Samling

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Det foreslås, at rejeafgiftsprocenten ændres fra at være en fast procent til at være en variabel pro­cent­del, der fastsættes for et kvartal ad gangen på grundlag af et indeks, der tager sit ud­gangs­punkt i erhvervets gennemsnitlige salgspriser for de afgiftspligtige rejer.

Det skal bemærkes, at afgiftsgrundlaget uændret er den afgiftspligtiges salgspris for de af­gifts­plig­­tige rejer.

Det foreslås, at indekset, der danner grundlag for den variable procentdel, fastsættes ud fra den gen­nemsnitlige salgspris pr. kilo afgiftspligtige rejer, der er opfisket med grønlandsk ind­re­gi­stre­re­de trawlere. Det findes ikke hensigtsmæssigt, at medtage afgiftspligtige rejer i indeks­be­reg­nin­gen, der eventuelt måt­te bli­ve opfisket af udenlandske indchartrede skibe bl.a. p.g.a. char­ter­af­ta­ler. Det skal dog bemærkes, at selv om salgs­pri­serne for disse rejer ikke indgår i indekset, skal den afgiftspligtige (licenshaveren) fortsat svare re­­je­af­gift af de afgiftspligtige rejer, der opfiskes af udenlandske indchartrede skibe på baggrund af in­dek­set.

Det foreslås, at indekset skal omfatte de gennemsnitlige salgspriser pr. kilo afgiftspligtige rejer for 4 fortløbende kvartaler, således at indekset, der danner baggrund for rejeafgiften for januar kvar­­tal 2004, fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige salgspriser pr. kilo afgiftspligtige rejer i oktober kvartal 2002 og i januar, april og juli kvartal 2003. Ved beregningen af indekset, der dan­­ner baggrund for rejeafgiften for april kvartal 2004, udgår de gennemsnitlige salgspriser pr. ki­­lo afgiftspligtige rejer i oktober kvartal 2002, og erstattes af de gennemsnitlige salgspriser pr. ki­lo af­­giftspligtige rejer i oktober kvartal 2003 og så fremdeles.

Den ovennævnte kvartalsmodel er valgt, fordi Skattedirektoratet på denne måde kan nå at mod­ta­ge salg­sindberetninger fra det sidste kvartal og beregne indekset så betids, at direktoratet hver den 15. november, 15. februar, 15. maj og 15. august kan offentliggøre indekset for det ef­ter­føl­gen­de kvar­tal, således at de afgiftspligtige selskaber og personer kender afgiften før det kvartal, som af­gifts­pro­centdelen vedrører, begynder.    

Det foreslås, at indekset sættes til 100,00 ved en gennemsnitlig salgspris pr. kg. afgiftspligtige re­jer på 13,00 kr. Indekset reguleres for hver øre, den gennemsnitlige salgspris pr. kg. af­gifts­plig­tige rejer overstiger 13,00 kr. Rejeafgiften fastsættes til 0,01 procent, når indekset udgør 100,0769 sti­­gende proportionalt med 0,01 procent, hver gang indekset stiger med 0,0769 procentpoint.   

Som det fremgår af det til lovforslaget vedlagte bilag, vil eksempelvis en gennemsnitlig salgspris på 20 kr. pr. kg. afgiftspligtige rejer for 4 kvartaler udløse en rejeafgift på 7 procent.

Da det ikke er målet med den glidende afgiftsskala at inddrage over 100 procent af prisstigninger,  foreslås det, at en rejeafgift på 45,00 procent, som udløses ved en gen­nem­snits­pris på 58,00 kr. pr. kg., skal være rejeafgiftens øverste grænse.

Stk. 1 og stk. 6 er uændrede i forhold til tidligere.

Til § 1, nr. 2

Det foreslås, at de afgiftspligtige virksomheder skal føre et regnskab over salg af afgiftspligtige re­jer til brug for beregning af indekset. Dette regnskab over salg af afgiftspligtige rejer er identisk med det regnskab, som de afgiftspligtige virksomheder allerede skal føre, som grundlag for op­gø­rel­sen af afgiften og for kontrollen med afgiftens rigtige betaling.

Til § 2

Det foreslås at landstingsloven træder i kraft den 1. januar 2004.

Aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit

§ 1, nr. 1-imut

Raajanut akitsuutip procentiata aalajangersimasuujunnaarluni allanngorartunngornissaa siunner­suutigineqarpoq, tassa taama inuussutissarsiuteqartut raajat akitsuusigassat tunineranni akitigut angusaasa agguaqatigiissillugu angissusia tunngavigalugu aallaaviliussap, kvartalikkaartumik angissusilerneqartartussap procentinngorlugu ilaanik allanngorartumik angissuseqalersillugu.

Oqaatigineqassaaq akitsuutip tunngavia allannguuteqarani tassaammat raajanik akitsuusigassanik tunisinermi aki akitsuummik akiliisussaatitaasup pissarsiaa.

Aallaavissap, procentimik allanngorartumik akitsuusiinissamut tunngaviusussap, raajat akitsuusi­gassat kilisaatinit Kalaallit Nunaanni nalunaarsorneqarsimasunit pisarineqartut tunineqarneranni agguaqatigiissillugu kiilumut akiat aallaavigalugu angissusilerneqarnissaa siunnersuutigineqar­poq. Raajat akitsuusigassat umiarsuit nunanit allanit attartukkat atorlugit pisarineqarsimasin­naasut aallaavissamik naatsorsuinermi ilanngunneqarnissaat naleqquttuusorineqanngilaq, attartor­nermi isumaqatigiissutit ilaatigut pissutigalugit. Oqaatigineqassaarli raajat taakku tu­nineqar­ne­ranni akii aallaavissami ilaatinneqanngikkaluartut akitsuutinik akiliisussaatitaasup (aali­sarsin­naanermut akuersissummik pigisaqartup) raajat akitsuusigassat, umiarsuit nunanit allanit attartuk­kat atorlugit pisarineqartut akitsuutaannik akiliisarnini aallaavissaq naapertorlugu ingerla­tiinnas­sam­magu.

Kvartalit tulleriiginnaat sisamat ingerlaneranni raajat akitsuusigassat tunineqarneranni agguaqati­giissillugu kiilumut akiisa aallaavissami ilaatinneqarnissaat siunnersuutaavoq, taamaaliornikkut aallaavissaq 2004-mi januarip kvartaliani raajanut akitsuutissap tunngavissaa, raajat akitsuusigas­sat 2002-mi oktoberip kvartaliani aammalu 2003-mi januarip, aprilip julillu kvartaliini tunineqar­nerini agguaqatigiissillugu kiilumut akii tunngavigalugit angissusilerlugu. 2004-mi aprilip kvar­taliani raajanut akitsuutissap naatsorsornissaanut aallaavissamik naatsorsuinissami raajat akitsuu­sigassat 2002-mi oktoberip kvartaliani tunineqarneranni agguaqatigiissillugu kiilumut akiat peer­lugu raajat akitsuusigassat 2003-mi oktoberip kvartaliani tunineqarneranni agguaqati­giis­sillugu kiilumut akiannik taarserneqassaaq, tulliilu taamatuttaaq pineqassapput.

Kvartalikkaartumik periusissap qulaani taaneqartup toqqarneqarneranut pissutaavoq Akileraartar­nermut Pisortaqarfiup kvartalimi kingullermi tunineqarsimasut nalunaarutigineqarnerannik pissar­si­sarnermigut kvartalimi tullermi aallaaviusussaq ulluni 15. november, 15. feb­ruar, 15. maj aam­ma 15. august piffissaalluartillugu tamanut saqqummiuttarsinnaassammagu, tassuunakkut selska­bit inuillu akitsuummik akiliisussaatitaasut akitsuutip procentiata kvartalimi aallartittussami an­nertussusissaa ilisimareertassammassuk.    

Raajat akitsuusigassat tunineqarneranni agguaqatigiissillugu kiilumut akiata 13,00 kr.-nip aal­laa­vissatut 100,00-imut angissusilerneqarnissaa siunnersuutaavoq. Raajat akitsuusigassat tunine­qar­neranni agguaqatigiissillugu kiilumut akiat 13,00 kr.-ni qaangerneqartillugu ørit nikinneri tamaasa aallaavissaq aaqqiivigineqartassaaq. Aallaavissaq 100,0769-iuppat raajanut akitsuut 0,01 pro­centi­mik angissusilerneqassaaq, aallaavissallu 0,0769 procentpointimik qaffariarneri tamaasa 0,01 pro­centimik qaffariartassalluni.   

Inatsisissatut siunnersuummut ilanngussatut ilanngunneqartumi takuneqarsinnaasutuut assersuuti­gineqarsinnaavoq, raajat akitsuusigassat kvartalit sisamat ingerlaneranni tunineqartut agguaqati­giissillugu kiilumut akiat 20 kr.-uppat raajanut akitsuut 7 procentiussaaq.

Qaffariaatit 100 procent sinnerlugu akitsuu­siiffiginissaat anguniagaanngimmat siunnersuu­tigine­qarpoq, agguaqatigiissillugu kiilumut akip 58,00 kr.-une­ratigut raajanut akitsuutip 45,00 procenti­u­sup raajanut akitsuutip qaffasinnerpaaffigissagaa.

Imm. 1 aamma imm. 6 siusinnerusumut sanilliullugit allannguuteqanngillat.

§ 1, nr. 2-mut

Siunnersuutigineqarpoq suliffeqarfiit akitsuummik akiliisussaatitaasut raajanik akitsuusigassanik tunisaqarnerminnik, aallaavissap naatsorsorneqarnissaanut atorneqartussamik naatsorsuusiortar­nissaat. Raajat akitsuusigassat tunineqartut naatsorsuusiorneqarnerata taassuma suliffeqarfiit akit­suummik akiliisussaatitaasut, akitsuutip naat­sor­sorneranut aammalu akitsuutip eqqortumik akiler­neqarnissaanik nakkutilliinermut tunngaviu­sus­sanik allattuisartussaareernerat assigiinnarpaa.

§ 2-mut

Inatsisartut inatsisaata ulloq 1. januar 2004-miit atortuulernissaa siunnersuutigineqarpoq.