Samling

Forslag til landstingslov om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed m.v.

(Landsstyreformanden)

Forelæggelsesnotat

1. behandling

Jeg skal herved på Landsstyrets vegne fremlægge forslag til ny landstingslov om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed m.v.

I forbindelse med forelæggelsen af ”Redegørelse om erhvervsfremme” på Landstingets forårssamling i 2002 og behandlingen af tre medlemsforslag om ændring af den gældende landstingslov om kommunernes adgang til at investere i erhvervsmæssig virksomhed lovede Landsstyret, at loven vil blive gennemgået nøje, bl.a. i relation til arbejdsmarkedslovgivningen, de tre medlemsforslag m.v., så der kunne fremsættes et revideret lovforslag til efterårssamlingen 2002.

Efter anmodning fra KANUKOKA godkendte Landsstyret, at lovforslaget blev udsat til forårssamlingen. P.g.a. udskrivelsen af valget  oktober sidste år, fremsættes lovforslaget først nu.

Udsættelsen har betydet, at der har været mulighed for en grundig forberedelse af lovforslaget. I sommeren og efteråret 2002 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse af kommunernes anvendelse af og erfaringer med den gældende lov. Undersøgelsen er resumeret i ”Redegørelse om kommunernes bidrag til erhvervsfremmeindsatsen – og landstingslov nr. 22. af 3. november 1994 om kommunernes adgang til at investere i erhvervsmæssig virksomhed” (dateret august 2003). Redegørelsen danner baggrund for lovforslaget og er uddelt til Landstingets medlemmer.

Min forgænger som landsstyreformand opfordrede på borgmester- og kommunaldirektørmødet i november 2001 kommunerne til at være ”fødselshjælpere” for erhvervsudviklingen. Hermed menes først og fremmest, at det er kommunernes vigtigste opgave i forhold til erhvervsudviklingen at skabe gode rammer. Rammer er først og fremmest en kommunal erhvervsplan, der er udarbejdet sammen med erhvervslivet i kommunen og regionen og evt. med bistand fra Sulisa A/S. Men rammer er også en god infrastruktur, herunder gode trafik og havneforhold, gode bolig-, skole- og institutionsforhold og meget andet, der gør det interessant og lettere for iværksættere og virksomheder at realisere deres planer, tiltrække arbejdskraft osv.

Der har været efterlyst bedre mulighed for tværkommunalt samarbejde. Der er i de seneste måneder sket et vældigt fremskridt med hensyn til bevidstheden om tværkommunalt og regionalt samarbejde. Det

være sig på turismeområdet, kommunal forvaltning etc. Det er en udvikling, som Landsstyret hilser velkomment og som der også er forsøgt taget højde for i det foreliggende lovforslag.

Sammenfattende kan siges, at Landsstyret med det nye lovforslag har tilstræbt

       at kommunerne gennem samarbejde, f.eks. i form af  fælleskommunale fondsdannelser kan bidrage til den erhvervsmæssige udvikling, herunder støtte innovation og produktudvikling,

       at kommunernes investeringer sikres bedst muligt ved, at de primært sker i form af tegning eller køb af aktier samt garantier for lån og i mindre omfang i form af direkte tilskud,

       at der altid er tale om projekter og virksomheder, der er godkendt ud fra en professionel vurdering,

       at der er klare bestemmelser om konkurrenceforvridning,

       at loven også kan bruges ved generationsskifte,

       at der sikres en ensartet og fyldestgørende rapportering fra kommunerne og endelig,

       at Landsstyret – efterhånden som erfaringerne med loven indhøstes – kan fastsætte nærmere bestemmelser, der sikrer den bedst mulige anvendelse af loven.

Samtidig er det Landsstyrets hensigt at præcisere, at formålet med lovforslaget om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudviklingen netop er udviklingsorienteret og ikke rettet mod driftstilskud og hjælp til økonomisk nødlidende virksomheder.

Landsstyret har ved udarbejdelsen af nærværende lovforslag foretaget en høring i kommunerne og erhvervslivet og har indarbejdet modtagne høringssvar bedst muligt.

Efter aflevering af lovforslaget til Landstingets Bureau har De grønlandske Kommuners Landsforening KANUKOKA påpeget, at den i lovforslaget anførte administration under Tilsynsrådet for de grønlandske kommuner ikke ses at være i overensstemmelse med det administrative system, der blev indført ved sidste revision af Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., vedrørende Tilsynsrådets arbejdsområde.

Som en konsekvens heraf foreslås tilsynsmyndigheden i lovforslaget ændret fra Tilsynsrådet for de grønlandske kommuner til Landsstyret. Landsstyret agter at fremsætte forslag til denne praktiske ændring til 2. behandlingen af lovforslaget.

Jeg vil afslutningsvis specielt gerne rette en særlig tak til KANUKOKA og dettes erhvervsudvalg, der på konstruktiv vis har deltaget i arbejdet med forberedelsen af det nye lovforslag.

Med disse ord overlader jeg hermed lovforslaget til Landstingets velvillige behandling.

Kommunit inuussutissarsiutini il.il. aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfissaat pillugit Inatsisartut inatsisaattut siunnersuut. (Naalakkersuisut siulittaasuat)

Saqqummiussissut

Siullermeerinnineq

Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna kommunit inuussutissarsiutini il.il. aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfissaat pillugit Inatsisartut inatsisaattut siunnersuut saqqummiutissavara.

”Inuussutissarsiutinik siuarsaaneq pillugu Nassuiaat”-mmik Inatsisartut 2002-mi upernaakkut oqaluuserinninnerannut aammalu Inatsisartunut ilaasortat pingasut Kommunit inuussutissarsiutini ani-ngaasaleeqataasinnaanissaat pillugu inatsisip atuuttup allanngortinneqarnissaanik siunnersuuteqarnerannut atasumik Naalakkersuisut neriorsuutigaat inatsit, ilaatigut suliffissaqartitsiniarneq pillugu inatsimmut, Inatsisartunut ilaasortat pingasut siunnersuutaannut il.il. sanilliullugu misissorluarneqassasoq, taamaalilluni inatsisissatut siunnersuut misissoqqitaq 2002-mi ukiakkut ataatsimiinnermi saqqummiunneqarsinnaassammat.

KANUKOKA-mit kissaateqartoqarneratigut inatsisissatut siunnersuutip upernaakkut ataatsimiinnissamut kinguartinneqarnissaa Naalakkersuisut akuersissutigaat. Siorna oktoberimi qinersisoqarnera pissutigalugu inatsisissatut siunnersuut aatsaat massakkut saqqummiunneqarpoq.

Kinguartitsineq inatsisissatut siunnersuutip peqqissaartumik piareersarneqarsinnaasimaneranik ki-nguneqarpoq. 2002-mi aasakkut ukiakkullu inatsimmik atuuttumik kommunit atuinerat misilittagaallu apeqqutinut immersugassatigut misissuiffigineqarput. Misissuineq ”Kommunit inuussutissarsiutinik siuarsaaqataanissaat pillugu Nassuiaammi – aammalu Kommunit inuussutissarsiutini aningaasaleeqataasinnaanissaat pillugi Inatsisartut inatsisaanni nr. 22-mi 3. november 1994-imeersumi” (august 2003-mik ullulerneqartumi) eqikkaavigineqarpoq. Nassuiaat inatsisissatut siunnersuummut tunngaviuvoq Inatsisartunullu ilaasortanut agguaanneqarluni.

Naalakkersuisut siulittaasuattut siulima 2001-imi novemberimi borgmesterit kommunaldirektørillu ataatsimiinneranni kommunit inuussutissarsiutinik ineriartortitsinissamut ”ernisussiortuunissaat” kaammattuutigaa. Tamatumani pingaarnerusumik isumagineqarpoq kommunit inuussutissarsiutinik ineriartortitsinissaminnut tunngasumik suliassaat pingaarnerpaaq tassaasoq atugassarititat pitsaasut pilersissallugit. Atugassarititat pingaarnerusumik tassaapput kommunip inuussutissarsiutitigut pilersaarusiaa kommunimi inuussutissarsiuteqartut peqatigalugit suliarineqartussaq, immaqalu Sulisa A/S ikiorsiullugu. Atugassarititalli aammattaaq tassaapput inuiaqatigiinni atortulersuutit pitsaasut,

taakkununnga ilanngullugit angallannikkut umiarsualiveqarnikkullu pissutsit pitsaasut, ineqarnermi, atuarfeqarnermi sullissiveqarnermilu pissutsit pitsaasut, allarpassuillu suliffinnik aallartitsiniartut suliffeqarfiillu pilersaarutiminnik piviusunngortitsinissaannut, sulisussanik kajungilersitsinissaannut il.il. soqutiginarnerulersitsillutillu ajornannginnerulersitsisussat.

Kommunit akunnerminni pitsaanerusumik suleqatigiissinnaanerat ujartorneqarpoq. Qaammatini kingullerni kommunit akunnerminni suleqatigiinnissaat aammalu nunap immikkoortuini suleqatigiinnissaq eqqarsaatigalugit paasinninneq assorujussuaq siuariarsimavpq. Tamatumani pineqarput takornariartitsineq, kommunini aqutsineq il.il. Tamanna ineriartorneruvoq Naalakkersuisut tikilluaqqujumasaat aammattaaq inatsisissatut siunnersuutigineqartumi pingaartillugu eqqarsaatiginiarneqartoq. Ataatsimut eqikkarlugu oqartoqarsinnaavoq Naalakkersuisut inatsisissatut nutaamik siunnersuutigineqartumi anguniarmassuk

       kommunit suleqatigiinnermikkut, soorlu kommunit ataatsimoorussaannik aningaasaateqarfiliornermikkut inuussutissarsiutitigut siuarsaaqataasinnaanerat, tamatumani nutaanik pilersitsineq nioqqutissianillu ineriartortitsineq ilanngullugit,

       kommunit aningaasaliineri pitsaanerpaamik qulakkeerneqassasut, pingaartumik aktialiinikkut aktianilluunniit pisinikkut kiisalu taarsigassarsianut qularnaveeqqusiinikkut annikinnerusumillu toqqaannartumik tapiissuteqarnikkut, 

       tamatumani suliassatut pilersaarutit suliffeqarfiillu suliamut paasisimasalimmit naliliinermik tunngaveqartut pineqassasut,

       unammilleqatigiinnermi equsoortoqarsinnaanera pillugu erseqqissunik aalajangersagaqassasoq,

       inatsit aammattaaq kinguaariit nikinneranni atorneqarsinnaassasoq,

       kommuninit nalunaarusiortarneq assigiiaartoq sukumiisorlu qulakkeerneqassasoq, kiisalu

       Naalakkersuisut – inatsimmi misilittakkat pissarsiarineqariartuaarnerat ilutigalugu – erseqqinnerusunik aalajangersaasinnaasut, inatsisip sapinngisamik pitsaanerpaamik atuutitinnissaa qulakkeerniarlugu.

Naalakkersuisut tamatuma peqatigisaanik erseqqissarusuppaat inatsisissatut siunnersuummi kommunit inuussutissarsiutitigut siuarsaaqataasinnaaneranni anguniagarineqarpiartoq ineriartortitsinissamut tunngasuummat aammalu ingerlatsinermut tapiissutinut kiisalu suliffeqarfinnut aningaasaqarnermikkut ajornartorsiortunut sammisinneqarani.  

Naalakkersuisut inatsisissatut siunnersuutip matuma suliarineqarnerani kommunit inuussutissarsiuteqartullu tusarniaavigaat tusarniaanermilu akissutitut tiguneqartut sapinngisannguamik ilaatinniarneqarlutik.

Inatsisissatut siunnersuut Inatsisartut Allattoqafiannut tunniutereernerata kingorna Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiat-a erseqqissateqarfigisimavaa inatsisissatut siunnersuummi Kommunit Nakkutilliisoqarfiata ataanni ingerlatsinissaq taaneqartoq kingullermik Kommunalbestyrelsit, nunaqarfinnilu aqutsisut il.il. Inatsisartut inatsisaanni iluarsiinnermi ingerlatsinermut periutsinut naapertuutinngitsoq, matumani Nakkutilliisoqarfiup suliassaqarfii eqqarsaatigalugit.

Tamatuma kingunerisaanik inatsisissatut siunnersuummi nakkutilliinermi aalajangiisussaatitaasut Kalaallit Nunaanni Kommunet Nakkutilliisoqarfiat pinnagu Naalakkersuisunut allanngortinneqassasasoq siunnersuutigineqarpoq. Naalakkersuisut inatsissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut allannguutissamik siunnersuuteqarnialersaarput.

Naggasiutigalugu KANUKOKA taassumalu inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliaa inatsisissatut siunnersuutip piareersarneqarnerani kingunissalimmik suleqataasimanerannut immikkut qutsavigissavakka.

Taamatut oqaaseqarlunga inatsisissatut siunnersuut matumuuna Inatsisartunut oqallisigineqartussanngortippara.