Samling

24. november 2003                                                                                                   EM 2003/15

Redegørelse om en skatte- og afgiftsreform.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

Forelæggelsesnotat

                                                         Baggrund

Med nærværende fremlægger Landsstyret herved rapporten af 27. marts 2003 fra Benchmar- kingudvalget om skatter og afgifter i Grønland til Landstinget.

Rapporten har siden offentliggørelsen været gjort til genstand for indlæg i pressen, ligesom nogle har kommenteret den direkte og skriftligt.

I dagene 3. til 5. november 2003 har benchmarkingudvalget gennemgået rapporten med parti-grupper samt Skatte- og afgiftsudvalget. Og ikke mindst blev rapporten genstand for en offentlig høring i Katuaq den 4. november 2003 med benchmarkingudvalget som panel.

Det har for Landsstyret været en særdeles udbytterig proces at være tilhører til. Ikke mindst som forberedelse til den politiske behandling, som nu skal finde sted.

For Landsstyret er det vigtigt, at den politiske debat bliver så grundig at Landsstyret får de for-nødne politiske pejlemærker for den skatte- og afgiftsmæssige fremtid, vi sammen skal styre mod. Og at pejlemærkerne såvidt muligt får bred politisk opbakning.

Sagt mere direkte, vi skal ikke bare ændre skatte- og afgiftsstrukturen eller størrelsen for ændringens skyld. Vi skal først og fremmest have diskuteret baggrund og målsætning for eventuelle ændringer.

                                                  Landsstyrets overvejelser

Derfor vil jeg i det følgende beskæftige mig med de overordnede overvejelser, Landsstyret har gjort sig.

                                                  Analyse af andre politikområder

I forbindelse med præsentationen og høringen har benchmarkingudvalget gentagne gange fremhævet, at skatter og afgifter som udgangspunkt kun bør pålægges befolkning og erhvervsliv, når øvrige økonomiske politikker ikke kan finansiere sig selv, populært sagt. Skatter og afgifter skal være spejlet af øvrige økonomiske politikområders strukturelle og finansielle krav. Bench-markingudvalget foreslår derfor, at netop disse øvrige økonomiske politikker underkastes en kritisk gennemgang og beskrivelse, som tilfældet har været for skatter og afgifter.

Dette kan Landsstyret til fulde tilslutte sig, og Landsstyret har derfor allerede igangsat en række analyser af nogle politikområder, fiskeri, erhverv og landbrug til eksempel. Men vi skal også have fat i boligpolitikken, arbejdsmarkedspolitikken, socialpolitikken, sundhedspolitikken, miljø-politikken og naturligvis finanspolitikken, hvilket da også fremgår tydeligt af koalitionsaftalen mellem Inuit Ataqatigiit og Siumut.

                                                     Fordelingspolitik

Med hensyn til skatte- og afgiftsstrukturen er det for Landsstyret vigtigt, at fordelingspolitiske hensyn bliver prioriteret højt. Ikke kun i skatte- og afgiftsudskrivningen, men også i sammenhængen med indretning og virkning af øvrige politiske handleområder. For Landsstyret er det således den samlede effekt af politikområderne, der skal være målepunktet.

Landsstyret vil derfor overveje ændringer i skatte- og afgiftsstrukturen samtidig med overvejelser om strukturen i de sociale ydelser og i ensprissystemet. Sammen med skatter og afgifter er de sociale ydelser og ensprissystemet nogle meget vigtige metoder til at omfordele midler mellem borgerne. Når endemålet for vores arbejde skal gøres op for borgernes og virksomhedernes samlede økonomiske situation, skal alle disse elementer ses i sammenhæng.

Derudover kunne ændringer af strukturen i skatter og afgifter tage højde for, hvordan incitamenterne til uddannelse og erhvervsudvikling bliver påvirket. Selvom benchmarkingudvalget næsten generelt anbefaler, at incitamenter i erhvervsudvikling og lignende så vidt muligt skal udarbejdes på udgiftssiden, virker det dog uafviseligt, at skatte- og afgiftsstrukturen har en vis indflydelse på, hvordan borgere og virksomheder agerer.

Landsstyret har ikke lagt skjul på sit fordelingspolitiske mål for skatte- og afgiftspolitikken. Lav- og mellemindkomstgrupperne samt børnefamilierne skal i større udstrækning end i dag tilgodeses - eller sagt på en anden måde, højindkomstgruppen skal yde et større bidrag. Og lad det være sagt allerede her; Landsstyret lægger ikke op til en brandbeskatning af højindkomstgruppen. Lysten til at yde en indsats, ved uddannelse såvel som ved arbejde og investering, skal ikke mindskes eller fjernes. Samtidig er det for Landsstyret vigtigt, at borgere og erhvervsvirksomheder så vidt muligt behandles ens i skatte- og afgiftssystemet, uanset hvor i landet, de opholder sig.

Derfor vil Landsstyret arbejde for en fordelingspolitisk pakke bestående af:

For det første en væsentlig forhøjelse af person- og standardfradraget finansieret af en vis forhøjelse af udskrivningsprocenterne, begrænsning i afskrivningsreglerne samt inddragelse af en række hidtil skattefri indkomster under beskatningen. Det drejer sig om bl.a. kapitalgevinster, frirejser, arv og gaver, der som bekendt overvejende erhverves i de øvre indkomstgrupper.

For det andet en indsnævring i den kommunale udskrivningsramme, således at forskellen højst må være 5 procentpoint, mod i dag 10. Skatteudskrivningen bliver herved geografisk mere ensartet. Det merprovenu landskasse og kommuner måtte få ved en sådan omlægning skal gå til medfinansiering af personfradragsforhøjelsen. Men Landsstyret er i denne sammenhæng åben for en samtidig politisk diskussion af en ens udskrivning i regioner eller i hele landet.

                                                           Effektivisering

Landsstyret vil også arbejde for en effektivisering og rationalisering af skatte- og afgiftssystemet. Det enkle indkomstskattesystem skal bevares, men forbedres. Vi skal have brugt teknologien, IT langt bedre end i dag. Vi skal have forenklet klagesystemet og forbedret retssikkerheden. Og vi skal ikke mindst effektivisere og rationalisere skattesystemet administrativt, kort og godt ved et mål om at få samlet skatte- og afgiftsadministrationen eet sted og med enkle “kvikskranker” i lokalsamfundene.

På afgiftssiden ønsker Landsstyret en vis omfordeling, med yderligere vægt på afgiftsbelægningen af luksusforbrug og lettelse af afgifterne på nødvendigt dagligforbrug.

                                                       Naturgivne ressourcer

For udnyttelsen af naturgivne ressourcer er det for Landsstyret vigtigt, at dette sker for samfundet på det økonomisk bedst mulige grundlag, det vil sige med størst muligt tidsuafhængigt samlet udbytte for samfundet. Derfor skal spørgsmålet om ressourcerenten - det vil sige den betaling samfundet skal have for at stille ressourcen til rådighed - analyseres og beskrives  på alle områderne. Ikke kun i fiskeriet, men også på råstofområdet til eksempel.

Herefter skal vi træffe beslutning om det konkrete indhold i en ressourcerente for de forskellige arter.

Indtil disse beslutninger er truffet, er det Landsstyrets forslag, at vi fortsætter og konsoliderer de bestående “betalingssystemer” i fiskeriet og råstofsystemet.

Konkret for det havgående rejefiskeri ved at vi som allerede foreslået af Landsstyret strammer noget op på rejeafgiften, således at denne sektor leverer et større bidrag til ejeren af ressourcen, nemlig samfundet.

                             Fremtidens prioriteringer samt krav til skatter og afgifter

For skatte- og afgiftsstrukturen iøvrigt samt ikke mindst størrelsen i det hele taget af skatte- og afgiftsudskrivningen må gælde, at vi som politikere først og fremmest må have afklaret vores forventninger og holdninger til fremtidens Grønland, både på kort og lang sigt.

I det lys skal vi ikke bare indrette vores skatte- og afgiftsstruktur efter de behov for indtægter, det offentlige har i dag. Vi skal søge at indrette en fremtidssikret struktur, hvor vi kan regulere indtægterne i takt med udviklingen i andre indtægtskilder på længere sigt.

Vi er inde i en økonomisk stagnation - og ikke mindst derfor, må vi have en stærk prioritering, herunder i behovet for mer- eller mindreprovenu fra skatter og afgifter.

Vi har behov for og ønsker om større økonomisk selvbårenhed, ved strukturelle omlægninger og ikke mindst betydeligt større erhvervsaktiviteter. Hvad stiller det af krav til såvel indretning som udskrivning af skatter og afgifter.

Vi er på vej mod selvstyre. Hvilke krav vil dette sætte til vores “selvfinansiering” og ikke mindst, hvilket tryk skal der være på skatter og afgifter.

Mange og vigtige emner, vi nødvendigvis må have et billede af, før vi lægger os fast på skatte- og afgiftsstrukturen og størrelsen af udskrivningen. Mange af disse emner vil vi debattere i forbindelse med behandlingen af selvstyrekommissionens betænkning, og naturligvis i forbindelse med de fremtidige finanslove.

Benchmarkingudvalget har peget på en række tiltag, man kunne vælge.

Hvis der skal udskrives mere i skatter og afgifter, vil det for Landsstyret være væsentligt at have fordelingspolitiske aspekter for øje. Men den praktiske gennemførelse vil også have betydning i den forstand, at vi helst ikke skal belemre den offentlige administration, borgere og erhvervsliv med tunge administrationsopgaver.

Landsstyret vil i den sammenhæng have som udgangspunkt, at stigninger i den samlede udskrivning af skatter og afgifter er sidste udvej, når besparelser og andre indtægtsmuligheder er udtømt.

Med dette sigter jeg blandt andet på forslagene om generel indførselsafgift, moms og energiafgifter. Vi skal inden konkret beslutning have styr på først og fremmest den fordelingspolitiske  og administrative virkning. Skal vi eksempelvis indføre en generel indførselsafgift, eller moms for den sags skyld, skal der samtidig fordelingspolitisk justeres andre steder, og mest nærliggende i indkomstskatten ved større progressivitet.

Med disse bemærkninger ser jeg frem til en god og konstruktiv debat.

24. november 2003              UKA 2003/15

Akileraarutinik akitsuutinillu aaqqissuusseqqinnissamik nalunaarusiaq.

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

Saqqummiussissut

Tunngavilersuut

Benchmarkingudvalgip Kalaallit Nunaanni akileraa­rutit akitsuutillu pillugit nalunaarusiaa 27. marts 2003-meersoq Naalakkersuisut matumuuna Inatsisartunut saqqummiutissavaat.

Nalunaarusiaq tamanut saqqummiunneqaramili tusagassiuutitigut allaaserisatigut sammine­qartarsimavoq, soorluttaaq ilaannit toqqaannartumik allakkatigullu oqaaseqaateqarfigineqarsi­masoq.

Benchmarkingudvalgip nalunaarusiaq, partiit peqataatitaat kiisalu Akileraarutinut akitsuuti­nullu ataatsimiiti­taliaq peqatigalugit, ulluni 3. - 5. november 2003-mi sammisimavaa. Nalu­naarusiarlu minnerunngitsumik tamanut tusarniaassutigineqarpoq Katuami ulloq 4. november 2003-mi, benchmarkingudvalgi tassani apeqqarissaarfigineqarlu­ni.

Tamanna Naalakkersuisunit tusarnaartuuffigalugu annertuumik pissarsiaqarfiuvoq. Minne­runngitsumik politikkikkut maanna suliarineqarnissaanut piareersaatitut.

Politikkikkut oqallinnerup sukumiilluinnartuunissaa Naalakkersuisunut pi­ngaartuuvoq, Naa­lakkersuisummi akileraarutit akitsuutillu eqqarsaa­tigalugit siunissaq tamarmiulluta ornitassar­put pillugu pilersaarusiornissaminnut politikkikkut siunnerfissaqarsinnaaniassammata. Siun­nerfiillu aamma politikkikkut sapinngisamik annertunerpaamik tapersersorneqarnissaat pi­ngaartuuvoq.

Toqqaannarnerusumik oqaatigalugu, allannguinissaq piinnarlugu akileraarutit akitsuutillu aaqqissuussaanerannik taakkuluunniit annertussusiinik allannguissanngilagut. Allannguiso­qassappat tunngavilersuutit anguniagaasullu pingaarnerpaatillugit oqallisigeqqaassavagut.

Naalakkersuisut isummersuutaat

Taamaattumik Naalakkersuisut isummersuutigisaat pingaarnerit tulliini eqqartussavakka.

Anguniagaqarfinnik allanik misissueqqissaarnissaq

Benchmarkingudvalgip suliaminik saqqummiussinerminut tusarniaanerminullu atatillugu ar­laleriarluni erseqqissarpaa, akileraarutit akitsuutillu innuttaasunut inuussutissarsiutinillu ingerlataqartunut aatsaat akiligassiissutigineqartariaqartut ima oqartoqartarneratuut oqaatiga­lugu, aningaasarsiornikku

t anguniakkat allat imminnut aningaasalersorsinnaanngikkaangata. Akileraarutit akitsuutillu aningaasarsiornikkut anguniakkat allat aaqqissuussaanerinut ani­ngaa­salersugaasariaqarnerinullu naleqqussarneqarsimassapput. Taamaammat benchmarking­udvalgip siunnersuutigaa, aningaasarsiornikkut anguniakkat allat taakkorpiaat, aki­leraarutit akitsuutillu taama pineqarsimanerisuulli peqqissaartumik misissuiffigineqarlutillu allaaserine­qassasut.

Tamanna Naalakkersuisut tamakkiisumik tapersersinnaavaat, tamannalu pissutigalugu angu­niagaqarfiit arlaqartut, soorlu aalisarnerup, inuussutissarsiornerup aamma nunalerinerup ilu­anni misissueqqissaarnerit Naa­lakkersuisunit aallartinneqareerput. Aammali ine­qarnermut po­litikki, sulisoqarnermut politikki, isumaginninnermut politikki, peqqinnissamut poli­tikki, avatangiisinut politikki soorunami aamma aningaasaqarnermut politikki misissuiffigissavagut, tamannami aamma Inuit Ataqatigiit Siumullu naa­lakkersuisooqa­tigiinnissamik isumaqatigiissutaanni erseqqilluinnartumik allassimavoq.

Nammaqatigiinnissamik anguniagaqarneq

Akileraarutit akitsuutillu aaqqissuussaanerat eqqarsaatigalugu, nammaqatigiinnissamik angu­niagaqarnermut tunngasut pingaartilluinnarneqarnissaat Naalakkersuisut pingaartitaraat. Aki­leraarutit akitsuutillu annertussusii kisiisa pinnagit, aammali anguniagaqarfinni allani aaqqis­suussinernut taakkulu sunniutaannut attuumassutaat eqqarsaatigalugit. Tassa imaappoq angu­niagaqarfiit tamarmiullutik pitsaaqutaasa uuttuutitut atugaanissaat Naalakkersuisut angunia­garaat.

Taamaattumik Naalakkersuisut akileraarutit akitsuutillu aaqqissuussaanerini allannguutit eqqarsaatigeqqissaarnerisa saniatigut isumaginninnikkut aningaasaliissutit assigiissumillu akeqartitsinerup aaqqissuussaaneri eqqarsaatigeqissaarniarpaat. Akileraarutit akitsuutillu ilanngullugit isumaginninnikkut aningaasaliissutit assigiissumillu akeqartitseriaaseq innuttaasut akornanni aningaasaliissutit nikerartinnerinut periutsit pingaaruteqartorujussuit ilaagiinarpaat. Anguniakkatsinnut sulissuteqarnerput innuttaasut suliffeqarfiillu aningaasatigut tamakkiisumik inissisimaneri-nut nalilersorneqassappata taakku tamarmik ataqatigiissinneqartariaqarput.

Tamakkua saniatigut akileraarutit akitsuutillu aaqqissuussaanerinik allannguinerni isiginiarneqartariaqarput ilinniartitaanerit inuussutissarsiutitigullu inerisaanerit qaffassarneqarneri qanorpiaq sunnerneqarumaarnersut. Naak benchmarkingudvalgip inuussutissarsiutitigut il.il. inerisaanernut qaffassaanerit aningaasaliissuteqarnikkut pinissaa inassutigingajakkaluaraa taamaattoq tunuarsimaarfigiuminaakkunarpoq akileraarutit akitsuutillu aaqqissuussaanerisa arlaatigut inuuttaasunit suliffeqarfinnillu qanoq qisuariarfineqarsinnaanerinut.

Naalakkersuisut akileraartarneq akitsuutillu eqqarsaatigalugit nammaqatigiinnissamik anguni­agaqarnertik isertorsimanngilaat. Appasissunik akunnattunillu aningaasarsiaqartut kiisalu ilaqutariit meerartallit ullumikkornit pitsaanerusumik pineqassap­put - allatulluunniit oqaatigalugu, qaffasissunik aningaasarsiaqartut annertunerusumik akiliu­teqartassapput. Aamma uani oqaatigereerneqassaaq; qaffasissunik aningaasarsiallit artukker­lugit akileraartinneqarnissaat Naalakkersuisut anguniagarinngilaat. Ilinniagaqarnikkut aam­malu sulinikkut aningaasaliinikkullu peqataajumas­suseqarneq minnerulersinneqa­raniluunniit peerneqassanngilaq. Aammattaaq innut­taasut inuussutissarsiutinillu suliffeqarfiutillit, nunap sortaani najugaqarnerat apeqqutaatinna­gu akileraarutitigut akitsuutitigullu sapinngisamik as­sigiimmik pineqarnissaat Naalakkersuisut pingaartippaat.

Taamaattumik Naalakkersuisut nammaqatigiinnissamik anguniagaq imaattunik imaqartoq su­lis­sutiginiarpaat:

Siulleq tassaavoq inummut ilanngaammik ilanngaammillu aalajangersimasumik qaffaangaat­siar­nissaq, procentit akileraarusiissutit qaffannerisigut, nalikilliliisarnermi malittarisassat sukannernerulersinnerisigut kiisalu aningaasarsiat maannamut aki­le­raaruteqaataasussaanngitsut arlaqartut akileraaruserneqartalersinnerisigut aningaasalersorne­qartussaq. Taakku ilaatigut tassaapput aningaasaatinit iluanaarutit, akiliunneqarluni angalane­rit, kingornussat tunissutisiallu, ilisimane-qartutuut qaffasinnerusunik aningaasarsiaqartunit pissar­siarineqarajunnerusut.

Aappaat tassaavoq kommunit akileraarusiissutigisagaasa nikingassutigisinnaasaattut killiliun­neqarsimasumik anni­killisitsineq, tassa assigiinngissutaat ullumikkut 10 procentpointiusoq annerpaa­mik 5-iusussanngorlugu. Akileraarusiissutigineqartartoq taamaasilluni nunap aggorneri tamani assigiinerulerluni. Taamatut allannguinikkut landskarsip kommunillu isertita­qaatigine­rusassaat inummut ilanngaatip qaffaataanut matussuseeqataassaaq. Tassungali atatil­lugu aammattaaq akileraarusiissutit nunap immikkoortuini imaluunniit nuna tamakkerlugu assigiissuunissaannik politikkikkut oqallittoqarnis­saanut Naalakkersuisut piareersimapput.

Pitsanngorsaaneq

Akileraartitseriaatsip akitsuuseeriaatsillu pitsanngorsarneqarnissaat pisariillisarneqarnissaallu Naalakkersuisut aammattaaq sulissutiginiarpaat. Aningaasarsianik akileraaruseeriaaseq pisa­riitsoq attatiinnarneqassaaq pitsanngorsarneqassallunili. Qarasaasiatigut atortorissaarutit, IT, periarfissarititaat ullumikkornit annertunerungaartumik atortariaqarpavut. Naammagittaallior­tarnermi aqqutissat pisariillisassava­gut inatsisinillu illersugaaneq pitsanngorsarlutigu. Min­ne­runngitsumillu aamma akileraartitse­riaatsip allaffissornikkut suliassartai pitsanngorsarlugillu pisariillisassavagut, tassa naatsumik oqaatigalugu akileraaruserinerup akitsuutinillu suliaqar­nerup sumiiffimmut ataatsimut kattun­nerisigut sumiiffinnilu ataasiakkaani “saaffiginnittar­fiit” annertoorsuunngitsut pilersinnerisigut.

Akitsuutit eqqarsaatigalugit allatut nammakkersuinissaq Naalakkersuisut kissaatigaat, tassa inuulluarniutinik atuineq akitsuusiiffiginerullugu ulluinnarnilu pisariaqartitanik atuineq akit­suutinik appaaffigalugu.

Pinngortitap pissarititai

Pinngortitap pissarititaanik atuineq eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut pingaartippaat tamatu­ma inuiaqatigiinni aningaasarsiornikkut pitsaanerpaamik tunngaveqarluni pinissaa, tassa imaappoq inuiaqatigiit piffissaq apeqqutaatinnagu sapinngisamik annerpaamik iluanaaru­te­qarfigisaannik. Taamaammat sutigut tamatigut pissarititat iluanaarutaasarneri - tassalu pissuussutinik atuisinnaatitaanermut atatillugu inuiaqatigiinnut akiliutit - pillugit apeqqut mi­sissorluarneqassaaq allaaserineqarlunilu. Aalisarneq kisiat eqqarsaatiginagu, aammali soor­lu aatsitassat eqqarsaatigalugit.

Taamaaliortoqareerpat pissarititat assigiinngiiaartut iluanaarutitaat pillugit erseqqissumik aa­lajangiiumaarpugut.

Naalakkersuisut siunnersuutigaat, aalisarnerup iluani “atuinermut akili­uteqartarneq” aatsitas­sarsi­ornermullu tunngasut maanna atuutereersut, aalajangiinissat taakku pitinnagit ingerlatiin­nassagivut isumannaalli­sassagivullu.

Soorlu avataasiorluni raajarniarneq eqqarsaatigalugu raajanut akitsuummik sukaammiinissar­put Naalakkersuisut siunnersuutigereeraat, taamatut ingerlataqartut pissaritita­mik piginnittuu­sumut, tassalu inuiaqatigiinnut, annertunerusumik taamaalillutik akiliuteqartussanngorlugit.

Siunissami tulleriiaarinissat kiisalu akileraarutinut akitsuutinullu piumasaqaatit

Akileraaruseeriaatsip akitsuuseeriaatsillu aaqqissuussaanerat kiisalu minnerunngitsumik aki­leraarusiissutit akitsuusiissutillu annertussusii ataatsimut eqqarsaatigalugit imaattariaqarpoq uagut politikeritut, piffissaq qa­ninnerusoq ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugit Kalaallit Nu­naata siunissami qanoq ittuunissaanik kissaatitsinnik isummatsinnil­lu erseqqissaaq­qaar­taria­qar­tugut.

Tamanna pillugu akileraarusersueriaaserput akitsuuseeriaaserpullu isertitassanik pisortat ullumikkut pisariaqartitsinerat kisiat tunngavigalugu aaqqissuuttariaqanngilarput. Siunissami qulakkeerisumik aaqqissuussiniartariaqarpugut siunissaq ungasinnerusumi isertitassaqarfiusartut allat ineriartorneri tunngavigalugit isertitassat iluarsisarsinnaajumallugit.

Aningaasarsiornerup kinguariartulerfia maanna atorparput - taamaattumillu sukannersumik tulleriiaarisariaqarpugut, aamma akileraarutitigut akitsuutitigullu isertitaqarnerunissamik isertitakinnerunissamilluunniit pisariaqartitsineq ilanngullugu.

Aningaasarsiornikkut imminut napatinnerulernissaq pisariaqartillugulu kissaatigaarput, tassa aaqqissuussinernik allanngortiterinikkut minnerunngitsumillu inuussutissarsiornikkut ingerla­tat amerlanerujussuanngortinnerisigut. Tamanna akileraarutit akitsuutillu qanoq aaqqissuus­saanissaannik qanorlu annertutiginissaannik piumasaqaatitaqarpa.

Namminersulernissarput­­ tikikkiartuaarparput. Tamanna “namminerisamik aningaasalersuinissatsinnut” su­nik piumasaqaateqarpa aammalu minnerunngitsumik, akileraarutit akitsuutillu qanoq sak­kor­tutigissappat.

Tamakkuupput oqaluuserisassat amerlasuut pingaaruteqartullu, akileraarutit akitsuutillu aaq­qis­suussaanerannik aammalu akileraarutit akitsuutillu angissusissaannik aalajangiilersinnata er­seqqissumik paasilluartariaqakkavut. Oqaluuserisassat tamakku ilarpassui namminiiler­nis­saq pillugu ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaanik suliaqarnitsinni, soorunalumi aamma siunissa-mi aningaasanut inatsisissaajumaartussanut atatillugu oqaluuserisussaa­va­gut.

Benchmarkingudvalgi suliniutissanik arlaqartunik toqqarneqarsinnaasunik tikkuussisimavoq.

Akileraarutit akitsuutillu anginerusut akileraarusiissutigineqarlutillu akitsuusiissutigineqas­sappata, taamaaliornissap nammaqatigiinnissamik anguniakkap imarisai qissimigaarlugit pi­nissaa Naalakkersuisut pingaartippaat. Piviusunngortitsinissatsinnili aamma pingaaruteqas­saaq pisortat allaffe­qarfiinik, innuttaasunik aammalu inuussutissarsiutinik ingerlataqartunik allaffissornikkut suliassa­nik oqimaatsunik nammakkersuinaveersaartariaqarnerput.

Tassunga atatillugu Naalakkersuisut aallaaviginiarpaat akileraarusiissutit akitsuusiissutillu tamakkiisunik qaffaanerit kingullerpaajutinneqartariaqartut, tassalu aatsaat sipaarniarfigineqarsinnaasueruppat aammalu allanik isertitsiffiusinnaasunik periarfissaarutivippat.

 

Taamatut oqarninni ilaatigut eqqarsaatigaakka eqqussuinermi akitsuutit nalinginnaasut, mom­si aamma innaallagissamik atuinermut akitsuutit pillugit siunnersuutit. Aalajangiivitsinnata pingaarnerutillugit isumannaaqqaartaria­qarpavut nammaqatigiinnissa­mik anguniagaqarnikkut allaffissornikkullu sunniutaajumaartussat. Assersuutigalugu suut tamaasa eqqussuinermi akit­suuserniarutsigik, immaqaluunniit momsimik atuutilersitsiniarutta, taava tassunga ilutigitillu­gu namma-qatigiin­nissamik anguniagaqarneq pissutigalugu allatigut aaqqiissuteqartoqartaria­qarpoq, uanilu orniginarnerussaaq aningaasarsianit akileraarutit annertunerusumik qaffakkiar­tortuutinnissaat.

Taamatut oqaaseqarlunga pitsaasumik angusaqarfiulluartumillu oqallittoqarnissaa qilanaaraa­ra.