Samling

29. oktober 2003                                                                                                        EM 2003/23

Redegørelse vedrørende SIK-forhandlingerne

(Landsstyreformanden)               

Redegørelse

I forbindelse med udmøntning af den aftalte økonomiske ramme for nye overenskomster mellem SIK og Grønlands Hjemmestyre, Forhandlingsafdelingen den 18. juni 2003 skete der ved beregning af de konkrete forhøjelser af timelønnen for timelønnede SIK’ere en fejl. De faktiske omkostninger oversteg den aftalte økonomiske ramme i overenskomstperioden med ca. 97 mio. kr., hvis den beregnede forhøjelse af timelønnen skulle lægges til grund.

Forhandlingsresultatet blev aldrig godkendt, da regnefejlen blev opdaget inden underskrivelsen.

Fejlen blev opdaget i slutningen af juli måned 2003 af Grønlands Arbejdsgiverforening, der havde fået aktindsigt i forhandlingsresultatet. Landsstyret beklager, at Forhandlingsafdelingen ikke selv opdagede fejlen. Landsstyret er ikke tilfreds med, at Forhandlingsafdelingen ikke omgående reagerede på henvendelsen fra Arbejdsgiverforeningen, og at Landsstyret ikke omgående blev orienteret om fejlen. Landsstyret er heller ikke tilfreds med, at Landsstyret først fik oplysning herom via pressen. Det er Landsstyrets opfattelse, at Hjemmestyrets troværdighed er blevet skadet i den forbindelse.

Forhandlingerne om udmøntning af den økonomiske ramme skete i et løbende samarbejde mellem Grønlands Hjemmestyre og SIK, således at Forhandlingsafdelingen foretog alle beregninger på begges vegne.

Landsstyreområdet for Finanser gav den 28. august 2003 en orientering til Landsstyret vedrørende hændelsesforløbet ved beregning af overenskomstresultatet mellem de offentlige arbejdsgivere og SIK.

I orienteringen konkluderede Landsstyreområdet for Finanser, at det ikke havde været muligt at finde frem til præcist, hvornår og hvordan fejlen var opstået, eller hvem der havde begået fejlen. Landsstyreområdet konkluderede endvidere, at det stod klart, at de interne kontroller i afdelingen i forbindelse med forhandlingerne ikke havde været tilstrækkelige.

For at sikre beregningsgrundlaget fremover besluttede Økonomidirektoratet omgående at forbedre de interne kontroller. Økonomidirektoratet besluttede endvidere at ansætte en økonom i Forhandlingsafdelingen og overveje, hvordan kompetencen i Forhandlingsafdelingen generelt kunne forhøjes. Disse overvejelser ville blive konkretiseret snarest muligt efter, at forhandlingschefstillingen igen bliver besat. Stillingen er endnu ikke besat, men der er nu ansat en økonom i Forhandlingsafdelingen.

                                                                                      

Forhandlingsafdelingen har siden 1991 forhandlet overenskomster og tjenestemandsaftaler for ansatte inden for Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner og i et vist omfang, specielt på SIK‑området, også på vegne af Finansministeriet.Forhandlingsmodellen har været uændret siden 1991. De instrukser og det tilsyn, der har været i og i forhold til Forhandlingsafdelingen ‑ tidligere i Personaledirektoratets regi, siden 1999 som en del af Økonomidirektoratet ‑ måtte som udgangspunkt anses for at være/have været tilstrækkelige under forudsætning af en forsvarlig oplæring af de ansatte i Forhandlingsafdelingen.Regnefejlen medførte imidlertid, at man måtte forbedre de interne kontroller.Landsstyret anmodede Sekretariatet om en vurdering af, hvorvidt der kunne pålægges landsstyremedlemmet for Finanser og/eller direktøren for Økonomidirektoratet ansvar for denne regnefejl.Det måtte lægges til grund, at hverken landsstyremedlemmet eller direktøren deltog under forhandlingerne eller på anden måde selvstændigt havde haft mulighed for at opdage fejlen.Således som fejlens opståen var beskrevet i redegørelsen fra Økonomidirektoratet, måtte det også lægges til grund, at regnefejlen var udtryk for et hændeligt uheld. Regnefejlen kunne ikke anses for at være begået med overlæg.Sekretariatets konklusion var, at landsstyremedlemmet næppe havde et retligt ansvar, og at direktøren ikke kunne lastes i et omfang, der formelt kunne anses for at være en rimelig grund til at afskedige ham.Sekretariatets vurdering var, at det ikke kunne lægges til grund, at landsstyremedlemmet ikke i rimeligt omfang har ført tilsyn og fastsat instrukser. Landsstyremedlemmet havde ikke haft grund til at tro, at tilsynet og de eksisterende instrukser ikke var tilstrækkelige. Den aftrådte forhandlingschef, der havde haft ansvaret for afdelingens faglige udvikling og tilrettelæggelsen af de overenskomster, der har fundet sted i 2003, har heller ikke forinden regnefejlens opståen, tilkendegivet, at tilsynet eller instrukserne skulle ændres.Da fejlen ‑ uanset beløbets størrelse – måtte anses at være et hændeligt uheld, der ikke var blevet opfanget i den efterfølgende kontrol, og ikke på nogen måde kunne anses for at være begået med overlæg, og da ingen led tab som følge af regnefejlen, og SIK havde accepteret at genforhandle et nyt resultat indenfor den økonomisk ramme, var det vurderingen, at sagen næppe kunne danne grundlag for tiltalerejsning efter loven om landsstyremedlemmers ansvarlighed. For så vidt angår direktøren for økonomidirektoratet fandt Sekretariatet, at direktøren havde det overordnede ansvar for, at der var det tilstrækkelige tilsyn og de nødvendige instrukser til, at de enkelte afdelinger, herunder Forhandlingsafdelingen, kunne udføre de arbejdsopgaver, der ligger inden for deres felt. Dette ansvar var naturligt delegeret til afdelingscheferne i de enkelte afdelinger, for Forhandlings‑afdelingens vedkommende til forhandlingschefen.Som allerede nævnt var det vurderingen, at de instrukser og tilsyn, der har været i og i forhold til Forhandlingsafdelingen som udgangspunkt må anses for at være/have været tilstrækkelige under forudsætning af en forsvarlig oplæring af de ansatte i Forhandlings‑afdelingen.Direktøren havde således haft lige så lidt anledning som landsstyremedlemmet til at gribe ind i de eksisterende instrukser og tilsyn. Direktøren havde – som landsstyremedlemmet – heller ikke haft grund til at tro, at tilsynet og de eksisterende instrukser ikke var tilstrækkelige. På samme baggrund som nævnt vedrørende landsstyremedlemmet var det vurderingen, at regnefejlen ikke kunne lastes Direktøren i et omfang, der formelt kunne anses for at være en rimelig grund til at opsige ham som direktør i Økonomidirektoratet.Landsstyret beklager, at en sådan fejl kunne ske. Landsstyret udtalte allerede dengang, at Landsstyret fandt det særdeles uheldigt og stærkt kritisabelt, at der kan ske en regnefejl af den pågældende karakter, og at dette ikke opfanges i den efterfølgende kontrol. Landsstyret indstillede overfor Økonomidirektoratet, at man skal intensivere realiseringen af, at kompetencen i Forhandlingsafdelingen generelt forhøjes, og at der løbende følges op på retningslinierne, så tilsyn og instrukser i Forhandlingsafdelingen vil være tilstrækkelige til at modvirke sådanne fejl i fremtiden.Landsstyret  betragter således sagen som afsluttet.

29. oktober 2003                                                                                                     UKA 2003/23

SIK‑mut isumaqatigiinniarnerit pillugit nassuiaat

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

                                           

Nassuiaat

SIK‑p aamma Namminersornerullutik Oqartussani Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaqarfiup isumaqatigiissutissanut nutaanut aningaasatigut killiliussassat isumaqatigiissutigineqartut ulloq 18. juni 2003‑mi atugassanngortinneqarnissaannut atatillugu SIK‑mut ilaasortat nalunaaquttap akunnermusiallit nalunaaquttap akunnermusiaasa +qaffaatissaannik naatsorsuinermi kukkusoqarpoq. Aningaasartuutissanngortut piffissami isumaqatigiissuteqarfiusumi aningaasatigut killiliussassanik isumaqatigiissutaasut 97 mio. kr.‑nik sinnerpaat, tassa nalunaaquttap akunnermusiat qaffaatissaannik naatsorsukkat tunngavigineqassappata.

Isumaqatigiinniarnerit inerneri akuersissutigineqanngisaannarput, tassa naatsorsuinermi kukkuneq atsiortoqartinnagu paasineqarmat.

Kukkuneq 2003-mi juulip qaammataata naalernerani Sulisitsisut Peqatigiiffiannit isumaqatigiinniarnerit inernerannik suliamik paasissutissinneqarsimasumit paasineqarpoq. Naalakkersuisut ajuusaarutigaat Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaqarfiup kukkuneq nammineerluni paasisimanngimmagu. Naalakkersuisut naammaginartinngilaat Isumaqatigiinniarta rnermut Immikkoortortaqarfiup Sulisitsisut Peqatigiiffiata saaffiginnissutaa ingerlaannartumik qanoq iliuuseqarfigisimanngimmagu aamma Naalakkersuisut kukkuneq pillugu ingerlaannartumik ilisimatitsissuteqarfigineqarsimanngimmata. Naalakkersuisut naammaginartinngilaattaaq Naalakkersuisut tamakku pillugit tusagassiuutitigut aatsaat paasissutissinneqarmata. Naalakkersuisut isumaqarput Namminersornerullutik Oqartussat uppernassuseqarnerat taama pisoqarneratigut ajorquserneqartoq.

Aningaasatigut killiliussanik atugassanngortitsinissaq pillugu isumaqatigiinniartoqarpoq Namminersornerullutik Oqartussat SIK‑llu ingerlaavartumik suleqatigiinnerisigut, tassa Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaqarfiup taakku sinnerlugit naatsorsugassat tamaasa naatsorsugaralugit.

Aningaasanut Naalakkersuisoqarfik ulloq 28. august 2003‑mi pisortat sulisitsisuusut SIK‑llu akornanni isumaqatigiinniarnerit inernerannik naatsorsuinermi pisimasut ingerlasimanerat pillugu Naalakkersuisunut ilisimatitsissuteqarpoq.

Aningaasanut Naalakkersuisoqarfik ilisimatitsissummini inerniliivoq qanga qanorlu kukkuneq pilersimanersoq imaluunniit kina kukkusuusimanersoq eqqoqqissaartumik nassaarineqarsinnaanngitsoq. Naalakkersuisoqarfittaaq inerniliivoq erseqqissoq isumaqatigiinniarnernut atatillugu immikkoortortaqarfimmi namminermi nakkutilliinerit naammassimanngitsut.

Siunissami naatsorsuinermi tunngavissat qulakkeerniarlugit Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik ingerlaannartumik aalajangerpoq immikkoortortaqarfimmi nakkutilliinerit pitsanngorsarneqassasut Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik aalangerportaaq Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaqarfimmi aningaasalerinermik ilinniagartuumik atorfinitsitsiniarluni eqqarsaatersuutiginiarlugulu Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaqarfimmi piginnaasat ataatsimut isigalugit qanoq pitsaanerulersinneqarsinnaanersut. Eqqarsaatersuutit tamakku timitalerniarneqassapput Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaqarfimmi pisortap atorfia inuttalerneqaqqinniariarpat. Atorfik suli inuttalerneqanngilaq kisiannili Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaqarfimmi aningaasalerinermik ilinniagartuumik maannakkut atorfinitsitsisoqareerpoq.

Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaqarfik 1991‑imiilli Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu sulisunut isumaqatigiissutissanik tjenestemandinullu isumaqatigiissutissanik isumaqatigiinniuteqartalerpoq annikikkaluamillu pingaartumik SIK‑mut tunngasuni Finansministeria aammattaaq sinniisuuffigisarlugu.

Isumaqatigiinniariaatsit 1991‑imiillu allanngunngillat. Ilitsersuutit nakkutilliinerlu Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaqarfimmiittut – siusinnerusukkut Sulisoqarnermut Pisorta qarfimmi inissisimasumiittut, 1999‑imiit Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup ilagiligaaniittut ‑ tassungalu tunngasut aallaaviatigut naammattutut/naammassimasutut isigineqartariaqarput, Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaqarfimmi sulisut illersorneqarsinnaasumik ilinniartinneqarsimassappata.

Naatsorsuinerliornerulli kinguneraa immikkoortortaqarfimmi namminermi nakkutilliinerit pitsanngorsarneqartariaqalernerat.

Naalakkersuisut Allattoqarfik qinnuigaat Aningaasanut Naalakkersuisoq aamma/imaluunniit Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmi pisortaq naatsorsuinerliornermut tassunga akisussaatinneqarsinnaanersut naliliivigeqqullugu.

Tunngavigineqartariaqarpoq naalakkersuisunut ilaasortaq imaluunniit pisortaq isumaqatigiinniarnernut peqataanngimmata allatulluunniit nammineerlutik kukkuneq paasissallugu periarfissaqarsimanngimmata.

Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmit nassuiaammi kukkunerup pilersimanerata allaaserineqarsimaneratut aammattaaq tunngavigineqartariaqarpoq naatsorsuinerliorneq nalaatsornikkut pisinnaasunut takussutissaammat. Naatsorsuinerliorsimaneq piaraluneerluni suliarineqarsimasutut isigineqarsinnaanngilaq.

Allattoqarfik inerniliivoq naalakkersuisinut ilaasortaq inatsisilerinermut tunngatillugu akisussaatinneqarsinnaanngitsoq aamma pisortaq imatut annertutigisumik pisuussuteqanngitsoq soraarsitaanissaanut naapertuuttumik pissutissaqalersitsilluni.

Allattoqarfik naliliivoq naalakkersuisunut ilaasortap naammaginartumik nakkutilliisimannginnera ilitsersuutinillu aalajangersaasimannginnera tunngavissaasinnaanngitsoq. Naalakkersuisunut ilaasortaq pissutissaqarsimanngilaq isumaqassalluni nakkutilliineq ilitsersuutillu atuutereersut naammassimanngitsut. Isumaqatigiinniartarnermut pisortaq soraartoq immikkoortortaqarfiup sulianut tunngatillugu ineria‑rtortinneqarneranut isumaqatigiissutissallu 2003‑mi pereersut pilersaarusiorneqartarnerannut akisussaasuusimasoq naatsorsuinerliorneq pilersinnaguli oqaaseqarsimanngilartaaq nakkutilliineq imaluunniit ilitsersuutit allanngortinneqassasut.

Kukkuneq – aningaasat amerlassusiat apeqqutaatinnagu – nalaatsornikkut ajutoornertut isigineqartariaqarmat tulliullugu nakkutilliinermi malugineqarsimanngitsoq piaaraluneerlunilu suliarineqarsimasutut arlaatigulluunniit isiginiarneqarsinnaanngimmat naatsorsuinerliornerullu kingunerisaanik annaasaqartoqanngimmat aamma SIK‑p aningaasanut killiliussat iluanni nutaanik isumaqatigiinniartoqaqqinnissaa akuersaarmagu naliliisoqarpoq suliaq naalakkersuisunut ilaasortat akisussaassuseqarnerat pillugu inatsit malillugu unnerluutiginninnissamut tunngavigineqarsinnaanngitsoq.

 

Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmi pisortamut tunngatillugu Allattoqarfik isumaqarpoq pisortap immikkoortortaqarfiit ataasiakkaat, taamatuttaaq Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaqarfiup, suliassat suliassaqarfimminniittut suliarisarnissaannut naammattunik nakkutigineqarnissaat pisariaqartinneqartunillu ilitsersuutinik peqartinneqarnissaat pingaarnertut akisussaaffigigaa.

Akisussaaffik taanna soorunami immikkoortortaqarfinni ataasiakkaani immikkoortortaqarfiit pisortaannut isumagisassanngortitaavoq, Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaqarfik eqqaassagaanni isumaqatigiinniartarnermut pisortamut pineqartumut.

Taaneqareersutut naliliisoqarpoq Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaqarfimmut tunngatillugu ilitsersuutit nakkutilliinerlu ingerlareersut aallaaviatigut naammattutut naammareersutullu isigisariaqartut Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaqarfimmi sulisut illersorneqarsinnaasumik ilinniartinneqarsimassappata.

Taamaammat pisortaq naalakkersuisunut ilaasortatulli ilitsersuutinut nakkutilliinermullu i ngerlareersunut akuliunnissaminut annertunerusumik pissutissaqarsimanngilaq. Aammami pisortaq ‑ naalakkersuisunut ilaasortatulli –nakkutilliineq ilitsersuutillu pigineqareersut naammassimanngitsut isumaqassalluni pissutissaqarsimanavianngilaq.

Naalakkersuisunut ilaasortamut tunngatillugu taaneqartutulli pissuteqartumik naliliisoqarpoq naatsorsuinerliorneq Pisortamut ima annertutigisumik pisuutitsissutaasinnaanngitsoq taassuma Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmi pisortatut soraarsinneqarnissaanut naammaginartumik pissutigineqarsinnaalluni.

Naalakkersuisut ajuusaarutigaat taamatut kukkusoqarsinnaasimammat. Taamanikkulli Naalakkersuisut oqaatigaat Naalakkersuisut pitsaanngilluinnartutut sakkortuumillu isornartutut isigigaat taamatut ittumik naatsorsuinerliortoqarsinnaammat piffissami tulliuttumi nakkutilliinermi malugineqanngitsoortumik.

Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut inassutiginikuuaat Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaqarfimmi piginnaasat ataatsimut isigalugit qaffassarneqarnissaat piviusunngortinniarlugu pimoorussisoqalissasoq aamma tunaartarisassat ingerlaavartumik malitseqartinneqartassasut taamaalilluni Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaqarfimmi nakkutilliineq ilitsersuutillu siunissami taamatut kukkusoqartannginnissaanut naammalerniassammata.

Naalakkersuisut taamaalillutik suliaq naammassineqartutut isigaat.