Samling

24. september 2003                                                                                                                          EM 2003/162Bemærkninger til Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (Praktikstøtte m.v.)

Almindelige bemærkninger

Baggrund for forslaget:

Landsstyret tilsluttede sig i august 2000 ”Redegørelse om erhvervsuddannelsesreform”. Redegørelsen blev fremsendt til alle landstingsmedlemmerne under EM 2000. I redegørelsen er en af anbefalingerne at ”Der skal etableres en ordning, hvor den del af elevernes praktikløn, som finansieres over AEB-midlerne, udbetales af arbejdsgiverne.”

Baggrunden for anbefalingen er et ønske om at ændre den gængse opfattelse af, at ”skolens elev indimellem er i praktik” til en opfattelse af, at ”virksomhedens lærling indimellem skal på skole”. Dette vil blandt andet kunne ske ved, at arbejdsgiveren udbetaler lønnen til lærlingen i stedet for den nuværende ordning, hvor eleven får uddannelsesstøtte under hele det første år af sin uddannelse.

Landsstyret har på denne baggrund til hensigt at etablere en ordning, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn under hele uddannelsesforløbet, både under praktikken og under skoleopholdene.

Ordningen er udarbejdet under hensyntagen til følgende principper:

... Ordningen skal være let at administrere.

... Ordningen skal være udgiftsneutral for alle parter, dvs. arbejdsgiverne, lærlingene og Landskassen.

... Lærlingene skal ikke som efter den nuværende ordning have en svingende indkomst, hvor de på skoleophold får udbetalt ca. 4.200 kroner pr. måned, og i praktik de sidste år op til ca. 9.000 kroner pr. måned.

Ved etableringen af den nye ordning vil lærlingene få samme indkomst pr. måned, uanset om de er på skoleophold eller i praktik. Deres årsindkomst vil forblive uforandret.  Lærlingenes indkomst vil blive lidt mindre under praktik, og til gengæld vil de få en lidt større indkomst under skoleophold.

Som konsekvens af Landstingets vedtagelse af Landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser, hvor begrebet Siamasissumik Tunnga-

viusu­mik Ilinniartitaaneq (STI) blev ophævet, er der behov for tilretning af nærværende lovgivning, således at det ikke er til STI-eleverne, der ydes støtte, men til eleverne inden for de erhvervsmæssi­ge grunduddannelser.

Forslagets indhold:

Forslaget indeholder en ændring af § 2, stk. 1, i Landstingslov nr. 16 af 23. november 1989 om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (AEB-loven). Bestemmelsen præciserer, at bidraget skal anvendes som tilskud til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge. Efter den nuværende ordning anvendes AEB-bidraget til finansiering af Hjemmestyrets udgifter til praktikstøtte til førsteårselever på STI-uddannelserne.

Endvidere er der indsat et nyt stk. 2 i § 2, der regulerer anvendelsen af bidraget inden for socialhjælper- og sundhedshjælperuddannelsen. Dette er begrundet i, at  brancheudvalgene for disse uddannelser i forbindelse med reformen af disse uddannelser er nået til den konklusion, at de ønsker en ordning, hvor der bevilges uddannelsesstøtte under hele uddannelsen.

Desuden foretages en ændring i § 8, så Landsstyret bemyndiges til at fastsætte regler om såvel tilskud til arbejdsgiverne, jf. § 2, stk. 1, tilskud til efter- og videreuddannelseskurser, jf. § 2, stk. 3, og administration og opkrævning af bidrag.

Se i øvrigt bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Administrative og personalemæssige konsekvenser:

Vedtagelsen af forslaget vil medføre mindre administration for såvel Uddannelsesstøtte-forvaltningen som for den enkelte arbejdsgiver.

Hjemmestyrets Forhandlingsafdeling skal have tilrettet overenskomsten mellem Grønlands Hjemmestyre, Finansministeriet og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat for elever på de erhvervsmæssige grunduddannelser, ud fra de principper der allerede er fastsat i den gældende overenskomst. Ligeledes har Grønlands Arbejdsgiverforening og SIK indsat en bestemmelse i overenskomsten, så den kan tilrettes, når loven er vedtaget.

 

Økonomiske konsekvenser:

Forslaget udarbejdes således, at ordningen er udgiftsneutral for arbejdsgivere, lærlinge og Grønlands Hjemmestyre.

Høring:

Forslaget har i perioden 1. juli til 1. august 2002 været til høring hos brancheskolerne, brancheudvalgene, de lokale erhvervsskoler, de lokale erhvervsuddannelsesudvalg, uddannelsesinstitutioner i Grønland, praktikvejledere, KANUKOKA, de uddannelsessøgendes organisationer (KIK og DKIK), KIIIP’s afdeling på Danmarkskontoret, Hjemmestyrets direktorater, Grønlands Arbejdsgiverforening, Arbejdsgiverorganisationen for Handel, Service, Transport og Industri i Grønland (HST) og SIK.

Der er indkommet høringssvar fra KANUKOKA, HST, Grønlands Arbejdsgiverforening, Administrationsdirektoratet, Økonomidirektoratet, Direktoratet for Sundhed, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Landsstyrets Sekretariat, Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Skattedirektoratet, Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, Ilisimatusarfik, Det grønlandske Hus i Odense, Den lokale erhvervsskole i Maniitsoq.

De indkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i forslaget og tilhørende bemærkninger. Der skal kort redegøres for de væsentligste bemærkninger i høringssvarene.

KANUKOKA har anført, at hvis arbejdsgiverne skal holdes udgiftsneutrale skal bidragene være differentierede i forhold til de enkelte uddannelser. Fordelingen af AEB-midler skal tilpasses den enkelte uddannelse, og ikke tildeles efter beregnet gennemsnit.

KANUKOKA har endvidere anført, at ordningen skal være den samme for alle uddannelser, det vil sige, at Social- og Sundhedsmedhjælperuddannelsen også skal være omfattet.

KANUKOKA har endvidere bemærket, at beløbet, der skal overføres til uddannelsesstøtte- kontoen, for så vidt angår disse uddannelser, skal sættes i relation til praktiklønnen.

KANUKOKA har herudover bemærket, at bidrag bør opgøres i forhold til lærlingens ansættelsesperiode og ikke, som anført i forslaget, i forhold til ansættelse på udbetalings-tidspunktet.

Endelig har KANUKOKA bemærket, at Landsforeningen ikke kan tilslutte sig Landsstyrets forventning om, at tilskuddet udbetales månedsvis bagud og, at der ikke udbetales tilskud med- mindre lærlingen er ansat d. 20. i måneden.

Landsstyret har drøftet KANUKOKA’s bemærkninger med KANUKOKA og Grønlands Arbejdsgiverforening og har på baggrund heraf ikke fundet anledning til at foretage ændringer i forslaget.

Administrationsdirektoratet har anmodet om at få oplyst, hvorledes tilskuddet til enhederne i Grønlands Hjemmestyre til dækning af de forøgede lønudgifter til lærlinge ved de erhvervsmæssige grunduddannelser skal udbetales. Det anføres i denne forbindelse, at de af KIIIP senere fastsatte regler herom kan betyde, at det enkelte direktorat eller den enkelte underliggende institution i Grønlands Hjemmestyre skal foretage sagsbehandling med henblik på udbetaling af tilskuddet. Det kan hertil oplyses, at tilskuddet udbetales til hver enkelt arbejdsgiver ved overførsel til den pågældendes konto, og at der derfor ikke bliver tale om sagsbehandling hos de enkelte arbejdsgivere.

Administrationsdirektoratet har endvidere bemærket, at ikke alene kommunerne og Direktoratet for Sundhed har udgifter til praktikløn for førsteårselever inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen, men også Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkeds institutioner har socialhjælperpraktikanter. Det er korrekt, men det drejer sig om så få, at det ikke er anset signifikant.

Forslaget har tillige været til lovteknisk høring i Lovkontoret, hvis bemærkninger er indarbejdet, bl. a. ved at den i det udsendte forslag indeholdte bestemmelse om nedsættelse af et AEB-nævn er taget ud af forslaget, idet Lovkontoret har bemærket, at nedsættelse af AEB-nævnet mere hensigtsmæssigt vil kunne nedsættes administrativt ved landsstyrets beslutning herom.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

                                                                       Til § 1

Til nr. 1:

Bestemmelsen fastslår, at bidraget skal anvendes som tilskud til de arbejdsgivere, der ansætter lærlinge i henhold til Landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannel­seskurser. Endvidere er de lærlinge, der ansættes ved arbejdsgivere her i landet, men hvor skoleopholdene foregår i Danmark, omfattet af ordningen. Det drejer sig specielt om servicefagene såsom frisører, grafikere, film og tv-medarbejdere m.fl. Alle erhvervs-uddannelser i Danmark er omfattet af ordningen, i det omfang lærlingen har læreplads i Grønland.

Det nye i bestemmelsen er, at bidraget ikke længere anvendes til finansiering af Hjemmestyrets udgifter til praktikstøtte. Ved vedtagelsen af loven skal bidraget anvendes som tilskud til dækning af arbejdsgiverens omkostninger ved ansættelse af lærlinge. Bidraget skal udbetales direkte til arbejdsgiveren. Tilskuddets størrelse fastsættes af Landsstyret i henhold til § 8, nr. 1, jf. bemærkningerne herom til forslagets § 1, nr. 3.

Det er hensigten, at Uddannelsesstøtteforvaltningen skal varetage administrationen og udbetalingen af tilskuddet til arbejdsgiverne.

I henhold til Landstingslov nr. 5 af 23. april 1988 om opkrævning af midler til finansiering af praktikstøtte fastsatte man udskrivningsprocenten på baggrund af forventet praktikstøtteudbetaling + administrationsomkostninger +/- overskud fra tidligere år, sat i forhold til den samlede lønudbetaling fra offentlige og private arbejdsgivere i det foregående kalenderår.

I forbindelse med revisionen i 1989 ændredes praksis for fastsættelse af udskrivningsprocenten, idet Landstinget vedtog regler om tilskud til efter- og videreuddannelse for faglærte og ikke-faglærte. Udvidelse af landstingslovens anvendelsesområde til også at dække tilskud til kursusvirk­somhed ville betyde øgede omkostninger. Hvor meget kunne der ikke gives noget fast svar på, idet det ville afhænge af reglerne omkring tilskuddet. Det blev opfattet som om, der ville være et umætteligt behov for efter- og videreuddannelse, hvorfor det måtte være op til Landstinget at beslutte en rimelig udskrivningsprocent, og at reglerne for tilskud til efter- og videreuddannelse herefter måtte tilpasses bevillingen.

Den ordning, som forslaget lægger op til, medfører ikke at udskrivningsprocenten skal stige, idet forslaget er udgiftsneutralt. I det omfang, der sker stigning af stipendiesatserne inden for reglerne om uddannelsesstøtte, og arbejdsgiverne ønsker en større refusion, vil der kunne blive behov for en revurdering af udskrivningsprocenten.

Til nr. 2:

Baggrunden for en selvstændig bestemmelse om social- og sundhedshjælperuddannelsen er, at brancheudvalgene inden for disse områder har ønsket, at uddannelserne deles i to selvstændige uddannelser, hvor udvalgene har indstillet, at der bevilges uddannelsesstøtte under hele uddannelsen. Hvis dette skal kunne lade sig gøre og nærværende lovforslag skal være udgiftsneutralt, skal AEB-midlerne fortsat finansiere stipendium til førsteårseleverne. Endvidere forudsætter det at kommunernes udgifter til praktikløn reduceres i bloktilskuddet til kommunerne og Direktoratet for Sundheds udgifter til praktikløn overføres til finanslovskonto 40.13.50 Stipendium og børnetillæg.

Til nr. 3:

I den eksisterende bestemmelse er der hjemmel til at fastsætte regler om gennemførelse af loven, herunder om tilskud til efter- og videreuddannelseskurser, jf. § 2, stk. 2.

Forslaget lægger op til, at der kan fastsættes regler om formålet med tilskud til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge. Et af de væsentligste formål er, at alle arbejdsgivere deltager aktivt i at få uddannet et tilstrækkeligt antal svende på et kvalificeret niveau, således at arbejdsmar­kedets behov for uddannet arbejdskraft kan dækkes.

Landsstyret kan endvidere fastsætte regler om administration af tilskuddet. Landsstyret har til hensigt at fastsætte regler, der sikrer, at arbejdsgivere, der ansætter lærlinge, får tilskud, og at tilskuddet ophører, når lærlingekontrakten bortfalder. Endvidere kan der fastsættes regler om, hvem der administrerer, og hvorledes tilskuddet skal administreres.

Der kan fastsættes betingelser for at modtage tilskud. Det kunne være regler om, at lærlingene skal være ansat på fuld tid eller andre betingelser, som arbejdsgiveren eller lærlingen skal leve op til, før der kan bevilges tilskud.

Reglerne om omfang og udbetaling af tilskud vil hovedsageligt omfatte størrelsen af tilskuddet og den periodevise udbetaling, eksempelvis om der skal udbetales 2.000 kr. pr. måned, eller om der skal udbetales 6.000 kr. pr. kvartal. Der skal fastsættes regler om, hvorledes beregningen og størrelsen af udbetaling til arbejdsgivere opgøres, om det opgøres i forhold til lærlingens ansættelsesperiode, eller om arbejdsgiver kun får tilskud, hvis lærlingen er ansat på udbetalingstidspunktet.

Landsstyret forventer, at der på nuværende tidspunkt skal fastsættes regler om, at tilskuddet udbetales månedsvis bagud, og at der ikke udbetales tilskud, medmindre lærlingen er ansat den 20. i måneden.

 

§ 8, stk. 1, nr. 2, giver Landsstyret hjemmel til at fastsætte regler svarende til de regler, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 18 af 20. maj 1998 om erhvervsuddannelseskurser finansieret af arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (AEB).

§ 8, stk. 1, nr. 3, giver blandt andet Landsstyret mulighed for at fastsætte regler om beregningen af hvilken lønindkomst, der skal medregnes, og hvilken der skal friholdes, jf. § 1, stk. 3. Desuden kan der være behov for uddybende regler i forhold til §§ 3-6.

Til § 2.

Tidspunktet for ikrafttrædelse er ud fra administrative hensyn fastsat til den 1. januar 2004 og vil være gældende fra 1. januar 2004  for de erhvervsmæssige grunduddannelser inden for bygge og anlæg, levnedsmiddel, jern og metal samt handel og kontor. Inden for socialhjælper- og sundhedshjælperuddannelserne er der behov for at indsætte en overgangsbestemmelse, idet brancheudvalgene for disse uddannelser i forbindelse med reformen for disse uddannelser har ønsket at overgå til uddannelsesstøtte under hele uddannelsen. Forudsætningerne herfor, såfremt en sådan omlægning skal være udgiftsneutral, er

... at bidraget i henhold til landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag fortsat skal finansiere stipendium til førsteårseleverne på disse uddannelser,

... at Direktoratet for Sundhed overfører de midler Direktoratet har anvendt til praktikløn til sunhedshjælpereleverne til uddannelsesstøttekontoen og

... at bloktilskuddet til kommunerne reduceres med et beløb svarende til den lønudgift kommunerne har haft til eleverne på disse uddannelser og at dette beløb overføres til uddannelsesstøttekontoen.

Landstingsloven forventes at kunne træde i kraft fra 1. januar 2004 for socialhjælper- og sundhedshjælperelever. Der vil i givet fald være behov for en efterregulering af bloktilskuddet, da bloktilskudsforhandlingerne på tidspunktet for lovens vedtagelse er afsluttet.

24. september 2003     UKA 2003/162

Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummut nassuiaatit

(Sungiusarluni sulinermi tapiissutit il.il.)

Nalinginnaasumik nassuiaatit

Siunnersuummut tunngaviusut:

“Inuutissarsiutinut ilinniartitaanerit iluarsartuussivigeqqinneri pillugit nassuiaat” Naalakkersuisut august 2000-imi akuersaarpaat. Inatsisartut 2000-imi ukiakkut ataatsimiinneranni  nassuiaat Inatsisartunut ilaasortanut tamanut nassiunneqarpoq. Nassuiaammi kaammattuutinut ilaavoq manna: “Ilinniartut sungiusaammik sulisut akissarsiaasa AEB-mit aningaasalersorneqartut sulisitsisunit tunniunneqartarnissaat pillugu aaqqissuussisoqassaaq.”

Taamatut kaammattuuteqarnermut tunuliaqutaavoq kissaatiginartinneqarmat “ilinniarfimmi ilinniartup ilaanneeriarluni sungiusarluni sulisarneranik” paasinnittarnerup allanngortinneqarnissaa “suliffeqarfimmi ilinniartup ilaanneeriarluni ilinniarfimmiittarneranik” paasineqartartussanngorlugu. Tamanna ilaatigut pisinnaavoq sulisitsisup ilinniartumut akissarsisitsisalerneratigut, tassa massakkut ilinniarnerup ukiuani siullermi ilinniartup ilinniagaqarnersiuteqartinneqartarneranut taarsiullugu.

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut aaqqissuussinermik imaattumik pilersitsinialersaarput  sulisitsisut ilinniartup ilinniarnera tamakkerlugu, tassalu ilinniarnerup suliamut sungiusarnertaani atuagarsornertaanilu, akissarsiaqartitsissallutik.

Aaqqissuussineq suliarineqarpoq tunngavissat makku pingaartillugit:

                Aaqqissuussineq allaffissornikkut aqukkuminartuussaaq.

                Aaqqissuussineq attuumassuteqartut tamarmik, tassa sulisitsisut, ilinniartut Nunattalu Karsia aningaasartuutigisartagaannik nikisitsissanngilaq.

                Ullumikkutut ilinniartut allanngorartunik akissarsitinneqartassanngillat, tassami ullumikkut ilinniarfimmiinnerminni qaammammut pisarmatigik 4.200 koruunit missaat, sungiusarlutillu sulinerminni ukiuni kingullerni qaammammut 9.000 koruunit missaat angullugit pisarlugit.

Nutaamik aaqqissuussinermi ilinniartut ilinniarfimmiikkunik sungiusarlutilluunniit suligunik qaammammut assigiimmik akissarsitinneqartalissapput. Ukiumut  akissarsiarisartagaat allanngoratik taama annertussuseqaannassapput. Sungiusarlutik sulinermik nalaanni ilinniartut akissarsiarisartagaat annikilleriaateqalaassapput, illuatungaatigulli ilinniarfimmiinnerminni akissarsiaqarnerulaalissallutik.

Inuutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuutissarsiutinullu pikkorissartitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutaannik normu 2-mik, 31. maj 1999-imeersumik Inatsisartut akuersissutiginninnerata kinguneraa taaguutip Siammasissumik Tunngaviusumik Ilinniartitaanerup (STI) atorunnaarsinneqarnera, taamaattumik pisariaqarpoq inatsisip matuma iluarsiivigineqarnissaa, imaalillugu STI-mi ilinniartunut tapiissuteqartoqarani inuutissarsiutinut tunngaviusumik ilinniartitaanerni ilinniartunut tapiissuteqartoqartalissalluni.

Siunnersuutip imarisai:

Siunnersuutip imaraa Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnernut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni normu 16-imi, 23. november 1989-imeersumi § 2, imm. 1-ip allanngortinneqarnera. Aalajangersakkap ersarissarpaa sulisitsisunut ilinniartunik atorfinitsitsisunut tapiissut atorneqassasoq. Maannakkut aaqqissuussineq naapertorlugu AEB malillugu tapiissutit ukiumi siullermi ilinniartut suliffimmi sungiusarneranni tapiissutaasutut  Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutaannut matussutissatut atorneqartarput.

Aammattaaq § 2-mi imm. 2 nutaaq ilanngunneqarpoq isumaginninnermi ikiortitut peqqissaanermilu ikiortitut ilinniartitaanerup iluani tapiissutit atorneqarnerat iluarsineqarluni. Tamanna pissuteqarpoq ilinniartitaanerit taakku allanngortinneqarnerannut atatillugu ilinniartitaanernut taakkununnga brancheudvalgit ima naliliimmata ilinniartitaanerup ingerlanera tamaat ilinniagaqarnersiutinik pisartagaqartitsisoqassasoq.

Tamatuma saniatigut § 8 allannguuteqartinneqarpoq, taanna tunngavigalugu Naalakkersuisut piginnaatitaassallutik sulisitsisunut tapiissutit, takuuk § 2, imm. 1, taamatuttaaq pikkorissarnernut ilinniaqqittarnermullu tapiissutit, takuuk § 2, imm. 3  kiisalu aqutsineq akiliutissanillu akiliisitsiniartarneq pillugit malittarisassaliornissamut.

Ilanngullugit takukkit aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit.

Allaffissornikkut sulisoqarnikkullu kingunerisassat:

Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaata malitsigissavaa sulisitsisuni ataasiakkaani Ilinniagaqarnersiuteqartitsivimmiluallaffissornikinnerulernissaq.

Isumaqatigiissummi atuuttumi tunngavissatut aalajangersagaareersut aallaavigalugit Namminersornerullutik Oqartussat Isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfiata inuutissarsiutinik tunngaviusumik ilinniartitaanerni ilinniartut pillugit Namminersornerullutik Oqartussat, Finansministeriap aamma Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiata akornanni isumaqatigiissut iluarsaassivigissavaa. Taamatuttaaq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat SIK-lu isumaqatigiissummi aalaja-ngersakkamik ikkussaqarsimapput inatsit akuersissutigineqariarpat iluarsiivigineqarsinnaasumik.

Aningaasatigut kingunerisassat:

Siunnersuut imaalillugu suliarineqassaaq aaqqissuussineq sulisitsisunut, ilinniartunut Namminersornerullutillu Oqartussanut aningaasartuutigisartakkanik nikisitsissanani.

Tusarniaaneq:

Siunnersuut piffissami 2002-mi 1. julimiit 1. augustimut ukununnga tusarniaassutigineqarsimavoq:  qitiusumik ilinniarfiit, qitiusumik ilinniartitaanernut ataatsimiititaliat, najukkani inuutissarsiutitigut ilinniarfiit, najukkani inuutissarsiutitigut ilinniartitaanernut ataatsimiititaliat, Kalaallit Nunaanni ilinniarfiit, sulinermik sungiusarnermut ilitsersuisut, KANUKOKA, ilinniagaqartut kattuffii (KIK aamma DKIK), KIIIP-ip Danmarkimi allaffimmi immikkoortortaa, Namminersornerullutik Oqartussat pisortaqarfii, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat, Kalaallit Nunaanni Niuernermut, Assartuinermut Suliffissuaqarnermullu Sulisitsisut Katuffiat (HST) aammalu SIK.

KANUKOKA-mit, HST-mit, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannit, Aqutsinermut Pisortaqarfimmit, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmit, Peqqinnissamut Pisortaqarfimmit, Ineqarnermut, Angallannermut Pilersuinermullu Pisortaqarfimmit, Naalakkersuisut Allattoqarfiannit, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Pisortaqarfimmit, Akileraartarnermi Pisortaqarfimmit, Nuummi Niuernermik Ilinniarfimmit, Ilisimatusarfimmit, Odensimi Kalaallit Illuannit, Maniit-sumi Najukkani Inuutissarsiutitigut Ilinniarfimmit tusarniaanermut akissutit tiguneqarput.

Oqaaseqaatit tiguneqartut siunnersuutip nassuiaatitaasalu allanngorneqarnissaannut tunngavissiin-ngillat. Tusarniaammut akissutinit oqaaseqaatit pingaarnerit naatsumik nassuiaatigineqassapput.

KANUKOKA-p oqaatigaa sulisitsisut aningaasartuutaat nikisinneqassanngippata akiliutit ilinniartitaanernut ataasiakkaanut atatillugu assigiinngitsuussasut. Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaasa agguataarnerat ilinniartitaanernut ataasiakkaanut naleqqussarneqassaaq, agguaqatigiissitsilluni naatsorsuineq malillugu agguarneqarnatik.

Aammattaaq KANUKOKA-p oqaatigaa aaqqissuussineq ilinniartitaanernut tamanut assigiimmik atuutissasoq, tassa imaappoq aammattaaq isumaginninnermi peqqissaanermilu ikiortitut ilinniartitaaneq ilaatinneqassasoq.

Kiisalu KANUKOKA-p aamma oqaatigaa ilinniartitaanernut taakkununnga atatillugu aningaasat ilinniagaqarnersiutinut kontumut nuunneqartussat sungiusarluni sulinermut akissarsianut attuumassuteqartinneqassasut.

Tamatuma saniatigut KANUKOKA-p oqaatigaa akiliutit ilinniartut piffissamut atorfeqarfigisaannut atatillugu naatsorsorneqartariaqartut siunnersuummi oqaatigineqartutut piffissami tunniunneqarfissaanni atorfinitsinneqarnermut atatinnagu.

Kiisalu KANUKOKA-p oqaatigaa Naalakkersuisut tapiissutit qaammammut kingumoortumik tunniunneqartarnissaannik aammalu ilinniartoq qaammatip ulluisa 20-anni atorfinitsinneqanngippat tapiissutit tunniunneqarsinnaannginnerannik naatsorsuutiginninnerat isumaqatigisinnaanagu.

Naalakkersuisut KANUKOKA-p oqaaseqaatai Kalaallit Nunaanni Sulisitisut Peqatigiiffiat KANUKOKA-lu peqatigalugit oqaluuserisimavaat, tamannalu tunngavigalugu siunnersuummik allannguinissamik pissutissaqarsimanatik.

Aqutsinermut Pisortaqarfimmit paaserusunneqarsimavoq Namminersornerullutik Oqartussani immikkoortoqarfinnut ataasiakkaanut tapiissutit inuutissarsiutitigut ilinniartitaanerni ilinniartut akissarsiaannut aningaasartuutit annertusissutaasa matussutissaat qanoq ilillugit tunniunneqassanersut. Tassunga atatillugu oqaatigineqarpoq tamanna pillugu KIIIP-ip kingusinnerusukkut malittarisassiariumaagassaasa kingunerisinnaagaat pisortaqarfiit ataasiakkaat imalt. Namminersornerullutik Oqartussat ataani suliffeqarfiit ataasiakkaat tapiissutit tunniunneqarnissaannut suliaq ingerlatilersinnaagaat. Tamatumunngalu atatillugu ilisimatitsissutigineqassaaq tapiissutit sulisitsisunut ataasiakkaanut tamanut tunniunneqartussat sulisitsisut kontuinut nuussinikkut pisassasoq, taamaattumillu sulisitsisunut ataasiakkaanut suliamik ingerlatsisoqassanngitsoq.

Aammattaaq Aqutsinermut Pisortaqarfimmit oqaatigineqarpoq kommunit  Peqqinnissamullu Pisortaqarfik  isumaginninnermi peqqissaanermilu ikiortitut ilinniartitaanerup iluani ukiumi siullermi ilinniartut sulinermik sungiusarneranni akissarsiaannut kisimik aningaasartuuteqartussaanngitsut, aamma Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiup suliffeqarfiutai isumaginninnermi ikiortinik sulinermik sungiusartoqartarput. Tamanna ilumoorpoq, taamaattoq  ikittuinnaammata malunnaatilimmik allannguuteqartitsisoqartariaqarsorinanngilaq.

Siunnersuut aamma Inatsisileriffimmut tusarniaassutigineqarsimavoq, tassanngaanniillu oqaaseqaatit ilanngunneqarsimapput ilaatigut inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermi sulisitsisut akiliutaannut ataatsimiititaliornissaq pillugu siunnersuummi nassiunneqartumi aalajangersakkap siunnersuummit peerneqarneratigut, tassami Inatsisileriffiup oqaatigisimavaa  inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaannut ataatsimiititaliornissami pissusissamisoornerussasoq Naalakkersuisut tamanna pillugu aalajangeereernerisigut allaffissornikkut pilersinneqarpat.

Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

§ 1-imut

Normu 1-imut:

Aalajangersakkami erseqqissarneqarpoq akiliutit isertinneqartut sulisitsisunut inuutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuutissarsiutinullu pikkorissartitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutaat tun-ngavigalugu sulisitsisunut ilinniartussarsisunut tapiissutitut tunniunneqassasut. Taamatuttaaq ilinniartut sulisitsisunit nunatsinni najugaqartunit ilinniartorilikkat, kisiannili Danmarkimi atuagarsortussat, aaqqissuussinermi pineqarput. Immikkut pineqartut tassaapput soorlu nujalerisunngorniat, grafikerinngorniat, filmiliortutut tv-milu suleqataasutut il.il. ilinniartut. Danmarkimi inuutissarsiutinut ilinniagaqarnerit tamarmik aaqqissuussinermi pineqarput ilinniartoq nunatsinni suliffeqarfimmi ilinniarfissaqartinneqarsimappat.

Aalajangersakkap nutaartaraa akiliutit Namminersornerullutik Oqartussat sungiusarluni sulinernut aningaasartuutigisartagaannut matusissutigineqartarunnaarnerat. Inatsisip akuersissutigineqarnerani akiliutit sulisitsisup ilinniartunik ilinniartoqalerneranut atasumik aningaasartuutaanut aningaasaliissutissanngussapput. Akiliutit sulisitsisumut toqqaannartumik tunniunneqartassapput. Tapiissutit annertussusiat § 8, nr. 1 naapertorlugu Naalakkersuisunit aalajangersarneqassaaq, tak. siunnersuummi § 1, nr. 3-mut tamanna pillugu nassuiaatit.

Ilinniagaqarnersiuteqartitsiviup ilinniagaqarnersiutinik aqutsineq sulisitsisunullu tunniussisarneq suliarisassagai siunertaavoq.

Sulianik sungiusarnermi tapisiassat aningaasalerneqarnissaannut atugassanik akileeqqusisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 5, 23. april 1988-imeersoq tunngavigalugu sungiusarluni sulinermut tapiissutit tunniunneqartussatut naatsorsuutigisat tunngavigalugit aqutsinermi aningaasartuutit +/- ukiuni siuliini iluanaarutit naatsorsuutigalugit procentiliussassaq aalajangerneqartarsimavoq, ukiumi qaangiuttumi qaammatisiutit malillugit pisortanit namminersortutullu sulisitsisunit akissarsiaritinneqartut ataatsimut katillugit sanilliunnerisigut.

1989-imi allannguinermut atatillugu procentiliussassap aalajangernissaanut periaaseq allanngortinneqarpoq Inatsisartut suliamik ilinniagaqarsimasunik ilinniagaqarsimanngitsunillu pikkorissartitsisarneq ilinniaqqittarnerlu pillugit tapiissuteqartarneq pillugu malittarisassanik akuersissuteqarnerat pissutigalugu. Inatsisartut inatsisaata attuumassuteqarfigisaasa, tassa pikkorissartitsisarnermut atatillugu tapiissutit ilanngunnerisigut annertuseriarnerat aningaasartuuteqarnerulernermik kinguneqartussatut naatsorsuutigineqarsimavoq. Qanoq aningaasartuutit amerleriartiginissaat erseqqissumik oqaatigineqarsinnaasimanngilaq, tassani apeqqutaatinneqarmat tapiissutit pillugit malittarisassat qanoq innersut.Tamanna pikkorissartitsisarnermik ilinniaqqittarnernillu killeqanngitsumik pisariaqartitsisussatut paasineqarpoq, taamaalillutik Inatsisartut aalajangiisussanngorput procentiliussassap naammaginartumik angissuseqarnissaanut, taamalu pikkorissartitsisarnermut ilinniaqqittarnermullu tapiissutit pillugit malittarisassat aningaasaliissutinut naleqqussarneqartariaqarlutik.

Aaqqissuussinerup siunnersuummi saqqummiunneqartup kingunissarinngilaa procentiliussassap qaffariaateqarnissaa, pissutigalugu siunnersuut aningaasartuuteqartitsisussaanngimmat. Ilinniagaqarnersiutit ilinniagaqarnermut tapiissutit pillugit malittarisassat iluanni qaffariaateqassagaluarpata aammalu sulisitsisut amerlanerusunik utertitsisarnissartik kissaatigippassuk taava pisariaqalissaaq procentiliussap naliliivigeqqinnissaa.

Normu 2-mut:

Isumaginninnermi ikiortitut peqqissaanermilu ikiortitut ilinniartitaaneq pillugu immikkut aalaja- ngersaasoqarneranut tunngaviusoq tassaavoq ilinniartitaanerit taakku iluanni ilinniartitaanernut ataatsimiititaliat kissaatigisimammassuk ilinniartitaanerit taakku ilinniartitaanernut immikkoortunut marlunnut namminiussuteqartunut avinneqassasut, ataatsimiititaliallu inassutigisimavaat ilinniartitaanerup ingerlanerani tamarmi ilinniagaqarnersiuteqartinneqarnissaat akuersissutigineqassasoq. Tamanna periarfissaqassappat inatsisissatullu siunnersuut manna aningaasartuutaassanngippat inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaasigut ukiumi siullermi ilinniartunut tapiissutit suli aningaasalersorneqassapput. Aammattaq kommunit sulinermik sungiusarnermut aningaasartuutaat kommuninut ataatsimoortumik tapiissutitigut annikillisinneqarnissaat  Peqqinnissamullu Pisortaqarfiup sulinermik sungiusarnermi akissarsianut aningaasartuutai aningaasanut inatsimmi konto 40.13.50-imut, ‘Ilinniarnermi tapiissutit meeqqanullu tapit’-nut, nuunneqarnissaat pisariaqarpoq.

Normu 3-mut:

Aalajangersakkami atuuttumi inatsimmik atortuulersitsinissaq pillugu malittarisassanik aalaja-ngersaasoqarnissaanut tunngavissaqarpoq, tassunga ilaallutik pikkorissarnernut  ilinniaqqittarnermilu tapiissutinut tunngasut, tak. § 2, imm. 2.

Siunnersuummi siunniunneqarpoq sulisitsisunut ilinniartunik sulisoqalersunut tapiissuteqarnissamut malittarisassanik aalajangersaasinnaanissaq. Siunertat pingaarnerit ilagaat sulisitsisut tamarmik sapinngisartik tamaat  ilinniarluarsimasunik naammattunik amerlassusilinnik ilinniartitsinissamut peqataanissaat, taamaaliornikkut sulisoqarniarnikkut pisariaqartitat sulisussat ilinniarsimasut naammattut pigineqalerniassammata.

Naalakkersuisut aammattaaq tapiissutinik allaffissornikkut aqutsinissamut malittarisassanik aalajangersaasinnaapput. Naalakkersuisut pilersaarput malittarisassiorniarlutik sulisitsisut ilinniartunik sulisoqalersut tapisiaqarnissaannik qulakkeerisunik, kiisalu tapiissutit unitsinneqartassasut ilinniarnermut isumaqatigiissut atorunnaarpat. Taamatuttaaq kikkut allaffissornikkut aqutsisuunissaannut tapiissutillu qanoq allaffissornikkut aqunneqarnissaannut malittarisassiortoqarsinnaavoq.

Tapiissutisisarnissamut piumasaqaasiortoqarsinnaavoq. Malittarisassiortoqarsinnaavoq soorlu ilinniartut piffissaq tamakkerlugu sulisassasut imaluunniit piumasat allat tapiissutinik akuersissuteqartoqartinnagu sulisitsisup ilinniartullu eqqortitassaat eqqarsaatigalugit.

Tapiissutit amerlassusissaat tunniunneqarnissaallu pillugit malittarisassani annerusumik pineqassapput tapiissutit amerlassusissaannut piffissanilu aalajangersimasuni tunniussisarnissamut tunngasut - assersuutigalugu soorlu qaammatikkaartumik 2.000 koruunit imaluunniit qaammatit pingasukkaarlugit 6.000 koruunit tunniunneqartassanersut. Sulisitsisunut aningaasanik tunniussassanik naatsorsuisarneq qanorlu amerlatigisunik tunniussisarnissaq pillugit malittarisassiortoqassaaq - taakkununnga ilanngullugit ilinniartup qanoq sivisutigisumik atorfeqarneranut naleqqiussilluni naatsorsuisoqassanersoq, imaluunniit sulisitsisoq taamaallaat tapisissanersoq ilinniartoq ullormi tapiissutinik tunniussivissami sulisorineqarpat.

Naalakkersuisut naatsorsuutigaat piffissami matumani tapiissutit qaammatikkaartumik kingumoortumik tunniunneqartarnissaat pillugu malittarisassaliortoqassasoq, tassalu tapiissutinik tunniussisoqassanngitsoq qaammatip tunniussivissap ulluisa 20-anni ilinniartoq sulisorineqanngippat.

§ 8, imm. 1, nr. 2 malillugu Naalakkersuisut malittarisassanik inuutissarsiutinut ilinniartitaanermi pikkorissartitsisarnerit sulisitsisut inuutissarsiutinut  ilinniartitaanermut  akiliutaannit (AEB) ani-ngaasalersorneqartut pillugit nalunaarummi normu 18-imi, 20. maj 1998-imeersumi malittarisassanut aalajangersakkanut naapertuuttunik aalajangersaanissamut periarfissinneqarput.

§ 8, imm. 1, normu 3-mi ilaatigut Naalakkersuisut periarfissinneqarput, akissarsiatut isertitaq suna naatsorsuinermi ilanngunneqassanersoq sunalu ilanngunneqassannginnersoq, malittarisassaliussallutik takuuk § 1, imm.3. Tamatuma saniatigut §§-it 3-6 eqqarsaatigalugit erseqqissaataasunik malittarisassiornissamut pisariaqartitsisoqarsinnaavoq.

§ 2-mut.

Atuutilersitsinissamut piffissaliussaq allaffissornikkut pissutsit tunngavigalugit ulloq 1. januar 2004-mut aalajangersarneqarpoq, aammalu sanaartornerup, inuutissalerinerup, saviminilerinerup aammalu niuernerup allaffissornerullu iluanni inuutissarsiutitigut tunngaviusumik ilinniartitaanernut 1. januar 2004-mit atuutissalluni. Isumaginninnermi ikiortitut peqqissaanermilu ikiortitut ilinniartitaanerit iluanni ikaarsaariarnermi aalajangersakkamik ilanngussinissaq pisariaqartinneqarpoq, ilinniartitaanerit taakku iluarsartuunneqaqqinnerannut atatillugu ilinniartitaanernut taakkununnga brancheudvalgit ilinniartitaanerup ingerlanerani tamarmi ilinniagaqarnermut tapiissuteqartitsilernissaq kissaatigisimammassuk. Taamatut allannguineq aningaasartuutinik nikisitsissanngippat tamatumani pisariaqartinneqartut tassaapput:

                inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugu Inatsisartut inatsisaat naapertorlugu akiliutit ilinniartitaanerni taakkunani ukiumi siullermi ilinniartunut tapiissutinik suli aningaasalersuissutigineqassasut,

                Peqqinnissamut Pisortaqarfiup peqqissaanermi ikiortinngorniarlutik ilinniartut sulinermik sungiusarneranni akissarsiaannut aningaasat atukkatik ilinniagaqarnersiutinut kontunut nuussagai, aamma

                kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit annikillisinneqassasut ilinniartitaanerni taakkunani ilinniartut akissarsiaannut kommunit aningaasartuutaasa amerlaqataannik, aningaasallu taakku ilinniagaqarnersiutinut kontumut nuunneqassasut.

Inatsisartut inatsisaata isumaginninnermi ikiortitut peqqissaanermilu ikiortitut ilinniartunut aatsaat 1. januar 2004-mi atuutilersinnaanissaa naatsorsuutigineqarpoq, tassami aningaasanik kommunit ilinniartut sulinermik sungiusarneranni atugaannik nuussinissaq Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akornanni ataatsimoortumik tapiissutit pillugit 2004-mi isumaqatiginninniarnermut aatsaat ilanngunneqarsinnaammat.