Samling
Almindelige bemærkninger
Det foreslås, at rejeafgiften omlægges fra at være en fast procent af omsætningen for de afgiftspligtige rejer, til at være en variabel glidende proportional procent af salgsprisen, der først udløser rejeafgiftsbetaling, når den gennemsnitlige salgspris overstiger 13,00 kr. pr. kilo.
Teknisk foreslås den glidende afgift udformet således, at indekset sættes lig med 100,00 ved en gennemsnitlig salgspris pr. kg, afgiftspligtige rejer på 13,00 kr. Indekset reguleres for hver øre, salgsprisen overstiger 13,00 kr. pr. kg. Afgiften fastsættes til 0,01 procent, når indekset udgør 100,0769 stigende proportionalt med 0,01 procent, hver gang indekset stiger med 0,0769 procentpoint, således at en gennemsnitlig salgspris på 20 kr. pr. kg. udløser en afgift på 7 procent.
En gennemsnitspris pr. kg. på kr. 13,00 eller derunder medfører, at der ikke skal betales rejeafgift.
Den glidende afgift vil ved en gennemsnitspris på 58,00 kr. pr. kg. udløse en afgift på 45 procent, hvilket vurderes til at være rejeafgiftens øverste grænse, idet det foreslåede afgiftssystem herefter vil inddrage mere end 100 pct. af prisstigninger over 58,00 kr. pr. kg.
Økonomiske konsekvenser.
Landskassens indtægter fra rejeafgiften vil fremover være afhængig af udviklingen i de rejepriser, som erhvervet kan opnå på de afgiftspligtige rejer. Som bekendt har priserne svinget særdeles meget de seneste 3 år, og er for det seneste kvartal i 2003 på det laveste kendte niveau, nemlig 13,98 kr. pr. kg. Gennemsnitsprisen var for 2002 15,43 kr. pr. kg., for 2001 19,01 kr. pr. kg. og for 2000 22,88 kr. pr. kg.
Det forventes, at rejeafgiften årligt vil indbringe et provenu på ca. 18 mio. kr.
Der er ikke fastsat særlige overgangsregler vedrørende afgiftstidspunktet, idet det allerede følger af § 2, stk. 2, at afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor sælger har et endeligt og ubetinget krav på en pengeydelse fra køber, hvorfor der ikke er mulighed for at spekulere i kontrakter om levering af rejer før de er fanget, uanset at betalingstidspunktet aftales til et tidspunkt, der ligger før den faktiske levering af rejerne.
Administrative konsekvenser.
Lovforslaget forventes ikke at få væsentlige administrative konsekvenser.
_____________________
EM 2003/151
SDI j.nr. Reje/25.01.01-12
Høring.
Lovforslaget, i den oprindelige form (19 kr.), har været til høring i Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Direktoratet for Erhverv og Økonomidirektoratet samt KNAPK og APK. APK har tilsluttet sig principperne i den nye rejeafgiftsmodel. De 3 direktorater har ikke haft bemærk-ninger til forslaget.
Lovforslaget i den nuværende form (13 kr.) har ikke været til høring.
Oqaaseqaatit nalinginnaasut
Siunnersuutigineqarpoq raajanut akitsuut, raajat akitsuusigassat tunineqarneranni isertitat procentiannik aalajangersimasumik angissuseqarunnaarluni allanngortinneqassasoq imaalillugu, raajat tunineqarneranni agguaqatigiissillugu kiilumut akiata 13,00 kr.-nit sinnerpagit aatsaat raajanut akitsuut allanngorartoq qaffagiartuaartorlu akilerneqartussanngorlugu.
Akitsuutip qaffagiartuaartup ilusissaatut siunnersuutaavoq, raajat akitsuusigassat tunineqarneranni agguaqatigiissillugu kiilumut akiata 13,00 kr.-inik annertussusillip aallaavittut 100,00-imut annertussusilerneqarnissaa. Tunisinermi akiusup kiilumut 13,00 kr.-nit sinnerlugit ørimik ataatsimik nikinneri tamaasa aallaavik nikisinneqartassaaq. Aallaavik 100,0769-iuppat akitsuut 0,01 procentimik angissusilerneqassaaq, aallaaviullu 0,05 procentpointinik qaffattarnera ilutigalugu 0,01 procentimik qaffakkiartortassalluni, tassalu tunisinermi akiusoq agguaqatigiissillugu kiilumut 20 kr.-niuppat tamanna 7 procentimik akitsuuteqarnissamik kinguneqartassalluni.
Agguaqatigiissillugu aki kiilumut 13,00 kr.-niuppat taassumanngaluunniit mikineruppat raajanut akitsuummik akiliisoqassanngilaq.
Agguaqatigiissillugu aki kiilumut 58,00 kr.-niuppat akitsuut qaffagiartuaartoq 45 procentiussaaq, taannalu raajanut akitsuutip qaffasinnerpaaffissaatut nalilerneqarpoq, akitsuuseeriaatsimmi siunnersuutigineqartup kingunerissammagu kiilumut aki 58,00 kr.-i qaangerlugu qaffariaatit 100 pct.-ii qaangerlugit annertussuseqartumik akitsuusiisoqartarnissaa.
Aningaasatigut kingunissai
Taama inuussutissarsiutillit raajanik akitsuusigassanik tunisinermikkut siunissami akigititassaasa ineriartornerat landskarsip raajanut akitsuutitigut isertitassaanut aalajangiisuussaaq. Ukiuni kingullerni pingasuni akit annertuumik nikerartarsimanerat naluneqanngilaq, maannakkullu 2003-mi kvartalimi kingullermi aatsaat taama appasitsigaluni kiilumut 13,98 kr.-niuvoq. 2002-mi agguaqatigiissillugu aki kiilumut 15,43 kr.-niuvoq, 2001-imi kiilumut 19,01 kr.-niulluni 2000-imilu kiilumut 22,88 kr.-niusimalluni.
Raajanut akitsuutip ukiumut 18 mio. kr.-nit missinginik isertitaqaataasarnissaa naatsorsuutigineqarpoq.
Piffissaq akitsuutinut akiliisussanngorfik pillugu ikaarsaarutaasumik immikkut maleruagassiortoqanngilaq, tassami § 2, imm. 2-mi allassimareerpoq akitsuutinut akiliisussanngorneq piffissami tunisisup pisisumit aningaasanik pisassaqaliviffiani aallartissasoq, taamaammallu raajat suli pisarineqanngitsut tunineqarnissaannik isumaqatigiissutitigut iluanaarniarsinnaaneq periarfissaqanngitsoq, piffissaq akiliiffissaq raajat tunineqarnissaat sioqqullugu pisussatut isumaqatigiissutaasimagaluarpalluunniit apeqqutaatinnagu.
Allaffissornermut kingunissai
Inatsisissatut siunnersuutip allaffissornermut annertuunik kinguneqarnissaa naatsorsuutigineqanngilaq.
Tusarniaaneq
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Pisortaqarfik, Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik aamma Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik kiisalu KNAPK aamma APK inatsisissatut siunnersuut siunnersuutigineqaqqaarnermini (19 kr.) iluserqartillugu tusarniaaffigineqarsimapput. Raajanut akitsuuseeriaasissamut nutaamut tunngavissat APK-mit isumaqataaffi-gineqarput. Pisortaqarfiit taakku pingasut siunnersuummut oqaaseqaatissaqarsimanngillat
Inatsisissatut siunnersuut maannakkutut iluseqartillugu (13 kr.) tusarniaavigineqarnikuunngilaq.