorsuutigereerparput inatsisissaq taanna allanngortinniarneqassasoq, aammalu kingullermik Naalakkersuisut atuukkunnaarnerinik KNR-imi oqallinnermi isumaqatigiissutigaarput inatsit  naleqqussarneqartariaqartoq Namminersornermi Isumaliutissiissummi aamma taanna eqqartorneqarmat taanna aallaavigalugu sulineq ingerlanneqassasoq.

Aamma ukioq Johan Lund Olsen-ip saqqummiussaa aamma taamatorpiaq akineqarpoq, tassanilu aamma Atassutip siulittaasua Augusta Salling-i aamma Naalakkersuisuni peqataammat uani Johan Lund Olsen-imut akissuterput issuaaffigilaassavara, taannalu qinnutigaara. Tassa Johan Lund Olsen-ip tunngavilersuutai akioriarlugit taava imatut naggaserneqarmat:

”Taamatut oqaaseqarlutik siunnersuutip akuersaarneqarnissaa Naalakkersuisut kaammattuutigisinnaanngilaat”

Tassalu Augusta Salling-ip taamanikkut aamma peqataavoq. Uanilu taamanikkulli siunnerfigineqarpoq isumaliutissiissummut ilanngullugu suliaq oqaluuserineqassasoq.

Tassa malugisinnaavara assortuuttoqanngitsoq, aamma allanngortinneqarnissaa tamakkiisumik isumaqatigineqartoq. Ataatsimiititaliamut ingerlasoqarnissaanik uani nalilersuineq oqariartuuteqarneq taanna Inatsisartut Siulittaasoqarfiata susassarimmagu oqaaseqarfigissanngilara, kisianni amerlanerussuteqartut massakkut takusinnaavakka siunnersuut itigartinneqaqqugaat, taavalu Naalakkersuisut kingusinnerpaamik ukiakkut 2004-imi ataatsimiinnissamut siunnersuummik saqqummiinissaat tapersersoraat.

Allanik ilaartunngikkaluarlugit taamatut tunngavilersuivunga.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, Atassut.

Qujanaq.

Inuit Ataqatigiit isumaqatigiinniarnissamut piumassuseqarnerat taanna tikilluaqquara isumaqarpunga taanna pisariaqartoq, tassa isumaqatigiinniutigisariaqarpagut ilumoorpoq apeqqutit paaseqatigiiffigalugit qanoq piffissamik sivisutigisumik Naalakkersuisut Siulittaasuat periaffissinneqartassanersoq. Uani uanga siunnersuutinni 24 tiimini periarfissinneqarnissaa tikkuarpara Naalakkersuisooqatigiit avissaarpata, kisiannili maani inimi tatiginninnginnermik taasisoqarnerani atatillugu qinersititsinissamik imaluunniit Naalakkersuisooqatigiit avissaarnissaanik Naalakkersuisut Siulittaasuat takorluuisimaguni, taava ingerlaannartumik periarfissaq taanna imaluunniit ikaarsaariarsimaguni taamatut Naalakkersuisunik allanik pilersitsiniarnissamut taava qinersititsisinnaanini taanna qimassavaa ingerlaannartumik.

Tassa Inuit Ataqatigiit isumaqatiginninniarusussuseqarnerannut apeqqutinut taamaattunut piareersimalluinnarpugut, aamma una erseqqissaatigilaassavara Naalakkersuisut ataasiakkaat tatigineqarnatik tunuartitaanerannut tunngatillugu Naalakkersuisut sinnerisa uppeqataasinnaanerannut tunngasut uani kalluarniarneqanngillat.

Aamma erseqqissaatigilaassavara uani ilumoormat Naalakkersuisut Siulittaasuata kingullermik Naalakkersuisut Johan Lund Olsen-ip Inuit Ataqatigiinninngaanniit siunnersuutaanut tunngatillugu akissuteqaataat atuarpat – aap – taamanikkut uagut aamma Atassutip maannakkut oqaaseqartuata erseqqissaataa qanoq Atassut akissuteqarsimanersoq, oqaaseqarsimanersoq erseqqissarpaa. Tassa utaqqissunneqarsinnaasutut isigisimagaluarparput Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap suliaannik, kisianni ukiup ukiariartorneranut misigisat aasaanerani aammalu septemberimi taakkua pisut assigiinngitsut tunngavigalugit ersarilluinnaqqissaarpoq pisariaqalersimasoq inatsimmik allanngortitsinissaq.

Uanga naliliinera tunngavigalugu taamanikkut Naalakkersuisut Siulittaasuata qinersititsisinnaanermut periarfissani immaqa oqaatigalugu akueriuminaatsumik atorpaa. Oqartoqareerpoq kingumut qiviaqattaassanngilagut, kisianni misilittakkagununa tunngavigalugit inatsimmik allannguisariaqartoq siunnersuuteqartugut, isumaqatigiissutigigatsigu siunnersuuteqarniarluta.

Taamaattumik nuannaarutigaara amerlanerussuteqarluartut isummamik taamatut tapersiinerat aammalu isumaqatigiinniarusunnermik oqariartuut imannak tiguara, aappassaaneerneqarnissaata tungaanut aamma ataatsimiititaliami oqaluuserineqarsinnaaneranut aamma ammaffigineqassasoq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa naatsuarannguamik uani piffissaq 24 tiimi iluanni qinersisinnaanermik nalunaaruteqarnissamik piumasaqarneq sivikippallaarmat, tassa partiigut inuit tamatta oqartussaaqataanera aallaavigalugu ataatsimeersuartarput, tassani siulersuisuunerit ikkunneqartarput, soorunami naalakkersuinikkut pissutsit allanngorpata aamma siulersuisuunerit tamarmik attavigineqartussaapput, isumaqatigiinniarnermilu suut tunngavigineqassanersut aalajangersorneqartussaallutik. Aamma qularinngilluinnarpara isumaqatigiinniagassat aamma partiit allat aamma taamatut periuseqartussaasut, tassa piffissamik taamak sivikitsigisumi naalakkersuinikkut inuiaqatigiit naalakkersugaanerat piffissami taamak sivikitsigisumi sukkatigisumillu allanngortinneqarsinnaanngilaq. Inuit tamatta oqartussaaqataanerat illersorneqassappat aamma tunuliaqqutagut allallu paasiniaaffigineqartussaammata.

Tassa Atassutip siulittaasuata uani tunngavilersuutigaa ukiaq manna Atassut allaanerusumik isumaqartoq, kisianni nalunngilarput partiitta siunnerfii aamma naalakkersuisuni aallaavigineqartartut, taamaammat tupigilaarpara tassani allaanerusumik naalakkersuisullu parteerlu – partiimillu iluanni isumaqarsimappata, taanna uanga akuliuffiginianngilara, kisianni tupigiinnarpara taamaattoqarsimappat.

Kisianni uani piffissaq neqeroorutigineqartoq sivikippallaarpoq, siulersuisuunerit allallu tamarmik attavigineqaqqaartussaapput naalakkersuinikkut tunngavissat allanngortinneqassappata.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, Atassut.

Qujanaq.

Naalakkersuisup Siulittaasuata qinersititsinissamut periarfissaq 24 tiimi iluani periarfissiisoqarsinnaanera Naalakkersuisup Siulittaasuata aalajangernissaanut sivikigaa. Isumaqarpunga tamakkuupput aamma ataatsimiititaliami suliarineqarnerani soorunami ilanngullugit nalilersorneqartariaqartut, kisianni uanga isumaga malillugu Naalakkersuisup Siulittaasuata nammineerluniuna taanna piginnaatitaaffia Naalakkersuisup Siulittaasuata, imaanngitsoq Naalakkersuisup Siulittaasuata partiiata. Taamaattumik Naalakkersuisup Siulittaasuata taanna aalajangigassarimmagu tusarniaanerit assigiinngitsut qinersititsisinnaaneermut piginnaatitaaffimmut ilanngunniassallugit pissutissaqanngilaq.

Una imannak paasineqassanngilaq Naalakkersuisup Siulittaasuata partiimik allamik naalakkersuisoqateqalernissaminik isumaqatigiinniarnissaminut 24 tiimit iluinnaani isumaqatigiissuteqassasoq – naamik taanna pineqanngilaq. Kisianni isumaqatigiinniuteqalersimaguni Naalakkersuisup Siulittaasua naalakkersuisunngortitsiniarnermik, taava qinersititsisinnaanermut pisinnaatitaaffini annaasimassavaa, tassani Inatsisartut Siulittaasuata isumaqatigiinniarnerit aqulersimassammagit, tassa siunnersuutip imarisaa.

Aamma takornartaanngilluinnaqqissaarpoq naalakkersuisuni siunnersuutit parteeqataasa allatut aamma isummerfigisaraat – taanna takornartaanngilaq. Aamma soorunami aamma takornartaanngilaq naalakkersuisooqatigiinni aamma isummat assigiinngissinnaagaluartut naapinniartarneq, taavalu taanna tunngavigalugu saqqummiussassat naammassineqartarnerat.

Kisianni taanna uterfigisariaqanngilaq, matumani oqallisigisarput siunnersuut taanna isummerfigaarput uagut Atassumminngaanniit, isumaqarpugullu pisariaqartoq taanna pivisunngortissallugu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Kuupik Kleist aamma naatsumik.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siullermik ajuusaarutigissavara kingullermik oqaaseqarninni immaqa paatsoorneqarsinnaasumik oqaaseqarama – imaluunniit oqaatsit allat atorakkit, kisianni piviusoq unaavoq uagut siunnersuuteqaratta piviusunngunngilaq.

Kisianni una oqaatiginiarpara siullermik ataatsimiititaliami massakkorpiaq una siunnersuut innersuunneqassanersoq uanga isummerfiginngilara, immaqa Siulittaasoqarfiup taanna isummerfigisinnaavaa. Kisianni isumaqarpunga massakkorpiaq tunngaviusumik isumaqatigiittoqarnera iluatigissagipput, aamma oqaloqattaarluta taassuma isumaqatigiinnerup aserornissaa pinaveersaarlugu.

Taava aamma imaattoqartartoq nalunngilara, Naalakkersuisullu Inatsisartullu kalluarneqaraangata periarfissaasartoq Inatsisartut Siulittaasoqarfiat aammalu Naalakkersuisut suleqatigiillutik inatsisissamik piareersaasinnaasut, immaqa taanna aqqutissaassooq, taanna uanga aalajangivissumik isummerfiginngilara.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Per Berthelsen, naatsumik.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Siullermik kingulleq Hr. Kuupik Kleist qaqeqqimmat isumaqarlunga Demokratinut utoqqatsernialersoq, naak kisianni taamaanngilaq.

Naalakkersuisut Siulittaasuata akunnerit 24-it annikigalugit uani oqaaseqarpoq, kisianni Demokratininngaanniit oqaatigissavarput tamatigut suleqatigiinneq isasuuleraangat ullormiit ullormut pinngorneq ajormat, tamatigulli suleqatigiinneq illersorneqarsinnaajunnaarluni qaariartuaartarpoq, tassanilu oqaannassaagut isumatuut sioqquttillutik pilersaarusiliortarmata siulersuisut allallu piareersaqatigalugit.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Naalakkersuisut demokratiimik aallaaveqartut taavalu parlamentariskimik tunngavigalugu ingerlasut taamatut demokratiimik ineriartornitsinni, soorunami pisariaqarpoq naleqqussartuarnissarput, ilaatigut Atassutip oqaatigigaluarpaa taamatut aaqqiisoqarnerani maannakkut siunnersuut naapertorlugu taava aatsaat iluamik toqqammavissaqalissasugut.

1979-imili namminersulernitsinniit demokratiip ingerlanneqarnerani parlamentariskimi taakkartorneqartaqisoq 1984-imiilli atuutilersimavoq, aamma kingornatigut naleqqussaqqinneqaqqittarsimavoq, taamaattumik aatsaat taamak toqqammavissaqartigaluni inissikkaluartoq qularutiginngilluinnaqqissaarpara politikkikkut suliaqartut siunissami aamma naleqqussaqqittassagaat.

Taamaattumik uagut Siumuminngaanniit oqariartuuteqarnitsinni ilaatigut toqqaannartumik oqaatiginngikkaluaripput Naalakkersuisut saqqummiussinerat ilaatigut kukkullutik allassimagaluarput, utoqqatsissutigalugu naqqiissutigilaassavara upernaamut saqqummiussinissaat kissaatigisimagaluaripput, ukiakkut saqqummiussinissaanut qilanaarluta suleqataassagatta, tamakku saqqumiussuunneqartut assigiinngitsut nalilersoqqissaarlugit suliarineqaqqinniassammata.

Taavalu aamma namminersorneq pillugu isumaliutissiissutip eqqartuinitsinni toqqammavilersuutigisassaat assigiinngitsut tamaasa qulaajarneqareerlugit inissippat pitsaanerpaamik sakkussamik toqqammavissamillu inissiisoqarnissaa pitsaanerpaartaritikkatsigu. Kisianni nuannaarutiginngitsuunngilarput Siumuminngaannit uagut aamma ineriartortitsinermi oqariartuut ilutigalugu demokratiip ingerlanneqarneranut parlamentarisk tunngavigalugu naleqqussartuarnitsinni naleqqussartuarnissarput ersarissumik uani tamanik siunnerfigineqarmat.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tassa oqallinneq tassunga killeqarpoq, taavalu Naalakkersuisut akissutigaat soorlu siusinnerusukkut oqaatigineqareersoq aamma siunnersuuteqartup taanna aamma naaperiarfissatut taasaa, Siumut aammalu Inuit Ataqatigiit taperserpaat aappaagu inatsisip uani allannguutissaanut siunnersuuteqassasoq, taannalu allannguutissatut siunnersuut suliarineqarnerani soorunami naapeqatigiiffiusinnaasumik oqaloqatigiinnerit ingerlanissaat naatsorsuutigineqarpoq, tassa politikkikkut oqaloqatigiinnerit aqqutaasariaqarput uani ullumikkut oqaatigineqartut najoqqutaralugit.

Taavalu allannguutissamik siunnersuutissap tungaanut taamaalilluni siunnersuusiornermi partiit imminnut naapeqatigiillutik oqaloqatigiittarnermikkut suliassaq aallarnisarsinnaavaat.

Maani oqallisigineqartut sumut sammiveqarnerat tamaasa uagut allaffeqarfimmi pissavagut, aammalu tassani allaffeqarfimminngaanniit oqallinnerup qanoq ilusia pillugu aamma oqallinneq maani ingerlaqqinnissaanut ikiuussinnaavugut.

Taamaattumik taanna isumaqarpunga naggataarutigalugu taamatut oqaatigisariaqartoq, tassa kingusinnerpaamik aappaagu ukiakkut, oqarpugut kingusinnerpaamik ukiakkut taanna Siumup aamma Inuit Ataqatigiit tungaaninngaanniit taamak erseqqissumik tapersiinermik oqartoqarpoq misissuisoqarnissaalu oqaatigalugu.

Inuit Ataqatigiit inassutigaat siunnersuutigissavarput Augusta Salling inuiaqatigiit Inuit Ataqatigiillu siunnersuutaat kiisalu Naalakkersuisut oqaatigisaat naapeqatigiissinniarlugit inatsimmut allannguutissamut siunnersuusiortoqassasoq aappaagu aalajangiiffissamik eqqummavissami ...  siunertaralugu.

Naaperiarnerit tassa maannakkut aallartereerput, assortuussutigineqanngilaq taamaallaat piffissaritinneqartoq taanna assortuussutaasinnaavoq. Taamaattumik kingulliit oqaaseqarteriarlugit taava tullianut ingerlassaagut.

Tulliuppoq Jensigne Berthelsen.

Jensigne Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Neriunnaqaaq kingulliussanngitsoq taamatut inersuarmi isumaqatigiinniarnitsinni isumaqatigiilluta maanngaanniit qimagulluta ataatsimiititaliamut ingerlatitseqqissinnaanerput. Inuit Ataqatigiikkunninngaanniit taamatut oqariartuuteqarneq allatut uagut paasisinnaanngilarput oqaaseqaatitik massakkut siulliit aallarniinermi oqaaseqaatitik qimallugit suliap ingerlateqqinneqarnissaa isumaqatigiinniarnerit aallartinneqarnissaat ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa kaammattuutigineqartoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Aap qujanaq.

Tassa uani takujuminaatsippara ataatsimiititaliami suna eqqartorniarneqarnersoq, tassa siunnersuummik suli saqqummiussisoqanngilaq inatsisissamik, taannalu naammassineqaqqaartussaavoq, tassa naalakkersuisut siunnersuummik saqqummiussissapput inatsisissamik taanna Augusta Salling-ip siunnersuutaa tunngavia massakkut isumaqatigineqarpoq allanngortitsisoqassasoq, kisianni ukiamut 2004-imi inatsisissamik siunnersuummik saqqummiussiniarput Naalakkersuisut.

Taava uani naggataarutaasumik Per Berthelsen-ip oqaaseqarnera tassa piffissaq sioqqullugu tamakku sillimaffigineqareertariaqartut – ilumoorpoq assortunngilakkit aamma piffissaq siusissoq atorlugu tiitoqatigiinnikuuvugut.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Ja, naammassiniassavarput maannakkut oqallinneq taanna. Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut.

Apeqqut una pingaaqimmat isumaqarpunga erseqqissaatigisariaqarlugu Naalakkersuisut Siulittaasuata maani isummerneq allanngortissinnaanngimmagu. Inatsisartut amerlanerit isumaqarput siunnersuutigineqartoq ataatsimiinnermi matumani nalilersorneqassasoq. Soorunami Naalakkersuisut oqaraluarput 2004-imi ukiakkut saqqummiissaagut, kisianni Inatsisartut Naalakkersuisunut sulisitsisuupput piumasaqarput apeqqut una maannakkut nalilersorneqassasoq, taamaattumik apeqqut una pingaaqimmat aammalu isumaqatigiinneq erseqqimmat taamaattumik kissaatigineqartoq Naalakkersuisut naammassiniartariaqarpaat.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Oqallinneq aallaqqaataaninngaanniit aallarteqqilerunarmat eqqaamasagut uterfigeqqilaassavakka. Naalakkersuisut nalunaarput isumalioqatigiissitat isumalioqatigiissitaa, tassa Namminersorneq tunngavigalugu Inatsisartut Naalakkersuisut pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarsinnaanera periarfissat misissorniarpaat, inatsisip taassuma pitsanngorsarnissaa siunertaralugu, tassunga atatillugu siunnersuut erseqqinnerusumik nalilerneqassaaq.

Naalakkersuisut naatsorsuutigaat kingusinnerpaamik 2004-imi ukiakkut ataatsimiinnissamut inatsisassatut siunnersuummik nutaamik saqqummiussisinnaassallutik.

Taanna erseqqissumik Siumuminngaanniit taperserneqarpoq. Inuit Ataqatigiinninngaanniit oqaatigineqarpoq paasilluarsinnaallugit Naalakkersuisut akissuteqaatiminni saqqummiussaat, taamaattumillu siunnersuutigissalugu Augusta Salling-ip Inuit Ataqatigiillu siunnersuutaat, kiisalu Naalakkersuisut oqaatigisaat naapeqatigiissinniarlugit inatsimmik allannguutissamik siunnersuusiortoqassasoq aappaagu aalajangiiffissamik saqqummiinissaq siunertaq siunertaralugu.

Inatsisartuni taamak oqariartuutit Naalakkersuisut partiianinngaanniit naaperiaanerupput, maani oqaluuserisaq unitsiinnarnagu ingerlaqqinnissaanut siunertaqartumik suliaqarfiusussamik. Taamaattumik Naalakkersuisut pisussaaffik taanna annertooq kingusinnerpaamik ukiakkut aappaagu amerlanernit maannamut tapersiissutigineqarpoq.

Tassa taanna oqallinneq tassunga killippoq. Taamaattumillu politikkikkut oqaloqatigiinnerit tulliukkumaartut naatsorsuutigaavut.

Tassa killilluta maannakkut killiffeqarpugut. Augusta Salling naatsunnguamik.

Augusta Salling, Atassut.

Qujanaq.

Qujanartumik tassa maani Inatsisartuni Inatsisartut inatsisiliortuupput taanna nalunngilarput. Inatsisissanillu suliaqarneq Inatsisartut suliassaraat. Taamaattumik inatsisissamik saqqummiussisoqarsimatillugu aammalu katersuuffiusimappat taava suliareqqinnissaanut Inatsisartut suliarinninnissaa soorunami tassani pissussissamisoorpoq. Uanilu apeqqummi ataatsimiititaliami suliarineqarnerani siunnersuutaasimasut marluk isumaqatigiinniutigineqarlutik aaqqinniarneqarsinnaapput, taavalu isumaliutissiissuliortoqarsinnaavoq ataatsimiititaliaminngaanniit aappassaaneerneqarnissaanut, qanoq ililluni Inatsisartut Siulittaasoqarfiata Naalakkersuisoqarfiillu oqaloqatigiissinnaanerannut tunngavissiuussisussamik.

Isumaqarpunga oqaaseqaatit pereerneranni partiit oqaaseqartuisa isumaqatigiinniarnerat aamma taanna ilanngullugu naliliinermi ilaatinneqartariaqartoq. Isumaqatigiinneq annertooq iluatigineqarpoq Inuit Ataqatigiit tungaaninngaanniit. Taamaattumik isumaqarpunga suleriarnissami taanna alloriarnermi iluatigisariaqaripput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Kuupik Kleist naatsuarannguamik.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Oqaatigiinnassavara uppernarsarlugulu Inatsisartut Siulittaasuata inerniliinera isumaqatigigatsigu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Aamma taanna oqaatigilaassavarput oqallinneq ullumikkut tamaavimmi maannakkut referatit najoqquttaralugit Naalakkersuisunut ingerlanneqartussaapput, siunnersuusiornermilu taanna oqallinneq aamma aallaavigineqarluni, sulinermi ingerlavigineqassasoq naatsorsuutigaarput.

Taamaalilluni suliassaq maannga uterpoq isummerfiginissaanut, maannakkut ullumikkut oqallinneq aallaaviusussaammat.

Taamaalilluni oqallinneq ullumikkut naammassivoq.

Taava arfinernut unittassalluta isumaqatigiinnikuuvugut, taamaattumik punktimut tullermut ingerlanissarput ajornakusoortippara.

Taamaattumillu taakkua punktit tulliuttut uterfigineqartussanngorlugit sapaatip akunnera tulleq qularnanngitsumik saqqummiunneqarumaarput.

Taamaalilluni ullumikkut ataatsimiinneq naammassivoq.