Samling

20120913 09:27:00
Ordførerindlæg(Atassut)-1


ATASSUT                                                                                           Nuuk, 17. november 2003


Jakob Sivertsen                                                                                     UKA 2003/ 159 


 


Forslag til landstingslov om naturbeskyttelse.


Førstebehandling


Idet naturomgivelserne i Arctic kan være mere skrøbelige, skal ATASSUT ikke undlade at gøre opmærksom på, at vi alle uden undtagelse, uanset hvor vi er i vort land, må tage vare på naturen og ikke mindst sikre at miljøet ikke bliver forurenet, hvis vi skal sikre fortsat udnyttelse af vore følsomme fangstdyr samt sikre fremtidige generationers mulighed for at få fordele af de naturgivne ressourcer.


ATASSUT skal videre gøre opmærksom på, at årsagen til vores fortsatte eksistens efter flere tusinde år alene skyldes vore forfædres omhyggelige udnyttelse af de naturgivne ressourcer på land og hav med respekt for naturen.


Eksempelvis blev fangstdyrene udnyttet fuldt ud, udsmid af rester på tilfældige steder var bandlyst, fangst udover ens behov var princip, naturen blev forladt i samme stand når man har været på fangsttur i naturen, bæredygtig økologisk brug af ressourcerne har været princippet med respekt for naturen.


Dette ærefulde princip, som vi har arvet, bliver overtrådt af visse i samfundet må vi desværre indrømme, det er derfor blevet nødvendigt at fastsætte retningslinier til fordel for os og fremtidige generationer, også for ikke at risikere at blive trængt til side af naturbeskyttelsesorganisationerne.


Hvis vi skal sikre fortsat udnyttelse af de økologiske ressourcer i fremtiden, må vi basere vores udnyttelse og økonomiske udnyttelse af dyr og forskellige fisk i overensstemmelse med de biologiske rådgivninger, vi må således alle være indstillet på, ikke kun at gardere os for eventuelle beskyttelsesforanstaltningen af de levende ressourcer, men vi må være indstillet på at indføre restriktioner hvis og når behov opstår.


Vi må sikre at vore efterkommere og fremtidige generationer får mulighed for økonomisk indtjening af de levende ressourcer både på land og i havet, men vi må sikre, at fremtidige beskyttelsesforanstaltninger for at sikre økologisk bæredygtig udnyttelse sker i samråd med de erhvervsdrivende der til dagligt udnytter og følger disse ressourcer og ikke hen over hovedet på disse.


ATASSUT er derfor af den opfattelse, at tiden er inde til at de kommuner der endnu ikke har fangstkontrollører ansætter sådanne, da disse kontrollørers fornemste arbejde blandt andet består i renholdelse af fangststeder og afsidesliggende fangssteder i naturen og ikke mindst om fangstredskaber og fangst sker i overensstemmelse med gældende regler. 


  At vores egen affald volder os problemer i vores bestræbelser på at holde naturen ren, må vi desværre indrømme, ATASSUT skal derfor ikke undlade at gøre opmærksom på, at det må være forurenerens ansvar at rense eventuel forurening, uanset om forureningen sker fra virksomheden eller fra det private hjem.


ATASSUT vil sidde med indtil etablering af de ubenyttede forbrændingsanlæg i yderdistrikterne bliver en realitet, vi skal således samtidig hermed meddele, at vi til forårssamlingen vil fremlægge forslag til initiativer om hvordan etableringerne kan realiseres.


ATASSUT er bekendt med, at mellemstore byer, har affaldsproblemer idet røgproblemer i forbindelse med affaldsafbrænding medfører røggener for borgerne og at borgerne i værste fald inhalerer sygdomsfremkaldende røg, ATASSUT skal kræve, at vi i samarbejde med KANUKOKA, seriøst prioriterer med henblik på etablering af forbrændingsanlæg, idet vi er vidende om, at flere kommuner allerede har rejst midlerne.


I forbindelse med ATASSUT´s opfordring, skal gøre opmærksom på, at vi udadtil mangfoldiggør vort land som det reneste sted i verden, men desværre viser vi og udsætter vi turisterne for helt andre forhold, det er derfor nødvendigt, at vi alle arbejder for at renholde vort land.


Baner etableret af amerikanerne under anden verdenskrig er uacceptabelt forurenede, vi må eksempelvis seriøst arbejde for rensning af Ikkatseq i Østgrønland og Marraq i Sydgrønland, vi må ikke lade os stoppe af formuleringerne i de eksisterende aftaler, vi må rejse sager med henblik på eliminering af disse, der i den grad skænder naturomgivelserne på nævnte steder, ATASSUT skal derfor ved nærværende pålægge Landsstyret at tage initiativer.


ATASSUT tilkendegiver med disse korte ord sine meninger til lovforslaget.


Lovforslaget generelt indeholder flere væsentlige ting, blandt andet om den internationale dyre- og naturkonvention som Danmark har ratificeret og som er blevet brugt som grundlag i udfærdigelsen af nærværende lovforslag, ATASSUT skal udtale sin fulde støtte til forslaget og skal i øvrigt henvise til førnævnte udtalelser.


ATASSUT finder det naturligt, at beskyttelse af dyr og landets givne ressourcer bliver indarbejdet i naturbeskyttelseslovgivningen og støtter således forslaget, da vi har gode erfaringerne med at landets beplantning har stor indflydelse på antallet af dyr.


ATASSUT skal hermed videre udtale, at vi fuldt støtter forslaget om etablering af et Naturbeskyttelsesråd i forbindelse med implementeringen af loven, idet det naturligvis er helt sikkert at det nye råd vil rådgivere Landsstyret i spørgsmål inden for naturbeskyttelse og vil bruge deres tid til interessante og vigtige sager.


Lovens afsnit om kommunale forhold har ATASSUT diskuteret med interesse, eksempelvis bliver det i udkastet understreget, at der ikke skal gives yderligere ansvarsområder til kommunerne, ATASSUT er af den opfattelse, at kommunerne automatisk er tildelt ansvar, idet loven vedrører naturbeskyttelse alle steder og imødegåelse af forurening, vi skal i den forbindelse i øvrigt henvise til vores krav om samtlige kommuners ansættelse af fangstkontrollører.


ATASSUT skal til sidst pålægge Landsstyret, at tilvejebringe muligheder for at Naturparken i Nordøstgrønland samt det fredede områder i Qimusseriarsuaq med store dyrebestande bliver benyttet som indtægtskilder i turistmæssig henseende idet ATASSUT også er vidende om, at forskning indenfor dyrebestanden vil være et væsentligt forskningsobjekt i fremtiden, det er en kendt sag at naturparker i andre lande valfartes at turister og dermed benyttes som indtjeningsmuligheder.


ATASSUT er tilfreds med, at loven efter en lang minutiøs behandling nu bliver fremlagt til godkendelse, idet vi nu har en velegnet modvægt mod internationale natur- og dyreværnsorganisationer.


Da vi går ind for de andre punkter i lovforslaget skal vi uden yderligere bemærkninger udtale vores tilslutning til disse.


Partiit oqaaseqaataat(Atassut)-1

ATASSUT                                                                                           Nuuk, 17. nov. 2003


Jakob Sivertsen                                                                                     UKA 2003/159


Pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.


Siullermeernera.


Nunami issittumi avatangiisit innarleqqajaanerusarmata ATASSUT-mit pinngitsoorusunngilagut erseqqissaatigissallugu nunatsinni pinngortitaq sumiikkaluaruttaluunniit mianerilluinnartariaqaripput, pingaartumik piniagassanik malussajaqisunik inuuniuteqarnerput kinguaassattalu iluaquteqartuaannarnissaat qulakkeersimajuaannassagutsigu tamatta pinngitsoqarata pinngortitamik eqqiliuitsuutitsinissarput suleqataaffigisariaqarparput.


Amma ATASSUT-mit erseqqissaatigissavarput ukiuni tuusintilinni inuusinnaasimanitsinnut tun-ngaviulluinnarmat siulitta pinngortitap tunniusinnnaasaanik pinngortitarlu mianerilluinnarlugu immani nunamilu uumasunik peqqissaartumik atorluaasimanerat.


Soorlu pisat suugaluartulluunniit tamarmik iluaqutigineqartarput, pisat sinnikuinik maangaannaq eqqaasoqanngisaannarpoq, atorsinnaasat sinnerlugit piniartoqarneq ajorpoq, asiarlutik piniariarsimagunik pinngortitaq ilutsimigut ilillugu qimattarpaat. Tassa pinngortitamik innimigisaqarluni mianerinnillunilu uumasuinik nungusaataanngitsumik atorluaaneq.


Periuseq kusanartoq siulitsinnik kingornutarput ullumikkut nangillugu ajoraluartumik innuttaaqatitta ilaannit nangillugu ingerlanneqarsinnajunnaarnera nassuerutigisariaqarparput, tamannalu ilutigalugu qanoq iliuuseqarnissatsinnik innuttaasunut tikkuussisariaqarpugut, avatitsinniit pinngortitamik illersuiniaqatigiinnut sakkortuumik tatisimaneqarnitsinnut illersuutissaqarsinnaaqqulluta, tamatsinnut kinguaassatsinnullu iluaqutaasussamik.


Siunissarput eqqarsaatigalugu nunami imaanilu uumasunik aalisakkanillu assigiinngitsunik peqassuseq tunngavigalugu pisuussutitsinnik iluaquteqartuaannarnissarput aningaasarsiuteqartuaannarnissarpullu qulakkeersimajuaannarumallugu pisuussutinik uumassusilinnik illersuinissap pisariaqalerfiatigut killilersuinertigut aaqqissuussisinnaanerit tamatta suleqataaffigisarnissaat sillimaffigiinnarnagit piareersimaffigisariaqarpagut.


Kinguaagut taakkulu kinguaassaasa aamma nunami imaanilu uumasunik iluaquteqarlutillu aningaasarsiuteqarnissaat illersortariaqaratsigu, eqqaamasariaqarparpulli ulluinnarni piniakkanik malittarinnillutik inuussutissarsiuteqartut aningaasarsiuteqartullu ilisimasaat misilittagaallu  qulaatiinnarlugit aalajangersaasarnissat mianerilluinnartariaqaratsigik.


Taammattumik ATASSUT-mit piumasaraarput kommunet suli piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqalersimanngitsut sapin-ngisamik piaartumik nakutilliisoqalernissaat anguniartariaqalerpoq, taakku piniariartarfinni asiartarfinnilu sumiiikaluartuniluunniit pinngortitap minguitsuutinneqarnissaa, minnerunngitsumillu piniutit eqqortumik atorneqartarnersut uumasunillu piniarniarnermi maleruagassat malillugit piniartoqartarnersoq suliassaasa pingaartut ilagilluinnarmassuk.


Uagut nammineq eqqakkagut pinngortitamik eqqiluitsuutitsinissatsinnut ajornartorsiutaasarnerat nassuerutigisariaqarparput, taamaattumik ATASSUT-mit pinngitsoorusunngilagut erseqqissaatigeqqissallugu pinngortitamik mingutsitani eqqarneqartarnissaat akisussaaffigisariaqaraa, suliffiit ingerlanneqarnerannit pisuuppata angerlarsimaffimmilluunniit eqqagassaappata.


Nunaqarfiit ilaanni avinngarussimasunilu ikuallaasarffiit ilaasa atorneqaratik assiliaataannanngorsimasut pillugit aaqqiisoqarnissaa angutserlugu ATASSUT-mit suleqataassaagut, aaqqiissutaasinnaasunillu siunertaqarluta upernaaru siunnersuuteqarnissarput naatsorsuutigineqassaaq.


ATASSUT-mit ilisimaaraarput illoqarfiit akunnattumik angissusillit ullumikkullu eqqagassalerinermik ajornartorsiuteqaqisut, pingaartumik eqqakkanik ikuallaasarnikkut putsumik innuttaasunut peqqinnanngeqisumik, immaqalu aamma napparsimalissutaasinnaasumik najooqqaajuartinneqartartut sapinngisamik piaartumik tulleriiaarinikkut eqqakkanik ikuallaavittaarsinnaanissaat KANUKOKA peqatigilluinnarlugu pimoorunneqarnerusariaqartut ATASSUT-mit piumasaraarput, kommunimmi ilai aningaasaleeqataanissaminnut piareersimasut nalunnginnatsigik.


ATASSUT-mit kaammattuuteqarnitsinnut tunngatillugu erseqqissaatigissavarput nunarput nunarsuarmi minguinnerpaatut avatitsinnut tusaqqusaarutigisarparput, ajuusaarnaqisumillu takornarissat allaalluinnartumik naapitaqartittarpagut takusaqartittarlugillu, taamaattumik nunatta eqqiluitsuutinneqarnissaanik tamatta pinngitsoqarata suleqataasariaqarpugut.


Amerikamiut nunatsinni sorsunnersuup kingulliup nalaani tamatumalu kingorna sakkutooqarfigisimasaat akuersaarneqarsinnaanngitsumik mingutsinneqarsimasut, soorlu  assersuutigalugu Tunumi Ikkatseq, Kujataani Marraq salinneqarsinnaanissaat pimoorutamik anguniartariaqalerparput, isumaqatigiissutaasimasut killilersuutaat uniffigineqaannaratik qimatat tamakku pinngortitamut takussunarsaataaqisut suliassanut ilanngunneqarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut suliniuteqarnissaat ATASSUT-mit kaammattuutigaarput.


Taamatut ATASSUT-mit erseqqissaateqareerluta matumuuna inatsisissamut siunnersuut oqaaseqarfigilaarniarparput.


Inatsisissaq ataatsimut isigalugu pingaarutilinnik arlalinnik imaqarpoq, soorlu Kalaallit Nunaata nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissummut qallunaat Naalakkersuisuisa atsioqataaffigisimasaanut, tassalu uumasunik naasunillu illersuinissamik imaqartoq inatsisissami erseqqissumik tunngavissinneqarneranut ATASSUT-mit taamakkiisumik isumaqataanerput oqaatigaarput, siuliinilu oqaatigisagut innersuussutigalugit.


Taamatullu aamma uumasunik nunallu naasuinik illersuineq, pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisissami ataatsimoortinneqalernissaat pissusissamisoortutut isigalugu tamakkiisumik ATASSUT-mit taperserparput, nunami uumasut amerlassusaannut nunap naasoqassusia  aalajangiisuulluinnartartoq ilisimasaqarfigalugu misilittagaqarfigigatsigu.


Kiisalu inatsisissap akuersissutigineqarnissaanut atatillugu pinngortitap illersorneqarnissaa pillugu siunnersuisoqatigiinnik pilersitsinissamut periarfissiinera ATASSUT-mit tamakkiisumik taperseratsigu matumuuna oqaatigaarput, siunnersuisoqatigiit pilersinneqartussat pinngortitamik illersuineq pillugu Naalaakkersuisunut pinngortitap allanngutsaaliornissaanut paasissutissanik assigiinngitsunik siunnersuisuunissaat suliassamillu soqutiginartumik pingaarutilimmillu suliassaqartuartut qularutissaanngimmat.


Inatsisissap kommunenut tunngasortaa ATASSUT-mit soqutigalugu oqaluuserisimavarput, soorlu inatsisissamut siunnersuummi nunatsinni kommunet nutaamik suliakkerneqassanngitsut oqaatigineqarpoq, ATASSUT-miillu isumaqarpugut, inatsisissap atuutilerneraniit kommunet pisussaaffilerneqareersut matumani pinngortitap sumiikkaluaruttaluunniit innarlerneqannginnissaa mingutsinneqannginnissaalu pineqarmat, tassunga tunngatillugu kommunet tamarmik piniarnermik nakkutilliisoqalernissaannik piumasaqaatigut innersuussutigaagut.


Naggataatigut nunatta avannaarsuani nunap eqqissisimatitap kiisalu Qimusseriarsuarmi nunap eqqissisimatitap uumasorpassuaqartup takornarissanut nunatta aningaasarsiutissaattut iluaqutigineqarsinnaanerata aaqqissuulluakkamik Naalakkersuisunit sulissutigineqarnissaa ATASSUT-mit kaammattuutigaarput, pinngortitarsuup uumasuisa ilisimatusaatigalugit malittarineqarsinnaanerat siunissami pingaaruteqartoq ATASSUT-mit naluunnginnatsigu, soorlumi nunani allani nunat eqqissisimatitaasut takornarissanut aningaassarsiutitut ineriartortinneqarlutik iluaqutigineqarluartut.


Inatsisissaq peqqissaartumik sivisuumillu suliarineqarluni maannakkut naammasineqarluni akuerineqartussanngornera ATASSUT-mit iluaraarput, taamaalilluta pinngortitamik uumasunillu illersuiniaqatigiinnut avatitsinniittunut illersuutissaqaleratta saakkussaalluartumik.


Inatsisissami saqqummiunneqartut allat tamaasa isumaqatigigatsisigik annertunerusumik oqaaseqarfiginngilagut.


Taamatut ATASSUT-mit oqaaseqarluta inatsisissamut siunnersuut taperserparput, aappassaaneerneqartinnaguli Pinngortitamut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliami suliarineqarnissaanut peqataanissatsinnut suleqataanissatsinullu piareersimagatta matumuuna oqaatigaarput.