Samling

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Skatte og Afgiftsudvalg

vedrørende

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer (EM2003/151)

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

Landstingets udvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Isak Davidsen (Siumut), formand

Landstingsmedlem Agathe Fontain (Inuit Ataqatigiit), næstformand

Landstingsmedlem Jensine Bertelsen (Atassut)

Landstingsmedlem Per Skaaning (Demokraterne)

Landstingsmedlem Ole Thorleifsen (Siumut)

Landstingets udvalg har efter 1. behandlingen under EM2003 gennemgået ovennævnte forslag med bemærkninger.

Indledning

Ovennvænte forslag blev henvist til behandling i Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg efter 1. behandlingen i Landstinget 10. november 2003.

Forslaget er umiddelbart at sammenligne med EM2003/150 Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for ændring af landstingslov om afgift på rejer. Det foreslås i begge forslag, at rejeafgiften omlægges fra at udgøre en fast andel af omsætningen for afgifts-pligtige rejer, til at udgøre en variabel glidende proportional procent af salgsprisen.

Den afgørende forskel imellem de to forslag er, at afgiften jf. EM2003/151 skal indtræffe ved en salgspris på 13.00 kr. pr. kilo rejer, mens afgiften jf. EM2003/150 først skal indtræffe ved en salgspris på 19.00 kr. pr. kilo rejer. Den tidligere Landsstyrekoalition planlagde ligeledes at fremsætte et forslag om rejeafgift indtræffende ved en salgspris på 19,00 kr. pr. kilo rejer.

Rejeafgiften i pct. i forhold til en række udvalgte salgspriser pr. kilo rejer for de to forslag fremgår af nedenstående tabel:

Salgspris pr. kilo rejer (Kr.)	Afgift (Pct.) EM2003/150	Afgift (Pct.) EM2003/151
13,01	0	0,01
15,01	0	2,01
17,01	0	4,01
19,01	0,01	6,01
20,01	1,01	7,01
21,01	2,01	8,01
30,01	11,01	17,01

 

Landsstyret forventer med de nuværende rejepriser et provenu på ca. 18 mio. kr. i 2004, hvor den tidligere rejeafgift med 1 pct. af omsætningen kun forventedes at indbringe et provenu på 10 mio.

Samråd

Udvalget har endvidere som led i udvalgets behandling af forslaget haft Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender i samråd 13. og 19. november 2003 .

Herudover har Udvalget afholdt et møde med repræsentanter for APK/KNAPK og Landsstyret 17. november 2003.

Høringssvar

Den tidligere landsstyrekoalitions forslag om rejeafgift indtræffende ved en salgspris på 19,00 kr. pr. kilo rejer nåede ikke at blive fremsat for Landstinget, inden koalitionssamarbejdet blev opløst. Forslaget nåede dog at blive udsendt i høring hos Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Direktoratet for Erhverv og Økonomidirektoratet samt KNAPK og APK.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til EM2003/151 at lovforslaget i formen, som det blev fremsendt til Landstinget pr. 27. september 2003, med en afgift, der indtræffer ved 13 kr. pr. kilo rejer, ikke har været i høring. I forventning om at forslaget ville blive henvist til Landstin-gets Skatte- og Afgiftsudvalg anmodede Udvalget derfor 16. oktober 2003 Landsstyremedlem-met for Økonomi og Udenrigsanliggender om at foretage en begrænset høring med kort tidsfrist udelukkende vedrørende ændringen fra 19,00 til 13,00 kr. til brug for Udvalgsbehandlingen. Landsstyremedlemmet gennemførte herefter denne begrænsede høring hos Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Direktoratet for Erhverv og Økonomidirektoratet samt KNAPK og APK.

Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af de afgivne høringssvar.

Det fremgår af høringssvarene, at Økonomidirektoratet, Direktoratet for Erhverv og Fiskeri-direktoratet ikke har bem ærkninger til forslaget.

APK og KNAPK har afgivet et fælles høringssvar af 3. november 2003. Det fremgår af dette høringssvar, at de to organisationer grundlæggende har to indsigelser imod en afgift indtræffen-de ved 13. kr. pr. kilo rejer:

1. Forslaget er i modstrid med Aftale mellem Landsstyret, KNAPK samt APK om godkendelse af "Athenprotokollen" og samarbejdet mellem parterne i 2004-2006 (inkl.) af 1. september 2003. Det er organisationernes opfattelse, at Landsstyrets fragåelse af aftalen er retsstridig og erstatningspådragende.

2. Forslaget vil få en betydelig og uhensigtsmæssig indflydelse på medlemmernes mulighed for at fastholde en acceptabel driftsøkonomi.

Organisationerne har på baggrund heraf foreslået, at forslag EM2003/-151 ændres, således at afgiften indeksreguleres og først indtræder ved en rejepris på 19,00 kr. pr. kilo rejer, svarende til EM2003/1-50 samt det gamle Landsstyres forslag.

Høringssvaret fra APK/KNAPK er vedlagt som bilag 1 til nærværende betænkning.

Skatte- og Afgiftsudvalget har efterfølgende modtaget en replik til APK/KNAPKs høringssvar fra Landsstyreformanden af 6. november 2003, vedlagt som bilag 2 til nærværende betænkning.

Aftalen om godkendelse af "Athenprotokollen"

Aftale mellem Landsstyret, KNAPK samt APK om godkendelse af "Athenprotokollen" og samarbejdet mellem parterne i 2004-2006 (inkl.) blev indgået mellem det daværende Landsstyre, KNAPK samt APK 1. september 2003.

Af aftalens punkt 9 fremgår det, at organisationerne APK og KNAPK med aftalen tilslutter sig "Athen-protokollen" under hvilken en kvote på 4.000 tons rejer ved Grønlands Vestkyst tildeles fartøjer fra EU. Det hedder videre, i aftalens punkt 6:

Landsstyret agter på efterårssamlingen 2003 at fremsætte lovforslag om ændring af lov om afgift på rejer, så afgiften fremover indeksreguleres og først indtræder ved gennem-snitlige kg-priser på eksportprodukterne på 19,00 kr.

Efter ændringen af Landsstyrets sammensætning meddelte Landsstyreformanden ved skrivelse af 14. oktober 2003 APK/KNAPK, at Landsstyret ikke så sig bundet af det tidligere Landsstyres tilkendegivelse om fremsættelse af ovennævnte forslag, da Landsstyrets sammens ætning, og det parlamentariske flertal, havde ændret sig, hvorfor forudsætningen for tilkendegivelsen i aftalens punkt 6 var bortfaldet.

KNAPK/APK har i sit høringssvar fremhævet, at tildeling af kvoter til fartøjer fra EU er i strid med fiskerilovens § 5 stk. 3 i henhold til hvilken TAC`en (Den maksimale tilladte fangst) for rejer ved Vestgrønland fordeles med 43% til den kystnære flådekomponent og 57% til den havgående flådekomponent. Det fremgår videre af høringssvaret, at organisationerne ved aftalens indgåelse kun accepterede at tiltræde "Athenprotokollen", uagtet at førnævnte kvotetildeling af rejer til fartø jer fra EU var i modstrid med fiskerilovens § 5 stk. 3, på baggrund af de kompensa-tioner, der i øvrigt blev fastsat til organisationerne i aftalen. Det må således antages, at en rejeafgift der først indtræffer ved 19,00 kr. pr. kilo rejer jf. de to organisationer er at betragte som en kompensation til organisationerne, hvilket antageligt skal ses på baggrund af prisen på rejer, der efter 3. kvartal 2003 gennemsnitligt ligger på ca. 14,69 kr. pr. kilo jf. Skattedirektora-tets opgørelser. Der ville ved dette prisniveau ikke have været udl øst rejeafgift med det gamle forslag, iflg. hvilket afgiften som nævnt først skulle indtræffe ved en pris p å 19,00 kr. pr. kilo rejer.

KNAPK/APK har i høringssvaret tilkendegivet, at Landsstyrets annullation af aftalen af 1. september må anses som retsstridig og forpligtende til erstatning overfor de berørte parter, hvorfor organisationerne forbeholder sig deres stilling. Ligeledes finder organisationerne, at tiltrædelse af "Athen-protokollen" herefter må anses som værende i strid med fiskerilovens § 5 stk. 3.

Landsstyreformanden har i sin replik bl.a. fremhævet, at

"Landsstyret kan ikke binde Landstinget til at vedtage, at afgiften først indtræder ved 19,00 kr. Da Landsstyret på forhånd kunne udelukke, at der ville være parlamentarisk flertal herfor, tjente det ikke noget formål at fremsætte lovforslaget i den form.

Fragåelse af denne tilkendegivelse kan ikke være erstatningspådragende, da et forslag på 19,00 kr. ikke ville være blevet vedtaget. Der er derfor ikke lidt noget tab.

Fragåelse af denne tilkendegivelse kan heller ikke siges at være retsstridig, da det ikke tjente noget form ål at fremsætte forslaget, da dette ikke ville være blevet vedtaget"

Det er videre Landsstyreformandens vurdering, at en overførsel af 4000 tons rejer fra vestbestan-den til EU ikke kan anses for at være i strid med gældende fiskerilovgivning, idet fiskerilovgiv-ningen igennem en meget lang periode har givet mulighed for, at Landsstyret kunne tildele EU en del af vestbestanden af rejer, jf. bl.a. den gældende landstingslov om fiskeri § 7 stk. 1, hvoraf det fremgår, at

Erhvervsmæssigt fiskeri på Grønlands fiskeriterritorium må endvidere udøves af fartøjer, der ikke er omfattet af § 6, [Jf. hvilken erhvervsmæssigt fiskeri på Grønlands fiskeriterritorium kun må udøves med fartøjer, der i kraft af ejerforhold er hjemme-hørende i Grønland] når disse enten i henhold til forpligtelser ifølge internationale aftaler, eller efter særskilt aftale med landsstyret har fået licens til fiskeri af bestemte arter og mængder fisk på Grønlands fiskeriterritorium.

Landsstyreformanden medgiver dog i sin replik, under hensyntagen til ovenstående, at fiskerilo-vens § 5 stk. 3 er uklart formuleret, hvorfor der vil blive fremsat et ændringsforslag til loven. Landsstyret har efterfølgende anmeldt forslag EM2003/1-74 til behandling, jf. hvilket Fiskerilo-vens § 5 stk. 3 ændres til at omfatte den grønlandske flådes andel af kvoten, og ikke TAC’en.

Skatte- og Afgiftsudvalget har her ud over på samråd med Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender forespurgt således:

Hvad er Landsstyrets vurdering af ovennævnte forslags mulige juridiske efterspil henset til den fordring der må forventes fra APP/KNAPK i forlængelse af Landsstyrets opsigel-se af "Aftale mellem Landstyret , KNAPK samt APK om godkendelse af "Athen- protokol-len" og samarbejdet mellem parterne 2004-2006 (inkl.)" af 1. september 2003.

Landsstyremedlemmet henholdt sig i sit svar til Landsstyreformandens ovenfor nævnte skrivelse af 3. november 2003. Herudover fremlagde Landsstyremedlemmet notat af 12. november 2003 fra Landsstyrets Sekretariat, Lovkontoret, i hvilket det påpeges, at Landsstyret ikke har opsagt aftalen af 1.september 2003 med APK og KNAPK i sin helhed, og at det er Landsstyrets opfattel-se, at Landsstyret ikke har pådraget sig et erstatningskrav ved ikke at søge at efterleve samtlige punkter i aftalen, da forudsætningerne for disse er bortfaldet med det nye Landsstyre.

Landsstyremedlemmets talepapir er vedlagt nærværende betænkning som bilag 3.

Et flertal i Skatte- og Afgiftsudvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne tager Landsstyrets vurdering af spørgsmålet til efterretning.

Flertallet konstaterer samtidig, at fiskeriloven er præceptiv, dvs. ikke-fravigelig ved aftale mellem parter, hvorfor et aftalevilkår, i hvilket Landsstyret og fiskeriorganiationerne har aftalt at se bort fra dele af fiskeriloven, ikke kan antages at have nogen juridisk gyldighed.

Et mindretal i Udvalget bestående af Ataussut finder modsat, at Landsstyrets fragåelse af dele af Aftale mellem Landsstyret, KNAPK samt APK om godkendelse af "Athenprotokollen" og samarbejdet mellem parterne i 2004-2006 (inkl.) af KNAPK og APK er godtgjort som retsstri-dig og erstatningspådragende.

Forslagets økonomiske konsekvenser for erhvervene

KNAPK/APK har i høringssvaret af 3. november 2003 bl.a. fremført flg.:

Det synes som om, landsstyret ved forslagets fremsættelse har lagt afgørende vægt på landskassens behov for skatteindtægter, uden der er udøvet et realistisk skøn over erhvervets evne til at tilføre disse. En gennemførelse af det nu udsendte forslag vil bringe det nuværende fiskerierhvervs evne til at sikre for Grønland afgørende eksportindtægter i fare. Økonomisk set vil en gennemførelse af forslaget således kunne forventes at give langsigtede skadevirkninger, der langt overstiger gevinsten ved et kortsigtet skatteprove-nu til landskassen.

Det fremføres videre, at

de i 2002 og 2003 nystiftede rederier, der er tilvejebragt ved samling af en række tidli-gere rederier..... har ved de til grund for driften lagte budgetter opereret med gennem-snitspriser på DKK 16,50 som grænse for nulpunktsomsæ tning... Når det overhovedet har været muligt fortsat at sikre indtjening hos organisationernes medlemmer... skyldes det hovedsageligt at TAC’en for rejer har nået et langt højere niveau end tidligere.

Det fremføres endelig, at baggrunden for at lade rejeafgiften indtræffe ved en salgspris på 19,00 kr. pr. kilo, jf. punkt 6 i aftalen af 1. september 2003, var en antagelse om at rederierne, under forudsætning af at de nuværende store fangstmængder fortsat er til rådighed, hermed har mulig-hed for at opnå et indtægtsniveau, hvor der er mulighed for en blot rimelig fortsat konsolidering, og hermed også en mulighed for, at kan betales afgift, uden at dette undergraver rederiernes økonomiske grundlag.

Skatte- og Afgiftsudvalget forespurgte herefter på samråd Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender således:

Hvad er Landsstyrets begrundelser for at rejeafgiften foreslås at indtræde ved en salgs--pris på 13 kr. pr. kilo skalrejer. Specifikt ønsker Udvalget oplyst hvilke undersøgelser Landsstyret har foretaget af forslagets økonomiske konsekvenser for erhvervene.

Landsstyremedlemmet svarede bl.a. således:

Landsstyret har fået analyseret tilgængelige regnskaber for 2001-2002 og "omregnet" disse til 2003-kvote samt gennemsnitspriser på 13, 15 og 19 kr. pr. kg. med den nye rejeafgift. Disse "omregninger" viser, at den nye rejeafgift startende ved 13. kr. pr. kg. ikke vil true rederierne økonomisk. Hvis et eller flere rederier måtte få underskud på grund af de lave rejepriser, er årsagen ikke rejeafgiften, men de lave priser - sagt på en anden måde vil rejeafgiften i praksis (men teoretisk) ikke forvandle et overskud til underskud.

Landsstyremedlemmet fremlagde herudover en økonomisk oversigt over en række rederier, baseret på Erhverv- og Selskabsstyrelsens offentlige tilgængelige årsregnskaber. Denne oversigt er vedlagt nærværende betænkning som bilag 4.

Landsstyremedlemmet forklarede videre på samrådet, at det med baggrund i rederiernes regnska-ber samt efterfølgende simuleringer i Skattedirektoratet er vurderet, at erhvervets evne til at svare afgift, uden af rederiernes økonomi forringes i en sådan grad at deres overlevelse trues på sigt, indtræder omkring en salgspris på ca. 13 kr. pr. kg. Ved en salgspris på 14. kr. pr. kg. og dermed en afgiftsprocent på 1 svares der således en afgift på 14 øre pr. kg, hvoraf besætningen betaler de knapt 4 øre, idet rejeafgiften fragår i beregningsgrundlaget for besætningens hyreafregning.

Landsstyremedlemmet forklarede yderligere, at rederiernes økonomi selvsagt er forskellig, idet nogle rederier har et pænt positivt resultat ved en gennemsnitlig salgspris på 13 kr. pr. kg, mens andre har underskud. Hertil skal dog bemærkes, at disse rederiers underskud primært skyldes store afskrivninger på trawlere og kvoter. Selvom rejeafgiften var 0 vil disse rederier stadig have underskud med de bestående lave priser.

Det var således Landsstyremedlemmets opfattelse, at det nye forslag til lov om afgift på rejer ikke afgø rende forringer rederiernes muligheder for at konsolidere sig i forhold til det nugælden-de regelsæt, idet afgiften ved lave verdensmarkedspriser vil være tilsvarende lav, såvel procent-vis som i kroner og ører, da afgiften baserer sig på omsætningen. Landsstyremedlemmet forklare-de videre, at det samtidig kan konstateres at rederierne, når trawlerne sælges efter 10 til 15 år, kan indtægtsføre store beløb i form af genvundne afskrivninger. Det viser samtidigt at et rederis resultat de enkelte år ikke nødvendigvis er et udtryk for rederiets faktiske økonomiske stilling.

Skatte- og afgiftsudvalget anmodede efterfølgende Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender om på et samråd at fremlægge en oversigt over den forventede udvikling i i rejeflådens økonomi med en rejeafgift, der indtræffer ved 13 kr. pr. kilo.

Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender forklarede på samrådet bl.a. at forrentningen af egenkapitalen i selskaberne bør ses over en vis tidshorisont, og at rejeafgiften kun har mindre betydning i modsætning til omsætningen (priserne) som er den helt afgørende faktor for rejeflådens økonomi.

Landsstyremedlemmet fremlagde til illustration af dette synspunkt en bearbejdet oversigt, svarende til den i bilag 4 vedlagte, over økonomien i rederierne i rejeflåden, med speciel fokus på særlige udgifts- og indtægtsposter. Oversigten er vedlagt som bilag 5.

Et flertal i Skatte- og Afgiftsudvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne tager Landsstyremedlemmets redegørelse til efterretning. Udvalgsflertallet finder det således godtgjort, at rejeflådens økonomi må forventes at kunne bære belastningen ved en rejeafgift, der indtræffer ved 13 kr. pr. kilo, uden at lide en urimelig belastning.

Et mindretal i Udvalget bestående af Atassut finder modsat, at erhvervets økonomiske situation er for skrøbelig til, at det er forsvarligt, at belaste erhvervet med yderligere afgifter, ikke mindst de lave rejepriser taget i betragtning.

Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne skal om forslaget bemærke:

Udvalgsflertallet skal hermed udtrykke sin støtte til forslaget. Flertallet finder det naturligt, at virksomheder, som erhvervsmæssigt benytter landets ressourcer, betaler for denne ydelse i form af en ressourcerente, som anbefalet af benchmarkingudvalget.

Provenuet, der kan ventes på baggrund af forslaget, er af omfang begrænset, og vil næppe udgøre en nævneværdig belastning for erhvervet.

Ovennævnte udvalgsflertal har noteret sig, at APK og KNAPK har forbeholdt sig sine rettigheder i forbindelse med fragåelse af Aftale mellem Landstyret , KNAPK samt APK om godkendelse af "Athen- protokollen" og samarbejdet mellem parterne 2004-2006 (inkl.) af 1. september 2003.

Flertallet er bekendt med risikoen for, at Landsstyret kan imødese et sagsanlæg fra fiskeriets organisationer, hvis forslaget vedtages. Udvalgsflertallet har imidlertid noteret sig, at forslaget ikke indeholder nogen redegørelse for økonomiske konsekvenser i tilfælde af, at lovændringen måtte give anledning til efterfølgende juridisk tvist. Udvalgsflertallet må forstå dette således, at Landsstyret på baggrund af omhyggelige juridiske overvejelser vurderer, at fiskeriets organisatio-ner ikke har udsigt til at opnå medhold ved domstolene i forbindelse med et eventuelt søgsmål. Udvalgsflertallet må endvidere antage, at Landsstyret - i det omfang Landsstyret bygger sine juridiske vurderinger på den indhentede advokatundersøgelse - har gjort sig overvejelser vedr. muligheden for at gøre et rådgiveransvar gældende, såfremt konklusionerne i den indhentede undersøgelse måtte vise sig uholdbare.

Udvalgsflertallet vil samtidig benytte lejligheden til at slå fast, at Landsstyret ikke ved aftale eller på anden måde kan forpligte Landstinget til at vedtage en given lovgivning.

Ovennævnte udvalgsflertal indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets vedtagelse.

Et mindretal i udvalget bestående af Atassut skal om forslaget bemærke :

På trods af at Landsstyreformanden, på vegne af Grønlands Hjemmestyre – med henblik på godkendelse af resultaterne fra midtvejsforhandlingerne med EU – har indgået en aftale med de grønlandske fiskeriorganisationer om at Landsstyret på efterårssamlingen 2003 vil fremsætte et lovforslag om ændring af lov om afgift på rejer, så afgiften fremover indeksreguleres og først indtræffer ved gennemsnitslige kilopriser på eksportprodukterne på 19,00 kr, vælger Landsstyre-formanden og det samlede Landsstyre at fragå punkt 6 i "Aftale mellem Landsstyret, KNAPK samt APK om godkendelse af "Athen-protokollen" og samarbejdet mellem parterne i 2004-2006 (inkl.)" af 1. september 2003.

Det er godtgjort af de svigtede aftalepartnere, at denne aftalefragåelse findes retsstridig og erstatningspådragende.

Atassut finder det yderst kritisabelt, såfremt Landstinget ikke tager hensyn til den sårbarhed, som det grønlandske fiskerierhverv lever under, som følge af erhvervet igennem en længere årrække generelt har gennemlevet meget ringe økonomiske vilkå r på grund af de meget lave rejepriser på verdensmarkedet.

Atassut finder det nødvendigt at landets lovgivende forsamling, i stedet for at skabe forhindrin-ger, skaber gode eksistensbetingelser for erhvervet.

Ovennævnte udvalgsmindretal indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets forka-stelse.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Skatte- og Afgifts overgive forslagene til 2. behand-ling.

 

 

 

 

 

 

 

	Isak Davidsen (S), Formand
Agathe Fontain (IA-)		Jensine Bertelsen (A)
Per Skaaning (D)		Ole Thorleifsen (S)

Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortineqarneranik

Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut

pillugu

Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaata

ISUMALIUTISSIISSUTAA

siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

Inatsisartut ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen (Siumut), siulittaasoq

Inatsisartuni ilaasortaq Agathe Fontain (Inuit Ataqatigiit), siulittaasup tullia

Inatsisartuni ilaasortaq Jensine Bertelsen (Atassut)

Inatsisartuni ilaasortaq Per Skaaning (Demokraatit)

Inatsisartuni ilaasortaq Ole Thorleifsen (Siumut)

Inatsisartut ataatsimiititaliaata siunnersuut qulaani taaneqartoq UKA 2003-mi siullermeerneqa-reermat nassuiaatai ilanngullugit misissuataarpaa.

Aallarniut

Inatsisartut ulloq 10. november 2003 siunnersuut qulaani taaneqartoq siullermeermassuk Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaannit suliarineqartussanngorlu-gu innersuunneqarpoq.

Siunnersuut Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuummut UKA 2003/150-imut assersuunneqarsinnaavoq. Siunnersuutini taakkunani marlunni siunnersuutigineqarpoq raajat akitsuuserneqartussat kaajalukaartitat ilaattut aalajangersimasutut annertussusilinniit tunisinermi akip procentinngorlugu assigiimmik qaffariartuaartutut allanngorarneratut ilusi-lerneqassasut.

Siunnersuutit marluk taakku assigiinngissutaat pingaarneq uaniippoq UKA 2003/151 malillugu tunisinermi tunisinermut aki 13.00 kr.-ugaangat akitsuut atuutilertassasoq, UKA 2003/150-ili malillugu raajanut kiilumut ataatsimut tunisinermut aki 19.00 kr.-iugaangaat aatsaat atuutilertassasoq.Siusinnerusukkut naalakkersuisooqatigiit taamattuttaaq pilersaarutigisimavaat raajat kilo-mut tunineqarnerini aki 19,00 kr.-iuppat raajanut akitsuut atuutilersinneqaqqullugu siunnersuummik saqqummiussissallutik.

Siunnersuutinut marlunnut taakkununnga tunngatillugu raajanik kiilumik ataatsimik tunisinermut akiusutut toqqakkanut arlalinnut sanilliullugit raajanut akitsuut pct.-inngorlugu tabelimi ataaniittumi takutinneqarpoq:

Raajat tunisat kiilumut akii (Kr.)	Akitsuut (pct.-inngorlugu) UKA2003/150	Akitsuut (pct.-inngorlugu) UKA2003/151
13,01	0	0,01
15,01	0	2,01
17,01	0	4,01
19,01	0,01	6,01
20,01	1,01	7,01
21,01	2,01	8,01
30,01	11,01	17,01

Siusinnerusukkut raajanut akitsuutit kaaviiaartitat 1 pct.-iinik annertussusillit taamaallaat 10 mio.-nik isertitsissutaasussatut naatsorsuutigineqarmata maannakkut raajat akii atuuttut tunngavigalugit 2004-imi 18 mio. kr. miss. iluanaaruteqarnissaq Naalakkersuisut naatsorsuutigaat.

Isumasioqatigiilluni ataatsimiinneq

Ataatsimiititaliattaaq siunnersuummik suliarinninnerata ilaatut Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq ulluni 13. aamma 19. november 2003 ataatsimiititaliamit isumasioqatigalugu ataatsimeeqatigineqarpoq.

Tamatuma saniatigut APK-mit KNAPK-millu sinniisuutitanik Naalakkersuisunillu ataatsimiititaliaq ulloq 17. november 2003 ataatsimeeqateqarpoq.

Tusarniaanermit akissutisiat

Siusinnerusukkut naalakkersuisooqatigiit raajanik tunisinermi kiilumut aki 19,00 kr.-inngoraangat akitsuusiisarnissamik siunnersuutaat naalakkersuisooqatigiinnerup atorunnaarsinneqarnera sioqqullugu Inatsisartunut saqqummiunneqanngitsoorpoq. Taamaattorli siunnersuut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Pisortaqarfimmut, Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfimmut Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut kiisalu KNAPK-mut APK-mullu tusarniaassutitut nassiutissallugu angumeqqunneqarsimavoq.

UKA 2003/151-mut nalinginnaasumik nassuiaatini takuneqarsinnaavoq inatsisissatut siunnersuut ulloq 27. september 2003 Inatsisartunut iluserisamisut iluseqarluni nassiunneqartoq raajat kiilumut 13 kr.-imik akeqaleraangata akitsuuserneqartarnissaannik imaqartoq tusarniaassutigineqarsimanngitsoq. Taamaammat siunnersuut Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaannut innersuunneqassasoq naatsorsuutigalugu ataatsimiititaliaq Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisumut ulloq 16. oktober 2003 saaffiginnissuteqarpoq ataatsimiititaliap suliarinninnissaanut taamaallaat atugassatut 19,00 kr.-imiit 13,00 kr.-imut allanngortitsinissaq pillugu killilimmik tusarniaanermik isumaginneqqullugu. Tamatuma kingorna Aningaasanut Naalakkersuisoq Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Pisortaqarfimmut, Inuussutis-sarsiornermut Pisortaqarfimmut Aningaasaqarnermullu Pisortaqarfimmut kiisalu KNAPK-mut APK-mullu tusarniaanermik killilimmik tamatuminnga ingerlassivoq.

Siunnersuut matumani pineqartoq pillugu ataatsimiititaliami suliarinninnissamut atugassanik tusarniaanermit akissutit nuutinneqarnerinik ataatsimiititaliaq piniarsimavoq.

Tusarniaanermit akissutinit takuneqarsinnaavoq Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik, Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Aalisarnermullu Pisortaqarfik siunnersuummut oqaaseqaatissaqanngitsut.

APK KNAPK-lu ulloq 3. november 2003 ataatsimoorussamik tusarniaanermut akissuteqarput. Tusarniaanermut akissummit taassumannga takuneqarsinnaavoq kattuffiit taakku marluk raajat kiilumut akii 13 kr.-inngoraata atuutilertussamik akitsuusiinissamut marlunnik akerliliissutissaqartut:

1. Siunnersuut Naalakkersuisut, KNAPK-p aamma APK-p "Athenimi isumaqatigiissummut tapiliussap" akuersissutigineqarnera pillugu, illua tungeriillu 2004-imiit 2006-imut (taakkua tamaasa ilanng.) suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutaannut ulloq 1. september 2003-meersumut akerliusoq. Kattuffiit isumaqarput Naalakkersuisut isumaqatigiissummik qimatsinerat inatsisinut akerliusoq taarsiissuteqaataasinnaasorlu.

2. Siunnersuut ilaasortat ingerlatsinikkut aningaasaqarnermik akuerineqarsinnaasumik aalajangiusimanninnissaannut periarfissamut annertuumik pitsaanngitsumillu kingune-qartussaavoq.

Tamanna tunngavigalugu UKA 2003/151 allanngortinneqassasoq kattuffiit siunnersuutigaat, taamaalillunilu akitsuut akinut naleqqersuutinut naapertuuttumik iluarsiivigineqassasoq UKA 2003/ 150-imilu, naalakkersuisuusimasullu siunnersuutaattut raajanut kiilumut aki 19,00 kr.-inngoraangat aatsaat atuutilertassasoq.

Isumaliutissiissummut matumunnga ilanngussaq 1-itut APK-mit KNAPK-illu akissut ilanngunneqarpoq.

Tamatuma kingorna APK-p KNAPK-llu tusarniaanermi akissutaannut Naalakkersuisut siulittaasuata ulloq 6. november 2003 akissutaa, isumaliutissiissummut matumunnga ilanngussatut 2-tut ilanngunneqartoq Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliap tiguaa.

"Athenimi isumaqatigiissummut tapiliussap" akuersissutigineqarnera pillugu isumaqati-giissut.

Naalakkersuisut, KNAPK-p aamma APK-p "Athenimi isumaqatigiissummut tapiliussap" akuer-sissutigineqarnera pillugu, illua tungeriillu 2004-imiit 2006-imut (taakkua tamaasa ilanng.) suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutaat siusinnerusukkut Naalakkersuisut, KNAPK-p kiisalu APK-p ulloq 1. september 2003 isumaqatigiissutigaat.

Isumaqatigiissummi § 9-mi takuneqarsinnaavoq kattuffiit APK-p KNAPK-llu isumaqatigiissut atorlugu "Athenimi isumaqatigiissummut tapiliussaq" isumaqataaffigigaat, taanna malillugu Kalaallit Nunaata kitaani raajat 4.000 tonsit EU-mi angallatinut pisassiissutitut tunniunneqarlutik. Isumaqatigiissummi immikkoortoq 6-imi nangillugu allassimavoq:

"Raajanut akitsuutit pillugit inatsisip allanngortinneqarneranik inatsisissatut siunnersuummik Naalakkersuisut 2003-mi ukiakkut katersuunnermi saqqummiussissamaarput taamaalilluni akitsuutit akinut naleqqersuut malillugu iluarsiivigineqartartussanngorlugit nunanullu allanut annissassat tunisassiat agguaqatigiissillugu kiilumut 19,00 kr.-nik akeqaleraangata aatsaat atuutilertartussanik."

Naalakkersuisut ilaasortalersugaanerata allanngortinneqarnerata kingorna Naalakkersuisut siulittaasuat ulloq 14. oktober 2003 APK-mut KNAPK-mullu allagaqarluni nalunaarpoq qulaani taaneqartutut siunnersuummik saqqummiussinissamik siusinnerusukkut naalakkersuisuusimasut oqarsimanerannik malinnissallutik Naalakkersuisut pituttugaasutut misigisimanngitsut, Naalak-kersuisummi ilaasortalersugaanerat inatsisartoqarnikkullu amerlanerussutillit allannguuteqarsimammata, taamaammallu isumaqatigiissummi immikkoortoq 6-imi oqaatigineqartup tunngavissaatitaanera atuukkunnaarsimalluni.

KNAPK APK-lu tusarniaanermut akissumminni erseqqissaateqarput angallatinut EU-meersunut pisassiissuteqarnissaq aalisarneq pillugu inatsimmi § 5, imm. 3-makerliusoq, taannami malillugu Kalaallit Nunaata kitaani TAC (pisarineqarsinnaatitaasut anginerpaaffigisaat) naapertorlugu, raajanik pisarineqarsinnaasut sinerissamut qanittumi raajarnianut 43%-imik avataasiutinullu 57%-imik agguataagaammata. Isumaqatigiissummi aalajangersarneqartunik kattuffinnut taartigitinneqartut tunngavigalugit "Athenimi isumaqatigiissummut tapiliussaq" isumaqatigiissuteqarnermi kattuffiit taamaallaat akuerisinnaagaat tusarniaanermut akissummi takuneqarsinnaavoq. Naak angallatinut EU-meersunut raajanik pisassiissutinik siuliani taaneqartutut tunniussineq aalisarnermut inatsimmi § 5, imm. 3-mut akerliugarluartoq. Taamaalilluni kattuffiit taakku marluk naapertorlugit raajat kiilumut 19,00 kr.-inik akeqaleraangata raajanut akitsuutip aatsaat atuu-tilernissaa taartigititatut kattuffiit taakku marluk isigigaat, tamannalu raajat, Akileraartarnermi Pisortaqarfiup nalunaarsugai naapertorlugit, 2003-mi qaammatit pingasukkaartut pingajuata kingorna agguaqatigiissillugit 14,69 kr.-inik kiilumut akeqarnerat tunngavigalugu isigineqartariaqartutut ilimagisariaqartoq. Taamatut akit inissisimaneranni siunnersuutitoqaq atorlugu raajanut akitsuut atuutilersimanavianngikkaluarpoq, taannami malillugu oqaatigineqartutut akitsuut raajat kiilumut 19,00 kr.-imik akeqalerpata aatsaat atuutilertussaagaluarmat.

KNAPK-p APK-llu tusarniaanermut akissuteqarnerminni oqaatigaat ulloq 1. septemberimi isumaqatigiissummik Naalakkersuisut atorunnaarsitsinerat inatsisinik unioqqutitsinertut pineqartutullu ilaasunut taarsiissuteqarnissamik pisussaaffeqarnertut isigineqartariaqartoq, taamaammallu kattuffiit inissisimanertik eqqarsaatigeqqikkumagaat. "Athenimi isumaqatigiissummut tapiliussaq"-p akuerineqarnissaa aalisarnermut inatsimmik § 5, imm. 3-mut akerliusutut matuma kingorna isigineqartariaqartoq kattuffiit ilanngullugu isumaqarput.

Naalakkersuisut siulittaasuat akissuteqarnermini erseqqissaateqarpoq

"Naalakkersuisut Inatsisartunut akuersissutigeqqusinnaanngilaat akitsuutip aatsaat 19,00 kr.-iniit atuutilertarnissaa. Naalakkersuisut tamatumunnga inatsisartoqarnikkut amerlanerussuteqartoqarsinnaanera ilimaginngereermassuk inatsisissatut siunnersuutip isikkuatut saqqummiunnissaa siunertaqarsorineqanngilaq.

Taamatut nalunaarsimanerup qimanneqarnera taarsissuteqartoqarnissaanut tunngavissaasinnaanngilaq 19,00 kr.-inik siunnersuuteqarsimaneq akuerineqarsimanavianngimmat. Taamaattumik annaasaqartoqarsimanngilaq.

Taamatut nalunaarsimanerup qimanneqarnera inatsisinik uniuinertut aamma oqaatigi-neqarsinnaanngilaq siunnersuut akuerineqarsimanavianngimmat saqqummiunnissaa siunertaqanngilaq."

Nangilluni Naalakkersuisut siulittaasuat naliliivoq kitaani raajanik 4000 tonsinik EU-mut nuussineq aalisarnermut inatsimmut atuuttumut akerliusutut isigineqarsinnaanngitsoq, aalisarnermummi inatsit piffissami sivisoorujussuarmi aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni atuuttumi § 7 ilaatigut naapertorlugu Naalakkersuisut raajat kitaaniittut ilaannik EU-mut tunniussinissaannut periarfissiisuusimammat, inatsisimmi § 7, imm. 1-mi takuneqarsinnaammat

Imartani Kalaallit Nunaata.aalisarnikkut oqartussaaffigisaani inuussutissarsiutigalugu aalisartoqarsinnaavortaaq angallatinit § 6-imi pineqanngitsut, [taanna malillugu imartani Kalaallit Nunaata aalisarnikkut oqartussaaffigisaani inuussutissarsiutigalugu aali-sarneq taamaallaat angallatinit pigineqarnertik naapertorlugu Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartunit ingerlanneqarsinnaavoq] taakku nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutit malillugit pisussaaffiit naapertorlugit imaluunniit naalakkersuisunik immik-kut isumaqatigiissuteqarsimaneq malillugu imartani Kalaallit Nunaata aalisarnikkut oqartussaaffigisaani aalisakkanik annertussutsinillu aalajangersimasunik aalisarnissamut akuersissuteqarfigineqarsimagaangata.

Naalakkersuisulli siulittaasuata qulaani taaneqartut eqqarsaatigalugit akissuteqarnermini ilumoornerarpaa aalisarnermut inatsimmi § 5 imm, 3 erseqqarluttumik oqaasertaliivigineqarsimasoq, taamaammallu inatsimmut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussisoqassasoq. Tamatu-ma kingornagut Naalakkersuisut, Aalisarneq pillugu inatsimmi § 5 imm. 3 naapertorlugu nunatsinni raajarniutinut pisassiissutigineqartut, TAC-unngitsunilli, ilaannik ilanngussisunngorlugu allanngortitsisoqarnissaanik siunnersuut UKA 2003/1-74 oqaluuserineqassasoq nalunaarutigaat.

Tamatuma saniatigut Akileraartarnermut Akitsuusisarnermullu Ataatsimiititaliaq Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisumik isumasioqateqarluni ataatsimiinnermi imaattumik aperivoq:

"Athen-imi isumaqatigiissummut tapiliussap" akuersissutigineqarnera aamma 2004-miit 2006-imut peqataasut suleqatigiinnissaat pillugit Naalakkersuisut, KNAPK-p aamma APK-p isumaqatigiissutaat"-ta Naalakkersuisunit 1. september 2003-mi atorunnaarsin-neqarnerata nanginneratut APK-mit/KNAPK-mit piumasaqaatigineqarsinnaasutut naatsorsuutigineqartunut atatillugu siunnersuummut qulaani taaneqartumut inatsisitigut kinguneqaataasinnaasut Naalakkersuisut qanoq nalilerpaat."

Naalakkersuisoq akissuteqarnermini Nalaakkersuisut siulittaasuata qulaani taaneqartutut 3. no-vember 2003-mi allagaanik toqqammaveqarpoq. Tamatuma saniatigut Naalakkersuisup Naalakkersuisut Allattoqarfiannit, Inatsisilerinermut Allaffimmit, ulloq 12. november 2003-mi allakkiaq saqqummiuppaa, tassuuna uparuarneqarluni 1. september 2003-mi APK-mut KNAPK-mullu isumaqatigiissut tamakkiisoq Naalakkersuisut atorunnaarsissimanngikkaat, isumaqatigiissummi immikkoortut tamakkerlugit eqquutsinniannginnerisigut taarsiissuteqartussatut piumasaqarfigi-neqarnissamik Naalakkersuisut iliuuseqarsimasutut isiginngitsut, taakkununngami tunngavissaatitat naalakkersuisut nutaanngornerisigut atorunnaarsimammata.

Naalakkersuisup oqaasiisa allassimaneri isumaliutissiissummut matumunnga ilanngussatut 3-tut ilanngunneqarput.

Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinneersut Demokraatineersullu Naalakkersuisut apeqqummik naliliinerat tu-saatissatut tiguaat. Tamatuma peqatigisaanik amerlanerussuteqartut paasivaat aalisarnermut inatsit isumaqatigiissuteqartut akornanni sanioqqunneqarsinnaanngitsuunngitsoq, taamaammallu Naalakkersuisut aalisarnermilu kattuffiit aalisarnermut inatsisip ilaata isumaqatigiissummi naatsorsuutigineqannginnissaanik isumaqatigiissuteqarnerat inatsisilerinikkut atuussinnaassuseqartutut ilimagineqarsinnaanngitsoq.

Akerlianik ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Atassut isumaqarput Naalakkersuisut, KNAPK-p aamma APK-p "Athenimi isumaqatigiissummut tapiliussap" akuersissutigineqarnera pillugu, illua tungeriillu 2004-imiit 2006-imut (taakkua tamaasa ilanng.) suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutaata ilaata Naalakkersuisunit qimanneqarnera inatsisinik unioqqutitsinertut taarsiissuteqaateqarnissamillu pisussaatitsisuusinnaasutut KNAPK-mit APK-millu uppernarsarneqartoq.

Siunnersuutip Inuussutissarsiutinut aningaasatigut kinguneqaatissai

KNAPK APK-lu 3. november 2003 tusarniaanermut akissumminni ilaatigut ima allapput:

Isumaqarnarpoq naalakkersuisut siunnersuuteqarnermikkut, inuussutissarsiortut taamatut pilersuisinnaanerannik piviusorsiortumik nalilersueqqaarani, landskarsip akileraarutitigut isertitaqarnissaanut pisariaqartitsinera pingaarnerutissimagaat. Siunnersuutip nassiunneqartup piviusunngortinneqarneratigut maannakkut aalisarnermik inuussutis-sarsiortut Kalaallit Nunaata avammut niuernikkut isertitaasa pingaaruteqartut qulakkeerneqarsinnaanerat aarlerinarsisinnaavai. Aningaasarsiornikkut isigissagaanni siunnersuutip piviusunngortineqarneratigut taamaalilluni siunissami aningaasarsiornissamut akornusiisinnaanera naatsorsuutigineqarsinnaavoq, landskarsimit akileraarutitigut piffissami sivikitsumi iluanaarutinit annertunerungaartunik.

Ilanngullugu oqaatigineqarpoq

2002 aamma 2003-imi aalisariutaatillit nutaat, siusinnerusukkut aalisariutaatillit ... arlallit kattunnerisigut pilersinneqartut..., ingerlatsinerup tungavissaatut missingersuusiornerminni kaaviiaartitat oqimaaqatigiinnissaannut agguaqatigiissillugu akit DKK 16,50-it tunngavigisimavaat...Kattuffiit ilaasortaasa isertitaqarsinnaanerat qulakkeerneqarsinnaanerinut pingaarnertigut pissutaasimavoq raajanut TAC sinnersunut naleqqiullugu qaffasinnerunera.

Kiisalu oqaatigineqarpoq tunisinermi kiilumut akigitinneqartup 19,00 kr. angugaangaju, tak. 1. september 2003-mi isumaqatigiissummi immikkoortoq 6, raajanut akitsuummik atulersitsisarnissamut tunuliaqutaasoq tassaasoq, maanna pisassarititaasut annertuut taamaaginnarnissaasa tunn-gavissaatinneqarneratigut kilisaataatillit, patajaallisaanerup naammaginakannersumilluunniit annertussuseqarluni ingerlateqqinnissaanut periarfissaqartitsisumik aningaasatigut isertitaqarnissamut periarfissinneqarnissaat, taamaalillunilu kilisaataatillit aningaasaqarnikkut tunngavigisaat ajorseriartinngikkaluarlugu akitsuummik akiliinissamut periarfissaqarnissaat naatsorsuutigineqarmat.

Tamatuma kingorna Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq isumasioqatigalugu ataatsimiinnermi Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap ima aperaa:

"Raajat qaleruallit tuninerini kilomut 13 kr. anguneqaraangat raajanut akitsuutip atuutilertarnissaanik siunnersuuteqarnermut Naalakkersuisut suut tunngavilersuutigaat. Siunnersuutip inuussutissarsiortunut aningaasatigut kingunerisassai pillugit misissuinernik qanoq ittunik Naalakkersuisut suliaqarsimanersut immikkut paasissutissiissutigine-qassasoq ataatsimiititaliamit kissaatigineqarpoq."

Ilaatigut Naalakkersuisoq ima akissuteqarpoq:

Naatsorsuutit 2001-2002-mut tunngasut pissarsiarineqarsinnaasut Naalakkersuisunit nalilersorneqarnikuupput taakkulu 2003-mi pisassiissutit tunngavigalugit kisitsisillu ukiumut tassunga naleqqussarlugit naatsorsorlugit raajanullu akitsuusersueriaatsimut eqqunniarneqartumut akit agguaqatigiissillugit kiilumut 13,15 aamma 19,00 kr.-i aallaavigalugit naatsorsorlugit. Taakku 2003-mi kisitsisinut naleqqussaalluni naatsorsuinerit takutippaat raajanut akitsuutip kiilumut 13 kr.-ni aallartiffigalugu akitsuummik eqqussiniarnerup kilisaataatillit aningaasaqarniarnerannut naviarnartorsiortitsinngitsoq. Kilisaataatileqatigiit ataatsip arlallilluunniit raajat akiisa appasinnerat tunngavigalugu amigartooruteqassagaluarpata raajanut akitsuut pissutaangilaq raajalli akiisa appasinnerat pissutaavoq - allatut oqaatigalugu piviusut aallaavigalugit raajanut akitsuutip iluanaarutit amigartoorutinngortissinnaanngilai (eqqarsaatersornerli allaavigalugu taamaallaat taamaalisinnaallutik)

Tamatuma saniatigut Naalakkersuisoq kilisaataatillit ilaasa aningaasaqarnerannut takussutissiaq, Erhvervs- og Selskabsstyrelsenip tamanit takuneqarsinnaasunik ukiumoortumik naatsorsuutaannik tunngaveqartoq saqqummiuppaa. Takussutissiaq taanna isumaliutissiissummut matumunnga ilanngussaq 4-tut ilanngunneqarpoq.

Naalakkersuisup isumasioqatigiilluni ataatsimiinnermi nassuiarpaa kilisaataatileqatigiit naatsor-suutaat kiisalu tamatuma kingorna Akileraartarnermi Pisortaqarfimmi pisut tunngavigalugit naatsorsuinerit tunngavigalugit naliliisoqarpoq siunissami kilisaataatileqatigiit ingerlaannarnissaat navianartorsiortinnagu aningaasaqarniarnerat ima annertutigisumik ajorseriartinneqassanngitsoq tunisinermi akiusup kg-mut 13 kr. miss. angugaangagu akitsuut atuutilertassalluni. Tuni-sinermi aki kg.-mut 14 kr.-inngoraangat taamaalilluni akitsuummut procenti 1-inngoraangat kg-mut 14 ørimik akitsuummik akiliisoqartassaaq, taakkulu ilaat 4 øringajannik angissusillit inuttanit akilertartassallutik, raajanummi akitsuut inuttat akissarsiassaannik naatsorsuinermi ilanngaatigineqartassammata.

Naalakkersuisup ilanngullugu nassuiaatigaa kilisaataatileqatigiit aningaasaqarniarnerat soorunami assigiinngitsuusoq, kilisaataatileqatigiimmi ilaat kg-mut tunisinermi agguaqatigiissillugu aki 13 kr.-iugaangat annikigisassaanngitsumik pitsaasumik angusaqartarmata, allalli amigartooruteqartarlutik. Tamatumunngali tunngatillugu oqaatigineqassaaq kilisaataatileqatigiit taakku amigartooruteqarnerat kilisaatit pisassiissutillu annertuumik nalikilliliivigineqartarnerinik pissuteqarnerusoq. Raajanut akitsuut 0-iugaluarpalluunniit kilisaataatileqatigiit taakku akit appasissut atuunneri pissutigalugu amigartooruteqartussaapput.

Naalakkersuisoq ima isumaqarpoq maleruagassanut maannakkut atuuttunut tunngatillugu raajanut akitsuusiisarnermut inatsisissatut siunnersuut nutaaq kilisaataatileqatigiit aningaasaqarniarnikkut patajaallisarnissamut periarfissaqarnerannik aalajangiisuusumik ajornerulersitsisussaan-ngitsoq, akitsuummi nunarsuarmi akit appasippata taamatuttaaq procentinngorlugu aningaasanngorlugulu appasissuussammat, akitsuummi kaajalukaartitanik tunngaveqarmat. Naalakkersuisoq nangilluni nassuiaavoq tamatuma peqatigisaanik paasineqarsinnaasoq kilisaataatillit ukiut quliniit 15-inik amerlassusillit qaangiunneranni kilisaammik tunisigunik nalikilliliinernik pissarsiareqqinneqartutut ilusilerlugit aningaasarpassuarnik isertitatut nalunaarsuisinnaammata. Tamatuma peqatigisaanik takutinneqarpoq kilisaataatileqatigiit ataatsip ukiumi ataatsimi angusai kilisaataatileqatigiit aningaasaqarnikkut qanorpiaq inissisimanerannik takutitsisuunngitsut.

Tulliullugu Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliamit Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq qinnuigineqarpoq isumasioqatigiilluni ataatsimiinnermi kiilumut 13 kr. anguneqaraangat raajanut akitsuuteqarluni raajarniutini aningaasaqarnerup ineriartornissaatut naatsorsuutigineqartunut takussutissiamik saqqummiusseqqullugu.

Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq isumasioqatigiilluni ataatsimiinnermi ilaatigut nassuiaateqarpoq ingerlatseqatigiiffinni nammineq aningaasaatit erniaqartarnerat piffissamut annertujaamut atatillugu isigisariaqartoq, raajanullu akitsuut annikitsuinnarmik pingaaruteqartoq, illua tungaatigulli kaajalukaartitat (akit) raajarniutit aningaasaqarniarnerannut aalajangiisuunerpaamik pingaaruteqartut.

Taamatut isumaqarnermut takussutissiatut suliarineqarsimasoq, ilanngussaq 4-mut naapertuuttoq, raajarniutini aningaasaqarniarnermik takutitsisuusoq, immikkut aningaasartuutitut isertitatullu allatanik immikkut samminnittoq. Takussutissiaq ilanngussaq 5-itut ilanngunneqarpoq.

Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliami amerlanerussutillit Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinneersut Demokraatineersullu Naalakkersuisup nassuiaataa tusaatissatut tiguaat. Taamaalilluni ataatsimiititaliami amerlanerussutillit uppernarsarneqartutut isigaat kiilumut aki 13 kr.-inngoraangat raajanut akitsuutip atuutilertarnissaa raajarniutini aningaasaqarniarnerup nammatassiinissaa, pissusissamisuunngitsumik artukkerneqarani attassinnaassagaa.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Atassut akerlianik isummerput, inuussutissarsiutip aningaasaqarniarnera ima mianernartigisoq inuussutissarsiutip akitsuutit ilaneqarnerisigut nammatassinneqarnissaa illersorneqarsinaanani, minnerunngitsumik raajat akiisa appasinnerat eqqarsaatigalugu.

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinneersut Demokraatineersullu siunnersuummut tunngatillugu ima oqaaseqaateqarniarput:

Ataatsimiititaliami amerlanerussutillit siunnersuummut tapersiinertik matumuuna oqaatigissavaat. Amerlanerussutillit pissusissamisoortutut isigaat, nunatta iluaqutissarititaannik sulliviit inuussutissarsiornikkut atuisut iluaquteqarnermut akiliutitut iluseqartumik, akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliamit nunanut allanut sanilliussisumit kaammattuutigineqartutut akiliisariaqartut.

Siunnersuut tunngavigalugu iluanaarutigineqartussatut naatsorsuutigineqarsinnaasut annertussutsimikkut killeqarput, inuussutissarsiummillu taasariaqartumik nanertuutaasutut isigisariaqarunaratik.

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut qulaani taaneqartut paasivaat KNAPK-p aamma APK-p "Athenimi isumaqatigiissummut tapiliussap" akuersissutigineqarnera pillugu, illua tungeriillu 2004-imiit 2006-imut (taak-kua tamaasa ilanng.) suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutaata 1. september 2003-meersup qimanneqarneranut tunngatillugu APK-p KNAPK-llu piginnaatitaaffitik aalajangiusimasinnaajumagaat.

Siunnersuut akuersissutigineqarpat aalisarnermut kattuffinnit Naalakkersuisut eqqartuussivitsigut suliassanngortinneqarnissaminnik naatsorsuutiginnisinnaanerat aarleqqutigineqarsinnaasoq amerlanerussuteqartut nalunngilaat. Ataatsimiititaliamili amerlanerussuteqartut maluginiarpaat tamatuma malitsigisaatut inatsisilerinikkut aaqqiagiinngissuteqarnermik inatsimmut allannguutissatut siunnersuut kinguneqassagaluarpat, aningaasatigut kinguneqaatissat pillugit nassuiaammik siunnersuut imaqanngitsoq. Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut tamanna ima paasisariaqarpaat, Naalakkersuisut inatsisilerinikkut peqqissaartumik isumaliutersornertik tunngavigalugu naliliisut eqqartuussivitsigut suliakkiisoqaratarsinnaaneranut atatillugu aalisarnermut kattuffiit eqqartuussivinnit tapersiivigineqarnissaat ilimanaateqanngitsoq. Ataatsimiititaliamittaaq amerlanerussutillit ilanngullugu ilimagisariaqarpaat - eqqartuussissuserisukkoortillugu pissarsiarineqartunik inatsiseqarnikkut naliliinernik Naalakkersuisut tunngaveqartitsisimappata - aallarniutitut misissuinerni inerniliussat attanneqarsinnaanngitsut paasineqassagaluarpat siunnersortitut akisussaatitaanissamut periarfissamik atuinissamik Naalakkersuisut isumaliuteqarsimanersut.

Tamatumattaaq peqatigisaanik ataatsimiititaliami amerlanerussutillit erseqqissumik oqaatigissavaat isumaqatigiissuteqarnikkut allatulluunniit iliorlutik Naalakkersuisut inatsimmik suugaluartumilluunniit Inatsisartut aalajangeeqqullugit pisussaatissinnaanngikkaat.

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut qulaani taaneqartut tamanna tunngavigalugu inassutigaat siunnersuut Inatsisartut akuersissutigissagaat.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Atassutip ilaasortaatitaata siunnersuut ima oqaaseqaateqarfigaa:

Massa Namminersornerullutik Oqartussat sinnerlugit - EU-mut isumaqatiginninniarnernit piffissap qiteqqunnerani angusat akuersissutigineqarnissaat siunertaralugu - nunatsinni 2003-mi ukiakkut ataatsimiinnermi Naalakkersuisut raajanut akitsuutinut inatsimmut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussinissaat pillugu, taamaalilluni akit naleqqersuutaannut iluarsiivigineqarta-lissalluni, avammut nioqqutissatut tunisassiat 19,00 kr.-imik kiilumut akeqaleraangata raajanut akitsuutip aatsaat atuutilertarnissaanik aalisarnermut kattuffinnut Naalakkersuisut siulittaasuat isumaqatigiissuteqaraluartoq, Naalakkersuisut siulittaasuata Naalakkersuisullu tamarmiusut Naalakkersuisut, KNAPK-p aamma APK-p "Athenimi isumaqatigiissummut tapiliussap" akuersissutigineqarnera pillugu, illua tungeriillu 2004-imiit 2006-imut (taakkua tamaasa ilanng.) suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutaat"-ni 1. september 2003-meersumi immikkoortoq 6 qimakkumallugu toqqarpaat.

Isumaqatigiissuteqarfigineqartutut sumiginnarneqartunit uppernarsarneqarpoq taamatut isumaqatigiissummik qimatsineq inatsisinik unioqqutitsinerusoq taarsiisussanngortitsisinnaasorlu.

Atassutip isorisarialerujussuartut isigaa nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup innarleruminartorujussuarmik inissisimanera, ukiut arlalissuit ingerlanerini raajat akiisa nunarsuarmi appasinnerujussuat pissutigalugu ataatsimut isigalugu aningaasaqarniarnikkut ajorluinnartumik atugassaqartitaasimanerat Inatsisartut soqutiginngippassuk.

Atassut isumaqarpoq inuussutissarsiutip ingerlaannarnissaanut periarfissanik pitsaasunik, akornutissanik pinnatik, nunatsinni inatsisiliortut pilersitsiniarnissaat pisariaqartoq.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut qulaani taaneqartut inassutigaat siunnersuut tamanna tunngavigalugu Inatsisartut itigartitsissutigissagaat.

Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaata taama oqaaseqarluni siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

	Isak Davidsen (S), siulittaasoq
Agathe Fontain (IA-)		Jensine Bertelsen (A)
Per Skaaning (D)		Ole Thorleifsen (S)