Samling

24. september 2003                                                                                                                             EM  2003/162

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag. (Praktikstøtte mv.)

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Forelæggelsesnotat

      behandling

           

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag.

Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke udarbejdede i 2000 “Redegørelse om erhvervsuddannelsesreform”. Landsstyret tilsluttede sig redegørelsen, der under Landstingets efterårssamling i 2000 blev fremsendt til Landstinget til orientering.

I redegørelsen var en af anbefalingerne, at der skal etableres en ordning, hvor den del af elevernes praktikløn, som finansieres over AEB-midlerne, udbetales af arbejdsgiverne. Det hermed forelagte forslag er udarbejdet i overensstemmelse med anbefalingerne herom i redegørelsen.

Forslaget blev førstebehandlet under Landstingets efterårssamling 2002, men bortfaldt på grund af udskrivelse af landstingsvalg. Det nu foreliggende forslag er med få redaktionelle ændringer  identisk med det daværende forslag.

Der foreslås en ændring, der medfører, at arbejdsgivernes erhvervsuddannelsesbidrag skal anvendes som tilskud til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge. Efter gældende regler anvendes bidraget til finansiering af Hjemmestyrets udgifter til praktikstøtte til førsteårselever på de erhvervsmæssige grunduddannelser. Der lægges hermed op til en ny ordning, der overordnet har til hensigt at bibringe arbejdsgiverne en større forståelse af, at de har et væsentligt medansvar for lærlingens uddannelsesforløb.

Den nye ordning vil være let at administrere, idet der skal udbetales løn under hele uddannelsesforløbet, og ikke skiftevis løn og uddannelsesstøtte, som det er tilfældet i dag. Ordningen er udgiftsneutral i forhold til den nuværende ordning. Desuden vil ordningen sikre, at lærlingene får den samme indkomst pr. måned, uanset om de er på skoleophold eller i praktik, og dermed ikke oplever de svingende indkomster, der er gældende i dag.

Brancheudvalgene for socialhjælper- og sundhedshjælperuddannelsen har for så vidt angår disse uddannelser ønsket en ordning, hvor der bevilges uddannelsesstøtte under hele uddannelsen. Landsstyret har i forslaget indsat bestemmelser, der imødekommer dette ønske.

Forslaget har været til høring hos alle relevante parter. De indkomne høringssvar har givet anledning til enkelte ændringer i forslaget og herudover er der foretaget præciseringer i bemærkningerne til forslaget.

I det forslag, der var til høring, var der foreslået nedsat et nævn med det formål at sikre, at anvendelsen af midlerne til efter- og videreuddannelser træffes af repræsentanter for bidragsyderne og målgruppen for efter- og videreuddannelseskurserne. Landsstyret har ikke fundet det hensigtsmæssigt at medtage bestemmelser herom i forslaget, idet nedsættelse af et sådant nævn ikke kræver særlig lovhjemmel.

Landsstyret har besluttet at modernisere rådsstruktur og styrelsesforhold inden for erhvervsuddannelser, arbejdsmarked og erhverv. Det indebærer, at Brancheskolerådet og Landsarbejdsrådet nedlægges. I stedet oprettes et mere overgribende Råd for Efteruddannelse og Kompetenceudvikling. Landsstyret har endvidere besluttet, at der skal etableres et AEB-nævn snarest. Landsstyret finder det vigtigt at rammerne og en handlingsplan udmøntes på en ordentlig og hensigtsmæssig måde.

Idet der i øvrigt henvises til forslaget med tilhørende bemærkninger, overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling.

24. september 2003                                                                                               UKA 2003/162

Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsi­saata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Sungiusarluni sulinermi tapiissutit il.il.)

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Saqqummiussissut

Siullermeerneqarnera

Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut saqqummiutissavara.

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmit 2000-imi ”Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit iluarsartuussivigeqqinneri pillugit nassuiaat”  suliarineqarpoq. Nassuiaat 2000-imi  Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni Inatsisartunut ilaasortanut tamanut ilisimatitsissutitut agguaanneqarsimasoq Naalakkersuisut akueraat.

Siunnersuummi saqqummiunneqartumi kaammattuutigineqarpoq ilinniartut praktik-kernerminni aningaasarsiarisartagassaat AEB aqqutigalugu aningaasaliissutaasartut sulisitsisunit tunniun­neqartalissasut. Matumuuna siunnersuut ilanngunneqartoq nassuiaammi kaammattuutaasimasut naapertorlugit suliarineqarpoq.

Siunnersuut siullermeerneqarpoq Inatsisartut 2002-mi ukiakkut ataatsimiinneranni, qinersisoqa­lernissaali pissutigalugu atorunnaarsinneqarluni. Siunnersuut maanna saqqummiunneqartoq allannguutimininnguit annikitsuinnaat eqqarsaatigissanngikkaanni siunnersuummut taamani siullerme­erneqartumut assingulluinnarpoq.

Allannguutissatut siunnersuutigineqarpoq Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaata sulisitsisunut lærlinginik atorfinitsitsisunut tapiissutitut atorneqarnissaannik kingu­neqartussamik. Malittarisassat atuuttut malillugit akiliut tunngaviusumik inuutissarsiutit pillu­git  ilinniartitaanerit ukiuisa siullianni ilinniagaqartut sulinermik sungiusarnerini tapiissutinut Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutaannik aningaasalersuinermut atorneqartar­poq. Matumuunalu aaqqissuussineq nutaaq siunniunneqarpoq sulisitsisut lærlingip ilinniar­neranut annertunerusumik akisussaaqataanerat pillugu paasisimasaqarnerulersinnissaannik pingaarnertut siunertaqartoq.

Aaqqissuussineq nutaaq aqukkuminassaaq ilinniarneq tamaat akissarsisitsisoqartassammat ullumikkutut akissarsiat ilinniagaqarnersiutillu paarlakaannagit. Aaqqissuussineq maannakkut aaqqissuussinermut sanilliullugu aningaasartuutinik nikisitsissanngilaq. Aammattaaq aaqqis­suussinerup qulakkiissavaa ilinniagaqartut qaammammut assigiimmik isertitaqarnissaat,  ilinniarfimmiikkaluarunik sungiusarlutilluunniit suligaluarunik, taamaalillutillu isertitat ni­kerartut ullumikkut atuuttut misigisarnagit.

Isumaginninnermi ikiortitut peqqissaanermilu ikiortitut ilinniartitaanernut ataatsimiititaliat ilinniartitaanernut taakkununnga atatillugu aaqqissuussinermik kissaateqarsimapput ilinniar­nerup ingerlanerani tamarmi ilinniagaqarnersiuteqartitsisoqartussanngorlugu. Naalakkersuisut kissaatip tamatuma piviusunngortinnissaanut aalajangersakkat siunnersuummi ilannguppaat.

Siunnersuut susassaqartunut tamanut tusarniaassutigineqarsimavoq. Tusarniaanermit akissutit tiguneqartut siunnersuummi ataasiakkaanik allannguinissamut tunngavissiipput, tamatumalu saniatigut siunnersuummut nassuiaatini erseqqissaasoqarluni.

Siunnersuummi tusarniaassutigineqartumi akiliutit ilinniartitseqqittarnermut ilinniaqqittarner­mullu atorneqarnissaat tapiissuteqartunit aammalu ilinniartitseqqittarnermut ilinniaqqittarner­mullu atatillugu pikkorissartitsinermi sullinniakkanit aalajangerneqartarnissaata qulakkeerneqar­nissaanut aalajangiisartutut ataatsimiititaliortoqarnissaa siunnersuutigineqarsimavoq. Naalakkersuisut siunnersuummi tamanna pillugu aalajangersakkat ilanngutissallugit pissutissaqarsorisimanngilaat, aalajangiisartutut ataatsimiititaliortoqarnissaa immikkut inatsisini tunngavissioqqaartariaanngimmat.

Naalakkersuisut aalajangerpaat inuutissarsiutitigut ilinniartitaanerup, suliffissaqartitsiniarnerup inuutissarsiuteqarnerullu iluani siunnersuisoqarnerup aaqqissugaanera pillugu aamma aqutsinermi pissutsit pillugit nutarterisoqassasoq. Tamatuma

kingunerissavaa Ilinniarfinnut Siunnersuisoqatigiit kiisalu Nuna Tamakkerlugu Suliffissaqartitsiniarnermut Siunnersuisoqatigiit atorunnaarsinneqarnissaat. Taarsiullugu pilersinneqassaaq Ilinniaqqinnermut Piginnaasaqaleriartornermullu Siunnersuisoqatigiit ataqatigiissaariffiunerusussaq. Naalakkersuisut aammattaaq aalajangiuppaat piaarnerpaamik Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit ataatsimiititalianik (AEB-nævn) pilersitsisoqarnissaa. Naalakkersuisut pingaartippaat sinaakkusiussassat iliuusissatullu pilersaarutip torersumik siunertaqartumillu naammassineqarnissaat.

Siunnersuut nassuiaatitalik allatigut innersuussutigalugu siunnersuut matumuuna Inatsisartuni oqaluuserisassanngortinneqarpoq.