Samling

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Lov-udvalg

vedrørende

Forslag til landstingslov

om ændring af Landstingslov om Landstinget og Landsstyret

(Mulighed for op til 7 Landsstyremedlemmer ud over Landsstyreformanden

og konsekvensrettelse vedrørende frist for vedtagelse af finanslov)

Afgivet til forslagets 2. behandling

Landstingets Lovudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, formand

Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut, næstformand

Landstingsmedlem  Enos Lyberth, Siumut

Landstingsmedlem Otto Jeremiassen, Atassut

Landstingsmedlem  Marie Fleischer, Demokraterne

Landstingets Lovudvalg har efter 1. behandlingen gennemgået forslaget.

Lovudvalget konstaterer, at forslaget består af to elementer.

Ændringen af fristen for Landstingets vedtagelse af finansloven er en konsekvensrettelse, som bringer landstingsloven i overensstemmelse med landstingslov om Grønlands Hjem­mestyres budget, som ændret ved landstingslov nr. 1 af 23. maj 2000. Lovudvalget har ingen bemærkninger hertil.

Forslaget består herudover af en forhøjelse af den øvre grænse for antallet af landsstyremedlemmer. Landsstyret vil herefter kunne bestå af fra 2 op til 7 (mod tidligere fra 2 op til 6) landsstyremedlemmer ud over Landsstyreformanden.

Et flertal i Lovudvalget bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit bemærker herom følgende:

Den gældende begrænsning af antallet af landsstyremedlemmer blev fastsat i 1988. Grønlands Hjemmestyre har siden overtaget en lang række ansvarsområder. Hertil kommer, at landsstyrekoalitionen ønsker at etablere et nyt landsstyreområde: Landsstyreområdet for selvstyre. Dette skaber behov for at kunne udvide antallet af landsstyremedlemmer. 

Det nævnte flertal støtter etableringen af et nyt landsstyreområde og den dermed forbundne udvidelse af Landsstyret. Flertallet Siumut og Inuit Ataqatigiit har dog noteret sig, at  Landsstyreformanden efter Selvstyrekommissionens opfattelse bør sikres en  tilpas grad af frihed til at kunne fordele de foreliggende opgaver mellem landsstyremedlemmerne så hensigtsmæssigt som muligt. Det er derfor et spørgsmål, om det overhovedet er hensigtsmæssigt at regulere antallet af landsstyremedlemmer i landstingsloven om landstinget og landsstyret. En sådan regulering forekommer i bedste fald overflødig, idet Landsstyreformandens forslag til sammensætning af Landsstyret sættes til afstemning i Landstinget, og idet de økonomiske rammer for Landsstyrets virksomhed reguleres særskilt i bevillingslovgivningen.

Flertallet fremsætter på denne baggrund et ændringsforslag, som indebærer, at bestemmelsen om antallet af landsstyremedlemmer udgår af landstingsloven.

Et mindretal i Lovudvalget bestående af Atassut og Demokraterne finder ikke, at der på det foreliggende grundlag er behov for  en udvidelse af Landsstyret.

Mindretallet ønsker at understrege, at mindretallet ikke er modstandere af selvstyre.  Det er imidlertid afgørende, at tempoet ikke forceres, således at Grønland overtager nye ansvarsområder, før end vi magter det. Fuldt selvstyre forudsætter økonomisk selvbårenhed - ellers sætter vi de svageste befolkningsgruppers velfærd over styr. Det er derfor væsentligt, at forudsætningerne for  indførelse af selvstyre - såvel som konsekvenserne heraf - fuldt ud afdækkes.  Endvidere lægger mindretallet vægt på, at en så afgørende beslutning ikke træffes hen over hovedet på befolkningen.

De opgaver, som er forbundet med en ansvarlig videreførelse af den igangværende selvstyreproces vil imidlertid sagtens kunne løftes uden en udvidelse af Landsstyret. De funktioner, som Landsstyreformanden ønsker henlagt under et nyt landsstyreområde, ville således uden vanskeligheder kunne placeres under Landsstyreformandens eget ressortområde, som i øjeblikket kun omfatter Landsstyrets Sekretariat og Administrationsdirektoratet.

Etablering af et nyt landsstyreområde indebærer en forøgelse af administrationsomkostningerne, som er uforenelig med Landsstyrets egne tilkendegivelser vedr. behovet for en reduktion af den offentlige sektors administrationsomkostninger.

Mindretallet kan derfor kun konkludere, at den reelle begrundelse for Landsstyrets forslag er et ønske om at tilgodese samtlige fraktioner i koalitionen med et tilstrækkeligt antal landsstyreposter. Mindretallet finder det ikke rimeligt at pålægge befolkningen at betale herfor.

Mindretallet indstiller  derfor forslaget til forkastelse.

Med disse bemærkninger overgiver Lovudvalget  forslaget til  2. behandling.

	Ane Hansen   Inuit Ataqatigiit, Formand
Isak Davidsen Siumut		Enos Lyberth   Siumut
Otto Jeremiasen Atassut		Marie Fleischer   Demokraterne

2. november 2003               UKA 2003/164

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit

Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik

Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut

(Naalakkersuisut siulittaasuata saniatigut naalakkersuisunut ilaasortat

arfineq-marluusinnaanerat kiisalu aningaasanut inatsisip akuerineqartarneranut

killiliussaq pillugu kingunerisatut iluarsiissut)

pillugu

Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata

ISUMALIUTISSIISSUTAA

siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqumiunneqartoq

Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

Inatsisartuni ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, siulittaasoq

Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut, siulittaasup tullia

Inatsisartuni ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut

Inatsisartuni ilaasortaq  Otto Jeremiassen, Atassut

Inatsisartuni ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit

Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata siunnersuut siullermeerneqareermat misissuataarpaa.

Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap malugniarpaa siunnersuut marlunnik immikkoortortaqartoq.

Aningaasanut inatsimmik Inatsisartut akuersissutiginnittarnerannut killiliussamik allanngortitsineq kingunerisatut iluarsiissutaavoq, Inatsisartut inatsisaannik Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaannut, Inatsisartut inatsisaatigut nr. 1, 23. maj 2000-imeersukkut allanngortinneqartumut, naapertuuttunngortitsisoq. Tassunga Inatsisit Atortinneqarnernnut Ataatsimiititaliaq oqaaseqarfiginnissutissaqanngilaq.

Tamatuma saniatigut siunnersuummi pineqarpoq Naalakkersuisuni ilaasortat amerlassusissaattut qummut killigitinneqartup qaffanneqarnissaa. Taamaalilluni Naalakkersuisut, Naalakkersuisunut Siulittaasup saniatigut, Naalakkersuisuni ilaasortanik marlunniit arfineq-marluk tikillugit (siusinnerusukkut marlunniit arfinillit tikillugit) amerlassuseqalersinnaassapput.

Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut Inuit Ataqatigiinneersullutamatumunnga ima oqaaseqarniarput:

Naalakkersuisuni ilaasortat amerlassusiisa killiliivigineqarnerat atuuttoq 1988-imi aalajangersarneqarpoq. Piffissap tamatuma kingorna Namminersornerullutik Oqartussanit akisussaaffiit arlalippassuit tiguneqarput. Tamatuma saniatigut Naalakkersuisooqatigiit kissaatigaat naalakkersuisoqarfimmik nutaamik pilersitsisoqassasoq: Namminersorneq pillugu Naalakkersuisoqarfimmik. Tamatuma naalakkersuisuni ilaasortat amerlassutsimikkut ilaneqarnissaat pisariaqalersippaa.

Amerlanerussuteqartut taaneqartut naalakkersuisoqarfimmik nutaamik pilersitsinissaq, tassungalu atatillugu Naalakkersuisut amerlineqarnissaat, taperserpaat.Amerlanerussuteqartut Siumut Inuit Ataqatigiillu maluginiarsimavaat Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat paasinninnerat malillugu suliassanik pineqartunik Naalakkersuisut Siulittaasuata naammaginartumik anertussusilimmik kiffaanngissuseqarluni naalakkersuisuni ilaasortat akornanni sapinngisamik tulluarnerpaamik agguataarisinnaanera qulakkeerneqartariaqartoq. Taamaammat apeqqutaalerpoq inatsisartut naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni naalakkersuisuni ilaasortat amerlassusii iluarsiivigissallugit ilumut tulluartuunersoq. Taamatut iluarsiinissaq pisariaqavissutut isumaqarfiginanngilaq, Naalakkersuisummi Siulittaasuata Naalakkersuisut inuttalersorneqarnissaannik siunnersuutaa Inatsisartunut taasissutigitinneqartussaammat, Naalakkersuisullu atuunnerinut aningaasaqarnikkut killissarititaasut aningaasaliissuteqartarnermut inatsisikkut immikkut aalajangersaavigineqartarmata.

Tamanna tunngavigalugu amerlanerussuteqartut  allannguutissatut siunnersuummik naalakkersuisuni ilaasortat amerlassusissaannik aalajangersakkap inatsisartut inatsisaannit peerneqarneranik kinguneqartussamik saqqummiussipput.

Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Atassummeersut Demokraatineersullu isumaqarput tunngavissatut saqqummiunneqartoq tunngavigalugu Naalakkersuisut amerlineqarnissaannut tunngavissaqanngitsoq.

Ikinnerussuteqartut erseqqissarusuppaat namminersulernissaq ikinnerussuteqartut akerlerinngimmassuk. Pingaartuuvorli akisussaaffinnik nutaanik tigusinissatsinnut piareersimalertinnata nuki-ngiussinnginnissarput. Tamakkiisumik namminersulissagaanni imminnut aningaasaqarnikkut napatissinnaasariaqarpoq - taamaaliunngikkuttami innuttat ilaasa sanngiinnerpaamik inissisimasut atugarissaarnissaat sapangittussaagatsigu. Taamaattumik pingaartuuvoq namminersulernissap eqqunneqarnissaanut tunngavissat - tamatumalu nassatarisassaasa - tamakkiisumik qulaajaavigineqarsimanissaat. Ikinnerussuteqartuttaaq pingaartippaat aalajangiinissaq taama pingaaruteqartigisoq innuttat qulaatiinnarlugit pissanngitsoq.

Suliassalli namminersulernissamik suliap ingerlasup akisussaassuseqartumik ingerlaqqinnissaanut attuumassuteqartut Naalakkersuisut amerlinngikkaluarlugit ingerlanneqarsinnaalluarput. Ingerlatsiviit Naalakkersuisut Siulittaasuata naalakkersuisoqarfimmut nutaamut inissikkusutai Naalakkersuisut Siulittaasuata, maannakkut taamaallaat tassaasut Naalakkersuisut Allattoqarfiat Aqutsinermullu Pisortaqarfik, oqartussaaffiisa ataannut ajornaquteqanngitsumik inissinneqarsinnaapput.

Naalakkersuisoqarfimmik nutaamik pilersitsineq allaffissornikkut aningaasartuutit amerlinerinik kinguneqartussaavoq, tamannalu pisortani aningaasartuutigineqartartut ikilileriffigineqarnissaannik pisariaqartitsinermik oqaluttarnermut naapertuuttuunani.

Taamaammat ikinnerussuteqartut inerniliussatuarisinnaasaat tassaavoq, naalakkersuisooqatigiinni assigiinngitsunik isumallit tamakkerlugit  naammaginartunik amerlassusilinnik naalakkersuisutut inissanik pissarsisinneqarnissamik kissaateqarnerat Naalakkersuisut siunnersuutaannut tunngaviorpiartoq. Ikinnerussuteqartut isumaqarput innuttaasut tamatumunnga akiliisuutissallugit pissutissaqanngitsoq.

Taamaammat ikinnerussuteqartut siunnersuut itigartinneqassasoq inassutigaat.

Taamatut oqaaseqarluni Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

____________________________

Ane Hansen

Inuit Ataqatigiit, siulittaasoq

____________________________ ____________________________

              Isak Davidsen                                                                              Enos Lyberth

                   Siumut                                                                                         Siumut

____________________________ ____________________________

              Otto Jeremiassen                                                           Marie Fleischer

                            Atassut                                                                                                                   Demokraatit