Samling

                                                                                                                                                                                                                          EM 2003/145.1

                                                                                                                                                                                                                          06. November 2003

                                                                                                                                                                                                                          Ane Hansen

Forslag til landstingslov om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed.

(Landsstyreformanden)

1. behandling

Efter at have undersøgt forslaget til ændring af landstingslov nr. 22 om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed af 3. november 1994 har Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger:

I løbet af de foregående års erhvervsudvikling og den materielle udvikling i samfundet har det vist sig, at kommunernes lyst til og mulighed for at engagere sig i erhvervsudviklingen i trafik- og transportmæssige, havnefacilitetsmæssige, skolemæssige og bygge- og anlægsmæssige m.v. sammenhænge ikke er blevet mindre, eftersom der er sket en skæv regionsvis udvikling; dette fremgår således i redegørelsen om kommunernes bidrag til erhvervsfremmeindsatsen.

Inuit Ataqatigiit mener grundlæggende, at kommunernes primære opgave i en veltilrettelagt planlægning i erhvervsudviklingen er at samarbejde med lokalbefolkningen på grundlag af deres egen og det dertil tæt knyttede befolknings formåen og muligheder. Dette løses da også med et godt resultat af nogle kommuner i samarbejde med private på grundlag af den nugældende lovgivnings givne muligheder. Hér tænker vi også på de initiativer, som er godkendt fra Kommunernes Tilsynsråd.

Inuit Ataqatigiit er bevidst om, at der i disse år blandt nogle kommuner sker flere og flere tiltag til at etablere arbejdspladser. Der er flere forhold, som spiller ind.

Eksempelvis kan nævnes, at der i kysten er et øgende antal fiskefabrikker, som uden at blive benyttet ret meget ligger stille hen. Og på trods af Royal Greenland har meget gode fabriksfaciliteter i nogle kommuner, sker der initiativer til at indsætte indhandlingsskibe i samarbejde med private, da nævnte kommuner er trætte af stilstanden i det ellers så vigtige arbejdmarkedsmæssige og økonomiske område. Når de Hjemmestyreejede virksomheder ikke vil drive virksomhed i disse lokaliteter, er der ikke noget at sige til kommunernes trang til at gøre noget selv, og dette bør man opmuntre til.

Ligeledes mener Inuit Ataqatigiit, at bankerne bør give bedre muligheder til erhvervsudviklingen, idet befolkningen i dag har følelsen af at være forskelsbehandlet. Dette forhold har bankerne også selv indrømmet. Det er blevet udtalt, at det kan påregnes, at der kan ske lettere og bedre behandling, når man bor i fire prioriterede byer. Hér tænkes på lån til boligbyggeri på andelsbasis, almindelig banklån samt erhvervslån. Vi har ligeledes konstateret, at bankerne til tider er mere villige til at yde lån til anskaffelse af lystbåde end at yde erhvervslån til oprettelse af erhvervsvirksomheder udenfor de fire prioriterede byer.     

Bankernes uvilje til at yde erhvervslån har medført en langsommere erhvervsudvikling i visse regioner af vort land.

Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed er blevet tydeliggjort igennem ændringen af loven, idet behovet aldrig har været så stort som hidtil.

Igennem ændringen af loven er der banet vej for, at kommunerne indbyrdes og regionalt kan investere til erhvervsudvikling, og dermed kan der samarbejdes med befolkningen i produktionsfremme.

Dermed kan der nu regionalt samarbejdes om fælles at investere i eksempelvis produktion af vand og is, og der er nu bedre muligheder om fælles at investere i vort lands ressourcer.

Inuit Ataqatigiit er tilfreds med, at begrænsningerne for mulighederne er blevet mere præciserede igennem ændringen af loven. Men vi har kun én indvending i forhold til lovforslagets § 4, stk. 3, hvor vi ønsker en tydeligere præcisering. Vi mener, at det er nødvendigt at præcisere konkurrenceforvridningsforholdene, idet vi mener, at disse fremtidigt kan medføre problemer. Inuit Ataqatigiit mener, at det bør forklares mere præcist, hvornår der kan ske en konkurrenceforvridning, samt om hvilket instans, der bør tage stilling til om der sker en konkurrenceforvridning og hvilken type konkurrenceforvridning, der er sket.  

Med henblik på at afklare disse forhold indstiller vi, at disse bliver undersøgt af Landstingets Erhveervsudvalg samt Landstingets Lovudvalg inden andenbehandlingen.

Med disse bemærkninger indstiller lovforslaget til godkendelse, og indstiller forslaget til landstingslov om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed til andenbehandling.

 

 

  

                                                                                                                            UKA 2003/145.1

                                                                                                                             06 november

                                                                                                                            Ane Hansen

Kommunit inuussutissarsiutini il.il. aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfissaat pillugit Inatsisartut inatsisaattut siunnersuut.

Inatsisartut inatsisaata nr. 22-ip, 3 november 1994-simeersup Kommunit inuussutisarsiutini il.il. aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfissat pillugit Inatsisartut inatsisaata nutarterneqarneranut  siunnersuutip    tungavilersuutaat misissoreerlugit Inuit Ataqatigiinniit imatut oqaaseqassaagut:

Ukiuni kingullerni  inuutissarsiutinik ineriartortitsinermi, inuiaqatigiinnilu atortulersuutinik ineriartortitsinermi soorlu angallannikkut, umiarsualiveqarnikkut, atuarfeqarnikkut, illuliortitsinermi il.il.nunap immikkortuini naligiinngittumik ineriartortitsisinerup kingunerisaanik kommuunit inuutissarsiornermi siuarsaanissamik ineriartortitsinissamillu periarfissaqarusunnerat peqataarusunnerallu annikilliartunngittoq takusinnaavarput, tamanna aamma inuussutissarsiutinik siuarsaaneq pillugu nassuiaammi maluginiagassaavoq.

Inuit Ataqatigiinni tungaviusumik isumaqarpugut kommuunit inuutissarsiornermi ineriartortitsinermi suliassaat pingaarneq tassaasoq nammineq eqqaamiorisallu pisinnaasaat periarfissaallu tunngavigalugit pitsaasumik pilersaarusiorluarnikkut nunaqqataasut suleqatigalugit ineriartortitsineq. Tamanna kommuunit ilaanniit pitsaasumik angusaqarfiullartumillu namminersortunik  suleqateqarnikkut ullumikkut inatsisit periarfissarititaasut atorlugit ingerlanneqarpoq. Tamatumani soorunami kommuunit nakkutilliisoqarfiata akuersineratigut pilersinneqarsimasut eqqarsaatigalugit.

Inuit Ataqatigiinni arajutsisimanngilarput kommuunit ilaannit suliffeqarfinnit suliniutinillu aallartitsiniarnermut ukiuni makkunani annertunerusumik suliniuteqartut amerliartormata. Tamanna assigiinngitsunik peqquteqarpoq.

Soorlu asserssuutigalugu taaneqarsinnaavoq sinerissami Aalisakkanik suliffissuit amerliartorput annertunerumik atorneqaratik uningatiinnarneqartut kommuuninut suliffissaqartitsiniarnikkut aningaasasiornikkullu pingaaruteqarluinnartumik inissisimasut uninngatiinnarneqarnerat qatsullugu namminersortunik suleqatissarsiorlutik aalisakkanik tunitsivinnik umiarsuarnik pilersitseqataasalerput uffalu kommuuneqarfini pineqartuni Royal Greenlandip pitsassuarnik suliffissuaateqaraluartoq. Allatut ajornaqaaq Namminersornerullutik Oqartussaat ingerlataat taakkunani ingerlatsiumanngippata, taava kommuunit pinngitsooratik iliuuseqartariaqartutut misigisimanerat asortoruminaappoq tapersersorneqartariaqarpullu.

Aamma Inuit Ataqatigiiniit isumaqarpugut aningaaseriviit inuutissarsiutinut siuarsaanissamut perifissaqartitsinerat pitsaanerusariaqartoq, ullumikkut innuttaasut aningaaservitsigut sullissinermi assigiinngitsunik pineqartutut misigisimapput. Aningaaseriviit tamanna aamma nassuerutigereerpaat. Illoqarfinni sisamani najugaqaraanni ajornannginnerusumik pitsaanerusumillu sullinneqarnissaq naatsorsuutineqarsinnaasoq oqaatigineqartareermat. Soorlu piginneqatigiilluni illuliornissamut aningaasanillu nalinginnnaasumik inuutissarsiutitaarniarlunilu attartornissamut periarfissat eqqarsaatigalugit. Aamma takusarparput aningaasariviit ilaatigulluunniit  umiatsiaaqqanik nuannaariutinik pisaarniartunut aningaasanik atortitsinissartik orniginerusaraat, illoqarfiit sisamat avataani inuutissarsiutitaarniarlutik attartorusuttunut sanilliullugit.

Aningaaseriviit inuutissarsiutinut aningaasaliinissamut tunuarsimaarpallaarnerisa kingunerisaanik nunatta ilaani inuutissarsiutitigut ineriartortitsiniarsarineq kingaanersumik ingerlasarpoq.

Taamaattumik Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut kommuunit inuussutissarsiutini il.il. aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanisssaminnut periarfisaat inatsisip nutartinneqarneratigut ersarinnerulersimasoq aatsaat taamak pisariaqartinneqarlersimasoq.

Inatsisip nutarterneqarneratigut kommuunit akunnernimmi pitsaanerusumik nunallu immikkortuini qanimut suleqatigiilluni inuutissarsiutinik ineriartortitsinermi siuarsaanermilu aningaasaleeqatigiissinnaaneq aamma innuttat peqatigalugit nioqqutissiatigut siuarsaaqatigiissinnaaneq aqqutissiuunneqarpoq.

Taamaalilluni nunap immikkortuani suleqatigiissutigalugu aningaasaleqataaffigalugulu assersuutigalugu imermik sermermillu tunisassiulersinnaaneq suleqatigiissutigineqarsinnalerpoq, aamma nioqqutissianik nunatta pisaritiaanik inerartortitsinermi suleqatigiilluni aningaasaleeqatigiillunilu ineriartortitsisinnaneq periarfissagissaatinneqarnerulerpoq.

Inuit Ataqatigiinni iluarisimarparput inatsisip nutarterneqarneratigut periarfissiissutini killigisitat ersarinnerulermata. Taamaattorli ataasiinnarmik apeqqusigaqarpugut tassalu inatsisissatut siunersuummi § 4 imm. 3-mi pineqartoq isumaqarpugut inatsisip killigisitaa  ersarinnerusariaqartoq inatsimmi unammilleqatigiinnikkut equsoorutaasinnaasuni killigisitap erseqqissisarneqarnissaat pisariaqartutut isigaarput ajornartorsiutinngorsinnaanera naatsorsuutigigatsigu.  Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut inatsimmi unammilleqatigiinnermi qaqugukkut equsoortitsisoqarsinnaanersoq ersarinersumik nassuiarneqartariaqartoq aammalu kikkut suullu tungavigalugit unammilleqatigiinnermi equsoortoqanginnissaanik naliliisuussanersut erseqqissarneqartariaqartoq.

Tamatuma erseqqeqqinnerulernissaa siunertaralugu inatsisissaq aappassaanerneqartinnagu Inatsisartut inuutisarsiornermut ataatsimiisitalaani aammalu Inatsisartut inatsinik Atortitsinermi ataatsimiisilaliani misissorneqassasoq innersuussutigaarput.

Taamatut oqaaseqarluta Kommunit inuussutissarsutini il.il. aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfissaat  pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutip akuersissutigineqarnissa inassutigalutigu aappassaaneqarneqarnissaa ingerlateqqinneqassasoq inassutigarput.