Samling

Forslag til landstingslov om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed m.v.

(Landsstyreformanden)

Forelæggelsesnotat

Anden behandling

På Landsstyrets vegne takker jeg Landstingets Erhvervsudvalg for deres overvejelser, spørgsmål og fyldestgørende betænkning. Landsstyret konstaterer, at et enigt udvalg indstiller lovforslaget til vedtagelse.

Under forelæggelsen ved 1. behandlingen den 6. november nævnte jeg, at Landsstyret ville fremlægge et ændringsforslag. Forslag lyder således: “I § 15, stk. 4, § 16, stk. 3 og § 17 stk. 1 og 2 ændres Tilsynsrådet for kommunerne til Landsstyret.” Forslaget har været til høring og der er ikke indkommet indsigelser. Forslaget med begrundelser er omdelt. På Landsstyrets vegne skal jeg derfor indstille dette ændringsforslag til godkendelse med henblik på, at det indgår i det videre arbejde med lovforslaget.

Landsstyret er meget enig med Erhvervsudvalgets overordnede betragtninger omkring lovforslaget.  Hovedsigtet med forslaget er at skabe de bedre rammer for de privates erhvervsmæssige tiltag, at sikre en mere professionel erhvervsfremmeindsats i kommunerne samt lette adgangen til at gennemføre tværkommunale initiativer på området.

I betænkningen kommer udvalget ind på spørgsmålet omkring konkurrenceforvridning. Lovforslaget præciserer, at kommunale initiativer ikke må gå ind på områder, hvor der i forvejen er andre virksomheder, så der opstår en skævvridning i konkurrenceforholdet på de geografiske og produktmæssige områder. I lovforslagets § 4 er dette præciseret. I bemærkningerne til lovforslaget er der via konkrete eksempler tydeliggjort under hvilke forhold, der foreligger konkurrenceforvridning, og hvilke instanser, der skal tage stilling hertil. Netop denne problemstilling har der været fokuseret meget på under udarbejdelse af lovforslaget.

Landsstyret er dog enig med udvalget i, at der kan være behov for at skabe endnu tydeliggøre rammer på dette område. Derfor vil det efter Landsstyrets vurdering være naturligt at lade spørgsmålet indgå i en kommende revision af Landstingslov om konkurrence. I den forbindelse bør det overvejes at lade Grønlands Konkurrencenævn have beføjelser til at træffe afgørelser i spørgsmål omkring eventuel konkurrenceforvridende støtte fra det offentlige, sådan som der tilsvarende er indført regler i den danske konkurrencelov. På den måde kan vi måske opnå en bedre udnyttelse af den viden omkring

konkurrenceproblematikken, der er opbygget i Konkurrencenævnet og dets sekretariat.

En anden central problemstilling er den klare formulering i § 5 om, at loven ikke giver mulighed for at investere, stille garanti eller yde tilskud til fiskeri, fangst og landbrug samt aktiviteter, der falder ind under arbejdsmarkedslovgivningen. Det nævnes udtrykkeligt, at lovforslaget ikke må medvirke til, at der udbetales dobbelt tilskud via tilskud fra flere love.

Erhvervsudvalget kommenterer overvejelserne om støtte til anskaffelse og drift af joller til fiskeri og fangst via denne lov. Udvalget finder, at dette emne bør tages alvorligt og det fortjener en seriøs behandling. Udvalget finder imidlertid også, at denne problematik hører ind under en anden lovgivning. Udvalget anbefaler, at Landsstyret arbejder for at afklare den berørte gruppes problemstillinger og muligheder for at løse disse. Landsstyret er enig med udvalget i, at støtte til jollefiskeriet mest hensigtsmæssigt reguleres i anden lovgivning og i øvrigt behandles under andre dagsordenpunkter under denne samling. Landsstyret agter endelig at tage de af udvalget fremsatte bemærkninger omkring indholdet i en kommende følgebekendtgørelse med i overvejelserne forud for ikrafttræden af en sådan. 

Med baggrund i Erhvervsudvalgets betænkning overgiver Landsstyret lovforslaget om kommunernes muligheder for at bidrage til erhvervsudviklingen gennem investeringer i erhvervsmæssig virksomhed til Landstingets 2. behandling.

Kommunit inuutissarsiutini il.il. aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfissaat pillugit Inatsisartut inatsisaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut siulittaasuat)

Saqqummiussissut

Aappassaaneerinninneq

Matumuuna Inatsisartut Inuutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata isumaliutaanut, apeqqutaanut isumaliutissiissutaanullu annertuumut Naalakkersuisut sinnerlugit ataatsimiititaliaq qujaffigissavara. Ataatsimiititaliap isumaqatigiilluni inatsisissamut siunnersuut akuerisassanngorlugu innersuussutigigaat Naalakkersuisut qularnaarlugu paasivaat.

Novemberip arfernani siullermeerlugu saqqummiunneqarnerani eqqaavara Naalakkersuisut allan-nguummik siunersuuteqarumaartut. Siunnersuut ima oqaasertaqarpoq: “§ 15, imm. 4, § 16, imm. 3 aamma § 17, imm. 1 aamma 2-mi Kommunit Nakkutilliisoqarfiat Naalakkersuisunut allanngortinneqassasoq.” Siunnersuut tusarniaaffigineqareerpoq, akerliunernillu tigusaqartoqarsimanngilaq. Siunnersuut toqqammavilersugaq agguaanneqareerpoq. Inatsisissamut suliaqarnerup ingerlaqqinnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna allannguutissamut siunnersuutip akuerineqarnissaa innersuussutigivara.

Inatsisissamut siunnersuummut Inuutissarsiornermut Ataatsimiititaliap pingaarnerusumik isumaliutaat Naalakkersuisut isumaqatigilluinnarpaat. Siunnersuummi siunertarineqartoq pingaarneq tassaavoq namminersortut inuussutissarsiornikkut suliniuteqarnerminni pitsaanerusumik sinaakkutissinneqarnissaat, kommuninilu sulianik immikkut ilisimasaqalernerulernikkut inuussutissarsiornerup ineri­artortinneqarnissaanut suliniuteqarnerup qulakkeerneqarnissaa kiisalu kommunit akimorlugit suliniutinik ingerlatsinissamik pisariinnerulersitsinissaq anguniarlugu.

Unammilleqatigiinnermik equsoortitsinermut apeqqut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissummini sam­mivaa. Inatsimmi siunnersuutip erseqqissarpaa suliniutinik kommuninit ingerlanneqartunit piffinni suliffeqarfinnik assigisaannik peqartoqareertillugu akuliuttoqassanngitsoq, taamaattoqarpat nunap suatungaani inissisimasuni tunisassiornernilu assigisaanik peqartuni unammilleqatigiinnermik equsoortitsisoqalissammat. Tamanna inatsisissami siunnersuummi § 4-mi erseqqissarneqarpoq. Inatsisissami siunnersuutip nassuiaataani tigussaasumik erseqqissarneqarpoq, pissutsini unammilleqatigiinnermi equsoornernik suni pisoqartarsinnaanersoq, susassaqartullu sorliit tamatumunnga tunn­gasunik isummertartussaanersut. Inatsisissap suliarineqarnerani ajornartorsiut taannarpiaq annertuumik sammineqarsimavoq.

Sinaakkutissanik suli ersarinnerusunik pilersitsisoqarnissamik pisariaqartitsisoqarsinnaaneranut tunngatillugu Naalakkersuisut ataat­simiititaliaq isumaqatigaat. Taamaattumik Naalakkersuisut naliliinerat naapertorlugu apeqqut Inatsisartut unammilleqatigiinneq pillugu inatsisaata suliareqqinneqarnerani ilaatinneqarnissaa pissusissamisoorsoraat. Tassungalu atatillugu unammilleqatigiinnermi equsoornerni apeqquteqartillugu Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliap aalajangiisussaatinneqarnissaata eqqarsaatigineqarnissaa isumaliutigineqartariaqarpoq, soorlu tamanna aamma danskit unammilleqatigiinneq pillugu inatsisaanni atorneqartoq. Unammilleqatigiinnermi Ataatsimiititaliap taassumalu allaffeqarfiata unammilleqatigiinnermi ajornartorsiutaasut pillugit ilisimasaqalersimanera pitsaanerusumik atorluarnissaat immaqa taamaaliornikkut anguneqarsinnaavoq.

Qitiusumik ajornartorsiut alla § 5-imi ersarissumik oqaasertalerneqartoq tassaavoq aningaasaliinermut, qularnaveeqqusiinermut imaluunniit aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu aammalu suliffissarsiuussinermi inatsimmi attuumassuteqartuni inatsit tapiissuteqarnissamut periarfissiinngimmat. Tassani ersarissumik oqaatigineqarpoq inatsisissatut siunnersuut inatsisit allat aqqutigalugit marloriaammik tapiissutinik aningaasaliissuteqarnissamut atorneqassanngitsoq.

                                                        

Inatsit una aqqutigalugu umiatsiaaqqanik aalisarnermut piniarnermullu atugassanik tapiissuteqarnermut Inuutissarsiornermut Ataatsimiititaliaq isumaliutersuumminik oqaaseqaateqarpoq. Ataatsimiitaliaq isumaqarpoq pineqartup suliarineqarnera pimoorunneqartariaqartoq. Ataatsimiititaliattaaq taanna ajornartorsiut inatsisini allani inissisimasoq isumaqarfigaa. Pineqartut ajornartorsiutaasa ajornartorsiutaasullu iluarsiivigineqarnissaanut periarfissiuussinissamik Naalakkersuisut suliniuteqarnissaat Ataatsimiititaliap siunnersuutigaa. Naalakkersuisut ataatsimiititaliaq isumaqatigaat, umiat­siaararsorluni aalisarnermut tapiissutit inatsisini allani aalajangersorneqarpat naleqqunnerusoq, oqaluuserisassanilu allani inissinneqarluni. Nalunaarummi malitsigisussaasumi atulersinneqannginnerani ataatsimiititaliap oqaaseqaatai ilanngunnialersaarpaat.

Inuutissarsiornermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa tunuliaqutaralugu kommunit inuussutissarsiutini aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfissaat pillugit Inatsisartut inatsisaattut siunnersuutip matumuuna Inatsisartut aappassaaneernissaannut Naa­lakkersuisut suliassiissutigaat.