Samling

ATASSUT UKA 03/15

Jensine Berthelsen 09.12.03

 

 

(Landsstyremedlemmet for Økonomi og Udenrigsanliggender)

Selvom den i løbet af foråret fremlagte Redegørelse om skatte- og afgiftsreform på baggrund af internationale analyser samlet set kan været en frugtbar basis for reguleringer, kan en stor del af anbefalingerne i redegørelsen på den anden side skabe store hindringer for en mere selvbærende økonomi, såfremt disse uden forudgående konsekvensanalyser forsøges implementeret hurtigst muligt.

Det er værd at bemærke, at udvalget helt klart udtrykker, at "nye skatte- og afgiftstiltag for de enkelte personer og selskaber kun bør realiseres, såfremt de offentlige ikke har andre muligheder for indtægter, tekniske omrokeringer eller besparelser". Udvalget påpeger en masse nye tiltag, hvor det offentlige kan hente nye skatte- og afgifter hos de enkelte personer og den private sektor.

Sagt på en anden måde, så animerer udvalget til tilbageholdenhed med skatte- og afgiftsforhøjelser med henblik på dækning af det offentliges udgifter, og på baggrund af det peger udvalget på en masse andre indtægtsmuligheder. Så vil ATASSUT pålægge Landsstyret, at såfremt Landsstyret ønsker et bredt samarbejde omkring reformering af skatte- og afgiftsområdet og dermed opnå bredest mulig baggrund, så må Landsstyret etablere samtaler og forhandlinger og ikke bruge deres flertal som det nemmeste grundlag.

Koalitionen, bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit, har efterhånden i lang tid påpeget, at en skattereform skal gennemføres med udligning som grundlag.

ATASSUT vil sidde med i forhøjelse af personfradraget med henblik på forbedring af de mindrebemidledes, mellemindkomsternes og børnefamiliernes vilkår, men ATASSUT fastholder, at dette ikke skal ske gennem en skatteforhøjelse. Vi har tidligere udtalt og skal endnu engang udtale, at ATAS-SUT vil sidde med for at finde dækning til de manglende midler efter en forhøjelse af personfradraget.

Vi skal huske på, at højindkomsterne trods det faktum, at de ikke er så mange, i forvejen bidrager betydeligt med skatter, da der betalt fuld skat når den skattefrie grænse på 53.000 bliver overskredet. På denne måde bidrager højindkomsterne mere i skat.

Yderligere får højindkomstgruppen ingen tilsvarende offentlige tilskud som lavtlønsgrupperne. De betaler alting til fuld pris, og hvis de er private næringsdrivende er de tvunget til at oparbejde en opsparing til mulige eventualiteter.

Udover det må det offentlige fastholde, at uddannelse altid skal kunne svare sig, da dette i modsat fald vil betyde, at samfundet vil stå i venteposition, da de ikke får overdraget ansvar, og dette vil i så fald slet ikke harmonere med bestræbelserne for større selvstændighed.

ATASSUT skal derfor mane til besindighed med hensyn til Landsstyrets udmelding om betydelig forhøjelse af personfradraget og den skattepligtige bundgrænse. Det skal ikke hedde sig, at samfundet skal have lige ringe vilkår. Vi må sætte os for at sikre bedst mulige vilkår for alle i samfundet, men dette skal ske i relation til landskassens formåen.

Landsstyret melder ud om, at afskrivningsreglerne skal strammes op. ATASSUT skal opfordre til at dette i så fald sker i fuld forståelse mellem den private sektor og Grønlands Hjemmestyre.

Initiativer der har til sigte at sabotere kommunernes ret til at fastsætte skatteprocenten og talen om diktering af lige tr ækprocenter kan ATASSUT ikke acceptere. Det skal ikke hedde sig, at kommunerne skal fratages kompetence og dermed fratages mulighed for at sikre bedst mulig drift.

ATASSUT finder det interessant, at forenkling kommer på tale i forbindelse med skatte- og afgiftsreformen, og vi skal opfordre til, at dette sker i fuld forståelse med kommunerne og at skattereformen ikke må betyde ringere vilkår for samfundet.

ATASSUT vil ikke ved nærværende ind på detaljerne i afgifterne, men vi kan konstatere, at Landsstyrets må lsætning er at fastholde og udvikle det eksisterende enkle skattesystem og sidst i forelæggelsesnotatet udtaler Landsstyret, hvis alle mulige afgifter skal indføres, eksempelvis moms, så foretrækker Landsstyret ganske enkelt indførelse af progressiv beskatning.

Uanset hvordan afgiftsområdet bliver reguleret så vil ATASSUT under ingen omstændigheder medvirke til skatteforhøjelser. Og vi skal til sidst endnu engang citere Landsstyret, idet de siger "at forhøjelser af skatter og afgifter skal være den allersidste mulighed. Disse tiltag vil kun ske når alle andre besparelses- og indtægtsmuligheder er udtømte".

ATASSUT regner med, at Landsstyret med deres udtalelse lover samfundet og Landstinget, at de ikke vil ramme de mindrebemidlede når de skal finde dækning til udgiftskrævende tiltag.

ATASSUT UKA03/15

Jensine Berthelsen 09.12.03

 

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

Nunatsinni akileraartarneq akitsuusiisarnerlu pillugit nunanut allanut sanilliussilluni nalunaarusiaq upernaaq manna saqqummertoq ataatsimut isigalugu assigiinngitsutigut nutarterinissamut sakkussatsialaasinnaagaluarluni illuatungaani naluaarusiami inassutigineqartut ilarpassui kingunissai misissoqqaarnagit imaaliallaannarlugit nunatsinni atuuttusanngortinniassallugit inuiaqatigiit aningaasarsiornikkut nammineernerulernissamik aqqutissiuussiniarnerannut akimmiffinnik imaannaangitsunik pilersitsisoqarsinnaavoq.

Maluginiagassaavormi misissuititat paatsuugassaanngitsumik oqariartuutigigalurlugu "innuttaasut inuussutissarsiutinillu ingerlatsisut akileraarutitigut akitsuutitigullu nammagassinneqarnerunissaat aatsaat pisariaqartoq pisortat allatigut isertitsisinnaajunnaarpata, nikisiterisinnaajunnaarpata sipaarniarsinnaajunnaarpatalu" nalunaarusiaminni akileraarutaasinnaasunik akitsuutaasinnaasunillu innuttaasunit inuussutissarsiutinillu ingerlatsisunit pisortat aallerfigisinnaasarpassuinik inassuteqartut.

Allatut oqaatigalugu, akileraarutit akitsuutillu aqqutigalugit pisortat aningaasartuutissaminnut matussusiisinnaajumallutik aallernaveersaassasut oqariartuuteqaatigalutik aallerfissarpassuarnik tikkuartuipput, taamaammat ATASSUT-mit Naalakkersuisunut piumasarissavarput ilumut kissaatigigunikku akileraarutit akitsuutillu pillugit nutarteriniarnermi politikkikkut paaseqatigiilluni ingerlasoqassasoq, taamaalillutillu Naalakkersuisut sapinngisamik annertunerpaamik tapersersorneqarsinnaaqqugunik, Naalakkersuisut pingaartittariaqarpaat ajornannginnersiuillutik amerlanerussuteqarneq atorluarniarnagu oqaloqatigiinnerit isumaqatigiinniarnerillu tamatigoortut ingerlanneqassasut.

Piffissami sivitsortumi Naalakkersuisooqatigiit Siumut Inuit Ataqatigiillu oqariartuutigisarpaat inuiaqatigiinni nammaqatigiinnissamik anguniagaqarnertik akileraarutitigut piviusunngortinneqassasoq.

ATASSUT-mit peqataaffigissavarput isertitakinnerit, akunnattumik isertitallit ilaqutariillu meerartallit aningaasatigut ullumikkornit ajunnginnerusumik atugassaqartinneqarnissaat anguniarlugu inummut ilanngaatip qaffanneqarnissaa, ATASSUT-milli aalajangiusimavarput tamanna pissanngitsoq akileraarutip qaffanneqarneratigut, siusinnerusukkut oqaatigereerparput aamma oqaatigeqqissavarput, inummut ilanngaatip qaffanneqarnissaanut aningaasat matussutissatut pisariaqartinneqartussat nassaariniarnerani ATASSUT-mit suleqataarusuppugut.

Eqqaamaneqassaarmi isertitaqqortunerit amerlagisassaanngikkaluarlutik annertuumik inuiaqatigiinnut ullumikkut akileraartarnermikkut annertunerusumik aningaasalersuisooreerput, ukiumummi akileraarutaasussaanngitsut 53.000 kronet qaangerneqaraangata akileraarut tamakkiisoq akilersorneqartarpoq, isertitaqqortunernullu tamanna aningaasatigut naleqarnerusarpoq.

Taamatuttaaq isertitaqqortunerit isertitakinnertulli aningaasartuutissanut pisortanit oqilisaanneqarneq ajorput, suut tamaasa ilivitsumik akilersortarpaat, inuussutissarsiutinillu ingerlatsisuugunik pinngitsoornatik illersorneqarsinnaasumik uninngasuuteqartariaqarput arlaatigut aningaasarsiornikkut ajutooraluarunik sillimmatissaminnik.

Tamatuma saniatigut pisortat tungaannit aalajangiusimaneqartariaqarpoq sulineq ilinniarnerlu pisortanit ikiorserneqarnermit imminut akilersinnaanerujuaannassasoq, taamaattoqanngippat inuiaqatigiit akisussaassutsimik tunineqarnatik utaqqiinnartunngortinneqassapput, tamannalu annerusumik inuiattut nammineernerulernissamik angusaqarusunnermut naapertuutinngilaq.

Taamaammat inummut ilanngaatip ilanngaatillu aalajangersimasup qaffangaatsiarneqarnissaannik Naalakkersuisut saqqummiussissumminni oqariartuutaat ATASSUT-mit mianersoqqussutigisavarput, imaassanngilarmi innuttaasut tamarmik ajoqatigiimmik atugassinniarneqassasut, siunnerfiusariaqarporli innuttaasut tamarmik ajunngitsumik illersorneqarsinnaasumillu atugassaqartinnissaat, soorunami tamanna pisariaqarpoq nunatta karsiata nammassinnaasaanik.

Naalakkersuisut oqariartuteqarput nalikilliliisarnermi malittarisassat sukannernerulersinneqassasut, ATASSUT-mit kaammattuutigissavarput tamanna pissappat suliffeqarfiit namminersortut Namminersornerullutillu Oqartussat suliffeqarfiutaat paaseqatigalugit.

Kommunit namminneerlutik akileraarummik aalajangiisinnaatitaanerisa killilersorniarneqarnera, allaallu assigiimmik tamarmik akileraarusersuisussaatinneqalernissaannik oqariartuuteqarneq ATASSUT-mit akuersaarsinnaangilarput, imaassanngilarmi kommunit nammineersinnaatitaanerannik pisinnaatitaaffiiarlugit ingerlalluarnissaminnut toqqammavissaannik arsaartorneqassasut.

ATASSUT-mit soqutiginartipparput akileraartarneq akitsusersuisarnerlu pillugu allaffissornikkut eqaallisaanissaq, kaammattuutigissavarpullu kommunit peqatigilluinnarlugit tamanna ingerlanneqassasoq, aammalu akileraartarneq pillugu innuttaasut sullinneqarnerisa ajorseriaateqartinneqannginnissaa qulakkeersimaneqassasoq.

Akitsuutit ataasiakkaat matumani ATASSUT-mit pulaterfiginiangilavut, taamaattorli malugivarput Naalakkersuisut oqariartuuteqareerlutik aningaasarsianik akileraaruseeriaaseq pisariittoq attatiinnarneqassasoq pitsanngorsarneqarlunili, naggataatigut oqaatigigaat suut tamaasa eqqussuinermut akitsuusersorneqartalissappata, momsiluunniit atulersinneqassappat nammaqatigiinnissamik Naalakkersuisut anguniagaqarnerminnut atatillugu aningaasarsianit akileraarutit annertunerusumik qaffakkiartornissaat (progressiv beskatning) orniginerugitsik.

Qanorluunniit akitsuutit aaqqissuussiffigineqaraluarpata ATASSUT-mit akileraarutit annertunerusumik qaffakkiartornissaannik anguniagaqarnissaq peqataaffigissanngilarput. Naggataatigullu Naalakkersuisut oqariartuutaat uteqqissavarput: "Naalakkersuisut aallaaviginiarpaat akileraarusiissutit akitsuusiissutillu tamakkiisunik qaffaanerit kingullerpaajutinneqartariaqartut, tassalu aatsaat sipaarniarfigineqarsinnaasueruppat aammalu allanik isertitsiffiusinnaasunik periarfissaarutivippat."

ATASSUT-mit naatsorsuutigaarput Naalakkersuisut taamatut oqariartuuteqarnerminni aningaasalerumasat matussutissaqartikkumallugit tassanngaannarsuaq innuttaasut, minnerunngitsumik isertitakinnerit eqqorlugit akitsuutinik qaffaaniartannginnissamik inuiaqatigiinnut Inatsisartunullu neriorsuisut.