13. mødedag, fredag d. 21. november 2003, kl. 13:00

Dagsordenens punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi starter med redegørelsen for dagsordenen.

Landstingets dagsorden for den kommende uge mellem mandag den 24. og fredag den 28. november blev omdelt i går. Samtidig omdeltes en liste over udsatte punkter til senere behandling under denne samling.

Næste uges dagsorden er afpasset efter Landsstyrets uopsættelige tjenesterejser og Landstingsformandens deltagelse i indvielsen af Den Nordatlantisk Brygge.

I øvrigt henvises til det omdelte materiale for yderligere information om foretagne ændringer.

Der er imidlertid grund til at knytte et par kommentarer til udsættelse af enkelte punkter.

Med hensyn til punkt 118 om afholdelse af en folkeafstemning vedrørende Grønlands fremtidige folkeretlige status har forslagsstiller ønsket 2. behandlingen udsat, således at punktet behandles sammen med 2. behandlingen af punkt 14 om selvstyreprocessen.

Med hensyn til punkt 120 om etablering af et parlamentarisk Inuit Råd har Formandskabet siden forårssamlingen 2003 søgt at etablere kontakter til parlamenter og repræsentationer med henblik på i fællesskab at udvikle grundlaget for et samarbejdsforum. Disse bestræbelser har endnu ikke båret frugt, men videreføres af Formandskabet. Under hensyn hertil har forslagsstiller ønsket 2. behandlingen af punkt 120 udsat til FM 2004.

Det foreslås, at Landsstyrets forslag vedrørende betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen sendes til behandling i det af Landsstyret foreslåede ad hoc udvalg, der nedsættes i overensstemmelse med Forretningsordenens § 23 om midlertidige udvalg. Udvalget foreslås nedsat med 5 medlemmer, der tilsammen reflekterer den politiske balance i Landstingets sammensætning.

For at sikre samtlige grupperinger i Landstinget lejlighed til at få sine synspunkter repræsenteret i dette vigtige anliggende, samt tilsikre muligheden for opnåelse af national konsensus om selvstyreprocessen, tilforordnes Kandidatsforbundets medlem af Landstinget det nedsatte ad hoc udvalg. Den tilforordnede vil ikke have stemmeret i udvalget, men vil have taleret og ret til afgivelse af udtalelser til udvalgets beretning.

Udvalgets sammensætning vælges i overensstemmelse med forholdstalsvalgmetoden på grundlag af indstillinger fra Landstingets grupper. Indstillinger indgives til Landstingets Bureau den 21. november inden kl. 16:00, hvorefter udvalget kan nedsættes i et lukket møde i salen efter færdiggørelse af behandlingen af dagens forslag.

Det foreslås endvidere, at fastsættelse af datoen for forslagets 2. behandling foretages af Formandskabet på grundlag af indstilling fra ad hocudvalget, når udvalget har konstitueret sig.

Derved vil Formandskabet spørge, om der er tilslutning hertil.

Det er tilfældet.

Så har vi dagens:

Punkt 174:

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)

(1. behandling)

(Punkt 48, 90 og 98 behandles sammen)

Punkt 48: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at gøre brug af § 14 stk. 4 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, således at tidsubegrænsede licenser bliver tidsbegrænset fra 2009.

(Per Skaaning)

(1. behandling)

Punkt 90:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til en ophævelse af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer, med ikrafttrædelse 5 år efter ophævelseslovens vedtagelse, således at der ultimo 2008 træder en ny, forbedret og velgennemtænkt fiskerilov i kraft.

(Ole Dorph)

(1. behandling)

Punkt 98:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget i medfør af § 14 i Landstingslov om fiskeri gør tidsubegrænsede fiskerilicenser tidsbegrænsede med et varsel på 5 år regnet fra den 1. januar 2004.

(Aqqalukasik Kanuthsen)

(1. behandling)

Punkt 35:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at unge fiskere får forkøbsret til de fremtidige kvoteandele, som den fortsatte strukturtilpasning i det kystnære rejefiskeri med sandsynlighed vil frigøre, således at nye fiskere gives en mulighed for at etablere sig i det kystnære rejefiskeri.

(Otte Jeremiassen)

(1. behandling)

Punkt 97:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges årligt at udarbejde en redegørelse til Landstinget for status i det havgående rejefiskeri, som også omfatter pengestrømsanalyser, ejerstrukturer, bestyrelsessammensætninger, analyser af kapitalakkumulation, medarbejderforhold m.m.

(Ole Dorph)

(1. behandling)

Punkt 70:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at igangsætte en undersøgelse, der har til formål at afdække, hvorvidt der kan etableres en grønlandsk fiskeribank, der i fremtiden kan være med til at formindske det offentliges engagement i og långivning til fiskerierhvervet.

(Jensine Berthelsen)

(1. behandling)

13. mødedag, fredag d. 21. november 2003, kl. 13:05

Dagsordenens punkt 174

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri.

Forslaget indebærer følgende ændringer:

Forslaget har til formål at foretage en sproglig korrektion af fiskerilovens § 5 stk. 3. Dette skyldes, at Landsstyret i forbindelse med Grønlands forhandlinger med EU om en midtvejsevaluering af den gældende fiskeriaftale mellem de to parter. Den 4. protokol er blevet opmærksom på, at fiskerilovens § 5 stk. 3 er uhensigtsmæssigt formuleret.

I forlængelse af midtvejsforhandlingerne med EU har fiskerierhvervets organisationer; APK og KNAPK hævdet, at erhvervet anser en kvote til EU af rejebestanden ved Vestgrønland for et ekspropriativt indgreb i deres velerhvervede rettigheder.

Organisationerne begrunder deres påstand med, at den nuværende bestemmelse i lovens § 5 stk. 3 fastslår, at TAC’en for rejer ved Vestgrønland fordeles med 43 % til den kystnære flådekomponent og 57 % til den havgående flådekomponent.

Fiskerierhvervets organisationer tillægger det stor vægt, at der i den nuværende bestemmelse anvendes ordet ”TAC”en. Erhvervet henviser til, at begrebet ”TAC” er defineret i fiskerilovens § 4 stk. 1, som lyder følgende: ”Den samlede årlige fangstmængde for en bestemt fiskebestand for Grønlands fiskeriterritorium.” På den baggrund konkluderer organisationerne, at bestemmelsen i § 5 stk. 3 ikke levner plads til den allokering på 4.000 tons rejer ved Vestgrønland til EU, som er aftalt i Athenprotokollen.

Landsstyret har ved nærværende lovforslag lagt vægt på, at ordet ”TAC’en” i § 5 stk. 3 rettelig burde være beskrevet som den grønlandske flådes andel af TAC’en, altså den grønlandske flådes kvote.

Det har aldrig været meningen, at rejefiskeriet i Vestgrønland alene skulle være forbeholdt den grønlandske flåde.

Der er intet i bemærkningerne eller i Landstingets forhandlinger, der tyder på, at det har været meningen med bestemmelsen, at rejefiskeri i Vestgrønland alene skulle være forbeholdt den grønlandske flåde. Det må derfor anses for en uhensigtsmæssighed, at ordet ”TAC” er blevet anvendt i paragraffen, i stedet for ordet ”kvote”.

Fiskerilovgivningen har gennem en meget lang periode givet mulighed for, at Landsstyret kunne tildele EU en del af vestbestanden af rejer. Hjemmel hertil fremgår bl.a. af den gældende fiskerilovs § 7 stk.

I den tidligere EU-protokol, der var gældende fra 1. januar 2001, var der også mulighed for at tildele EU rejekvote i vestbestanden. Denne mulighed eksisterer således, da fiskerilovens § 5 stk. 3 trådte i kraft den 1. juni 2002.

Landsstyret har i forbindelse med midtvejforhandlingerne med EU således fortolket bestemmelsen i § 5 stk. 3 udfra en samlet forståelse af fiskeriloven, herunder hele § 5.

Ændringen i lovens § 5 stk. 3 skal derfor alene ses som et udtryk for Landsstyrets ønske om at tilpasse fiskeriloven sprogligt.

Med disse ord skal jeg hermed overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere og Kandidatforbundet. Den første er Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, Siumut’s ordfører.

Under behandlingen af  pkt. 155 tidligere i denne samling blev det af landsstyret varslet,  at der ville blive fremsat et ændringsforslag til landstingsloven om fiskeri. Det sker i dag.

Fiskeriet er vort lands vigtigste erhverv og det økonomiske afkast er afgørende for vort velfærd. Derfor må vi hele tiden afpasse lovgivningen efter forholdene, hvilket SIUMUT lægger vægt på., ligesom vi ønsker at understrege, at vore levende ressourcer tilhører det grønlandske samfund. Dette faktum blev tydeligt understreget ved dannelsen af det nye landsstyre, hvor det blev sagt, at indtjeningen for samfundet og den  enkelte udøver af dette erhverv må være den størst mulige.

Vi forstår i SIUMUT, at tildelingen af rejekvoter til EU er sket med lovhjemmel i fiskerilovens §7, og ifølge loven, som trådte i kraft 1. juni 2002, findes yderligere  lovhjemmel  i lovens §5, stk. 3. Landsstyret har med andre ord fulgt lovgivningen, hvilket vi kun kan være glade for.

 

Forslaget drejer sig netop om §5, stk. 3 i loven. Det siges, at der anvendes en uhensigtsmæssig formulering, som med dette forslag tilpasses den aftale, der er indgået med EU her i sommer. Betegnelsen ”TAC” erstattes med betegnelsen kvote. Denne ændring ændrer ikke ved substansen i aftalen, hvorfor vi fra SIUMUT kan støtte forslaget.

Vi forstår ligeledes, at landsstyret har til hensigt at underkaste loven en total revision til næste år. Vi vil glæde os til fremsættelsen af forslagene og erklærer os rede til at arbejde med.

Vi har i SIUMUT bemærket, at ændringsforslaget har været underkastet en høringsrunde blandt interessenterne.

Med disse bemærkninger skal vi henvise forslaget til udvalget for fiskeri og fangst inden overgangen til 2. behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Formålet med lovforslaget er ændringen af fiskerilovens § 5 stk. 3.

Præciseringen skyldes, at der under forhandlingerne med EU er blevet bemærket, at der under ordlyden i loven ikke er hensigtsmæssig.

Under høringerne har KNAPK og APK påpeget, at Landsstyrets fortolkning og juridiske vurdering af fiskerilovens § 5 stk. 3 ikke er blevet forklaret i tilstrækkelig omfang. Dette er nu blevet taget til efterretning igennem det nye lovforslag.

Inuit Ataqatigiit skal meddele, at ordet “TAC’en” nu afløses med ordet “kvote”, og henviser punktet til udvalgsbehandling inden 2. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, Atassut’s ordfører.

I forlængelse af tildelingen af yderligere rejekvote samt kvoter på andre fisk i forbindelse med midtvejsforhandlingerne med EU om fiskeriprotokollen til fiskeriaftalen, har erhvervsfiskernes organisationer APK og KNAPK kraftigt tilkendegivet, at tildelingen af yderligere kvoter til EU i henhold til fiskerilovens § 5, stk. 3 må betragtes som ekspropriation af allerede tildelte kvoter. Og til stor forståelse for ATASSUT har APK og KNAPK konsekvent nægtet at godkende kvoteforøgelsen.

Til trods for, at forhandlingsresultatet strider imod gældende lov, så har forhandlingsdelegationen bagbundet Grønlands Hjemmestyrets ved at love EU yderligere reje‑ og andre fiskekvoter. Og nu forsøger Landsstyret at rette op på fejlen ved blandt andet at påstå, at gældende fiskerilovs formuleringer "ikke er tidssvarende længere".

Det skal understreges, at Landsstyrets reguleringstiltag ikke alene kan baseres på udsagnet om, at fiskeriloven "ikke er tidssvarende længere". Der står nemlig i § 5, stk. 3: "at TAC´en på farvandene i vestkysten skal fordeles med 43% til den kystnære rejefiskerikomponent og 57% til den havgående fiskerikomponent.

Landsstyret vil udskifte TAC med kvote, men hvis dette tiltag kommer igennem, er ATASSUT bange for, at rejefiskeriaktørerne ikke længere kan være sikre på at tilegne sig til dem tildelte kvoter. Sagt på en anden måde: Når Landsstyret får lyst til at tildele udenlandske fiskere yderligere kvoter, så kan de på baggrund af ændringen i formuleringen tildele udenlandske fiskere ubegrænsede kvoter. Dette tiltag vil i vid udstrækning reducere de lokale rejeaktørers bestræbelser på at konsolidere sig. ATASSUT skal derfor indstille, at påtænkte hastige ændringstiltag bliver afslået.

ATASSUT er af den opfattelse, at Landsstyrets påtænkte ændring af TAC til kvoter på baggrund af påstand om "utidssvarende fiskerilov" kan få utilsigtede alvorlige konsekvenser både for Grønlands Hjemmestyre og de lokale rejefiskeriaktører. Landsstyret har i deres redegørelse uden omsvøb indrømmet, at APK og KNAPK klart har meddelt Landsstyret, at handlingen er erstatningpådragende, også uanset om dette ændringsforslag bliver vedtaget.

Det undre derfor ATASSUT, at Landsstyret i deres almindelige bemærkninger udtaler, at ændringen vil være udgiftsneutral for Landskassen.

Hvis nærværende ændringsforslag bliver fastholdt i forbindelse med den forventede regulering af fiskeriloven under Landstingets efterårssamling i 2004, så vil ATASSUT indstille, at nærværende forslag bliver taget op igen i fuld forståelse med fiskeriaktørerne.

Med disse bemærkninger indstiller ATASSUT, at forslaget bliver afslået.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

At ændre TAC til kvote virker umiddelbart som en lille bitte ændring. Denne lille bitte ændring har stor betydning, men det vender jeg tilbage til.

Havde der fra lovens start stået ”kvote” i stedet for ”TAC”, ville vores midtvejsforhandlinger med EU med sikkerhed være forløbet mindre problematisk. TAC er en teknisk betegnelse for den totalt tilladte fangstmængde, d.v.s. for alle fiskefartøjer fra alle lande. TAC’en var allerede fordelt, da forhandlingerne stod på, hvorfor der reelt ikke var flere rejer at give ud af.

Derfor ville Landsstyret indføre en teknisk forhøjelse af TAC’en frem til 2006. Gad vide, hvordan en teknisk reje smager. Vi håber ikke, at der er nogen, der sidder tilbage med en dårlig smag i munden, når de finder ud af, hvilke konsekvenser, denne lov vil kunne føre til.

Den tekniske forhøjelse vil falde udenfor TAC’en, d.v.s. udenfor den biologiske anbefaling. Derfor anbefaler Demokraterne, at denne lov først træder i kraft pr. 1. januar 2006, således at den ikke påvirker nuværende aftaler med fiskeriorganisationerne. Bliver denne lov sat i kraft pr. 1. januar 2004, vil man kunne frygte, at fiskeriorganisationerne med rette vil kunne påstå, at der er tale ekspropriation. Derfor kan denne lille ændring have stor betydning.

Demokraterne vil medgive Landsstyret, at det er uhensigtsmæssigt, at ordet ”TAC” er anvendt, og ikke ordet ”kvote”. Derfor støtter Demokraterne intentionen bag forslaget, men med den ændring, at den først træder i kraft pr. 1. januar 2006, for at undgå unødige komplikationer.

Med disse ord henviser Demokraterne forslaget til yderligere behandling i Udvalget for Fisker, Fangst og Landbrug.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Ændringsforslaget blev fremlagt på baggrund af resultat af forhandlingerne om protokol nr. 4 i forbindelse med fiskeriaftalens evaluering under midtvejsforhandlingerne. Da redegørelsen vedrørende vurdering af protokol til fiskeriaftalen i forbindelse med midtvejsforhandlingerne blev genstand for debat i Landstinget, udtalte jeg bl.a. på vegne af Kandidatforbundet, at grønlandsk fiskeri altid skal have 1. prioritet i forhandlingerne med EU, og at EU må kunne tildeles kvoter, såfremt vore egne fiskere ikke er i stand til at opfiske deres kvoter.

Jeg skal i øvrigt gøre opmærksom på, at jeg på baggrund af henvendelse fra én af aktører i det kystnære fiskeri har sendt et åbent brev til Landsstyret i forbindelse med fordelingen af rejekvoterne i løbet af foråret, som dog endnu ikke er  blevet besvaret.

Rejefiskeren gjorde bl.a. opmærksom på, at de nu er tvunget til at tigge om yderligere kvoter, når deres årskvote bliver fisket op inden sæsonens afslutning.

Jeg kan ikke tilslutte mig, at vores fiskerilov bliver formuleret således, at EU får bedre muligheder for at genhulle lovgivningen, idet Landsstyret i deres fremlæggelse af forslaget bl.a. skriver, jeg citerer: ”Landsstyret vurderer, at protokollen til Athenaftalen, som fastslår, at EU får tildelt en rejekvote på 4.000 tons ved Grønlands vestkyst er i fuld overensstemmelse med fiskerilovens § 5 stk. 3”, citat slut. Jeg har derfor svært ved at fatte, hvorfor man forsøger at ændre netop denne paragraf.

Det undrer mig således heller ikke, at APK og KNAPK ikke har villet tilslutte sig ændringsforslaget i forbindelse med høringen. Jeg skal derfor anbefale, at forslaget bliver genstand for behandling i Landstingets Udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug inden 2. behandlingen, bl.a. for at sikre, at tildelinger af kvoter til det kystnære rejefiskerikomponenter unødigt bliver forsinket.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Nu er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, der har ordet.

Simon Olsen, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

I forbindelse med Landsstyrets forslag til ændring af landstingsloven, så forstår jeg det således, at der er tilslutning hertil, og det er jeg glad for. Siumut har klart tilkendegivet, at de er fuldt enige med forslaget. Det er jeg også glad for.

Ligeledes Inuit Ataqatigiit er der tilkendegivet, at denne formulering også skal ændres, nemlig, at ordet ”TAC” skal erstattes med ”kvote”. Det er jeg også glad for.

Atassut opfordrer til et afslag med forskellige begrundelser, bl.a. – må jeg lige citere. Der blev bl.a. sagt: At man er  bange for, at man ikke længere kan tilsikre rejefiskernes kvoter i Vestgrønland, således, at Landsstyret på baggrund af ændringen i formuleringen i loven kan tildele udenlandske kvote, og det kan blive en stor hæmsko for stabiliteten i rejefiskeriets økonomi.

I den forbindelse skal jeg sige, at Landsstyret i henhold til lovgivningen har mulighed for på baggrund af bæredygtig udnyttelse og størst mulig udkast til samfundet, at de har hensigter i så henseende. Derfor kan Landsstyret bare ved at ændre ordet ”kvote”, og der er ingen grund til at frygte, at Landsstyret kan lave tiltag uden hensyntagen til samfundet.

Derfor fastholder vi ændringen af ordet ”TAC” til ”kvote”. Vi er selvfølgelig er vi rede til at komme med yderligere forklaringer, hvis der er behov herfor.

Demokraterne forståelse for forslaget er i sig selv god nok. Jeg forstår det således, at de ikke har misforstået hensigten, men selv om de er for for forslaget, så foreslår de, at forslaget først træder i kraft pr. 1. januar 2006. Det kan vi så uddybe nærmere efterfølgende.

Anthon Frederiksens udtalelser er også meget forståelige, men Anthon Frederiksen vil gerne vide noget mere, bl.a. med at citere, fordi han har svært ved at forstå, hvorfor denne pågældende paragraf skal ændres. Selve paragraffen forsøges ikke flyttet eller ændret. Det er kun ordene ”TAC” og ”kvote”, det drejer sig om.

Så er der problematikken, om at kvoten bliver opbrugt, inden sæsonen er slut. Han har endnu ikke fået en besvarelse desangående. Det skal jeg nok undersøge nærmere, men med hensyn til strukturtilpasning indenfor rejefiskeriet og mens denne proces foregår, så kan man sige, at nogle kutterejere har meget for meget og andre for lidt.

Vi havde for et par år siden omkring 70 fartøjer, og i år er dette antal nede på 38, og vi regner med, at det bliver nedbragt endnu engang. Det havgående bliver også inddraget i denne sammenhæng.

Vi gør, hvad vi kan for at tilpasse kvoterne i forhold til kapaciteten. Med hensyn til de forskellige svingninger i priserne, så er der også prisen, vi også skal tage hensyn til.

Jeg kan se, at flertallet går ind for dette ændringsforslag, men de spørgsmål, der i forbindelse hermed dukker op, bl.a. fra Anthon Frederiksen og Demokraterne – de går ind for den, men at ikraftsættelsen sker først senere. Det vil jeg meget gerne have uddybet.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Nu er det Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, Atassuts ordfører.

Det bliver ganske kort.

Det er meget klart og forståeligt, at os alene der er imod lovændringen. Det er ikke sådan, at vi har misforstået det. Det er med hensyn til høringer med hensyn til det kystnære fiskere og udenskærsfiskere, så er vi helt klart alene, der forsvarer disse.

Det ser ud som om, at høringssvarene er man lige glad med. Uanset, om denne lov bliver ændret, så vil erstatningskravet ikke blive ændret, og det, som Landsstyremedlemmet ikke har kommenteret, fordi der ikke blev sagt klart, fordi man ikke regner med, at den skal være udgiftneutral for Landskassen, og det var den, der var usikker – og det vil jeg gerne have en redegørelse om. Det er lidt ærgerligt for os, men Anthon Frederiksens bemærkninger kan man næsten ikke forstå, hvad han mener om, at han kan være enig i den og sætte nogen spørgsmål ved dem. Der er noget, der er forståeligt, at det er, at de grønlandske fiskere kan have fortrinsret i forbindelse med kvotetildelinger. Det har tidligere ellers været meningen, også fordi vi er vidende om, at vores kan opfiske hele kvoten, og såfremt de kan få flere kvoter, så vil det være glædeligt for landet, at vi kan få flere indtægter, men det er ikke blot sådan, at vi sætter en begrænsning for vores fiskeres fiskerimuligheder og sælger dem ud til udlandet. Det er sådanne restriktioner, vi skal have i forbindelse med vores egne fiskeres fiskerimuligheder. Det er derfor, vi er imod.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ændring af ordet i lovgivningen vil blive fremlagt og behandlet i Fiskeri- og Fangstudvalget, inden 2. behandlingen.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Demokraterne vil gerne gøre det meget klart overfor Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, at vi er bag intentionen i lovforslaget, d.v.s., at ”TAC” ændres til ”kvote”, men det mener vi, først skal ske efter 1. januar 2006, da vi ellers kan komme ind i nogen komplikationer med fiskeriorganisationerne.

Med de fremtidige aftaler med EU, der vil det være meget rart at have loven på plads, men nu har vi jo allerede en aftale, der kører frem til 2006, som blev indgået i nogen møg og besvær, som ikke helt er kommet på plads endnu med vores egne fiskeriorganisationer. Så på den måde kan Demokraterne godt se, at det her lovændringsforslag hænger sammen med de kommende forhandlinger med EU.

Når det er sagt, så vil Demokraterne gerne have svar fra Landsstyret i dag, hvis det kan lade sig gøre om, hvordan de forholder sig til en evt. retssag ført af fiskeriorganisationerne, fordi vi mener, at det kan være konsekvensen, hvis den her lovændring bliver indgået pr. 1. januar 2004, vil gøre alle aftaler uklare, og hvis det er noget, vi skal være med til fra Landstinget, så er der lavet nogen klare regler og indgået nogen klare aftaler, og så skal vi overholde dem, indtil de aftaler udløber. Det er det, vi lægger op til fra Demokraternes side, og det er ikke det, vi mener, at den her aftale lægger op til.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Hvis jeg har lavet noget, som man ikke kan forstå, så vil jeg naturligvis beklage det, men vores forståelsesevne er jo ikke ens alle sammen, og hvis der er nogen, der har været usikker, så kan det ellers lyde lidt mærkeligt, men i min forelæggelse skrev jeg bl.a., og jeg skal lige citere en del af de ord, jeg har sagt – det er med hensyn til det kystnære rejefiskeri, hvilke indhandlingsmuligheder, de har, og at de er gået i stå, fordi de ikke længere har nogen kvote. Det er ikke noget særsyn, og det er vi vidende om, og det er på baggrund af disse, at jeg bl.a. har skrevet, og jeg skal lige endnu engang gøre opmærksom på; jeg kan ikke tilslutte mig, at vores fiskerilov bliver formodentlig således, at EU får bedre muligheder for at gennemhulle lovgivningen. Og det står meget klart, at jeg ikke kan tilslutte mig, at vores fiskerilov fra EU’s side bliver lettere at gennemhulle, fordi det har jeg sagt her, og det kan jeg ikke gå ind for.

Derudover, så kræver jeg, at de utilfredsstillende forhold, der er gældende, bliver løst, og at man arbejder for det, og at man i Fiskeriudvalget – også med hensyn til det kystnære rejefiskeris vilkår bliver lettere.

At man i udvalget arbejder seriøst og det er det jeg har ønsket.

Derfor mener jeg at man ikke kan misforstå det, jeg har sagt.

Fordi jeg har sagt at jeg er fuldstændig vidne om at bl.a. det kystnærerejefiskere, dem lader man stå stille i meget lang tid. Hvor de ellers kan fiske og hvor man lader dem stå i op til 2 år på baggrund af problemer med indhandlings muligheder.

Og ikke mindst medhensyn til tildeling af rejekvoter. Så kan en del af rejefiskerne stoppe deres fiskeri før året er omme, fordi de har opfisket deres rejekvoter, og det er den situation de plejer at befinde sig i.

Og derfor mener jeg at det er ikke hensigtsmæssigt i henhold til min mening, at de så ringer til deres fiskerikollegaer og prøver på at købe nogle rejekvoter.

Det er sådan nogle forhold.

Så længe forholdene er sådan - samt at APK som det blev sagt – at APK og KNAPK i princippet ikke har været enige fra starten af.

Og derfor at jeg ikke sådan umiddelbart kan gå og støtte ændringsforslaget og ønsker at de gældende vilkår for vores fiskere først bliver forbedret.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Tak.

Så er det Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Efterfølgende Ole Dorph, Siumut.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Ja, først med Atassuts ordfører, der skal jeg lige udtale, at som i har nævnt det, at KNAPK og APK utvetydigt har gjort opmærksom på at man kan lave nogle erstatnings retssag.

Men uanset så er vi ikke bange for det fra Landstyrets side, idet vi ikke har noget drift uden om de gældende love.

Og derudover det der blev bemærket fra Demokraternes side - det er jo fuldt forståeligt – ligesom jeg har sagt det tidligere.

Men det resultat af forslaget vil være at vi i de kommende år – vil være at man kan fortsætte arbejdet med ændringer.

Jeg skal også gøre opmærksom på eller udtale, ligesom jeg har sagt det tidligere, at man ligesom tildeler ubegrænset kvote til Udlandet, uden at skele til det grønlandske fiskeriflåde, det er overhovedet ikke mening med den, heller ikke meningen.

Og medhensyn til EU og medhensyn midtvejsevalueringen af aftalen og den tildeling på 4.000 tons. Det vedrører 2004-5-6.

At der kan komme yderligere kvoter, det er ikke tilfældet, fordi det er allerede bundet i aftalen. Og forhandlingsdelegationen og bl.a. fra fiskeriorganisationers side, har man bl.a. gået ind på at få også at få det fremlagt. Det må man også lægge mærke til.

Det er ikke således at Landstyret har flygtet fra deres ansvar på vegne af Landstinget, men det er i henhold til tilpasningen, som forhandlings delegationen synes også at være hensigts mæssig - det er kun størrelsen man kan skændes om.

Jeg skal udtale med hensyn til Kandidatforbundet at ordet i brugte det er meget forståeligt.

Det er også det i forbindelse med struktur tilpasning i det kystnærefiskeri at man laver en lov givning der ikke er så let og man gennemhullet, det er det jeg er ude efter og deri jeg er fuldstændig i med dig.

Fordi, at man skal være bange for det kommende år, med hensyn tagen der ikke grund til, fordi som sagt, i forbindelse med at priserne og valutaerne falder - så vil der opstå meget store problemer - hvis det skete som følgende.

At vi har et 100.000 tons TRC, hvor vi vil få det ændret over til kvoter.

Og hvis disse bliver mindre i henhold til biologernes indstilling, så vil der ske noget alvorligt fordi vi har – priserne er små i dag og hvis der sker så er det det der kan ske mest alvorligt. Men heldigvis så kan vi se at det ikke vil være tilfældet de kommende år.

At man kan overveje at få det forhøjet TRC’ en.

Men at man har tiltro til at få den forhøjet det har vi forståelse for fra Landstyrets side; at hvem som helst der ansøger om udefra at vi så kan tildele dem, det kan vi ikke gøre.

Men medhensyn til midtvejsforhandlingerne af EU aftalen og de ord som jeg vil bruge i gåseøjne, det er at EU er ved at blive fornuftig og har en større forståelse.

Og ønsker at denne bliver behandlet lidt mere værdigfuldt, og det har vi gennemført meget forsigtigt.

Og derfor medhensyn til størrelsen af fiskekvoter og mht. økonomien, når vi har skelet til disse to så mener jeg at flertallet i Landstinget har god forståelse for det, og uden yderligere kommentarer, så er jeg glad for at denne ændring - og uden at få ændret paragrafferne - men det ordet TRC der bliver ændret til kvote.

Og at man går ind for det.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, Siumut’s ordfører.

Vi skal ikke gentage vores bemærkninger og vores støtte er uforandret.

Og medhensyn til de andre partier og deres bemærkninger dem tager vi til efterretning.

Partierne har frihed til at tage deres egne meninger, det er til deres eget ansvar.

Inuit Ataqatigiits støtte giver støtte der ligesom Anthon Frederiksen har sagt det.

Demokraterne giver i princippet støtte dertil og sætter spørgsmålstegn derom og spørger om de ikke kan træde i kraft på et senere tidspunkt.

Og Atassut foreslår at der gives afslag til det.

Men på den anden side er jeg åben for at hvis man kan starte en modernisering af fiskeriloven så er det åbent for at kunne være med i arbejdet.

Over for Kandidatforbundet så vil jeg lige udtale at jeg støtter Anthon Frederiksens bemærkninger om, når man bor i et fiskeri område så er vi enige om; fiskerne plejer at mangle kasser, de opfisker deres kvoter og de har nogle problemer med is, og derfor er der nogle - at deres fiskeri kan være bagud.

Og alle disse forhold som er problematiske for fiskerne, de kan vi vist få løst.

Jeg skal ikke kun gentage Landstingsmedlemmets bemærkninger også fordi vi støtter dem.

Og at denne lovændring bliver behandlet i udvalget, det ser vi frem til at kunne deltage i.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste det er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Ikke forunderligt så laver Landstyret noget udenom.

Det er ikke på grund af at man vil lave nogen ændring på ordlyden.

Men at man lige pludselig vil komme med noget og får ændret ordlyden, det fremsatte Landstyret noget om hvorfor.

Man kan evt. måske sige, historien at fiskerierhvervene og lovgiverne og især Landstyret så er der nu først en meget stor kløft. Man ødelægger samarbejdet og det sker meget alvorligt.

Og medhensyn til, man vil ikke høre fiskerierhvervet beklageligvis, jeg mener at dette forhold bør ændres.

Og til Ole Dorph, fra Siumut så skal vi også gøre opmærksom på at vi ikke er åbent for – det har vi ikke sagt.

Vi sagde at såfremt Landstyret fastholder, fordi Landstyremedlemmet har allerede udtalt at til 2004 efterårssamlingen, så vil man lave en fuld ændring af fiskeri loven.

Og hvis Landstyret fastholder dette, i forståelse med fiskeriorganisationer og at de har forståelse og fremkomme med noget. Det er især det vi vil sige.

Det kan man ikke misforstå.

Og som jeg allerede har sagt så ser det ud som om at Landstyret vil lave en lappeløsning.

Måske for at undgå en erstatningssag.

At de vil have det løst så hurtigt som muligt, fordi jeg skal lige citere, fordi Landstyremedlemmet sagde i sit fremlæggelse, han sagde; at det er overhovedet ikke er hensigten at rejefiskeri i Vestgrønland skal kunne gennemføres af den grønlandske fiskeriflåde.

Det er sådan nogle ord at man laver en åbning og det som vi er bange for fra Atassut, det er at Landstyret som Finn Karlsen har sagt – det er medhensyn til at de gerne vil have nogle indtægter så hurtigt som muligt, og kommer med nogle uovervejede forslag til Landstinget.

Også fordi det allerede er sket at det vil bane vejen for det

Hvorfor skal man ikke se det som en ændring af ordlyden.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Jeg skal gøre opmærksom på at vi i Landstyret så vidt muligt forsigtigt og at fiskeriet skal kunne gennemføres til størst muligt gavn for samfundet.

Og det er den hensigt man har.

Og derfor mener jeg ikke eller vi mener ikke i Landstyret, at vi har gjort noget helt udenom. Og at man ved at lave nogle ændringer af ordlyden – at vi så laver nogle udenom.

Og at vi vil ødelægge fiskeriet, det er overhovedet ikke tilfældet.

Men det er at man så vidt muligt medhensyn til de kommende år og de eventuelle problemer der kan opstå, at vi vil være forberedte til disse.

Fra Landstyrets side er vi bekendt med medhensyn til at kvoter også medhensyn til udenskærs fiskeri, det er alt for lille, hvorfor. Hvem kan besvare disse.

At der er sådan en drift, det er heller ikke risikofyldt. Der er derfor at vi så vidt muligt bredt

og at man ser på samfundet og at man laver en løsning

Og at den kommende ændring af fiskeriloven. Der er på baggrund deraf at den forslag fra andre partier - det vil vi komme ind på i løbet af eftermiddagen.

Derfor vil jeg blot udtale at man vil ødelægge fiskeriet, jeg mener det er alt for overdrevet og medhensyn til at man vil komme udenom om noget.

At man bruger sådan nogle bemærkninger.

At Landstyrets muligheder for at kunne lave noget tildeling af de samfunds ejede ressourcer og medhensyn til at man vil lave en tilpasning der ser fremad.

Jeg mener at der er en opgave for Landstinget som man ikke kan komme udenom.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, Atassut.

Tak.

Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst du har ret.

Der er Landstingets arbejde fiskeriloven skal se ud.

Og netop af den grund har vi fundet det væsentligt fra Atassut at ordlyden i en lov – i forbindelse med meget væsentlige ændringer og det skal helt klart fremstå.

Det er ikke en ubetydelig ændring af ord – det er en ændring med konsekvenser vi snakker om.

Og Demokraterne har også været inde på det i hele TRC’en.

TRC’en står jo for det samlede fangst og der står allerede hvilke procenter tildeles til kystnære og udenskærs fiskeri.

Ja TRC’en for rejer i hele Grønland vi snakker om her.

Det er derfor i vil lave en ændring, for at kunne komme udenom denne mulighed – således at I kan tildele udenlandske aktører også kvoter.

Det er derfor vi i Atassut mener at spørgsmålet er så omfattende at vi meget dybere kan debattere dette.

Men vi forstår det således at fiskerne her i Grønland kan opfiske deres kvoter og lidt mere til.

Man er interesseret i at man til dele ude landene kvoter.

Det bliver meget interessant. Og der skal beregning til hvilke medhensyn til beskæftigelsen her i Grønland.

Ja, det ikke kun rejefiskeriet at der opstår arbejdspladser det er også områder som skaber beskæftigelse.

Ja før man tildeler kvoter til udlandet hvilke konsekvenser der eventuelt kan blive for Grønland.

Det er også det man skal være opmærksom på i Landstyret.

Vi fastholder i Atassut at de grønlandske fiskere hvis de kan, så må de også selv fiske kvoten op.

Du sagde at den gældende lovgivning er meget klar. Så kan man ikke efterlyse nogen eventuelle erstatningssager.

Men I finder det meget væsentligt for at ændre loven. For at åbne jeres egne muligheder, derfor mener jeg at ordet, det du nævnte ikke kan siges at være rigtigt.

At vi ikke længere kan sætte spørgsmålstegn - ved jeg det.

Sige kan ikke omformuleres og dengang var det meget vigtigt at grønlandske fiskere var i stand til at opfiske deres egne kvoter.

Og at det skal fastholdes.

Du sagde at EU ligesom er ved at komme til fornuft, og efterlyser egentlige kvoter, således at vi kan afgive rigtige kvoter.

Jeg mener at vi fra Grønland skal fastholde at vores fiskeres egne muligheder bliver større. Deres kapacitet bliver større og det skal vi have plads til.

Derfor håber jeg at Landstingsmedlemmerne også medhensyn til 2. behandling af dette punkt tænker sig godt om og tager en beslutning.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Som sagt, det er punktet der henvises til udvalgsbehandling i fiskeri og fangst udvalget inden 2. behandlingen og det skal følges.

Så er det Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

For en meget kort bemærkning.

I forbindelse med ændringen her fra TRC til kvote.

Formålet er fra Landstyrets side er at vi bare afgiver kvoter, det er ikke tilfældet. At vi bare yderligere afgiver kvoter, det er ikke tilfældet.

I forbindelse med verdensmarkedet og vores kontakt hermed, vi er ikke alene.

Vi skal balancere med hensyn til vores parter og være opmærksomme på vore fordele.

Hvis vi udelukkende fokuserer på vores egne fordele, så, hvor kan jeg så være i forbindelse med disse forhandlinger.

Når året 2000 begynd

Derfor håber jeg at punktet vil blive behandlet godt i udvalget.

Medhensyn til dem der har forståelse for forslaget at de holder ved deres synspunkter.

Nemlig Landstyrets forslag til ændring, at det er den rigtige vej taget.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

At deres eventuelle krav – at vi bare skal tildele i henhold til deres krav.

Fordi du udtalte meget forunderlig - at medhensyn til det fiskerierhverv i Grønland – og at vi sætter deres interesser bag og kommer med en pose til forhandlingerne og siger at, her er det hvad I kan det – sådan kan man ikke forhandle – også fordi fiskeriet er så vigtigt for samfundet.

Og hvilket som helst forhandlinger hvor vi må finde noget, hvor vi må finde noget hvor hele samfundet kan samles om.

O g det er først efterfølgende at man skal have forhandlinger.

Og det er på baggrund af det vi har gjort opmærksomme på det fra Atassut.

Vi i samfundet lever jo af fiskeriet derfor medhensyn til at man siger noget uforsvarligt over for fiskerierhvervet. Jeres interesser er uinteressante vores kommende udenlandske samarbejdspartnere at vi kommer med noget i en pose.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst.

Det synes ikke være nødvendigt at gentage det der har været hændt.

Det er korrekt og det er heller ikke noget man har gemt bagved, at vores fiskeriflåde stadig ikke har kapacitet til at fiske noget af fiskearterne.

Og som sagt til hellefisken i østkysten så er vi vidne om at det har et alvorligt stade i forhandlinger fordi medhensyn til 4.200 tons, så har man afgivet sådan nogle kvoter i henhold til joint venture aftaler.

Den har vi kunnet indblande i forhandlingerne fordi, disse 4.200 tons, når de bliver tildelt til nogle rige, så fisker de ikke selv, men sælger til EU rige og får dem solgt og får en vis indtjening per kilo. Det er ikke sådan man bør kunne.

Fordi hvis de kunne fiske selv så vil det være helt anderledes forhold. Hvem som helst kan jo heller ikke

Og derfor medhensyn til det stade vi er nået, at den skal kunne betegnes som kun kan ødelægge fiskeriet, men tværtimod man vil have et større resultat over, og man kan løfte det i flok.

Og derfor medhensyn til forhandlingsdelegationen der ligesom har sagt det tidligere og i juni måned i Ilulissat.

Så erkendte de eller hvis de ikke vil erkende det og så kan de også gøre det, men at det også bliver foreslået at man fra forhandlingsdelegationen  foreslår at man også vil have nogle rejekvoter.

Og derfor medhensyn til at Landstyret gør noget – det er ikke noget at man gør for sjov fra Landstyrets side.

Men at man skal være lidt påpasselig med de ord man bruger.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ole Dorph for en kort bemærkning.

Ole Dorph, Siumut’s ordfører.

Det bliver ganske kort.

Fra Siumut side så skal vi udtale medhensyn til grønlandsk fisk – de er samfunds ejet - dem vil vi ikke have noget udsalg af.

Det er Grønlands ejendom og det er at fiskerne får dem fisket herfra, det vil vi hele tiden arbejde for fra Siumut.

Og jeg regner heller ikke med at Landstyret vil gøre noget andet - men der vil blot ikke lave udsalg, man vil ikke blot tildele nogle kvoter.

Vi skal også huske på at de fisk man har – således EU skal kunne fiske dem at det

At Grønland får nogle indtægter af dem.

Og det koster 320 millioner kroner indtægt per år – ud fra den for fiskeriaftale vi har.

Og hvis vi ikke får disse midler så vil der være en meget stor problematisk behandling af Finanslovsbehandlingen og derfor hænger alt jo sammen, også medhensyn til økonomien.

Og det er blot en præcisering.

Vi vil ikke give nogle tilskud eller komme med udsalg - det er ikke det vi er ude efter, men at man vil lave en løsning den støtter vi fuldt ud fra Siumut side.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jensine Berthelsen, Atassut for en kort bemærkning.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Landstyret i gåseøjne medhensyn uhensigtsmæssige ord og får en løst det er ikke det man er ude efter.

Alene her og jeg mener at dem der vil arbejde med det opmærksomme på disse forhold, for det er jo Landstyremedlemmet at fiskeriorganisationer har været parate til at kunne tildele noget.

Ja, hvad sker der, det er medhensyn til at meget uovervejede og uovertænkte - hvor man er uenige, så et det 4.000 tons rejer, og hvor man også vil give 4.200 tons hellefisk i østkysten.

Og at når der sker sådan noget, hvor der ikke er noget forståelse.

Og medhensyn til erhvervet som man ellers skulle forsvare og gøre noget hen over hovedet på dem. Det kan samfundet overhovedet ikke leve med, vi skal også kunne tænke på fremtiden.

For Siumut Ole Dorph sagde at man vil sikre indtægter på 320 millioner kroner.

Vi ved alle sammen at protokol 4 med EU først udløber 2004, derfor vil der ikke blive mangel på disse midler i Finansloven.

Og det må vel få det afklaret på den anden side, det daværende Landstyret og at de har indgået aftale med fiskeriorganisationer og hvor man sagde at denne aftale ville være i kraft delvist, det vil jeg ikke komme ind på.

Men i løbet af den tid så vendte Landstyret ryggen til deres forpligtelser, derfor med hensyn til at man hører på fiskeriorganisationer så har man en meget delvis fiskeripolitik. Og det er derfor man først nu i Grønlands historie at man har lukkes næsten helt af for fiskeri aktørerne.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Og de bemærkninger og de resultater man fik i forhandlingerne og hvis jeg skulle snakke om det hele tiden, så kan jeg gøre det.

Men det er ikke det vi behandler.

Det er en sag der også medhører EU og medhensyn at man skal have en forsigtig drift i fremtiden.

Det er et af de skridt vi skal tage - det er det punkt vi behandler nu.

Medhensyn til 4.200 tons hellefiskekvote, så er det grønlandske fartøj fra Grønland - dem har vi har forsvaret så meget, at EU bliver nødsaget til at acceptere at hvis kvoten på en eller anden måde bliver formindsket.

Som for eksempel disse 4.200 tons og at man fisker op - så vil Grønland have fortrinsret og først når disse er blevet sikret så kan man også afgive noget til EU.

Hvis der sker nedsættelse af hellefiskekvoten, det skal man også huske på.

Medhensyn til midtvejsevaluering af aftalen så ved hele Landstyret, at vi allerede nu bør gå i gang med forberedelserne og snart i gang med møder for at kunne forberede.

Medhensyn til 2007, medhensyn til at vi har et godt resultat at vi har en god grundlag for hvis vi ikke laver forberedelsesarbejder.

Og medhensyn til disse 320 millioner kroner, og hvor meget vi kan forsvare til dem i 2007, så vil vi have så bredt så muligt og kunne opnå dette.

Og det er med denne hensigt at vi i Landstyret har til hensigt og som allerede er blevet indfriet.

At det ikke kun er fiskeriet man er fokuseret på men at samfundet bliver udviklet i forskellige sammenhænge.

Det blev forhandlet på plads, således 80 millioner kroner ud af disse 320 millioner kroner til erhvervsudvikling og 40 millioner kroner til fiskeriet.

Og hvis der bliver en eller anden problematik i forhandlingerne og hvis vi vender det om og tager udgangspunkt i det 80 millioner kroner og hvis det kun var 80 millioner kroner og 40 millioner kroner til erhvervsudvikling er vi vidne om, hvilke konsekvenser det vil have medhensyn til disse beløb og hvor farefuld vi kan nå det.

Det er derfor uden at komme ind på fiskeriloven – men når man ser på aftalen og når man ser på Grønland vi har prøvet på at sætte disse 340 millioner kroner af til fiskeriet.

Og medhensyn til at kunne regne med, og at hvis der på et eller andet tidspunkt sker nedsættelse af dette beløb.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og førend debatten skal gå videre så skal jeg gøre opmærksom på at vi allerede har haft en debat omkring EU aftalen her i Landstinget.

Og medhensyn at denne sag bliver behandlet inden 2 behandling så er der jo forskellige muligheder den kan blive behandlet og derfor medhensyn til her; det er ændringen af ordlyden paragraf 5 stk. 3 så står der fordeling af rejekvoten i Grønland så er det 43 % og 57 % til det udenskærs fiskeri.

Det er det vi snakke om.

Så er det Jens Napaattooq.

Jens Napaattooq, Siumut.

Vi har i fiskeriloven paragraf 5 stk. 3 det er altså ændringen heri.

Vi prøver på at inddrage UE at for en pose penge, så mener jeg fra Siumut skal understrege at vi har fået gode resultater og at vi skal være stolte i samfundet.

Og i forbindelse med behandlingen af Finansloven så er der 770 millioner kroner som vi får i skatter.

Og den indtægt vi i forbindelse hermed snakker om er så stor, når de 320 millioner kroner som er fastsat i forhold til fremtiden - det kunne ellers havet været værre.

Og vi ser på 730 millioner kroner i skatter 340 millioner kroner fra EU så er det ikke så ringe endda.

Hvis vi ser på 4.000 tons, det er ikke det vi snakker om.

Det er TRC som skal ændres til kvote det er det vi snakker om og derfor skal vi være påpasselige med vores ordvalg.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Augusta Salling, Atassut..

Augusta Salling, Atassut.

Tak.

Ja, jeg kom endda ind på at vi ikke skal inddrage EU i denne her debat.

Men her i forelæggelsesnotatet, medhensyn til almindelige bemærkninger er fremgår det helt klart så har man inddraget EU aftalen medhensyn til dette punkt.

Og det er ikke mærkeligt at vi så har inddraget dette i debatten.

Det er altså hele baggrunden for ændringsforslaget - fordi man ønsker at, man  i fremtiden uden yderligere problemer, kan tildele rejer til udenlandske aktører.

Det er det man gerne vil give mulighed for.

Jens Napaattooq Siumut sagde også at medhensyn til de skatter vi får og de penge vi får fra EU og at vi så skal være glade for det.

Ja, så kan det blive frygtet med hensyn til fremtiden at han siger med den mening for fremtiden, at vi skal være tilskuere her i Grønland, mens udlandet giver os en hel masse penge og henter vores fiske ressourcer.

Det er derfor vi også skal tænke på at fiskeriet skaber mange arbejdspladser, altså af de fisk der er fisket her i Grønland.

Og efterhånden som vor tildeling af kvoter til udlandet bliver større så vil der også komme en arbejdsløshed som også vil have en konsekvens med mange penge fra Grønland.

Vi er jo bekendt med alle sammen når der er hvordan arbejdsløshed kan skabe problemer medhensyn til økonomien.

Vi er også vidner om at der også af lokalt arbejdspladser i forbindelse med fiskeriet, så længe vi kan fiske vores egne kvoter og hvis vi finder det – og at vi skal finde det væsentligt i vores politiske arbejde.

De fleste politikere har ellers sagt det tidlige, men hvor bliver de af.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumut.

Jeg er glad for Atassut s formand understregede at 320 millioner kroner i forhold til de debatterede skatter og 720 millioner kroner også, selvom de bliver større i overslags årene så har understreget at disse penge er meget væsentlige, det vi får fra EU.

Medhensyn til de 320 millioner kroner og det som vi har fået igennem forhandlinger.

Ja de skaber også arbejdspladser her i Grønland, det skal også lige understreges. Derfor kan man ikke bare sige at vi ligesom skal blivetilskuere.

I 1982 da det grønlandske samfund havde afstemning så er over 50 % gået ind for denne ordning.

Det er også det resultat som vi ikke skal grine af.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi tager lige den næste så afslutter vi debatten.

Augusta Salling for en kort bemærkning.

Augusta Salling, Atassut.

Sidste taler Jens Napaattooq jeg mener at, han prøver på at fordreje mine bemærkninger.

Jeg mener at medhensyn til de direkte skatter og den størrelse vi får fra EU, det du  sagde om det det er det jeg bare understreger og vendte det om og sagde at de indkomst vi får gennem skatter. det vi hele tiden tænke på.

Hvis beskæftigelsen ikke havde eksisteret her i Grønland, så har de sociale ydelser også været meget store. Og derudover hvilke andre virksomheder som har været nødsaget til at lukke på grund af manglende beskæftigelse eller arbejde.

Det er derfor meget svært bare at skulle sige, at vi kun har 720 mill. kr. og at vi heldigvis har de 320 mill. Derfor skal man ikke grine af det. Hvem har grint af det, det er der ikke nogen der gør. Men det er forhandlingsresultaterne vi kan eventuelt debattere og det har vi været igennem. Det vi snakker om i dag, det er at TAC som allerede er fastsat skal allokeres til de grønlandske fiskere, men det prøver man på at ændre, at da nogle af fiskerne her i Grønland, at de så bliver frataget deres til fordel for udlandet.

Lad mig lige understrege om vi skal fortsætte med EU-aftalen med 320 mill. Da det er ikke sikret og de dage er slut hvor aftalen er udløbet, så er det sikret om det fortsætter. Nogle nye forhandlinger skulle kunne genoptage.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Hermed er det slut med taletiden.

Der skal være fiskeridebat hele dagen og med hensyn til førstebehandlingen af dagsordenspunktet, så støtter flertallet at ordlyden bliver ændret, men i fiskeriudvalget ville så blive behandlet således.

Og det næste bliver så 3 dagsordenspunkter som vil blive fremlagt. Og det er så i henhold til deres rækkefølge det ville blive fremlagt.

Og der er landstingsmedlem Per Skaaning og han vil fremlægge forslaget til landstingsbeslutning om at landstinget pålægger landsstyret at gøre brug af § 14 stk. i landstingslov nr. 18 af 31. oktober om fiskeri således at tidsubegrænset licenser bliver begrænset fra 2009.

Og det er så forslagsstilleren Per Skaaning.

13. mødedag, fredag den 21. november 2003, kl. 14:25.

Dagsordens punkt 48, 90, 98

Forslag til landstingsbeslutning om at landstinget pålægger landsstyret at gøre brug af § 14 stk. i landstingslov nr. 18 af 31. oktober om fiskeri således at tidsubegrænset licenser bliver begrænset fra 2009.

(Per Skaaning)

(1. behandling)

Forlag til landstingsbeslutning om Landsstyret pålægges at tage initiativ til en ophævelse af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer, med ikrafttrædelse 5 år efter ophævelseslovens  vedtagelse, således at der ultimo 2008 træder en ny, forbedret og velgennemtænkt fiskerilov i kraft.

(Ole Dorph)

(1. behandling)

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget i medfør af § 14 i Landstingslov om fiskeri gør tidsubegrænsede fiskerilicenser tidsbegrænsede med et varsel på 5 år regnet fra den 1. januar 2004.

(Aqaalukasik Kanuthsen)

(1. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. / Agathe Fontain, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit./ Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Per Skaaning, forslagsstiller, Demokraterne.

Beslutningforslag. I henhold til § 32 i landstingets forretningsorden. forslag til landstingsbeslutning om at landstinget pålægger landsstyret at gøre brug af § 4 stk. i landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, således at tidsubegrænset licenser bliver tidsbegrænsede fra 2009.

I § 14 stk. 4 i landstingslov handler om følgende og jeg citere fra loven: tidsubegrænsede licenser hvortil der ikke er knyttet en højst tilladt fangstmængde. Landstinget skal med behørigt varsel ved lov gøre tidsubegrænsede licenser jævnfør nr. 2 og 4 tidsbegrænsede.

De tidsubegrænsede licenser er typisk rejelicenser. Tidsubegrænsede licenser har udspillet sin rolle af følgende årsager:

Nr. 1.  Samfundsindtjeningen for rejer er for lille. Rejeafgiften forventes at indbringe 7,5 mill. I indeværende år.

For det andet. Den store indtjening for rejer tilfalder en meget lille kreds af indehavere som har licens på rejer.

For det 3. Da kvoterne er arvelige er det blandt andet med til at begrænse tilgangen af nye personer til fiskeriet.

For det 4. Kvoterne har rederierne fået gratis, men de har mulighed for efterfølgende at videresælge dem. Det er ikke et fair system af visse personer har nogle licenser stillet gratis til rådighed af samfundet, hvorefter de har mulighed for at videresælge dem med fortjeneste.

Og for det 5. Den mangeårige overskridelse af TAC-en og den deraf følgende underrapportering. Kontrollen har ikke været tilstrækkelig effektiv.

Derfor vil jeg foreslå, at § 14 stk. 4 i landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri bliver bragt i anvendelse, således at licenserne bliver gjort tidsbegrænsede. I lovens forarbejde angives et behørigt varsel til at være 5 til 7 år. I mellemtiden kunne man så bruge de 5 år til at vurdere hvordan vi ville indrette et nyt og forhåbentlig mere  retfærdigt system.

Fra Demokraternes side skulle indretningen af et nyt system for eksempel indeholde at licenserne bliver solgt på en lukket aktion til den højestbydende i en tidsbegrænset periode. Den der så byder højest på licensen skal så årligt betale det som han eller hun har budt. Det kunne så aflyse den nuværende rejeafgift som indbringer et alt for lille beløb til samfundet.

Fordelen ved forslaget er at vi på den måde finder den reelle pris på en licens. Derudover ønsker vi at aktionerne skal holdes for lukkede døre for at minimere mulighederne for aftalt spil.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Ole Dorph der har et forslag.

Ole Dorph, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i landstingets forretningsorden. Forslag til landstingsbeslutning om at landstinget pålægger landsstyret at gøre brug af § 14 stk. i landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer med ikrafttrædelse 5 år efter ophævelse af lovens vedtagelse således at der ultimo 2008 træder en ny forbedret og velgennemtænkt fiskerilov i kraft.

Jeg fremsætter dette forslag fordi jeg mener, at det grønlandske samfund skal have langt mere gavn af den samfundsejede ressource som rejerne udgør.

Samfundets skattemæssige udbytte fra rederierne er i dag alt for lille og har efter min mening faktisk været det de sidste mange år. Endvidere viser det sig oven i dette at rederierne uden om de grønlandske skattesystem af grådighed bevidst har underrapporteret og mindst have tage 12-15 % som man end ikke har haft ret til af fiske. Disse forhold viser med al tydelighed at grænsen allerede er langt langt overskredet.

Og at vi har behov for en helt ny og gennemtænkt fiskerilov hvorfor den nuværende bør opsiges. 

Som vi alle ved så har de seneste års skiftende landsstyre alle haft et mere politisk og økonomisk selvstændigt Grønland som hovedmål. Blandt andet derfor er der udarbejdet en strukturpolitisk handlingsplan som på alle fronter skal være med til at ændre strukturerne i samfundet til det bedre. Jeg mener at det er naturligt at tage opsigelsen af fiskeriloven med i den strukturpolitiske handlingsplan, for man kan jo ikke grundlæggende ændre på hele samfundets struktur uden at berører landets største eksporterhverv.

Opsigelsen bør ske som en del af denne velovervejede strukturpolitiske kursændring. Endvidere tror jeg, at landstinget vil tilslutte sig min vurdering af at nærværende forslag med fordel kan følges ikke alene ud fra hensyn til den strukturpolitiske handlingsplan, men også fordi en ny fiskerilov vil være nødvendig såfremt man ønsker sammenhæng i udviklingen med selvstyrekommissionens anbefalinger og vurderinger kommissionen skriver i afsnittet vedrørende økonomi og erhvervsudvikling, jeg citere, hvis jeg kan få lov til det, ”det grundlæggende omdrejningspunkt for økonomi og erhvervsudvikling må være den selvcentrerede økonomiske udvikling, hvor hensyn til samfundets samlede interesser er målet for den samfundsmæssige produktion. Det betyder at samfundsnytte kun kan måles ved en driftsøkonomiske kalkule, men må måles ved at belyse de mulige konsekvenser”.

Jeg tror ikke at den gældende fiskerilov ville kunne leve op til den målsætning på tilfredsstillende vis uanset hvor mange lappeløsninger man end foretog sig. Også derfor bør den opsiges.

Som sagt tror jeg, at vi alle kan være enige om at det kan være en nødvendighed at opsigelsen sker på en velovervejet grundlag. Hovsaløsninger er der ikke nogen der ønsker. Derfor skal der selvfølgelig være en overgangsperiode så strukturændringen ikke går ud over Grønlands troværdighed.

Jeg synes, at man skal tage udgangspunkt i de drøftelser der var dengang loven blev vedtaget. Dengang var der enighed om at der i tilfælde af opsigelse ville være en overgangsperiode på 5 år, hvilket lyder ganske fornuftigt. Dette synspunkt bakkes i øvrigt af markingsudvalget vedrørende de grønlandske skatter og afgiftssystemer som skriver og jeg citerer igen ”med basis i forarbejderne til fiskeriloven forekommer et varsel på 5-7 år at være tilstrækkeligt i givet fald at kunne inddrage rettigheder uden erstatning”.

Når det så er sagt, så tror jeg ikke at der er nogen der forestiller sig, at dette skal betyde at man vil tvinge de ejere som vitterligt selv er med til at fiske deres kvote væk fra erhvervet. Nej, tværtimod. Men der er meget sund fornuft i at lave et helt nyt system som ikke alene tilgodeser fiskerne og muligheden for unge kompetente mennesker kan komme ind i erhvervet.

Med også et system som tilgodeser at der grønlandske samfund også skal have sit retmæssige udbytte af den samfundsejede ressource som rejerne er.

Samtidig bør det sikres at de grønlandske fiskere ombord på de fartøjer sikres en acceptabel løn for deres indsats og at de ikke kan pålægges en strafskat fra rederiernes side. Endvidere tror jeg ikke, det er en hemmelighed for nogen at realiteten i dag er at ejerkredsen omkring de havgående rejefiskere bliver stadig mindre og mindre, og at man løbende igennem de skriftlige medier er blevet orienteret om de dårlige lønvilkår som mange af de almindelige fiskere ombord på de havgående trawlere lever under. Det kan ikke passe at vi som landets lovgivende forsamling stiltiende vil fortsætte med at acceptere at vi i landet har en situation hvor landets rigeste får lov at underbetale deres medarbejdere i den grad som tilfældet er.

Fiskerne ombord på trawlerne er sågar med til at betale for rejeafgiften. En afgift som aldrig nogen sinde har været tiltænkt dem. Man skulle ikke tro at det kan passe. Vi kan ikke være bekendt at lade dette fortsætte.

Derfor ærede medlemmer af landstinget vil jeg hermed foreslå at vi som landets lovgivende forsamling i henhold til § 32 i landstingets forretningsorden tager en principbeslutning om at landsstyret pålægges at tage initiativ til en ophævelse af landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer med ikrafttrædelse 5 år efter ophævelseslovens vedtagelse, således at der ultimo 2008 træder en ny forbedre og velgennemtænkt fiskerilov i kraft.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Nu er det Vilhelm Kristiansen på vegne af Aqqalukasik Kanuthsen som ikke kan deltage, han har grund til.

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Aqqalukasik starter med sin begrundelse i medfør af gældende fiskerilovgivning kan der for grønlandske fiskeri i dag udstedes 24 licenser. Det første er tidsbegrænsede licenser hvortil der er knyttet en højest tilladt fangstmængde. Det andet er tidsubegrænsede licenser hvortil der er knyttet en højest tilladt fangstmængde. Det 3. er tidsbegrænsede licenser hvortil der ikke er udnyttet en højest tilladt fangstmængde. Det 4. er tidsubegrænsede licenser hvortil der er ikke er knyttet en højest tilladt fangstmængde.

I medfør af samme bestemmelse i fiskeriloven kan landstinget imidlertid med behørigt varsel gøre de tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede. Udviklingen indenfor de især havgående rejefiskeri har vist at tiden for at komme landstinget gør brug af denne bestemmelse, da det havgående rejefiskeri igennem de senere år er blevet stærkt koncentreret om ganske få selskaber og enkeltpersoner, og hvor den samfundsmæssige ejendom ikke giver nok afkald til det grønlandske samfund.

De levende ressourcer bør som udgangspunkt være i samfundets eje. Jeg foreslår derfor at landstinget ved lov gør det tidsubegrænsede fiskerilicenser tidsbegrænsede med et varsel på 5 år regnet fra den 1. januar 2004.

Agathe Fontain, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og vedkommende landsstyremedlem der skal komme med en besvarelse, ham vil vi gerne se her i salen.

Så er det landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fangst og Fiskeri, Siumut.

Forslag til landstingsbeslutning om landsstyret pålægges at tage et initiativ til ophævelse af landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med ændringernes ikrafttrædelse må efter ophævelseslovens vedtagelse således at der ultimo 2008 træder en ny forbedret og velgennemtænkt fiskerilov i kraft.

Hr. Per Skaaning foreslår og ligeledes har Ole Dorph kommet med et forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges til at tage initiativ til en ophævelse af landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer med ikrafttrædelse 5 år efter ophævelseslovens vedtagelse, således at der ultimo 2008 træder en ny forbedret og velgennemtænkt fiskerilov i kraft.

Ligeledes har landstingsmedlem Aqqalukasik Kanuthsen fremlagt et forslag til landstingsbeslutning om at landstinget i medfør af § 14 i landstingslov om at fiskeriet gøres tidsubegrænsede licenser gøres til tidsbegrænsede med et varsel på 5 år regnet fra den 1. januar 2004.

Det omhandlede de 3 forslagsstillere ville jeg komme med et fællessvar på på landsstyrets vegne.

Det skal indledningsvis slås fast at landsstyrets politik med hensyn til ressourceudnyttelsen er at denne skal baseres på bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af miljøet. Landsstyret arbejder samtidig for at indtægterne for udnyttelse af vort lands ressourcer kommer flest mulige tilgode.

Vort lands levende ressourcer og ikke levende ressourcer er vores fællesejendom. Med dette som udgangspunkt kan landsstyret godt forstå, at der især med hensyn til det havgående fiskeri kommer forslag om ophævelse af de tidsubegrænsede licenser på rejer.

I den seneste tid har der været en del fokus på det havgående rejefiskeri med sager om underrapportering af fangster interne mellemregningspriser på fangster, stor andel af ikke hjemmehørende officerer og så videre. Alle disse sager mere end antyder at de havgående rejefiskeri på visse områder ikke har udviklet sig i harmoni med det grønlandske samfundsinteresser.

Landsstyret skal i den forbindelse meddele at man på nuværende tidspunkt har igangsat flere lovgivningsinitiativer med henblik på at regulerer flere af de ovennævnte forhold i overensstemmelse med landsstyrets politik. De tidsubegrænsede licenser og omsættelige kvoter blev indført i fiskerilovgivningen for de havgående rejefiskeri med landstingslov nr. 17 af 22. oktober 1990 om erhvervsmæssigt fiskeri og for de kystnære rejefiskeri med landstingslov nr. 4 af 2. maj 1996 om ændring af landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri. De tidsubegrænsede licenser i rejefiskeriet blev indført fordi kapaciteten i rejefiskeriet dengang var blev uhensigtsmæssigt meget større end de fangster som ressourcen kunne tåle. Denne udvikling havde ført til en situation hvor fartøjernes kvoter var blevet for begrænsede og det var særdeles vanskeligt for rederierne at fungere på et økonomisk fornuftigt grundlag.

De mange rederier med små kvoter medførte endvidere et uhensigtsmæssigt stor udsmid af små rejer (high grading) som følge af disse rederiers større behov for indtægtsmaksimering. Det var med andre ord et stor behov for at nedbringer kapaciteten i rejefiskeriet. Ved at gøre rejelicenserne tidsubegrænsede og kvoterne omsættelige var det forudsat at en kapitalisering af kvoterne ville føre til fusioner blandt rederierne, hvorved der kunne udgå kapacitet af rejefiskeriet som derved på sigt igen kunne blive rentabelt.

Man kan således fastslå at det er en logisk konsekvens at licenserne efterfølgende dels er blevet koncentreret omkring færre og stærkere rederier og dels koncentreret omkring en mere begrænset ejerskreds. En tilsvarende udvikling er også set i andre lande hvor man har udført tidsubegrænsede licenser og omsættelige kvoter for eksempel Island og New Zealand.

Hvis landsstyret indenfor en kortere tidshorisont pålægges at gøre det tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede kan det efter landsstyrets vurdering medføre en række utilsigtede og særdeles uheldige følgevirkninger.

Først og fremmest er rejekvoterne i ganske vidt omfang stillet til sikkerhed for mange rederiers engagementer i banker og pengeinstitutter. Hvis landsstyret indenfor en kort tidshorisont pålægges at gøre de tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede kan det efter landsstyrets vurdering medføre en række utilsigtede og særdeles uheldige virkninger.

Først og fremmest og jeg citeret lidt igen ”en tilsvarende udvikling er også set i andre lande, hvor man har indført tidsubegrænsede omsættelige kvoter for eksempel i Island og New Zealand. Først og fremmest er rejekvoterne i ganske vidt omfang stillet til sikkerhed for mange rederiers engagementer i banke og pengeinstitutter. Hvis denne sikkerhed fjernes ved at gøre licenserne tidsbegrænsede vil en række rederiers overlevelsesmulighed umiddelbart blive fjernet.

Dernæst er det af landsstyrets vurdering, at såfremt at et erhverv skal være økonomisk selvbærende og attraktivt, er det en klar forudsætning, at erhvervet samt dets investorer kan stole på at det grundlag hvorpå man har indrettet sin virksomhed ikke med få års mellemrum ændres radikalt.

Endvidere må det efter landsstyrets vurdering grundigt overvejes hvordan udviklingen i det grønlandske rejefiskeri ville blive hvis landsstyret med et varsel på for eksempel 5 år gøre de tidsubegrænsede licenser til tidsbegrænsede uden et egentligt gennemarbejdet alternativ.

Det kan for eksempel næppe forventes at rederierne med en så stor usikkerhed omkring deres økonomiske fundament i en periode frem til 2009 vil investere i yderligere i fiskeflåden. Tværtimod vil der sandsynligvis ske en nedslidning af aktiverne.

Samtidig må det forventes at rederierne som en naturlig følge af usikkerhed omkring deres økonomiske situation vil søge at trække mest mulig kapital ud af selskaberne. En sådan udvikling synes ikke at være i det grønlandske samfunds interesser. Det er i en af beslutningsforslagene nævnte alternativer at udbyde licenserne på en lukket aktion til den højestbydende i en tidsbegrænset periode synes af flere grunde mindre hensigtsmæssigt.

Et fornuftigt aktionssystem kræver umiddelbart at der er overkapacitet i flåden. Hvis der ikke er overkapacitet vil prisen for kvoterne blive meget lav, idet der ikke længere ville være knaphed på kvoten med mindre man tillader en ny tilgang til flåden eller udenlandske selskabers køb af kvoter.

Samtidig kræver aktionssystemet at alle aktører handler rationelt, det vil sige at rederierne ikke betaler mere end der er i forrentning i investeret kapital. Det ville ikke være tilfældet i de ”virkelige liv” da ingen rederier kan tillade sig at en trawler ligger stille et helt år, fordi kvoterne ud fra en snæver økonomisk betragtning er for dyre på aktionen. Såfremt der fortsat skal være styring af fiskeriflåden vil aktionssystemet derfor næppe være et forsvarligt alternativ.

Samlet set er det derfor af landsstyrets vurdering at det er meget uheldigt at gøre de tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede, hvis der ikke samtidig forelægger et grundigt gennemarbejdet alternativ som både fiskerierhvervet og investorerne har haft mulighed for at vurdere.

Såfremt det er opfattelsen at samfundsindtjeningen fra rejefiskeriet er for lille kan man på kort sigt ændre rejeafgiften eller indføre en udnyttelsesafgift på rejekvoterne, hvor der for eksempel betales et fast beløb pr. kg. Kvote.

Landsstyret indstiller på dette grundlag at beslutningsforslagene ikke imødekommes. Landsstyret skal dog meddele at man i den kommende revision af landstingslov om fiskeri til efterårssamlingen 2004 tager beslutningsforslagene med i arbejdet, således at disse kommer til at indgå i vurderingerne.

Agathe Fontain, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet og nu går vi over til partiordførerne. Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumut’s ordfører.

Tak.

Medlemmerne i landstinget hr. Ole Dorph og hr. Per Skaaning fra Demokraterne og hr. Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit tager med deres forslag fat på vigtige spørgsmål der vedrører vor vigtigste hovederhverv fiskeriet. Hvis vi skal følge forslaget om at fjerne bestemmelserne i fiskerlovens § 14 eller revidere bestemmelserne grundlæggende og dermed i løbet af en 5-årig perioder ændre ordlyden af disse bestemmelser er vi i Siumut enige med forslagsstillernes målsætning.

Vi er i Siumut af den overbevisning at vore ressourcer tilhøre det grønlandske samfund. Vi forstår derfor motiverne bag forslagsstillernes forslag idet det er vores indtryk med hensigten med forslagene at flest mulige i samfundet får del i landets og havets rigdomme.

Det vigtigst islæt i fiskeriet i dag er vore rejer. Det er derfor vigtigt at vi driver en fiskeriflåde med base i Grønland og med grønlandsk besætning. Vi mener i tilknytning hertil at vi bør bestræbe os på, at sikre etablering og driften af flest mulige landbaserede virksomheder.

I dag har vi den ordning at rejekvoter gives til de enkelte redere. De har på baggrund i at vi ønsker en rentabilitet på de meget store investeringer der bliver gjort i trawlerne og virksomhederne. Dette gøres også for at sikre en fortsat økonomisk udbytte af initiativerne. På den måde gøres det lettere for rederierne at sikre en langsigtet planlægning og det giver mere ro og stabilitet i deres udvikling. Dette er i sig selv udmærket, men vi må efter vores mening under hensyntagen til samfundets ejerskab af vore levende ressourcer hele tiden tilpasse den relaterede lovgivning.

Vi må også til alle tider til skønne vore unge interesserede om at åbne mulighederne for dem.  En tidsbegrænset fiskerikvotetildeling og licens blev indført i fiskeriloven for det havgående rejefiskeri i 1990 og i loven for det kystnære erhvervsfiskeri efter rejer som sidst blev ændret i 1996. Ændringerne til loven udsprang af den kendsgerning at man fandt at der skete et overfiskeri på rejebestandene i forhold til nødvendigheden at et bæredygtigt fiskeri.

Nødvendigheden af ændringerne i lovgivningen er ikke usædvanlig da forholdene forudsætningerne og omstændighederne kan ændre sig med tiden og vi bliver nødt til at tilpasse vores regelsæt. Dette må vi se i øjnene da vi ikke kan ændre verdensgang og vi bor jo i et land hvor klimaet er af skiftende karakter også har indvirkning på vores levende ressourcer. Heldigvis ved vi i dag en hel del mere om påvirkningerne af det klimatiske ændringer.

Vi betragter det i Siumut for grundlæggende at udviklingen sker på grundlag af befolkningens behov og interesser og det vil i dette tilfælde sige, at et nært samarbejde med fiskeriorganisationerne er helt centralt i vores ønsker om en stabil udvikling af og brug af vore ressourcer.

Som sagt er vi i Siumut enige i forslagsstillernes mål med deres forslag. Vi forstår at landsstyret ville indarbejde forslagene i den gennemgribende revision af fiskerilovgivningen som er blevet bebudet til behandling på landstingets efterårssamling 2004.

Vi skal anmode landsstyret ved forberedelsen af en ny fiskerilov tage behørig hensyn til bæredygtighedsprincipperne og hensynet til vore bestræbelser på et selvstyrende Grønland.

Med disse ord skal vi henvise forslagene til Udvalget for Fiskeri og Fangst, forinden overgangen til 2. behandling.

Agathe Fontain, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og nu er det Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Landstingsmedlemmerne, Per Skaaning, Demokraterne, Ole Dorph, Siumut samt Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit har stillet et relativt ens beslutningsforslag om, at licenserne, der hidtil har været givet i tidsubegrænsede perioder, efter nogle år på ny bliver givet tidsubegrænsede betingelser.

Først og fremmest vil jeg, på vegne af Inuit Ataqatigiit, takke forslagsstillerne, idet disse med deres forslag dokumenterer, at det lovgivningsmæssige grundlag med hensyn til den eksisterende Fiskerilov nr. 18 af 31. oktober 1996, bør gøres til genstand for nyvurdering af, hvorvidt ordningen stadig er tidssvarende.

Da loven blev etableret i starten af 1990’erne, præciserede vi fra Inuit Ataqatigiit, at de levende ressourcer der findes i vore farvande, er at betragte som fælles, samfundsejede ressourcer, og at Fiskeriloven bør udformes i henhold til denne kendsgerning. Derfor er vi også glade for, at Landsstyret i sit svarnotat giver os ret i denne betragtning.

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit’s side ikke direkte kommende de velunderbyggede forslag, der her er blevet bragt frem, idet vi mener at Landstinget bør afvente Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalgs nøje gennemgang af indhold af forslaget.

Selvfølgelig mener vi, at rammebestemmelser der ønskes ændret, hvilket der åbenbart er bred enighed om, bør gøres til nøje afvejninger i forhold til de konsekvenser en ændring af fiskeloven vil kunne afstedkomme.

Vi forstår således Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs tilkendegivelser om, at de eventuelle konsekvenser ved ændringen af Fiskeriloven, endnu ikke er fuldt analyseret.

Landsstyret oplyser i den forbindelse, at man til efterårssamlingen år 2004 agter at komme med en samlet lovpakke, i forhold til den eksisterende fiskerilov. Jeg skal derfor referere til Landsstyremedlemmets svarnotat, idet han blandt andet siger, og jeg citerer, ”Landsstyret skal dog meddele, at man i den kommende revision af Landstingslov om Fiskeri til efterårssamlingen 2004 tager beslutningsforslaget med i arbejdet, således at disse kommer til at indgå i vurderingerne”. Til dette mener vi, at herværende forslag ikke kun skal medtages under vurderingen, men at forslagene skal være en del af indholdet.

Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at Landstingets Fiskeri, Fangst og Landsbrugsudvalg skal gives den fornødne tid til at vurdere forslagene, og de konsekvenser ændringerne vil kunne afstedkomme. Derfor skal vi venligst bede tinget nøje vurdere, om det ikke er mest hensigtsmæssigt at udskyde 2. behandlingen til Landstingets forårssamling år 2004.

Vi sagde ved indledningen af herværende ordførerindlæg, at vi ikke direkte ville kommentere forslagene, og dette skyldes blandt andet at andre punkter, der i dag bliver behandlet i tilknytning til Landstingets Fiskerilov. Derfor skal vi afslutningsvis fra Inuit Ataqatigiit’s side udtrykke vores ønske om, at partierne samt Kandidatforbundet, udover vores koalitionspartnere Siumut, inddrages reelt under det kommende arbejde, idet eventuelt ændringer har stor samfundsmæssig betydning.

Koalitionsaftalen mellem Inuit Ataqatigiit og Siumut indeholder klare målsætninger om, at ved udnyttelsen af landets ressourcer, bør indtægterne så vidt muligt komme den samlede befolkning til gode, og at vi i den forbindelse endnu en gang skal præcisere vores synspunkt om, at landets levende og ikke-levende ressourcer er fælles samfundseje. Derfor ønsker vi også at Fiskeriloven skal udformes i henhold til nævnte grundholdning.

Derfor mener vi også, at der er behov for ændring af den eksisterende fiskerilov. Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit’s side udtrykke vores ønske om, at vi ønsker samarbejde og dialog med fiskeriorganisationer og fiskeriproducenterne.

Vil glæder os til at deltage ved det kommende arbejde samt forhandlinger i Landstingets regi. Vi fra Inuit Ataqatigiit ønsker selvfølgelig at deltage ved lovgivningsarbejdet, i forhold til landets vigtigste erhvervsgrundlag.

Med disse ord vil vi fra Inuit Ataqatigiit indstille, at de meget ensartede forslag gøres til genstand for nøje vurdering i Landstingets Fiskeriudvalg, og at 2. behandlingen derfor først finder sted til Landstingets forårssamling år 2004.

Agathe Fontain, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Nu er det Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, Atassut’s ordfører.

Tak. Per Skaaning fra Demokraterne og Ole Dorph fra Siumut og Aqqalukasik Kanuthsen skal vi komme med følgende fra Atassut.

Det begrundes i forslagene, at samfundet samlet set får for lidt udbytte fra rejefiskeriet. Som et eksempel nævnes det, at rejeafgifterne kun vil give et afkast på i alt 7,5 mio. kr. i år. Men det undlades at nævne skatteindtægterne fra rejefiskeriflåden. De ansatte i rejefiskeriet, arbejdere på rejeanlæg på land, ansatte der lodser skibe, når de kommer i havn, samt fra de ansatte der tilrettelægger og arbejder med eksport af rejer.

Atassut er derfor af den opfattelse, at man med så mange med så overfladiske argumentationer kan påstå, at samfundet får for lidt udbytte af rejsefiskeriet.

Det påstås, at den store indtjening fra rejer, tilfalder en meget lille kreds af indehavere, som har licens på rejer. Vi henviser her til vores ovennævnte bemærkninger. For der er ikke tænkt på de faktuelle forhold. Og uden at tænke på at rejefiskeriselskaberne rent faktisk har betydelige driftsomkostninger, idet de jo kører som selskaber, så påstås det at rejefiskerisektoren opsuger en enorme summer i egen lomme.

I denne argumentation har man glemt at tage med i overvejelserne, at indtjeningen ikke ryger direkte i rederiernes lommer, men tvært imod bliver brugt til nye anskaffelser, løbende reparationer og videreudviklinger, trods risiko for tab og underskud.

Der begrundes med, at da kvoterne er arvelige, er det blandt andet med til at begrænse tilgangen af nye personer til fiskeriet. Der glemmes i formuleringen af argumentationen, at tage med i overvejelserne, at ingen aktuelt har nogen anelse om rederiernes børn har planer om at ernære sig som fiskere. Selv om  kvoteandele er arvelige, så vil disse under alle omstændigheder blive sat til salg, når rederierne trækker sig tilbage, og i tilfælde af at arvingerne ikke ønsker at arve kvoterne.

Det passer derfor ikke at påstå, at disse kvoter er med til at begrænse tilgangen af nye personer til fiskeriet. Tvært imod må man sige, at disse kvoter er en sikring for potentielle rederiejere, der er villige til at investere betydelige summer, trods store risici og betydelige omkostninger.

Der påstås, at rederierne har fået kvoterne gratis, men at de efterfølgende har mulighed for at videresælge dem. Atassut skal ikke her begynde at gisne om, hvor disse forkerte oplysninger kommer fra. Det korrekte er, at rederierne først måtte investere op imod en halv milliard, før de kunne få tildelt kvoter. Atassut kan derfor udmærket godt forstå, hvis rederierne kræver betaling, der nogenlunde svarer til deres investering, i tilfælde af fratagelse af kvoterne, eller når de sætter deres kvoter til salg.

Der bruges argumentation om, at den mangeårige overskridelse af TAC’er og den deraf følgende underrapportering skyldes, at kontrollen ikke har været tilstrækkelig effektiv. For at rette op på disse forhold, er der allerede i igangsat initiativer, der harmonerer med vilkårene hos konkurrenterne på land.

Atassut er derfor af den opfattelse, at det er upassende, når denne argumentation bruges i forslaget om, at tidsubegrænsede licenser bliver tidsbegrænset fra 2009.

Atassut skal på det kraftigste afvise, når Ole Dorph argumenterer med, at landets rigeste får lov til at underbetale deres medarbejdere, og at rederierne pålægger fiskerne ombord på trawlerne en ”strafskat”. På alle mulige arbejdspladser bliver arbejdsvilkår sat, på baggrund af forhandlinger mellem arbejderne og arbejdsgiverne. Sådan er det også i den havgående fiskerisektor.

Der er her tale om meget kraftige beskyldninger mod rederierne om underbetaling og misbrug. Det kan vi fra Atassut på ingen måde acceptere. Rederierne bruger mange kræfter og penge for at fiskeriet kan køre rentabelt, på trods af de meget lave verdensmarkedspriser på rejer. De bruger mange kræfter på at sikre modgange, og dermed sikre de mange arbejdspladspladser. Derfor er det absolut uacceptabelt at komme med sådanne, nedladende politiske budskaber til disse rederier.

Selvfølgelig skal vi alle sammen interessere os for besætningen på trawlerne, som har så gode betingelser som muligt og vil vide fra Atassut, at rederierne, for at slippe for beskyldningerne om misbrug og underbetaling, er meget interesseret i at besætningen, der i dag er på mere end 1.500 mennesker, har en velfungerende organisation, de kan forhandle med om løn og ansættelsesforhold.

Atassut er dog bekendt med, at besætningsmedlemmerne med tiden har forsøgt at organisere sig, uden større effekt, da det ikke de ikke har kunnet pleje dette på grund af langvarige ophold til havs. Men nu da vi har konstateret, at det nu går godt for besætningsmedlemmernes forening i Sisimiut.

Fra Atassut skal vi opfordre besætningsmedlemmernes forening om at gå i dialog med deres arbejdsgivere, med det formål at undersøge mulighederne for en stærk og solid organisation.

Vi skal fra Atassut ikke undlade at viderebringe besætningsforeningens budskaber til Landstinget, dateret den 12. november 2003, hvor besætningsmedlemmerne gør Landsstyret og Landstinget opmærksom på, at indførsel af den indeksregulerede afgift på rejer, med start fra 13 kr., vil have meget uheldige konsekvenser, også på besætningen, og at det derfor for besætningen er uacceptabelt at starte med 13 kr.

Derudover fremkommer besætningsforeningen med et budskab om, at det kun er de private rederier i Grønland, der arbejder for at have officerer i deres trawlere, medens den hjemmestyreejede trawlervirksomhed Royal Greenland A/S hovedsagelig ansætter udefra kommende officerer.

Landstingsmedlem Aqqalukasik Kanuthsen argumenter, i overensstemmelse med de to andre forslagsstillere, at ressourcerne som i årenes løb er stærkt koncentreret om ganske få rederier og enkelte personer, bør tilbageleveres til samfundet.

Atassut mener nu at have fået dokumenteret Inuit Ataqatigiit’s hemmelige dagsorden, efter at de indgik i koalitionen, nu forsøges tilvejebragt. Og det er at det offentliges totale ejendomsret til ressourcerne skal implementeres. Sagt på en anden måde; man forsøger at tilvejebringe tiltag, der ganske enkelt vil drukne det private initiativ.

Efter disse bemærkninger til forslagsstillerne, skal vi, alt taget i betragtning, udtale at Atassut finder det særdeles vigtigt, at der tilvejebringes gode muligheder for den private sektor, idet denne sektor netop har vital betydning for samfundsudviklingen i disse tider, hvor vi blandt andet taler om selvstyre.

Tilsvarende gør sig gældende med hensyn til fiskerierhvervet. Fiskerierhvervet er, bortset fra det danske bloktilskud, det erhverv hvor vi indhenter flest indtægter fra, og som sikrer beskæftigelse for virkelig mange, til stor gavn for mange familiers forsørgelse.

En af medårsagerne til den havgående fiskeriflådes aktuelle situation, er de reguleringer der blev foretaget nogle år tilbage, da denne fiskerikomponent oplevede særdeles vanskelige vilkår. Men den konsekvens, at flåden blev indskrænket til ganske få fartøjer. Og i disse tider bliver der foretaget strukturtilpasning i den kystnære fiskeriflåde, og før tilpasningen er tilendebragt, er det efter Atassut’s opfattelse upassende at stille forslag, der ganske enkelt vil lægge tunge byrder på denne komponent.

Hvis stillede forslag bliver gennemtrumfet, vil rederiernes planlægningsmulighed blive skadet katastrofalt. Fortæl os for god ordens skyld, hvem der kan foretage konstruktiv planlægning, hvis det bliver besluttet at fiskerilicenser skal gøre tidsbegrænset med et varsel på enten 5 eller 10 år.

Som yderligere konsekvens, vil det blive særdeles vanskeligt med garantistillelser. Hvis forslagene derfor bliver godkendt, vil lokalt ejede rederiers videre drift komme i alvorlig fare. For enhver med fornuft kan konkludere at bankerne, som er med at finansiere rejefiskeriet, vil begynde at trække sig tilbage.

Som Atassut allerede har udtalt, så risikerer vi at selskaberne ganske enkelt bliver opløst, hvis fremlagte forslag vinder gehør. Resultatet bliver, at det offentlige må foretage ekspropriation eller at udlændinge sætter sig på aktiemajoriteten. Det kan Atassut ikke imødekomme, og ej heller acceptere. Vi har fuldt ud fået dokumenteret, at grønlandske rederier selv kan drive rejefiskeriet. Derfor kan vi ikke tilslutte os forslagene.

Hvis forslaget om indførsel af auktioner på kvoteandele bliver godkendt, så vil den havgående fiskeriflåde miste fundamentet. Hvem tror I egentlig vil investere 100 millionervis af kroner på trawlere, når man ikke kan være sikker på at få kvoteandele.

Kan forslagsstillerne ikke bare være glade for at konstatere, at der vitterlig findes risikovillige investorer, som rent faktisk gør det med risiko for at miste deres investering.

Hvilke overvejelser gør forslagsstillerne sig til, om hvordan de stillestående trawleres vedligeholdelse skal investeres.

Har forslagsstillerne haft nogen overvejelser om, hvordan landanlæggenes fortsatte drift skal sikres.

Evner forslagsstillerne at forestille sig, at vi kan blive nødt til at vinke farvel til investorerne, hvis der bliver foretaget respektløse lovreguleringer.

Landsstyret tilkendegiver, i deres svar til forslagsstillerne, at forslagene vil komme med i overvejelserne i den kommende regulering af Fiskeriloven, som forventes fremlagt under Landstingets efterårssamling i 2004.

Atassut må spørge Landsstyret, om deres sålydende svar, at rederierne skal opfattes som at Landsstyret er indstillet på at implementere fremlagte forslag.

Med disse bemærkninger skal Atassut anbefale, at samtlige tre beslutningsforslag bliver nedstemt.

Agathe Fontain, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Næste er Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Fra Demokraterne vil vi i første omgang gerne have lov til at hæfte os lidt ved, hvorfor disse tre forslag er fremsat ved denne samling. Efter vores opfattelse skyldes det, at der indenfor fiskeriet i dag hersker en lang række myter og udokumenterede oplysninger. Man kan kort sagt sige det på denne måde: Forslagene er et resultat af en fiskeridebat, der aldrig har været taget.

Det ville have været langt mere resultatskabende, hvis der forud for behandlingen af disse forslag, havde været ført en god og konstruktiv debat om partiernes visioner for fiskeriområdet, her i Landstinget. Denne debat har vi desværre aldrig taget. Og det mener Demokraterne er dybt beklageligt.

Ved en løbende debat, ville fiskerierhvervet, Hjemmestyret, biologer og andre relevante parter, have haft mulighed for at supplere med opdaterede talmateriale m.m. Der har tidligere på denne samling været et forslag, der ville have resulteret i tilvejebringelsen af relevant materiale, således at de beslutninger vi i dag står overfor, ville kunne være taget på et oplyst grundlag. Men nej, sådan skulle det ikke være.

Fra Demokraterne har vi to vigtige målsætninger for fiskeriet. Vi skal, for det første, skabe et sundt fiskerierhverv, og for det andet skal fiskeriet bidrage med et højere afkast af det grønlandske samfunds fælles ressourcer. Disse to målsætninger er vi fuldt ud overbeviste om kan, og skal kunne opfyldes. Det store spørgsmål er så, hvordan vi opnår dette, hvornår vi skal påbegynde dette arbejde, og hvornår skal denne nye ordning være fuldt gennemført.

Efter demokraternes mening, er det nødvendigt at der bliver udarbejdet en konkret køreplan, med dead-lines for de forskellige delmål. På denne måde kan fiskerierhvervet planlægge deres omstilling, og finansieringsinstitutterne vil fortsat kunne have tillid til at foretage investeringer i det grønlandske fiskerierhverv.

Derfor er det også af højeste nødvendighed, at debatten i dag foretages på et meget seriøst niveau. Vi har i denne debat ikke plads til beskyldninger mod fiskerierhvervet, baseret på beskyldninger om kapitalflugt og misundelse. Vi er nødt til at have gennemsigtige statistiktal om dette erhverv. Og her skal både Landsstyret og fiskerierhvervet være langt mere imødekommende med at fremlægge disse tal. Fiskerierhvervet er, og vil i en lang årrække fremover, fortsat være vores vigtigste erhverv.

Fra Demokraterne vil vi gå så langt som til at sige, at denne debat vi i dag skal have, er af national interesse. Hvis vi fra Landstinget sender uklare signaler til fiskerisektoren, eller tager forkerte beslutninger, på baggrund af manglende oplysninger, kan dette have katastrofale følger.

Der må i denne debat ikke herske den mindste tvivl om, at finansieringsinstitutterne, som i dag har været med til at finansiere den grønlandske fiskeriflåde, vil følge denne debat med meget stor interesse. Og vi kan være endnu mere sikre på, at såfremt der opstår den mindste usikkerhed om rentabiliteten af disses fremtidige investeringer, så bliver pengekassen smækket i, med et højt brag.

Dette er ikke et skræmmebillede, det er fakta lige nu. Derfor er vi fra Demokraterne vores ansvar bevidst. Både med hensyn til ikke at skabe unødig usikkerhed i fiskerierhvervet, men også overfor samfundets krav om, at få mere ud af vores fælles ressourcer. Og vi vil derfor opfordre alle partier til at indgå i et konstruktivt samarbejde.

I dag vil der være flere løsningsmodeller til at sætte i stedet for den nuværende ordning, med betaling af rejeafgift til Landskassen. Der er fra en af forslagsstillerne blevet nævnt en kvoteauktion, hvor kvoterne går til højest bydende. Det kunne være til grønlandske, men for den sags skyld også til udenlandske rederier. Denne ordning anvendes i dag flere steder i verden, men er samtidig tung at administrere.

Fra Demokraterne er vi imidlertid også af den opfattelse, at der findes en anden, og langt mere enkelt løsning, som vi gerne vil fremlægge for medlemmerne i Landstinget, med et samtidigt håb om, at denne metode efterfølgende gennemgår en seriøs drøftelse.

Vi vil fra Demokraterne forslå, at der i fremtiden indføres en tidsbestemt licensafgift. Hensigten med denne ordning bygger på det grundlag, at et givent rederi betaler en på forhånd fastsat pris pr. kvote, for en forud bestemt tidsperiode.

Med den nuværende ordning tages der udgangspunkt i en rejeafgift, der hvert år indbringer ca. 8 mio. kr. om året til Landskassen, i sin nuværende form. Denne ordning resulterer i svingende indtægter, da denne ordning både er afhængig af den årlige TAC, og ikke mindst ”verdensmarkedspriserne”. Verdensmarkedspriserne er den pris, rederierne får for deres rejer, ved første salgsled i salgsprocessen. Rederierne sælger til salgsvirksomhederne, der derved sætter ”verdensmarkedsprisen”. Mange af disse salgsvirksomheder ejes af rederierne selv. D.v.s. at rederierne/salgsvirksomhederne selv i en vis grad kan regulere ”verdensmarkedsprisen”, og dermed rejeafgiftens størrelse til Landskassen.

Med det forslag, som vi fra Demokraterne her kommer med, lægger vi op til at der indføres en årlig licensafgift, og samtidig afskaffelse af rejeafgiften. Den vil for alle parter, både Landsstyret og fiskerierhvervet, lette administrationen utrolig meget, og samtidig give et større afkast til Landskassen.

Med vores forslag er det udgangspunktet, at rederierne hvert år betaler for den kvote man vil fiske. Prisen på denne licensafgift, er således uafhængig af ”verdensmarkedsprisen”. Dermed sikres et fast årligt afkast til Landskassen, da man på forhånd kender TAC’en, og da man fra Hjemmestyrets side selv har mulighed for at fastsætte størrelsen på denne licensafgift.

Denne ordning ser Demokraterne gerne indført fra 1. januar 2009. Der vil så være en overgangsperiode på 5 år, hvor startprisen er 10 øre pr. kg. kvote, stigende til 50 øre pr. kg. kvote.

Jeg vil forsøge at skitsere dette ganske overordnet for de tilstedeværende i denne sal. Og der kan I se den tabel, der er vedlagt forslaget. Hvis man tager TAC’en for 2004, så er denne på 100.000 tons eller 100 mio. kg. Prisen i år 2004 er, hvis man omregner den budgetterede indtægt for rejeafgiften, 10 øre pr. kg. rejekvote. Dette skal så, ifølge budgettet, give Landskassen en indtægt på 10 mio. kr.

Tager man vores forslag, og ser man på TAC’en for 2013, og antager at denne er uændret, altså 100.000 tons, eller svarende til 100 mio. kg., så vil man ifølge tabellen se, at prisen i år 2013 er 50 øre pr. kg. kvote. Det betyder, at Landskassens indtægt i år 2013 er 50 mio. kr., uanset verdensmarkedsprisen. Og her skal man så huske, at der skal rederierne ikke betale rejeafgift, deres administration er meget lettere, o.s.v.

For at gøre ovenstående overskueligt, har jeg valgt at fremlægge runde tal, der er nemmere at regne på. Disse tal er således ikke nødvendigvis vores holdning til størrelsen af den årlige TAC. Som det fremgår af regnestykket, er det vores intension at beløbet skal stige med 10 øre pr. kg. kvote pr. år, i overgangsperioden, indtil prisen når 50 øre pr. kg. kvote i 2013. Dermed ender regnestykket med at kunne indbringe Landskassen 50 mio. kr. årligt i fast licensafgift.

Denne model, som vi fra Demokraterne her fremlægger, kendes fra andre sammenhænge. Vores oplæg svarer til en let omskrivning af den model, som Den danske Stat netop har indgået med Mærsk vedrørende udnyttelsen af det danske samfunds fælles naturressource, i form af olie og gas i Nordsøen.

Rederierne slipper således i fremtiden for at skulle betale rejeafgift, der både er administrativt tung, og en besværlig opgave for alle parter. Og endnu vigtige, så kender rederierne deres faste udgifter til Hjemmestyret de næste minimum 10 år, og kan så tilpasse deres fiskeflåde efter behovet.

Skulle den reelle verdensmarkedspris stige, i tiden efter indgåelse af den nye ordning, vil denne mere fortjeneste tilfalde rederierne, og deres salgsvirksomheder. Dette ville være et incitament for profitmaksimering. Der er således tale om en model, hvor begge parter vinder i dette vigtige spørgsmål.

Demokraternes løsningsforslag vil desuden tilskynde alle parter til at overholde TAC’en, da en sund rejebestand vil kunne fiskes år efter år. En eventuel forhøjelse af TAC’en med 10.000 tons vil bidrage med yderligere 5 mio. kr. til Landskassen, og en væsentlig mere indtjening til rederierne.

At Demokraterne bruger en tidsramme på minimum 10 år, skyldes fiskerierhvervets egne tal for afskrivning på trawlere, kvoter, bygninger m.v. Disse talt betvivler Demokraterne ikke, da disse tal er skaffet hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der igen har disse tal fra Polar Seafood Greenland A/S. Det nævnes i deres regnskab, at afskrivningstallene er branchekutyme, det vil sige, dækkende for hele erhvervet.

Demokraterne vil her klart understrege, at det ikke er meningen at rette fokus på Polar Seafood Greenland A/S. Vi har udelukkende brugt dette selskab for eksemplets skyld, og fordi selskabets regnskab var nemmest at få fat.

Derudover er Demokraterne af den overbevisning, at vores forslag til en fremtidig model skal kædes sammen med en snarligt indførelse af en omregningsfaktor, der yderligere vil bidrage til overholdelse af TAC’en. Omregningsfaktoren er allerede indført i Canada, Island og Norge, hvorfor vi fra Demokraterne finder det uforståeligt, at Grønlands Hjemmestyret ikke ”kan” indføre en tilsvarende omregningsfaktor. Omregningsfaktoren vil, alt andet lige, komme Landskassen til gode, da den beviseligt vil reducere det nuværende fangsttryk på rejebestanden med gennemsnitligt 24%, ifølge rederiernes egne tal.

Når man kigger i den vedlagte tabel over vores forslag, ser det umiddelbart ud til, at mere indtjeningen ligger langt ude i fremtiden. Men det er vigtigt, at fiskerierhvervet kender vores planer, og dermed har mulighed for at omstille sig til de nye vilkår. Hvis det i fremtiden fortsat skal være troværdigt at investere i det grønlandske fiskerierhverv, er sådanne langsigtede planer og løsninger påkrævet.

Debatten om afskrivningsregler mener vi, fra Demokraterne, også er meget relevante for denne debat, men bør tages op som punkt for sig selv, under den videre behandling af løsningsforslagene fra Landstinget.

Med disse indledende bemærkninger håber Demokraterne, at denne vigtige debat om fiskeriets fremtid, vil blive konstruktiv for parter. For Demokraternes side indstiller vi forslagene til videre udvalgsbehandling i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug, samt i Udvalget for Skatter og Afgifter. Tak.

Agathe Fontain, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Nu er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Tak. Kandidatforbundet har følgende bemærkninger til Landstingsmedlemmer Per Skaaning, Ole Dorph og Aqqalukasik Kanuthsen, der alle har relation til fiskeriloven.

Samtlige tre forslag, som bliver fremlagt af landstingsmedlemmerne, indeholder flere væsentlige ting. Ingen af forslagene kan besvares hurtigt enten med et ja eller et nej, da de indeholder tunge elementer. For ikke at træffe beslutning hen over hovedet på forbrugerne, skal jeg anbefale at der foretages en høring blandt fiskeriaktørerne, ikke mindst da det er nødvendigt at forbrugerne får lejlighed til at tilkendegive deres meninger.

Uden at kommentere forslagene direkte, vil jeg her på vegne af Kandidatforbundet fremkomme med vores principielle holdninger.

Som jeg allerede har udtalt, så er det en af kandidatforbundets vigtige målsætninger, at beslutninger, der har stor samfundsmæssig relevans, først sker efter høringer hos berørte aktører.

Kandidatforbundet er af den opfattelse, at initiativrige og viljestærke fiskere, i videst muligt omfang skal have bevægelsesfrihed, for at gøre brug af fiskeressourcerne, med størst mulig for del, og ikke mindst for at opnå størst mulig indtjening i samfundet. Men fiskebestandenes bæredygtighed skal naturligvis respekteres.

Det er jo en kendt sag at fiskere, og specielt rejefiskere i det kystnære fiskere, unødvendigt mister mange fiskedage, på grund af flaskehalse i indhandlingen, og på grund af for få indhandlingssteder.

Det er jo ligeledes en kendt sag, at aktive fisker opfisker deres kvoteandele i løbet af ganske kort tid. De er derfor som regel tvunget til at bruge af kostbar tid til at indkøbe andres kvoteandele. På denne måde bliver der mistet meget tid, som ellers kan benyttes til fiskeri og indtjening.

Disse forhold kan ikke fortsætte. Jeg skal derfor på det kraftigste anbefale, at ovennævnte forslag, der blandt andet har til hensigt at rette op på nævnte skæve forhold, bliver behandlet minutiøst, og i tæt med samarbejde med forbrugerne og andre aktører.

Jeg kan til dels være enig med Landsstyret i de udtaler i deres svar til forslagsstillerne, at forslagenes indhold vil blive indarbejdet i den kommende regulering af fiskerilov, som forventes at ske under Landstingets efterårssamling i 2004. Jeg skal samtidig anbefale, at samtlige ovennævnte forslag bliver udsendt til høring blandt relevante aktører. Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet. Og nu er det forslagsstillerne efter tur. Først er det Per Skaaning, Demokraterne.

Per Skaaning, forslagsstiller, Demokraterne.

Tak. Som udgangspunkt vil jeg selvfølgelig sig tak for Landsstyrets svar på de tre fremsatte forslag, også tak til de enkelte partiordførere. Jeg vil lige prøve at gennemgå dem kort.

Landsstyret skriver i deres svarnotat, at de kan meddele at man på nuværende tidspunkt har igangsat flere lovgivningsinitiativer, men henblik på at regulere nogle forhold. Jeg kunne godt tænke mig at høre fra Landsstyret om, hvad der er for nogle lovgivningsaktiviteter, og hvornår de eventuelt vil være tilvejebragt.

Så skriver Landsstyret i sit svarnotat, og jeg citerer: ”såfremt det er opfattelsen, at samfundsindtjeningen for rejefiskeriet er for lille, kan man på kort sigt ændre rejeafgiften, eller indføre en udnyttelsesafgift på rejekvoterne, hvor der f.eks. betales et fast beløb pr. kg. kvote”. Med det tolker jeg sådan lidt, at selv om man meddeler afslag på de tre stillede forslag, så er man alligevel åben for at tage en diskussion og en debat om det her emne. Og det håber vi selvfølgelig at Landsstyret vil være med til.

I Selvstyrekommissionens rapport, som der netop er udkommet, der står der på side 61 i den danske version, at der skal sikres et fælles vidensgrundlag om fiskeriet. Det tror jeg vi alle sammen kan være enige om. Og derfor er det også så uheldigt, at når vi senere på dagen hr. Landstingsmedlem Ole Dorph’s punkt, at Landsstyret ikke ønsker at tilvejebringe disse oplysninger. Det skaber det, at vi står her uden de rigtige beslutninger. Og som vores ordfører var inde på, så har vi faktisk sprunget debatten over, og gået direkte til konklusionerne i den her sag. Det har ikke været gavnligt for både Landsstyret, og for samfundet som helhed.

Jeg skal lige kommentere de enkelte partiordførere. Så kan vi se, at fra Siumut, der er vi glade for at de går ind til en vis grad og støtter de enkelte forslagsstillere.

Til Inuit Ataqatigiit, ja jeg ved ikke rigtig. Jeg har lidt svært ved at forstå budskaberne i IA’s ordførerindlæg. På den ene side så siger de, at de vil ikke kommentere, og på den anden side vil de godt være med alligevel. Jeg kunne godt tænke mig at få uddybet, hvad det er at IA egentlig mener om det.

Til Atassut. Mange af de ting i har fremført, har vores ordfører faktisk givet jer svar på. Men når du alligevel siger, og jeg citerer allersidst i dit indslag: ”evner forslagsstillerne at forestille sig, at vi bliver nødt til at vinke farvel til investorerne, hvis der bliver foretaget respektløse lovreguleringer.”. Ja, det gør vi. Og det er også derfor at ordfører i hans indlæg lægger op til, at det skal være velovervejet, inden vi begynder at pille ved fiskerierhvervet. Det er vores vigtigste erhverv, det kan vi ikke se bort fra. Derfor håber vi også, at Atassut vil gå med i en konstruktiv dialog om de videre arbejde med fiskeerhvervet.

Til Palle Christiansen fra Demokraterne, så synes jeg det er et utrolig fornuftigt forslag du er kommet med. Og jeg håber virkelig, at Fangst og Fiskeriudvalget vil tage din opfordring op, og arbejde videre med den. For det er ingen tvivl om, som du selv er inde på, at hvis der hersker den mindste usikkerhed om fiskerierhvervet, så kan du være helt sikker på, at investorerne de vil ikke være med mere. Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste taler er Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Selvfølgelig kan man også snakke meget langt. Man kan også sige det ganske kort. Jeg kommer med et kort indlæg.

Først siger jeg mange tak til jer alle sammen, også at I med interesse har taget stillingtagen til mit forslag. Det er også nødvendigt, for som sagt, så er fiskeriet hovederhvervet i Grønland. Derfor er det ikke forunderligt, at den er interessant for politikkerne. Og på baggrund deraf, og med hensyn til dette forslag som blev fremsat, som bliver debatteret nu. Hvis der sker en katastrofe på fiskeriet, og hvis man ikke havde gennemført debatten, og der ikke havde været gennemført lovgivningstilpasning, så må vi også regne med, at der vil komme en horde og sige, hvorfor har I ikke lavet nogen lovgivningsmæssige ændringer, medens det var tid. Det er nødvendigt at følge fiskeriet, også fra lovgivningsside. Og med hensyn til denne lov fra 1990, og den har været tilpasset i løbet af årene.

Så længe fiskeriet er så vigtigt for samfundet, så mener jeg at det er nødvendigt i løbet af 5-6 år får tilpasset lovgivningen, samt at man er opmærksom på de forhold, der er gældende i den. Og nu er det flertallet og i henhold til partiernes og Kandidatforbundets udmeldinger, så skal der ske en nøje granskning af loven, samt at dette sker i udvalget. Det er meget glædeligt at høre.

Det vil så sige, at man fra år til eller i løbet er ét år, som Landsstyret har sagt det i deres svarnotat, så vil Fiskeriloven blive nærlæst. Er Fiskeriloven meget god, eller trænger den til at blive revideret, eller er den ubrugelig. Jeg mener, at der bør ske nogle enkelte tilpasninger af lovgivningen. Og vi kan heller ikke komme uden om den nødvendige tilpasning af Fiskeriloven.

Og Landsstyret vil jeg sige tak for forslagene, fordi de sagde, for lige som vi sagde i vores forslag, at det er nødvendigt, hvis det sker på en velovervejet måde, tilpasning. Selvfølgelig er det i orden. Det kan også i lang tid. Man skal have den tid man skal have den tid der er nødvendig, og få lavet den til en bedst mulig løsning. Det er den vej vi skal gå hen ad.

Med hensyn til de enkelte partiordførere. Selv om de meget klart har sagt, dem vil jeg også rette tak til.

Siumut’s ordfører Ruth Heilmann og Inuit Ataqatigiit’s ordfører Ole Lynge og Finn Karlsen fra Atassut og Palle Christiansen fra Demokraterne og Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet. Fordi det vil sige, som sagt så ønsker flertallet, at dette arbejde bliver sendt til udvalgsbehandling, og bliver undersøgt dér.

Her fik jeg påpegning og særskilt nævnt fra Finn Karlsen, Atassut, at med hensyn til de rigeste i samfundet, det vil sige, de rigeste får lov til at underbetale deres medarbejdere. Og det er kort at Rejeafgiftsloven af 21. juni 1990, jeg skal lige læse den hvis det er nødvendigt, og i de enkelte bestemmelser. Og når vi så ser det, så mener jeg at udtalelsen til § paragraf er vigtigt, også set herfra, fordi de står.

Og indtil videre med hensyn til det gældende, så blev det foreslået at de enkelte personer og selskaber der har autorisation til rejefiskeri, skal betale rejeafgift. At den gøres endnu mere klar med hensyn til ændring af rejeafgiften af nr. 3 af 21. maj 2003, vedrørende rejeafgift. Der vil jeg lige præcisere, fordi det blev sagt endnu mere klarere, at i henhold til bestemmelserne i den lov, så er de enkelte personer og rederier og fartøjer, der er registreret i Grønland. Og med hensyn til at der har autorisation til at kunne rejefiskeri svare en rejeafgift, der tilfalder Landskassen. Her nævner man overhovedet ikke kvoter. Det vil jeg lige gøre opmærksom på.

Og fra Atassut så blev det også nævnt fra argumentation, at det er fordi der er alt for svag kontrol, at der sker et overfiskeri og underrapportering. Det er forbavsende at høre. Det vil sige, at lige så snart kontrollen ikke er væk, så kan hvem som helst gøre, hvad de vil. Jeg mener, at så vil samfundet desværre gå i den forkerte retning. Det vil sige, at hvis vi ikke har en kontrollør ombord, kan vi så gøre hvad som helst. Og først når vi har en kontrollør ombord, så kører vi vores liv ordentligt. Jeg mener, at den gensidige respekt. Og hvis den ikke ødelægges, og så den gensidige respekt blandt partierne, den må vi også prøve at gennemføre.

Som sagt, så vil jeg ikke komme med et så langt indlæg. Men også fordi der er mange der vil sige noget, så vil jeg sige tak til jer alle sammen for jeres fremlæggelser, og den sag vil blive behandlet i udvalget. Jeg vil også sige, at selv om Ole Lynge har sagt det ikke er nødvendigt, og hvis han kan leve med, at den bliver 2. behandlet til foråret. Det kan jeg også leve med. Det kommer an på, hvor hurtigt denne sag kan blive behandlet. For det er en vigtig sag, som har så vigtig betydning for samfundsdriften, så skal vi ikke hastebehandle den. Det skal ske på en velovervejet måde. Jeg mener at vi alle sammen kunne blive enige om det. Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Jeg skal sige, at det er korrekt, at inden 2. behandling så vil den blive behandlet i Fiskeri og Fangstudvalget. Og nu er Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit.

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak fra Inuit Ataqatigiit’s side med hensyn til denne sag, at Aqqalukasik Kanuthsen’s forslag og hans bemærkninger blev støttet, eller at der er flertal for det. Det vil sige, at selvfølgelig vil den blive debatteret seriøst i udvalget. Det har vi gjort. Efterfølgende så har vi samlet vores meninger og fået overgivet dem til vores ordførerindlæg, og at denne sag bliver således behandlet.

Uden at gentage vores ordførers indlægs bemærkninger. Men jeg vil lige nævne noget, som jeg mener der trænger til at blive bemærket. Det er med hensyn til fra Atassut og det ordvalg som Aqqalukasik Kanuthsen har brugt, og den forståelse der var fra Demokraternes side.

I forbindelse med landsstyrekoalitionen så kan vi ikke komme uden om, at der er tale om samfundsejede ressourcer, samt at vi alle sammen ejer ressourcerne i fællesskab. Det fastholder vi. Og man bør også respektere vores meninger. Det er på baggrund deraf, så vil vi ikke sige sådan, at vi vil have monopol på alt og alle, og at disse bliver spredt. Det er det, som vi har som målsætning. Og ordet ”monopol”, at Inuit Ataqatigiit stiler hen imod det. Det må vi tilbagevise på det kraftigste.

Med hensyn til § 14 i Fiskeriloven, og den indstilling der var. Det var det vi henholdt os til. Fordi der i den lov der er netop på det en mulighed. Og Aqqalukasik Kanuthsen kom så med et forslag herom. Og jeg mener, at man ikke sådan uden videre kan springe let og elegant over det, selv om at vores bemærkningerne, at den skulle være gældende 1. januar 2004. Men vi har fået rettet det, efter dialog, således at 2. behandlingen sker til forårssamlingen. Med disse korte bemærkninger med hensyn til Aqqalukasik Kanuthsen’s forslag. Den har jeg lige kommenteret.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Godmand Rasmussen, Atassut. Udover partiordførerne.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Tak. Jeg vil også i første omgang sige tak til forslagsstillerne. Ole Dorph har nævnt, om denne fiskerilovgivning skal fortsætte eller ej. Vi kan måske alle sammen indrømme, at det blevet på tide at forny sig. Ja, det skader vi ikke for gamle ting.

Men i forbindelse her, til Ole Dorph’s bemærkninger har jeg gode erfaringer med. Det kan jeg ikke lige sådan komme uden om, men hensyn til mandskabet i fartøjerne. Grunden til at jeg kom herop, det er at Ole Dorph i sit indlæg berørte mandskabet så kraftigt. Det er lige som om det er omvendte med hensyn til det ordvalg han har i forbindelse med vores beslutning om afgiftsbelægningen, at det er mandskabets vilkår skal være de bedste. Det er det vi sætter pris på i dag.

Men Ole Dorph brugte ordet, at der findes en dårlig form for hyre for mandskabet. Det betænkelige ligger i, at dengang vi har besluttet om rejeafgiften, der er sat en grænse på 19 kr., hvordan kan vi så forbedre hyren for mandskabet, når vi så nedsætter den grænse til 13 kr.. Det er også meget svært at se, at fordi vi skal henholde os til de faktiske forhold. Ja, den fra tidligere tid har hyren ligget på omkring 130.000 pr. måned.

Jeg vil heller ikke undlade at nævne, idet Siumut’s ordfører kom ind på at man skal også udvikle fiskeriet dér. Ja, der findes mange unge grønlændere, som har hjulpet sig selv ved at blive forhyret ombord i havgående fiskeri. Det er sket igennem en årrække, og det er også glædeligt.

Men med hensyn til mandskabets forening, har vi fået en skrivelse, som Atassut’s ordfører også nævnte dags dato. Her kan vi se, at der er alvorlige problemer de har. Som eksempel vil jeg gerne spørge Landsstyremedlemmet for Fiskeri, om de ikke har haft kontakt til Landsstyremedlemmet, altså foreningen, fordi vi kan se, at de allerede i opstartsfasen allerede har problemer.

Jeg vil også gerne spørge, også fordi Royal Greenland er nævnt her. Ja, Royal Greenland bruger udelukkende controllere i sit virke. Jeg kan huske, at landsstyremedlemmet her fra talerstolen sagde engang, at grønlandske officerers besætningsmedlemmer er kommet på plads. Ud fra det vi kan se på nuværende, så er den procent stadig med 4%. Derfor er det ikke passende at sige, at man er kommet over problemerne.

Vi har i mange år råbt over, at vi skal udnytte den eksisterende grønlandske arbejdskraft. Uanset om det føles kraftigt, så vil jeg gerne sige således, med hensyn til Royal Greenland’s bemanding, hvem er det der ansætter disse mennesker. Ja, hvis du knæler for meget, for vil jeg give alting for dig. Er det Royal Greenland’s ledelse, som gør det samme med hensyn til de udenlandske officerer. Vi har allerede officerer her i Grønland. Ja, det er meget glædeligt med sådan et papir. En dokumentation for at man har bestået sin uddannelse.

Herved kan man se, at man er rede til at blive brugt blandt befolkningen. Det er det der forundrer mig, det er at når vi snakker om erhvervsudvikling og rentabilitet her fra talerstolen, hvor vil det være glædeligt, hvis de mennesker, hvordan vi kan gøre virksomheden rentabel. Lige så snart vi ser højtstående grønlændere, så prøver vi på at nedgøre dem.

Vi snakker om selvstyre. Jeg vil bruge et ordvalg, som jeg tidligere har brugt. Atassut har i snart mange år snakket om at vi eventuelt kan privatisere Royal Greenland’s fabrikker. Men hvis vi skal fortsætte i disse baner, hvem er det der skal overtage. Det er dem der har pengene her i samfundet. Her vil den rette politik vise, at grønlænderne er i stand til at overtage disse virksomheder. Det er ikke sjovt at se, at de grønlændere som gennem slid har opnået noget, at de bliver nedgjort på den måde.

Inuit Ataqatigiit har brugt vendingen, at det er vores ejendom, altså de levende ressourcer her i landet. Det misforstår jeg til stadighed. Ja, hvis jeg ser en pukkelhval, mærket ”Afrika”, så vil jeg bede denne hval om at vende tilbage til Afrika. Ja, det er en vending som ikke er passende at bruge, også fordi det er vandrende vilddyr vi snakker om.

Generelt med hensyn til debatten, så er jeg glad for at der uværgeligt vil ske et skridt i den rigtige retning. Det der vedrører mandskabet, det har sin rigtighed i mange punkter. Også med hensyn til stramning af lovgivningen og at APK også har hilst velkommen, at hvis der kan dannes et mandskabsforening. Derfor vil jeg inderligt overfor Landsstyret anmode om, at de støtter sådan en tanke, hvis der sker en ny henvendelse. Således at man ved gensidig respekt vil kunne lempe problemerne. Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Jeg vil komme med en præcisering, fordi Atassut’s ordfører Finn Karlsen satte spørgsmålstegn ved, om landsstyrekoalitionen har denne hensigt, at udnyttelsen af de levende ressourcer, og den målsætning. Det fik det at lyde som om man vil indføre monopol. Der er måske tale om en meget stor misforståelse. Den må udtales modsat, idet Inuit Ataqatigiit i henhold til landsstyrekoalitionen mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit, så ønsker man at så vidt muligt, så mange som muligt langs kysten kan kunne udnytte og have gavn af de levende ressourcer. Det er den hensigt man har.

Man må også huske på, at for ikke så mange år siden, så har ifølge en udvikling på trawlere og virksomhedssiden, så var det jo udgangspunktet. Der var også nogle personaler og selskaber, der bør roses i den forbindelse. Og det kan vi vist nok blive enige om.

Med hensyn til de interesser, og efter indførelse af Grønlands Hjemmestyre i 1979 og indførelse af Landstinget, så kan man fornemme, at det er meget klart at andelsselskaber eller virksomhed, og flere landstingsmedlemmer, og det er ud fra deres interesser der er sket en udvikling. Og det må vi erkende. Det er derfor, at uden at ødelægge samfundets udvikling på nuværende tidspunkt, at man får det spredt, også med hensyn til unge og de kommende generationer. Det kan være sundt for dem, og som stiller krav til dem. Det er dem vi må efterlyse.

I vores indlæg fra Inuit Ataqatigiit har vi ladet være med at komme ind på enkeltheder og sagde, at en løsning, med hensyn til de kommende opgaver udvalget, og vil ikke komme med nogle gentagelser her fra denne talerstol, men som sagt, så har vi til hensigt at så vidt muligt med så stort bagland fra Landstinget, at vi tager udgangspunkt i en rapport. Jeg mener at dette ikke kan misforstås.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

På vegne af Landsstyret, med hensyn til forslagsstillerne, og til samtlige partiers ordførere, må jeg sige tak. Jeg vil komme med et meget kort indlæg.

Med hensyn til de faldne bemærkninger og partiernes meninger, de er meget klare, også fra Kandidatforbundets side. Hvis man ønsker at man få mere ind ved en mere uddybende debat, så er det helt i orden i sig selv, men her er det meget klart det som partierne vil komme frem med. At den får en fuld opbakning fra Siumut, det er meget, meget tilfredsstillende. Men før jeg siger, vil jeg lige udtale at forslagsstillerne i deres fremlæggelse, så er de meget tilfredse med de bemærkninger der faldt, selv om det var Vilhelm og Ole, der fremsatte Aqqalukasik Kanuthsen’s forslag.

Med hensyn til at Per Skaaning i sin takketale, og de bemærkninger der faldt, så skal jeg udtale, at loven vil blive moderniseret. Her er det flere love der er tale om, som man synes der trænger til at blive rettet til. Og det er det, man vil arbejde med.

Med hensyn til det, som Ole kom ind på i sit forslag, og ligesom Per Skaaning og som blev uddybet, og det må udtales som værende noget gode, at man hører på dem alle sammen. Og med hensyn til fremlæggelsen på vegne af Aqqalukasik Kanuthsen, de er meget klare.

Som sagt, at man fuldt ud bakker op om Landsstyrets besvarelse, det er meget godt, fordi hensigten i den forbindelse er, at man i samfundsdriften, og ikke mindst med hensyn til vores hovederhverv, og det stade man er nået, at man endelig en man skal lave nogle opstramninger på den tilfredsstillende løsning, og at man får lavet disse ændringer, hvor der er behov for ændringer.

Og at man ligeledes fra Inuit Ataqatigiit, at man får dem behandlet fuldt ud og seriøst, det opfordrer men til. Og i opfordringen medtager man også, da der jo er tale om en alvorlig sag. Det vil være en alvorlig sag, at man indstiller at 2. behandlingen sker til forårssamlingen.

Når man ser på bemærkningerne fra Atassut, så er de jo så ret alvorlige. Men dem kommer jeg lige tilbage til. Jeg skal lige kommentere Demokraternes ordfører, og de bemærkninger der kom fra Demokrater.

Med hensyn til det man vil behandle, og som giver støtte, det vil også danne et stort ja til det. Og fordi de er meget interesserede i en kommende ændring, og derudover har de udvist samarbejdsviljen. Det er meget klart, med hensyn til de forskellige ord, og de oplysninger de har selv undersøgt det, og så kommet med deres egne bemærkninger.

Med hensyn til Kandidatforbundet, så er det meget klare bemærkninger der kom. Anthon Frederiksen kom blandt andet her og uddybede endnu en gang, at initiativrige og viljestærke fiskere, at disse så vidt muligt, uden nogen restriktioner, får mulighed. Det er også det kan kom ind på. Det vil sige, at man fra Siumut, Inuit Ataqatigiit, og fra Demokraterne og fra Kandidatforbundet, at den sagerne overgår til udvalgsbehandling. Den kræver man.

Men fra Atassut, der er det ikke, og de bemærkninger der bliver brugt fra Atassut, så synes jeg ikke at der er grundlag for at komme med yderligere bemærkninger, fordi alle kan se, hvad Atassut har ment. Men jeg vil lige udtale følgende:

Landsstyrekoalitionen og i henhold til deres aftale, så står det helt klart at den kommende opgave i den forbindelse utvetydigt og fuldt trænger til at blive moderniseret, det skal moderniseres, samt at landsstyrekoalitionen vil arbejde for det seriøst.

Med hensyn til Godman Rasmussen’s spørgsmål, og ja, med hensyn til besætningsmedlemmerne, og deres initiativer siden sidste. Og nu vil jeg godt, at det er kommet i fremgang. Det vil sige besætningsmedlemmernes forening, med hensyn til hvilken finansiering de har fået. Og Landsstyret, med hensyn til deres, at man til næste år, at fiskerikontrollørerne også besætningsmedlemmerne følger med i det kommende arbejde, det er også gode forhåbninger til.

Men med hensyn til Royal Greenland, og at disse besætningsmedlemmer er steget på 4%, dem vil jeg lige have bedre klarhed om, fordi det er måske snart to år siden, at grønlænderne skal, eller at jeg kom op igennem dengang at når grønlænderne skal være flere som officerer. På nuværende tidspunkt har vi ikke fået ret så stor fremgang, med hensyn til de større trawlere.

Med hensyn til de menige besætningsmedlemmer, at det er grønlændere som kan, så er det korrekt, at de grønlandske, menige besætningsmedlemmer, som ikke kun indbetaler noget pr. skat, men som også bruger deres egne penge her i landet, det er dem vi har behov for. Der er misforståelse for dette.

Med disse korte bemærkninger, og måske lidt kedelige ord, tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Udover partiordførerne.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til mandskabsforeningen, det er meget nødvendigt, og det er meget nødvendigt med en støtte. I forbindelse med reformen indenfor fiskeriloven, så må vi også tænke på disse grupper, så de får bedre vilkår.

Med hensyn til det mandskab, Royal Greenland har, så er det SIK der varetager deres overenskomster. Men særskilte mandskabsforening, som er under opstartfasen, det skal vi støtte, idet mandskabet fra udenskærs eller havgående trawlere, de får en masse for det. Det er lige som om de er medejere i rederierne, og derfor bliver fratrukket visse udgifter i deres hyre.

Med hensyn til rejeafgiftsloven fra 2002. De mennesker der ejer licenser, og de selskaber, det er dem der skal betale rejeafgiften. Men en del af rejeafgiften bliver pålagt at skulle betales af mandskabet. Disse forhold skal taget med i betragtning, i forbindelse med lovgivningen. Der er mange familier der bliver ramt i denne forbindelse. Ja, man kan ikke blive ved med at pålægge disse mandskaber, at de bliver trukket, også med hensyn til rejeafgiften. Det må, og skal, vurderes grundigt.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Dernæst er det Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, Atassut’s ordfører.

Tak. Vi har haft vore bemærkninger med hensyn til forslagsstillerne. Men vi skal i denne sammenhæng understrege, at beslutningsforslagene er helt klare. Vi har slet ikke noget imod, hvis der sker en fornyelse i Fiskeriloven. Ja, vi skal være i samarbejdet, når det bliver fremlagt, og Inuit Ataqatigiit har også fremlagt meget gode forslag.

Der er visse punkter, der skal fornys. Det vi henholder os til, det er landstingsmedlemmernes forslag, og det er det vi har kommenteret. Ja, med hensyn til de kommende, nye ændringer af Fiskeriloven eller den nye Fiskerilov, så har vi ikke fremsat noget.

Her Ole og Agathe vil jeg gerne takke med hensyn til mandskabet. Ja, ….mandskabsforeningen den er kørende i øjeblikket. Men med hensyn til deres organisering, det mislykkes næsten hver gang. Men vi har deres aftale eller overenskomst. I §12 i deres overenskomst står der, hvad deres udgifter, der skal være, altså hvad der skal trækkes fra lønnen eller hyren.

Den er underskrevet af både rederierne og mandskabsforeningen – repræsentanterne. Og derfor har jeg svært ved at forstå deres påstande om visse tilstande, som jeg har svært ved at definere. Ja, når vi får overdraget en sag, så hører vi det i de relevante parter. Vi er godt nok bekendt med deres formålsparagraffer, altså foreningens paragraffer. Da vi snakkede om skindpriser i går, så hentede vi også oplysninger fra Ammerivik og dokumentation.

For nogle år siden så var rejefiskeriet ved at kollapse. Så bliver – sker der fusioneringer og hvis vi ikke havde gjort det, så kollapsen blevet en realitet med store økonomiske byrder for Grønland. Og dengang blev det gennemført i samdrægtighed med fiskerne. Vi har meget få  trawlere i dag og med hensyn til priserne, fik vi at vide forleden dag, at en trawler er blevet solgt ud af til. Der er enten 11 eller 12 trawlere tilbage i øjeblikket.

Ja, det er et problem, der sker her omkring Grønland. Dengang nedsatte den såkaldte Enoksen-udvalg. Og vi fandt frem til ordninger, som vi alle sammen kan leve med og i samråd med de kystnære fiskere. Vi har gennemført fusioneringer for at gøre det rentabelt. Og nu snakker man om, at rederiernes sammensætning er for lille. Det er lige som om, at der lige som behov for spredning af ejerskabet. Det er alle disse vendinger. Hvad er det for en beslutning. Hvad er det for nogle ideer, vi skal bruge.

Ja, mens formålene og rentabiliteten er endnu ikke engang en realitet og nu begynder vi allerede nu at snakke om, at der er for få ejere. Det er måske de 700 mio. kr. på rejer …som vi lige som fokuserer udelukkende. Det er udelukkende det, vi får indtjening fra. Der er mange andre faktorer, der spiller ind med hensyn til økonomien og hvad Landskassen får her igennem. Ja, mandskabsforeningen har sagt, at så længe priserne er så lave og så går vi – er vi stadigvæk mandskaber. Men hvis prisen nedsættes til kr. 13, så må vi miste mindst 4 trawlere. Så klart har de formuleret deres henvendelse.

Ja, mandskabet har trukket deres eller rederierne. Ja, der er mange, der er på spil. Vi må derfor have reserverne i orden, når rejepriserne er så lave. Mandskabets forening har sagt, at rederierne er parate – give dem lov til at fortsætte. Vi må ikke være misundelige. Lige som Godmand Rasmussen må jeg sige, at vi – der findes sådan en slags grønlændere.

I forbindelse med vores koalition med Siumut har vi fundet det meget væsentligt med en privatisering. Bare i løbet af 5-6-7 måneder, da koalitionssammensætningen blev ændret, så Inuit Ataqatigiit og Siumut og her viser det sig, at de vil bremse privatiseringen. Det er lige som om, hvad de mener med det. Det ved jeg ikke. Så er det den modsatte retning, vi er gået i gang med.

Når vi snakker om Selvstyre og vi finder det væsentligt, at da vi har brug for disse initiativrige personer. Vi er bekendt med de offentliges udgifter og Landskassens udgifter. Det er derfor, at det er meget væsentligt at støtte de private initiativer. En af personerne sagde forleden dag, at støtten til private er for lidt. Det er en Siumutter, der sagde det forleden dag. Det er rigtigt.

Ja, her viser det sig, at sådan en støtte er minimal. Ja, selvom Aqqalukasik ikke er til stede, så har vi sagt, så har vi i den forbindelse sagt, at da man lige som ved at eliminere privatiseringen. Det er meget – det er ikke betryggende, når vi samtidig snakker om selvstyre.

Som sagt i forbindelse med fornyelsen af lovgivningen. Det har vi slet ikke noget imod. Ja, men vi indrømmer, at vi skal være med det arbejde, men her i forbindelse med, f.eks. hvis trawleren får en kvote 5 år ad gangen og for 10 år ad gangen. Hvem vil så investere i disse trawlere, uden at vide, når disse 5 eller 10 år er gået, hvem uden at vide konsekvenserne.

Ja, samtlige pengeinstitutioner vil blive tilbageholdende. Hvad får det så af konsekvenser. Hvem bliver så ejerne. Måske hele samfundet. Ja, ja landskassen vil være investoren. Her er det andre eller udenlandske investorer. Det er meget svært at komme uden om sådant et spørgsmål, når vi sådan sætter en grænse for kutterne. Vi har kendskab til driften, hvor dyrt det er at drive sådanne trawlere og vedligeholdelsen koster også penge. Og hvis vi begynder at snakke om 5 eller 10 år, så får vi store problemer på landsbasis også.

Og hvis vi kautionerer eller hvad – vi skal sælge disse trawlere ved kaution. Ja, hvad skal de så. Ja, dem der byder højest selvfølgelig, ja de får jo trawlerne. Hvad med dem, der har budt lavere. Skal de bare blive tilskuere. Sådant et forslag, sådant et umiddelbar forslag. Det kan vi ikke gå ind for. Men vi må og skal være med i arbejdet omkring tilblivelsen af den nye fiskerilov, sådan tanken ikke accepteres, hvis man tænker sig om.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Jeg skal endnu engang gøre opmærksom på, at disse tre forslag vil blive debatteret og forhandles om i udvalget. Og når vi så nævner vores landstingskolleger, så skal vi nævne alle navnene.

Den næste er Jensine Berthelsen ud over partiordførerne.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Til Landsstyret – utvetydigt og klart, så har vi sat spørgsmål fra Atassut også til forslagsstillerne om hvad de mener om de har overvejet de konsekvenser det vil have, hvis sådanne nogle forslag bliver realiseret. Fordi det blev foreslået, at man tager samtlige kvoter tilbage. Og hvad skal der så ske efterfølgende. Det er jo det, vi har stillet spørgsmål om. Hvem vil så have nogle rejer om – hvis de ikke ved om de får  nogle kvoter. Hvad for en ordning vil der blive lavet.

Man kan jo ikke sige, at man tager disse tidsbegrænsede – tidsubegrænsede kvoter tilbage og lave dem om til tidsbegrænset. Det har overhovedet ikke nogen formål. Og vi finder det også meget forunderligt, at partierne kan tænke så lavt, og uden at tænke på konsekvenserne. Sådan er det. Landsstyrets afslag i deres sagde, at til 2004 så vil disse også blive vægtet i forbindelse med fremlæggelsen til 2004.

Og man skal også regne med, det er derfor vi har spurgt over for Landsstyremedlemmet med hensyn til hvem, der ejer rejer og rejekuttere og trawlere. Og hvilken kvoter de så kan regne med. Vil de så blot starte med at sælge løs eller er der stadigvæk grund til at forsvare disse erhververe.

Alle vore spørgsmål blev end ikke besvaret. Man forstod ikke hvad for et farefuldt skridt, man her vil tage. Selvom Finn har kommet ind på, og da man gentog besætningsmedlemmerne og da vi er opmærksomme på det fra Atassut. Og så det, som partiernes indlæggene ikke nævnte om og de vil først have en debat. For vi er fra Atassut opmærksom på det. Selvom Finn allerede har nævnt, at man fra Landsstyrets side, at i henhold til denne lov, så skal kvoteejerne betale rejeafgift. Det står ikke i lovgivningen hvordan dette skal sikres. Og at så kan man ikke bruge det som en argumentation.

Selvfølgelig så opnår rederiejerne i forhandling med besætningsmedlemmerne. Og det er så Finn Karlsen, der har præciseret dette og jeg vil ikke gentage det. Men det er meget, meget skuffende, at Landsstyremedlemmet ikke har nogen klar fiskeripolitik. Og lige som tilsidesætter vores spørgsmål. Fordi det er meget vigtigt, at med hensyn til det udenskærs rejefiskeri, at der er så mange usikkerheder efter ny koalition, så er det jo de konsekvenser, de dårlige konsekvenser, der allerede er kommet.

Der er allerede nogle banker, der allerede er kommet tilbage med hensyn til at være finansierende. Vi leger ikke. Vi snakker om hovederhvervet i samfundet. Og når man så har et formålsløs debat, og at man jo snakker om, at tidsubegrænsede bliver heldigvis til tidsbegrænsede. Men hvad skal der så ske. Har I tænkt på konsekvenserne.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Palle Christiansen, Demokraterne. Og den næste bliver Ole Lynge.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Fire personer i dag har været inde på, at ejerkredsen indenfor rederierne, den ejerkreds den er for lille. Den består af få personer. Jamen, det er jo bare et resultat af den strukturtilpasning, der har været. Den strukturtilpasning, der var nødvendig for at få fiskerierhvervet til at være rentabelt.

At det så er endt med, at der er få personer, der ejer de fleste af rederierne. Og hvad så. Sådan er det. Bare det kører, bare det fungerer. Så er det vel lige meget, hvor mange der sidder. Rentabiliteten, som man er nået op nu. Jamen, den er netop kommet fordi at der kommer disse stordriftsfordele, der kommer ved, at få mennesker ejer mange trawlere. Det har man jo sådan set bare bedt om med den strukturtilpasning, man anbefalede i sin tid.

Før i tiden var der jo hundredvis af trawlere og hundredvis af ejere bag disse trawlere og kuttere. Og det var dengang fiskeriet var ved at kollapse. Så jeg synes ikke, at vi skal sidde nu at begræde, at  der er få mennesker, der ejer det meste. Vi skal være glad for, at det nu hænger sammen og at det løber rundt.

Det vi burde gøre i dag, det var at diskutere de alternative løsningsforslag, der skal på bordet til at afløse den ordning, der er nu. For vi kan se i Landskassen, den ordning vi har nu, den har spillet fallit i bogstaveligste forstand. Der skal komme en ny løsning, men det diskuterer vi ikke. Vi diskuterer alle mulige andre emner, som ikke fører til noget som helst. Lad os dog få debatten tilbage på sporet. Alt det andet, det kan vi tage i udvalget. Fordi en ting er vigtigt, det er, at løsningen, dvs. den nye ordning, der skal være, når den anden bliver besluttet, at den skal være væk. Den skal være på plads inden vi ændrer. Vi kan ikke bare sige, at vi vil have noget nyt, når vi ikke ved hvad det nye skal være. Helt ærligt, kom nu!

Så kommer Finn Karlsen fra Atassut ind på, at der ikke er nogen, der vil købe nogle kvoter, hvis man kun har dem fra 5 til 10 år. Det er også derfor, at vi i Demokraternes forslag skriver minimum 10 år. Om de er 15 år eller længere. Det er jo sådan set lige meget. Det er jo det vi skal finde ud af, hvad der er det bedste.

Og hvis man så kigger på de tal, jeg har henvist til fra erhvervs- og selskabsstyrelsen, der står der, at man i branchen er 10 år om at betale sine kvoter tilbage. Man er 10 år om at betale sine lagerbygninger, fabriksbygninger på lejet grund. Man er 5 til 15 år om at tilbagebetale sin trawler. Man er 5 til 10 år om at betale tekniske anlæg og maskiner tilbage. Man er 3 til 7 år om at betale andet driftsmateriel, inventar og firmabiler tilbage.

Så når vi fra Demokraterne siger minimum 10 år, så har firmaerne fået betalt alle de udgifter, de har haft. Så når vi siger minimum 10 år så er der altså en grund til det . Men det er da klart den faste periode vi når frem til, den skal være defineret inden der kommer et ændringsforslag. Og det er det, vi skal undersøge ordentligt i udvalgene. Og ikke alle de der småting, som vi efterhånden er kommet ind på i den her debat, der er løbet helt af sporet. Tak skal I have.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit for tredje gang, så derfor ultrakort bemærkning.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit’ ordfører.

Jeg skal blot sige, at Inuit Ataqatigiit med hensyn til de sidste faldne bemærkninger, også fra oppositionen. De henviser, at vi skal arbejde seriøst i udvalget. Det vil vi ikke være overhørig. Det er slet ikke tilfældet.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Tak for dine korte bemærkninger. Dernæst er det Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumut.

Tak. For det første skal jeg lige sige, at Landsstyremedlemmet i sin besvarelse har været inde på eller bemærket vore argumentationer. Ja, vi er gået ind for forslagsstillernes ideer, også fordi vi konstaterer, at de også har nye aspekter i forslagene.

Og med hensyn til revurderingen af fiskeriloven og reformen og dette område. Vi har – Landsstyremedlemmet i sin besvarelsen nævnt disse. Også fordi vi mener, at disse tre forslag skal sammenstilles i forbindelse med vurderingen.

Jeg mener, at vi burde alle sammen være med i arbejdet og jeg er også glad for – Finn Karlsen, Atassuts at han finder det væsentligt, at de har viljen til at arbejde med i udvalget. Jeg finder det også væsentligt, at vi alle sammen skal samarbejde også i udvalget.

Med hensyn til sikkerhedsspørgsmål og udenrigspolitik blandt andet med hensyn til Pituffik, Thulebasen, det der fremkom, at Landsstyret, og at udvalget skal have i samhør. Det samme gør sig gældende med hensyn til fiskeriet. Det er således, at vi alle sammen skal samarbejde. Derfor fandt vi det i Siumut det væsentligt, at der også mandskabet og rederierne, APK og KNAPK skal inddrages i dette samarbejde, især i udvalget i det videre arbejde. Og at det er vigtigt, at de også – at disse instanser også bliver hørt.

Der blev ellers sagt, at det er kun Atassut, der har kendskab til mandskabernes problemer. Men vi er også bekendt med fra Siumut, at med hensyn til mandskabslovgivningen, så har vi fundet det væsentligt at nævne mandskabssituationen. Det er derfor mig en stor en glæde, at også mandskabet har deres egen forening, således at en større medbestemmelse og medindflydelse kan drage, at de kan drage nytte af det. Og de skal også regne med vores støtte fra Siumut.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

Ja, man kan sige, at de bemærkninger, jeg har brugt de er alt for svage. Og det er hensigten. Med hensyn til Atassuts spørgsmål og når vi så læser dem. Hvad er det for nogle spørgsmål. Fordi de afsluttes altid med deres meninger. Og hvis man har sådan nogle spørgsmål eller kommer med nogen udmeldinger, sådan og sådan – det er ikke….I skal nok lige læse jeres egne indlæg.

Og derfor med hensyn til mine bemærkninger til besvarelsen dem vil jeg gentage. At Landsstyrekoalitionen har til hensigt, at man så vidt og bedst muligt og forsvarligt sker en ordentlig behandling af fiskeriloven, som med en god og godt grundlag. Men Atassut sagde i sit indlæg og så sagde vi, at med disse bemærkninger anbefale at samtlige tre beslutningsforslag bliver nedstemt.

Og derfor med hensyn til de spørgsmål, der blev stillet i indlægget. Og den næste er – eller lige før den. Vi må spørge fra Atassut om deres sålydende svar opfattes som om, at Landsstyret er indstillet på at implementere fremlagte forslag. Ja, hvilken som helst Landstingsmedlem har jo lov til at fremsætte forslag. Og der er jo tale om tre landstingsmedlemmer, der har stillet forslag. Så sagde Landsstyret ja og de vil blive behandlet.

Og som sagt så vil disse tre medlemmers forslag, som nogle af partierne ønsker seriøs behandling. Det blev også klart, fordi det blev nævnt, at man blandt andet foreslår, at andenbehandlingen sker til forårssamlingen. Og derfor at Landsstyremedlemmet ikke har nogen politik og den bemærkning og når man så ser på Atassuts bemærkninger, så er der nogen, hvor man siger, at I må ikke gøre sådan og I må ikke gøre sådan og hvis I gør sådan. Det er altså sådan nogle bemærkninger, de bruger. Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og det er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Jeg skal gentage, at hvis I gør sådan, så vil I ødelægge fiskerierhvervet. Landsstyret gør noget uforståeligt. Jeg skal lige citere, hvad Landsstyremedlemmet har skrevet til sidst:

”Landsstyret indstiller på det grundlag, at beslutningsforslagene ikke imødekommes”

Og nu siger de, ja vi går ind for det. I har sådan en uforståelig fiskeripolitik. Det kan man ikke have. Man kan ikke have sådan en siksak kurs. Erhververne må vide, hvad de må, hvad de kan regne med. Vi har sagt det gentagne gange fra Atassut, at vores udmeldinger fra Atassut, at såfremt disse forslag bliver godkendt og hvilke konsekvenser det vil have for samfundet. Og hvilke alvorlige samfundskonsekvenser de får. Det er ikke sådan, at vi gør, at det vil være farligt. Men realiteterne er sådan.

Og nu er fiskerierhvervet allerede tænkt på at træde tilbage fra fiskeriet. Og hvad skal der så ske. Hvis man har sådan en uklar politik med hensyn til villige investorer og bankerne er på vej tilbage. Og hvordan vil samfundets indtjening fra fiskeriet blive erstattet og af hvad. Og det er derfor, vi har spurgt om det. Og du…sagde selv, hvad det er I vil melde ud med til fiskerierhvervet. I kommer slet ikke nogen minimum. I sagde nej og vi sagde ja. Og med hensyn til de tre ændringsforslag, hvordan skal de forstås eller hvordan skal I forstås.

Vi fastholder, at man ikke har sådan nogle siksak politik, fordi realiteterne er sådan, at dem, der har fiskerierhvervet de blev røstet i deres grundvold – uforsvarligt. Vi afgiver noget til EU og vi får rejeafgiften til at starte fra kr. 13 og nu vil vi også tage deres kvoter væk. Hvordan vil man have fiskeriet til at kunne gennemføres.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

Jeg mener, at fra Atassut eller fra Jensine, at Landsstyrets svarnotat overhovedet ikke er blevet læst. Du har den i hånden, men du har ikke læst den. Landsstyret med hensyn til det, man skal være påpasselig med, det kom de ind på og det står helt klart, hvad det er, der er risikofyldt i den sag.

Som et eksempel, jeg skal lige komme med et citat:

”Det tidsubegrænsede licenser, og at de bliver overdraget til en tidsbegrænset sag, så vil ideen gå til Landsstyrets vurdering, have nogle utilsigtede og dårlige konsekvenser. Er det sådan noget for sjov. Nej. Det alene det viser, at vi har noget klart fra landsstyrets side og til samtlige landstingsmedlemmer og ikke kun til Jensine, så skal jeg udtale, at en korrekt arbejdsform er, at 

landsstyret over for Landstinget og for samfundet sagde, at vi er allerede gået i gang med en sag.

Og med hensyn til den allerede igangværende sag, så vil vi tage disse forslag med. Og det er derfor, at vi vil medtage disse til den og sagde, at vi til efterårssamlingen 2004, så kan jeg komme med det og så i gåseøjne – jeg personligt. Og jeg mener, at I kan acceptere det eller hvis vi kan nå det. Så kan det blive medtaget i behandlingen af disse. Og derfor den arbejdsform, hvor man siger afslag til det, så er det – tænke over politisk arbejdsp…Hvis I ikke blot råbe op og siger, at Landsstyret laver noget forkert og …noget. Nej, du må forstå den politiske arbejdsform – den politiske arbejdsgang.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Ja, jeg skal endnu engang gøre opmærksom på, at man skal nævne hele navnene. Og næste taler er Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Ja, vi har en debat vedrørende rejefiskeriet og der kom ikke noget forunderligt – meget hårde og der kom meget alvorlige kropssprog her. Det har vi set. Jeg mener, at vi bør have en bedre og god etik og bruge denne talerstol. Og jeg har så vidt muligt krævet over for mig, at jeg vil bruge god etik og moral, når jeg taler fra talerstolen.

Og når man ser på forholdene i rejefiskeriet, så er det kvoterne blevet forhøjet fra 85.000 til 100.000 sidste år. Og i den forhøjelse, så var der god forhåbning, at unge fiskere, som ville komme ind i rejefiskeriet, som vil være med som nye aktører i rejefiskeriet, at besætningsmedlemmer, der selv vil have en god drift, så glædes de over, ja, nu får vi nok en mulighed, fordi nu vil man forhøje kvoterne op til 100.000 tons.

Men de lovgivningsmæssige muligheder og bindinger, så i henhold til det, så kan de ikke, dem der allerede har og dem, der har fartøjer, det er kun dem i forbindelse med forhøjelse til 100.000, så vil de få noget tildelt. Og ….som vi plejer at sige, at vi vil forsvare de nye unge, som vil blive fiskere. Men de har ikke nogen mulighed for at få tildelt kvoter. Og nu er jeg både glad og betryggende til at have et samarbejde, fordi endelig med hensyn til de unge, som vi plejer at forsvare, at disse får en mulighed, så vil man få ændret lovgivningen. Så kan de nye unge komme ind og dem, der allerede har nogle kvoter deres kvoter vil ikke blive forhøjes.

Og med hensyn til dem, der vil komme ind som nye aktører i rejefiskeriet, de vil få en mulighed. Det skændes ikke nok om det. Og jeg håber, at man herved i den kommende ændring, så kan jeg også føle, at det er absolut flertal, der mener, at loven bør ændres. Vi skal med i arbejdet. Vi skal med i samarbejdet. Men der er vist også nogle hårde forhindringer, men vi håber, at hvis vi har et godt samarbejde, så kan vi nok overvinde disse.

Som for eksempel på nuværende tidspunkt med hensyn til en ny rejefabrik i Paamiut, den er ved at blive oprettet, men fiskerne i Paamiut vil blot være nogle tilskuere. Så er et kun dem, der allerede har noget, der vil fiske udefra. De unge, der ellers har lyst til at komme ind i rejefiskeriet, de får ikke nogle muligheder for at komme ind i rejefiskeret. Det er på baggrund af alle disse, at loven trænger til at blive moderniseret, således at det ikke kun er dem, der allerede har, der får en mulighed i henhold til lovgivningen. Det må der sættes en stopper for.

Som eksempel lad os sige, at kvoterne bliver forhøjet til 150.000 tons til næste år, og så er det kun dem, der allerede har, der vil få det. Og hvad med dem – alle de andre, de unge de vil kun være tilskuere. Det er jo dem, vi vil hjælpe. Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Jensine Berthelsen, Atassut for en kort bemærkning, da det er for tredje gang.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Det er, at man bør erindre over for Landsstyret, at de er tjenere for Landstinget. Det samme er Landsstyremedlemmet for Fiskeri. Med hensyn til den forelæggelse, den har vi undersøgt til det mindste, fordi det er meget vigtigt. I kommer med nogle modsatrettede udmeldinger. Her er sådan forhindringer og så for at få det afsluttet, at det ikke imødekommes.

Og så blev der sagt, at man vil medtage det til ændringerne og moderniseringen i 2004. Så, hvordan skal det så forstås. Og vi må have en orientering. Altså erhververne må have en orientering om hvad de kan regne med. For vi snakker om en enkelt trawler, som koster kr. 100 mio., når der er tale om sydgående. Vi har ikke nogen 100 mio. kr. i lommerne, når bankerne lukker. Hvis de ikke længere vil være med i finansieringen, når der er en siksak kurs, så vil bankerne træde tilbage og der er flere banker, der allerede er kommet tilbage.

Og derfor med hensyn til, at man har sådan en siksak kurs i besparelsen, så kan Landstinget og ikke mindst fiskerierhververne, så er det uforsvarligt at kunne gøre det. Derfor skal man ikke komme og nedgøre og sige, at I har slet ikke læst det. I har ikke forstået det. Det er overhovedet ikke tilfældet. Fiskerierhvervet er meget, meget vigtigt  hr. Landsstyremedlem for Fiskeri, at …nu må blot erkende, at du har en meget uklar politik og komme med en meget klar udmelding til fiskerierhvervet om, hvad de kan regne med i fremtiden.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Jeg skal endnu engang præcisere, at debatten ikke vil stoppe her. Den vil fortsætte i udvalget. Der vil ske en vurdering, der vil ske en stillingstagen. Og nu er der allerede 6, der har markedet sig. Og da debatten allerede er nået så langt, så skal man fatte sig i korthed.

Og den næste er Augusta Salling, Atassut, ud over partiordførerne.

Augusta Salling, Atassut.

Ja tak. Jeg synes, at der er behov for at komme herop igen til talerstolen, fordi vi kom med nogle indtrængende bemærkninger fra Atassuts side om, at det bliver vendt til sådan noget uetisk og umoralsk. Og det er så Landsstyreformanden, der så gerne vil have det vendt dertil. Jeg mener, at det må rettes, at når man kommer med nogle indtrængende appeller herfra, så er det ikke sådan, at man har sådan uetiske handlinger.

Men jeg skulle hilse eller det vi snakker om, det er meget alvorlige emner og kan have meget alvorlige konsekvenser for samfundet. Landsstyreformanden sagde, at med hensyn til, at der vil komme ind i rejefiskeriet og det er på baggrund deraf. Og vi kan lige så godt sige, at vi også se dette og det er også netop det, der vil være det næste, som vil komme ind i de vilkår, som de ikke kan regne med. Det vil også være dem, der hvor deres kutter vil blive frataget. Hvordan skal de så betale deres skibe, fartøjer. Hvordan skal de så have nogle reserver.

Det er alt disse de ikke kan regne med. Derfor er det ikke sådan, at når vi skiftet de gamle og så med nye, at deres nye vil få forbedrede vilkår. Men de nye vil have sådan nogle vilkår også med hensyn til. De sagde her, at man i Paamiut så er der ikke nogen, der har nogen rejekuttere. Ja, de har jo allerede solgt deres rejekutter. Det samme kan jeg også sige, at hvis man får genåbnet rejefabrikken i Maniitsoq, så vil der blive afgivet rejekvoter. Hvordan kan man så styre rejekvoterne til sidst. Fordi at i henhold til åbningen af fabrikkerne og afgive nogle rejekvoter, så skal man jo have ens behandling. Så vil der blive spredt til hele kysten. Så vil det være helt umuligt at styre kvoterne. Jeg mener, at det er alt sådan nogen kan forestille sig som Landsstyremedlemmet.

Derfor mener jeg, at man med hensyn til at man peger på, at man skal have en god etik og moral. Den må vendes om, fordi det er et alvorligt emne, vi snakker om og vi kan måske også ses alvorligt på vores kropssprog, at det er en meget  alvorlig emne vi snakker om. Det er ikke sådan, at vi har en dårlig etik, men vi arbejder alvorligt for vort land. Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Finn Karlsen fra Atassut for en kort bemærkning, da det er for tredje gang og efterfølgende Palle Christiansen fra Demokraterne også for tredje gang.

Finn Karlsen, Atassut’s ordfører.

Ladsstyremedlem for Fiskeri, Simon Olsen – jeg vil gerne sige, at Jensine Berthelsen har ret. Ja, vi har med hensyn til konsekvenserne så har I modstridende oplysninger, og at i forbindelse med fremlæggelsen til næste efterår. Det er noget, der skal vurderes. Ja. Vi vil være med i udvalget i forbindelse med det videre arbejde. Vi har meget sammen med eller parallelle meninger med hensyn til de fremtidige udsigter. Men alligevel så har du afslået nogle af de punkter, vi har fremsat.

Ole Dorph har været inde på med hensyn til Palles. Det er ikke Ole, men det er Per Skaanings ordlyd, vi har citeret fra med hensyn til en meget dårlig kontrol. Det er Per Skaanings egen skrivelse. Det kan også ses. Det står også klart i deres forslag. Det er det, vi har citeret.

Med hensyn til ungdommen. Ja, vi skal også komme ind på emnet igen efterfølgende. Ja, med hensyn til ungdommen de spiller jo meget. Ja, og hvis det er muligt økonomisk støtte. Ja, det er vi  rede til. For eksempel hvis som sagt af Landsstyreformanden, at hvis rejekvoten bliver forhøjet yderligere med 150 så må også denne ungdom havde mulighederne.

Med hensyn til Paamiut – vi er meget glade på vegne af Paamiut, men så begyndte man at snakke om at nedlukke fabrikken i Aasiaat. Hvad med Maniitsoq. Hvem skal så være råvareleverandør til Paamiut. Det er måske udenlandske fiskere.

Per Rosing-Petersen, mødeleder, Siumut.

Så er det Palle Christiansen, Demokraterne. Efterfølgende er det Landsstyreformanden.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Nu bliver der igen snakket om rejeafgift og hvor den skal starte. Vil man – jeg vil igen henvise til vores ordførerindlæg. Vent med den der rejeafgift. Den laver kun grundlag for at lave en masse ballade og tung administration og der er sådan set ikke nogen afkast. Væk med den! Nu har I tid her i weekenden til at læse hele vores ordførerindlæg og rigtigt sætte jer ind i det. Det er et knaldgodt forslag. Og I vil få kendskab til det igen her til foråret. Det skal jeg love jer for.

Og det er jo klart, at man er slet op til en ny ordning. Den skal selvfølgelig først træde i kraft eller den nye ordning skal jo træde i kraft i god tid. Eller man skal have det på plads i god tid inden man ændrer det og går over til en ny ordning. Det siger sig selv. Det er vist noget med, at man kommer nu og siger nu: Jamen til næste år der fjerner vi det hele. Vi tager alt hvad I har. Det er ikke det, vi lægger op til. Prøv og læs ordførerindlægget.

Og når man så giver en periode på måske 10 år, som et varsel til at sige: Fra den dato der ændrer vi det. Nu har vi sagt 2009. Det var bare for at komme med et forslag. Det kan godt være 10 år fra nu af. Der er i henhold til de tal, jeg har set. Der er alt betalt tilbage, så det skulle ikke være noget problem. Og de, som så går ud og køber nye trawlere eller investerer i nye ting, efter at de har fået at vide, at der kommer en ny ordning, det må de godt nok gøre for egen regning. Altså hvis det er sådan, at de vil investere i deres penge, så skal de have lov til det.

Så er der flere og flere der kommer ind på de der med de unge fiskere og de nye, der skal med ind i fiskeriet. Der vil jeg bare henlede jeres opmærksomhed på, at det er punkt 35 i dag. Den kommer senere. Den skal vi ikke tage nu. Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Dernæst er det Landsstyreformanden og efterfølgende Godmand Rasmussen fra Atassut. Tak.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Atassuts sidste ordfører var Augusta Salling med hensyn til hende, så skal jeg sige, at jeg slet ikke har nævnt et parti ved navns nævnelse. Du må meget undskylde, hvis jeg har sagt Atassut. Men vi tager det alvorligt. Siger samfundet generelt, således at de får bedre og ligeligere vilkår. Vi tager det alvorligt med hensyn til de unge, som efterlyser mulighederne, at vi giver dem mulighederne.

Som eksempel har jeg allerede sagt, hvis der sker en forhøjelse på 200.000 tons, ja, så er det allerede dem, der skal have gavn af dem. Sådan er lovgivningen inden for fiskeri. Hvis nye unge anmoder om kvoter, så vil de på nuværende få afslag. Først må vi ændre lovgivningen. Det er det, vi prøver på at ændre. Altså således, at man får en tidsbegrænset. Og jeg er helt enig med Demokraterne, at denne fristfastsættelse skal også indføres med flere år. AT vi ikke indstiller godkendelse i øjeblikket, det skyldes at vi skal have en balanceret og tilrettelagt arbejde her, således at Landstingets, fiskeriets organisationer og andre skal høres før der skal udformes en lovgivning. Så er det ikke således, at  de tre forslag, som man gik ind på her, det skal også bruges i forbindelse med det videre arbejde. Det er det kompromis, jeg gerne vil have, at Landstingets medlemmer forstår. Altså oppositionen og de andre de får mulighed for at være med i  debatten, hvilken ordning vi skal nå frem til.

Til Finn Karlsen skal jeg sige, at de unge, uanset hvilke bestræbelser, vi har, så kan vi ikke give dem lov, hvis vi ikke ændrer lovgivningen. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Godmand Rasmussen, Atassut og efterfølgende Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst.

Godmand Rasmussen,Atassut.

Ja, da jeg kom her op i denne talerstol og de, der blev fremsat det vil jeg sige tak til. Og dette påviste, at det er et meget alvorligt emne, vi snakker om. Og det har et meget stort tilknytning til vores økonomi. Men for at undgå, at der er nogen, der har misforstået, så vil jeg gerne lige læse tre sætninger, som man har brugt som afslutning fra Landsstyrets side, fordi man brugte:

”Landsstyret indstiller på dette grundlag, at beslutningsforslagene ikke imødekommet.”

Det er det, som Jensine fra Atassut har nævnt, at hvilken som helst partier har sagt, at når de går ind for det eller ej, så siger de til afslutning og her er det så, at man har nævnt det igen i forbindelse med modernisering.

Grunden til, at jeg kommer hertil er, at for eksempel med hensyn til de søkogende trawlere, så er der omkring 11 grønlandske hjemmehørende. Og  som for eksempel rejekvote eller på 150 tons eller 200 tons og hvis man får dem forhøjet derop til, så skal vi også huske på det, jeg har meget gode erfaringer med, at jeg har været styrmand ombord på en trawler, fordi man bruger kun måske 10 til 12 timer i  døgnet, selvom det er urentabelt og så fordi vi får pålagt at arbejde og dem, der ikke er vant til sådan noget arbejde de kan ikke klare det. Det er derfor der er så stor udskiftning blandt besætningsmedlemmerne. Så længe rejekvoterne er sådan og så længe der er så få rejekvoter, så vil det indebære meget, meget hårdt arbejde for besætningsmedlemmerne. Vi må også huske på, at unge, som vi siger, at det er vores fremtid – det er også korrekt, men hvordan skal få de unge til at få dem frem. Hvordan vil….troværdigt, hvis man får rejekvoten nedsat til kr. 13, hvad får en løn vil de have. For hvem som helst unge vil ikke. Vi siger, at de unge er vores fremtid – det er også korrekt.

Men så med hensyn til det videre skridt de skal tage, så skal vi give dem en mulighed. At et opslidende arbejde den går hvem som helst person fra. Jeg kan ikke tro på, at rejeafgiften kommer til at træde til fra 13 kroner og så vil de unge ikke komme til at arbejde i rejetrawlerne. Men da vi holdt et møde i  APK, så var der også mange, der ikke deltog. Så var der også nogen meget klart der sagde, at det er alt for risikabelt. AT økonomien ligger lige der ved katastrofegrænsen.

Og Atassuts ordfører har sagt , at besætningsmedlemmerne siger, at heldigvis er der nogen, der har noget reserve og så vi har sådan en drift, fordi trawlerdrift har jo en meget alvorlig indvirkning på økonomien. Jeg mener, at der er flere, der har glemt noget. Og de indtægter, man får fra trawlerdrift. Lad os sige, at et enkelt skib på omkring, gad vide hvor mange indtægter, den giver til Grønland. Der kommer masser af containere – næsten ubegrænset og det er kun, når man har arbejdet i så mange – gad vide hvor mange skatteindtægter, der kommer ad denne her vej.

Det er sådanne forhold, man også glemmer. Vi efterlyser arbejdspladser, så er det også korrekt, at vi har sagt det er alvorligt, at med hensyn til de grønlændere, der har ordentlig drift, det må vi støtte og lade være med at nedgøre. Og uanset hvem det kommer fra. Med hensyn til siden hjemmestyret blev indført, gad vide hvor mange der er gået konkurs. Gad vide hvor mange der er gået konkurs og det kan være, at vores opbakning har været alt for lille i denne henseende.

Derfor mener jeg, at det er meget, meget vigtigt, som vi alle sammen diskuterer og det er heller ikke mærkeligt, at hvis vi lige kommer med nogle hårde ord, fordi det er jo korrekt, at fiskeriet er jo hovederhvervet og for at redde dem og få en bedst mulig fremtid til dem, det er derfor, at vi har denne her debat. Tak.  

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja, vi har også en god debat. Det skal også være på plads og nu er det ud af 31, så er det den 26. der kommer op til talerstolen. Så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri , Fangst og Landbrug, Siumut.

Tak. Ja, man kan blive forundret, hvordan forståelsesgraden er, når man er i samme parti. Jensine sagde, at samtidig med hun nævnte Landsstyremedlemmets forelæggelsesnotat, at den er ubrugelig og at den har ikke noget formål. Men hvad sagde så Finn. Han sagde noget helt andet og hvor er vi så henne.

Det er derfor, at med hensyn til Godmand Rasmussens bemærkninger, at konkurs, som man kan finde i hele verden rundt, ikke kun i Grønland, den er gældende for hele verden. Men desværre, at der er nogen begrænsninger, når man har sådan nogle alvorlige vilkår.

Med hensyn til fiskeriloven og de bestemmelser, der er deri, der trænger til at blive ændret med hensyn til fremtiden, samt at hvordan vi kan give vores unge en mulighed, og at man har sådan en målsætning. Jeg mener, at vi i vores alvorlige arbejde, så mener jeg, at vi bør hjælpe hinanden. Og jeg mener også, at man siger, at Landsstyret ikke har nogen politik og det udsagn og det, der blev fremsat her. Landsstyret har nogle sager i gang.

Landsstyret er i gang med de opgaver, der skal behandles løbende i fiskeriloven. Og i politisk arbejde så kan man ikke lade være med at overse, at allerede igangværende opgaver og det, at man så udtaler sig, at man vil medtage disse. Det må forstås som noget politisk arbejde. Man kan ikke lade være med at bruge, som om man ikke har misfor- som om man ikke har forstået det. Hvis man har gjort det, så skal man have en god forståelse.

Ja, Landsstyret indstiller, at det forkastes, men man fortsætter i dette ordlyd, fordi sagerne pågår jo. At man derfra og til og når der er gået 1 år og når sagerne har været seriøst behandlet, så vil disse vurderes sammen med disse forslag. Og derfor med hensyn til den arbejdsform, man har, at man med vilje har misforstået. Jeg mener, at den bør stoppe her.

Og jeg håber, at denne sag, der nu bliver henvist til udvalgsbehandling af flertallet og det er jo kun Atassut, der ikke har sådan en mening, at vi må så tage til takke for det, dermed at den egentlige start af behandling af sagerne og derfor med hensyn til, at der gives grundlag til den inden andenbehandlingen. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.

Johan Lund-Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv og Landbrug, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Først ellers har jeg taget beslutning om, at jeg ikke vil blande mig i debatten. Men jeg har behov for at blande mig ind i det fordi med hensyn til rejekvoten, hvem der også betaler for den, man kom ind på den.

Jeg vil lige præcisere, at med hensyn til rejeafgiften og med hensyn til, at den bliver betalt, så er det besætningsmedlemmerne i Royal Greenlands trawlere, dem inddrager man ikke til behandling af rejeafgiften, men med hensyn til besætningsmedlemmerne i APK’s trawlere. Disse besætningsmedlemmer bliver pålagt til at betale omkring 28% til rejeafgiften, men besætningsmedlemmerne i Royal Greenlands trawlere bliver ikke pålagt at betale til rejeafgift.

Jeg mener, at det forhold må vi også huske på. Så må vi spørge, hvorfor er det sådan. Det kan være, at Royal Greenland med hensyn til dem, at lederne har…..rejeafgiftloven, fordi det står helt klart, dengang da man indførte rejeafgiften fra Landstinget og som indtil dato ikke er ændret, så står det jo i §1, at enkeltpersoner og selskaber, som er ejere, det er dem, der skal betale rejeafgiften. Denne har aldrig været ændret og det har altid været sådan.

Og det er derfor måske, at Royal Greenland helt sikkert har forstået loven sådan, at så er det jo, at man lader besætningsmedlemmerne betale for rejeafgiften og det kræver de ikke. Men det er så APK’s andre medlemmer, som er ejere af trawlerne, at de også inddrager besætningen til betaling af rejeafgiften. Derfor er det meget oplagt – ikke oplagt emne til at blive undersøgt, fordi det kan jo ikke være korrekt, at det står jo helt klart i §1 i loven, at når den så har sådan en ordlyd, at man så skal få besætningsmedlemmerne til at betale for den, fordi det står jo i §1:

”I henhold til bestemmelserne i denne lov, så er det enkeltpersoner og selskaber og fartøjer, der er indregistreret i Grønland og dem, der gennemfører rejefiskeriet også med hensyn til leje af udenlandske trawlere, at rejer der ikke bliver landet til landanlæggene, at de skal betale for en rejeafgift, der tilfalder Landskassen.

Besætningsmedlemmerne har jo ikke en autorisation til at drive rejefiskeri. Det står i loven, at det er selskaber og det er enkeltpersoner, der ejer dem, det er dem, der har autorisation til rejefiskeri. Så kan man ikke lade besætningsmedlemmerne til at betale for rejeafgiften.

Men at andre besætningsmedlemmer, som ikke skal betale, dem lader man betale. Og Royal Greenland har nok også forstået lovens paragraf bogstaveligt. Derfor lader de ikke sine besætningsmedlemmer betale for den. Jeg mener, at der er grund til at overveje dette nøje.

Og jeg skal også lige medtage, at i §22 i fiskeriloven, så har man taget bestemmelser om, at udenskærs rejefiskere er pålagt en landingspligt. Og landingspligten er på nuværende tidspunkt på 25%, det vil sige, at 25% af fangsterne skal landes til landanlæggene, således at det kan være gavn for beskæftigelsen i fabrikkerne. Og nu i år og nu er året snart ved at være omme. Det er om en lille måned, så er der flere trawlerrederier, der end ikke har sikret denne. Og den kan ikke klare det, selvom det er et lovgivningskrav.

Det er også noget, der giver grund til overvejelse. Fordi rejekvoterne er jo ellers meget store i forhold til tidligere. Men der er også nogen, der overfisker, ud over deres kvoter. Og disse – og hvis disse ikke overholder landingspligten i henhold til loven, så må vi gøre et eller andet, fordi loven skal følges. Der er vist flere trawlerrederier ikke vil følge den, så må vi gøre et eller andet, fordi man kan ikke hele tiden tilsidesætte landstingsloven.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Augusta Salling for en kort bemærkning, da det er for tredje gang. Undskyld det er anden gang.

Augusta Salling, Atassut.

Ja, der er allerede faldet mange ord. Derfor vil jeg fatte mig i korthed. Det er med hensyn til Johan Lund-Olsen. Jeg ved ikke – hans udtalelser på vegne af Landsstyret og hans overvejelser med hensyn til rejeafgiften. Det er vist ikke under hans retortområde, derfor vil jeg ikke kommentere med.

Men med hensyn til trawlerrederiernes landingspligt på 25%, og at han prøver på at blande ind i de sager, som vi behandler, det har overhovedet ikke nogen tilknytning. Jamen, selvfølgelig hvis man har landingspligt, så skal det følges. Og så skal man også sikre den og dem, der har kontrol, de skal også følge deres opgaver. Det vi snakker om, det er noget helt andet. Det er det, jeg vil præcisere over for Landsstyremedlemmet for Erhverv.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg vil indstille overfor udvalget, at de nævnte virksomheder Royal Greenland og APK, at disse får mulighed for at komme med en redegørelse. Ja, dermed er denne dagsordenspunkt færdigbehandlet og inden andenbehandlingen vil den blive sendt til udvalgsbehandling.

Og så vil jeg gerne foreslå, at vi behandler punkt 35

13. mødedag, fredag den 21. november 2003, kl. 17:29.

Dagsordens punkt 35

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges arbejde for at unge fiskere får forkøbsret til de fremtidige kvoteandele, som den forsatte strukturtilpasning i det kystnære rejefiskeri med sandsynlighed vil frigøre, således at nye fiskere gives en mulighed for at etablere sig i det kystnære rejefiskeri.

(Otto Jeremiassen)

Mødeleder:Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Otto Jeremiassen, forslagsstiller, Atassut.

I de senere år af antallet af mindre kuttere blevet formindsket i det kystnære rejefiskeri. Dette er en naturlig konsekvens af strukturtilpasningen. Det har været en nødvendig og i nogle tilfælde en smertefuld proces, hvor fiskere, som i mange år har haft deres udkomme ved rejefiskeri, enten må opgive deres erhverv eller skifte til et andet fiskeri.

En del af rederne er blevet gældssaneret og er gået helt ud af fiskeriet. Disse personer har i forlængelse af gældssaneringen overgivet deres fartøj til ESU og solgt deres kvoteandel og årskvote. Strukturtilpasningen har derved medført, at der i ESU er blevet opsamlet kvote. Der er, så vidt jeg er orienteret, dog for indeværende kun få hundrede tons tilbage, eftersom salget af ESU kvoter i 2003 har taget fart. Strukturtilpasningen af det kystnære rejefiskeri er dog endnu ikke afsluttet og det må være forventeligt, at der i løbet af den forsatte tilpasning igen vil blive opsamlet årskvote og kvoteandele hos ESU.

Det er derfor min holdning, at unge fiskere, som ønsker at etablere sig i det kystnære rejefiskeri, bør gives en forkøbsret til disse årskvoter og kvoteandele. Vi bør ikke glemme, at de kystnære rejefiskere i realiteten fik deres nuværende kvoter foræret ved overgangen fra pointsystemet til omsættelige kvoter i 1996. Selv om dette er en realitet og systemet i dag må siges at fungere godt til gavn for samfundet og fiskerierhvervet, bør vi i Landstinget ikke være blinde for, at det har medført, at mulighederne for at etablere sig som ny fisker i det kystnære rejefiskeri er blevet begrænset.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

  Det er mig en glæde at svare på Landstingsmedlem Otto Jeremiassens beslutningsforslag om den fortsatte strukturtilpasning.

Det er langt hen ad vejen en korrekt og detaljeret beskrivelse af status for udviklingen i det kystnære rejefiskeri. Tidsplanen ser i Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst således ud, at størstedelen af strukturtilpasningen i det kystnære rejefiskeri forventes at være afsluttet ved udgangen af december i år.

Årsagen er, at den bevilling, der har stået på finansloven til formålet i 2002 og i 2003 ikke er med fra  1. januar 2004. Der er til gengæld afsat midler til strukturtilpasning i fiskeriet efter hellefisk, hvor der også er stort behov for tilpasninger.

1. januar 2002 var der 62 fartøjer i det kystnære rejefiskeri, i dag er der 38. Der er således tale om en meget effektiv tilpasning, som har været uundgåelig og som til dags dato er foregået stort set efter målet.

Det har kunnet lade sig gøre dels ved at gældssanere og dels ved kontant betaling for kvoteandele.  Ejerne af over 20 af de sanerede fartøjer fortsætter i en eller anden selskabsform i rejefiskeriet. Ved tildelingen af nye kvoter til de fortsættende rederier er der blevet taget en række hensyn. Således indgår også generationsskifte som et af kriterierne for salg af kvoteandelene fra erhvervsstøtten.

Resultatet i mange tilfælde er, at unge fiskere har overtaget styringen af de nye selskaber. Det er derfor min opfattelse, at ønsket om at nye/ unge fiskere skal kunne deltage i rejefiskeriet er opfyldt inden for rimelige rammer. Det er altså i det kystnære rejefiskeri.

Det er klart, at når antallet af selskaber og fartøjer i et fiskeri bliver stærkt reduceret, er der ikke plads til at opfylde samtlige ønsker. Med de kommende måneders forventede udvikling, hvor der er planlagt etablering af to nye selskaber pr. 1. januar 2004, er der sket en tilpasning af fangstkapaciteten, således at den gennemsnitlige størrelse af fartøjerne er større end tidligere. De er også nyere og tilpasningens erklærede målsætning om bæredygtig økonomi i det kystnære rejefiskeri er i vid udstrækning opfyldt.

Der vil naturligvis også i fremtiden være behov for tilpasninger og de muligheder, der fremgår af erhvervsstøtteordningen er stadig åbne i de kommende år. Jeg er dog af den opfattelse, at de nuværende rederier har gode udsigter til et fortsat fiskeri, og at behovet for yderligere tilskud er formindsket.

Landsstyret arbejder dels for en revision af landstingslov om fiskeri og landstingsforordning og støtte til fiskeri, fangst og landbrug, hvor der vil blive taget højde for ovennævnte hensyn.

Der er ikke noget lovmæssigt til hinder for at supplere de gældende regler med nye kriterier, men det er min opfattelse, at det kystnære rejefiskeri nu må klare sig på almindelige kommercielle betingelser. Landsstyret indstiller at beslutningsforslaget ikke imødekommes.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu går vi videre til partiordførerne. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumut’s ordfører.

Vi forstår i Siumut udmærket hensigten i Ottos Jeremiassens forslag om at give unge fiskere fortrinsret inden for rejefiskeriet.

Som bekendt er fiskeriet hovederhvervet her i landet. Og vi kan påregne, at dette vil være tilfældet i mange år fremover.

Hvis dette skal lykkes og hvis vi skal bane vejen for den unge generations initiativer inden for dette erhverv, må vi også sikre de nødvendige kvoter og de nødvendige produktionsfaciliteter.

Inden for det sidste år har der været arbejdet for at sikre fiskerne et større udbytte, hvad specielt rejekutterne angår, og som Landsstyremedlemmet i sit svarnotat anfører, at dette er sket dels ved en effektiv tilpasning via nedbringelse af antallet af fartøjer, dels ved sikring af generationsskifte, som kriterium for salg af kvoteandele.

Vi mener i Siumut, at det er nødvendigt at åbne mulighederne for opstart af fiskeriet som erhverv for unge mennesker, der har lysten og initiativet. Vi glæder os over, som det siges, at størstedelen af strukturtilpasningen i det kystnære rejefiskeri forventes at være afsluttet ved udgangen af december i år og vi er enig i, at den yngre generation får medindflydelse på den fortsatte strukturtilpasning.

I den forbindelse anser vi det som afgørende, at det finansielle vilkår for de nye generationer inden for fiskeriet bliver klarlagt og fremlægges for Landstinget. Vi forstår, at dette arbejde er påbegyndt af Landsstyret, hvorfor vi kan erklære os enige i Landsstyremedlemmets besvarelse.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det Vilhelm Kristiansen fra Inuit Ataqatigiit og efterfølgende Finn Karlsen fra Atassut. Den næste ordfører skal vente her i ventestolen.

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Da forslagsstillerens navn er nævnt starter jeg bare.

Forslagsstilleren fremfører, at antallet af kuttere i det kystnære fiskeri er blevet reduceret og fremhæver, at det har været en smertefuld proces for kutterejerne. Følgen på gældssaneringer og salg af kvoteandele samt årskvoter til ESU har været, at erhververne, som er blevet nødt til at stoppe er blevet flere og flere i løbet af de sidste år. Mange af de, der er stoppet har været nødt til at omstille sig til andre erhverv. Denne udvikling om at reducere rejeflåden har været drøftet i denne sal, hvorfor man følgelig har del i ansvaret.

Følgen har været overskydende kvoter og målet om at reducere flåden kan dermed siges at være nået.

I Landsstyremedlemmets svarnotat fremgår, at forslagsstilleren langt henne ad vejen fremstiller korrekt beskrivelse af forløbet i rejefiskeriet. Men ifølge tidsplanen fra Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst forventes størstedelen af strukturtilpasningen at være afsluttet ved udgangen af december i år.

Inuit Ataqatigiit er tilfreds over, at der i Finansloven for 2002 og 2003 er blevet bevilget midler til strukturtilpasningen, men skønt der ikke er bevillinger for 2004, er der til gengæld afsat midler til strukturtilpasningen i fiskeriet efter hellefisk. Inuit Ataqatigiit ser dette som værende på sin plads, idet vi er sikre på, at der i denne sammenhæng endnu er et stort behov for en strukturtilpasning.

Men vi anser det som nødvendigt med en grundig vurdering af strukturtilpasningen i rejefiskeriet på grundlag af status i dag. I denne forbindelse er det tilfredsstillende, at Landsstyremedlemmet i sit svarnotat noterer, at ønsket om at nye/unge fiskere skal kunne deltage i rejefiskeriet er opfyldt inden for rimelige rammer, idet det er planlagt at etablere 2 nye selskaber pr. 1. januar 2004.

Vi mener, at Landsstyrets resultater i forhold til strukturtilpasningen i rejefiskeriet har været tilfredsstillende og med henvisning til vore førnævnte bemærkninger skal vi meddele, at vi støtter Landsstyrets tiltag med udgangspunkt i de opnåede resultater.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Nu er det Finn Karlsen fra Atassut og dernæst er det Palle Christiansen, Demokraterne.

Finn Karlsen, Atassut’s ordfører.

ATASSUT har følgende kommentarer til Otto Jeremiassens forslag:

Som forslagsstilleren nævner i sin argumentation for forslaget, så har man i bestræbelserne på at realisere strukturtilpasningen fået rejefiskerne til at indstille deres fiskeri ved blandt andet gældssanering, som igen har betydet, at disse fiskere har tilbageleveret deres rejekvoter til ESU.

Det er disse kvoter som forslagsstilleren gerne ser der bliver truffet beslutning om, således at unge fiskere får forkøbsret til disse.

ATASSUT finder implementering af denne fremgangsmåde yderst vigtigt, idet man på baggrund af eksisterende forhold må konstatere, at de unge i dag ingen muligheder har.

ATASSUT er derfor af den opfattelse, at unge fiskere, der har interesse i at etablere sig som fiskeri i det kystnære farvande får forkøbsret til nævnte og fremtidige kvoteandele.

ATASSUT skal derfor pålægge Landsstyret at arbejde for, at unge fiskere med mulighed for finansiering af nyanskaffelser får fortrinsret til de fremtidige kvoteandele, der bliver tilbageleveret.

Med disse bemærkninger fra ATASSUT skal vi indstille, at forslaget forinden 2. behandling behandles i relevant udvalg.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Palle Christiansen, Demokraterne. Efterfølgende Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

…strukturtilpasning har været, at gøre det grønlandske fiskeri rentabelt for alle parter. Denne proces er stadig i gang og for Demokraterne ser vi frem til, at det endelige resultat er nået.

Når kravet om rentabilitet er det svært at få helt nye rederier til at se dagens lys. Dette er en uundgåelig konsekvens af strukturtilpasningen. Forslagsstilleren ønsker, at det bliver muligt for unge fiskere, at etablere sig. Denne tanke støtter vi fra Demokraterne, men dette skal ikke ske ved at give nogle forkøbsret frem for andre.

De, der i dag sidder inde med de store rejekvoter, har også en interesse i, at der kommer unge og friske kræfter ind i erhvervet, således at deres  rederier en dag vil kunne overtages af andre, der vil kunne fortsætte på et rentabelt grundlag.

En uheldig konsekvens af forslagsstillerens forslag vil være, at der kommer flere små rederier, hvorved ideen bag strukturtilpasningen forsvinder. Der vil igen opstå et erhverv med mange små enheder, hvorved stordriftsfordelene forsvinder. Fra Demokraterne kan vi derfor ikke støtte forslaget i sin foreliggende form, men vi er bekendt med den forelagte problemstilling og vi vil nøje følge den fremover. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Anthon Frederiksen. Så vil jeg gerne ønske, når Landstingsmedlemmerne sætter sig på deres pladser, for vi skal have en lukket behandling.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Til landstingsmedlem Otto Jeremiassens forslag har jeg følgende bemærkninger på vegne af Kandidatforbundet.

Som bekendt er det sket markante strukturændringer i det kystnære fiskeri siden 1990-erne med blandt andet kondemneringer til følge.

Landsstyret udtaler i deres svar at strukturtilpasningen forventes afsluttet ved udgangen af dette år. Det er måske derfor at der i finansloven for 2004 ikke er afsat midler til formålet. Dette faktum gør det yderst vigtigt for kandidatforbundet at stille følgende spørgsmål, som også bliver retfærdiggjort af forslagsstillerens argumenter idet det jo må konstateres, at unge efterkommere af storfiskere som følge af kondemneringen har måttet indstille deres fiskeri.

Jeg skal derfor benytte nærværende mulighed og stille følgende spørgsmål.

Om der er foretaget tilbundsgående undersøgelse af kondemneringssekvenser for fiskerne, indhandling til fabrikker, ressourcerne, tildeling af kvoter og for samfundet generelt med videre.

Jeg er naturligvis sikker på at kondemneringen både har fordele og ulemper for nogle fiskere. Men er vidende om  specielt de negative følger af kondemneringen blevet samlet siden strukturtilpasningens start. Kondemneringen i forbindelse med strukturtilpasningen har jo ikke alene betydet at gældssanering i forbindelse med indstilling af fiskeri, men har sandelig også betydet at mange unge rejefiskeaktører har måttet omstille sig til andet erhverv.

Er dette sket tilfredsstillende. Eller er målsætningerne endnu ikke blevet indfriet. Årsagen til at jeg blandt andet stiller disse spørgsmål er min overbevisning om det er nødvendigt at følge tiltagerne til dørs, da fiskerierhvervet fortsat er vores vigtigste erhverv. Da det principielt er nødvendigt at følge konsekvenserne af den politiske beslutning om strukturtilpasningen i dette for vort land meget vigtige spørgsmål stiller jeg så nærværende spørgsmål.

Det er særdels nødvendigt at vi ikke bare køre elegant videre og fortsat mangler vigtige oplysninger, skal jeg herved anbefale at der foretages en høring inden andenbehandlingen af punktet.

Jeg kan ikke anbefale et afslag uden videre når det drejer sig om en sag der er så vigtig for vort land. Hvor mange af disse unge har overtaget styringen i nye selskaber og hvor mange unge har planer om sådanne fortagelser. Hvor mange af disse unge som også har gennemført de obligatoriske søfartsuddannelser har overtaget færingers og andre udlændinges officersstatus.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale at der bliver etableret en høring og at punktet bliver genstand for seriøs behandling i landstingets udvalg for fiskeri og fangst inden andenbehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og da der er flere spørgsmål så kan det også behandles i fiskeri og fangstudvalget for at finde besvarelse til disse, så er det Otto Jeremiassen, forslagsstiller.

Otto Jeremiassen, forslagsstiller, Siumut.

Først med hensyn til samtlige partier og ordfører. Tak.

Og at man fra Atassut og Kandidatforbundet udtaler sig om at den går videre til udvalgsbehandling og selvom andre partier støtter, men ikke har nævnt at den ikke skal til udvalgsbehandling.

Med hensyn til det debatter omkring fiskeriet, så kan man fornemme både i dag og i går, og med hensyn til at det man diskutere punktet eller at man laver en løsning, således at unge gives en mulighed, eller det er vist nogen forskler.

Og i landsstyremedlemmet svarnotat så giver de også nogen forhåbninger til at han kom ind i strukturtilpasningen, så håber jeg at med hensyn til de nævnte personer, at man laver et stort initiativ og giver disse muligheder. Og at landsstyreformanden under behandlingen af forrige punkt og med hensyn til det han kom ind på, fordi jeg skal sige, at med hensyn til at unge får en mulighed, at de har nogen store initiativer de kommende år, det må man regne med.

Selvfølgelig er det beklageligt at i henhold til mit forslag som ønsket og at man ikke indstiller at der gives muligheder til de nye der vil komme ind i henhold til rejekvoterne i dag, så er der allerede nogen rejekvoter som er øremærket til personer eller enkeltpersoner. Fordi jeg har ellers troet på at med hensyn til den fremtidige strukturtilpasning og hvis og såfremt man laver en bedst mulig løsning med hensyn til rejekvoterne og med hensyn til tilbageleverede kvoter, at man kan lave en løsning således at det bliver en vis procent der gives til de unge, der vil komme i fiskeriet og dermed gives en mulighed.

Jeg siger tak til de partier der støttede mit forslag.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er der landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Ja. Forslagsstilleren i forbindelse med besvarelsen fra partierne, så har jeg lagt mærke til, at hvor vigtig den debat der var med hensyn til  de forrige dagsordenspunkter.

Jeg skal hermed udtale med hensyn til strukturtilpasningen af det kystnære rejefiskeri, at unge også er med i ejerskabet. Det er også meget udtalt. Men med hensyn til de forskellige spørgsmål der blev fremsat. Men jeg vil give tilsagn om at jeg vil så vidt muligt besvare disse skriftligt fordi der er nogen spørgsmål, som ikke umiddelbart kan blive besvaret.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen,  Atassut.

Ja tak.

Jeg har lagt mærke til at landsstyremedlemmets svarnotat og jeg citerer ”derfor mener jeg at med hensyn til de unges ønske er blevet løst tilfredsstillende”. Det han dokumentere at med hensyn til en fast retning også med større rejefiskeri, at man fra landsstyrets side, at man må meddele det fiskerierhververne. Og når debatten af forrige punkt, så sagde landsstyreformanden meget højt, at de unge bør gives en mulighed og nu siger landsstyremedlemmet at disse har en tilfredsstillende mulighed og derfor må man kræve overfor landsstyret at man så vidt muligt bruger de førstkommende lejligheder kommer med en udmelding og således at fiskerierhvervene kan vi hvad de kan regne med i fremtiden.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, Atassut’s ordfører.

Tak.

Med hensyn til det punkt vi lige har diskuteret, vi har meget stor tilknytning til det punkt vi behandler lige nu. Og derfor er jeg også forundret over landsstyremedlemmets besvarelse, fordi han snakkede lige om med hensyn til det punkt. Og nu siger han at de allerede har en mulighed, det finder jeg meget vanskeligt at forstå og giver afslag til forslaget.

Men jeg er fuldstændig enig med landsstyreformanden at han sagde, at man ville give de unge en mulighed, men landsstyremedlemmet siger at de allerede har en mulighed, det er meget meget mærkeligt. Og derfor vil jeg gerne høre hvem det er der taler sandt i den forbindelse og jeg har ellers markeret mig, men da det var for fjerde gang, så blev jeg godkendt.

Så vil jeg lige sige at i henhold til deres mening med hensyn de forordningsforslag vi behandlede og uanset disse så kan man få loven ændret, der giver de unge mulighed, det kan kun løses som for eksempel hvis man får forhøjet kvoten til 100.000 og så kan disse unge gå mulighed uden at der gives tilladelse, for så er det meget let at lave en sådan løsning. Derfor finder vi det meget vigtigt at unge gives en mulighed indenfor det kystnære rejefiskeri, fordi det er korrekt at i henhold til aftalen, og den rejekvote der tilbageleveres til ESU så er der forslagsstilleren der finder det meget vigtigt at de overgives til de unge, så de kan komme i gang.

Men jeg kan også regne med at landsstyreformanden vil være enig i disse, fordi han modsiger sin landsstyrekollega fordi hans partikollega kommer med en helt anderledes besvarelse. Og fordi han var lidt forundret over at vi så havde nogen lidt anderledes meninger, og det fik mig blot til at trække på smilebåndet. Det samme kan jeg sige med hensyn til svarnotatet her.

Men vi håber på at med de unge for fortrinsret i fremtiden, hvis de får en mulighed for når de unge, der har en økonomisk mulighed så er der meget vigtigt at de også får mulighed for at komme ind i fiskeriet. Og det har jeg også allerede sagt, at landsstyreformanden har støttet det og vi glæder os over det.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og førend debatten går videre så skal jeg lige udtale, at landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst kom med en klar besvarelse. Med hensyn til de andre forskellige spørgsmål der blev fremsat, at han vil kunne besvare det skriftligt og landsstyremedlemmet ikke umiddelbart kan besvare det så har han givet denne mulighed og den næste er landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Jeg har jo også været i landsstyremedlem for fiskeri i ret så kort tid og kommet ind i forholdene ved en god afhjælpning af mine embedsmænd og fra de kystnære fiskere.

Og her med hensyn der er tilbageleveres til ESU som kom Atassuts ordfører Finn Karlsen og foreslog og ligesom forslagsstilleren ligesom har gjort, at det er de unge får fortrinsret og dem der vil ind i fiskeriet. Men beklageligvis så er der ikke så store muligheder i den forbindelse. Med hensyn til det der er tilbageleveret til ESU det vil i henhold til loven blive bortauktioneret.

Og med hensyn til de unge der vil komme ind i fiskeriet, så hvis deres økonomiske midler er begrænsede, så er der jo dem der allerede har nogen, de køber disse kvoter. Og det har vi allerede set tidligere, at det er dem der har en bedre drift, der betaler disse kvoter.

Og derfor så er jeg også uforstående overfor Atassut at da man får ændret loven, at de var i stærk opposition og nu er det jo Atassuts medlem Otto Jeremiassen der giver et forslag om at de unge får mulighed og det er også meget godt. Derfor med hensyn til at man ved ændring af lovgivningen give disse mulighed for dem der vil komme ind i nyt fiskeri, det er ikke dem der allerede, de får blot nogen oveni deres kvote.

Og her er jeg glad for at Atassuts medlem Otto Jeremiassen foreslog at med hensyn til de unge der ville komme ind i fiskeriet, de får nye muligheder, men vi skal først ændre loven, hvis vi skal gøre det. Jeg håber på at Atassut vil have et fuldt samarbejde i vores ændringsarbejde. Tak. 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jensine Berthelsen og efterfølgende Finn Karlsen.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Ja tak. Jeg vil blot præcisere at vi ikke har fremsat nogen spørgsmål, men det er modstridende ord at vi så kommer med en præcisering, at landsstyremedlemmet for fiskeri siger at de unge allerede har en mulighed selvom landsstyreformanden siger, at de ikke har nogen muligheder.

Så at vi får en korrekt oplysning, det er der vi efterlyser og i den forbindelse så er der jo heldigvis at jeg har været formand for landstingets fiskeri og fangst og landbrug og det er meget interessant arbejde.

Og landsstyremedlemmets udsagn om bortauktion det kan jeg overhovedet ikke genkende, fordi i løbet af januar så er der eller 1.500 tons som man har fået i kvotebanken, i den såkaldte kvotebank. Og om hvordan disse skal behandles, så har vi samlet og i enighed efterlyst hvordan man ville behandle disse. Vi får nogen usikre besvarelser fra landsstyremedlemmet og fra landsstyreområdet, hvem vil behandle disse.

Og derfor kom jeg med et spørgsmål i juni måned, fordi vi ikke kan få nogen besvarelse og det meddelte fra landsstyreområdet, at de kommer med en besvarelse i august måned, men desværre var der ikke tilfældet og derfor har jeg via landstingets bureau sendt en rykker til landsstyreområdet og efterfølgende så fik jeg besvarelse, at man indtil slutningen af august og indtil september, og da landsstyrekoalitionen var lige ved at gå i stå, så har man stoppet samtlige sager.

Og så med hensyn til at landsstyrekoalitionen blev ophørt få dage efter, ja det er meget forundrende. Derfor med hensyn til bortauktion, det har vi overhovedet ikke hørt om i de tidligere i vores fiskeriudvalg. Derfor vil jeg gerne høre med hvilken grund med hensyn til den kvotebank der kommer på 1.500 tons og med hvilke grunde man disse er blevet tildelt.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Finn Karlsen for en kort bemærkning da det er for tredje gang. Og den næste er Augusta Salling.

Finn Karlsen, Atassut’s ordfører.

Det er til landsstyreformandens bemærkninger. Jeg er også glad, han er også glad jeg er også glad med hensyn til at Otto kom med et forslag om at man giver de unge mulighed.

Ja med hensyn til når man læser begrundelse for de 3  lovændringsforslag, så kan vi ikke gå ind for dem for uanset om man giver afslag for dem, så kan man lave en ny lov, det er en mulighed vi har, derfor er jeg glad for at du glæder dig over at forslaget og der gives afslag på den, men på den anden side så siger hans partifælle at de allerede har en mulighed. Det er meget vanskeligt at forstå hvem der mener noget.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Augusta Salling, Atassut. Og de nævnte ordfører hvis kommer op til talerstolen, så er det helt i orden.

Augusta Salling, Atassut.

Ja, landsstyreformandens påpegning direkte fra Atassut, det er derfor jeg har markeret mig. Og Finn Karlsens ordfører og ham er jeg fuldstændig enig i, fordi jeg mener, at landsstyreformanden og forskellen af forslagene han vist nok ikke har forstået dem, fordi det vi behandlede lige før, det er i største omfang hvordan man kan lave nogen tilbagelevering af kvoterne og hvordan man kan behandle disse. Og her i forslaget så er de tilbageleverede kvoter der står i kvotebanken og at disse kan tilbydes til unge.

Og derfor med hensyn til landsstyreformanden, at han blander disse 2 spørgsmål sammen og han vil behandle dem, så mener jeg at, at der jo er tale om 2 meget forskellige emner.

Derfor med hensyn til Otto Jeremiassen fra Atassuts forslag om at de unge gives en mulighed ved at gøre brug af allerede tilbageleverede og de kommende tilbageleverede rejekvoter og den efterlysning han fremkommer med. Det støtter vi fra Atassut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Det er korrekt at fiskeriloven er ret så alvorlig. Men man kan også sige, at vi overhovedet ikke er uenige, men så alligevel er uenige. Det finder jeg meget vanskeligt.

Med hensyn til det der står i kvotebanken i henhold til loven, det blev også tildelt ligesom det korrekte faldne bemærkninger fra Kandidatforbundet, at nogle fiskere har en alt for lille kvote og hvor de ikke har nogen kvote, så et par måneder før afslutning og for at disse skal have en kvote, så har vi en tilpasning, således at disse skal have en tilfredsstillende og en mulighed, så er det jo især til dem, at disse tilbageleverede kvoter bruges til dem der kommer til at mangle kvoter, selvom det koster noget.

Jeg skal lige præcisere i  henhold til fiskeriloven. Den gældende fiskerilov, så er det 43 % og 57 %. Jeg ved ikke om jeg skal være uforvarende, men det er en oplagt tid til at komme med et eksempel.

En søkoger har ikke tilfredsstillende kvote og på baggrund deraf så vil han enten leje eller købe nogen kvote fra det kystnære fiskeri. Men i henhold til loven så kan han ikke gøre det. Og derfor i fiskerirådet hvor den også har masser af fiskere. Selvom vi har behandlet den sådan, så er det meget forundrende at man ikke har forstået denne hensigt.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak. Med hensyn til dem der vil være med i nystart og det der er tilbageleveret, det kan man ikke bruge. Det er meget sjældent der er tilbagelevering og det der er tilbageleverede de er meget billige, og hvis de unge skal gives en mulighed, så skal den lov som vi snakker om først ændres. Og  man snakker om 1.500 tons selvom det kan lyde stort, men hvor mange unge ønsker at blive fiskere og hvor mange fartøjer skal være rentable med hensyn til der skal til landet. Det kan først være rentable når de har 1.000 tons som de kan lande til landanlæggene. Og her hvis de unge skal have en ny mulighed så skal vi have ændret loven.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er behandlingen af denne dagsorden slut. Og de resterende dagsordenspunkter, det kan vi ikke  nå og vi må så stoppe her, og så skal vi have et lukket møde.

Og det er nedsættelse af et ad hocudvalg til behandling af landsstyrets forslag vedrørende betænkning afgivet af selvstyrekommissionen.

Mødet er lukket.

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, tallimanngorneq 21. november 2003, nal. 13:00.

Immikkoortoq 2

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaammik aallartissaagut.

Inatsisartut sapaatip akunneranut aggersumut ataasinngornerup ulloq 24. aamma tallimanngornerup ulloq 28. novemberip akornani ullormut oqaluusensassaat ippassaq agguaanneqarput. Tamatuma peqatigisaanik Inatsisartut ataatsimiinnerata ingerlanerani immikkoortut kingusinnerusukkut oqaluuserisassanngorlugit kinguartitat allattorsimaffiat aamma agguaanneqarpoq.

Sapaatip akurineranut tullermut ullormut oqaluusensassat aaqqinneqarput Naalakkersuisut kinguartinneqarsinnaanngitsumik angalanissaat Inatsisartullu Siulittaasuata Den Nordatlantiske Bryggimik atoqqaartitsinermi peqataanissaa najoqqutaralugit.

Allannguutigititat annertunerusumik paasissutissiissutigineqarnerinut atortussatut agguaanneqartut ilarmgullugit innersuussutigineqassapput.

Immikkoortulli ataasiakkat kinguartinneqartut pillugit naatsumik marlussunnik oqaaseqarfiginninnissaq tunngavissaqarpoq.

Tassa immikkoortoq 118, inuiannut inatsisit naapertorlugit Kalaallit Nunaata siunissami inissisimanissaa pillugu inuit taasisinneqarnissaannik siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaa kinguartinneqassasoq siunnersuuteqartup kissaatigaa, taamaalilluni namminersornermik suliassap immikkoortoq 14-ip aappassaaneerneqarneranut peqatigitillugu immikkoortoq oqaluuserineqassalluni.

Immikkoortoq 120, inatsisartoqarnikkut Inuit Siunnersuisoqatigiivinik pilersitsinissamut tunngasoq pillugu 2003-mi upernaakkut Inatsisartut ataatsimiinnerisa kingorna inatsisartoqarfinnik sinniisuutitaqarfinnillu taakku peqatigalugit suleqatigiiffimmik ineriartortitsinissaq angusinnaa jumallugu Siulittaasoqarfik attaveqarfissarsiorsimavoq. Tamanna suli angusaqarfiunngilaq, Siulittaasoqarfimmili suli ingerlanneqarluni.

Tamanna tunngavigalugu 2004-imi upernaakkut ataatsimiinnissamut immikkoortoq 120-ip aappassaaneerneqarnissaa kinguartinneqassasoq siunnersuuteqartup kissaatigaa.

Siunnersuutigineqassaaq Namminersorneq Pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutat pillugu Naalakkersuisut siunnersuutaat suleriaatsimi § 23-mi ataatsimiititaliaagallartunik pilersitisarnermut naapertuuttumik siunnersuutigineqartutut ataatsimiititaliami siunnersuut suliarineqartussanngorlugu nassiunneqassasoq.

Siunnersuutigineqarpoq ataatsimiititaliaq katillugit Inatsisartut ilaasortalersugaaneranni naalakkersuinikkut oqimaatigiinnermik ersersitsisuusutut tallimanik ilaasortaqalittut pilersinneqassasoq.

Suliami taama pingaarutilimmi qinigaaqatigiit tamarmik isummaminnik saqqummiussisinnaasutut sinniisoqarnissaat qulakkeerumallugu, namminersornerlu pillugu suliap inuiannit nalinginnaasumik isumaqatigiissutigineqarnissaata periarfissinneqarnissaa qulakkeerumallugu, Kattusseqatigiit Inatsisartuni ilaasortaatitaat ataatsimiititaliaagallartutut pilersinneqartumi taaseqataasinnaanani ilaasortaatinneqassasoq siunnersuutigineqassaaq.

Taaseqataasinnaanani ilaasortaq ataatsimiititaliami taaseqataasinnaassanngilaq, kisianni oqaaseqarsinnaatitaassallunilu ataatsimiititaliallu nalunaarutaanut oqaaseqaateqarsinnaatitaassalluni.

Inatsisartuni qinigaaqatigiiaat inassutigisaat tunngavigalugit agguaqatigiissitsineq naapertorlugu qinerseriaatsitut periuserineqartumut naapertuuttumik ataatsimiititaliami ilaasortat qinerneqassapput.

Inassutigisat Inatsisartut Allattoqarfiannut ulloq 21. november nalunaaqutaq 16.00 nallertinnagu tunniunneqarsimassapput, siunnersuutinik Inatsisartut ataatsimiittarfianni oqaluuserinninnerit naammassinerisa kingorna tamatuma kingorna ataatsimiititaliaq matoqqasumik ataatsimiinnermi pilersinneqarsinnaalluni.

Ilanngullugu siunnersuutigineqarpoq siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut ulloq atugassaq ataatsimiititaliaagallartutut ataatsimiititaliaq inissitsitereerpat, ataatsimiititaliamit inassutigineqartoq tunngavigalugu, Siulittaasoqarfimmit aalajangersarneqarumaartoq.

Taakkua taamaalillugit Siulittaasoqarfiup neriuutigaa Inatsisartuni akuersaarneqassasut. Akuersaarneqarput.

Taava ullormut oqaluuserisassat tikissinnaavagut. Tassa Imm./Punkt 174. aalisarnermut inatsisip allannguuteqarnissaanik siunnersuut siullermeerneqarnera.

Taavalu Imm. 48. Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 18, 31. oktober 1996-imeersumi, ' 14, nr. 4-imik, Naalakkersuisut atueqqullugit peqquneqarnissaannik, taamaalilluni akuersissutit piffissamik killiligaanngitsut 2009-imiit piffissamut killiliivigineqartalernissaannik, Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Inatsisartunut Ilaasortaq Per Skaaning sinnersuuteqarpoq.

Aamma. Imm. 90. 2008-p naanerani aalisarneq pillugu inatsit nutaaq, pitsanngorsagaq isumaliutigilluagaasorlu atortuulersinnaaqqullugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 18-ip, 31. oktober 1996-imeersup kingusinnerusukkut allannguuteqartinneqartarsimasup atorunnaarsinneqarnissaa, atorunnaarsitsinermillu inatsisip akuersissutigineqarnerata kingorna ukiut tallimat qaangiunneranni atortuulersinneqarnissaa sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Siunnersuuteqartuulluni Ole Dorph Inatsisartunut Ilaasortaq.

Aamma Imm. 98. Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 14-mi aalajangersagaq innersuussutigalugu 1. januar 2004 aallarnerfigalugu ukiunik tallimanik sivisussusilimmik ilimasaarereernikkut aalisarnermi piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit, piffissamut killilimmut akuersissutinngortinneqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Taanna Aqqalukasik Kanuthsenip saqqummiussaa. Taava Inuit Ataqatigiit arlaannit saqqummiunneqarumaarpoq Aqqalukasik Kanuthsenip peqannginnerani.

Imm. 35. aamma aalisarnermut tunngasoq, aalisartunngorusuttut sinerissap qanittuani raajarniarnermik aallartitsisinnaaqqullugit aalisarnermi aaqqiissuussanermik naleqqussaanerup ingerlateqqinneqarnerani siunissami tamakkiisumik pisassiissutaajumaarunnartut ilaannik aalisartut inuusuttut salliutinneqarlutik pisisinnaanissaannik sulissutiginninnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Taanna Otto Jeremiassenip saqqummiussaa aamma siullermiigassaavoq.

Taavalu Imm. 97. aamma aalisarnermut tunngasoq, aningaasat ingerlaarnerannik misissueqqissaarnermik, piginnittut aaqqissuussaanerannik, siulersuisut katitigaanerannik, aningaasaatigineqartut amerliartornerannik misissueqqissaarnermik, sulisunut tunngasunik il.il. imaqartumik avataasiorluni raajarniarnerup killiffia pillugu Naalakkersuisut ukiumoortumik Inatsisartunut nassuiaasiortarnissamik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersut. Ole Dorphip siunnersuutigisaa aamma ullumi siullermeerneqassaaq.

Aamma Imm. 70. aalisarnermut aamma tunngasoq, Kalaallit Nunaanni aalisarnermut aningaaseriviliortoqarsinnaanera, taamaaliornikkut pisortat aalisarnermut aningaasalersueqataanerannik millisaanissaq siunertaralugu Naalakkersuisut qulaajaanissamik peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Jensine Berthelsenip saqqummiussaa aamma ullumikkut angumeriniagassanut ilaapput oqaluuserisassanut ilaapput.

Oqaatigissavara immikkoortoq 48, 90, 98, taakku ataatsimoortillugit siunnersuutigineqarnissaat akuersissutigineqareersimammat.

Taava immikkoortoq tikipparput 174. tassani aalisarnermut piniarnermullu Naalakkersuisoq saqqummiissaaq.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, tallimanngorneq 21. november 2003, kl. 13:08.

Immikkortoq 174

Aalisarneq Pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. xx, xx. Xxxx 2003-meersussatut siunnersuut

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut saqqummiutissavara.

Siunnersuut allanngortitsinernik ukuninnga kinguneqassaaq:

Siunnersuutikkut siunertarineqarpoq aalisarneq pillugu inatsimmi § 5, imm. 3-p oqaasertaanik iluarsiinissaq.

Tamatumunnga pissutaavoq Naalakkersuisut isumaqatigiissutillit marluusut akornanni aalisarneq pillugu isumaqatigiissummik atuuttumik piffissap qiteqqunnerani nalilersuinissaq pillugu EU-mut isumaqatiginninniarnermut atatillugu paasimmassuk aalisarneq pillugu inatsimmi § 5, imm. 3 naleqqutinngitsumik oqaasertalerneqarsimasoq.

EU-mut piffissap qiteqqunnerani isumaqatiginninniarnernut atatillugu aalisartut kattuffii APK aamma KNAPK oqarput aalisartut EU-mut Kalaallit Nunaata Kitaani raajartassiineq pisinnaati taaffimminnut “pigeriikkaminnut” allanut atugassanngortitsilluni arsaarinninnertut akuliunnertut isigigitsik.

Kattuffiit taamaanneraanerminnut tunngavilersuutigaat inatsimmi § 5, imm. 3-mi maannakkut aalajangersakkakkut aalajangersarneqareersoq “Kalaallit Nunaata Kitaani raajanut TAC-p agguaanneqarnerani sinerissamut qanittumi aalisariutinut 43 %-i avataasiortunullu 57 %-i tunniuinneqartassaaq”.

Aalisartut kattuffiisa pingaartilluinnarpaat maannakkut aalajangersakkami oqaatsip “TAC”-p atorneqarnera. Aalisartut innersuussutigaat oqaaseq “TAC” aalisarneq pillugu inatsimmi § 4, imm. 1-imi nassuiarneqarsimammat imatut “imartani Kalaallit Nunaata aalisarnikkut oqartussaaffigisaani aalisakkanut aalajangersimasunut ukiumut akuerisaasumik pisarineqarsiinnaasut katillutik amerlassusiattut paasineqassaaq”.

Taanna tunngavigalugu kattuffiit naliliipput § 5, imm. 3-mi aalajangersagaq Kalaallit Nunaata Kitaani raajanik 4.000 tonsinik EU-mut agguaassinissamut “Athenimi aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut tapiliussami” isumaqatigiissutigineqartumisut inissaqartitsinngitsoq.

Naalakkersuisut maannakkut inatsisissatut siunnersuummi pingaartippaat oqaaseq “TAC” § 5, imm. 3-miittoq kalaallit aalisariutaasa TAC-mit pisassaattut allanneqarsimasussaagaluarmat, tassa kalaallit aalisariutaannut pisassiissutitut, isumagineqarsimanngisaannarmammi Kalaallit Nunaata Kitaani raajarniameq taamaallaat kalaallit aalisariutaannaannit ingerlanneqarsinnaassasoq.

Nassuiaatini imaluunniit Inatsisartut ataatsimiissutaanni kalaallit aalisariutaasa kisimik Kalaallit Nunaata Kitaani aalisarsinnaatitaanissaat aalajangersakkakkut isumagineqarsimanersoq takuneqarsinnaanngilaq. Taamaammat naleqqutinngitsutut isigineqartariaqarpoq oqaaseq “TAC” paragraffimi oqaatsimut “pisassiissutinut” taarsiullugu atorneqarsimammat.

Qangalili aalisarneq pillugu inatsisitigut ajornartitaanngilaq Naalakkersuisut Kalaallit Nunaata Kitaani raajat ilaannik EU-mut pisassiisinnaanerat. Tamatumunnga inatsisitigut tunngavissat ilaatigut aalisarneq pillugu inatsimmi atuuttumi § 7-imi takuneqarsinnaapput.

Siusinnerusukkut EU-mut aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut tapiliussami, 1. januar 2001-miit atuutilersumi, Kalaallit Nunaata Kitaani raajartassiissutit ilaannik EU-mut tunniussinissamut periarfissaqarportaaq. Taamatummi periarfissaqareerpoq aalisarneq pillugu inatsimmi § 5, imm. 3 ulloq 1. juni 2002-mi atuutilermat.

Naalakkersuisut EU-mut piffissap qiteqqunnerani isumaqatiginninniarnernut atatillugu § 5, imm. 3 -mi aalajangersagaq aalisarneq pillugu inatsisip, taamatuttaaq § 5-ip tamarmiusup, ataatsimut paasineqarsinnaanerat aallaavigalugu nassuiaatigereerpaat.

Taamaammat inatsimmi § 5, imm. 3-mi allanngortitsineq Naalakkersuisut aalisarneq pillugu inatsisip oqaasertaasa naleqqussarneqarnissaannik kissaateqarnerattut taamaallaat paasineqassaaq.

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunut suliassanngortippara.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut maannakkut oqaaseqassaa Ole Dorph Siumut.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. suliassaq ukiakkut 2003-mi nr. 55 maani inimi suliarineqarmat Naalakkersuisunit Inatsisartunut ilisimatitsissutigineqarpoq. Maanna Inatsisartut ataatsimiinneranni aamma Inatsisartut aalisarneq pillugu inatsisaannut allannguutissamik allamik siunnersuuteqarniarlutik. Tamanna maanna pivoq.

Aalisarneq tassaavoq nunatsinni inuussutissarsiutit pingaarnersaat anigaasarsiornikkullu annertunerpaamik nappatigineqartoq. Tamannalu pissutigalugu inatsitigut naleqqussaaneq piuartariaqarluni tassaavoq Siumup soqutigisaa.

Siumup pingaartitaraa erseqqissaatigerusullugulu pisuussutit uumassusillit inuiaqatigiinni pigineqarmata tamannalu aamma Naalakkersuisunngortitsinermi kingullermi erseqqissaatigineqarluni. Tamannalu atorneqarnerilu inuiaqatigiinni aammalumi inuutissarsiummik tassunga ingerlatsisunut sapinngisamik annertunerpaamik pissarsissutigineqartariaqarluni.

Siumumiit paasivarput EU-p raajanik pissarsitinneqarsinnaanera inatsisitigut periarfissaqartoq aalisarneq pillugu inatsimmi paragraf 7 malillugu. Kiisalu inatsisip junip aallaqqaataani 2002-mi atuutilermat aamma periarfissaq taanna atuuppoq. Tassa inatsisip paragraf 5-p immikkoortoq 3-at malillugu.

Tamanna Naalakkersuisut malissimagaat Siumup isumaqatigaa. Siunnersuut Inatsisartut aalisarneq pillugu inatsisaanni aalajangersakkami paragraf 5-mi immikkoortoq 3-mi oqaatsit atorneqartut ersarissarniarlugit saqqummiunneqarpoq. Aasaq manna EU-mut isumaqatigiinniarnermut ataatillugu paasineqarsimammat inatsimmi pineqartumi oqaasertaliunneqarsimasoq naleqqutinngitsoq.

Oqaaseq TAC maannakkut pisassiissutinik taarserneqarpoq. Tamatumalu siunnersuuteqarnermi aalajangersakkap tunngaviusumik isumaa allanngortinneqanngitsoq Siumup paasivaa. Oqaasertani allanngortitsiniarneq Siumup taperserpaa.

Siumumiittaaq paasivarput aappaagu inatsisissap tamakkiisumik nutarternissaa nutarterneqarnissaa Naalakkersuisunit ingerlanniarneqartoq. Tamanna tamatuma pinissaa Siumumiit qilanaarluta suleqataaffigissavarput.

Siumup aamma maluginiarpaa inatsisip allannguutissaatut siunnersuut susassaqartunut tusarniaassutigineqarsimasoq.

Taamatut suliap siullermeerneqarnerani Siumumiit oqaaseqarpugut. Aappassaanillu oqaluuserineqannginnerani aalisarnermut Ataatsimiititaliami nalilersorneqarnissaa innersuussutigalutigu. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siunnersuutip siunertaraa aalisarneq pillugu inatsimmi paragraf 5 immikkoortut pingajuat oqaasertaanik iluarsiinissaq.

Iluarsiisariaqalerneq peqquteqarpoq EU-mut isumaqatigiinniarnermut atatillugu paasinarsisimammat inatsimmi oqaasertat naleqqutinngitsut.

Tusarniaanerit pinerini APK KNAPK-llu uparuarpaat aalisarneq pillugu inatsit paragraf 5 immikkoortoq pingajuanik Naalakkersuisut inatsiseqarnikkut paasinninnerat naliliinerallu tunngaviusumik isumaqatiginagu.

Tamannalu maannakkut allannguutissatut siunnersuummi iluarsineqarsimavoq ilanngunneqarput. Oqaatsip TAC-ip naleqqussarneqarnissaa maannakkullu pisassiissutinik taarserneqarnissaa matumuuna Inuit Ataqatigiit isumaqatigalugu nalunaarutigaarput Ataatsimiititaliamilu aappassaaneerneqartinnani nalilersoqqinneqarnissaa innersuussutigalugu.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Finn Karlsen Atassut.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Aalisarneq pillugu EU-mut isumaqatigiissutip piffissap qiteqqunnerani nalilersorneqarneranut atatillugu raajanik aalisakkanillu amerlanerusunik EU-mut tunniussiniarnermut atatillugu nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut kattuffii APK aamma KNAPK paatsuugassaanngitsumik oqariartuuteqarput aalisarnermut inatsimmi § 5, immikkoortoq 3 naapertorlugu EU-p aalisartuinut tunniussiniarneq arsaarinninnertut nalilerneqartariaqartoq, taamaammallu APK-p aamma KNAPK-p ATASSUT-mit paasilluakkatsinnik tunniussiniarneq akueriumanngilaat.

Isumaqatigiinniarnermi Naalakkersuisut sinniisaasa inatsisitigut aporfeqaraluartoq Namminersornerullutik Oqartussat pituttorpaat raajartassanik aalisagartassanillu pisassat qaavisigut EU-mut neriorsuuteqarnermikkut. Maannalu Naalakkersuisut inatsisitigut toqqammavissat iluarsiniarsaraat aalisarnermut inatsit ”naleqqutiginngitsumik oqaasertaqarnerarlugu.”

Paasilluarneqartariaqarpoq Naalakkersuisut allannguinissamik siunnersuutaat ”naleqqutinngitsumik oqaasertaqaannartutut” paasineqassanngimmat. Tassami § 5, immikkoortoq 3 imatut allassimasoq: ”Kalaallit Nunaata Kitaani raajanut TAC-p agguaanneqarnerani sinerissamut qanittumi aalisariutinut 43%-i avataasiortunullu 57%-i tunniunneqassaaq.”

TAC oqaatsimik Kvote-mik Naalakkersuisut taarserniarpaat, taamaaliortoqassappalli ATASSUT-mit aarleqqutigaarput nunatsinni raajarniarnermik ingerlataqartut imminnut pisassiissutigineqartut qulakkeersimasinnaajunnaassagaat, allatut oqaatigalugu: Raajanik amerlanerusunik nunatta avataaneersunut Naalakkersuisut tunniusserusulerunik inatsisip oqaasertaata allanngorsimanera tunngavigalugu qanorsuaq avataaneersunut tunniussuisinnaanngussapput, tamannalu nunatsinni raajarniarnermik ingerlatsisunut aningaasaqarnikkut patajaatsumik ingerlaniarnissaannut aporferujussuanngorsinnaavoq, taamaammat taamaaliinnarluni allannguiniarneq pillugu ATASSUT-mit allannguutissatut siunnersuummut Inatsisartut naaggaassasut inassutigissavarput.

ATASSUT-mimmi isumaqarpugut Naalakkersuisut ”naleqqutiginngitsumik oqaasertaqarneragaat” tunngavigalugu TAC Kvote-mik taarserneqassappat Namminersornerullutik Oqartussanut aamma nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqartunut siunertaanngitsumik kingunipiloqarsinnaasoq, Naalakkersuisummi nassuiaamminni nammineerlutik isertuunnagu oqaatigaat KNAPK-p APK-llu tungaannit paatsuugassaanngitsumik ilisimatinneqarsimallutik taarsiivigitinniartoqarsinnaasoq, aamma allannguutissatut siunnersuut manna akuersaarneqaraluarpalluunniit.

Taamaattumik ATASSUT-mit tupigivarput Naalakkersuisut oqaaseqaatini nalinginnaasuni oqaatigimmassuk Inatsisip allanngortinnissaanik siunnersuut aningaasatigut Landskarsimut aningaasartuuteqarnerulernermik kinguneqarnissaa ilimagineqanngitsoq.

Taamaattumik Inatsisartut alisarnermut inatsisaata tamakkiisumik nutarterneqarnissaanut Inatsisartunilu 2004-imi ukiakkut suliarineqartussami allannguutissatut siunnersuut Naalakkersuisunit aalajangiusimaneqassaguni, nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut paaseqatigereerlugit aatsaat saqqummiunneqassasoq ATASSUT-mit siunnersuutigissavarput.

Taamatut oqaaseqarluta ATASSUT-mit siunnersuutigineqartoq itigartinneqassasoq inassutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Palle Christiansen Demokratit.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

”TAC”-ip ”kvote”-mut allanngortinneqarnissaa tusaannarlugu suunngissorinarpoq. Allannguilaarneq sunniuteqartussarujussuuvoq, tamannalu uterfigeqqissavara.

Inatsisip pileqqaarneraniilli ”TAC”-unani ”kvote”-usimagaluarpat EU-mik piffissap qiteqqunenrani isumaqatiginninniartarnivut qularnanngitsumik ajornannginneralaarakasiusarsimassagaluarput. TAC-mi tassaavoq pisassarititaasunut tamarmiusunut teknikkikkut taaguutigititaq, tassalu nunanit tamanit aalisariutinut tamanut.

Isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqarnerisa nalaannili TAC agguataariffigineqareersimavoq, taamaattumillu raajanik amerlanerusunik tunniussassaaruttoqavereersimalluni. Taamaattumik TAC-ip 2006-imut ”teknikkikkut qaffaavigineqarnissaa” Naalakkersuisut eqqukkusussimagaluarpaat.

Qanormitaava teknikkikkut raaja mamaqarpa.

Neriuutiginngilarput ilaqassasugut kanngusuusaartunik paasigunikku inatsisip matuma suut kingunerisinnaajumaarnerai.

”Teknikkikkut qaffaaneq” TAC-ip avataaniittussaavoq, tassalu imaappoq biologit kaammattuutaasa avataani.

Taamaattumik Demokraatit kaammattuutigissavaat inatsisissap matuma aatsaat 1. januar 2006-mi atulersinneqarnissaa, tassa aalisarnermut kattuffinnut massakkut isumaqatigiissutaasut sunniuteqarfiginnginniassammagit. Inatsit taanna 1. januar 2004 atulersinneqassappat aarleqqutiginarsinnaavoq aalisarnermut kattuffiit eqqortuliorlutik arsaarinninneraasinnaasut. 

Taamaattumik allannguinimininnguaq una isumaqartorujussuusinnaavoq.

Demokraatit eqqortuliornerarsinnaavaat oqarmata naleqqutinngitsoq”kvote”-p atorneqarani ”TAC”p atorneqarnera. Taamaattumik siunnersuummi siunnerfiusut Demokraatit isumaqatiginartippaat, allannguutigitikkusuinnarluguli atuutinneqalerfissaat 1. januar 2006-mut nuutinneqarnissaa, ilakutaalersussat pisariaqanngitsut pinaveersaarniarlugit.

Taamatut oqaaseqarlutik Demokraatit innersuussutigissavaat siunnersuutip Aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu ataatsimiititaliami suliarineqaqqinnissaa.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taavalu Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit

Allannguutissatut siunnersuut saqqummiunneqarpoq EU-p Kalaallit Nunaatalu aalisarneq pillugu isumaqatigiissutaat. Isumaqatigiissummut ilaliussap nr. 4-p piffissap isumaqatigiissuteqarfiusup qiteqqinnerani illuatungeriit isumaqatigiissummik nalilersueqqinnera tunngavigalugu.

EU-mik isumaqatigiissuteqarfiusup qiteqqunnerani isumaqatigiissummut ilaliussap nalilersuiffigeqqinnera pillugu nassuiaat Inatsisartuni oqaluuserineqarmat Kattusseqatigiit sinnerlugit ilaatigut oqaatigaara EU-mut isumaqatigiissutini kalaallit aalisartui salliutinneqartuartariaqartut aammalu EU aatsaat nunatta eqqaani pisassinneqartassasoq aalisartortatta nammineerlutik aalisarsinnaanngisaannik.

Ilanngullugu ilisimatitsissutigissavara upernaap ingerlanerani sinerissap qanittuani raajarniarnermut pisassiisarnermut tunngatillugu sinerissap qanittuani raajarniat ilaannit saaffigineqarnera tunngavigalugu Naalakkersuisunut ammasumik allagaqarsimagama. Kisianni maannamut suli akineqanngitsunik. Tassa sinerissamut qanittumi raajarniat ilaasa ukiumut pisassiissutit ilaatigut ukioq imaaliinnartoq pisassiissutit tamakkerlugit aalisareertarmatigit.

Taamaalillutillu ukiup sinneranut pisassiissutinik isaasalerlugu qinnuuloortinneqalertarlutik. Pissutsit taamaatsillugi nunatsinni aalisarneq pillugu inatsisitta EU-miit putooruminartunngorlugit allanngortiterneqartarnissaat akuersaarnartinngilara. Tassami Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuumminni oqaaseqaatini nalinginnaasuni ilaatigut allammata imaattunik. Issuaavunga: ”Naalakkersuisut naliliipput Athenimi isumaqatigiissummut ilaliussami EU-p Kalaallit Nunaata kitaani raajanik 4.000 tonsinik pisassinneqarnisaannik aalajangersagaq aalisarneq pillugu inatsimmi paragraf 5 immikkoortoq 3-mi aalajangersakkamut tamakkiisumik naleqquttoq.”

Taamaattumik Naalakkersuisut taamannak allareertillugit paasiuminaatsippara soormi paragraffi pineqartoq allanngortinniarneqassanersoq.

Tassami aamma suliap tusarniaavigineqarnerani tupinnanngitsumik APK-p KNAPK-llu siunnersuut tunngaviatigut isumaqatigisimanngikkaat paasinarpoq. Taamaattumik suliap aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut aalisarnermut piniarnermullu Ataatsimiititaliaani suliarineqarnissaa inassutigaara. Qulakkeerluarumallugu sinerissap qanittuani raajanut raajarnianut pisassiisarnernut tunngasut aalisartunut kinguarsaataanngitsumik aaqqiivigineqarnissaat anguniaqqullugu.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Naalakkersuisut Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanik siunnersuutigineqartoq paasilluarneqarsimasoq malunnartoq nuanaarutigaara. Siumumiillu erseqqilluinnartumik tassunga allanngortitsiniarnermut oqaasertap allanngortinniarneranut isumaqataaneq aamma paasinarluartumik oqaatigineqartoq nuannaarutigalugu.

Taamatorluinnaq Inuit Ataqatigiinnit oqaatigineqartoq aammattaarlu isummamik anitsinerusoq oqaasertap taassumap allanngortinnissaanut tassa TAC pisassiissutinngorlugu taanna aamma paasineqaqqissaarsimasoq paasinarpoq. Taamaammat aamma taanna nuannaarutigaara.

Atassummit itigartitseqqusineq assigiinngitsunik tunngavilersorneqarluni oqariartuutigineqarpoq. Tassa ilaatigut issuaalaarsinnaavunga naatsunnguamik ilaatigut oqaatigineqarluni: ”Aarleqqutigaarput nunatsinni raajarniarnermik ingerlataqartut imminut pisassiissutigineqartut qulakkeersimasinnaajunnaassagaat, allatut oqaatigalugu raajanik amerlanerusunik nunatta avataaneersunut Naalakkersuisut tunniusserusulerunik inatsisit oqaasertaata allanngorsimanera tunngavigalugu qanorsuaq avataaneersunut tunniussuisinnaanngussapput. Tamannalu nunatsinni raajarniarnermik ingerlatsisunut aningaasaqarnikkut patajaatsumik ingerlanissaannut aporferujussuanngorsinnaavoq.”

Tassunga tunngatillugu oqaatigissavara Naalakkersuisut inatsit malillugu pisinnaatitaammata nunatta aalisarnikkut piuinnartitsinissaq aammattaarlu mianersortumik inuiaqatigiinnut imminut annerpaamik ikorfartoqatigiiffiusumik ingerlanneqarnissaa siunnerfigimmassuk. Taamaammat Naalakkersuisut oqaatsip taassumap pisassiissutip allanngortinneqarneratigut sunarujussuaq tikillugu inuiaqatigiit isiginngilluinnarlugit iliuuseqarsinnaanerannik aarlerineq tunngavissaqanngilaq.

Taamaammat Naalakkersuisunit TAC-p oqaasertaata tassa pisassiissutinut nuunnissaa aalajangiusimaneqarpoq taannalu erseqqinnerusumik pisariaqassappat soorunami ilaartuiffigineqarsinnaavoq.

Taamatuttaaq Demokratininngaaniit paasinninneq immini pitsaasuuvoq. Aammalu paasinarluaqqissaarluni paatsoortoqarsimanngitsoq. Kisiannili isumaqataagaluarlutik aatsaat januarip aallaqqaataani 2006-mi atuutilernissaa siunnersuutigalugu. Taamaammat oqaluuserinninnissami itinerusumik oqaaseqaateqarnissaq soorunami aamma soqutiginarpoq.

Anthon Frederiksenip Kattusseqatigiinninngaaniit oqaaseqaataa aammattaaq paasinarluarpoq. Kisiannili paaseqqaarusutaqarpoq. Kisianni aamma ilaatigut issuaalluni oqaasertaliivoq tassa paasiuminaatsitsigami sooq paragraffi pineqartoq allanngortinniarneqarnersoq.

Paragraffi immini nuunniarneqaraniluunniit allanngortinniarneqanngilaq. Taamaallaat oqaasertap tassa TAC-p taavalu pisassiissutit tassa kvotat tassunga nuunnissaat kisimi pineqartoq oqaatigissavara.

Taassumap saniatigut aalisariutit pisassamik ilaannik nunguutsisarnerat pissutigalugu qinnuuloortariaqartarsimanerannut tunngatillugu akissutisineqarsimanngitsoq taanna misissoqqissaassavara. Kisiannili uani oqaatigissavara massakkut naleqqussaaneq raajarniarnerup ingerlanerani atuutsinneqartup ingerlaavarnerani takuneqarsinnaavoq ilaatigut kvotanik pigisaqartut suli equngaleqisattut.

Tassa ilai pisassaqarpallaartarlutik ilaalu pisassakippallaartarlutik. Taakkua tassa maannakkut suliat ingerlaarneranni aalisariutit ukiut marlussuit matuma siorna sinerissap qanittuani 70-sit missaaninngaaniit massakkut avataasiortutut taaneqarsinnaasut ilanngullugit 38-viinnanngorallarput. Kisiannili naatsorsuutigaarput suli ilanngaqqissinnaanissaat. Tassa naleqqussaanerup aqqani.

Taakkunanngaaniit avataasiortunut nuuttut aamma naatsorsuutigineqarput. Taamaammat pisassat sapinngisamik naapertuilluartumik aammalu pisat annertussusiannut naleqquttumik aalisariutip pisassaqarnissaa massakkut naleqqussaanermi pisinnera tamaat aamma avataasiortunit taanna saneqqunneqarsinnaanngisaannartussaassasoq akit allanngornerisigut qaffannerisigut apparnerisigullu naleqquttumik aamma inissinnissaat soorunami siunertanut pinngitsoorani ilaavoq.

Takusinnavara amerlanerussuteqartunit taassumap allanngortinnissaa isumaqatigineqartoq taannalu assut nuannaarutigaara. Kisianni soorunami paaserusunneqartut ilaatigut soorlu Anthon Frederiksenimiit aammattaarlu Demokratiniit tassa isumaqatigalugu kisianni kingusinnerusukkut aatsaat atuutilernissaanik oqarneq itinerusumik oqaatigineqarnissaa kissaatigissallugu. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq Finn Karlsen Atassut.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Naatsuaqqamik tassa erseqqissumik paasinartorujussuuvoq kisiivitta inatsip taassumap allanngortinnissaa akerlerigipput. Imaanngilaq aamma paatsoorsimagipput. Kisianni tassa tusarniaanerit aalisartunik sinerissap qanittuani aalisartunik avataasiortunik aalisartunik illersuinermik annertuumik tassani erseqqissumik malunnartumik kisimiippugut.

Erseqqissorujussuarmik tusarniaavigineqartut akissuteqarsimanerat soqutigineqanngitsutut isikkoqarpoq, aalisartut.

Aamma una akineqanngimmanuna una inatsit akuerineqaraluarpalluunniit taarsiivigineqarnissamik piumasaqaateqarneq allangornavianngitsoq taava Naalakkersuisut oqarmata aningaasatigut kinguneqarnavianngitsoq taanna. Taannartaa oqaaseqarfigineqanngimmat soorunami ilimagineqanngitsoq tassa aalajangersimasumik erseqqissumik oqartoqanngimmat taanna assut nassuiaqqulaarlugu ilimananngimmat aningaasanik landskarsimut kinguneqarnissaa. Ilaa nalornisoqartoq paasinarmat taanna nassuiaqqulaaraluarlugu.

Kisianni tassa uggornaraluarpoq soorunami uagutsinnut. Kisianni Anthon Frederiksenip aamma Anthon Frederiksen paasinannginnami inernera paasinanngivikkami. Ilaatigut isumaqataasinnaagunaraluarluni illuatungaani aamma apeqqusersuinera paasiuminaatsorujussuuvoq.

Kisianni tassa uani oqaatigisaasa ilai isumaqatiginarput, kalaallit aalisartui salliutinneqarnissaat pisassiisarnermi tassani isumaqatiginartorujussuuvoq. Aamma Atassumminngaaniit taanna qangali pingaartitariuaratsigi.

Taamaammat nalunnginnatsigu nammineq aalisartortatta pisarisinnaasat massakkut killiliutigineqarsimasut nungullugit aalisarsinnaagaat. Suli amerlanerusunik pisarsinnaagaluarpata qanoq nuannertigissagaluartoq nunatsinnut aningaasat amerlanerusut tussagaluarmata. Imatut piinnarnata aalisartortatta aalisarsinnaasaat killiliinnariarlugit nunanut allanut tunioraallugit sinneri, aningaasanik pipallanniassagatta. Taanna immaqa aningaasanik pipallakkusunnermik kinguneqarneruvoq nunatsinni aalisartortavut nunguutiinnarlugit.

Killilersuivugut aalisartortatta nammineerlutik pisassaanik. Illuatungaani taamanna tunioraavugut avammut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Inatsisip oqaasertaanik allannguiniarneq siunnersuutaavoq taavalu aamma apeqqutit saqqummiunneqartussat aalisarnermut piniarnermullu Ataatsimiititaliami suliareqqinneqarnerani ingerlanneqarsinnaasut aamma eqqaasitsissutigissavara.

Maannakkut oqaaseqassaaq Palle Christiansen Demokratit taanna pereerpat Anthon Frederiksen.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Tassa Demokratininngaaniit erseqqissarluinnarusupparput Naalakkersuisunut ilaasortamut tassa uagut isumaq tapersersoratsigu inatsisit allangortinneqarnissaannik. Tassa oqaatsip kvotaminngaaniit, aa, kvotinngortinneqarnissaa. Kisianni aatsaat 1. januar 2006-minngaaniit atortuulersinneqartussamik. Taamaanngippat aalisarnermut kattuffinnut akornusersuilissagatta.

Taavalu siunissami isumaqatigiissutaasinnaasut EU-mit taava inatsisip aaqqinnissaa iluassagaluarpoq. Kisianni aatsaat 2006-sip kingornatigut taavalu aalisarnermut isumaqatigiissutip EU-mi suli massakkut aaqqilluarsimanngitsoq tamatuma kingorna aaqqinneqarsinnaapput. Tassa taamaalillutik Demokratinit takuneqarsinnaavoq inatsisissatut allannguiniarneq una EU-mik isumaqatiginninniassamaarnernut attuumassuteqartoq.

Taamannak oqareerluta aamma Demokratininngaaniit paaserusupparput ullumikkut Naalakkersuisuninngaaniit akineqarsinnaassanersoq tassa eqqartuussisulersuussinermut qanoq isumaqarnersut aammalu qanoq kinguneqarsinnaanersoq. Tassa una inatsit allangortinneqarnera 2006-p kingornatigut isumaqatigiissutigineqarpat taava isumaqatigiissutit tamarmik aaqqiivigineqassapput. Taavalu isumaqatigiissutit erseqqissut malittarisassallu erseqqissut taavalu isumaqatigiissutit naanissaata tungaanut atuutsittarlugit. Tassa taamaattuminguna isumaqarluta Demokratininngaaniit taamatut atortuulersinneqarnissaa kinguartikkusukkipput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit taanna pereerpat Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa paasinanngitsuliorsimassaguma ajuusaarutigissavara kisianni soorunami paasinnittaatsigut tamatta aamma assigiinneq ajormata paatsuungasoqarsimassappat tupinnakulussinnaagaluarpoq. Kisianni tassa saqqummiussanni ilaatigut allappunga issuaqqilaassavakka oqaaserisama ilai. Tassa raajarniat sinerissamut qanittumi qanoq tunitsivissaqartinneqartarnerat aammalu ilaatigut pisassaarullutik uniinnartarnerat taanna takornartaanngitsoq tamatta nalunngilarput.

Taakkualu tamakku pissutigalugit ilaatigut imannak allappunga, taanna ersarissaqqilaarusuppara: ”Pissutsit taamaatsillugit nunatsinni aalisarneq pillugu inatsisitta EU-miit isaasalerlugu putooruminartunngorlugit allanngortiterneqarnissaa akuersaarnatinngilara.” Tassa ersarippoq tassani akuersaarnartinngikkiga inatsisitta EU-p tungaaninngaaniit putooruminartunngorsarneqarsinnaanera. Taanna ersarissumik oqaatigaara akuersaarnartinnagu.

Taassumalu saniatigut piumasaqaateqarlunga pissutsit ullumikkut ilaatigut naammaginanngitsut iluarsineqarnissaat. Taanna sulissutigineqassasoq aalisarnermilu Ataatsimiititaliami aamma aalisartortatta sinerissamut qanittumi raajarniat atugassarititaat pitsanngorsarniarlugit Ataatsimiititaliami sukumiisumik sulisoqarnissaa taanna kissaatigivara.

Taamaattumik isumaqarpunga paatsoorneqarsinnaanngitsut taakkua tassa naluneqanngilluinnarmat ilaatigut raajarniat sinerissamut qanittumi piffissap ilarujussua aalisarfissarluartik uninngaffigineqartarmata. Allaallu sapaatip akunnera sapaatit akunneri marlungajaat tikillugit uninngatinneqartarlutik tunitsivissaqartitsiniarnermi ilaatigut ajornartorsiutit pillugit, pissutaallutik.

Aammalu minnerunngitsumik raajartassat agguaanneqartarnerannut tunngatillugu raajarniat ukioq naaqqajanngitsoq ilaatigut pisassaminnik nunguutsillutik uniinnartariaqalertarnerat raajnarnianut ilungersunartumik inissisimaffiusarmat. Taamaalillutillu pissusissaanngitsumik uanga eqqarsartaasera naapertorlugu nammineerlutik pisassaminnik ujartuillutik aalisartoqatiminnut sianeqattaarlutik raajartassaminnik pisinialoorlutik pissarsinialoorlutik ilaatigut pisarmata.

Tamakkua pissutsit taamaatsillugit aammalu APK-p soorlu uani oqaatigineqartoq KNAPK-llu tunngaviusumik isumaqataasimannginnerat aallaqqaataaniilli taakkua pissutigalugit uani allanngortisiniarnermi imaaliallaannarlunga akuersaannginnera oqaatigivara piumasaralugulu pissutsit aalisartortatsinnit atorneqartut pitsanngorsarneqarnissaat taanna qulakkeeqqaarneqassasoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, taanna pereerpat Ole Dorph. 

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap siullermik Atassutip oqaaseqartuanut oqaatigissavara oqaatigisassituut tassa KNAPK-p APK-llu paatsuugassaanngitsumik taarsiivigitinniartoqarsinnaaneranik ilimasaarinerat ilimasaaritigineqarpoq. Taamaakkaluartoq Naalakkersuisuni taamatut pisoqarsinnaanera aarleriginngilarput inatsisit atuuttut saneqqulugit ingerlatsisoqanngimmat.

Tassumap saniatigut Demokratininngaanniit oqaatigineqartoq paasinarluarpoq oqaareernittuut. Kisianni ullumikkut siunnersuutit angusassagut nalunngilarput ukiunut tulliuttunut allannguuteqartitsisinnaanissamik sulianik ingerlatsinermik nangitsinerussasoq. Aammattaaq oqaatigissavara uani siusinnerusukkut oqaaseqarnittuut killeqanngitsumik pisassanik avammut kalaallit aalisariutaataat ingerlanerat soqutiginngitsutut illugit taanna isumagineqanngimmat.

Aamma isumagineqarsinnaanngivimmat.

Uanilu EU-mut tunngatillugu ukioq manna isumaqatigiissutit qiterpaarnerani 4.000 tonsinik tunisineq tassa ukiunut 2004-mut 05-mut 06-mullu atuuttussaammat ukiukkaarlugu.

Taassumap ilaneqarsinnaanera tassani massakkut isumaqatigiissutip qiterpaarnerani pituttoriigaavoq ilaneqarsinnaanngilaq. Isumaqatigiinniartut ilisimaarivaat namminneq aammattaaq kattuffinninngaaniit taanna ilaatigut aamma isumaqatigineqarluni allaat saqqummiunneqasimasoq maluginiarneqartariaqarmat. Tassa imaanngilaq Naalakkersuisut Inatsisartut sinnerlugit akisussaaffimminnik tassani qimatserillutik iliortut kisiannili naleqqussaanerup aqqani suliaq taanna isumaqatigiinniartunit aamma pitsaasutut isigineqarpoq angissusiliinerli kisimi immaqa assortuussutigineqarsinnaavoq.

Oqaatigissavara Kattusseqatigiinnut oqaatsit paasinarluaqqissaarmata aamma taannavoq iluarsiiniarnermi aamma sinerissap qanittuani sapinngisamik putooruminaatsumik oqarnittuut putooruminarpallaartuunngitsumik putooruminaatsumik inissitsinissaq taanna isumagigakku. Tassuuna isumaqatigilluinnarpakkit.

Tassa suliaq annertunerusumik aarlerissutigissallugu ukiuni tulliuttuni taakkunani pissutissaqanngilaq. Oqareernittut aningaasat nalingisa imaluunniit akit apparnerisigut ajornartorsiutit sakkortoorujussuit pisinnaasussaajummaartussat qaquguugaluarnersoq imatut pisoqarpat. Massakkut 100.000 tonsimik TAC-eqarpugut massakkut pisassiissutinik taallugit allanngorititsiniassutigisatsinnut.

Taakkua biologit inatsinerisigut appassagaluarpata taava tassani ilungersunartoq sakkortooq pisussaavoq. Tassami akit ullumikkut appasipput taakkulu pissutaallutik taamatut pisoqariataassagaluarpat tassaniippoq aarlerinartoq aarlerinarnerpaaq. Kisianni qujanartumik paasivarput massakkut ukiumut tullermut tamanna pissanngitsoq allaat qaffangaatsiarsinnaanissaannik ilimasuttoqarsinnaasoq.

Kisianni qaffangaatsiartoqarsinnaanissaannik ilimasuttoqarneq imatut Naalakkersuisunit paasinngilarput tassa kikkulluunniit avaanit qinnuteqarpata tunniussissalluta. Taamaaliorsinnaanngilagut kisiannili EU-mut isumaqatigiissutip qiterpaarnerani isumaqatigiinniarnermi oqaaseq isaasalerlugu atorusussinnaasara tassaavoq EU-p silattoriartorluni allatulli aamma paasinnikkiartornermigut taava naleqarnerusumik naleqarnerulaartumik pineqarnissani kissaatigisaa mianersorluinnarluta ingerlassimagatsigu. Taamaalillutalu aalisagartassat annertussusiat isigalugu aammalu aningaasartaanut isigaluta ingerlasimanerput isumaqarpunga Inatsisartut amerlanerpaartaasa paasilluaqqissaarsimagaat.

Taamaammat annertunerusumik oqaaseqarnanga nuannaarutigaara allannguut taanna paragraffini nikisinngikkaluarlugu kisianni oqaasertap TAC-p pissassiissutinut nuunnissaa akuersaarneqarmat tassa kvotanngorlugu. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ole Dorph Siumut.

Ole Dorph, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Aatsaannguaq oqaatsivut uteqqissanngilagut aamma tapersersuinerput soorunami attapparput. Aamma partiit allat uani saqqummiussuinerminni oqaatigissat taakku tusaatissatut tiguagut. Soorunami partii kiffaanngissuseqarpoq qanoq isummeriarsinnaanissaminnut taanna partiip nammineq oqartussaaffigivaat.

Inuit Ataqatigiit tassani tapersiipput taanna soorlu siulinni taamanna oqartoq aamma Demokratit tunngaviatigut tapersiipput taamaallaat taassumap kingusinnerusukkut atuutilersinneqarsinnaanissaa apeqquserlugu.

Atassutikkut taassumap itigartinneqarnissaat kissaatigivaat kisiannili ammaffigalugu aalisarnermut inatsisip nutarterneqarsinnaanissaa aallartissappat taava tassunga kaputartuullugu suliarineqarsinnaanissaa ammaffigalugu.

Kattusseqatigiinni oqaatigissavara aamma taanna oqaatigisaa uanga tapersersorakkit. Aamma aalisartoqarfimmiuulluni tamatta nalunngilarput sinerissap qanittuani aalisartut ajornartorsiuteqartut karsissaaleqisarput pisassaminnik nunguutsisarput aamma sikunik ajornartorsiornertik pissutigalugu aalisarnerminnik kinguaattoortarput. Aamma takkua ilaatigut pissutigalugit Siumuminngaaniit saqqummiupparput aalisarnermut inatsisip nutarterneqarsinnaanissaa tamakkua pissutsit ullumikkut aalisartunut oqinngorsinnaanissaat takorloorneqarsinnaammat.

Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisup oqaasii nangeqqissanngilakka aamma tapersersoratsigit. Taamaattumillu inatsisip taassumap Ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa taamaalillugu qilanaaraarput pinissaa. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jensine Berthelsen Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip.

Tupigisassaanngitsumik Naalakkersuisut avaqqutaaripput. Oqaatsimik iluarsiiniarnerinnarmi manna tunngaveqanngilaq tassanngaannartumik oqaatsip iluarsineqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut saqqummeeriataarput. Suna pillugu.

Oqaluttuarisaanermi immaqa oqartoqarsinnaavoq aatsaat taamak nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut nunatsinnilu inatsisiliortut pingaartumik Naalakkersuisut akornanni ungasitsigisoqarpoq. Suleqatigiinnissaagaluamik sequtserineq imaannaanngitsoq massakkut pivoq.

Aalisartut nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut tusarnaarumaneqanngillat ajoraluartumik.

Isumaqarpunga taanna ingerlaneq allanngortinneqartariaqartoq aamma Ole Dorphimut Siumumeersumut erseqqissaatigissavarput ammaffiginnginnatsigu taamatut oqanngilagut. Oqarpugut Naalakkersuisut aalajangiusimassagunikku Naalakkersuisoq oqariartuuteqareermat 2004-mi ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinnissaanni tamakkiisumik aalisarnermut inatsit nutarterneqassasoq.

Naalakkersuisut aalajangiusimassagunikku taamaattumik allannguisoqassasoq aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut paaseqatigalugit paaseqatigereerlugit saqqummiusseqqinnissaat takorusunnerullutigu. Taanna paatsoorneqarsinnaanngilaq.

Taavalu aamma Naalakkersuisut tassa oqareernittut pasinaavippoq pipallatamik massumap aaqqinneqarnissaa immaqa taarsiivigitissinnaanissamik suliakkiisoqarsinnaanera pinngitsoortinniarlugu naammassiniapallakkaat. Tassami Naalakkersuisut issualaassavara saqqummiussissummini imatut oqarpoq: ”Isumagineqarsimanngisaannarmammi Kalaallit Nunaata kitaani raajarniarneq taamaallaat kalaallit aalisariutaannaanit ingerlanneqarsinnaassasoq.”

Taamatut oqarneq tassa ammaassineruvoq pasitsaassatsitut Atassumminngaaniit aarleqqutigisatsitut Naalakkersuisut aningaasanik Finn Karlsenip oqarneratut aningaasanik pissarsiniapallannissaq siunertaralugu eqqarsaatigilluagaanngitsumik Inatsisartunut inassuteqartalernissaat. Aammami tamanna pereermat aqqutissiuunneqassasoq. Taamaattumik oqaasertamik iluarsiiniarnerinnartut una isigineqassanngilaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap tassa ilisimatitsissutigissavara Naalakkersuisuni sapinngisamik mianersortumik aammattaarlu aalisarnerup tamatigut nunatsinni tamatigut iluaqutaanerpaamik ingerlanneqarsinnaaneranik siunnerfeqartumik ingerlatsiniartoqarmat. Taamaammat isumaqanngilanga imaluunniit Naalakkersuisuni isumaqanngilagut avaqqutaarilluta. Aammalu oqaatsit allanngortinnerinnaatigut avaqqutaariniarsarisugut.

Aammalu isumaqanngilanga aalisarnermik sequtseriniartugut sequtseriniartoqanngivippoq. Kisianniuna sapinngisamik ukiuni tulliuttuni ajornartorsiutaalerumaarsinnaasussat aamma sillimaffiginiarsarigigut.

Arajutsisimanngilarput Naalakkersuisuni massakkut ilaatigut pisassat aamma avataasiortunit amigaatigineqapajaalereersut sunamitaava pissutaava. Kiammitaava taanna akisinnaavaa. Taamatut ingerlalerneq aamma uloriananngitsuunngilaq. Taamaammalluuna sapinngisamik silittumik inuiaqatigiillu ataatsimut isigalugit aaqqissuussinissaq aamma aalisarnermut inatsimmi allanngortitsiniarumaarnissaq massakkut siunnersuuteqartut partiinit pingasuninngaaneersut taakkua aamma tikikkumaassagigut ualeq manna.

Taamaammat oqaatigeqqissavara sequtseriniarnermik oqarneq isumaqarpunga ingasattajaarnerusoq aammalu avaqqutaariniarnermik taanna tamakku oqaatsit atorlugit Naalakkersuisut inuiaqatigiit nammineerlutik pigisaminnik naalakkersuinikkut agguaassisinnaanerat naleqqussaanermik tunngavilimmik siumut isigaluni aaqqiiniartoqassappat isumaqarpunga Inatsisartut taanna suliassarigaat saneqqukkuminaatsoq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Augusta Salling Atassut.

Augusta Salling, Atassutip.

Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq ilumoorputit Inatsisartut suliassaraat aalisarnermut inatsisip qanoq isikkoqarnissaa. Aamma tamannarpiaq pissutigalugu Atassumminngaaniit uagut pingaartipparput inatsimmi oqaasertat annertoorujussuarmik sunniuteqartussamik allanngortitsiniartoqartillugu aamma tamanna ersarilluinnartumik oqaatigineqartariaqartoq.

Oqaatsimik allanngortitsinerinnaanngilaq annikitsuaraq. Annertoorujussuarminguna allannguisoqarniartoq. Tassa TAC ersarilluinnartumik aamma Demokratit oqaatigivaat tassaammat pisassat tamakkivillugit pisassiissutigineqartut tamaaviisa TAC-mik taaneqartarmata. Tassanilu inatsimmi allassimareerpoq sinerissamut qanittumi TAC-ip qassi procentia taakkununnga tunniunneqassanersoq avataasiortunullu qassi procenti tassa imaappoq nunatsinni pisassaritinneqartut raajartassat tamarmik agguaanneqassasut nunatsinni aalisartunut.

Taamaammanuna massakkut ilissi allannguiniartusi taanna avaqqunniarlugu nunani allamiunut aamma tunniussuiniarlusi. Isumaqaraluarpugullu Atassumminngaaniit apeqqut annertungaarmat annertunerujussuarmik Inatsisartuni eqqartorneqartariaqaraluartoq. Oqaasimininnguamik allannguiniarnerinnartut taanagu.

Kisianni tassa paasisinnaavarput nunatsinni aalisartortatta raajartassat tamaasa aalisarsinnaagaluaraat aammalu suli annertunerusumik aalisartoqarsinnaagaluartoq nunatta avataanut pisassanik tunniussuiniarneq taanna soqutigineqarluinnartoq. Taanna soorunami kissaatigiginnaassooq aamma naatsorsorneqartariaqartoq nunatsinni suliffissarpassuarnik pilersitsisinnaassutsip tassami raajarniarnerinnarmik suliffiit pilersinneqarneq ajorput nunatsinni aalisartunik aalisarneqaraangata. Kisianni aamma malitsigisaanik nunami suliffinnik pilersitsisarnera assigiinngitsorpassuarni aamma taanna arajutsisimaneqanngimmat.

Taamaattumik pingaaruteqartorujussuussooq avammut pisassanik agguaassiinnalinnginnermi nunatsinni qanoq kinguneqartinneqarsinnaanera nunatsinni namminermi aalisarneqarunik. Taanna aamma Naalakkersuisuninngaaniit eqqumaffiginiarneqartariaqartoq uagut Atassumminngaaniit aalajangiusimavarput nunatsinni aalisartut pisinnaappata taava pisassat nunatsinninngaaniit aamma aalisarneqartariaqarput.

Oqarputit inatsisit atuuttut ersarilluarmata taava taarsiivigitinniarnissamik ujartuisoqarsinnaanngitsoq. Kisianni pingaartipparsi massakkut allanngortittariaqarnera periarfissarsi ammarniarlugu. Taamaammat isumaqarpunga oqaaseq taanna eqqortumik anitat eqqortumik taaneqarsinnaanngitsoq.

Apeqquserneqarsinnaajunnaarsinniarlugu TAC-mi kialuunniit assortorsinnaanngilaa qanoq isumaqarnersoq. Taamanikulli aamma Inatsisartut aalajangiigamik TAC qanoq agguarneqassanersoq tassani taamanikkut pingaartinneqarpoq nunatsinni aalisartut nammineq aalisarsinnaammatigit nunatsinninngaaniit aalisarneqarnissaa taanna aalajangiusimaneqassasoq.

Oqarputit EU silattoriartorami naleqarnerusunik pisassinneqartarnissani ujarmagu taava uagut tunniussuinerusariaqarpugumik isumalimmik isaasalerlugu oqarputit.

Isumaqarpunga nunatsinninngaaniit pingaartittuartariaqaripput nunatsinni aalisartortatta periarfissaat annertusiartortoq pisinnaassusaa annertusiartortoq aamma inissaqartittuassallugu. Taamaattumik neriuutigeqaara Inatsisartut aamma uumap oqaluuserisap aappassaaneerneqarnissaanut eqqarsarluarlutik aalajangiiumaartut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqareernittut innersuussutigineqarpoq aalisarnermut piniarnermullu ataatsimiititaliaq suliassaq taanna siullermeerneqarnerata kingornatigut suliarissagaa. Tamannalu aamma malinneqassaaq.

Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa naatsuarannguamik. Tassa uani allanngortitsinermi TAC-minngaaniit kvotanut tassa pisassiissutinut siunertaasoq Naalakkersuisuninngaaniit siunertaasutullusooq isikkoqartoq tassalu imatut tunniussuinerussasugut. Naamik taamaanngilaq tunniussuinerunissamik siunertaqartoqanngilaq.

Kisianni ullumikkut nunarsuatsinni niuernikkut aamma avammut samminitsinni kisimiinngilagut sapinngisamik illuatungeriissumik arlaatigut uagut iluaqutigisinnaasagut aamma isigalugit sulisussaavugut uagummi kisitta iluaqutigisinnaasagut isigalugit takkuttassagutta isumaqatigiinniarnermi sumiissagatta siunissaqanngilagut ullumikkut 2000-p ingerlareernerani.

Taamaammat neriuppunga una Ataatsimiititaliani pitsaasumik suliarineqarumaartoq aammalu neriuppunga isumaqatigineqartoq, imaluunniit isumaqatiginnillutik paasinnittuniit taanna pimoorunneqassasoq tassa Naalakkersuisut allanngortitsiniarnerat ilumut eqqortuliornerusoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jensine Berthelsen Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip.

Aalisarnermut Naalakkersuisoq ilumoorluinnarputit avatitsinni nunat aammalu kattuffissuti EU-tut ittut suleqatiginerusariaqarpagut. Kisianni tamanna isumaqanngilaq piumasariumaagaat tunniukkiartorlugit uagut nunatta soqutigisai tunulliullugit ornittassagigut.

Tupinnartorujussuarmik oqaaseqarputit massakkut imatut paasisariaqarami uagut nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut soqutigisaat tunulliullugit puussiaaserluta takkuttassasugut aajukua pissasi inussiarnersumik pilaartigut. Taamatut isumaqatigiinniartoqarsinnaanngilaq. Aamma taamak inuiaqatigiinnut pingaaruteqartigisoq aalisarneq isumaqatigiinniarnerit suulluunniit inuiaqatigiit ataatsimoorfigisinnaasaannik katersuuffigisinnaasaannik nassaaqaarluni aatsaat suliarineqartarnissaat siusinnerusukkut Atassumminngaaniit Naalakkersuisunut noqqaassutiginikuuvarput.

Inuiaqatigiit aalisarnermik inuussutissarsiuteqartuuvugut. Taamaattumik illersorneqarsinnaanngitsumik nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqartunut massakkut kalerrisaarivusi. Ilissi soqutisasi soqutaanngillat. Avataani suleqatissagut puussiaaserluta ornitassavagut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Immaqa pisariaqarsorinanngikkaluarpoq pisimasuminernik uteqqiilaassalluni.

Ilumoortoq toqqortaanngitsoq tassaavoq aalisariutaatitta aalisakkat ilaannut tamakkiisumik suli pisaqarsinnaanngikkallarnerat.

Aammattaaq soorlu assersuutigalugu qalerallit tunumi nalunngilarput isumaqatigiinniarnermi imaannaanngitsumik killiffeqartut. Tassami 4.000 tonsi qulaatilaarlugu tassa eqqortumik 4.200 tonsit siorngatigut joinventuresimik taaneqartartut aalisartitseqatigiiffitsigoorlugit ingerlanneqartartut isumaqatigiinniarnermi taputartuuttariaqarsimavagut pissutigalugu taakkua 4.200 tonsit aalisariutaatilimmut tukkaangata nammineq pisarinagit EU-miunut kiilumut aalajangersimasumik isertitsissutigalugit pissarsissutigisarmatigit.

Imaanngitsoq ajorigatsigit kisianni isumaqatiginninniarnermi allatut ajornartumik taakkua eqqortariaqarsimapput. Kisianni oqartoqarsinnaanngilaq eqquinerusoq. Tassami nammineerlutik pisarisarsimasuuppatigit taanna allaalluinnartussaagaluarpoq. Taanna kialuunniit miserratigisinnaanngilaa.

Taamaammat maannakkut killiffiusoq oqareernittut aalisartunik minnerpaamilluunniit ajutoortitsiniarnermik kinguneqartussaanngilaq killormulli suli pitsaanerusumik angusaqaateqarluni ikioqatigiilluni ingerlanissaq saneqqunneqarsinnaassanngimmat. Taamaammallu isumaqatiginninniartut soorlu aallaqqaammut oqaatigigiga junimi Ilulissani ataatsimiinnerminni aamma nassuerutigaat imaluunniit nassuerutigiumanngikkunikku nassuerutigiumajunnaarsinnaavaat tassa raajanik aamma pisassinneqarsinnaaneq taakkunanngaaniit isumaqatigiinniaqataasut ilaanninngaaniit aamma siunnersuutigineqarmat.

Taamaammat Naalakkersuisut piumasaarsorlutik taamatut iliornerat iliornerattut oqaaseqarsinnaaneq mianersuutigisariaqarpoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ole Dorph naatsumik.

Ole Dorph, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Aap naatsuaraarannguamik. Tassa Siumup tungaaninngaaniit oqaatigissavarput uagut nunatta aalisagartai kalaallit inuiaqatigiit pii taakkua akikillillugit tuniniarnianngilagut. Taakkua nunattaaku pii maani sapinngisamik aalisarneqarnissaat Siumuminngaaniit taanna anguniartuarparput, aamma taamaaliortuassuugut taannalu sorsuutiginiartuassavarput.

Naatsorsuutiginngilara aamma Naalakkersuisut taamatut iliiuseqarniartut. Kisianni aamma akikilligiinnartoqarnianngilaq asuli tunisiinnarniartoqanngilaq eqqaamassavarput taakku aalisakkat EU-minngaaniit massakkut pisarineqartussanngorlugit aaqqinneqartut aamma nunatsinnut aningaasanik isertitsissutigineqartussaammata.

Taakku aningaasanik 320 millionik ukiumut aamma isertitsitsissutigineqartussaapput una isumaqatigiissut tamakkiisoq aallaavigalugu.

Taakku aningaasat aamma pissanngikkaluarutsigit aningaasanut inatsimmi aaqqiiniarnissarput aamma annertuumik ajornartorsiutigisussaavarput. Taamaattumik suna tamarmi ataqatigiippoq aamma aningaasatigut tunngasortai taakku ataqatigiipput. Taamaattumik taanna erseqqissaatigilaavinnassavarput. Uagut akikilliliinianngilagut taanna uagut Siumumi angunianngilarput kisiannili una aaqqissuussiniarneq Siumumuminngaaniit oqaatigeqqissavara tamakkiisumik taperseratsigu. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jensine Berthelsen naatsumik.

Jensine Berthelsen, Atassutip.

Naalakkersuisut oqaatsinik naapertuutinngitsunik aaqqiiniarnerat matumani kisimi pineqanngilaq taanna neriuppugut suliarinnikkumaartut eqqumaffigilluinnarumaaraat. Aamma Naalakkersuisoq oqarpoq aalisarnermi nunatsinni inuussutissarsiuteqartut tunniussisoqarnissaanik piareersimasimasut.

Aap kisiannili qanoq pisoqarpa. Eqqarsaatigilluagaanngitsunik eqqartorluagaanngitsunik isumaqatigiinngissutaaqisunillu 4.000 tonsinik raajanik taassumallu saniatigut qaleralinnik 4.200 tonsinik tunumi aamma tunniussiniartoqarpoq.

Taamatut paaseqatigiinngiffiutigisumik pisoqartillugu qulaatiinnarlugit inuussutissarsiuteqartut illersorniagassat iliuuseqarnerit minnerpaamilluunniit inuiaqatigiit nappassinnaanngilaat. Siunissaq ungasinnerusoq aamma eqqarsaatigineqartariaqarpoq.

Siumuminngaaniit Ole Dorph aamma oqarpoq 320 millionit qulakkeerniarlugit. Tamaavitta nalunngilarput isumaqatigiissut protokol 4 2006-mi 31. december aatsaat naassasoq. Taamaattumik aappaagu aningaasanut inatsimmi aningaasat taakkua amigaataalernavianngilluinnarput.

Illuatungaanili massakkut aana qulaajarneqartoq Naalakkersuisut Naalakkersuisuusimasut aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut kattuffiinik isumaqatigiissuteqarnerisa nalaani aamma taanna isumaqatigiissut ilaannakortumik massakkut atuutsinneqartussanngortoq maani oqaatigissanngilara.

Kisianni taassumap ingerlanerani Naalakkersuisut pisussaaffimminnik tunutsipput taammattumik aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut tusaaneqarnerarlugit ilaannakortorujussuarmik ingerlatsisoqarpoq. Taamaattumik aatsaat taamak aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut suleqatiginiarneqarnerat matoqqaffigineqartigaaq nunatta oqaluttuarisaanerani.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Isumaqatigiinniarnermi oqaaserineqartut aammalu angusarineqartut illuatungeriit tamakkerlugit oqaluuserissagaluarukkit soorunami taamaaliorsinnaagaluarpunga kisianni massakkut EU-lerinngilagut suliarli pineqartoq tassaavoq EU-mut tunngassuteqartoq.

Kisiannili aamma siunissaq isigalugu mianersortumik ingerlanissamut alloriarfiit ilaginiagaat. 4.200 tonsit qalerallit pisassiissutigineranni aalisariutigut nunatsinneersut imatut illersortigivagut EU-p akuerisariaqarpaa qanoq ilisamik pisassiissutit millilissagaluarpata soorlu taakkua 4.200 tonsit tungaata tikinneranni taava uagut siulliusussaavugut nunatsinni taakkua qulakkeeqaarlugit aatsaat EU tunineqarsinnaavoq millilerissagaluarpata qaleralinnik pisassatigut.

Tamakkua isiginngitsuusaassanngillat kisianni aamma isumaqatigiinniarneq massakkut qiteqqunnerani Naalakkersuisut tamarmik nalunngeqqissaarpaat tassaasoq ullumikkut piareersalereertariaqarpugut qiteqqunnerani aammalu allaat piareersaatit ingerlallugit ataatsimiittarnerit aallartinnisalereerput. Tassa 2007-mut.

Taamanikkut sapinngisamik pitsaasumik angusaqarnissamik toqqammaveqarluta isumaqatigiissutit ingerlappagut. Piareersanngikkutta aammalu 2007-mi taakku 320 millionit qanoq annertutigisumik illersorsinnaanerlugit sapinngisamik silittumik aammalu tamaviaarluta angusinnaanissaat siunnerfigalugu aallaat Naalakkersuisunit anguniakkatut ilaavoq allaammi anguneqareerluni tassa aalisarnerinnaq isiginagu kisianni inuiaqatigiit siuariartornissaat assigiinngitsunut tunngatillugu inissinneqarput tassa taakkua 320 millionit taakkunannga 80 millionit siuariartortitsinermut taavalu 240 millionit taakkua aalisarnermut.

Qaqugu ajornartorsiulissagaluarutta isumaqatigiinniarnermi killormut saatikkutsigit taakkua 80 millionillu aallaavigalutigit sinneri ineriartortitsinermut aalisarnerinnarmut 80 millioniugaluarpata ineriartortsinermut 40 millioniuppata nalunngilarput kingunerisinnaasai taakku aningaasat arlariinngorlugit isigalugit qanoq ulorianartigisumut inississimasinnaanersut.

Taamaammanuna sapinngisamik aalisarnermut inatsit pinngikkaluarlugu kisianni isumaqatigiissut isigalugu aammalu taassumap saniatigut nunarput isigalugu 240 millionit aalisarnermut inissinniarsimagigut naatsorsuutigalugu qaqugu aappaasinnaanissaq eqqarsaatigineqalissappat sillimanerusinnaajumalluta. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqallinneq ingerlaqqitsinnagu erseqqissassavara EU-mi isumaqatigiissut pillugu maani Inatsisartuni oqallisereersimagatta. Aammalu aappassaarneerneqarnissaanut suliassaq taanna ingerlanneqassappat ingerlanneqarlunilu tassa periarfissaq aamma tassani innersuuttariaqarmat.

Taamaattumik uani oqaluuserisarput tassa allanngortitsinernik oqaasertamik paragraf 5. immikkoortoq 3, Kalaallit Nunaata kitaani raajanik pisassiissutit agguaanneqarnerannut sinerissami qanittumi aalisariutinut 43 %-it avataasiortunut 57 %-it tunniunneqartassaaq oqaasertaanik allanngortitsiniarneq taanna oqallisigaarput.

Jens Napaattooq Siumut.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Tassa aalisarneq pillugu inatsimmi aalajangersakkami paragraf 3, immikkoortoq 3-mi oqaaseq TAC maannakkut pisassiissutinut allanngortinneqarneranut EU kaputartuullugu ilaatigut toqqaannartumik puussiaq immeriarlugu pajugutigineqartumik oqariartuutigineqarmat isumaqarpunga Siumuminngaaniit erseqqissartariaqartoq angusaq pitsaasuummat aamma inuiaqatigiinnut tulluusimaarutissaammat.

Nalunngilarpummi toqqaannartumik akileraarutit maannakkut finanslovimik eqqartuinitsinni takusinnaavarput iseritissagipput 770 millionit. Taamatut akileraatutitigut isertittakkavut qiviarutsigit 320 millionit uani isertinneqartoq aammalu erseqqissaassutigineqartartoq erseqqissaqqilaarlara januarip aallaqqaataani 2007-mi taamatut qiteqqunnermi isumaqatigiinniarnermi 320 millionit pitunneqartut. Siunissamut ingerlaqqinnissamut.

Ilaatigut immaqa ajornerusumik inississinnaagaluartoq qulakkeerneqarmat. Taamaattumik akileraarutitigut isertittakkat toqqaannartumik nunatsinnut isertinneqartartut 770 millionit qiviarutsigit 320 millionit aningaasaaraanngillat. Kisiannili aamma uani ilaatigut aqutsisup qujanartumik naqissuserpaa uani EU-mut tunngasut allatigullu 4.000 tonsit eqartorneqartut uani pineqanngimmata kisiannili oqaasertaq TAC toqqaannartumik pisassiissutinut allanngortinneqarnissaa eqqartorneqarmat. Taamaattumik isumaqarpunga puupassaarinaveersaartoqassasoq aamma.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Augusta Salling Atassut.

Augusta Salling, Atassut.

Qujanaq. Aap ilaatigut oqaluttoqaleraluarpoq EU-mut tunngasunik kaputartuussisoqartariaqanngitsoq. Kisianni saqqummiussami oqaaseqaatit nalinginnaasut pillugit ilangussami tassani ersariivissumik EU-mi isumaqatigiissummut kaputartuunneqarpoq una suliariniagaq.

Taamaattumik tupinnanngilaq taamatut kaputartuunneqarnera. Uani allanngortitsiniarnermut taanna aallaaviummat isumaqatigiissutaasimasoq kissaatigineqarmat siunissami ajornannginnerusumik aammalu assortuussutaannginnerusumik nunanut allanut raajartassanik agguaassisinnaanissaq. Tassa taanna periarfissarsiuuneqarpoq.

Aamma Jens Napaattooq Siumuminngaaniit Siumuminngaaneersup oqaatigisaanut tunngatillugu akileraarutitigut isertinneqartartut amerlassusaat taakkarlugit taava EU-minngaaniit aningaasat pissarsiassat taamak annertutigisut iluatinnarneri taakkartormagit. Imannak ernumanangajassinnaavoq siunissamut immaqa imannak isumalimmik oqartoq nunatsinni isiginnaartuuinnassaagut nuna allamiut aningaasarpassuarnik pajulluta aalisagartassagut aalisaannartassavaat.

Isumaqarpunga Siumuminngaaniit aamma eqqarsaatigineqartariaqartoq suliffipparpassuarnik pilersitsisarmata aalisakkat nunatsinninngaaniit aalisarneqartut. Tamannalu aamma avataanut tunniussuinerput annertusiartuinnassappat aalisartut suliffissaaleqinerat annertuumik aamma takkuttussaammat nunatsinnut aningaasarpassuarnik aamma kinguneqartussaq. Tamattami nalunngilluinnarparput suliffissaaleqisoqartillugu qanoq nunatsinnut aningaasartuut annertutigisartoq.

Aamma nalunngilluinnarparput suliffissanik pilersitsinikkut tamanna qanoq saniatigut aamma suliffissanik allanik taamak annertutigisunik pilersitsisoqartarnersoq. Taamaattumik pingaaruteqartorujussuuvoq nunatsinni nammineq aalisagartassat aalisarsinnaatillugit aamma tamanna politikkikkut pingaartillugu salliutinneqassasoq.

Siusinnerusukkut taamatut politikkerit amerlanerpaarpaat oqaluttarniaraluarput. Ullumikkut oqaaseq taanna sumiilernerpoq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jens Napaattooq Siumut.

Jens Napaattooq, Siumut.

Aap nuannaarutigaara Atassutip siulittaasuata ersarissarmagu 320 millionit sanilliullugit aningasat toqqaannartumik akileraarutinut 770 millionit isertittakkavut. Aamma ukiuni tulleriinnut annertusiartornissaat ilaatigut missingersuunneqaraluartut taamatut inissisimanissaat eqqaallugit uppernarsarmagu qanoq pisariaqartigisut EU-minngaaniit aningaasat pissarsiarisassagut.

Taamaattumik 320 millionit taakku eqqarsaatigalugit nunatsinnut isumaqatigiinniarnikkut pissarsiarineqarsimasut allaat 50 %-tit tungaanoortut aamma taakku suliffinik nunatsinni pilersitsimmata taanna isumaqarpunga erseqqissartariaqarluinnaqqissaartoq aamma. Taamaattumik uani oqaannarluni oqariartuutigiinnarlugit naammanngilaq soorlu isiginnaaginnartunngorluta inissinnissarput.

1982-mi inuiaat kalaallit taasineratigut 75%-tii EU-mit anerusullutik taasinerisa kinguneranik isumaqatigiinniartarnerit aallartinnikuupput. Aamma taanna toqqammavigalugu angusimasaq una illaruaatissaanngilaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuttoq oqaaseqarteriarlugu ataatsimii… oqallinneq naammassissaaq Augusta Salling naatsumik.

Augusta Salling, Atassut.

Kingulliulluni oqaaseqartup Jens Napaattuup Siumuminngaaneersup isumaqarpunga sangutitsiniarsarisutit uanga oqaaserisimasannik.

Uanga illit akileraartarnikkut isertitakkanut EU-mi isertakkat amerlanersuit taakkua tuppallersasiullugit oqaatigisatit erseqqissaannarpakka. Mumillugulu oqaatigalugu akileraarutitigut isertinneqartartut taakku saniatigut aamma eqqarsaatigiuartariaqarparsi suliffiit piumasimanngikkaluarpata nunatsinni isumaginninnikkut aningaasartuutit qanoq annertutigisut pisimassagaluartut. Aammalu taassumap saniatigut suliffeqarfiit qanoq amerlatigisut allat matusariaqarsimassagaluarnersut suliassaqannginnertik pissutigalugu.

Taamaattumik oqaannassalluni nunatsinni akileraarutit ima ikitsigisut 700 millionit sinnilaaginnarlugit isertarmata 320 millionitsiarsuit taakku pissarsiarisartakkagut pingaartorujorujussuummata taamaattumik illaruaatigineqassanngillat. Kiammi illaruaatigimmagit. Ataatsilluunniit illaruaatiginngilai taakkua EU-mi isumaqatigiissummut tunngasut.

Kisianni isumaqatigiinniarnermi angusat taakkua qanoq isikkoqarsimasinnaagaluarnerat oqallisigineqarsinnaavoq. Taannalu sammereernikuuvarput. Uani eqqartugarput aajuna, TAC taanna aalajangerneqareernikuuvoq nunatsinni aalisartunut agguaanneqartassasoq.

Kisianni allanngortinniarneqarpoq nunatsinni aalisartut pisinnaagaluartut ilai avammut nunani allamiunut tunioqqaanneqartassasut. Eqqaasitsissugilaarlara EU-mut isumaqatigiissut taanna ingelaqqiinnassanersoq 320 millioninik naleqarluni qulakkeerneqarneqanngilaq. Isumaqatigiissutip ullui naappata qulakkeerneqanngilaq ilumut aamma ingerlaqqissasoq. Isumaqatigiinniarnerit nutaat ingerlasussaassapput. Taamaattumik isumaqarpunga tuppallersaataavallaaqaaq taanna.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa oqaluffissat naavoq. Ulloq naallugu aalisarneq pillugu oqallinneqartussaavoq maannakkut oqaluuserisap siullermeerneqarnerani amerlanerit taperserpaat oqaasertaata uumap allanngortinneqarnissaa. Kisiannili Ataatsimiititaliami piniarnermut aalisarnermullu Ataatsimiititaliami taamaalilluni suliarineqassaaq.

Maannakkut tulliupput saqqummiussassat pingasut. Inatsisartuni ilaasortat tulleriinnertik najoqqutaralugu saqqummiissapput. Taakkulu ataatsimut Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisumit akissuteqarfigineqassallutik.

Siulliulluni saqqummiissaq Inatsisartunut Ilaasortaq Per Skaaning taassumap saqqummiutissavaa aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 18, 31. oktober 1996-imeersumi, nr. 14, nr. 4-imik, Naalakkersuisut atueqqullugit peqquneqarnissaannik, taamaalilluni akuersissutit piffissamik killiligaanngitsut 2009-imiit piffissamut killiliivigineqartalernissaannik, Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Per Skaaning takassa.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, tallimanngorneq 21. november 2003, kl. 14:26.

Immikkoortut 48, 90, 98

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 18, 31. oktober 1996-imeersumi, ' 14, nr. 4-imik, Naalakkersuisut atueqqullugit peqquneqarnissaannik, taamaalilluni akuersissutit piffissamik killiligaanngitsut 2009-imiit piffissamut killiliivigineqartalernissaannik, Inatsi-sartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Per Skaaning)

(Siullermeernera)

2008‑p naanerani aalisarneq pillugu inatsit nutaaq, pitsanngorsagaq isumaliutigilluagaa­sorlu atortuulersinnaaqqullugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 18‑ip, 31. oktober 1996‑imeersup kingusinnerusukkut allannguuteqartinneqartarsimasup atorun­naarsinneqarnissaa, atorunnaarsitsinermillu inatsisip akuersissutigineqarnerata kingorna ukiut tallimat qaangiunneranni atortuulersinneqarnissaa sulissutigeqqullugu Naalakker­suisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Ole Dorph)

(Siullermeernera)

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni ' 14‑mi aalajangersagaq innersuussutigalugu 1. januar 2004 aallarnerfigalugu ukiunik tallimanik sivisussusilimmik ilimasaarereernik­kut aalisarnermi piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit, piffissamut killilimmut aku-ersissutinngortinneqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aqqqalukasik Kanuthsen)

(Siullermeernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Per Skaaning, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Qujanaq. Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu matumuuna imaattumik aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarpunga:

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 18, 31. oktober 1996-imeersumi, § 14, nr. 4-imik, Naalakkersuisut atueqqullugit peqquneqarnissaannik, taamaalilluni akuersissutit piffissamik killiligaanngitsut 2009-imiit piffissamut killiliivigineqartalernissaannik, Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 18, 31. oktober 1996-imeersumi, § 14, nr. 4, imaattumik oqaasertaqarpoq:

"Pisarineqarsinnaasut qummut killilernagit piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit. Inatsisartut piffissaqartitsilluarlutik ilimasaarereernikkut inatsisiliornikkut nr. 2) aamma nr. 4) naapertorlugu piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit piffissamut killilimmut akuersissutinngortissinnaavaat."

Piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit raajarniarnissamut akuersissutaagajupput.

Makku pissutigalugit piffissamut killeqanngitsumut raajarniarnermut akuersissutit naapertuukkunnaarsimapput:

1. Raajarniarnikkut inuiaqatigiit isertittagaat ikippallaarput: Ukioq manna raajanut akitsuutit 7,5 millioner kroninik isertitsissutaasussatut naatsorsuutigineqarput.

2. Raajanit isertitsissuterpassuit piginnittunit ikittuaraannarsuarnit, raajarniarnissamut akuersissuteqartunit, pissarsiarineqartarput.

3. Pisassiissutit kingornuttagaammata tamanna inuit allat raajarniarnermut ilanngunnissaannik ilaatigut killiliisuuvoq.

4. Pisassiissutit akeqanngitsumik pissarsiarisimavaat, tamatumali kingorna tuneqqinnissaannut periarfissaqalersimallutik. Aaqqissuussineq taamaattoq naapertuilluartuunngilaq, inuimmi ilaat inuiaqatigiinnit akuersissutit ilaannik akeqanngitsumik pissarsisimammata, tamatumalu kingorna iluanaaruteqarlutik taakkuninnga tuniseqqinnissamut periarfissaqarlutik.

5. Tamakkiisumik pisassiissutinik TAC-mik ukiorpassuarni qaangiisarsimaneq tamannalu tunngavigalugu pisanik ikinaaraluni nalunaaruteqartarneq. Nakkutilliineq naammaginartumik pitsaassuseqarsimanngilaq.

Taamaammat Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr.18, 31. oktober 1996-imeersumi, § 14, nr. 4 atorneqalissasoq, taamaalillunilu akuersissutit piffissamut killiligaalissasut siunnersuutigaara. Inatsisip piareersarlugu suliarineqarnerani oqaatigineqarpoq siumut ilisimatitsineq naleqquttoq ukiunik tallimaniit arfineq marlunnut sivisussuseqartoq.

Tamatumalu tungaanut ukiut tallimat taakku aaqqissuussinerup nutaap - qularnanngitsumillu naapertuilluarnerusup - qanoq ilusiliivigineqarnissaanik naliliinermut atorsinnaavagut.

Demokraatinit isumaqarpugut aaqqissuussinerup nutaap aaqqissugaanera ilaatigut imaattumik imaqassasoq; piffissami killilikkami akuersissutit matoqqasumik akitsorterussinikkut anginerpaamik akiliiumasumut tunineqartassasut. Akuersissummillu anginerpaamik akiliiumasoq angutaaguni arnaaguniluunniit neqeroorutigisaminik ukiumoortumik akiliisassasoq.

Taassumalu maannakkut raajanut akitsuut inuiaqatigiinnut aningaasanik ikippallaanik isertitsissutaasartoq taarsissavaa. Siunnersuutip iluaqutissartaa uaniippoq, akuersissutip akivia taamaalilluta paasisinnaalissagatsigu. Isumaqatigiissuteqareernissamut periarfissaq sapinngisamik minnerpaatinniarlugu tamatuma saniatigut kissaatigaarput akitsorterussineq matoqqasumik ingerlanneqartassasoq.

  

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tullinnguuppoq immikkoortoq 90, 2008-p naanerani aalisarneq pillugu inatsit nutaaq, pitsanngorsagaq isumaliutigilluagaa sorlu atortuulersinnaaqqullugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 18-ip, 31. oktober 1996-meersup kingusinnerusukkut allannguuteqartinneqartarsimasup atorunnaarsinneqarnissaa, atorunnaarsitsinermillu inatsisip akuersissutigineqarnerata kingorna ukiut tallimat qaangiunneranni atortuulersinneqarnissaa sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Ole Dorph, takassa.

Ole Dorph, siunnersuuteqartoq Siumut.

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu matumuuna  aalajangiiffigisassatut siunnersuummik imaattumik saqqummiussivunga:

2008-p naanerani aalisarneq pillugu inatsit nutaaq, pitsanngorsagaq isumaliutigilluagaasorlu atortuulersinnaaqqullugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 18-ip, 31. oktober 1996-imeersup kingusinnerusukkut allannguuteqartinneqartarsimasup atorunnaarsinneqarnissaa, atorunnaarsitsinermillu inatsisip akuersissutigineqarnerata kingorna ukiut tallimat qaangiunneranni atortuulersinneqarnissaa sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Siunnersuut una saqqummiuppara isumaqarama inuiaqatigiit kalaallit raajanik pisuussutit inuia-qatigiit pigisaat iluaqutiginerusariaqaraat. Inuiaqatigiit akileraarutitigut umiarsuaatilinnit pissar-siarisagaat ullumikkut isumaga malillugu suunngippalaarujussuaqaaq, taamaassimallunilu ukior-parujussuarni kingullerni.

Tamatuma saniatigut paasinarsivoq umiarsuaatillit kalaallit akileraariaasiat avaqqullugu piumatussusermik tunngaveqartumik piaaralutik pisat ikinaarlugit nalunaarutigisarsimagaat aamma 12 - 15%-inik amerlanaaralutik pisaqartarsimasut pisassarinngisaminnik. Pissutsit taamaattut erseqqilluinnartumik takutippaat killissaa qaangerneqarujussuareersimasoq, aamma aalisarneq pillugu inatsimmik nutaamik eqqarsaatigilluagaanerusumillu pisariaqartitsisugut, taamaattumillu maannakkut atuuttoq atorunnaarsittariaqartoq.

Tamatta nalunngisatsitut ukiuni kingullerpaani nikerartumik Naalakkersuisuusartut pingaarnertut siunertaraat Kalaallit Nunaat naalakkersuinikkut aningaasaqarnikkulu nammineersinnaanerusoq. Ilaatigut tamanna pissutigalugu inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarut sutigut tamatigut inuiaqatigiinni ilutsinik pitsaanerulersitsilluni allannguisussaq suliarineqarsimavoq.

Aalisarneq pillugu inatsisip atorunnaarsinneqarnerata inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu pilersaarummut ilanngunnissaa pissusissamisuussasoq isumaqarpunga, tassami inuiaqatigiit aaq-qissugaanerat tunngaviatigut tamakkiisumik allanngortinneqarsinnaanngilaq nunap avammut nioqqutissiornera annerpaaq kalluarnagu. Inuiaqatigiit aaqqissugaanerannik allanngortitsinerup eqqarsaatigilluagaasup taassuma ilaatut atorunnaarsitsineq ingerlanneqartariaqarpoq.

Ilimagaarattaaq siunnersuutip matuma iluaqutaasumik malinneqarsinnaaneranik naliliinera Inat-sisartut isumaqatigissagaat, inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarut kisiat eqqarsaatiginagu ammali Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat kaammattuutigisaasa naliliinerisalu ineriartortinneqarnerannut atatinneqarnissaa kissaatigineqarpat aalisarneq pillugu inatsit nutaaq pisariaqassammat, isumalioqatigiissitammi aningaasarneq inuussutissarsiornermullu ineriartorneq pillugu immikkoortumi allammata, issuaalaarsinnaasuguma akuerineqarsinnaaguma. Issuaaneq aallartippoq:

“Aningaasaqarnikkut inuussutissarsiutitigullu ineriartornikkut tunngaviusumik qitiusoq tassaasariaqassaaq aningaasaqarnermik qitiutitsilluni ineriartorneq, tamatumani inuiaqatigiit ataatsi-moortumik soqutigisaat inuiaqatigiit tunisassiorneranni qitiutinneqartariaqarlutik.

Tamatuma kingunerissavaa inuiaqatigiinnut iluaqutaasussaq ingerlatsinermi aningaasaqarnermut tunngasunik naatsorsuinerit kisiisa tunngavigalugit nalilerneqarsinnaassanngimmat, kinguneqaataasinnaasulli qulaajarnerisigut naliliivigineqartariaqarmat.”

(Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat, Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat april 2003-mi isumaliutissiissutaanni  qupperneq 41.)

Isumaqarpunga aalisarneq pillugu inatsit atuuttoq anguniakkamik tamatuminnga, ilaartuilluni aaqqiiniutit qassilluunniit atorneqaraluarpata, naammaginartumik eqquutsitsisinnaanngitsoq, taamaammallu atorunnaarsinneqartariaqartoq.

Oqareernittut isumaqarpunga tamatta isumaqatigiissinnaasugut atorunnaarsitsinissaq eqqarsaatigilluakkamik tunngaveqarluni pinissaa pisariaqartoq - pipallattumik iliuuseqarnissaq kikkunnilluunniit kissaatigineqanngilaq – taamaattumik soorunami ikaarsaariafeqartariaqarpoq, ilutsimik allannguineq Kalaallit Nunaata tatiginassusianut kingunerluttariaqarani. Isumaqarpunga taamanikkut inatsisip pilersinneqarnerani oqallisigineqartut aallaavigineqartariaqartut.

Taamanikkut isumaqatigiittoqarpoq atorunnaarsitsisoqassatillugu ukiunik tallimanik ikaarsaariarfeqartariaqartoq, tamannalu pissusissamisoorluinnarluni. Isuma taamaattoq Kalaallit Nunaanni akileraariaaseq akitsuuseeriaaserlu pillugu Benchmarkingudvalgip tapersersorpaa allalluni, issuaalaaqqissinnaasuuguma, issuaaneq aallartippoq:

“Aalisarnermut inatsisip piareersarlugu suliarinera aallaavigalugu  ukiunik 5-7-nik sioqqutsilluni kalerriinissaq naammassaaq, taamaassappat pisinnaatitaaffiit taarsiissutitaqanngitsumik arsaarinnissutaasinnaassallutik.”

(Benchmarkingudvalgi, Kalaallit Nunaanni akileraartutit akitsuutillu, marts 2003, qupperneq 121.)

Taamatut oqareerlunga isumaqarpunga piginnittut pisassamik pisarinissaannut nammineerlutik  aalisaqataasut inuussutissarsiummit pinngitsaalillugit peersinniarneqarnissaannik tamatuma kinguneqarnissaa kialuunniit takorloorsinnaanngikkaa - naamik taamaattoqanngilaq.

Aalisartunut kisimi iluaqutaasussaanngitsumik aammali inuusuttut pisinnaalluartut inuussutissarsiummut ilanngunnissaannut periarfissiisumik allatorluinnaq aaqqissuussinissaq annertuumik isumatusaarnerusussaavoq, aaqqissuussinikkulli raajanik pisuussummik inuiaqatigiinnit pigineqartumit iluanaarutinik nunatsinni inuiaqatigiit piginnaatitaaffitsik naapertorlugu pissarsinissaat aamma isiginiarneqassaaq!

Tamatuma peqatigisaanik avataasiutini kalaallit aalisartut sulinerminni naammaginartumik akissarsiaqartinneqarnissaat aammalu umiarsuaatillit tungaannit “pillaatitut akileraarummik” akiliisinneqarsinnaannginnissaat qulakkeerneqartariaqarpoq.

Raajarniutinik avataasiutinik piginnittut ullumikkut ikiliartuinnarnerisa piviusuunera aammalu avataasiorluni kilisaatini inuttat ilarpassuisa akissaatitigut pitsaanngitsumik atugaqarnerannik naqitanik tusagassiorfiit ilisimatitsiuarnerat isertugaanngitsoq kikkulluunniit ilisimagunarpaat.

Eqqortuusinnaanngilaq uagut nunatsinni inatsisiliortutut nunatsinni pisuujunerpaat sulisorisaminnik akilernerluisarnerat nipaatsumik isiginnaaginnarlugulu akueriinnassagipput. Allaammi kilisaatini inuttat raajamut akitsuummik - taakkuninnga akilerneqartussatut takorloorneqarsimanngisaannartumik - akileeqataasarput. Tamanna eqqortuusinnaava. Tamanna ingerlatiinnarsinnaanngilarput.

Taamaammat Inatsisartuni ilaasortat ataqqinartusi siunnersuutigissavara uagut nunatsinni inatsi-siliortutut Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu tunngaviusumik ima aalajangissasu-gut: 2008-p naanerani aalisarneq pillugu inatsit nutaaq, pitsanngorsagaq isumaliutigilluagaasorlu atortuulersinnaaqqullugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 18-ip, 31. oktober 1996-imeersup kingusinnerusukkut allannguuteqartinneqartarsimasup atorunnaarsinneqarnissaa, atorunnaarsitsinermillu inatsisip akuersissutigineqarnerata kingorna ukiut tallimat qaangiunneranni atortuulersinneqarnissaa sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqassasut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut saqqummiussissaaq Wilhelm Kristiansen tassa Aqqalukasik Kanuthsenip maannakkut najuussinnaanngitsup patsissaqarluni saqqummiussaa siunnersuutaa aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni § 14-imi aalajangersagaq innersuussutigalugu 1. januar 2004 aallarnerfigalugu ukiunik tallimanik sivisissusilimmik ilimasaarereernikkut aalisarnermi piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit, piffissamut killilimmut akuersissutinngortinneqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Wilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit, Aqqalukasik Kanuthsen sinnerlugu siunnersuummik saqqummiussisoq.

Tunngavilersuinermini Aqqalukasik Kanuthsen imatut aallartippoq.

Aalisarnermut inatsit atuuttoq malillugu ullumikkut kalaallit aalisarnerannut akuersissutinik assigiinngitsunik sisamanik tunniussisoqarsinnaavoq:

1)      Pisarineqarsinnaasut qummut killilerlugit piffissamut killilimmut akuersissutit.

2)      Pisarineqarsinnaasut qummut killilerlugit piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit.

3)      Pisarineqarsinnaasut qummut killilernagit piffissamut killilimmut akuersissutit.

4)      Pisarineqarsinnaasut qummut killilernagit piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit.

Aalisarneq pillugu inatsimmi aalajangersakkap pineqartup iluani Inatsisartut piffissaqartitsilluarlutik ilimasaarereernikkut inatsisiliornikkut piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit piffissamut killilimmut akuersissutinngortissinnaavaat.

Avataasiorluni raajarniarnermi ineriartornerup takutippaa aalajangersakkap taassumap atorneqarnissaanut Inatsisartunut maanna piffissanngorsimasoq. Ukiuni kingulliunerusuni avataasiorluni raajarniarnermi ingerlatseqatigiiffiit inuillu ataasiakkaat iluaquteqartut ikiliartuinnavissimapput takuvarpullu pisuussutit inuiaqatigiit ataatsimoorullugit pigisassaralui inuiaqatigiinnut pissarsissutaaneri killeqaleriartuinnartut.

Pisuussutivut uumassusillit inuiaqatigiit ataatsimut pigissagivut aallaavigijuartariaqarparput. Taamaattumik siunnersuutigaara Inatsisartut 1. januar 2004 aallarnerfigalugu ukiunik tallimanik piffissaqartitsillutik inatsisiliornikkut aalisarnermut piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit piffissamut killilimmut akuersissutinngortissagaat.

 

Agathe Fontain, Siulittaasup tulliata aappaat sinniisua, Inuit Ataqatigiit.

Akissuteqartussaq Naalakkersuisoq aggeqqugaluarparput.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 18, 31. oktober 1996-imeersumi, § 14 nr. 4- mik, Naalakkersuisut atueqqullugit peqquneqarnissaannik, taamaalilluni akuersissutit piffissamik killiligaanngitsut 2009-mut piffissamut killiliivigineqartalernissaannik, Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutaattut Inatsisartunut ilaasortaq Per Skaaning siunnersuuteqarpoq.

Taamatuttaaq Ole Dorph aammma 2008-p naanerani aalisarneq pillugu inatsit nutaaq, pitsanngorsagaq isumaliutigilluagaasorlu atortuulersinnaaqqullugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 18-ip, 31. oktober 1996-imeersup kingusinnerusukkut allannguuteqartinneqartarsimasup atorunnaarsinneqarnissaa, atorunnaarsitsinermilu inatsisip akuersissutigineqartarnerata kingorna ukiut tallimat qaangiunneranni atortuulersinneqarnissaa sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuuteqarpoq.

Taamatuttaaq Inatsisartunut ilaasortaq Aqqalukasik Kanuthsen Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni § 14-imi aalajangersagaq innersuussutigalugu 1. januar 2004 aallarnerfigalugu ukiunik tallimanik sivisussusilimmik ilimasaarereernikkut aalisarnermi piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit, piffissamut killilimmut akuersissutinngortinneqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuuteqarfigaa.

Pineqartut pingasut siunnersuuteqartut ataatsimut imatut akissuteqarfigissavakka Naalakkersuisut sinnerlugit. Aallaqqaasiullugu ersarissumik imaluunniit erseqqissumik nalunaarutigineqassaaq

Naalakkersuisut pisuussutinik atuinermut tunngatillugu politikkerimmassuk pisuussutinik atuinermi piujuaannartitsinissaq avatangiisinillu illersuinissaq tunngavigalugit ingerlatsisoqassasoq. Naalakkersuisut anguniagaraat nunatta pisuussutaanik atuinermi isertittakkat innuttaasunut amerlanerpaanut tutsinneqartarnissaat. Nunatta pisuussutai uumassusillit uumassuseqanngitsullu inuiaqatigiit ataatsimut pigivaat.

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut paasilluarsinnaavaat ingammik avataasiorluni raajarniarnermut tunngatillugu siunnersuummik piffissamik killiliinani pisassiissutit atorunnaarsinneqarnissaannik siunnersuuteqartoqarmat.

Piffissami kingullermi avataasiorluni raajarniarneq sammineqangaatsiartarsimavoq, tassanilu pisat annikinaarlugit nalunaaruteqartarneq, pisanik tunisinermi nammineq pigisanut avammut tuniniaasunut tunisinermi nammineq akigititassanik aalajangiisarneq, kilisaatini aqumiut annertoorujussuaq nunatsinni najugaqanngitsuunerat il.il.

Pisut tamakku takutippaat avataasiorluni raajarniarnermi ilaatigut Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit soqutigisaat naapertornagu ineriartortoqarsimasoq.

Naalakkersuisut tassunga atatillugu nalunaarutigissavaat maannakkorpiaq inatsisiliornikkut suliat arlallit ingerlanneqarmata qulaani taaneqartut Naalakkersuisut politikkiat naapertorlugu aaqqiivigineqarnissat anguniarlugu.

Piffissamik killiliinani pisassiissutit niuerutigineqarsinnaanerilu aalisarneq pillugu inatsimmut ilanngunneqarput avataani raajarniarnermut inuussutissarsiutigalugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 17-imi 22. oktober 1990-imeersumi aammalu sinerissap qanittuani raajarniarnermut inuussutissarsiutigalugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaannut allannguut pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 4-mi 2. maj 1996-imeersumi.

Piffissamik killiliinani pisassiissutit atuutilersinneqarput taamanikkut raajat nungukkiartuutaanngitsumik aalisarneqarnissaannut taarsiullugu raajarniarnermi pisaqarsinnaassuseq annertuallaarmat.

Taamatut ineriartornerup kingunerinikuuaa angallatit pisassaasa killeqalernerat aammalu aalisariutaatileqatigiiffiit pitsaasumik aningaasaqarniarnikkut tunngavissaqarsinnaanerisa ajornartorsiutaalernera. Annikitsunik pisassalinnik amerlasuunik aalisariutaatileqatigiiffeqarnerata aamma kinguneraa aalisariutaatileqatigiiffiit isertitaminnik annertusaanissamik pisariaqartitsinerisa kingunerisaanik raajanik mikisunik eqqaasarnerat (high-grading).

Allatut oqaatigalugu raajarniarnermi pisaqarsinnaassutsimik annikillilerinissaq assut pisariaqartinneqarnikuuvoq.

Raajanut pisassiissutit piffissamik killiliinani tunniunneqartalernerisigut aammalu pisassat niuerutigineqarsinnaalernerisigut ilimagineqarnikuuvoq pisassat naleqalersinnerisigut aalisariutaatileqatigiiffiit kattussussasut, taamaalilluni raajarniat akornanni aalisarunnaartoqassalluni aammalu raajarniarneq piffissap ingerlanerani imminut akilersinnaaleqqissalluni.

Taamaammat paasinarpoq aalisarsinnaanermut akuersissutit tamassurna kingorna aalisariutaatileqatigiiffinnut ikinnerusunut nakuunerusunullu aammalu ilaatigut killilimmik amerlassuseqartunik piginneqatigiiffigineqartunut katersuunneri. Taamatut ineriartortoqartarnera nunani allani piffissamik killiliinani pisassiissutinik tunniussiffiusartuni aamma takussaavoq, soorlu Islandimi New Zealandimilu.

Piffissamik killiliinani aalisarsinnaanermut akuersissutit taasumap kingorna aalisariutaatileqatigiiffinni ikinnerusunut nakuunerusunullu aammalu ilaatigut killimmik amerlassuseqartunik piginneqatigiiffigineqartunut katersuunneri.

Piffissamik killiliinani pisassiisarnermut taarsiullugu piffissamut killilimmut tunniussisarnissamik Naalakkersuisut piffisap sivikitsup ingerlanerani peqquneqassappata tamanna Naalakkersuisut naliliinerat malillugu siunertarineqanngitsunik ajortunillu kinguneqartussaavoq.

Taamatut ineriartortoqartarnera nunani allani piffissanilu killiliinani pisassiissutinik tunniussisarfiusuni aamma takussaavoq soorlu Islandimi New Zealandimilu. Taanna uteqqilaarpara imaanngitsoq piaarigama kisianni paasilluaqqunermik.

Siullermik raajanik pisassiissutit aalisariutaatileqatigiiffiit aningaaserivinni pisussaaffiinut annertuumik qularnaveeqqutigineqarnikuupput. Pisassiissutit piffissamut killilimmut

Tunniunneqartalissappata qularnaveeqqusiineq taanna atorunnaartussaammat,

aalisariutaatileqatigiiffiit arlallit ingerlaqqissinnaajunnaariaannaapput.

Aapassaanik Naalakkersuisut naliliipput inuussutissarsiut aningaasaqarniarnikkut imminut nappassinnaassappat pilerinartuussappallu pisariaqartoq suliffeqarfiup pilersinneqarneranut tunngaviusut ukiut arlaqanngitsut ingerlanerini allanngortinneqartannginnissaannut inuussutissarsiummik ingerlatsisut aningaasaliisullu upperinninnissaat.

Aammattaaq nalilersuinermi ilannguttariaqarpoq, aaqqissuussinissamik allamik suliarilluakkamik pilersaarusioqqaarani Naalakkersuisut soorlu ukiunik tallimanik kalerrisaarereerlutik piffissamik killiliinani pisassiissutinik tunniussisarnermut taarsiullugu piffissamut killilimmut tunniussisarnissamik nalunaarpata Kalaallit Nunaanni raajarniarneq qanoq ineriartussanersoq.

Ilimagineqarsinnaanngilaq aalisariutaatileqatigiiffiit aningaasaqarniarnerminni tunngavissatik

taamatut nalorninartigitillugit piffissami 2009-p tungaanut aalisariutaatiminnut

aningaasaleeqqinnissaat. Akerlianik pigisat aserfallakkiartornissaat ilimanarpoq.

Tamassumunnga ilaliullugu ilimagineqartariaqarpoq aningaasaqarniarnerup nalorninarnerata kingunerisaanik suliffeqarfinni aningaasaatinik annertunerpaanik piginnittunut akiliisoqartarnissaa.

Ineriartorneq taamaattoq Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut pitsaanerpaatut isigineqarsinnaagunanngilaq.

Periarfissaq aalajangiinissamut siunnersuutit ilaanni taaneqartoq, tassa aalisarsinnaanermut akuersissutinik akiliiurnanerpaanut piffissami killilimmi matoqqasumik akitsorterussisoqarnissaa, assigiinngitsut pissutigalugit pissusissamisoorpallaanngilaq.

Akitsorterussisarneq atorneqassappat pisariaqarpoq aalisariutit aalisarsinnaassusiisa annertuallaarnissaat. Aalisarsinnaassuseq annertuallaanngippat pisassanut akit appasittorujussuussapput, tassa pisassanik amigaateqartoqarnavianngimmat, aalisariutit amerlanerulernissaat akuersissutigineqanngippat imaluunniit nunani allani suliffeqarfiit pisassanik pisisinnaassanngippata.

Akitsorterussisarnermik periuseqarnermi aamma pisariaqarpoq pisisut tamarmik pissusissamisoortumik pissusilersornissaat, tassa aalisariutaatileqatigiiffiit aningaasaliissutimik erniortinnissaannik qulakkeerinninnissaat. “Ulluinnarni” tamanna pisinnaanngilaq, tassa akitsorterussinermi pisassat akisuallaarneri pissutigalugu aalisariutaatileqatigiiffiit kilisaatitik ukioq naallagu uninngatissinnaanngimmatigit.

Taamaammat aalisariutinik aqutsineq ingerlaannassappat akitsorterussisarnermik periuseqarneq periarfissaanngilaq.

Taamaammat ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut naliliipput piffissamik killiliinani pisassiisarnermut taarsiullugu piffissamut killilimmut pisassiisoqartalissappat pissusissamisuunngitsoq aaqqissuussinissamik allamik suliarilluakkamik aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut aningaasaliisullu nalilersorsimasaannik pilersaarusiortoqarsimatinnagu.

Isumaqarfigineqarpat inuiaqatigiit raajanit isertittagaat annikippallaartut piffisaq sivikinnerusoq isigalugu raajanut akitsuut allanngortinneqarsinnaavoq imaluunniit raajanik pisassat atorneqarnerini akitsuummik eqqussisoqarsinnaalluni, assersuutigalugu pisassanut kiilumut aalajangersimasumik akiliisarnikkut.

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut inassuteqarput aalajangiussassatut siunnersuutit akuerineqassanngitsut. Naalakkersuisullu nalunaarutigissavaat aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata Inatsisartut ukiakkut 2004-mi nutarterneqarnissaanut atatillugu siunnersuutit ilanngunneqassasut, taamaasilluni siunnersuutit nalilersuinissamut ilanngunneqarumaarlutik. Qujanaq.

Agathe Fontain, Siulittaasup tulliata aappaat sinniisua, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisoq qutsavigaarput massakkut partiit oqaaseqartuinut Ruth Heilmann Siumut.

Ruth Heilmann, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 18. 31. oktoberimeersumi siunnersuuteqartut Naalakkersuisunut ataatsimut akineqarnerat aallaavigalugu siunnersuuteqartut imatut Siumumiit oqaaseqarfiginiarpagut.

Inatsisartuni Ilaasortat Ole Dorph Siumut, Palle Christiansen Demokratineersoq aammalu Inuit Ataqatigiinnit Aqqalukasik Kanuthsen siunnersuuteqartut tamarmik Kalaallit Nunaatsinni inuutissarsiutitta pingaarnersaannut aalisarnermut tunngassuteqartoq pingaaruteqarluinnartoq pisariaqarluinnartorlu.

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni paragraf 14 aalajangersakkani atorunnaarsinneqarnissaannik siunnersuuteqartut aammalu inatsisip tamakkiisumik nutarterneqarnissaanik kissaateqarneq akuersissutigineqassappat anguniarneqaqquneqarluni ukiut tallimat qaangiunneranni allatut oqaasertaliilluni inatsisip atortuulersinneqarnissaa. Taamatut siunnersuuteqartut siunertaqarnerat Siumumiit isumaqatigaarput.

Siumut isumaqarpoq nunatta pisuussutai inuiaqatigiit kalaallit pigigaat taamaammat siunnersuuteqartut taamatut qaqitaqarnerat Siumumiit paasilluarparput. Tassami nunatta imaatalu pissaritai innuttaasunut amerlanerpaanut iluaqutaasumik tutsinneqarnissaat aamma siunnersuuteqartut siunertaralugu oqaluuserisassangortitsimmata.

Nunatta aningaasarsiorneranut raajat ullumikkut inuutissarsiutitsinni pingaaruteqartorujussuupput. Taamaattumillu nunatsinni aallaaveqartumik inuinillu inuttaqartinneqartunik aalisariutinik ingerlatsioqarnissaa pisariaqarluinnartuuvoq. Siumumiillu pingaarteqaarput nunami aamma suliffissanik amerlanerpaanik pilersitsisumik ingerlatsisoqarnissaa qulakkeersimaneqartuaannarnissaa.

Ullumikkut raajanik pisassiissutaasartut aalisariutaatilinnut attuumassuteqartinneqartarput. Tassuunakkut qulakkeerniarneqartarluni aalisariutip ingerlatap aamma akisusaqisup naleqaqisullu imminut akilersinnaasumik aammalu ukiunut tulliuttunut aningaasarsiornikkut napassutaasinnaasumik ingerlatsisoqarsinnaanera.

Taamaalilluni aamma kilisaataatilinnut siunissamut pilersaarusiorsinnaanermik periarfissaqartinneqarnissamut ajornannginnerusumik toqqissisimanarnerusumillu ingerlatsisoqarsinnaalersarpoq. Tamanna namminermini ajunngilaq kisianni pisuussutinik aamma uumassusilinnut inuiaqatigiit piginnittuunerat tunngavigalugu inatsit naleqqussarneqartariaqartoq Siumumiit isumaqarfigaarput.

Inuusuttut allat aamma piumassuseqartut aalisariutitaarnissaminnut periarfissaasa ammanerulersinneqarnissaat eqqarsaatigineqartariaqarmat.

Piffissamik killiliilluni pisassiissutit niuerutigineqarsinnaanerilu aalisarneq pillugu inatsikkut ilanngunneqarput. Avataani raajarniarnermut inuussutissarsiutigalugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni 1990-imeersumi aammalu sinerissap qanittuani raajarniarnermut inuussutissarsiutigalugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsaannut allannguuteqartinneqartumik 1996-imeersumi.

Taamanikkut inatsimmik allanguuteqartititsoqarpoq raajat nungukkiartuutaanngitsumik aalisarneqarnissaannut sanilliullugu raajarniarnermi pisaqarsinnaassuseq annertuallaarmat.

Taamatut inatsimmi allannguuteqartitsoqartarnera takornartaanngilaq. Tassami piffissap aalajangersimasup iluani pissutsinik allannguuteqartoqaraangat aamma periutsit naleqqussarneqartarnissaat pisariaqartuusarmat.

Taamatullu siunissami ingerlajuassaagut silarsuarput malittaralugu. Nunamiippugummi allanngorartuartumi aamma silaannaap allanngorarnera malillugu aalisagaqassusermut sunniuteqartarnera qujanartumik ullumikkut ilisimasaqarfiginerulersimagatsigu.

Siumumit pingaartitaraarput Kalaallit Nunatsinni inuiaqatigiit soqutigisaat naapertorlugu aamma ineriartortitsinissaq. Tassa imaappoq aamma aalisartut kattuffiillu qanimut suleqatigalugit ingerlatsisoqarnissaa pisariaqartuaannassasoq. Pisuussutitta atukkiunneqartarnerat pingaartuummat toqqissisimanarnersaallunilu aammalu taamatut ingerlagaanni tamaginnut.

Siunnersuuteqartut anguniagaat Siumumiit isumaqatigaagut. Paasivarput Naalakkersuisut siunnersuutigineqartut ilaatillugit inatsisit tamakkiisumik nutarterneqarnissaa peqqissaarullugu suliariniaraat Inatsisartunullu ukiamut 2004-mi saqqummiussaqarnissartik neriorsuutigaat.

Siumumiit Naalakkersuisunut piumasarissavarput piujuaannartitsinissaq anguniarlugu aammalu nunatta namminersornerulernissaanik imaluunniit namminersulernissaanik anguniagaqarneq tunngavigalugit aalisarnermut inatsisissaq nutaaq suliareqqullugu.

Taamatut oqaaseqarluta aappassaaneerneqartinnagu ataatsimiititaliamut ingerlatinneqarnissaa innersuussutigaarput.

Agathe Fontain, Siulittaasup tulliata aappaat sinniisua, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Inatsisartunut ilaasortat Per Skaaning, Demokraatineersup, Ole Dorph Siumumeersup kiisalu Aqqalukasik Kanuthsenip Inuit Ataqatigiinneersup tunngavimmikkut assigiimmik siunnersuutigaat aalisarnermi pisassiissutigineqartartut piffissamut killeqanngitsumut akuersissutigineqartartut piffissamut killilimmut akuersissutinngortinneqarnissaannik ukiualunnik piffissaqartitsilluni atortussanngortitsinissamik aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarput.

Siullermik Inuit Ataqatigiinniit siunnersuuteqartut tamaasa qutsavigissavagut siunnersuuteqarnermikkut ersersimmassuk aalisarnikkut pisassiissuteqartarnermut atatillugu malittarisassat ullumikkut tunngavigisatta aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 18, 31. oktober 1996-meersumi atuutttut ullumikkut pissusiviusunut naapertuunnersut naapertuutinnginnersulluunniit pisarialimmik nalilersorluinnartariaqarmata. Inatsisip pineqartup 1990-ikkut aallartisimalernerani suilarineqarneranut atatillugu taamanili Inuit Ataqatigiit erseqqissarniartuarsimavaat pisussutit uumassusillit inuussutissarsiutigisagut inuiaqatigiit kalaallit ataatsimut pigisaattut isigineqartariaqartut, tamannalu tunngavigalugu aalisarnikkut inatsiseqarnerput ilusilersugaasariaqarluni. Taamaattumik nuannaarutigaarput ullumikkut siunnersuuteqartunut Naalakkersuisut akissuteqarnerminni tamannarpiaq erseqqissarmassuk.

Siunnersuutit tunngavilersorluakkat immikkuualuttuinut ataasiakkaanut Inuit Ataqatigiinniit pulavallaarusunngilagut isumaqaratta apeqqutit arlaqartut pillugit paasissutissat sukumiinerusut Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nuinalerinermullu Ataatsimiititaliaanit peqqissaartumik tusarniaassutigineqarlutillu nalilersorluarneqaqqaassasut. Soorunami inatsisikkut sinaakkutissat piumasaqaatillu allanngortiterneqassappata, tamannami ilimanarluinnarmat, allannguutaajumaartussat kingunerisassaat oqimaalutarluarneqartariaqarput inuiaqatigiinnut sunniutissaat sapinngisamik naapertuuttumik kinguneqartissinnaajumallugit.

Tamanna tunngavigalugu Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisup akissuteqaataani piumasarineqartutut maanngangaaq pisassiissutit ukiunut aalajangersimasunut killilerneqarnissaannut tunuarsimaarnera paasilluarparput, pisariaqarluinnartutulli isigalutigu aalajangiiffigisassatut siunnersuutit imarisaat tunngavigalugit ukioq 2004-mi ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinnissaannut atatillugu inatsisip nutarterneqarnissaanut siunnersuusiornissamut annertuutigut taakkua toqqammaviginiarnissaat.

Aalisarnermut Naalakkersuisup akissuteqaammini naggasiinermini oqaatigisai, tassalu issualaarpakka: ”Naalakkersuisullu nalunaarutigissavaat aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata Inatsisartut ukiakkut 2004-mi nutarterneqarnissaanut atatillugu siunnersuutit ilanngunneqassasut, taamaasilluni siunnersuutit nalilersuinissamut ilanngunneqarumaarlutik.” Issuaaneq naavoq. Tassunga isumaqarpugut siunnersuutit pineqartut nalilersuinermut ilaatinneqaannaratik toqqammaviginiarneqartariaqartut.

Inuit Ataqatigiinniit pisariaqartutut isumaqarfigaarput Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaata piffissaqarfiginerusariaqaraa aalajangiiffigisassatut siunnersuutit aappassaaneerneqartinnagit sivisunerusumik periarfissinneqarnissaa suliarinninnissaminut, taamaattumik eqqarsaatigeqqussavarput piumasaralugulu aappassaaneerinissaq Inatsisartut upernaakkut 2004-mi ataatsimiinnissaannut atatillugu pissasoq.

Aallaqqaammut oqaatigereerparput siunnersuutit immikkuualuttuinut ataasiakkaanut pulaniarata, ullumikkut oqaluuserisani allani kalluarneqartut aamma aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisannut attuumassuteqarput, taamaattumik naggasiukkallarlugu erseqqissassavarput Inuit Ataqatigiit piareersimalluinnarmata akaareqatigiissumik partiip suleqatigisatta Siumup saniatigut partiit Atassut, Demokraatit aammalu Kattusseqatigiit paaseqatiginiarneqarnissaat apeqqutini taamak pingaaruteqartigisuni pisariaqarluinnartutut isigigatsigu.

Inuit Ataqatigiit Siumullu suleqatigiinnissamut isumaqatigiissutaanni anguniagaavoq nunatta pisuussutaanik atuinermi isertittakkat innuttaasunut amerlanerpaanut tutsinneqartarnissaat aamma erseqqissarneqarluni tamatumani nunatta pisuussutai uumassusillit uumassuseqanngitsullu inuiaqatigiit ataatsimut pigigaat. Taamatuttaaq aalisarnerup tamakkiisumik pissarsiviunissaata aalisarnikkut politikki nuna tamakkerlugu ilusilersugaasup anguniarnissaa siunertarineqarpoq.

Tamanna tunngavigalugu oqartariaqarpugut ullumikkut naleqqussaaqqinnissaq pisariaqarluinnartoq tikissimagipput, tamatumanilu Inuit Ataqatigiinniit pisarnitsitut suleqataassaagut aalisartut kattuffiinik aalisakkanillu tunisassiortut sinniisaannik aamma suleqateqarnikkut.

Qilanaarpugut inimi maani ataatsimiititalianilu apeqqutit pillugit isumaqatigiinninniarnissamut. Inuussutissarsiutitta pingaarnerpaap kinguariinnit tamanit ataatsimut pigisaqarneq aallaavigalugu nutarteriniarnermut Inuit Ataqatigiit suleqataajumapput.

Taamatut oqaaseqarluta aalajangiiffigisassatut siunnersuutit pingasuusut aappassaaneerneqarnissaat upernaakkut 2004-mi Inatsisartut ataatsimiinnissaanni pissasoq inassutigaarput, tamatumalu tungaanut Inatsisartut ataatsimiititaliaanit sukumiisumik sammineqassasut. 

Agathe Fontain, Siulittaasup tulliata aappaat sinniisua, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartuni ilaasortat Demokraatineersup Per Skaaningip, Siumumeersup Ole Dorphip kiisalu Inuit Ataqatigiinneersup Aqqalukasik Kanuthsenip siunnersuumminni tunngavilersuutigisaat Atassummit oqaaseqarfigeqqaassavagut.

Tunngavilersuutitut oqaatigineqarpoq raajarniarnermi inuiaqatigiit pissarsissutigisartagaat ikippallaartut, assersuutitullu taavaa raajanut akitsuutit aqqutigalugit ukioq manna 7,5 millioner korunenik taamaallaat pissarsisoqassasoq. Taamatut tunngavilersuuteqarnermi raajarniarniutaatillit, raajarniarnerni sulisut, nunami suliffissuarni sulisut, kilisaatit nunami tulassimatillugit iluarsartuussisartut aammalu raajat nunatsinnit annissorneqarnissaanni sulisut tamarmik allatulli akileraartarnerisigut nunatta karsianut isertinneqartartut ilanngullugit eqqarsaatigisimanngillat. Taamaammat Atassummit isumaqarpugut taama qalliinnarsiortigaluni raajarniarnermi inuiaqatigiit pissarsissutigisartagaasa ikippallaarnerannik oqalunneq minnerpaamilluunniit tunngavissaqanngitsoq.

Ilaatigut tunngavilersuutitut oqaatigineqarpoq raajarniarnermi isertitsissutigineqartartut raajarniarnissamut akuersissummik pigisalinnut inunnut ikittuaraannarnut taamaallaat tuttartut. Taamatut tunngavilersuuteqarnermi siuliani taasagut eqqarsaatigineqarsimanngillat, taamatuttaaq kilisaataatillit suliffeqarfittulli allatut ingerlatsinermut aningaasartuuterpassuaqartarnerat soqutaanngitsutut isigalugu kilisaataatillit aningaasanik qalooriinnartutut nalilerneqarput. Taamatuttaaq eqqarsaatigineqanngilaq aningaasat pissarsiarineqartartut kaasarfimmut manngussuinnarnagit kilisaatinik nutarterinissamut, kilisaatinik pioreersunik iluarsartuussititsisarnerminnut annaasaqarsinnaaneq uniffiginagu ineriartortitsiuartarnerat.

Aammattaaq tunngavilersuutigineqarpoq pisassat kingornuttagaammata aalisarnermik inuussutissarsiuteqalerumasut killilersorneqartut. Taamatut tunngavilersuinermi eqqarsaatigineqanngilaq kilisaataatillit qitornaat tamarluinnarmik aalisarnermik inuussutissarsiuteqalernissaminnut pilersaaruteqarnersut nalunarluinnartuusoq, pisassammi kingornuttagaagaluarpataluunniit pisassaatillit tunuarnialernerminni kingornussisussaminnut ingerlatitseqqissinnaanngippata ingerlataat tuniniarneqarsinnaammata, taamaalillutillu avataasiorlutik aalisarnermik ingerlataqalerusuttut mattusimaneqanngimmata. Taamatuttaaq aningaasarpassuit atorlugit annaasaqarsinnaanermullu sillimmateqarluni avataasiorluni raajarniarnermik ingerlataqalerusussinnaasut aallartinnissaminnut piareersimalluartut periarfissamik ammaanneqarunik iseriaannaassammata.

Tunngavilersuutitut oqaatigineqarpoq pisassat akeqanngitsumik tunniunneqarsimasut, taamaakkaluartorli akeqanngitsumik pissarsiat tuniniarneqarsinnaasut. Ilumoortorli tassaavoq milliartip affaa sinnerlugu akiliillutik pisassaminnik pissarsisimammata, taamaammallu arsaarniarneqassappata imaluunniit pisassaminnik tuniniaassappata Atassutip tungaanit paasilluarsinnaavagut akiliutigisimasatik minnerpaamik utertinniassappatigit.

Tunngavilersuutiigineqarpoq pisassiissutigineqartartut sinnerlugit pisaqarsimanermi nalunaarsuisoqartannginnerata takutikkaa nakkutilliineq annikippallaarsimasoq. Tamanna aaqqinniarlugu, nunani unammillikkanisut, suliniutit maanna ingerlalereernikuupput, taamaammat akuersissutit piffissamik killiligaangitsut 2009-miit piffissamut killiliivigineqartarlernissaanik tunngavilersuutitut atussallugu pissutissaqanngitsoq Atassummit isumaqarpugut.

Ole Dorphip nunatsinni pisuunerpaanit kilisaatini inuttat akilernerlugaanerarlugit kilisaataatilinnillu pillaatisiaralugu akileraartitaasarnerarlugit oqariartuuteqarnera Atassummit sakkortunerpaamik akerlilissavarput. Sumiluunniit suliffimmi sulisut sulisitsisullu isumaqatigissuteqarnerisigut sulinermi atugassat sinaakkusersorneqartarput, taamatut aamma ippoq avataasiorluni aalisarnermi.

Matumani pasilliiniutigineqarmat kilisaataatileqatigiiffiit inuttanik atornerluisuunerarlugit Atassummit akuersaarsinnaanngilarput, nukippassuit aningaasarpasuillu atorlugit imminut kaaviteqqartumik raajat nunarsuarmi akikikkaluaqisut aalisarnermik ingerlatsiinnarnissaminnik qulakkeerinninniartut, taamaalillutillu suliffippassuarnik qulakkeerinninniartut taama kusananngitsigisumik nukillaarsaataatigisumillu politikkikkut oqariartorfigissallugit arlaannaatigulluunniit illersorneqarsinnaanngilaq.

Soorunami tamatta soqutigaarput aalisartut avataasiutini inuttaasut sulinermi ajunnginnerpaamik atugaqartitaanissaat, Atassummiillu ilisimavarput kilisaataatileqatigiiffiit atornerluisutut akilernerluisutullu pasillerneqartarnertik illua-tungilerniarlugu soqutigilluinnaraat inuttat nukittuumik kattuffeqarnissaat isumaqatigiinniaqatigisinnaasaminnik. Nunatsinnimi avatasiorluni raajarniarnermik inuttatut sulisut 1.500-it sinnerlugit amerlassuseqarput.

Atassummiillu aalisartut avataasiutini inuttat ukiut ingerlanerini kattuffiliortaraluartut avataasiortuunertilli pillugu ataavartumik ingerlatsinissaminnut periarfissaqarneq ajortut ilisimaaraarput, maannalu nalunnginnatsigu Sisimiuni inuttat peqatigiiffiat ingerlallualersimasoq sinerissamut siammarluni nukittulluni kattuffinngorsinnaanissaa siunertaralugu sulisitsisuminnik oqaloqatiginnillutik periarfissanik misissuissasut Atassummiit kaammattuutigissavarput.

Matumanilu Atassummiit pinngitsoorusunngilagut aalisariutini kilisaatinilu inuttat peqatigiiffiata 12. november 2003-mi ullulikkanik Inatsisartuni ilaasortanut allagaat apuutissallugu. Inuttammi allapput raajanut akitsuutit Naalakkersuisut siunniussaattut 13 kronenut aallartiffilerneqarpata inuttat aningaasarsiaannut tamanna aamma tuttussaasoq eqqaamaneqartariaqartoq, taamaammallu inuttat tungaannit tamanna akuersaarumaneqanngitsoq. Ilanngulluguttaaq inuttat oqariartuutigaat avataasiutit namminersortut kalaallinik aqumioqarnissaminnik pingaartitsisuusut illua-tungaani Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaani Royal Greenland A/S-imi aqumiut avataaneersut atorfeqartinneqarnerusut.

Inatsisartuni ilaasortap Aqqalukasik Kanuthsenip tunngavilersuutigaa siunnersuuteqartut siuliisut pisuussutit pineqartut ingerlatseqatigiiffinnit ataasiakkaanit aammalu inunnit ataasiakkaanit ukiut ingerlanerini pigineqaleriartorsimasut inuiaqatigiinnit ataatsimut pigineqartariaqartut. Atassummiit Inuit Ataqatigiit naalakkersuisooqataaleramik siunertaat nipituumik oqaatiginngisaat matumani uppernarsarneqartutut nalilerparput, tassalu pisortat suliffeqarfiutaasa kisermaassillutik ingerlatsinissaat aqqutissiuunneqassasoq paatsuugassaanngitsumik matumani aqqutissiuunniarneqarpoq. Allatut oqaatigalugu, namminersorlutik inuussutissarsiuteqartut ipisikkiartuaarneqarnissaannik siunertaqarneq matumani ersersinneqarpoq.

Siunnersuuteqartut tunngavilersuutaat taamatut oqaaseqarfigereerlutigit tamakkiisumik isigalugu oqaatigissavarput namminersorlutik inuusutissarsiuteqarlutik ingerlasut pitsaasumik ingerlanissaasa sapinngisamik qularnaarneqarnissaat Atassummiit pingaartitarilluinnaratsigu, tassami massakkorpiaq namminersulernissatsinnik anguniagaqarnitsinnik oqalliteruttornitta nalaanni namminersorluni inuusutissarsiuteqarneq inuiaqatigiinnut assorujussaq pingaaruteqarpoq.

Aamma taamaappoq aalisarnermik inuusutissarsiuteqarnermut tunngatillugu. Aalisarnermik inuusutissarsiuteqarneq tassaavoq, Qallunaat Nunaanniit tapiissutit eqqaasanngikkaanni, nunatta aningaasarsiornerani annerpaamik isaatitsiffipput, annertoorujussuarmik suliffissaqartitsisut, ilaqutariippassuit inuuniarnerannut annertoorujussuarmik pingaarutilik.

Ullumikkut avataasiorluni raajarniarnermik ingerlatsinerup taamatut isikkoqalersimaneranut ilisimaneqassaaq ukiut amerlanngitsut matuma siorna avataasiorluni raajarniarneq ajalusoorluinnalermat nutaamik aaqissuussisoqarmat, tamannalu kinguneqarsimavoq kilisaataatit ikittuaranngorsimanerannik, massakkullu aamma sinerissap qanittuani raajarniarneq nutaamik aaqissuunneqarpoq akilersinnaangortitsiniarneq siunertaralugu, suliarlu maannamut suli naammasserianngitsoq artukkiutaasinnaasunik aaljangiiffigisassatut siunnersuutinik saqqummiussineq Atassummiit akuerisinnaangilarput.  

Taamatut siunnersuuteqarneq akuerineqassappat kilisaataatileqatigiiffiit pilersaarusiorsinnaanerat annertuumik innarlerneqassaq, tassami kikkut pilersaarusiorsinnaasappat, aalajangiunneqassappat ukiunut tallimanut qulinulluunniit killilimmik pisassiisalissagaluarutta.

Taassuma saniatigut qularnaveequsiisinnaanerit assorujussuaq ajornarsissapput, tamakkulu ajornarsippata oqareernitsituut nunatsinni pigineqartut kilisaataatileqatigiiffiit ingerlariarnissaminnut tunngavissaminnik annertuumik ajornartorsiuteqartitaalissapput, kialuunniimmi takorloorsinnaavaa aningaaseriviit avataasiorluni aalisarnermut aningaasalersueqataasut siunnersuuteqartut siunnersuutaat akuersaarneqassappat tunuartilertussaasut.

Atassummiit oqareernitsituut aarleqqutigaarput siunnersuutit akuerineqassagaluarpata, aallaat nunatsinni kilisaataatileqatigiiffiit nungussinnaanerannik kinguneqarsinnaasoq, tamatumalu kingunerisinnaavaa pisortat kisermaassillutik piginnittunngorsinnaanerat, imaluunniit nunat allamiut piginnittunngorsinnaanerat. Tamanna Atassummiit orniginngilluinnarparput akuersaarsinnaanngilluinnarlugulu, nalunngilluinnarparpummi ullumikkut kalaallit sapinngilluinnarnertik takutereeraat, taamaammat aalajangiiffigisassatut siunnersuutit akuerisinnaangilagut.

Taamatuttaaq akitsorterussilluni pisassiisoqartalernissamik siunnersuuteqarneq akuerineqassagaluarpat avataasiorluni raajarniarneq toqqammavissaarutissaaq, kikkummi 100 millionilikkaanik nalilinnik kilisaataateqarusussappat pisassinneqarumaarnissartik qulakkeersinnaanagu.

Siunnersuuteqartut nuannaarutigiinnartariaqannginnerpaat nunatsinni inoqarmat annaasaqarsinnaanermik ilisimaarinnikkaluarlutik aningaasaliiumassuseqartunik. Siunnersuuteqartut qanoq takorloorpaat avataasiutit uninngaannalersut aserfallatsaaliorneqarnissaannut aningaasaliunneqartariaqalersussat kikkunnit matussuserneqassanersut. Siunnersuuteqartut nunami suliffissuit ingerlaannarnissaannut tunngavissat eqqarsaatigisimanerpaat. Siunnersuuteqartut takorloorsinnaannginnerpaat taamak soqqusatsigisumik inatsisitigut allannguisoqassappat aningaasaliiumasinnaasut inuulluaqquunnartariaqalissagamikkit.

Naalakkersuisut siunnersuuteqartunut akissuteqaamminni nalunaarutigaat Inatsisartut 2004-imi ukiaanerani ataatsimiinneranni aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nutarterneqarnissaanut atatillugu siunnersuutit nalilersuinermi ilanngunneqassasut. Atassummiillu Naalakkersuisut apeqisariaqarpagut taamatut oqariartuuteqarnerminni avataasiortunut kalerrisaarutigineraat ilumut siunnersuutit taamaattut akuerineqalikkersaarnersut.

Taamatut Atassummiit oqaaseqarluta aalajangiiffigisassatut siunnersuutigineqartut pingasut tamarmik akuersaarneqassanngitsut inassutigaarput.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Siunnersuutini taakkunani takulertornarnerpaasoq tassaavoq aalisarneq pillugu oqallinnissaagaluamut ingerlanneqarsimanngitsumut siunnersuutit tamarmik pingasuullutik eqikkaassutaanerat. Pitsaanerpaajusimassagaluarpoq aalisarnermut partiit takorluugaat pillugit Inatsisartuni pitsaasumik siunnerfeqartumillu oqallissimagaluarutta, ataatsimiititaliami suliarineqarnerannik, ilami, immaqaluunniit sukkasuumik sulisussamik ataatsimiititaliornermik malitseqartinneqartumik, taamaalillutillu aaqqiiniutissatut siunnersuutaasinnaasorpassuit immaqa Inatsisartunut saqqummiunneqarsimasinnaagaluarlutik.

Ajoraluartumilli tamanna pinngisaannarsimavoq, tamannalu Demokraatit uggornarteqaat. Oqallittarnerni aalisarnermik inuussutissarsiorneq, Namminersornerullutik Oqartussat, biologit naleqquttumillu suleqatigineqarsinnaasut allat periarfissiivigineqarsimassagaluarput kisitsisinik il.il. nutartikkanik ilassusiisarsinnaanissaminnut.

Katersuussimanermi matumani siusinnerusukkut siunnersuuteqartoqarsimagaluarpoq atortussanik naleqquttunik pissarsititsinermik kinguneqarsinnaasumik, taamaalillutik ullumikkut aalajangiivigisassavut tunngavissanik qulaarsivigineqarsimasunik tunngaveqarlutik aalajangiivigineqarsimasinnaagaluarlutik, kisianni naamik taamaaqqusaasimanngilagut.

Demokraatit tungaannit aalisarneq pillugu marlunnik siunnerfeqarpugut. Siullermik ingerlalluartumik aalisarnermik inuussutissarsiuteqartariaqarpugut, aappassaanillu kalaallit inuiaqatigiit tamakkerlutik ataatsimoortumik pissarititaasunit pissarsitinnerusartariaqarput. Qularinngivipparput siunnerfiit taakkua marluusut anguneqarsinnaalluartut. Apeqqutaasorli angisooq tassaavoq qanoq iliorluta taakkua angusinnaanerivut, suliaq tamanna qaqugu aallartissanersoq aammalu taamatut aaqqissuussinissaq qaqugu naammassineqavissimassanersoq.

Immikkoortutut anguniagassat assigiinngitsut piffissalersuiffigalugit ingerlanissap pilersaarusiorfigineqarnissaa pingaartuuvoq. Taamaalilluni inuussutissarsiut allanngortiterinissaminut pilersaarusiorsinnaassagaluarpoq, aammalu aningaasanik ingerlatsiviit Kalaallit Nunaanni aalisarnermi piorsaanissanut tatiginniinnarsinnaassagaluarlutik.

 

Aalisarneq suli inuussutissarsiutitta pingaarnersarimmassuk nunap matuma soqutigisaraa pilersaarusiaq aaqqissuulluagaq malillugu piartuaarnissap ingerlanneqarnissaa, aammalu tamatuma piffissaanngitsukkut immikkut akuersissuteqarfigineqartannginnissaa.

Raajanut akitsuut pillugu massakkut aaqqissuussinerup taarserneqarnissaanut arlalinnik aaqqiissutissaqassaaq. Siunnersuuteqartut ilaannit oqaatigineqarsimavoq pisassiissutissanik akitsorterussititsisarnissaq pisassiissutit akiliiumanerpaamut tunninneqartittarlugit, tassa kalaallit nunanilu allamiut kilisaataatiliinnut.

Periuseq alla tassaasinnaavoq akuersissutinut piffissami aalajangikkami akiliuteqartitsisalernissaq. Tassalu taamaaliornermi kilisaataatillit aalajangersimasut piffissamut siumut aalajangersoriikkamut pisassiissummut ataatsimut siumut aalajangeriikkamik akiliisinneqartarsinnaallutik. 

Massakkut aaqqissuussinermi aallaaviusarpoq raajanut akitsuut ukiumut Nunap karsianut 10 mio. kr.-ninik isertitsissutaasussatut missingersuusiorneqarsimasoq. Taamatut aaqqissuussinerup nassatarisarpaa nikerartumik isertitaqartarneq, tassami taamatut aaqqissuussinermi apeqqutaasarmata TAC aammalu minnerunngitsumik nunarsuarmi niuernermi akigitinneqartut. Nunarsuarmi niuernermi akigitinneqartut tassaasarput umiarsuaatillit tuniniaanerminni tunitsivigeqqaakkaminni akigitittagaat. Kilisaataatillit tuniniaasartunut tunisisarput, taakkulu nunarsuarmi niuernermi akigitinneqartussanik aalajangiisarput. Tuniniaasartut ilarpassui kilisaataatilinnit namminernit pigineqartuusarput.

Tassalu imaappoq kilisaataatillit tuniniaasarfiit nammineerlutik nunarsuarmi niuernermi aki aqussinnaasarpaat, taamaalillunilu aamma raajat akitsuutaasa Nunap karsianut pissarsissutigititassaat.

Demokraatit siunnersuutaasa aapparaat akuersissutinut akiliuteqartitsisalernissaq peqatigitillugulu raajanut akitsuutip atorunnaarsinneqarnissaa. Tamatuma allaffissorneq oqilisaassivigerujussuassavaa aammalu Nunap karsianut isertitaqarnerulersitsilluni. Taamatut aaqqissuussinermi pisassiissutissat aalisarusutat akilerneqartassapput. Aki taanna nunarsuarmi niuernermi akimut qilersorsimasuussanngilaq. Taamaaliornermi qulakkeerneqassaaq aalajangersimasumik ukiumut ataasiarluni Nunap karsianut pissarsiassaqartitsisarnissaq, tassa siumungaaq TAC ilisimaneqareertassammat aammalu akuersissummut akiliutigitinneqartartussaq Namminersornerullutik Oqartussaniit namminerniit aalajangersarneqartartussaassammat.

Taamatut aaqqissuussinerup 1. januar 2009-mi atortinneqalernissaa Demokraatit kissaatiginartippaat. Tassalu ukiuni tallimani ikaarsaariartortoqartussaassaaq, aallaqqaammut pisassiissutinut kiilumut 10 øreqartitsilluni pisassiissutinut kiilumut 50 ørimut qaffakkiartortussamik.

Tamanna naatsumik raajarniarnermut tunngatillugu takussutissiorfigilaariarlara aammalu tabel-imik takussutissamik ilanngussilluta oqaaseqaatitsinnut. Tassa TAC 2004-mi 100.000 tonsiuppat imaluunniit 100.000.000 kg.-lluni, taava aki 2004-mi raajanut pisassiissutit kiilumut 10 øreqartillugit, taava Nunap karsiata isertitassai 10 mio. kr.-iussapput. Taavalu siunnersuut TAC 2013 eqqaassagutsigu 100.000 tonsit imaluunniit 100.000.000 kg. Taava tabel-i taanna malillugu aki 2013-mi pisassiissutit kiilumut 50 øreqartitsigaanni taava Nunap karsiata isertitassai 50 mio. kr.-iussapput, tassa nunarsuarmi akit qanorluunniit ikkaluarpata.

Soorlu takuneqarsinnaasoq kisitsisit piffissami ikaarsaariarfimmi ukiumut kiilumut 10 ørimik qaffariartassapput, pisassiissutit kiilumut 50 øreqalernissaat tikillugu. Tamatuma naggataagut Nunap karsianut isertitsissutigisalissavai ukiumut 50 mio kr.-it, tassa akuersissutinut aalajangersimasumik akiliutigineqartartussat. Kisitsit taanna, tassalu 50 mio. kr.-it Naalakkersuisut siumut ilisimareertassavaat, taamaaliornikkullu aalisarnermit isertitaasartussat ilisimareertassallugit.

Demokraatit ilusiliunniagaat qallunaat naalagaaffiata Mærsk-imut atorpaa, suliffeqarfillu taanna Nordsømi inuiaqatigiit ataatsimoorlutik pigisaannik, tassalu uuliamik gas-imillu ingerlatsisuuvoq. 

Siunissami kilisaataatillit raajanut akitsuummik allaffissornaqisumik aammalu illua-tungeriinnut ajornakusoortuusumik akiliisarunnaassapput. Tamatuma saniatigut minnerpaamik ukiuni qulini tulliuttuni Namminersornerullutik Oqartussanut aalajangersimasumik akiliutigisartagassatik ilisimalissavaat, taamaalillutillu aalisariutaatitik pisariaqartitsineq naapertorlugu naleqquttunngorsaavigisinnaanngussallugit.

Nunarsuarmi akigitinneqavissoq nutaamik aaqqissuussinerup isumaqatigiissutigineqareernerata kingornagut qaffariassagaluarpat iluanaarutaanerusussat kilisaataatilinnut taakkualu tuniniaasarfiutaannut nakkartinneqartussaassapput. Tamanna iluanaarutissat annertusineqarnissaannut kajumissaataassagaluarpoq.

Demokraatit aaqqiissutissatut siunnersuutaata aammattaaq TAC-mik maleruaanissamut illua-tungeriit tamaasa kajungilersissagaluarpai, tassa raajat ajunngitsumik amerlassuseqarnerat ukiut tamaasa ukiumit ukiumut aalisarneqartarsinnaassagaluarmat. TAC-ip soorlu immaqa 10.000 tonsinik qaffanneqarnera 5 mio. kr.-inik amerlanerusunik Nunap karsianut ilangaaqqusiisassagaluarpoq, aammalu kilisaataatilinnut annertuumik isertitsinerussutaalissagaluarluni.

Minnerpaamik ukiunik qulinik piffissaliinissamik Demokraatit kissaateqarnerannut pissutaapput inuussutissarsiutip nammineerluni kilisaatinik, pisassiissutinik, illuutinik il.il. nalikilliliinermut kisitsisitaliussimasai. Kisitsisit taakkua Demokraatinit apeqqusiivigineqanngillat, tassami kisitsisit taakkua Erhvervs- og Selskabsstyrelsen-mit pissarsiarineqarsimammata, taassumalu taakkua Polar Seafood Greenland A/S-mit pissarsiarisimallugit. Taakkua naatsorsuutaanni taaneqarsimavoq nalikilliliinermut kisitsisit suliami tassani ileqqorineqartuusut, tassalu inuussutissarsiummut tamarmut tunngasuusut.

Demokraatit ingerlaannaq erseqqissitikkusuppaat isumagineqanngimmat Polar Seafood Greenland A/S-ip qitiutinneqarnissaa. Nalaatsornerinnakkut ingerlatseqatigiiffiup taassuma naatsorsuutai pissarsiariuminarnerpaasimapput.

Demokraatit qularutiginngilaat naatsorsueqqissummik qanittukkut atulersitsinissap TAC-mik maleruaanissaq suli annertusaavigeqataaffigissagaa. Taanna Canadami, Islandimi Norgemilu atorneqalereerpoq, taamaattumillu paasiuminaappoq sooq Namminersornerullutik Oqartussat naatsorsueqqissut taamaattoq atulersikkumannginneraat, Nunap karsianut iluaqutaasussaappat, tassami taassuma raajanik massakkut aalisarneq agguaqatigiissillugu 24%-imik annikillisaavigissagaluarpaa, tassa kilisaataatillit nammineerlutik kisitsisaataat naapertorlugit.

Tabel-i misissoraanni ilimanaateqannguatsiarpoq isertitaqarnerulernissaq suli aliseqisumiittoq. Siunissami aamma Kalaallit Nunaanni aalisarnermi piorsaanissaq tatiginaannassappat alisissumut isigaluni pilersaarutit aaqqiissutissallu taamaattut pisariaqartuussapput. 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. Siunnersuutit tamarmik aalisarneq pillugu inatsimmut attuumassuteqartut   Inatsisartunut ilaasortanit Per Skaaningimit, Ole Dorphimit, Aqqalukasik Kanuthsenimiillu   siunnersuutigineqartut Kattusseqatigiinniit naatsunnguamik imaattumik  oqaaseqarfigissuakka.

Siunnersuutit ilaasortanit pingasunik saqqummiunneqartut soqutiginartunik arlalinnik   imaqarput. Imaaliallaannarlugit taamaasa aappimik naaggamilluunniit maannangaaq   akiuminaassinnaasunik imaqarlutik.Taamaattumik atuisut qulaaniit aalajangiiffigiumanagit,   minnerunngitsumillu atuisut isumaasa tusarniarneqaqqaarnissaat pingaartillugu   aalajangiiffigisassatut siunnersuutit inuiaqatigiinnut annertuumik pingaaruteqartut   aalisarnermi inuuniuteqartut peqatigiiffiinut kattuffiinullu tusarniutigeqqaarnissaat   Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuutigissavara.

Siunnersuutit maanna toqqaannartumik oqaaseqarfiginngikkaluarlugit Kattusseqatigiinni    aalisarnermut tunngasut pillugit tunngaviusumik isummersuutivut saqqummiutilaassavakka.

Soorlu oqareertunga Kattusseqatigiinni pingaartitatta ilagilluinnarpaat aalajangigassat inuiaqatigiinnut pingaarutillit suulluunniit sapinngisamik atuisunut allanullu attuumassuteqartunut tamanut tusarniaavigineqaqqaarnissaat aalajangiisoqartinnagu pingaaruteqartoq.

Kattusseqatigiinni   isumaqarpugut aalisartut eqiingasut piumassusillillu  killilersuiffigineqarpallaanngitsumik aalisarsinnaanissaat periarfissaqartinneqartariaqartoq,   inuiaqatigiinni aamma aalisakkatigut pisuussutit sapinngisamik atorluarumallugit,   minnerunngitsumillu nunatsinni aningaasarsiutigineqarnerisa suli annertunerusumik   iluaqutigineqarsinnaanerat angujumallugu. Taamaaliortariaqarpugut, kisianni soorunami  aalisagaqassuseq aamma mianeralugu.

Tassami ullumiikkut ilisimaneqareertutut aalisartut, minnerunngitsumik sinerissamut qanittumi raajarniat ilaatigut ullorpassuarni uninngatinneqartarput tunitsiveqarniarnikkut   akimmisaartinneqarneq pissutigalugu aammalu pisassiissutit ilaatigut killeqarnerat   pissutigalugu, tassa naluneqanngitsutut aalisartut aalisarluartut ilaatigut   pisassiissutigineqartut ukioq soqqajanngitsoq nunguttarmatigik ukiullu sinneranut   uninngaannarumanatik ilaatigut nammineerlutik pisassaminnik piffissarujussuaq nukippassuillu atortarmatigit pisassaminnik pisinialoortarlutik. Taamaaliornikkut piffissaq   aalisarfiusinnaasoq, soorlu aamma immikkoortumi siuliani oqaatigereeripput piffissarujussuaq aalisarfiusinnaasorlu aamma aningaasarsiorfiusinnaagaluartoq taamaalilluni atulussinnarneqartarluni.

Pissutsit taamaattut akueriinnarneqarsinnaanngillat. Taamaattumik siunnersuutit siuliani saqqummiunneqartut ilaatigut maanna ajornartorsiutaasunut aamma qaangiiniutaasinnaasunik ilallit, iluarseeqataasinnaasullu peqqissaartumik atuisut susassaqartullu allat peqatigalugit suliarineqarnissaat kaammattuutigaara.

Naalakkersuisut akissuteqaataat ilaatigut siunnersuutit 2004-mi ukiakkut Inatsisartut inatsissaata nutarterneqarnissaanut ilanngunneqarnissaat pillugu oqaaseqarmata isumaqatigisinnaavakka, kisianni aamma tamatumap siusinnerusukkut suliarineqarsinnaanera piffissaq periarfissallu atorlugit ingerlanneqarsinnaasoq kaammattuutigerusunnarpoq.

Uani piffissap suliassap ingerlateqqinnginnerani pineqartut assigiinngitsut kattuffiillu tusarniarneqarnissaat assut pingaartillugu Kattusseqatigiinniit inassutigaara.

Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiinniit qutsavigaarput. Taava siunnersuuteqartut tulleriiaarlutik oqaaseqassapput siullermik Per Skaaning, Demokraatit.

Per Skaaning, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Tassa soorunami aallaaviussaaq qujanissaq Naalakkersuisut akissutaannut uagut siunnersuutinut pingasunut taavalu aamma partiinut oqaaseqartunut qujassaanga. Kisianni taava naatsunnguamik oqaaseqarfiginiarsarissavakka.

Naalakkersuisut akissuteqaamminni allapput nalunaarutigisinnaallugu massakkorpiaq inatsisissatigut aaqqissussineq suliniutit aallartissimallugit pissutsinut iluarsiissutaasussat. Paaserusussagaluarpagut inatsisitigut suliniutit suussanersut, taava qaqugu naammassineqarsamaarnersut.

Taava Naalakkersuisut aamma allappaat akissuteqaamminni issuarpara, inatsisartut inuiaqatigiinninngaanniit isumaqarnerarpat rejeninngaanniit isertitaasartut annikippallaartut taava rejet akitsuutaanut allanngortitsinerup taavalu rejet pisassutinut allaanerusumut atuisarnermut aaliangersimasumik pissarsisitaasartut annikippallaassasut itigartinneqassasullu. Taavalu siunnersuut pingasut itigartinneqarnissaat siunnersuutigivaat, taava neriuutigaarput soorunami Naalakkersuisut taamaaliussasut taava namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat siunnersuutaani qupperneq 61-imi qallunaatuani allaqqavoq ataatsimoortumik ilisimasat aalisarneq pillug qulakkeerneqassasut, taakkualu tamatuma isumaqatigiissutigisinnaavagut. Kisianni tassa pitsaavallaanngitsoq kingusinnerusukkut Ole Dorphip siunnersuutaa siunnersuutigigunikku taava Naalakkersuisut kissaatigaat taamanikkut itigartinneqassasoq.

Tassa massakkut imatut imatut pilerpoq eqqortumik aaliaasinnaanata pisassaat imaattorlugit tassa oqalunnissaq qaangiinnarlugu inerniliinerit nuuttoqaannarsimavoq. Taamaalillunilu Naalakkersuisuni inuiaqatigiinnullu tamakkiisumik iluaqutaanatik.

Taava partiit ataasiakkaarlutik oqaaseqaataata oqaaseqarfigilaassagukkit oqassaanga Siumup akuersaaraat taavalu siunnersuuteqartut ataasiakkaarlugit ilaannakuusumik tapersersoraat.

Taava Inuit Ataqatigiinnut tunngatillugu tassa naluara tassa paasiuminaalaarpara Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuani suna saqqummiukkusunneqarnersoq, taavalu oqaaseqarfigiumanagit aappaatigullu immaqa peqataarusukkaluarlutik. Kisiat tassa tusarusukkaluarpara Inuit Ataqatigiit qanorpiaq isumaqarnersoq taakkununnga siunnersuutinut.

Taava Atassummut tunngatillugu tassa saqqummiussarpassuarsi uagut aamma oqaaseqartutta akissuteqarfigereerpaat. Kisianni aamma naggaterlerpaatigut saqqummiussara issuataalaassavara, tassa siunnersuuteqartut isumaqarpat tassa aningaasaliisussat inuulluaqquunnassagigut inatsisiliornerup aaqqissuunneqarnerata kingornatigut. Tassa ilumoorpoq taamaaliortoqassaaq. Taamaammat-una aaggaasortut oqaaseqaatit eqqartutta siunnersuutigigaa eqqarsaatigilluakkamik aaqqissuisoqassasoq tamakku allanngortitinnginnerani. Tassa inuussutissarsiuutit piaarnerpaajuppat taanna isiginngitsuusaarsinnaanngilarput taava neriuppugut Atassut oqaloqataalluarnissaanut peqataassasoq oqaloqataalluarnissamut peqataassasoq ingerlaqqinnginnissami.

Taava Palle Christiansen, Demokraatininngaanniit siunnersuutaanut tunngatillugu isumaqarpunga siunnersuut silatusaarluinnartoq saqqummiussimagit. Taava soorunami neriuppunga Aalisarnermut Piniarnermullu ataatsimiititaliami kaammattuutitut tigussagaat suliareqqillugillu.

Tassa qularutissaanngilluinnarpormi sorleq nammineq saqqummiutinik arlaatigut annikitsunnguamilluunniit qularutinnik nalornisoqarpat aalisarnerup tungaatigut, taava aningaasaleerusuttut tunuatimaalissasut.

Tassa tamaanga naaginnarpara. Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tulliunnguuppoq Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Takisoorujorummik oqaluttoqarsinnaavoq naatsuaqqamik oqaluttoqarsinnaavoq, kisianni naatsunnguamik saqqummiusissaannga.

Siullermik assut qutsatigaara tamassinnut soqutiginnillusi siunnersuut una isummersorfigigassiuk aamma tamanna pisariaqarpoq aalisarneq soorlu oqaatigineqareertoq tamaninngaanniit nunatsinni inuutissarsiutit pingaarnerpaartaraat, taamaattumillu tupinnanngitsumik politikkimi suliaqartuni soqutigineqartussaavoq. Aamma taanna aallaavigalugu siunnersuutit ukua saqqummiunneqartut massakkut oqallisigineqarput.

Aalisarnikkut ajutoortoqaraluarpat oqallinnerlu ingerlanneqarsimanngikkaluarpat inatsisinik nutarterineq ingerlanneqarsimanngikkaluarpat aamma naatsorsuutigisinnaavarput aamma assuarineqassagaluarpugut, sooruna piffissaagallarnerani inatsisitigut aaqqissuussinerit ingerlatinnginnassigit.

Aaliasarneq pisariaqarpoq malinnaaffigissallugu aamma inatsisit tungaasigut aammalu inatsit una 1990-iminngaanneersoq ukiuni ingerlaannerani allanngorsalaartuarlugu ingerlattuarnikuuarput. Aalisarneq taama inuiaqatigiinnut pingaaruteqartigitillugu pisariaqarsoraara uanga immaqaluunniit ukiut tallimat arfinilikkaarlugit nutaamik naliliiffigisarnissaa, taanna isumaqarpunga pissusissamisoortoq siunissami eqqumaffiginissaa.

Massakkut amerlanerussuteqartut tassa oqaaseqarnerit partiit oqaaseqarneri Kattusseqatigiillu aallaavigalugit kissaatigineqarpoq inatsisip uuma misissoqqissaarnissaa pissasoq aammalu taanna ataatsimiititaliami ingerlanneqassasoq, taanna assut nuannerpoq.

Tassa imaappoq ukiumi ukiup ingerlanerani ukiup ataatsip ingerlanerani soorlu Naalakkersuisut akissuteqarnerminni oqaatigigaat, aalisarnermut inatsit kiassiuserneqassaaq aalisarnermut inatsiserput pitsassuuaa, aaqqissuunneqartariaqarpaa imaluunniit atorsinnaanngilaa.

Uanga isumaqarpunga aalisarnermi inatsiserput ajunngitsorpassuarnik imalik ataasiakkaatigullu aaqqissuunneqartariaqartoq. Ullutsinnut naleqqussaaneq pisariaqartoq taanna avaqqussinnaagunanngilarput.

Aamma Naalakkersuisut uunga ukununnga siunnersuutit akissuteqaataanut qutsavigissavakka oqarmata aamma soorlu aamma uagut siunnersuuteqarnitsinni oqartugut isumaliutigilluakkamik nutarterisoqassappat nutarterineq pisariaqarpoq. Taanna ilumoorluinnarpoq avaqqunneqarsinnaanngilaq aamma. Taamaattumik piffissaq sivisusinnaavoq, aap ajunngilaq pitsaanerooq pipallataanngitsumik piffissamillu pisariaqartumik atuilluni aaqqiisinnaaneq ingerlassinnaagaanni, tassa angusassarput angussavarput.

Aamma partiit oqaaseqartui ersariivissumik oqaloreeraluartut kisianni qutsavigissavakka Siumukkut oqaaseqartuat Ruth Heilmann taavalu aamma Inuit Ataqatigiinniit Ole Lynge, Atassumminngaanniik Finn Karlsen, Demokraatiniit Palle Christiansen aamma Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiinninngaanniik.

Tassa oqareernittut amerlanerussuteqartut kissaatigivaat taanna suliaq ataatsimiititaliami ingerlateqqinneqassasoq tassani misissorneqarluni.

Uani tikkuartorneqarpunga immikkut taaneqarlunga Finn Karlseniminngaanniit Atassumminngaanniit, nunatsinni pisuunerpaat imaattoq kilisaataatillit inuttaminnik akilernerluisarnerat pillugu. Taanna qujanaqaaq immikkut taasimagakku Finni Atassumminngaanniit. Rejenut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 20, 25. oktober ´90-iminngaanneersoq taanna atualaassavara ajornartinneqanngippat.

Tassani aalajangersakkami ataasiakkaanik oqaaseqaatit atuaraanni § 1 oqaaseqaat isumaqarpunga pingaaruteqartoq aamma maanngaanniit aamma taassallugu tassani allaqqammat, issuaavunga: manna tikillugu atuuttut atuuttutut siunnersuutigineqarput inuit selskabellu rejerniarnissamik akuersissutinik peqartut akitsuutinik akiliisassasut.

Taanna aamma suli ersarinninngorlugu rejet rejenut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnerani Inatsisartut inatsisaat nr. 3, 21. maj 2002-meersoq aamma issuaaffigisassavara. Tassani suli ersarinninngorlugu oqaatigineqarmat inatsimmi uani aalajangersakkat naapertorlugit inuit selskabellu angallatit Kalaallit Nunaani nalunaarsorsimasut, matumani aamma angallatit nunanit allanik attartukkat atorlugit rejerniarsinnaanermi akuersissummik peqartut landskassemut nakkartussamik akiliisassapput.

Tassani inuttat ataatsimiivimmilluunniit eqqaaneqarnikuunngillat. Taanna eqqaasitsissutigilaassavara.

Aamma tunngavilersuummi aamma Atassumminngaanniit taaneqarpoq nakkutilliineq-una ajorpallaaqimmat sippuisarnerit aammalu nalunaarsuisarnerit eqqunngitsumik pisartut, taanna tupannarpoq taamannak nalunaarutigineqarnera. Tassa imaappoq nakkutilliineq peqanngiallakkaangat tassa inuit tamatta qanorluunniit qanoq iliortalissagutta isumaqarpunga inuiaqatigiit aaqqissuussaanikkut ajortut tungaanut ajoriartumut aallassasugut.

Imaappa nakkutilliisumik ilaqanngikkutta tassa qanorluunniit iliorsinnaavuguut. Aatsaat nakkutilliisumik ilaqarutta aatsaat iluamik iluamik inuunerput ingerlanniarsarissavarpuut. Isumaqarpunga taanna ataqqeqatigiinneq ajalusuussanngippat aamma immitsunnut imaattoq ataqqeqatigiinneq aammalu ingerlanniartariaqarlutigu.

Tassa oqareernittut takinerusumik aamma oqalussinnaagaluarpunga kisianni aamma allanik oqaluttussaqarunarmat tamassinnut qujarusuppunga saqqummiussassinnut aamma ataatsimiititaliami taanna suliassaq suliarineqassaqqaarpoq. Aamma oqaatigissavara uanga pipallallugu suliarinissaa pisariaqartittutut isiginnginnakku, soorlu Ole Lynge Inuit Ataqatigiinninngaanniit oqarpoq upernassamut aappassaaneerneqassappat taanna inooqataaffigisinnaallugu. Taanna aamma uanga inooqataaffigisinnaavara apeqqutaavoq suliassaq una qanoq sukkatigisumik suliarineqarsinnaasoq.

Ilumut suliassaq ima pingaaruteqartigisoq aammalu inuiaqatigiit ingerlanneqarneranut pingaaruteqartoq taama pingaaruteqartigisoq pipallallugu suliarissanngilarput, isumaliutigilluakkamik taanna sammineqartariaqarpoq. Taannalu isumaqarpunga tamatta isumaqatigiissutigisariaqaripput.

Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tassa ilumoornerassavara una aappassaaneerneqannginnermini Aalisarnermut Piniarnermullu ataatsimiititalimi ingerlaqqittussaammat. Tullinnguullunilu oqaaseqarumavoq Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit.

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Qujavugut uagut tungitsinninngaanniit aamma Inuit Ataqatigiinninngaanniit suliaq taanna pillugu tapersersuerpalaartumik siunnersuuteqartup Aqqalukasik Kanuthsenip oqaaserisaanut ilisarisat amerlanerummata. Imaappoq soorunami taanna peqqissaarullugu ataatsimiititaliani oqallisigaarput.

Tamatuma malitsigisaanik ataatsimoorluta taava oqaluttutsinnut tunniussimallugit. Aammalu suliap taassumap peqqissaarullugu suliarineqarnissaanik oqaluttutta oqaaserisai uteqqinngilagut. Kisianni uani oqaaseqarfigisassatut taarusuppara Atassumminngaanniit taakku oqaatsit Aqqalukasik Kanuthsenip oqaatsit atugai, taava Demokraatit paasinnginneragaat uteqqilaassallugit.

Uagut ataatsimut naalakkersuisunngortitsinermi tamanna miserratigisinnaanngilarput inuiaqatigiit pigisaat uumasut taavalu aamma uumaatsut ataatsimut pigigivut nunami maani taanna aalajangiusimavarput aamma taanna tunuartinneqarsinnaanngilaq. Isummiussimasatsinnik aamma ataqqineqartariaqarpoq taamaattumik taanna tunngavigalugu nipituumik oqalukkusunngilagut imatut, suut tamaasa oqartussaaffigilerumallugit. Uagut-una ataatsimoortumik siammaallugit anguniakkamik anguniagaqartugut kisermaassinermik oqaaseq aallaat atorneqartoq uani tunuartilluinnartariaqartutut maanngaanniit oqaatigisariaqarpara.

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata § 14-imi aalajangiiffigisaq innersuussutigineqartoq tunngavigaarpugut uagut. Tassani tunngavilersuutitsinni periarfissaqarmat taannarpiaq tassuunarpiaq taava Aqqalukasik Kanuthseni taava ingerlatitaqarpoq. Aammalu tamanna isumaqarpunga qaangiinnagassaanngitsoq uani tunngavilersuutit oqaaserisaanni. Nukingerpalaaraluarpoq januarip aallaqqaataani 2004-mi oqarnerput kisiannili oqaluttutsinnut taanna oqaloqatigiinnerit kingornatigut aaqqiiffigaarput imatut, taava upernaamut Inatsisartunut taassuma aappassaaneerneqarnera oqallisigineqassasoq.

Taamatut naatsumik oqarlunga taava Aqqalukasiup siunnersuutigisaa oqaaseqarfigitsiarpara.

Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguuppoq Godmann Rasmussen, Atassut partiit oqaaseqartuata avataatigut.

Godmann Rasmussen, partiip oqaaseqartuata avataatigut, Atassut.

Qujanaq.

Siullermik saqqummiussisut uanga aamma qutsavigerusuppakka tassa Ole Dorphi aatsaannguaq oqaaseqarnermini oqaatigivaa ilumut aalisarnermut ileqqoreqqusat taakkua ingerlaannassanerpat imaluunniit ajunngillat imaluunniit ajortortaqarpat.

Immaqa nassuerutigisinnaagunarparput tamatta piffissanngorsimasoq nutarterinissaq aammami nutarteriuarneq taanna pisoqalisoortunut ajoqutaaneq ajorpoq.

Kisianni uani aatsaannguaq Olep oqaatigisaa taanna uanga aamma misilittagaqarfigilluarakku avaqqukkuminaatsippara inuttanut tunngatillugu tassani eqqartorsimasaa. Kisiannili uani oqaaseqarusunninnut pissutigisara uaniippoq Ole Dorphip tassani oqaaseqaateqarnermini inuttat annertuumik eqqorpai. Kisiannili tassani oqaluseerineqarneraninngaanniit killormut sammisorivara oqaatsit atugai issakkunni akitsuusiinermut tunngatillugu aalajangernitsinnut.

Inuttat pitsaanerpaamik atugaqarnissaat uagut Atassummiit aamma pingaartittorujorujussuuvarput kisiannili uani Siumut saqqummiussisuata oqaaseq atormagu, inuttanut pitsaanngitsumik akilersueriaaseq tassani taakkartormagu aamma misissuisoqassappat taanna pissusissamisuuginnarpoq. Kisiannili eqqarsarnartua uaniippoq rejenut akileraarut siusinnerusukkut aaliangiiffigineqarpoq Atassut Siumullu suleqatigiikkallarmata 19 kr. ammut killigissagaa.

Qanoq ilillutik inuttat pitsanngoriaateqarsinnaappat aningaasarsiaat 13 kr.-mut appaagassi. Taanna takujuminaappoq. Takujuminaatsorujorujussuuvoq. Inuttat pitsanngorsaavigissagutsigit atukkatigut aamma aalisartut sorlaqarfii taakku aallaavigeqqaartussaavagut.

Aalisariutinik siusinnerusukkut rejet akigissaartarallarmata inuttat aningaasarsiarissaartorujussuusartut nalunngilakka. Qaammammut 130.000-it angullugit ilaatigut aningaasarsisoqartarnikuuvoq.

Aammalu oqaatiginngitsoorusunngilara Siumup oqaluttuaninngaanniit eqqaaneqarmat aalisartut ineriartorsinnaanerat tassani tikkuarneqarmat. Ilumoortoq uaniippoq kalaallit inuusuttorparpassuit avataasiornikkut sulinermikkut imminut makitinnikuusut amerlaqaat. Aalisariutitaartornikuupput ukiut siusinnerusut inuttaasarsimasut avataasiortut avataasiortunut inuttaasartut aamma taanna nuannerpoq.

Kisiannili uani aalisariutini inuttat peqatigiiffianinngaanniit tamatsinnut nassiunneqartoq issakkunni aamma Atassutip oqaaseqartuata ullua taallugu tassa 12. november nassiunneqarsimasoq ilungersuummernermik tassani nipeqartoq takusinnaareerparput.

Assersuutigiinnarlugu Naalakkersuisut aalisarnermut apererusuppara, inuttanut tunngasunut Sisimiuninngaanniit taakkua aalisariutini inuttat Naalakkersuisumut attaveqartarsimannginnersut. Aallartisarniarnerminni ajornartorsiuteqartut takusinnaareeratsigit.

Aammalu apererusuppunga Royal Greenlandi uani eqqaaneqarsimammat tassa kalaallit massakkut ilinniarsimasut aalisakkanik aalisartunik nakkutilliisutuinnaq atorneqarmata Royal Greenlandimi. Siornami eqqaamaqqissaarpara Aalisarnermut Naalakkersuisoq oqaluttarfimmi ugguuna oqarmat, kiisami kalaallit aqumiunik inuttalersuineq aaqqippoq.

Kisianni ullumi pissusiviusut takutissagutsigit massakkut 4 %-imik qaffariaateqaqqissimapput taakku aqumiut. Taava 89 %-i taanna aaqqittutut oqaatigissagaanni tulluartuunngilaq. Taamanikku tamatsinnut nuannersimavoq kalaallinut oqariartuut taanna ersarilluinnartumik oqaluttarfikkut oqaatigineqarmat, ukiorpassuarni nilliaataajuartoq kalaallit ilinniarsimasut sapinngisamik atorluarneqarsinnaanerat.

Uanga una oqaaseq sakkortussagaluarpalluunniit atorusuppara una Royal Greenlandimi inuttalersuisarnermi kikkummi taavaaku isumaqatiginiartartut.

Oqaluttuatoqqanimi nalunngilarput qaqqamik kingittorsuarmi qanoq pisoqarsimasoq, pallorfigigumma suut tamaasa ilinnut tunniukkumaarpakka. Anersaana Royal Greenlandimi atorfillit Savalimmiormiunut allanullu taamatut pissusilersortarsimanersut. Neriuppunga taamaattoqassanngitsoq. Kalaallit ullumi 2000-it missarpiaani aqumiut ilinniarsimasut nunatsinni pigivagut.

Sumiluunniit naluneqanngilaq ilinniaq angusimallugu pappiaqqap tigunera inummut nuannersuusarpoq. Tassani takuneqarsinnaalertarmat ilinniakkap atorluarsinnaanera inuiaqatigiinni atussallugu qanoq tulluusimaarnartartiginersoq.

Ilumut uani oqaaseqartut ilaanni uanga tupigusuutigisara uaniippoq, Inatsisartut oqaluttarfiani inuutissarsiutip ineriartornissaanut imminut akilersinnaanerpaamik ingerlalernissarput tamatta nilliaatigiuarparput. Ila qanormita nuannertigissagaluarpa inuit ingerlalluartut ammut nikassarnagit aamma suliffeqarfiit allat qanormita akilersinnaasunngortikkaluarutsigit qanoq nuannertigissagaluarpa.

Kalaallit ingerlallualersullu ammut naqittaassisarneq taanna pissusissamisuunngilaq. Massakkut namminersuleriartornerput nilliaataavoq. Oqaaseq siornatigut atortarsimasara uteqqissavara Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaat ingerlassaat namminersortunut massakkut neqeroorutigineqartarsinnaanerat qangali Atassummiit eqqartortuartarparput. Kisianni suliffeqarfiit ullumikkut taamatut ingerlatsissagutta kikkuussappat tigusisussat. Tassalu aningaasaatilittagut.

Taanna nuannaarutissaavoq ineriartortitsinermi politikkip ersarissup tassani takutittussaammagu kalaallit pisinnaasut taamaattunik tigusiartuaarnissaat.

Nuannersuunngilaq inuit ilungersorlutik ineriartorlutik imminnut qaffassarsimasut qulaaniit isiginiartalissagutsigit oqarluta una ooriuteqarpallaaqaaq, nuannaarutissagunuku aamma una immikkut sianiippallakkaluarnerlunga Inuit Ataqatigiinninngaanniit oqaaseq atorneqaqattaartuartartoq nunatta uumassusillit suulluunniit pigisai, nunap inuisa pii.

Uanga nammineq immaqa sianiillioraluarnerlunga paasinerluttuartarpara taanna. Qipoqqaq kanani nalunaaqutalissuaq ersarilluinnartumik Afrikami takugukku angerlaqussavara oqarlunga uagut pigivatsit kalaallit-una pigigaatsit angerlarniarit, isumaqarpunga taamaaliortoqarnavianngitsoq. Taanna oqaaseq atussallugu isumaqarpunga aamma naleqquppallaartuunngitsoq uumasummi nikerartuartuummata sumulluunniit ingerlaartuartarput.

Una ataatsimut isigissagukku oqallinneq uanga nuannaarutigivara aamma alloriarnermik soorunami pisoqanngitsoornavianngilaq. Aamma uani inuttanik tassani attuumassuteqartoq ilumoortortaqarpoq arlalitsigut. Taamaattumik inatsisit tassani sukaterneqarsinnaanerat aamma APK-p nammineq qangarsuarli tikilluaqqoreernikuuaa aalisariutini inuttat peqatigiiffeqaleqqissinnaassappata suleqatiginnikkumanini. Ajattuinngilaq.

Taamaattumik Naalakkersuisut taamatut saaffiginnittoqaqqissappat ilungersorlunga kissaatigissavara taamaatut suliniuteqarnermi tapersuineroqqullugu. Kattuffeqarnikkummi ajornartorsiut aatsaat illuatungeriinni isumaqatigiinniarnikkut anigoruminarninngortinneqartarmata.

Taava pisariaqassappat oqaaseqaqqikkumaarpunga.

Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguuppoq Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Una erseqqissaatigiinnarusuppara ilaatigut partiit Atassumminngaanniit oqaaseqartup Finn Karlsenip apeqqusermagu taamannak naalakkersuisooqatigiit siunnerfeqartumik pisuussutit atorneqarnissaani siunnerfeqarnerat imatut isumaqartimmassuk tassa kisermaassilluni ingerlataqarnermi aallussinialerneq. Taanna killormut imaattoq immaqa paasinerluinerujussuuvoq killormut imatut oqaatigineqartariaqarpoq Inuit Ataqatigiit Siumullu naalakkersuisooqatigiilernerminni isumaqatigiissutaat naapertorlugu, susassaqartut inuiaqatigiit amerlanerpaat sineriassuatsinniittut sapinngisamik atuisinnaanissaat iluaqutsersinnaanissaallu pisuussutitsinni tassani siunertaalluinnarmat.

Aamma eqqaamaneqartariaqarpoq ukiut arlalipparujussuunngitsut kilisaataateqarnikkut suliffissuaqarnikkullu sinerissami ineriartortitsinerup aallaavia annertuunik soorunami aamma nersortarialinnik inunnik ingerlatseqatigiiffinnillu inerisarneqarsimasut tamatta nalunnginnatsigu. Taanna isumaqatigiissutigisinnaavarput.

Soqutigisat massakkut ´90-ikkut sioqqullugilli Inatsisartut imaluunnit ´79-imi namminersulernerup kingornali Inatsisartut atuleqqaarmatali malunnartarnikoq una ersarippoq, tassa piginneqatigiiffiit ingerlatseqatigiiffiilluunniit aammami Inatsisartuni ilaasortaasartut arlalissuit soqutigisaat aallaavigalugit ineriartortitsineq annertuumik pisimammat, taanna aamma nassuerutigineqartariaqarpoq.

Taamaattumik-una massakkut inuiaqatigiit taamatut ineriartornerat innarlinngikkaluarlugu siammasinnerusumik inuusuttunut aamma kinguaariinnut kingullernut najoqqutarineqarsinnaasut peqqinnartut aammalu piumassuseqartitsinartut taakkua ujartortariaqarigut.

Inuit Ataqatigiinni oqaaseqarnitsinni immikkuualuttut ataasiakkaat pulaffiginaveersaarlugit oqarpugut aamma pissuteqarpoq tassani annerusumik manna oqaluttarfimmi ataatsimiititaliamilusooq suliassat uteqattaarlugit saqqummiussuerusunnginnatta, imaluunniit assortuerusunnginnatta. Kisianni oqareernitsitut tassa siunertaaraarput sapinngisamik Inatsisartut amerlanerpaartai tunuliaqutaralugit nutaamik iluarsartuusseqqinniarneq aallaavilerlugu ingerlanniarneqassasoq. Immaqa paatsoorneqarsinnaagunanngilaq taanna.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Naalakkersuisut sinnerlugit siunnersuuteqartunut aammalu partiinut tamanut oqaaseqartunut qujajumavunga, naatsuarannguamik oqaaseqallatsiassaanga tassa oqaaserineqartut partiit isumai erseqqereeqaat aammalu Kattusseqatigiinninngaanniit.

Isumaqartoqarpat itinerusumik oqallinnikkut ilaartorneqassasut soorunami taanna immini ajunngilaq kisianni partiit nammineq oqariartuutaat tassa erseqqeqqissaarput.

Siumumit tamakkiisumik isumaqatigineqarnera iluarinarluinnartuuvoq kisianni taanna oqaatigitinnagu oqaatigissava siunnersuuteqartut oqaaseqarnerminni malunnartumik oqaaserineqartunut assut iluarisimaarinnipput aamma Aqqalukasittaat Vilhelmiugaluartoq aap aa Vilhermikuullunilu Olekussoq suu aap.

Tassa inatsisit Per Skaaningip oqallatsiarnermini aamma qujassuteqarnermini oqaaserineqartunut tassa oqaatigissavara inatsisit inatsit nutarterniagaavoq, nutarterniakkat assigiinngitsut tassani pineqartut tassa iluarsisariaqarsorineqartortai taakkuunerupput suliariniarneqartut.

Aammattaaq Olep siunnersuuteqarnermini eqqartugai Peritulli aamma Per Skaaningitut aamma itisileriffiusut pitsaasutut oqaatigisariaqarput, tamarmik nalunaarsorneqarput taamatuttaaq aamma Aqqalukasik sinnerlugu saqqummiussisup aamma oqaaseqaatai erseqqeqissaarput.

Oqaatigeriikkatut Siumuminngaanniit tamakkiisumik isumaqatigineqarnera pitsaaqaaq tassami tassani anguniagaavoq inuiaqatigiit ingerlatitaaneranni minnerunngitsumik inuussutissarsiuutitta pingaarnersaat, inussutissarsiuutitta pingaarnersaata killiffia ilanngullugu sapinngisamik naammaginartumik ilusilersorsimanerata sukatertariaqartortaasa aammalu allanngortittariaqartortaasa suliarinissaat.

Inuit Ataqatigiinnit aamma tamakkiisumittaaq peqqissaarullugu suliarineqarnissaa kaammattuutigineqarpoq. Kaammattuinermilu aamma ilanngunneqarpoq suliaq imaannaanngitsuummammi imaannaanngitsuusussaammat taava upernaamut aappassaaneernissaa inassutigineqarluni.

Atassumminngaanniit oqaaserineqartut qiviaraanni taakkua imaannaanngingaatsiarput tikeqqissavakka Demokraatit oqaaseqarfigilaariarlugit. Demokraatinit oqaaserineqartut aamma uani suliariniakkamut iluaqutaasussanik annertuunik peqarfiupput imaluunniit pissarsiffiussaqaat. Tassani malunnartumik taakkua allanngortitsiniarnermut soqutiginnilluinnarput aammattaarlu taassuma saniatigut suleqataarusussuseq ersersitaat erseqqilluinnarpoq, oqaatsit assigiinngitsut aammalu paasissutissiissutissat namminneq misissorsimasatik tunngavigalugit oqaaseqarmatattaaq.

Kattusseqatigiinniit aamma paasinarluaqqissaartunik oqaaseqartoqarpoq Anthon Frederiksen uani ilaatigut itisileqqippaa aalisartut piumassusillit aammalu piumassuseqartut taakkua aamma killilersuiffigineqarpallaanngitsumik periarfissinneqarnissaat aamma eqqartorneqarmat.

Tassa Siumumit, Inuit Ataqatigiinnit taavalu Demokraatinit aammalu Kattusseqatigiinniit ataatsimiitialiami ingerlannissaat suliat ingerlannissaat piumasarineqarpoq. Kisianni Atassumminnganniit tamanna kissaatigineqanngilaq.

Atassumminngaanniit oqaaserineqartut aamma annertunerusumik oqaaseqarfigissallugit pissutissaqarsorinngilanga tassami immini tamarmik takuneqarsinnaallutik allaqqammata. Unali oqaatigissavara naalakkersuisoqatigiit isumaqatigiissutaanni erseqqippoq tassaasoq suliassaq aamma tassunga tunngasoq suulluunniit suliassat nalorninaatsumik tamakkiisumik nutartertariaqartut nutarterneqassasut, aammalu taakku peqqissaartumik naalakkersuisoqatigiit sulissutiginiarpaat.

Naggataatigut Godmann Rasmussenip apeqqutaanut tunngatillugu aap inuttanut tunngasut ukioq kingullerminngaanniit taanna sulissutaat angalasoqarfigisarivakka massakkullu aamma nalunngilara allaffeqarfimmikkut suminngaanniit aningaasaliiffigineqarnermikkut aallariarsimasut. Maannakkullu Naalakkersuisut ukiumut tullermut aalisartunut konsulentit eqqarsaatigalugit suliaqartitsinissaanni malinnaanissami aamma taakkua ilanngunneqarmata. Tamanna immini isumalluarnarpoq.

Kisiannili Royalimut tunngatillugu inuttat taakkua 4 %-imik qaffaqqissimanerat taakkununnga tunngasoq paasillualaariarlugu pisariaqassappat akiumaarpara, tassa qangangaatsianngorpoq ukiut marlussuit matuman siorna kalaallit sassarternissaat persakkatsigu, persakkakku, annertoorujussuarmik maannakkumut siuarianngilagut taanna immini ilungersunarpoq tassa kilisaatit anginerusut eqqarsaatigalugit.

Tassami inuttaannaallunniit kalaallit pisinnaasut oqartarnitsituut aamma ilumoortumik aningaasarparujussuarnik akileraarutaannaanngitsutigut kisianni aningaasat maani nunani atorlugit sulisut, najugaqartut maani pisariaqartippagut pisariaqartivippagut taakkua qularnanngitsumik paasineqarluassapput piffissaq sivisunngitsoq qaangiuppat.

Taamatut oqarlunga naatsunnguamik pikkunaaqisumillu pikkunaakkallaqisumik oqarpunga. Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguuppoq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit aamma partiit oqaaseqartuata avataatigut.

Agathe Fontain, partiit oqaaseqartuata avataatigut, Inuit Ataqatigiit.

Inuttat peqatigiiffeqarnerat ilumoorpoq pisariaqarluinnarpoq tapersersorneqarnissaat. Aalisarnermut inatsisitigut aaqqissueqqinnissami eqqarsaatigineqartariaqarput pitsaasumik atugassaqartinnissaat aamma eqqarsaatigineqartariaqarmata.

Ullumikkut Royal Greenlandimi inuttaasut SIK-mik isumaqatigiiffigineqarlutik ingerlasoqarpoq ilaatigut, kisiat avataasiortut immikkut peqatigiiffeqarnerat taanna aallarnisartoq tapersersorusunnartorujussuuvoq tassanimi inuttat avataasiortut akissarsigaangamik ilanngaaterpassuarnik ilanngartuiffigineqartaramik. Tupinnaannartumik ilaanni allaanngiivikkamilluunniit kilisaatinik piginneqataallutik aningaasartuutinut ilanngaataaqataasartut.

Inatsiseqarmammi inatsit nr.3, 21. maj 2002-minngaanneersoq rejeafgiftinut tunngasoq tassani eqqartorneqarmalli licensinik pigisaqartut inuit selskabellu taakkuummata rejeafgiftimik akiliisussat. Taamaattorli rejeafgiftip ilaa inuttanut akilersorneqartinneqartarluni.

Tamakku aamma inatsisiliornermi ilaqutariippassuit soorunami eqqorneqartarput tassuunakkut. Inuttat tamaviaarnartumik sulereerlutik ilanngaaterpassuarnik tuniorartuaannarneqarneri pissusissamisuunngilaq, taamaakkami kissaatiginartorujussuuvoq inuttat taamatut ilumut rejeafgiftimut akileraaqataasassanersut nalilersorluarnissaa kissaatiginarpoq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguuppoq Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Tassa siunnersuuteqartunut oqaaserisagut immaqa annerusumik oqaaseqarfiginngikkaluarlugit kisianni tassa erseqqissaatigissavarput siunnersuutit aalajangiiffigisassatut siunnersuutit ersarissorujussuupput suuneri.

Uani uagut akerlerinngilluinnarparput nutaamik inatsisiliortoqassappat inatsit aalisarnermik inatsit nutarterneqassappat aamma ataatsimilluunniit taanngilarput akerleralugu. Saqqummertussat suleqataaffigissaqqaarparput aamma eqqortumik Ole oqarpoq ilarpassuaseqartoq iluartorujussuarnik. Kisianni aamma soorunami nutartigassaqarpoq. Akerlerinavianngilarput nutarterneqassappat kisianniuku uagut uku tunngavigigipput Inatsisartunut ilaasortat siunnersuutaat ersarissoorujussuupput suunersut, taakku tunngavigalugit oqaaseqarpugut. Taamaammat inatsisissamut nutaassamut saqqummerumaartussanut tunngatillugu uagut oqaaseqariinngilagut.

Kisianni oqaaseqarfigilaagassatut uani Olep aammami Agathep siullermik Agathep kisianni aamma qutsavigissavara inuttanut tunngatillugu pitsaasumik inuttat peqatigiiffeqarnissaat pingaaruteqartorujussuummat. Tassa peqatigiiffik aallartikkaluarpoq maannakkut ingerlavoq kisiat tassa kattuffiliarniartarnerat itigartuaannaavittarami aallartikkaluarluni ajutoortarami, kisianni kattuffiup kingullermik isumaqatigiissutigisimasaat pigivarput massakkullu atuuppoq taanna. Akilersueriaatsit tamarmik tassani allattorsimapput § 12-imi imm. 6-imi suut akilerneqassanersut, inuttat akissarsiatik tigutinnagit, tassa taakku isumaqatigiissutaasimapput Avataasiortunit inuttanillu, Inuttat peqatigiiffiannillu.

Taakku tunngavigalugit massakkut akileraartarput aamma rejerafgift tassaniippoq, taamaattumik uanga paasiuminaatsippara sunarpiaq ilissi pinerissi – taamaattoqanngilaq – taamaattoqanngilaq. Kisianni nammineerlutik isumaqatigiissutigisimasaat pappilissat aamakkua.

Tassa allatut ajornartumik pingaaruteqartunik suliassaqartilluta uagut paasiniaasarpugut – soorunami susassaqartunut. Aalisariutaatillit Kattuffii soorunami ilisimalluarparput qanoq siunertaqartut aamma inuttaqarput, inuttat aamma peqatigiiffeqarput. Inuttat peqatigiiffii aamma paasiniaavigaarput erseqqissumik, soorlu aamma ippassaq ammerivilerigaata, ammerivik aamma paasiniaaffigigipput, taamaattumik asuli eqqoriaaginnarluta oqarnissarput uagut maani mianersuuttorujussuusarparput.

Uani soorlu oqartugut ukialuit matuma siorna ilaa aalisarneq raajarniarneq ajalusuuleqimmat allatut nutarterisoqarpoq ilaa, kilisaatit allatut ajornartumik kattussuutinneqarput taamanikkut taamaasiortoqarsimanngitsuugaluarpat ajutoornerujussuarmik kinguneqassagaluarpoq, allaat nunatta aningaasarsiorneranut annertoorujussuarmik sunniuteqassagaluarluni.

Qujanartumik taamanikkut aamma aalisartut peqatigalugit tamanna piviusunngortinneqarpoq, massakkullu takuarput tassa kilisaatit ikittuaraapput aamma massakkut raajat akii eqqarsaatigalugit kilisaat, ippassaaninnguaq takananiikkatta paasitinneqarpugut kilisaat ataaseq akigineqarpoq allatut ajornartumik. Allatullu ajornartumik tassa maannakkut aqqaneq-marluinnanngorput kilisaatit – aqqaniliinnannginngukkunik.

Tamanna aamma nunatta sineriaanut ajornartorsiut pivoq raajarniarneq ajornartorsiorfigilermat, allatut ajornartumik ataatsimiititaliorput taamanikkut Enoksen-ip ataatsimiititaliaanik taallugu sulisussanik – sulipput taakku. Suliaat taakku tunngavigalugit allatut ajornartumik aaqqissuussivugut isumaqatigisinnaasatsinnik tamatta peqatigalugit aalisartut, avataasiortut aamma sinerissap qanittuani aalisartut. Allatut ajornartumik raajarniutit ikilisarparput kattussuunneq ingerlatipparput akilersinnaasumik raajarniarniassammata. Taava massakkut oqaluttoqarpoq piginnittut ikippallaaqaat, allanngortariaqartutullu soorlu amerlanerulertittariaqartutut oqaluttoqarluni, allaat aalajangiiffigisassatut siunnersuutinik oqaatsit tamakku atorneqarput. Qanoq-una aalajangerniartugut – qanoq-una isummerniartugut taava. Piginnittut amerlatseqqissavagut. imaluunniit suliluunniimmi naammassinngitsoq – oqarpugummi allaat suli naammassinngitsorluunniit akilersinnaasunngortitsiniarnerup siunertaa – allannguutissanik siunnersuutinik aallartitsereerput – piginnittut ikippallaaqaat – amerlanerusunik tuttariaqarput.

Uani aallaavigineqarpallaannguatsiarpoq raajanut akileraarutit 7 millionit sinnilaarlugit isertitassasut allassimasoq, allaavinnginnami taannarpiaannavik kisimi raajarniarnermi isertitsissutaasoq nunatsinni. Aningaasarpassuit taakkartorparput suminngaanniit isertinneqartartut raajarniarneq aqqutsigalugu, sulisorpassuaqarpoq nunatsinni aalisarneq aqqutigalugu aamma taakkua kilisaatit – allaat inuttat peqatigiiffiata imannak oqarpoq; ullumikkut taamak akikitsigitillugit qujanartumik piginnittut upalungaarsimagallartillugit annaqqavugut massakkut inuttatut, taamatut erseqqitsigisumik oqarput. Kisianni rejerafgift appartinneqarpat, tassa 13 kr. aallaavigineqalissappat minnerpaaffia – minnerpaavimmik kilisaatit sisamat annaanneqassapput tassa, unissapput – taamak ersaritsigisumik oqarput inuttat. Inuttat nammineerlutik piginnittutik qutsavigivaat upalungaarsimammata aamma pisariaqarami, erseqqissumik aamma taanna oqaatigivara ippassarli, pinngitsooratik allatut ajornartumik sillimmateqartariaqarput piginnittut taamatut aningaasanik naleqartigisunik pigisaqarunik, nalunngilarput raajat akii massakkut samanerujussuarmiittut, taamaattumik sillimmateqartariaqarneq pingaartorujorujussuuvoq. Taanna-una tunngavigalugu inuttat ilaatigut oqarput, inuttat peqatigiiffianni oqarput – taakku upalungaarsimanerata annaappaatigut massakkut. Taamaattumik ajunngilluinnaqqissaartumik upalungaarsimapput asuli akerartuunnarnagit pilissuartut, sinngagisutut nipeqaannarnata qujaffigisariaqarpagut aamma taamatullu oqartariaqarpunga qujanaqaaq taamaattoqarmat kalaaleqatsitsinnik, nunatsinni aningaasanik annertoorujussuarmik isaatitsisunik.

Taava tassa tassani Naalakkersuisooqatigiinnitsinni Siumukkullu pingaartilluinnaqqissaarparput Namminersortunngorsaanissaq, kisianni qaammatit arfineq-pingasut, arfineq-sisamat (qulingiluat) ingerlanerinnaani avissaarnitta kingorna Naalakkersuisut allanngormata, partiit allanik naalakkersuisoqalermat Siumukkut, tassani tutsiuppoq Namminersortunngorsaaneq unikkallatsikkallanniarlugu, taanna qanorpiaq isumaqarsimassagaluarnerpoq immaqa pisortat ingerlataat qaffassarnissaanik isumaqarsimassanerpoq – naluara. Taamaattoqassappat killormut ingerlassooq namminersortunngorsaaneq Kalaallit Nunatsinni namminersulernissatsinnik oqalulluta pingaaruteqartorujussuaq aamma oqaatigisarput uani, inuit namminersorlutik ingerlaniartut aatsaat taamak pisariaqartitsigaavut. Pisortat ingerlataat qanoq akisutigisut nunatta karsianut. Namminersorlutik ingerlasut uagut aningaasaatiginngilagut, taamaattumik assorsuaq pingaaruteqarpoq namminersortunik tapersersuinissaq.

Soorlu ippassaq aamma oqartoq uani – inuit ilaat oqarpoq, namminersortunut tapersersuineq annikippallaarujussuarpoq, Siumukkormiut arlaat oqarpoq uani taanna ilumoorpoq. Suli massakkut erseqqissarneqarpoq qanoq tapersersuineq mikitiginersoq. Taamaattumik-una aamma oqartugut tassa Aqqalukasiip siunnersuutaanut, Aqqalukasik peqanngikkaluartoq Ole Lynge-p saqqummiussaanut tunngatillugu oqartugut, allaavinnginnami namminersortut nungusarneqartut – nungusarniarneqassasut – suut tamaasa pisortat ingerlanneqarnissaanut soorlulusooq siuniussaqartoqartoq, taanna aallerinartorujussuuvoq inuiaqatigiit massakkut namminersortuunissamik namminersulernissatsinnik oqallinnitta nalaani.

Taava tassa soorlu oqareertunga inatsimmi nutarterinissami ataatsimilluunniit akerliunngilagut, inatsit ajunngitsorpassuasinnik – kisianni isertuutinngilluinnarparput aamma nutartertariaqarnera, taanna suleqataaffigissaqqaarparput oqareernittuut. Kisianni tassa uani oqaatigisavut soorlu assersuutigalugu ilaa kilisaatit ukiut tallimalluunniit pisassanik akuersissutinik tunineqartalissappata, imaluunniit ukiut qulit pisassanik akuersissummik tunineqartalissappata kikkut aningaasaliuumassappat kilisaatinut ingerlatsinissamut nalullugulu tulliani ukiut tallimat qaangiuppata imaluunniit ukiut qulit qaangiuppata, kikkut aningaasaleerusussappat, kikkut aningaasaliisussat ilaatigut pingaarnerpaapput bankit – tamarmik tunuarsimaalissapput – taanna naatsorsuutigineqarsinnaavoq. Tamatuma kingunerissavaa suna. Kikkut piginnittunngussappat. Immaqa inuiaqatigiit tamarmik. taanna taaneqartaqimmat immaqa inuiaqatigiit tamarmik piginnittussanngussapput – tassa Landskarsip akiligaanik taamaalissuugut, imaluunniit nunami allamiut piginnittunngussappat. Tassa taanna qanorluunniit mikitigisumik assortorujuminaatsorujussuuvoq taamatut pisassanik killiliissagutta kilisaatit qanoq akisutigisut nalunngilarput, ingerlanneri qanoq akisutigisut nalunngilarput, iluarsarneqarneri suut tamarmik inuttallu suut tamarmik akisoorujussuarmik ingerlapput nalunngilarput, taamaattumik ukiuni tallimanulluunniit ukiulluunniit qulinik pisassittaraluarutsigit ajornartorsiortorujussuanngussapput. Nunarput tamarmi ajornartorsiummik eqqorneqassooq taamatut eqqarsalissagaluarutta.

Aamma akitsorserussilluta tunisisalissagaluarutta aamma kikkut qanoq isillutik kilisaataatillit nalunngissavaat qanoq ilillutik aningaasanik sillimmateqassappat, akikinnerusumik pisiniarsimagunik sunngitsoorlutik taava sussassappat. Akisunerusumimmi taava akitsorterussilluta tunisisalissagaluarutta aamma kikkut qanoq isillutik kilisaataatillit nalunngissavaat qanoq isillutik aningaasanik sillimmateqassappat akikinnerusumik pisiniarsimagunik sunngitsoorlutik, taava sussappat. Akisunerusumimmi soorunami akitsorterussisoqarpat akisunerusumik neqeroortoq tunineqartussaammata – taava akikinnerusumik akikinnerusimasut tamakku ajorsartut sussappat. Tunissavarput. imaluunniit isiginnaartuinnaassappat. Taamaattumik taamatut siunnersuuteqarneq taamak imaasiallannerinnakkut siunnersuuteqartoq uagut akuersaarsinnaanngilarput, soorunami oqallisigineqartariaqarput aamma inatsit taanna nutaassaq inatsit saqqummertussaq aalisarneq pillugu inatsisissaq oqaloqataaffigingaassavarput, kisianni uku siunnersuutit taamatut aalajangiiffigisassatut siunnersuutit eqqarsarluaraanni ataatsimilluunniit akuerineqarsinnaanngillat – naamerluinnaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Eqqaasitsissutigissavara una ukua siunnersuutit pingasut ataatsimiititaliami oqallisigineqarlutillu aamma isumaqatigiinniutigineqartussaammata, aammalu aappassaattut inatsisartoqatigut atii taagaangatsigu – atia tamaat taasassagatsigu.

Tullinnguuppoq Jensigne Berthelsen, Atassut partiit oqaaseqartuata avataatigut.

Jensigne Berthelsen, Atassut.

Naalakkersuisunut ersarilluinnartunik paatsuugassaangitsunik Atassumminngaanniit apeqquteqaraluarpugut, taamatuttaaq aamma siunnersuuteqartunut apeqquteqaraluarpugut qanoq takorluuinninnersut kingunissai eqqarsaatigisimanerai paaserussullutigu siunnersuutit taamaattut piviusunngortinniarneqarneranni.

Siunnersuutigineqarpormi pisassiissutigineqartartut tamaavimmik utertinneqassasut, taava qanoq tamatuma kingorna qanoq pisoqassava apeqqutigaarput, kikkut kilisaataateqarusussagamik nalullugu pisassinneqarumaarnerlutik, qanoq aaqqissuussisoqassagami taamak oqaannartoqarsinnaanngilaq killissaligaanngitsut taakkua uterteriarlugit taakkua killissaliissapput – taava tassa. Siunertaqanngilaq minnerpaamilluunniit aamma tupigusuutigingaarparput partiit taamak ikkatsigisumik eqqarsarsinnaammata siunnersuutit uku akuerisassat qanoq isumaqarnersut minnerpaamilluunniit kingunerisassai eqqarsaatigisimanngilasi, taamaappoq.

Naalakkersuisut itigartitsillutik oqaaseqaamminni tapertaliullugu oqarput 2004-imi Inatsisartut ukiaanerani ataatsimiinnissaannut saqqummiussinissami taakkua oqimaaloqutaassapput, taakkua ilanngullugit naatsorsuutigineqassapput. Aperigaluarpugut Naalakkersuisumut raajarniutaatillit, kilisaataatillit pisassanik piginnittut ullumikkut suna naatsorsuutigisinnaavaat. tuniniaallutik aallartiinnartariaqalissappat. imaluunniit inuussutissarsiutillit taakkua illersorneqarnissaat suli toqqammavissaqarpa. Akineqanngilagut.

Apeqquterpassuagut ataasiinnarmilluunniit akineqanngillat, paasineqanngillat qanoq ulorianartigisumik alloriartoqalernersoq matumani eqqarsaatigineqanngilaq.

Finn-ip oqaatigereeraluarpaa inuttat uteqattaarneqarmata qujanartumik uagut Atassuminngaanniit eqqumaffigigatsigit partiit saqqummiussuisuisa ataasiinnarmik titarnermilluunniit eqqaanngisaat, aatsaat oqallisiginialerpasi Atassumminngaanniit eqqumaffigigigut paasigassiuk. Qujanaqaaq.

Finn-ip oqaatigereeraluaraa Naalakkersuisut tungaaninngaanniit aammalu isussunnikkut tamakkua pisut tunngavigalugit taanna inatsit naapertorlugu pisassanik piginnittuusoq akiliisussaapput. Inatsiseqanngilaq allaqqasumik qanoq iliorlutik tamanna isummannaarneqassasoq, taamaattumik tunngavilersuutitut atorniarneqarsinnaanngilaq soorunami kilisaataatillit namminneq inuttatillu isumaqatigiinniartarnermikkut tamakkua angusarpaat, taanna Finn Karlsen-ip erseqqissaatigereermagu uteqattaassangilara.

Kisianni assut pakatsinarpoq Naalakkersuisoq taamak siunnerfeqanngitsigisumik aalisarnermut politikkeqarsimaguni apeqqutigut soqutaanngitsutut saneqquataaginnarlugit pisinnaammagit, pingaaruteqarluinnarpormi massakkut avataasiorluni raajarniarnermi nalorninartut amerlingaarmata Naalakkersuisooqatigiit uku pilersinneqarnerata kingorna kingunipilui aamma sunniuttalereerput. Aningaasaleeqataajumasinnaasut aningaaseriviit tunuartertalereerput – pinnguanngilagut, inuiaqatigiit aningaasarsiutaat pingaarnerpaaq matumani eqqartorparput, taamak siunnerfeqanngitsigisumik oqallinniarluni qujanaqaaq oqallisigigatsigu killeqangitsut pisassiissutit killiligaanngitsut killilersorniartigit.

Taava susoqassagami. kingunipilussai eqqarsaatigaasigit.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguuppoq Palle Christiansen, Demokratit. Tullerissavaalu Ole Lynge.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Inuit sisamat piginnittut eqqaavaat umiarsuaatillit uku ikippallaartut, tassa naleqqussaanerup tamanna kinguneriinnarpaa, taannami aamma naleqqussaanissaq pisariaqarsimagami. Taassumap kinguneraa umiarsuaatillit inuit ikittunngornerat, tassa tassani qassiunerat apeqqutaajunnaarpoq imminut akilersinnaassusia eqqaassagaanni, tassa taanna eqqartorneqarpoq, tassa uani annertuuni ingerlatsinikkut iluaqutaasussat pissarsiarineqartussaanerat pissutaavoq. Tassa taanna tamannami kaammattuutigineqarmat taamanikkut naleqqussaasoqarnialermat 100-kaanik piginnittoqarsimagaluarpoq aammalu taamanikkut aamma maannakut inuit ikilisimanerat piginnittuusut taanna qissatigisariaqanngilarput, kisianni imminnut akilersinnaasumik ingerlatsinerat taanna nuannaarutigiinnartariaqarparput.

Taava allatut aaqqiissutaasinnaasunik siunnersuutit maannakkumut naleqqiullugu maannakkut aaqqissuussineq atugarput Landskarsimut tunngatillugu taanna atorsinnaanngilaq, allarparujussuit iluarnerusinnaasut oqallisigisariaqarpagut. Taava aqqutissaq eqqortoq uterfigisariaqarparput allat tamarmik atorfissaqanngillat. Ataaseq pisariaqarpoq tassanilu maannakkut aaqqissuussinissaq nutaaq taanna aalajangiunneqassaguni allanngortitserilersinnata tassa aalajangeeqqaartariaqarpugut, tassalu ilumoorluta.

Finn Karlsen-i aamma oqarpoq tassa ukiut tallimat qulilluunniit kisiisa naatsorsuusiorfigissagaanni taava immaqa pisassiissutit pisiariumaneerutissapput, taakku apeqqutaanngillat – suna pitsaanerpaanersoq kisiat ujartorparput. Erhvervsselskabsstyrelse-minngaanniit aamma allassimapput, tassa ukiut qulit qaangiunneranni immaqa pisassiissutit taakkua akilerneqarsinnaasassapput. Aammalu taakkua eqqartorpaat allakkiaminni ukiut tallimat qulit ingerlaneranni tamakku pigisat akiitsorluni pissarsiarisimasut akilersornerat naammassineqakkajuttartoq.

Ikinnerpaamik Demokraatiniit oqaratta ukiut quliussasut, taava aamma tamakku tamaasa uppernarsaatissaralugit taamatut oqarpugut. Tassa ukiut qulit eqqartoratsigit tassunga aamma pissutissaqarpugut. Tassa allannguutissatut siunnersuuteqartoqartinnagu taava aqqutissamik aalajangersimasariaqarpugut allamik sangoqattaarunnaarluta.

Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit. Pingajussaaniilerami naatsumik.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tassa oqaatigiinnassavara Inuit Ataqatigiinni soorunami kingulliit ukua saqqummiussorneqartut aamma illuatungiliuttuninngaanneersut peqqissaartumik ataatsimiititaliami sulinissatsinni nalilersorumaarigut aamma tusaanngitsuusaaginnarnissaq taanna siunertaanngilluinnarpoq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Qujanaq naatsumik oqaravit. Tullinnguuppoq Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumut.

Qujanaq. Tassa siullermik oqaatigissavara Naalakkersuisoq akissuteqarnermini Siumumi pingaartitagut aamma malugilluarsimammagit, tassa uagut siunnersuuteqartut isumaqatigisimavagut aamma isumaqaratta nutaanik eqqarsaatinik saqqummiussaqartut, taamaattumillu aamma aalisarnermi inatsisip nutaamik nalilersoqqinneqarnissaanut, nutaamik aaqqissuunneqaqqinnissaanut tassani Naalakkersuisut ilanngullugit aamma uani siunnersuutimini akissutiminilu ilaatinniarmatigit, taamaattumik taanna pingaartissimavarput isumaqaratta aamma taakku siunnersuutigineqartut ilaatillugit nalilersuineq ingerlanneqartariaqartoq.

Isumaqarpunga tamatta peqataasariaqartugut aamma nuannaarutigaara Finn Karlsen-i oqaaseqarnermini aamma Atassut peqataanissaa taanna pingaartimmagu ataatsimiititaliami suleqataarusupput aamma pingaartorujussuartut uanga isumaqarfigaara tamatta suleqataanissarput aamma ataatsimiititaliami.

Eqqaamavara nunani allani sillimaniarneq pillugu apeqqutit annertuut Pituffimmit tunngasut assigiinngitsullu pillugit qanoq maani Inatsisartuni pingaartilluinnarneqartigisoq ataatsimiititaliaq Naalakkersuisullu isumaqatigiilluinnarlutik saaffiginnissuteqarnissaminni, aamma taamatut pingaaruteqartigaaq ullummikkut eqqartugarput aalisarnermut tunngasoq. Imak pingaartigaaq tamatta suleqatigiittariaqarpugut maani najugartut tamatta aammalu susassaqartut, taamaattumik Siumumi aamma pingaartillugu oqaatigivarput tassani inuttat aammalu aalisariutaatillit, kattuffiit APK, KNAPK aamma tassani peqataatinneqassapput suleqataatinneqassapput, pingaartumillu aamma ataatsimiititaliami aamma suleriaqqinnissami taakkua tusarniarneqarnissaat aamma malittaritinneqarnissaat isumaqarpunga aamma pingaartikkumaaripput.

Oqartoqaraluarpoq ataatsilluuniinngooq inuttat taamaallaat Atassut kisimi eqqaagai, aamma uagut Siumut oqaaseqarnitsinni inuttat, tassa aalisariutit nunatsinninngaanneersunik inuttaqartinneqarnissaat taanna pingaartillugu oqaatigivarput. Taamaattumillu nuannaarutigeqaara aamma inuttat peqatigiiffeqalersimammata aamma neriullunga oqartussaaqataaneq suli annerusoq aalisariutini inuttaanerminni aamma ingerlatissagaat, aamma tassuunakkullu aamma tapersersorneqarnissartik Siumuminnganniit naatsorsuutigilluinnassavaat.

Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tulliinnguuppoq Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Tassa oqaaserisakka sullugineqarmata tupiginngilara aamma taanna anguniarsimavara. Atassutip apeqqutaanni oqaaseqaataani atuarutta suut apeqqutaappat. Isummanik tamatigut naaffeqartaqattaarput, nalunngilarsi. Sulillattaarluni pissagaanni tamatigut apeqqutinik peqarani taamaallaat oqariartuutinik imaapput – imaapput – uku isumaqatiginngilagut taamaatsiterput. Atuarlualaarumaarparsi. Taamaammat akissuteqarnissamut oqaaserisakka uteqqissavakka, tassa Naalakkersuisooqatigiit anguniarpaat pitsaasumik aammalu illersorneqarsinnaasumik aalisarnermut inatsisip suliarineqarnissaa iluameersumik toqqammavilimmik suliarineqassasoq.

Kisianni Atassutip naggaterpiaani oqaatsimini oqarpoq aamma tupinnanngitsumik tassa taamatut Atassummit oqaaseqarluta aalajangiiffigisassatut siunnersuutigineqartut pingasut tamaasa – uanga ilavara ”tamaasa” akuersaarneqassanngitsut inassutigaarput. Taamaammat apeqqutit uani taaneqartut tullia tassaavooq, taassuma siuninngua; Atassummiit Naalakkersuisut aperisariaqarpagut taamatut oqariartuuteqarnerminni Avataasiortunut kalerrisaarutigineraat ilumut siunnersuutit taamaattut akuerineqalikkersaarnersut.

Aap Inatsisartut kinaluunniit Inatsisartoq siunnersuuteqarsinnaatitaammat pingasuullutillu siunnersuuteqarmata taakkua Naalakkersuisut – aap suliarineqassasut akuersaarpaat. Taakkulu oqareernittut pingasuullutik siunnersuutaat ilaatigut partiit ilaanniit peqqissaarullugit suliariumaneqarnerat erserpoq ilaatigut oqaatigineqarmat; Upernaamut aappassaaneernissaq allaat siunnersuutigalugu.

Taamaammat Naalakkersuisoq politikkeqanngitsoq allatulluunniit oqalunniarneq Atassutip oqaasii qiviaraanni nangaasaarutinik – nangaasaarutaannaavinnik imaqarpoq – nangaasaarutaannaavinnik – taamaalioqinasi – taamaalioraluarussi il.il.

Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taavalu Jensigne Berthelsen, Atassut.

Jensigne Berthelsen, Atassut.

Nangissavara taamaalioraluarussi aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq sequmissavarsi. Naalakkersuisoq paasissaanngitsuliorputit issualaarlara Naalakkersuisoq naggataatigut qanoq allassimanersoq; Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut inassuteqarput aalajangiussassatut siunnersuutit akuerineqassanngitsut.

Taava massakkut oqaluleriataarputit aap akuerivagut. Taamak paasissaanngitsigisumik aalisarnermut politikkimik ingerlatsisoqarsinnaanngilaq, taamak sangujoraartigisoqarsinnaanngilaq. Inuussutissarsiuteqartut ilisimasariaqarpaat suna naatsorsuutigisinnaanerlugu. Oqaatigisaqattaareerparput Atassumminngaanniit oqariartuutigut uku siunnersuutit akuerineqassappata kingunipilussai inuiaqatigiinnut imaannaanngitsut taakkartorpagut. Imaanngilaq uloriasaarisugut naviasaarisugut pissutsit piviusut taamaapput.

Massakkut aalisarnermik ingerlaqartut tunuartiterlutik aallartillutik – aallartinnissaminnik eqqarsaateqalereerput. Taava qanoq pisoqassagami taamak eqqarsarnerlutsigisumik Naalakkersuinikkut ingerlatsinniartoqassappat.

Aningaasaliuumasinnaasut aningaaseriviit tunuartitertut, taava inuiaqatigiit aalsirnermik inuussutissarsiuteqarnikkut ingerlanneqarnerat qanoq sumillu taarserneqassagami. Taamaattumik Naalakkersuisunut apeqqutigaarput illit nammineerlutit issuarpat. Qanoq-una kalerrisaaruteqarniartusi aalisarnermik inuussutissarsiuteqartunut.

Minnerpaamilluunniit oqariartuuteqanngilasi naaggaarnerariarlugit angernerarlugit inatsisip allannguutissatut siunnersuutit taakkua pingasut, qanoq paasisariaqarpisi. Taamak sammiveqanngitsigisumik aalajangiusimaarvarput politikkeqartoqarsinnaanngitsoq, tassami pissutsit imaammata aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut toqqammavimmigut sajuppilutsinneqarput sakkukinnngitsumik, illersorneqarsinnaanngitsumik. EU-mut tunioraavugut, raajanut akitsuutit 13 kr.-iminngaanniit aallartippagut, aamma massakkut pisassaannik arsaarnialerpagut.

Qanoq-una ingerlatsisoqarniartoq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Isumaqarpunga Atassumminngaanniit imaluunniit Jensigne-minngaanniit Naalakkersuisut akissutaat quppera naamerluinnaq atuarsimaneqanngitsoq, aa tassami tigummivat kisianni atuarsimanngilat. Naalakkersuisut oqaatsiminni mianersuutassat taakkarsorpaat. Taakkarsugaanni erseqqeqqissaarpoq suunukua mianertartut tassani suliassami ingerlanneqassasut. Assersuutigalugu issuaalaassaanga; Piffissamik killiliinani pisassiissutinik tunniussisarnermut taarsiullugu piffissamut killilimmut tunniussisarnissamut Naalakkersuisut piffissap sivikitsup ingerlanerani peqquneqassappata tamanna Naalakkersuisut naliliinerat malillugu siunertaqanngitsunik, ajortunillu kinguneqartussaavoq.

Tassa pimasaarsorneq aat. Naamik – siumut isigerusunneq Naalakkersuisuniit, taassumaannaanngulluunniit ersersippaaa aamma Inatsisartunut tamanut Jensignaannaanngitsumut oqaatigissavara, suleriaaseq eqqortoq tassaavoq Naalakkersuisut Inatsisartunut inuiaqatigiinnullu oqarput, suliamik aallartitsereerpugut. Suliallu aallarteriikkat ilanngullugit siunnersuutit taakku tigujumavagut, taamaammallu una tassunga ilanngunniarigut oqarlutalu, taakkununnga ilanngullugit taava 2004-imi ukiakkut – uanga namminiivullunga ilassusersinnaavara isaasalerlugu, tassami neriuppunga akuerisallutigit imaluunniit angumerisinnaassagutsigit taava suliarineqaqqissaarneranni taakkua ilanngunneqassapput. Taamaammat suleriaatsip itigartitsinermik oqalunnerup sulianik Naalakkersuinikkut suleriaatsip ilusaa eqqarsaatigilluartariaqarpoq, taamungaannaq avammut suaartaqinani Naalakkersuisut ajortuliorput, itigartitseriarlutik piumasaarsorput.

Naamik suleriaaseq paasiniarsiuk, paasiaruk.

Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Erseqqisaatigeqqilaassavara atia tamaat taasarlugu. Tullinnguuppoq Naalakkersuisut Siulittaasut.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Tassa maani raajarniarnermut tunngasunik oqallinneq tupinnanngitsumik ilaatigut immaqa sakkortuuliorfiuvoq aammalu kiinnat pissusilersornerat maani imaannaanngitsoq tukuarput. Isumaqarpunga pissuserissaarnerulluta maani oqaluttarfik atortalissagipput aamma uanga uannut piumaffiginikuuvunga sapinngisamik maani pissuserissaarlunga oqaluttarfik atortalerniarlugu.

Tassa raajarniarnermut tunngasoq qiviassagaanni ukioq kingulleq assersuutigalugu 85.000 tonsininngaanniit 100.000 tonsinut qaffaasoqarpoq pisassanik, taavalu tassani qaffaanermi annertuumik isumalluartoqalerpoq aalisartut inuusuttut raajarniarnermut pularusuttut, raajarniarnermi nutaami peqataalerusuttut, inuttat namminneq ingerlatsilerusuttut nuanaalerput – aa periarfissinneqartussanngorunarpugut, pisassat 15.000 tonsinik qaffanneqartussanngorput.

Kisianni massakkut inatsisip periarfissiissutaat pitussineralu tunngavigalugit periarfissaqanngillat pissaqareersut, peqareersut, angallataateqareersut taakku kisimik 100.000 tonsinik qaffaanermi tunineqartussaapput, inuusuttut allat illersorlugit oqaluttarpugut maani inuusuttut nutaat aalisartunngortittariaqarput kisianni taakku pisassaqartinneqanngillat.

Massakkut uanga nuannaarlungalu toqqissillunga suleqataanissara oqaatigissavara pissutigalugu, kiisami inuusuttut taakku illersortakkagut periarfissinneqarnissaannut inatsit allanngortinniarneqalermat. Inuusuttut nutaat pulasinnaanngussapput pissaqareersut, raajartassaqareersut raajartassaat kisimik qaffarsarneqarsinnaajunnaassapput, kisianni nutaamik aallartinniartut periarfissaqalissapput. Taanna assortuussutigigunanngilarput.

Neriuppunga uani allanngortitsiniarnermi malugisinnaagakku aamma amerlanerussuteqarluartut inatsit allanngortinneqartariaqartoq oqariartuutigigaat, peqataassaagut, suleqataassaagut kisianni aamma qularnanngilaq annertuunik aporfissanik naammattuuissaagut kisianni neriuppunga ikioqatigiilluariarutta qaangersinnaassagigut.

Assersuutigiinnarlugu massakkut Paamiuni nutaamik raajaleriffissaq pilersinniarneqalerpoq, kisianni Paamiuini aalisartut isiginnaaginnartussaapput avataatungiminni allat pissaqareersut taamaallaat raajarniassapput, inuusuttut nutaamik aallartitserusukkaluartut periarfissaqanngillat raajarniaqataanissaminnut.

Tamakkuukua pissutigalugit inatsit nutarterneqartariaqalersoq, pissaqareersut kisimik periarfissinneqartarnerat inatsisikkut tassuuna mattunneqartariaqarmat. Assersuutigiinnarlugu immaqa aappaagu oqarutta immaqa 150.000 tonsinut pisassat qaffanneqarpata, taava taakku peqareersut kisimik pissavaat, nutaamik aallartikkusuttut avataatungitsinniittut isiginnaaginnassapput, taakkuuku ikiorniarigut.

Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguuppoq Jensigne Berthelsen, pingajussaaniilerami naatsumik.

Jensigne Berthelsen, Atassut.

Qujanaq. Naalakkersuisunuku immaqa akuttunngitsumik eqqaatinneqartariaqartartut kiffaallutik inatsisartunut, taamaappoq aamma Aalisarnermut Naalakkersuisoq.

Soorunami saqqummiussat minnerpaaffia tikillugu misissorparput pingaaruteqaqimmat, mumingariinnik oqariartuuteqarpusi Naalakkersuisuninngaanniit. Aaku akornutissat – aaku akornutissat – aaku akornutissat, naggasileriallarissi akuerineqassanngillat, kisianni ukiakkut 2004-imi ilanngullugit taakkua allanngortiteriniarnermi nutarteriniarnermi ilanngunneqassapput. Taava qanoq paasisariaqarpa. Pinngitsooratik ilisimatinneqartariaqarput inuussutissarsiuteqartut sumik naatsorsuutiginnissinnaanerlutik, imaannaanngitsumik oqaluuserisaqarpugut kilisaat ataasiinnannguaq 100 million sinnerlugit akeqartarpoq avataasiortuni.

100 millioniuteqanngilagut kaasarfitsinni bankit matuppata, pimajunnaarpata aalisarnermut politikki taamak ersernerlutsigisoq ingerlanneqaannassappat bankit piumajunnaartussaapput. Piumajunnaareerput aamma aningaasaleeqataanissaminnut, taamaattumik taamak sangujoraartigisisumik akissuteqaammi minnerpaamilluunniit Inatsisartut minnerunngitsumillu aamma aalisarnermi inuussutissarsiuteqartut sassaallerfigissallugit imminut illersorneqarsinnaanngitsumik iliorneruvoq. Taamaattumik nikassaasoqassanngilaq oqalulluni atuarsimanngilasi – paasisimangilasi – naamerluinnaq aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq pingaarutilerujussuuvoq, Aalisarnermut Naalakkersuisoq taamak ersernerlutsigisumik politikkeqarneq nassuerutigiinnartariaqarpoq, alloriarnerillu tulliit annaanniarlugit aalisarnermik inuussutissarsiuteqartunut erseqqilluinnartumik oqariartuuteqartoqartariaqarpoq suna naatsorsuutigisinnaaneraat.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Pisariaqarsorivippara erseqqissaatigeqqissallugu una oqallinneq tassunga killeqarnavianngimmat, ataatsimiititaliamut ingerlaqqittussaavoq tassanilu misissuisoqartussaavoq, isumasioqatigiittoqartussaavoq.

Massakkut nappaasut imaasiallaannaq arfinilinngoreerput, aammalu oqallinneq maannga killereerluni, taamaattumik sapinngisamik oqaatsit annertuvallaanngitsut atorlugit oqaluttarnissarsi kissaatigissagaluarpara.

Tullinnguullunilu oqaaseqarumavoq Augusta Salling, Atassut partiit oqaaseqartuata avataatigut.

Augusta Salling, Atassut.

Qujanaq.

Aap pisariaqarsorilerakku maani aamma oqaaseqassallunga, pissutigalugu maani Atassutip tungaaninngaanniit ilungersorluta oqaaseqarnerput pissuserissaarnermut imaluunniit pissusilersornermut Naalakkersuisup Siulittaasuata sangutinniarsarimmagu, isumaqarama naqqittariaqartoq.

Maani ilungersorluni oqalunneq imaanngilaq pissusilersorneq eqqortumik pissuseqarluni maani oqalunniartoqartoq, kisianni oqallisigisagut ilumoorpoq ilungersunartorujussuupput inuiaqatigiit ingerlanneqarnerannut aamma annertoorujussuarmik kinguneqarsinnaallutik.

Naalakkersuisup Siulittaasua oqarputit raajarniarnermut nutaamut peqataarusuttut aamma taakkua atugarisassaat uani pillugu taamatut oqalullusi. Oqarluaannarsinnaavugut aamma uagut tamanna aamma isigaarput, aamma taakkorpiaat tullinnguuttussaapput aamma atugarisassanut taakkununnga naatsorsuutigineqarsinnaanngitsunut pulatinneqartussat. Taakkua aamma arsaarneqartartussaassapput angallatitik, umiarsuaatitik qanoq akilersussallugit, qanoq isillutik sillimmateqassallutik naatsorsuutigiunnaartussaavaat. Taamaattumik imaaginnanngilaq pisoqqat allanik nutaanik taarseraanni, taava taakku nutaat nutaanut atugarisassaatitat taakkua pitsaanerussasut.

Taakkua aamma massakkut siunniussassinnut atugaqartinneqartussaapput. Uani oqarputit Paamiuni aamma raajartassaateqanngitsut aap taakkua tunereernikuuaat raajartassatik. Aamma assersuutigineqarsinnaavoq raajaleriffimmi taava immaqa Maniitsoq ammarneqassappat aamma taakkua raajartassanik aamma soorunami aamma tuniorarneqassapput, naggataani pisassat qanoq ilillutik aqunneqarsinnaalissappat. sinerissami raajaleriffinnik – tassami ammaaneq aallaavigalugu raajartassanik tunioraasoqartalerpat soorunami aamma assigiimmik pinnittoqartussaassammat.  Siaruartussaavoq sinerissamut pisassat aqunneqarsinnaajunnaarlutik.

Taamaattumik isumaqarpunga soorunami tamakkua aamma ilanngullugit Naalakkersuisup Siulittaasuata oqarnermini takorloorsinnaasariaqarpai.

Taamaattumik isumaqarpunga aamma uani pissuserissaarnissamut tikkuartuineq sangutinneqartariaqarpoq oqaluuserisarput ilungersunartuuvoq, aamma ilungersorluta aamma immaqa takuneqarsinnaavoq kiinnatsigut, assut ilungersunartumik oqaluuserisaqaratta. Taamaattumik imaanngilaq pissuseqarluta ajortumik taamaaliortugut, kisianni nunarput pillugu ilungersuuteqaratta.

Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguuppoq Finn Karlsen, Atassut. Pingajussaaniileravit naatsumik. Finn Karlsen-ilu pereermat Palle Christiansen, Demokratit aamma pingajussaaneertussaq.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Aalisarnermut Naalakkersuisoq Simon Olsen ileqimisaartoraluartoq ilumoornerassavara oqaluttut uani ilaat Jensigne Berthelsen. Arlalippassuit uani siunnersuuteqartumut itigartitsissutigaasi kingunerisassai eqqarsaatigalugit. Aamma uani issuareeraluaraa itigartinneqassasoq inassutigivarsi, kisianni ukiamut saqqummiinissamut inatsisissamut nalilersugassatut ilanngunneqassasoq. Taanna nalilersugassatut ilanngunneqassappata aamma uagut ataatsimiititaliami suleqataaffigissavarput.

Kisianni uani assersuutigalugu akitsorterussineq, tamakku aamma ajornartippatit – kingunissaat ajorput, aamma uagut taamak oqarpugut. Assigiittorujussuarmik oqaluppugut uumap akissutivit ilarujussua uagut akissutitsinnut assingusorujussuupput. Arlallit itigartippatit, taamaattoqassappat kingunissaa ajormata. Taanna ajunngiivippoq taamatut akinerit ajornartorsiutiginngilara, kisianni Ole Dorph-i imaattoriarmanga ullumiinnaq oqaatigeriarmagu Palle-muna oqaasia issuarerput naamik, Per Skaaning-ip siunnersuutimini oqaaseq atugaa, nakkutilliineq ajorpallaarsimanera, taanna tassa taassumamuna nammineerluni allassimasaa aamma atuarluarsimagaanni takuneqarsinnaagaluarpoq soorunami, siunnersuutimi tassani allassimasoq erseqqissumik, uangununa taanna issuaaneriput.

Taava inuusuttunut tunngatillugu, tassa taassumap uumap oqaluuserisap kingornatigut tamakkununnga tunngasoq aamma oqaluusereqqittussaagatsigu inuusuttunut tunngasoq, assorujussuaq tapersersorparput uagut – soorunami, periarfissaqarpata inuusuttut aningaasatigut aamma qularnaatsumik inissisimappata piumassuseqarpatalu tapersersussallugit piareersimaqaagut.

Assersuutigalugu soorlu Naalakkersuisup Siulittaasuata taappagit 150.000 tonsinut qaffanneqassappata inuusuttut sooq isiginngitsuusaassavagut, periarfissaqarunik aamma periarfissaqartariaqarput soorunami – pisassanik tunineqartariaqarput.

Taava una Paamiut eqqaaneqarmata, Paamiormiut qujaruteqaagut kisianni Aasiaat matuniarneqarput tulaattuisussaqanngimmatagooq raajaqanngimmatagooq, taava Paamiormiut kikkunnik tulaassuivigineqassappat. tassa apeqquterujussuaq, kikkut Paaminut tulaassuissappat, immaqa nunat allamiut kilisaassui.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguuppoq Palle Christiansen, Demokratit pingajussaaniilerami naatsumik, tullerissavaalu …… (nutserisumut nuutinneqarpoq).

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Raajanut akitsuutit aamma sumi aallartinnissaq, ja rejerafgift taanna peeqili, assortuunnerujussuarmut, allaffissornerujussuarmut taamaallaat pissutaaginnarpoq. Taakku – una – una oqaaseqaatitta allagartaa atualaarisiuk weekend-imi. Tassa upernaamut aamma peqataassaagut taanna qularutigissanngilarsi.

Una aaqqissuussineq nutaaq atuutilissasoq piffissarissaarluarluni, tamanna pissusissamiisuginnassaaq. Aappaagumut suulluunniit pigisannguagut tamaasa peernavianngilagut, tassa ukiuni qulini piffissaliisarneq taava uani taanna maannakkuminngaanniit taava tamakkua siunnersuutigisagut immaqa, tamakkua ajornartorsiutaanavianngillat ukiut qulit siumut isiginiartassagutta.

Ingerlaannartumik allanngortitsiniartarnerit tamakkua nammineq akisussaaffigisariaqarpaat amerlanerujartuinnartut aalisartut inuusuttut, pularusuttut eqqartulerpaat tassa punkt 35-imiipput taakkua ullumikkut taakku taamaammat oqaaseqarfigissanngilakka.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

  (nutserisumiimmat qanoq oqarsimanerpoq) .

Hans Enoksen, Inatsisartut Siulittaasuat. Siumut.

Qujanaq. Tassa uani Atassutikkut oqalutta kingulleq eqqarsaatigalug Augusta Salling-i oqaatigissavara minnerpaarpaamilluunniit partiimik taasinnginnama aamma Atassutikkut taannginnakkit taanna malugilaassavarsi, utoqqatsissutigissavara Atassutikkut taasimassagukkit.

Kisianni uagut uani ilungersuuppagut inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit pisuussutinik tamakkiinerusumik atuilernissaat, ilungersuupparput inuusuttut periarfissinneqarnissaminnik oqariartuuteqaqattaartut periarfissinneqarnissaat. Assersuutigiinnarlugu oqaatigereerpara 200.000 tonsinut qaffaasoqarpat tassa taakkua pisassaqareersut kisimik pissaat. Massakkut inatsisit aalisarnermut inatsit atuutsillugu inuusuttut nutaamik takkukkaluarpata qinnuteqarlutillu itigartinneqartussaapput. Inatsit aatsaat allanngorteqqaartariaqarmat.

Taanna massakkut allanngortinniarneqalerpoq siumut piginnittuuneq, ataavartumik piginnittuuneq allanngortinniarneqalerpoq, Demokratillu aamma uanga isumaqatigilluinnaqqissaarpakka periarfissaliisarneq taanna eqqunneqartariaqartoq.

Ilumoorpoq Naalakkersuisuni massakkut akuerineqarnissaat innersuussutiginnatsigu siunnersuuteqartut pissutigalugu isumannaatsumik aammalu pitsaasumik aaqqissuussisoqartariaqarmat Inatsisartut, Aalisartut kattuffii tusarniagassallu allat tusarniaqqissaarlugit ilusilersuisoqartariaqarmat, imaanngitsoq siunnersuutit ukua massakkut akuerineqartut kisiannili erseqilluinnaqqissaartumik oqaatigineqarpoq suleriaqqinnissami aamma taakku tunngavilersuutitut ilanngullugit sulineq ingerlanneqassasoq, taanna isumaqarpunga naapitseriarneq Inatsisartuni pitsaasorujussuaq paasineqartariaqartoq. Illuatungiliuttut aammalu isumaqataanngitsut periarfissinneqarput oqallisseqataanissaminnut qanoq aaqqiisoqarsinnaaneranik.

Tassa Finn Karlsen-imut oqaatigissavara massakkut inuusuttut qanorluunniit ilungersortigigaluarutta nutaamik qinnuteqartut tunisinnaanngilagut inatsit ukua allanngortinneqartinnagit, tassa taanna ajuusaarnartua.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Godmand Rasmussen, Atassut. Taanna pereerpat Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Tassa oqallinnerup saqqummiussap – uanga aamma siullermik oqaluttarfimmiikkama qujavunga. Tassa taassumap ersersippaa imaannaanngitsorujorujussuaq oqallisissiaq saqqummiunneqartoq aamma ilumoorpoq, nunatsinnummi attuumasorujorujussuummat aningaasaqarniarnitsinni.

Kisianni aamma paatsuuisoqaqqunagu una oqaaseq atualaarusuppara, oqaaseqaatinnguit pingasut, akuerilaarsinnaappanga issualaarusuppakka naggasiutigineqartut oqaaseqaammi Naalakkersuisuninngaanniit, una oqaaseq atorneqarmat; Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut inassuteqarput aalajangiissutigisassatut siunnersuutit akuerineqassanngitsut.

Taanaana aatsaannguaq Atassumminngaanniit Jensigne Berthelsen-ip taanna oqaatigigaa.

Partiit kikkullunniit oqaaseqaraangamik, taamatut isumaqataanertik isumaqataannginnertilluunnit naggataatigut aamma oqaatigisarmassuk, uani kisianni 2000-imi nutarterinissamut aamma tassani eqqaaqqinneqarsimavoq. Una uanga massakkut qaqininnut tunngavigivara unartaa.

Assersuutigiinnarlugu massakkut avataasiortunik kilisaatit aqqanillit missaaniipput nunatsinni aalisarput, nunatsinni tulaassuipput. Raajartassat 150 tonsi soorlu taakkartorneqarput ilaatigut 200 tonsi, assersuutiginnarlugu taamatut qaffaasoqassagaluarpat eqqaamasassarput aana, uanga misilittagaqarfigilluarpakka raajartassat qanga nungunneqartarallarmata kilisaatini, aquttuullunga aalisagarniartitaasarpugut. Naalliunnartaqaaq sulineq tassa døgnimut ilaatigut 1 time – 2 time atortarpagut nukillaarluta sulisarpugut imminut akilersinnaanngikkaluartoq, peqquneqartaratta, taamak inuit nukillaangasut imaluunniit sulinermik sungiussisimanngitsut atorpaat, taava umiarsuaq taamaalilluni paarlakaattorujussuarnik inuttaqalersarpoq.

Raajat akii taamaatsillugit umiarsuillu taamak ikitsigitillugit raajartassat alligaluarpata sulipilunnermik annertuumik inuttanut sunniuteqartussaavoq. Eqqarsaatiginiartigu inuusuttut massakkut isumalluutitsinnik taagukkagut ilumoorpoq, kisiannili qanoq iliorlutaana inuusuttut siumut saasarniarigut, qanoq ilillutik ornigissavaat avataasiorneq akileraarutit 13 kr.-inimik apparneqassappata. Naak akissarsiassaat. Sulineq imminut akilersinnaanngitsoq inuusuttup kia ornigissavaa. Kialuunniit taanna takorloorsinnaareerpaa. Inuusuttut siunissaralugit oqaluppugut, aap ajunngilaq pissusissamisoorpoq, taava alloriartitsinissamut aamma periarfissiiniarta. Sulipilunneq sunaluunniit inuup akilersinnaajunnaaraangat anigortertarpaa. Una uanga upperilersinnaanngilara raajanut akitsuutit 13 kr.-inut atuutsinneqalerpat inuusuttut paggattorsuugunnanngillat kilisaatinut, akilersinnaanngilaq. APK-imi issakkunni ataatsimiikkatta arlalissuinaasiit najuutinngillat, naviasaarisoqareerpoq erseqqilluinnaqqeqqissaartumik, tamatta takkuitsoorsinnaanngisatsinnik.

Aningaasarsiorneq maassakkut killiminiippoq, Atassutip oqaaseqartuata oqaaseq atugaa ilumoorpoq una; Massakkut inuttat oqaatigaat sillimmateqarallartillugu ingerlallutik, qujanarpoq taanna. Kilisaatersorneq imaannaanngitsorujorujussuarmik nassataqartassooq aningaasarsiornerup tungaatigut.

Uanga isumaqarpunga puigorneqartartut arlaliusut, kilisaasersornikkut nunatsinni aningaasanik isaatitsissutaasartut assersuutigiinnarlugu ataaseq taalara; Umiarsuup ataatsip taqussersortarnera nunatsinnut qanormitaava isaatitsisarpa. Usingiaanerit ullumikkut Nuummi killeqanngiusartumik ingerlapput, tiimimut 95 kr.-ini nuannissaqaaq killeqanngiusartumik qasusinnaaneq naapertuinnarlugu tassani sulisimagaanni nunamut taava karsit akileraarutigut ukiumut qassimitaava akileraarutigineqassappat. Aamma tassa tamassa puigorneqartartut. Suliffissanik-una ujartuisugut. Taava ilumoorpoq taanna pimoorullugu anittarsimagutsigu kalaallit pitsaasumik ingerlasortai nikassarnagit tapersersorniartigit aamma sulifinnguilluunniit suugaluartut.

Inuit akiliisinnaajunnaartut namminersulernitsinninngaanniit qassiuppamitaava. Ajoraluartumik taanna ilumoorpoq. Suliffinnik ingerlatsigaluartut akiilisinnaajunnaartut uniinnartartut takornartarinngilagut immaqa tassani tapersersuinerput annikippallaarsimavoq. Taamaattumik isumaqarpunga taanna una pingaaruteqartorujussuaq tamatta oqallisigivarput aamma tupinnanngilaq ilaatigut singunniallaluta nipigut alliassagaluarutsigit – ilumoorami unaana aalisarneq nunatsinni inuutissarsiutini pingaarnerpaartaat annaanniarlugu siunissaa pitsaanerpaaq angorusullugu massakkut oqallittugut.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassami oqalliseqaagut aamma taamaassaaq. Maannakkut Inatsisartuni 31-suni 26-issaa oqalugiartoqalerpoq.

Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Tassa tupigusuallannartuuvoq parteeqatigiit iluminni paasinnittaasaasa qanoq assigiinngitsiginerat. Jensigne oqarpoq Naalakkersuisut oqaaseqaataat nittartiutigalugu atorsinnaanngitsoq, siunertaqanngitsoq. Kisianni Finn-i qanoq oqarpa – oqariartuutigut Naalakkersuisut assigiittortalerujussuupput. Taava sumiippugut.

Taamaammat isumaqarpunga aamma uani soorlu Kuulup massakkut oqaatigisaanut tunngatillugu akiliisinnaajunnaarnerit nunarsuatsinni ullumikkut sumiluunniit atuupput taanna nalunngilarput, nunatsinniinnaanngilaq nunarsuatsinni taanna tamatigut atuuppoq, soorunami tassa ajoraluartumik assigiinngitsunik pissuteqartunik ilaatigut imaannaanngitsunik atugaqarnikut tamakkua killiffeqartarput.

Aalisarnermut inatsisip allanngortitassartaanik siunissaq ungasinnerusoq isigalugu aammalu inuusuttatta qanorluunniit ilillugit periarfississinnaanissaannik siunnerfeqarfiusup isumaqarpunga pimoorullugu suliariniarnerani ikioqatigiittariaqartugut. Aamma isumaqarpunga Naalakkersuisut politikkeqannginnerarlugit oqalunneq uani immini eqqunngitsutut saqqummertoq, tassa Naalakkersuisut suliaqarput, Naalakkersuisut Fiskerlov-ip suliassartaanik suliaqareerput ingerlaartunik aammalu Naalakkersuinikkut sulinermi pinngitsoorani takunngitsuusaarneqarsinnaanngilaq suliat aallartereersimasut aammalu taakkununnga ilanngunneqartussatut oqarneq politikkikkut sulinermi paasineqartariaqarpoq, paasinngitsuusaartariaqanngilaq. Paasinngitsuusaarneqarsimaguni taava paasilluarneqarniarli.

Aap Naalakkersuisut itigartitseqqusipput, kisianni nangillugu tassani oqaaseqatigiinni suliat ingerlammata, suliat ingerlammata taava tassanngaanniit ukiaru ukioq qaangiuppat suliat suliarineqaqqissaareerpata taakku siunnersuutigineqartut ilanngullugit nalilersorneqassasut.

Taamaammat suleriaatsip taassuma oqareernittut paatsoorneqartuusaarnera isumaqarpunga tassunga killiffeqartariaqartoq. Aammalu neriuppunga suliap massakkut ataatsimiititalianut innersuutigineqarnera amerlanerussuteqartunit tunniukkumaneqareermat, tassa Atassut kisimi taamak isumaqarani taanna naammagineqartariaqartoq. Taamaalilluni suliap aallartivinneqarnissaa toqqammavissinniarneqassammat aappassaaneernissaanut.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Inuutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Ja qujanaq. Tassa siullermik aalajangeqqaarnikuugaluarpunga uani oqallinnermut akulerunniarnanga, kisianni tassa taamaaliornissamut pissutissaqalerpunga ilaatigut aamma raajanut akitsuut, kikkunnut akilerneqartarnersoq aamma tikinneqartarmat.

Tassa erseqqissaassutigerusuppara raajanut akitsuummut akilersuisitsarnermi Royal Greenland-ip kilisaataani inuttat akilersueqataasinneqarneq ajorput. Kisianni APK-ip ilaasortaani allani tassa kilisaataatini inuttat raajanut akitsuummik, tassa 28% miss. taakkua akilersuisinneqartarmata, kisianni Royal Greenland-imi kilisaatini inuttat raajanut akitsuummut akilersuisussanngortinneqarneq ajorput, taanna isumaqarpunga aamma eqqaamanialaartariaqaripput.

Taava soormitaava taamaappa. Immaqa Royal Greenland-imi aqutsisut inatsit tassa raajanut akitsuusiisarneq pillugu inatsit eqqortumik atuarsimammassuk. tassanimi erseqqilluinnartumik taamani raajanut akitsuut eqqunneqarmalli Inatsisartuninngaanniit suli ulloq manna tikillugu allanngunngitsumik § 1-imi imatut allassimasoqareermat; Inuit selskabillu piginnittut, tassa taakkuupput raajanut akitsuummik akiliisassasut.

Taanna allanngornikuunngisaannavippoq aamma taamaattuaannarpoq, taamaattumik tassa Royal Greenland-imi qularnanngitsumik taanna inatsit taamatut paasillugu inuttat Royal Greenland-ip kilisaataani aalisartut taakku raajanut akitsuummut akiliisassanerannik piumaqarneq ajorput. Kisianniliuna tassa APK-ip ilaasortai allat kilisaataatillit, piginnittut aamma inuttat ilanngullugit akilioraasittaraat.

Taamaattumik taanna misissugassaqqissorujussuuvoq immikkut. Eqqortuusinnaanngilarmi inatsimmi § 1-imi ila erseqqiluinnartumik ima oqaasertaqareersoq, taava inuttat aamma akiliisinniarsarissallugit. Imatummi allaqqavoq inatsimmi § 1-imi;

Inatsimmi uani aalajangersakkat naapertorlugit inuit, selskab-illu angallatit Kalaallit Nunaani nalunaarsorsimasut matumani aamma angallatit nunanit allanit attartukkat atorlugit raajarniarsinnaanermut akuersissummik peqartut Kalaallit Nunaata imartaani pisamik ilaasa Kalaallillu nioqqutissiorfiini nioqqutissiassatut tulaanneqanngitsut akitsuutaannik Landskarsimut nakkartussanik akiliissapput.

Inuttat raajarniarsinnaanermut akuersissummik peqartuunngillat, inatsimmi allaqqavoq, tassa selskabit aammalu inuit ataasiakkaat – tassa piginnittut tassa taakkua raajarniarnermut akuersissummik peqartuupput. Taamaammat inuttat taakkua akiliisinniarneqarsinnaanngillat.

Kisianni tassa allat inuttat akiliisussaatitaanngitsut ilanngullugit akilioraasittarpaat. Royal Greenland-ip tassa qularnanngitsumik inatsit allassimaneratuut paasimmassuk inuttat akilioraasinneq ajorpaat – taanna isumaqarpunga aamma isumaliutigeqqissaassallugu pissutissaqarluartugut.

Taava aamma una ilanngutilaassavara Aalisarnermut inatsimmi § 22-imi aalajangersarneqarpoq raajarniat avataasiortut aamma nunamut tulaassuissussaatitaasut. Nunamut tulaassuisussaatitaanermut pisussaaffik maannakkut tassa 25%-iuvoq, tassa pisat 25%-ii taakkua nunamut tulaanneqartussaapput nioqqutissiorfinni aamma suliffissaqartitsinermut aamma iluaqutaasussaammata.

Ukioq manna ukioq massakkut naalerpoq – aajunaralaannguaq decemberinnguliivippoq, kilisaataatillit arlallit taannaluunniit suli naammassinngilaat aamma naammassinngitsoortussaavaat nalunngilarput, uffali inatsisitigut piumasaaqaataasoq. Taanna aamma isumaliutigisassaavoq, eqqarsariarnartorujorujussuuvorlu. Ilami raajartassiissutit ukiup siuliini raajartassiissutigineqartartunit sanilliukkaanni annertoorujorujussuugaluarpoq ukioq manna – 100.000 tonsit, kisianni sipporlugit aamma pisaqartoqartarpoq taanna isertuunneqanngilaq. Kisianni taakkua allaat tulaassuisussaatitaanermit inatsimmi piumasarineqartut taakku naammassineqanngipataluunniit ila arlaatigut Naalakkersuisuninngaanniit iliuuseqarniartariaqartussaassaagut.

Inatsit malinneqartussaavoq. Kilisaataatillillu arlallit malinnianngippassuk taava arlaatigut iliortariaqartussaassaagut Inatsisartut inatsisaat sanioqqutaaginnarsinnaannginnatsigu.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, Atassut.

Tassa aamma oqaaserparujussuit aninneqareermata soorunami naatsuaqqamik uanga oqaaseqassaanga. Unaana Johan Lund Olsen-ip maani naluara Naalakkersuisutut oqaaseqarnersoq, tassami Inatsisartuni ilaasortaanngimmat, isummersuutai ukua rejerafgift-imut tunngatillugu Naalakkersuisoqarfiata ataaniikkunanngimmata taanna oqaaseqarfigissanngilara.

Kisianni kilisaataatillit 25%-imik tulaassisussaatitaanerannut tunngatillugu uunga massakkut suliarisatsinnut kaputartuunniarsarimmagit assut tupigaara, imminnut attuumassuteqanngilluinnarmata. Tassa soorunami tulaassisussaatitaanermut tunngatillugu maligassat malinneqartussaapput, aammalu tamatumap naammassiniarneqarnissaanut isumaginnittussat nakkutiginnittussallu suliassatik suliassarivaat. Kisianni una massakkut eqqartugarput taanna allaalluinnaqqeqqissaarpoq – erseqqissaassutiginiarlugu Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisumut oqaaseqarpunga.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiititaliamut innersuussutigissavara suliffeqarfiit taaneqartut Royal Greenland aamma APK-kut aamma periarfissinneqarumaartut taakkua pillugit paasisassarsiorfigineqarnissaminnut. Taamaalilluni ullumikkut taanna oqaluuserisassaq naammassivoq.

Taavalu aappassaaneerneqartinnani ataatsimiititaliami ingerlanneqassalluni.

Taava siunnersuutigissavara 35-i tigussagipput, tassalu Otto Jeremiassen saqqummiussissaaq.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, tallimanngorneq 21. november 2003, nal. 17:27

Immikkoortoq 35

Aalisartunngorusuttut sinerissap qanittuani raajarniarnermik aallartitsisinnaaqqullugit aalisarnermi aaqqiissuussanermik naleqqussaanerup ingerlateqqinneqarnerani siunissami tamakkiisumik pisassiissutaajumaarunnartut ilaannik aalisartut inuusuttut salliutinneqarlutik pisisinnaanissaannik sulissutiginninnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Otto Jeremiassen)

(Siullermeernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt,   Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Otto Jeremiassen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq.

Ukiuni kingullerni kutterit mikinerit sinerissamut qanittumi aalisarnermi atorneqartut ikileriarsimapput, tamanna aalisarnermi aaqqissuussaanermik naleqqussaanerup pissusissamisoortumik kinguneraa. Tamanna pisariaqarlunilu ilaatigut artornanngitsoortarsimanngilaq, tassami aalisartut ilaat raajarniarnermi ukiorpassuarni inuuniuteqarsimasut inuussutissarsiumminnik taamaatitsiinnartariaqartarsimallutilluunniit aalisarnermut allamut nuuttariaqartarsimapput.

Aalisariutaatillit ilaat akiitsuminnik isumakkerinniffigineqarlutik aalisarunnaavissimapput. Taakku akiitsuminnik isumakkeerinniffigineqarnerminnut atatillugu angallatinik ESU-mut tunniussisimapput aammalu tamakkiisumik pisassiissutinit pigisatik ukiumoortumik pisassiissutitik tunisimallugit. Taamaaliornikkullu aalisarnermi aaqqissuussaanermik naleqqussaanerup ESU-mi pisassiissutinik uninngasoqalernerata nassatarisimavaa. Paasisakkalu malillugit ESU-mi pisassiissutit 2003-mi tunineqartut amerlanerulernerisa kingunerisaannik tonsit 100-likkaat arlaqanngitsut sinnerussimapput. Sinerissalli qanittuani aalisarnermi aaqqissuussinermi naleqqussaaneq suli naammassineqanngilaq, naleqquussaanerullu ingerlaqqinnerani suli ukiumut pisassanik katerseqqinnissaq aammalu ESU-mi pisassatut katersat annertusisinnaanerat naatsorsuutigineqarsinnaavoq.

Taamaattumik isumaga malillugu aalisartut inuusuttut sinerissap qanittuani raajarniartutut aallarterusuttut ukiumut pisassiissutinik pisassanillu agguaassinermi pisinissaannut salliutinneqartarnissaat pisariaqarpoq. Puigussanngilarpummi raajarniat 1996-imi pisaseeriaatsip pointilersuinermit pisassanik pisassiinermut allanngortinneqarnerani pisassarisatik akeqanngitsumik pissarsiarinikuummatigit. Naak tamanna piviusuugaluartoq aammalu ullumikkut periuseq inuiaqatigiinnut pitsaaqutaasumik ajunngitsumik ingerlasutut oqaatigineqarsinnaagaluartoq, Inatsisartuni eqqumaffigisiariaqarparput tamatuma sinerissap qanittuani raajarniartut nutaatut aallartitsissinnaanerup ajornarnerulersimanera kingunerisimammagu.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut,

Inatsisartunut ilaasortap Otto Jeremiassenip aalisarnermi aaqqissuussaanermik naleqqussaanerup ingerlateqqinneqarnera pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa nuannaarlunga akissuteqarfigissavara.

Sinerissap qanittuani raajarniarnerup ineriartortitsivigineqarnerata killiffia eqqungaatsiartumik sukumiingaatsiqisumillu allaaserineqarpoq. Kisianni Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfimmi piffissamut pilersaarut imaappoq sinerissap qanittuani raajarniarnerup aaqqissuussaaneranik naleqqussaanerup annertunerpaartaa ukioq manna  decemberip naanerani naammassineqartussatut naatsorsuutigineqarluni.

Tamatumunnga pissutaavoq aningaasat 2002-mi 2003-milu aningaasanut inatsimmi ilaatinneqarsimasut 1. januar 2004-mi ilaatinneqannginnerat. Qaleralinniarnerulli aaqqissuussaaneranik naleqqussaanissamut aningaasaliisoqarpoq, tassani naleqqussaanissaq annertuumik aamma pisariaqartinneqarmat.

2002-mi januarip aallaqqaataani angallatit 62-it sinerissap qanittuani raajarniarput, ullumikkut taakku 38-iupput. Taamaattumik sunniuteqarluartumik naleqqussaasoqarsimavoq,  taamatullu iliuuseqarsimaneq saneqqunneqarsinnaasimanngilaq maannamullu anguniagaq toraarlugu ingerlasimasutut oqaatigineqarsinnaasumik.

Tamanna pisinnaasimavoq ilaatigut akiitsunik isumakkeerinniffiginninnikkut ilaatigullu pisassiissutinik aningaasanngorlugu akilikkanik pisinikkut. Angallatinik atorunnaarsinneqartunik 20-nik piginnittut ingerlatseqatigiiffinni assigiinngitsuni ingerlatseqataallutik raajarniarnermik ingerlatsiinnarput, angallataatilinnullu ingerlaannartunut nutaanik pisassiinikkut  mianerisariaqakkat arlallit mianerineqarsimapput, inuussutissarsiutinut tapersiisarfimmit pisassiissutinik tunisinermi kinguaariit tulliinut ingerlatitseqqinnissamik piumasaqaat tunngavinnut ilaatinneqarpoq.

Tamatuma kinguneraa pisuni amerlasuuni aalisartut inuusuttut ingerlatseqatigiiffinni nutaani aqutsisuunermik tigusisimanerat. Taamaattumik isumaqarpunga aalisartunngorusuttut / aalisartut inuusuttut raajarniarnermik ingerlataqalernissaannik kissaateqarneq naammaginartumik naammassineqarsimasoq, tassa sinerissap qanittuani.

Aalisarnermi ingerlatseqatigiit angallatillu affaannanngortinneqarnerisigut kissaatit tamarmik eqquutsinneqarsinnaannginnerat erseqqippoq. Kisianni qaammatini aggersuni pisussatut naatsorsuutigisat eqqarsaatigalugit, tassa ingerlatseqatigiiffiit nutaat marluk 1. januar 2004 aallarnerfigalugu pilersinneqarnissaat pilersaarutaammat, pisarineqarsinnaasut naleqqussaaavigineqarput, tassa siusinnerusumut naleqqiullugu agguaqatigiissillugu angallatit anginerummata nutaajunerullutillu, taamaattumik sinerissap qanittuani raajarniarnerup aningaasatigut imminut napatinnissaanik anguniagaqarneq ataatsimut isigalugu eqquutsinneqarpoq.

Soorunalimi siunissami naleqqussaasarnissaq pisariaqartinneqassaaq inuussutissarsiutinullu tapersiissuteqartarneq pillugu peqqussummi periarfissat ukiuni tulliuttuni suli periarfissaassapput. Kisianni isumaqarpunga maannakkut angallataatiliusut aalisarnermik ingerlatsiinnarnissaminnut periarfissagissaartut taamaattumillu amerlanerusunik tapiissutinik pisariaqartitsinerat milliartuinnassasoq.

Naalakkersuisut suliniutinik aallartereerput, ilaatigut aalisarnermut inatsit kiisalu aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu tapersiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nutarterneqarnissaanut, qulaani taaneqartut naliliinermi ilanngunneqarumaarput.

Malittarisassat maannakkut atuuttut piumasaqaatinik nutaanik ilassuteqarfiginissaat inatsisitigut akornutissaqanngilaq, kisianni isumaqarpunga sinerissap qanittuani raajarniarneq niuernermi nalinginnaasumik atugassarititaasut naapertorlugit ingerlasariaqalersoq, taamaattumik inassutigisariaqarpara allannguutissatut sinnersuutigineqartoq akuerineqassanngitsoq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut Ruth Heilmann Siumut.

Ruth Heilmann, Siumut oqaaseqartua.

Inatsisartunut ilaasortap Otto Jerimiassen-ip Atassut, Aalisartunngorusuttut inuusuttut raajarniarnermik aallartitsisinnaaqqullugit salliutinneqarnissaannik siunnersuuteqarnera Siumumiit paasilluarparput.

Kalaallit Nunatsinni aalisarneq inuutissarsiutit pingaarnersaattut ingerlapparput aamma siunissami Siumumiit taamatut ingerlaaseqarnissaq naatsorsuutigiuarneqassasoq isumaqarfigaarput.

Aalisarnermik inuutissarsiuteqarneq ingerlattuassagutsigu aamma inuusuttut peqataanissaminnut piumassuseqartuarnissaat pitsaasumillu aqqutsiuuttuarneqarnissaat soorlu pisassiissuteqartarneratigut, tunitsivitsigut tunisassiornermillu ingerlatsiffinnik annertusaajuarnikkut pisariaqarpoq.

Ukiuni kingullerne pisassat ingammillu raajartassat aalisartunit iluanaarutaanerusumik kinguneqartumik ingerlanneqarnissaat sulissutigineqarsimavoq. Soorlu Naalakkersuisup akissuteqarnermini tamanna nassuiaateqarfigaa oqaatigalugu raajarniutit ukiuni kingullerni ikilisinneqarsimanerat taamatut siunertaqartoq aamma kinguaariit ingerlatseqqittussat aqqutissiuunnissaat mianeriniarneqarsimalluni.

Siumumiit isumaqarpugut inuusuttut nutaamik aalisarnermik inuutissarsiuteqarnissamik piumassuseqarnerat iluatigalugu aallartinniarneranni periarfissaat ammatinnerullugit tapersersorneqarnissaat pisariaqartoq.

Siumumiit sinerissap qanittuani raajarniarnerup aaqqissuussaaneranik naleqqussaanermik nalunaarusiaq decemberip naanerani Naalakkersuisunit naammassineqartussaasoq oqaatigineqarmat qilanaaraarput aamma siunnersuuteqartup inuusuttut ilaatillugit aqqutissiuunneqarnissaannik ilaqartinneqartumik suliarineqarnissaa Siumumiit pingaaruteqartutut isumaqarfigaarput.

Tassunga ilanngullugit aallartinniarnermi aningaasatigut periarfissat erseqqissumik siunnersuusiornissami matumani Siumumiit ilaasariaqarnerat pingaartutut isumaqarfigaarput.

Taamaattumik suliassaq Naalakkersuisuni ingerlanneqalereersoq paasigatsigut, Naalakkersuisut akissutaat isumaqatigaarput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit. Taanna pereerpat Finn Karlsen, Atassut. Oqaluttussat tullinnguuttut issiavimmi uani utaqqisarfimmi issialernissaat kissaatiginarpoq.

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siunnersuuteqartup atia taaneqareermat aallartiffigiinnarpara.

Siunnersuuteqartup raajarniarnermi sinerissap qanittuani kutterinik ikilisaasimaneq taakkartorpaa. Erseqqisaatigalugulu tamanna aalisariutaatilinnut artornanngitsoorsimanngitsoq akiitsunik isumakkeerfigineqarnissamut raajartassiissutinik ukiumoortumullu pisassiissutinik ESU-mut utertitsisarneq tamatuma malitsigisimagaa. Inuutissarsiortunullu taamatut ilaanni kinguariartornermik peqquteqarsimasoq, ukiuni qaangiuttuni amerlatsikkiartuinnarsimapput tunuartartut raajarniarnermik.

Taamaatiinnartartut arlaqarsimasut aalisarnermi inuutissarsiutinut allanut nuuginnartariaqarsimapput.

Taamatut ineriartortoqarnera maani inimi raajarnitikillisaaneq pillugu eqqartuisoqartarsimammat soorunami akissuteqaateqarfigineqarpoq. Tamatuma kingunerisimavaa pisassiissutaasunit uninngasoqalernera. Tamannalu aalisariutikillisaanermik anguniakkamut tulluartutut oqaatigineqarsinnaavoq.

Naalakkersuisut akissuteqaataani erserpoq siunnersuuteqartup raajarniarnermi pisimasut eqikannerlugit allaaserisimagai, kisiannili Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfiip pilersaarutai naapertorlugit naleqqussaanerit annertunerpaartaat ukioq manna decemberip naanerani naammassineqartussatut naatsorsuutigineqarput.

Inuit Ataqatigiit tungaanningaanniit iluarisimaarparput naleqqussaaneq 2002-imi, 2003-imilu Aningaasanut Inatsimmi ilaatinneqarsimammat. 2004-imili ilaatineqanngikkaluartoq taarsiullugu qaleralinniarnerup aaqqissuussaanerani naleqqussaanermut immikkut aningaasaliisoqarsimammat tamanna Inuit Ataqatigiinni pissusissamisoorsoraarput, tassami naleqqussaaneq aamma qaleralinniarnermut annertunerusumik suli pisariaqartinneqartoq qularinnginnatsigu.

Taamaattumik takusinnaasatsituut raajarniarnerit naleqqussarneqarneranut ullumikkut killiffik eqqarsaatigalugu nalilersuilluarneq pisariaqarpoq. Tassungalu tunngatillugu iluarisimaarnarpoq Naalakkersuisuit akissuteqaatimini oqaatigimmagu aalisartunngorusuttut, aalisartut inuusuttut raajarniarnermik ingerlataqalernissaminnik kissaateqarnerat naammaginartumik maannamut naammassiartuaartoq, tassani ingerlaqatigiinneq nutaaq – nutaat marluk 1. januar 2004 aallarnerfigalugu pilersinneqartussat oqaatigalugit.

Raajarniarnerup siunissamut aaqqissuuteqqinneqarnerani Naalakkersuisut maannamut angusimasaat tulluartuusoraagut, taamaammat Inuit Ataqatigiinninngaannit siuliani taasagut innersuussutigalugit Naalakkersuisut maannamut angusimasatik aallaavigalugit ingerlariaqqinnissaat taperserlugu oqarumavugut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq Finn Karlsen, Atassut. Tulliuppoq Palle Christiansen, Demokratit.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua

Qujanaq.

Otto Jeremiassen-ip siunnersuutaa Atassummiit naatsumik imaattumik oqaaseqarifigissavarput.

Siunnersuuteqartup tunngavilersuutimini eqqartugai raajarniarnerup akilersinnaasunngortikkiartuaarnerani suleriuserineqarsimasut, soorlu aalisariutaatillit ilaat isumaqatigiissuteqarnikkut akiitsuminnik isumakkeerfigineqarlutik raajarniarunnaarsimapput, taamaasillutik tamanna aqqutigalugu raajat pisassatik ESU-mut utertissimallugit.

ESU-mut utertinneqartut raajat taakkuupput siunnersuuteqartup inuusuttunut aalisalerusuttunut salliutillugit pisassiissutigineqartalernissaat aalajangiiffigeqqusai.  

Tamanna ATASSUT-mit pingaarluinnartutut isumaqarfigaarput, inuusuttummi ullumikkut pissutsit aallaavigalugit periarfissaqartinneqanngitsutut oqaatigisariaqarmata.

Taamaamat raajanik pisassiissutaasimagaluartunit utertinneqarsimasut aammalu siunissami utertitsisoqartassappat, taakku  inuusuttut sinerissap qanittuani raajarnialernissaminnut soqutiginnittunut periarfissarsiuunnissaat ATASSUT-mit pingaaruteqartutut tapersersugassatullu isumaqarfigaarput.

Taamaammat inuusuttut periarfissallit soqutiginnittut aningaasatigullu periarfissallit nutaatut aallartinniartut pisassiissutaagaluit utertinneqarsimasut eqqarsaatigalugit Naalakkersuisunit periarfissarsiuunneqarnissaat ATASSUT-mit piumasarissavarput.

Taamatut ATASSUT-miit oqaaseqarluta siunnersuut taperserlugu oqaatigaarput aappassaaneerneqannginneranilu ataatsimiititaliami susassaqartumi sammineqarnissaa inassutigalugu.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Palle Christiansen, Demokraatit. Tulliuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Palle Christiansen, Demokraatit.

Aaqqissuussanermik ……. saanerput siunertaavoq Kalaallit Nunaanni aalisarneq tamanut imminut akilersinnaasunngortinneqassasoq. Sulissutigisarlu taanna suli ingerlanneqarpoq. Demokraatillu tungaannit qilanaarpugut tamatuma angunissaanut. Piumaneqartut tassaappat imminut akilersinnaaneq ajornakuussaaq nutaanik suliffeqarfiliornissaq, tamanna aaqqissuussaanermut naleqqussaanerup kinguneraa sanioqqunneqarsinnaanngitsoq.

Siunnersuutip piumasaraa ajornarunnaassasoq inuussuttut aalisartutut inissinnissaat. Siunnersuut tamanna tapersersorparput Demokraatiniit, kisiannili tamanna piseqqaartussaatitaanermut  salliussinikkut anguneqarsinnaanngilaq. Ullumikkut annertuumik raajanik pisassarititaqartut aamma soqutigisaraat inuutissarsiummut nutaanik nukinnik ilanngussinissaq. Taamaasillutik siunissami suliffeqarfiit nutaanik aqutsisutaarnissaat taamaalillutillu imminut akilersinnaasumik tunngavilimmik ingerlatsilissallutik.

Siunnersuutip sassaanneqartup ajoraluartumik kingunerissavaa amerlasuunik mikinerusunillu suliffeqarfiliorneq, tamanna aaqqissuussaanerup siunertaata peersissooq, taamaasilluni suliffeqarfeeqqat amerlasuut pinngoqqissapput annertuumillu ingerlatsinerup iluaqutaat peerutissallutik.

Taamaattumik Demokraatit tungaanninngaanniit siunnersuut taamatut isikkoqarallartillugu tapersersorsinnaanngilarput, kisiannili problemstilling-i sassaanneqartoq ilisimalluarparput, siunissamilu maani taaqqissallugu.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaluuserisaq una naammassippat matoqqasumik ataatsimiittussaagatta, iniminnut peqqullugit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Otto Jeremiassenip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Ilisimaneqartutuut sinerissap qanittuani raajarniarneq 1990-ikkut aallartinneraniilli annertuumik allanngortiterneqarsimavoq, aamma aalisariutikillisaanermik annertuumik kinguneqartumik.

Naalakkersuisut akissuteqaamminni ilaatigut aamma oqaatigaat aaqqissuussineq tamanna ukiup uuma naanerani naammassineqartussatut naatsorsuutigineqartoq, 2004-mut aningaasanut inatsisikkut aningaasaliiffigineqarsimanngimmat. Tamanna Kattusseqatigiit tungaanniit apeqqutinik imaannaanngitsunik saqqummiussisariaqarninnik pilersitsivoq, soorlu siunnersuuteqartup oqaluuserisassanngortitaani tunngaviatigut aamma takuneqarsinnaasoq, tassa ilaatigut aalisartut inuusuttut aamma inuusuttut aalisartorsuarnik siulillit ilaqarmata ukiuni kingullerni aamma aalisariutikillisaaneq pissutigalugu nunap qaanut unitsitaanikuusunik.

Taamaattumik manna iluatsillugu apeqqutiginiarpara aalisariutikillisaaneq maanna aalisartunut suliffissuarni tulaassuinermut peqassutsimut pisassiissutit agguaanneqartarnerannut il. il. inuiaqatigiinnut qanoq sunniuteqarnersoq tamakkiisumik misissuiffigineqarsimanersoq. Soorunami qularutiginngilara aalisariutikillisaaneq aamma iluaqutissaqarlunilu aamma ilaatigut allatigut aalisartunut ataasiakkaanut sunniuteqarnerlummat. Kisianni aalisariutikillisaanerup aallartinneraniilli maannamut ilisimalersimasat, misilittakkat ajortut ajunngitsullu katersorneqarsimanersut paaserusuppara.

Tassami ukiut taakku ingerlanerini taamatut allanngortiterinermik ingerlatsineq ilaatigut aalisariuterpassuit atorunnaarnerannik aamma akiitsorpassuit isumakkeerneqarnerannik kinguneqaannarani aammattaaq inuusuttorpassuit aalisarnermik, tassalu raajarniarnermik inuutissarsiuteqarsimasut ilaatigut inuutissarsiutinut allanut ikaarsaariarsimanerannik kinguneqarpoq. Tamakku naammaginartumik ingerlasimappat, imaluunniit ingerlappat.

Taamatut apeqqutinik saqqummiussaqarninni pissutigaara aalisarneq suli maannamut inuutissarsiutitta pingaarnersarimmassuk aamma taassuma aaqqissuuteqqinnera soorunami pinngitsoorani qanimut malinnaaffigineqarnissaa pisariaqarluinnarmat. Taamaammat naalakkersuinikkut inuutissarsiutip taassuma nunatsinnut pingaaruteqaqisup allanngortiterneqartarnerani allanngortiteqqinneqarnissaanilu malinnaaffigeqqissaarnissaa pisariaqarmat taamatut apeqquteqarpunga, tassami suna tamaat qaangiataaginnarlugu ingerlatsisoqarsinnaanngimmat, kisiannili misilittakkat assigiinngitsut atorluarneqartariaqarnerat aamma suut kukkussutaasimanersut suullu iluatsitsiviusimanersut nalilersueqqinnermi pisariaqarmata.

Siunnersuuteqartup siunnersuutaa tunngaviatigut paasilluarpara, kisianni aalajangiinissamut paasissutissat arlallit amigaatigaakka, taamaattumik suliap aappassaaneerneqannginnerani susassaqartut assigiinngitsut tusarniaaffigineqarnissaat kissaatigigakku kaammattuutigaara. Taamaammat suliap taama nunatsinnut pingaaruteqartigisup imaliinnarlugu itigartitsissutigineqarnissaa akuerisinnaanngilara. Aalisartut inuusuttut qassit ingerlatseqatigiiffinni nutaani aqutsisuunermik tigusisimappat, aamma aalisartut inuusuttut qassit tigusiniarpat. Apeqqutit ilaatigut taama tamakkuupput akineqartariaqartut.

Aalisartut aamma imarsiornermik ilinniarfinni ilinniarsimasut qassit ullumikkut savalimmiormiunik allamiunillu aqumiunik taarsiisimappat.

Taamatut oqaaseqarlunga suliassap aappassaaneerneqannginnerani tusarniaasoqarnissaa aammalu Aalisarnermut Piniarnermullu Ataatsimiititaliami sukumiisumik suliarineqarnissaa inassutigaara.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqqutit saqqummiunneqartut aamma arlaliummata Piniarnermut Aalisarnermullu Ataatsimiititaliamit aamma akissutissarsiorneranni sammineqarsinnaammata eqqaasitsissutigissavara. Otto Jeremiassen, siunnersuuteqartoq.

Otto Jeremiassen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Siullermik siunnersuuteqarninnut partiinit oqaaseqartunut tamanut qujavunga, annermik ataatsimiititalianut ingerlaqqissinnaaneranut Atassummiik aammalu Kattusseqatigiinniik oqariartuuteqarneq toqqammavigalugu, soorunalimi aamma partiit allat taperseraluarpaat, kisiannili ingerlariaqqinnissaanut annerusumik oqariartuuteqaratik.

Siusinnerusumi aalisarnermut oqaluuserisassani oqallittaqattaarnermi malunnarpoq ippassaq ullumikkullu ullumikkut sammisap oqaluuserinerani inuusuttut periarfissaannik ilaatigut arlaatigut aaqqissuussiniarnermi oqariartortaqattaartuni nipilinnik oqartoqartartoq. Aammalu Naalakkersuisup akissuteqaataani soorunalimi neriulluarnarpoq aaqqissuusseqqinniarnermik uani qaammatip tulliani oqariartuuteqarneranut tunngatillugu neriuppunga matumani pineqartunut tunngatillugu suliniummik aamma annertuumik aaqqissuussiffigineqarnissaanut periarfissaanillu ilanngussisoqarumaartoq.

Aammalu Naalakkersuisut siulittaasuata oqaluuserisassap siuliani eqqartorneqarneranut tunngatillugu oqaatigisaanut ilanngullugu eqqaalaassavara oqarmat inuusuttut periarfissarsiunneqarsinnaanerinut tunngatillugu ilaatigut ukiumi tullermi annertuumik suliniuteqarnissaq naatsorsuutigineqarmat.

Soorunalimi ajuusaarnarpoq amerlanerussuteqartut kissaateqarnerat toqqammavigalugu manna sukumiinerusumik periarfissarsiuussisinnaaneq taamatut nutaatut aallartinniartunut innersuunneqanngimmat, tassami ullumikkut raajartassiissutit eqqarsaatigalugit nalunngilarput pisassiissutigineqarumaartartussat ilaatigut inuttaqareerlutik innersuunneqartarnerannik aallaaveqartartut. Taamatullu aaqqissuussiniarneq siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu isumaqaraluarpunga pitsaanerpaamik ilusilersuiffigineqassappat ilaatigut pisassiissutaajunnartunik aammalu taamatut pisassiissutinik utertitanik arlaatigut procentimik aalajangersimasumik siunissamut aaqqissuussisoqarsinnaaguni taamaalilluta siunissami inuusuttut aalisartunngorumaartussanut periarfissamik pitsaanerusumik ammaassisinnaaneq ilaatigut tassuuna aaqqissuussiffigineqarsinnaagaluarmat.

Qujavunga partiinut tapersiisunut.

Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap, siunnersuuteqartup akissuteqaateqarfigineqarnerani imaluunniit partiiniit akissuteqarnerni malugilluarpara uuma siuliani oqaluuserisap qanoq ilumut pingaaruteqartiginera.

Oqaatigissavara uani sinerissap qanittuani naleqqussaanermi inuusuttut piginneqataanermikkut ilalinnguit peqataammata. Taanna malunnartorujussuuvoq. Kisianni apeqqutit uani assigiinngitsut partiinit assigiinngitsut allaganngorlugit akinissaat neriorsuutigissavara, ajornanngippat pilertortumik, tassami apeqqutit ilaatigut malaatiinnarlugu akiuminaatsortaqarmata piaartumik misissorlugit allakkatigut akissuteqarfigissavagut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jensine Berthelsen.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Qujanaq. Maluginiarlugu Naalakkersuisup akissuteqaataa issualaarpara: “Taamaattumik isumaqarpunga aalisartunngorusuttut aalisartut inuusuttut raajarniarnermik ingerlataqalernissaannik kissaateqarneq naammaginartumik naammassineqarsimasoq.” Tassa uppernarsaavoq sammivik aalajangersimasoq aamma sinerissap qanittuani raajarniarnermut tunngatillugu Naalakkersuisuninngaanniit aalisarnermik inuussutissarsiuteqartunut nalunaarutigineqartariaqalersoq. Oqaluuserisammi matuma siornani Naalakkersuisut siulittaasuat nipituumik oqarpoq periarfissinneqartariaqarput inuusuttut, massakkullu Aalisarnermut Naalakkersuisoq akissuteqaammini naammaginartuminngooq periarfissaqarput. Taamaattumik Naalakkersuisut qinnuigineqartariaqalerput erseqqissuliornissaq periarfissaq qaninnerpaaq atorlugu isumaginiartariaqaraat aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut suna naatsorsuutigisinnaanerlugu ilisimalerniassammassuk.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa aatsaakkunni oqaluuserisavut attuumasorujussuupput uunga massakkut oqaluuserisatsinnut, taamaammat Naalakkersuisup akissutaa aamma uanga tupigusuutigilaavippara. Aatsaakanneq oqaluppoq allarluinnartut siulianut tunngatillugu. Massakkut periarfissaqareernerarpai inuusuttut. Taanna uanga paasiuminaatsittorujorujussuuara, taamaattumik siunnersuutigineqartoq itigartillugu. Kisianni aamma Naalakkersuisut siulittaasuat isumaqatigilluakkannik inuusuttunik assut pingaartitsilluni periarfissaqannginnerarlugit aatsaaginnaq oqaluppoq. Kisianni Aalisarnermut Naalakkersuisoq oqarpoq periarfissaqareersut massakkut. Assorsuaq taakku eqqumiipput, taamaammat sorleq ilumoornersoq paaserusunnarpoq.

Uani uanga aatsaakanneq nappaanikuugaluarlunga sisamassaaniilersoorlunga akuerineqanngitsoorama oqaatiginiassagaluarlugu uanga isumaga malillugu, isumarput malillugu uku inatsisissatut siunnersuutit aatsaakanneq sammisagut taakkua akuerineqanngikkaluarpataluunniit inatsit allanngortinneqarsinnaavoq inuusuttunut periarfissiisinnaasoq. Ajornarsinnaanngilaq tamanna. Assersuutigalugu 50.000 tonsinik pisassat qaffanneqassappata inatsit taanna allanngortinneqarsinnaavoq massakkut inuusuttunut periarfissiiguni. Taanna ajornanngitsumik allanngortinneqarsinnaavoq aatsaaginnaq oqallisigisavut ukiunut tallimanut, ukiunut qulinut akitsorterussineq pinngikkaluarlugu. Ajornartoqanngivippoq allanngortitsinissaq, taamaattumik inuusuttunik periarfissiinissaq pingaartittorujussuuarput uagut sineriammi aalisartut eqqarsaatigalugit. Tassa maannakku ilumoorami sinerissap qanittuani isumaqatigiissutit malillugit utertinneqartut raajat ESU-mut utertinneqartut taakku siunnersuuteqartup assorujussuaq pingaartippai inuusuttunut tunniunneqarsinnaaneri salliutillugit aalisalersinnaanissaat.

Aamma naatsorsuutigissavara Naalakkersuisut siulittaasuata taanna isumaqatigissagaa aatsaaginnaq inuusuttunik assorsuaq pingaartitsilluni oqalummat. Kisianni tassa parteeqataa allatut allatorluinnaq akissuteqarpoq. Aamma aatsaakanneq uagut Jensine Berthelsenilu oqaatsigut parteeqatigiit tupigiallaqimmagit assigiinngitsunik isumaqartarneri tupigusuallammat, taanna uanga qungujuutigiinnarpara. Uanga imarisaasa ilai pivakka tassani uagutsunnut isumaqataammata, kisianni aamma Jensinap pisai allaapput, naanerani tassani erseqqissorujussuarmik oqaatigaa.

Kisianni tassa neriuppugut siunissami inuusuttut salliutinneqassasut periarfissaqartinneqalerpata. Inuusuttut periarfissallit aningaasatigut periarfissallit pingaartorujussuuvoq aalisalersinnaanerat eqqarsaatigalugu, aalisartilersinnaanerat. Aamma taanna oqaatigereerpara Naalakkersuisut siulittaasuata tapersersormagu nuannaarutigalugu.

Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqallinneq ingerlaqqitsinnagu oqaatigissavara Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq aamma eqqortumik aatsaannguaq akissuteqarmat, tassa imaalilluni maannakkut apeqqutit saqqummersinneqartut assigiinngitsut maannakkorpiaq akisinnaanngikkunigit allaganngorlugit akissutissat taakkua suliarisinnaallugit. Aamma taanna Naalakkersuisup nikuiinnarluni akisinnaanngikkuniuk periarfissaraa. Aamma taanna eqqaasitsissutigilaarpara.

Tulliuppoq Naalakkersuisut siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Uanga piffissami sivikitsukullammi aamma aalisarnermut Naalakkersuisuusimavunga, taavalu pissutsinut pulalaarsimallunga qujanartumik ikiorluarneqarnikkut atorfilittannit aammalu sinerissami aalisartuninngaanniit.

Uani ESU-mut utertinneqartut raajat Atassutip oqaluttuata Finn Karlsenip siunnersuutigai, siunnersuuteqartullumi inuusuttunut aalisalerniartunut salliullugit pisassiissutigineqartalernissaat saqqummiunneqassasoq. Kisianni tassa ajoraluartumik taanna periarfissaqarpallaanngilaq taamatut ESU-mut utertinneqarsimasut, tassa akitsorterunneqartussaapput inatsit malillugu, nutaamillu inuusuttut aalisalerniartut aningaasaataat soorunami killeqarpata pissaqarnerusut, akissarissaarnerusut ingerlalluareersut taakkua pisiarisarpaat, aamma taanna takussutissaqareerpoq arlalinnik taamaattoqartoq, ingerlalluarnerusut akilertarmatigit.

Taamaammat uani Atassut aamma uanga paatsuunganartippara inatsit allanngortinniarneqarmat annertuumik akerlilersueriarluni taava illua-tungerluinnaanik ilaasortaa Otto Jeremiassen siunnersuuteqarpoq inuusuttut periarfissarsiunneqassasut. Taanna ajunngilluinnaqqissaarpoq, taamaalilluni qularnanngilluinnaqqissaartumik inatsisip allanngortinniarneranut taakku periarfissinneqartussanngussapput nutaamik aalisalertussat aqqutissiuunneqarnissaannut, imaanngitsoq pisassaqareersut qaavisigut tuneqqiinnarneqartassasut.

Nuannaarpunga uani Atassutip ilaasortaata, tassalu Otto Jeremiassenip siunnersuutigimmagu nutaamik aallartinniartut periarfissinneqartariaqartut, kisianni taamaaliussagutta aatsaat inatsit allanngorteqqaartariaqarparput, neriuppungalu tassani allanngortitsiniarnermi Atassut tamakkiisumik suleqataalluarumaartoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jensine Berthelsen. Taanna pereerpat Finn Karlsen.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Qujanaq. Erseqqissaatigilaassavara apeqqutinngorlugu saqqummiussaqannginnatta, kisiannili mumingariinnik oqaluttoqarneranik erseqqissaateqaratta Aalisarnermut Naalakkersuisoq inuusuttut periarfissaqareernerarlugit oqaluttoq Naalakkersuisut siulittaasuat periarfissaqannginnerarlugit oqaluttoq. Taamaattumik eqqortumik paasitinneqarnissaq tamatumani ujartorparput.

Tamatuma saniatigut aamma uanga iluanaarlunga Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliami siulittaasuunikuugama soqutiginaqisoq suliaq ingerlannikuullugu Naalakkersuisut siulittaasuata akitsorterussinissamut tunngasut eqqartugai minnerpaamilluunniit ilisarisinnaanngilakka. Tassami januarip ingerlanerani 1.500 tonsit pigineqalersimagaluarput kvotebankimi, kvotebankimik pineqartartumi, taakkualu qanoq pineqassanersut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaminngaanniit ataatsimoorluta isumaqatigiilluta paasiniaqattaarnikuuagut suniarneqarnersut. Erseqqinngitsunik akineqartarpugut Naalakkersuisuminngaanniit naalakkersuisoqarfimminngaanniit qanoq pineqassanersut, taavalu juulimi apeqquteqaatigaara allatut ajornaqimmat akissutisineq sapileratta. Augustimi akissallutik naalakkersuisoqarfimminngaanniit nalunaaraluarput, kisianni taamaattoqanngilaq. Allatut ajornartumik Inatsisartut siulittaasoqarfiannut, imaluunniit Inatsisartut allattoqarfiat aqqutigalugu tuavisaarummik naalakkersuisoqarfimmut apuussusitsivunga, tamatumalu kingorna akineqarpunga augustip qiteqqunnerata missaaninngaanniit septemberip qiteqqunnerata tungaanut naalakkersuisooqatigiinnerooq unittoortussaammat imaluunniit unittooqqajaammat suliat tamarmik naalakkersuisoqarfimmi unitsinneqarsimasut. Tupinnaraluttuaq, ullut qasseerannguit ingerlanerini naalakkersuisooqatigiinneq atorunnaarsinneqarnersoq eqqarsaatigalugu.

Taamaattumik taakkua akitsorterussinissamut tunngasut minnerpaamilluunniit Aalisarnermut Ataatsimiititaliaasimasumit tusagaqarfiginikuunngilagut. Paaserusunnartorujussuuvoq suna tunngavigalugu taakkua kvotet 1.500 tonsinnguussimagaluartut tunniunneqarsimanersut suullu tunngavigalugit.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Finn Karlsen, pingajussaaniilerami naatsumik. Tulliuppoq Augusta Salling, aamma Atassut.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Naalakkersuisut siulittaasuataana oqaasiinut tunngatillugu nuannaarmat aamma uanga nuannaarpunga Otto taamatut siunnersuuteqarsimammat inuusuttut eqqarsaatigalugit.

Uani itigartillugulu inatsisiliornissaq, aap, inatsisiliornissamik siunnersuuteqartut siulliit pingasut tunngavilersuutaat atuaraanni uagut akuerisinnaanngilagut. Aamma oqarpugut taakku itigartikkaluaraanniluunniit inatsisiliortoqarsinnaavoq allamik periarfissiilluni inuusuttunut periarfissiinissamik. Inatsisiliortoqarsinnaavoq taakku pinngikkaluarlugit. Ajornanngilaq, taamaattumik nuannaarpunga oqaravit taamatut siunnersuuteqartoq nuannaralugu, aamma uanga nuannaarutigaara. Kisianni tassa itigartinneqarpoq, kisianni aamma illua-tungaani parteeqataa oqarluni periarfissaqareerput. Ajunngitsumik ingerlapput periarfissaqareerput. Taanna paasiuminaatsorujussuuvoq.

Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Augusta Salling. Oqaluttussatut taaneqartut tulliullutik maanga qanillisarpata aamma ajunngilaq.

Augusta Salling, Atassut

Aap, uanga aamma Naalakkersuisut siulittaasuata oqaasia Atassummut toqqaannartumik uparuaanerusoq taanna oqaaseqarfiginiarlugu nappaagama. Tassa aatsaannguaq oqaaseqartoq Finn Karlsen isumaqatigilluinnarpara, isumaqarpungalu Naalakkersuisut siulittaasuata oqallisigineqartut assigiinngissutaat immaqa paatsiveqartilluarsimanngikkai, tassami siuliani oqallisigisarput tassaavoq annertunerpaarpaamik assigiinngitsut qanoq ililluni arsaarinnittoqarsinnaanersoq, killilersuinerit imaluunniit utertitsinissat qanoq isikkullit suliarineqassanersut eqqartorpavut. Uani siunnersuummi utertinneqarsimasut kvotebankimiittut qanoq inuusuttunut ikaarsaariartinneqarsinnaaneranut siunnersuut imaqarpoq, taamaattumik Naalakkersuisut siulittaasuata taakkuninnga apeqqutinik marlunnik kaputartuussilluni eqqartuiniarnera isumaqarpunga inuttaanut utertittariaqartoq. Oqaluuserineqartut assigiinngitsorujorujussuupput, taamaattumillu Otto Jeremiassenip Atassumminngaanneersup siunnersuutaa una inuusuttunut periarfissiisoq pisassanik utertinneqareersimasunik aammalu utertinneqartarsinnaasussanut tunngatillugu periarfissiinissamik ujartuinera Atassumminngaanniit uagut tapersersorluinnarlugu oqaaseqarfigaarput.

Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap, tassa ilumoorpoq aalisarnermut inatsit imaannaanngingaatsiartuuvoq, kisianni malunnarpoq ilaanni akerleriinngilluinnarluta sooq pinerpoq akerleriittaqattaartugut. Taanna paasiuminaatsippara.

Kvotabankimiittut inatsit piumasaqaataasoq malillugu atuutsinneqarput, aammattaaq, soorlu ualimut oqaaserineqartut ilumoortut Kattusseqatigiinninngaanniit aalisartut ilaasa pisassakippallaarnertik pillugu piffissaq qaammatini arlalissuarnik sioqqullugu allaat ukiup naanissaanut pisassaaruttariaqartartut. Tamakku pinngitsoorumallugit naleqqussaanermi taakkununnga naammaginartumik imminut kaavissinnaasumik ingerlasoqartariaqarmat taakkununnga annerpaamik taakkua utertinneqartut toqqammavilersuutigineqartutut illutik iliuarsiissutigineqartarput akeqaraluarlutilluunniit.

Assersuutigissavara aalisarnermut inatsit massakkut malillugu taakkua 43%-it aamma 57%-it, mianersuaalliussagaluarnerlunga, kisianni assersuutissaqqeqaaq politikerinut, avataasiortoq naammaginavinngitsunik pisassaqarpoq, taakkulu pissutigalugit sinerissap qanittuaninngaanniit atorallarumalluniluunniit pisigallarumalluni persarinnippoq. Kisianni inatsit taamaaliorsinnaatitsinngilaq. Taamaammat Fiskerirådimi aammalu aalisartunik ilalissuarni piuaraluarlugu, piuaraluarlugu suli paasineqaqqissaanngilaq. Tupinnartorujussuuvoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Nutaamik aallartinniartunut uku utertinneqarsimasut kisimik tunngavigineqarsinnaanngillat. Utertitsisarnerit akuttusoorujussuupput aammalu utertinneqartartut annikitsuararsuullutik, taamaammat tassani inuusuttut pitsaasumik periarfissinneqassappata inatsit eqqartugarput allanngortinneqaqqaartariaqarpoq. 1.500 tonsit taagorneqarpoq, tusaannarlugit annertuginarput, kisianni inuusuttut qassit kissaateqarpat aalisartunngornissaminnut, angallallu massakkut imminut akilersinnaasumik ingerlassappat nunamut tulaassuisoq 1.000 tonsinik pisassaqaraanni aatsaat imminut kaavilluarsinnaasoq taanna misissuinermi paasineqareernikuuvoq, taamaammat uani uagutsinnut salloqittarnaveersaassaagut. Pitsaasumik inuusuttut periarfissinneqassappata inatsit nutarterneqartariaqarpoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna naammassivoq, ullumikkullu aamma oqaluuserisassat sinneri angusinnaanngilagut, tassungalu killittariaqarpugut. Taavalu nalunaarutigineqareersutut matoqqasumik ataatsimiinnermik naggasissavarput, tassa ataatsimiititaliaagallartumik pilersitsinissaq Inatsisartut aalajangiiffigissammassuk matoqqasumik.