Samling
VEDTAGET BESLUTNINGSREFERAT FRA MIDTVEJSEVALUERINGEN AF DEN FJERDE FISKERIPROTOKOL MELLEM PÅ DEN ENE SIDE DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG PÅ DEN ANDEN SIDE DEN DANSKE REGERING OG GRØNLANDS HJEMMESTYRE, ATHEN 16. – 18. JUNI 2003
En dansk/grønlandsk delegation under ledelse af Lars Vesterbirk og en delegation fra Det Europæiske Fællesskab under ledelse af Cesar Deben mødtes i Athen den 16. – 18. juni 2003 for at gennemgå og igangsætte midtvejsvurderingen af den fjerde fiskeriprotokol, som fastlægger betingelserne for perioden 2004 – 2006, tilligemed en aftale i form af en brevveksling vedrørende den foreløbige anvendelse af denne protokol. Mødet i det fælles udvalg var en fortsættelse af de to møder i det fælles udvalg afholdt i Bruxelles og Ilulissat og tekniske forhandlinger mellem parterne i Bruxelles.
De to delegationer anbefalede, at der foretages en række ændringer med hensyn til kvoter, gennemførelsesforanstaltninger og fremtidigt samarbejde. Disse ændringer har til hensigt at forbedre forholdet mellem parterne, og for så vidt angår ændringer af kvoter, har ændringerne også til hensigt at bevirke en øget anvendelse Fællesskabets flåde. Kvoteændringer går hånd i hånd med bestemmelser udformet med henblik på at imødekomme den fremtidige udvikling af det berørte fiskeri.
Efter den grønlandske delegations opfattelse er aftalens værdi fuldstændig afhængig af den anvendte metode. Den grønlandske delegation mener, det er nødvendigt at inddrage værdien af beskæftigelse (eller alternativt værdien af sparede udgifter til arbejdsløshed), torskebank systemet, værdien af stabilitet for den fælles fiskeripolitik ved at have en aftale over seks år samt mange andre faktorer nævnt i data og dokumentation fremlagt af den grønlandske delegation, som er en del af den eksisterende ordning. Imidlertid bemærker den grønlandske delegation med tilfredshed, at Fællesskabet – de facto – ønsker at videreføre relationerne mellem Grønland og Fællesskabet, som i 18 år har været en fortsættelse af relationerne forud for 1985, når det gælder fiskeri og økonomisk fordel for henholdsvis Fællesskabet og Grønland.
Fremtidigt samarbejde om etablering af en omfattende ramme for partnerskab
Delegationerne bekræftede deres tilsagn om at fremme og styrke de gensidige relationer. I denne sammenhæng var der enighed om, at følgende forhold skal inddrages:
grønlands status som på en gang en autonom enhed og en integreret del af Fællesskabet;
de historiske bånd mellem Grønland og Europa, som bør fastholdes og udvikles for at afspejle det øgede samarbejde mellem fællesskabet og andre europæiske lande;
den grønlandske økonomis særlige udviklingsbehov, som har foranlediget Fællesskabet til at lade Grønland komme ind under de særlige ordninger for Oversøiske Lande og Territorier og behovet for at bevare Grønlands præferenceadgang til Fællesskabets marked, således som dette er fastlagt i protokollen om de særlige ordninger for Grønland;
fiskeriets vitale betydning for den grønlandske økonomi, idet fiskeriet er an afgørende økonomisk aktivitet for det grønlandske samfund, så vel som den afgørende rolle som fortsættelse af Fællesskabets fiskeriaktivitet i grønlandsk farvand spiller, for at Fællesskabets fiskeripolitik i hele det nordatlantiske område kan fungere hensigtsmæssigt.
Parterne udtrykker desuden deres tilsagn om at basere det fremtidige forhold mellem EU og Grønland efter 2006 på en sammenhængende rammeaftale om partnerskab for bæredygtig udvikling, som vil omfatte en særlig partnerskabsaftale for fiskeri forhandlet i overensstemmelse med de generelle regler og principper for sådanne partnerskabsaftaler.
Denne partnerskabsaftale for fiskeri vil indbefatte to hovedelementer:
fiskemulighederne for Fællesskabets flåde;
fællesskabets støtte til en konsekvent bæredygtig fiskeripolitik i grønlandsk farvand.
Parterne er yderligere nået til enighed om, at formålet med de overordnede rammer for partnerskab skal være at udbygge og styrke det eksisterende samarbejde og fremme de indbyrdes relationer. I den henseende anmoder Grønland om en evaluering af muligheden for at udvikle, styrke eller udvide samarbejdet med alle egnede midler på områder, som anses for at være af gensidig interesse for parterne og udover, hvad der følger af den særlige ordning for Oversøiske Lande og Territorier. Dette kunne omfatte emner som:
forskning og teknologisk udvikling
miljø
råstoffer, mineraler og energi
uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsspørgsmål
socialpolitik
sundhed
små og mellemstore virksomheder
turisme
kultur
den nordlige dimension og andre arktiske forhold
institutionelle spørgsmål, herunder især etablering af et samarbejdsudvalg som i princippet mødes mindst en gang om året.
Fællesskabet påtog sig at undersøge den grønlandske anmodning med en åben holdning, og opfordrede Kommissionen til at opretholde passende kontakter med Danmark og Grønland med henblik på at gennemføre en sådan undersøgelse snarest muligt og under alle omstændigheder inden den 31. december 2005.
Endelig er det parternes synspunkt, at indenfor Den Europæiske Unions næste økonomiske ramme og under hensyntagen til de behov, der er i alle Oversøiske Lande og Territorier, skal fremtidige økonomiske forpligtelser overfor Grønland tage afsæt i det nuværende niveau for disse forpligtelser, idet der også tages højde for andre fremherskende omstændigheder og for en rimelig afbalancering af gensidige interesser – især Grønlands udviklingsbehov og EU’s behov for fortsat adgang på et bæredygtigt grundlag til fiskebestandene i grønlandsk farvand – såvel som økonomiske bidrag fra anden side. Dette berører ikke EU’s næste finansielle perspektiv.
Budgetstøtte
Grønland vil gennemføre en strukturreform af fiskerisektoren og Det Europæiske Fællesskab vil stille et budgetstøtte program til rådighed i overensstemmelse med artikel 11 (6) i vedlagte protokol og som beskrevet i afsnittet “Detaljer vedrørende gennemførelse af budgetstøtte til strukturpolitik i den grønlandske fiskerisektor”, der ligger som bilag til denne brevveksling.
Budgetstøtten beløber sig til 11.059.321 Euro. Parterne er enige om at 0,5 millioner Euro af denne sum vil blive udbetalt den 1. Januar 2004 for at øge budgettet og kapaciteten i Grønlands Naturinstitut.
Licensgebyrer
Parterne er enige om at indføre licensgebyrer for redere fra Det Europæiske Fællesskab fra den 1 Januar 2004. Parterne vil mødes inden udgangen af 2003 for at nå til enighed om administrative ordninger i den forbindelse.
Fællesforetagender (joint ventures)
Med hensyn til midlertidige fællesforetagender var delegationerne enige om at lette procedurer for projektvurdering og at minimere praktiske vanskeligheder for interesserede redere i Fællesskabet med hensyn til at komme i kontakt med relevante grønlandske selskaber.
Forsøgsfiskeri
Parterne er enige om at styrke bestræbelserne på at udvikle forsøgsfiskeri for at sikre variation af fiskeriaktiviteten. Parterne er enige om at gennemføre disse bestemmelser allerede den 1. august 2003 efter yderligere afklaring af teknisk karakter.
Bilag: Brevveksling og protokol til ændring af protokol.
* * * *
De to delegationer udtrykte desuden deres værdsættelse af den hjertelige tone, hvorunder forhandlingerne er forløbet, og af de resultater, der blev opnået.
Athen, Grækenland, 18. juni 2003
For den dansk/grønlandske delegation For Den Europæiske Unions delegation
Lars Vesterbirk Cesar Deben
Ole Samsing
AALAJANGIUSSIMASAT NALUNAARUSIORNERAT AKUERISAQ AALISARNEQ PILLUGU PROTOKOL-IT SISAMAASA QITEQQUNNERANI ISUMAQATIGIINNIUTIGINERANNI ILLUATUNGAANI DET ERUPĘISKE FĘLLESSKAB ILLUATUNGAANILU QALLUNAAT NAALAKKERSUISUI KIISALU KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORNERUSUT, ATHEN 16. – 18. JUNI 2003
Qallunaat/Kalaallit aallartitaat Lars Vesterbirk-imit qullersaaffigineqartut aammalu aallartitat Det Europęiske Fęllesskab-imeersut Cesar Deben-imit qullersaaffigineqartut Athen-imi 16. – 18. juni 2003 naapipput aalisarnermut protokol-it sisamaasa qiteqqunnerani misissorniarlugu nalilersorneralu aallartinniarlugu, iliuusissanik aaljangersaasoq piffissami 2004-2006-mi, ilanngullugu isumaqatigiissut allakkatigut ingerlanneqarsimasoq imaqarluni protokol-ip uuma atorallarnissaanik. Ataatsimoorullugu ataatsimiititaliap ataatsimiinnera ingerlatitseqqissutaavoq ataatsimiititaliap marloriarluni Bruxelles-imi Ilulissanilu ataatsimiissimaneranik aammalu illuatungeriit teknik-imik isumaqatigiinniarsimanerannik Bruxelles-mi ingerlanneqarsimasumik.
Aallartitat iluatungeriit innersuussutigaat, pisassarititaasut arlalitsigut allannguuteqarnissaat, ingerlanneqarnissaat aaqqissuunneqassasoq aammalu siunissami suleqatigiinnissaq. Allannguutit pineqartut kingunerisussaavaat illuatungeriit suleqatugiinnerisa pitsaanerulernissaat, pisassaritaasullu allannguuteqarnissaannut tunngatillugu, allannguutit anguniarsaralugu Fęllesskab-ip aalisariutaasa annertunerusumik atorneqarsinnaanissaat. Pisassarititaasunik allannguinerup tasioqatigiissutigaa aalajangersaanerit suliarineqarsimasut aalisarnerit attuumassuteqartut siunissami siuarsarnissaat anguniarlugu.
Kalaallit aallartitaasa isumaat malillugu isumaqatigiissutip aningaasatigut nalingata naatsorsornerata inernera suna atorlugu naatsorneqarnerata inernilersikkaa. Kalaallit aallartitai isumaqarput, pisariaqartuusoq suliffissaqartitsiniarneq naliliinermi ilannguttariaqartoq (imaluunniit periarfissatut allatut suliffissaqanngitsunut aningaasartuutissaraluit sipaakkat), saarullinnik aalisarfiusinnaasutut immikkoortiterinerit, isumaqatigiissut allanngoranngitsoq illuatungeriit aalisarneq pillugit politik-eriligaat ukiuni arfinilinni ingerlasussaq aammalu uuttuutit amerlasuut kisitsisini uppernarsaatini Kalaallit aallartitaasa saqqummiussimasaat, iliuutsip ingerlareersup ilageriigai. Kalaallit aallartitaasattaaq iluaralugu maluginiarpaattaaq, Fęllesskab-ip – ilumoorsaarluni – Kalaallit Nunaata Fęllesskab-illu suleqatigiinnerat ingerlateqqikkusummagu, suleqatigiinneq ukiuni 18-ni ingerlaannarsimasoq 1985-p siornatigulli suleqatigiissimanerup ingerlateqqinerani, aalisarneq aammalu aningaasatigut ajunngitsorsiaqarneq Fęllesskab-i Kalaallillu Nunaat eqqarsaatigigaanni.
Siunissami suleqatigiinnissaq annertuumik sinaakkusikkamik oqimaaqatigiissumik suleqatigiinerup pilersinnissaanut
Illuatungeriit aallartitaasa uppernarsarpaat neriorsuutaareersimasoq illuatungeriit attuumassutaasa siuarsarnissaat nukittorsarnissaalluta. Tassunga tunngatillugu isumaqatigiissutigineqarpoq, pissutsit ukua ilanngunneqassasut:
Kalaallit Nunaata inissisimanera Fęllesskab-imi immikkuullarissuulluni aammali pingaaruteqartuulluni;
Kalaallit Nunaata Europa-lu oqaluttuarisaanikkut qilersorsimanerat, ingerlatiinnartariaqartutut isigineqartoq aammalu siuarsarneqassalluni Fęllesskab-ip Europa-milu nunat allat suleqatiginerisa annertusiartornerat iluseralugu;
Kalaallit Nunaata aningaasaqarniarnermi siuarsarnerani pisariaqartitai, Fęllesskab-imik iliuuseqartitsisimasoq Kalaallit Nunaat nunat ilaasortaanngitsut (Oversųiske Lande og Territorier) immikkut iliuuseqarfiginerannut ilaatilerlugu aammalu Kalaallit Nunaata Fęllesskab-ip iluani niuerfinnut immikkut ittumik isersinnaanera atatiinnartillugu, protokol-imi aaljangersarneqarsimalluni Kalaallit Nunaata immikkut ittumik iliuuseqarfigineqarnera;
Aalisarnerup uujartorneqarsinnaanngitsumik Kalaallit Nunaata aningaasaqarniarnerani inissisimanera, tassami aalisarneq inuiaqatigiit iluanni aningaasanik kaajalukaartitsinermi pingaarluinnartutut inissisimammat, aammattaarli Fęllesskab-ip Kalaallit Nunaata imartaani aalisarsinnaanera pingaaruteqarluinnartumik inissisimalluni, Fęllesskab-ip Atlantikup avannaani tamarmi aalisarnermut politik-ia ajornartorsiuteqanngitsumik ingerlasinnaassappat.
Illuatungeriit nalunaarutigaattaaq piumassuseqarneq siunissami EU-p Kalaallit Nunaatalu 2006-p kingornatigut siunissami suleqatigiinnissaq ingerlaannartumik sinaakkutaqartinneqassasoq oqimaaqatigiissumik suleqatigiinneq imminut napatissinnaasoq, imaqartussaasoq immikkut ittumik aalisarneq pillugu oqimaaqatigiissumik suleqatigiinnermik isumaqatigiinniutigine-qartussaq taamatut oqimaaqatigiissumik suleqatigiinnermi nalinginnaasumik maleruagassat iliuuserisartakkallu tunngavigalugit.
Aalisarneq pillugu oqimaaqatigiissumik suleqatigiinneq imaqartinneqassalluni immikkuullarissunik marlunnik:
Fęllesskab-ip aalisariutaasa aalisarnissamut periarfissaat;
Allanngoranngitsumik imminut napatittumik Kalaallit Nunaata imartaani aalisarnermut politik-eqarnissap Fęllesskab-imit illersorneqarnissaa.
Illuatungeriittaaq aamma isumaqatigiissutigaat, oqimaaqatigiissumik suleqatigiinnerup ungaluatut pingaarnertut tunngaviussasoq suleqatigiinnerup ingerlareersup annertusarnissaa aammalu nakussassarnissaa aammalu illuatungeriit attuumassutaasa siuarsarnissaat. Tassunga atatillugu Kalaallit Nunaata piumasaraa periarfissaasinnaasut qulaajarneqassasut siuarsaanissamut, nakussassaanissamut imaluunniit suleqatigiinneq silinnerulersinniarneqassasoq aningaasatigut periarfissat sumiiffiillu tunngavigalugit, illuatungeriit isumaqatigiissutigalugu suqutiginartutut isigisaanni aammalu taassuma saniatigut, OLT tunngavigalugu immikkut iliuutsit. Tamakkua imarisinnaallugit:
ilisimatusarneq aammalu teknik-ikkut ineriartortitsineq
avatangiisit
pisuussutit uumassuseqanngitsut, ujaqqat aammalu nukissiuutit
ilinniartitaaneq, inuutissarsiutigisassatut ilinniagaqarneq aammalu apeqqutit inuusuttunut tunngassuteqartut
inunnik isumaginninnermut politik-i
peqqissuseq
suliffeqarfiit mikisut akunnattullu
takornariaqarneq
piorsarsimassuseq (kultur)
nunarsuup avannaanut tunngasut aammalu issittumut tunngasut allat
naapeqatigiittarnissamut tunngasut, taassuma ataani suleqatigiinnermut ataatsimiititaliamik (samarbejdsudvalg) pilersitsinissaq tunngaviatigut minnerpaamik ukiumut ataasiarluni naapittartussaq.
Fęllesskab-ip Kalaallit ammasumik pissusilersornissamik piumasarisaat misissussallugu akuersissutigaa aammalu Kommission-i kaammattuiffigalugu Danmark-imik Kalaallit Nunaannillu naleqquttumik atassuteqarfiginerisa ingerlatiinnarnissaannik periarfiusinnaasussat sapinngisamik piaartumik misissuiffiginissaat anguniarlugu aammalu qanorluunnit pisoqassagaluarpat 31. december 2005 tikitsinnagu.
Kiisalu illuatungeriit isumaqarput, Den Europęiske Union-ip tullianik aningaasaqarniarnikkut sinaakkutaa iluani aammalu OLT-mik aaqqissuussap pisariaqartitai eqqumaffigalugit, Kalaallit Nunaannut siunissami aningaasatigut pisussaaffiit aallaaveqassasut ullumikkut tassunga pisussaaffiup annertussusia tunngavigalugu, aammattaaq eqqumaffigineqassallunissaaq nalaanneqarsinnaasut allat aammalu illuatungeriit soqutigisaasa oqimaaqatigiissaakannersin-naanissat – pingaartumik Kalaallit Nunaata siuarsaanermini pisariaqartitai aammalu EU-p pisariaqatitai Kalaallit Nunaata imartaani pinngortitap tunniussinnaasai tunngavigalugit suli periarfissinneqarsinnaanera – aammattaaq aningaasanik allatigut pissarsisinnaaneq. Taassuma EU-p tullianik aningaasaqarniarnera attuumassuteqarfiginagu.
Siumut pilersaarusioriikkanut tapiissut
Kalaallit Nunaata isumaginiarpaa aalisarnermik inuutissarsiuteqarnerup iliuuseqarfigineqarnerata allanngorsarnissaa aammalu Det Europęiske Fęllesskab siumut pilersaarusioriikkat tapiissuteqarfigisarnerattut tapiissuteqarniarpoq artikel 11(6) tunngavigalugu protokol-imi ilanngussami allaaserineqarsimasumi ”Siumut pilersaarusioriikkat ingerlannissaannut Kalaallit aalisarnermik immikkoortortaqarfikkuutaartumik politik-eqalernissaannut tapiissuteqarnissamut immikkuualuttut”, allassutigineqartarsimanerat ilanngunneqarpoq.
Siumut pilersaarusioriikkanut tapiissut annertussuseqarpoq 11.059.321 Euro-mik. Illuatungeriit isumaqatigiissutigaat taassuma ilaa 0,5 millioner Euro 1. januar 2004 tunniunneqassasoq Kalaallit Nunaanni Pinngortitaleriffiup siumut pilersaarusiaa annertusiniarlugu pisinnaassusialu annertusarlugu.
Licens-inut akiliutigineqartartoq
Illuatungeriit isumaqatigiissutigaat ingerlatseqatigiiffinnut Det Europęiske Fęllesskab-imeersunut licens-inut akiliuteqartarneq 1. januar 2004 eqqunneqassasoq. 2003 naatinnagu illuatungeriit naapeqqissapput tassunga tunngatillugu allafissornerup aaqqinnissaa pillugu.
Ataatsimoorullugu ingerlatat (joint ventures)
Illuatungeriit aallartitaasa isumaqatigiissutigaat ataatsimoorullugu ingerlanneqarallartunut tunngatillugu ingerlatap nalilersornerani iliuuserineqartartut ajornakusuunginnerulersinniarlugit aammalu ingerlatseqatigiiffiit Fęllesskab-imeersut soqutiginnittut Kalaallillu ingerlatseqatigiiffiisa atassuteqaqatigiinnerminni ajornartorsiutigisartagaat millisarneqassasasut.
Misileraalluni aalisarnerit
Illuatungeriit isumaqatigiissutigaat misileraalluni aalisartarneq nakussassarneqarlunilu siuarsarneqassasoq taamaalilluni aalisarnerup assigiinnginnerusumik tunngaveqarluni ingerlasinnaanissaa qulakkeerniarlugu. Illuatungeriit isumaqatigiissutigaat iliuuseriniakkatut aaljangersakkat 1. august 2003-miilli atuutilersinneqassasut teknik-ikkut qulaajarneqartussat naammassippata.
Bilag: Allaffigisaqattaannerit aammalu protokol protokol-imik allannguisoq.
* * * *
Illuatungeriillu aallartitaasa aammattaaq iluarisimaarlugu naqissuserpaat, isumaqatigiinniarnerup ingerlannerani, aqaaraqatigiissumik pissusilersorsimaneq, aammalu isumaqatigiissutit, naammassineqarsimasut.
Athen, Grękenland, 18. juni 2003
Qallunaat/Kalaallit aallartitaat Den Europęiske Union-ip
Sinnerlugit aallartitai sinnerlugit
Lars Vesterbirk Cesar Deben
Ole Samsing