Samling

BETÆNKNING

(Revideret den 1. december 2003

som følge af ændringsforslag EM 2003/145 fremsat af Landsstyret den 12. november 2003)

Afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg

vedrørende

Forslag til Landstingslov,

om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed m.v.

Afgivet til Lovforslagets 2. behandling

Landstingets Erhvervsudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut, formand

Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut

Landstingsmedlem Finn Karlsen, Atassut

Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne

Landstingets Erhvervsudvalg har efter 1. behandlingen under EM2003 gennemgået Landsstyrets lovforslag med bemærkninger.

Indledning

I forbindelse med forelæggelsen af “Redegørelse om erhvervsfremme” på Landstingets forårssamling i 2002 og behandlingen af tre medlemsforslag om ændring af den gældende landstingslov om kommunernes adgang til at investere i erhvervsmæssig virksomhed lovede Landsstyret, at loven vil blive gennemgået nøje, bl.a. i relation til arbejdsmarkedslovgivningen, de tre medlemsforslag m.v., så der kunne fremsættes et revideret lovforslag.

I sommeren og efteråret 2002 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse af kommunernes anvendelse af, og erfaringer med, den gældende lov. Undersøgelsen er resumeret i “Redegørelse om kommunernes bidrag til erhvervsfremmeindsatsen - og landstingslov nr. 22. af 3. november 1994 om kommunernes adgang til at investere i erhvervsmæssig virksomhed” (dateret august 2003). Redegørelsen danner baggrund for dette lovforslag.

Daværende landsstyreformand opfordrede på borgmester- og kommunaldirektørmødet i november 2001 kommunerne til at være “fødselshjælpere“ ved at skabe gode rammer for erhvervsudviklingen. Rammer er først og fremmest en kommunal erhvervsplan, men rammer er også en god infrastruktur, herunder gode trafik-, havne-, bolig-, skole- og institutionsforhold og meget andet, der gør det interessant og lettere for iværksættere og virksomheder at realisere deres planer, tiltrække arbejdskraft osv.

Der har været efterlyst bedre mulighed for tværkommunale og regionale samarbejder, og der har på det seneste været et vældigt fremskridt med hensyn til bevidstheden om dette. Det være sig på turismeområdet, kommunal forvaltning etc. Det er en udvikling, som man også har forsøgt at tage højde for i det foreliggende lovforslag.

Erhvervsudvalget bemærker, at der ved udarbejdelsen af nærværende lovforslag er foretaget en høring i kommunerne og erhvervslivet, og at Landsstyret har indarbejdet modtagne høringssvar i lovforslaget. På samme måde har lovforslaget været gennem den lovtekniske funktion.

I “Redegørelse om kommunernes bidrag til erhvervsfremmeindsatsen” udarbejdet af en arbejdsgruppe fra Direktoratet for Erhverv, Landsstyrets sekretariat, Indenrigskontoret og Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug bemærker og støtter Erhvervsudvalget anbefalingen om en nærmere og mere detaljeret regelsætning omkring en række forhold i en bekendtgørelse.

Erhvervsudvalget er enig heri, og kan anbefale at følgende punkter også indgår i en sådan bekendtgørelse:

               Registrering, indberetnings- og godkendelsespligt

               Nærmere definition af overskudsformålet

               “Fødselshjælpere”

               Konkurrenceforhold

               Kommunernes økonomi, risikoafdækning og kvalificeret kreditvurdering

I samme redegørelse gøres der opmærksom på, at de færreste kommuner har fuldt overblik  over de erhvervsengagementer, som de har involveret sig i. Erhvervsudvalget er enig med arbejdsgruppen i, at dette forhold er utilfredsstillende,

Efter afleveringen af lovforslaget til Landstingets Bureau har De Grønlandske Kommuners Landsforening KANUKOKA påpeget, at den i lovforslaget anførte administration under Tilsynsrådet for de grønlandske kommuner ikke ses at være i overensstemmelse med det administrative system, der blev indført ved sidste revision af Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., vedrørende Tilsynsrådets arbejdsområde.

Som en konsekvens heraf foreslås tilsynsmyndigheden i lovforslaget ændret fra Tilsynsrådet  for de grønlandske kommuner til Landsstyret. Landsstyret har fremsat forslag til denne  ændring af kompetenceforholdene til 2. behandlingen af lovforslaget. Erhvervsudvalget tager herved ændringsforslaget til efterretning og medtager det i udvalgets indstilling.

Forslagets indhold

Sammenfattende kan siges, at Landsstyret med det nye lovforslag har tilstræbt

               at kommunerne gennem samarbejde, f.eks. i form af  fælleskommunale fondsdannelser, kan bidrage til den erhvervsmæssige udvikling, herunder støtte innovation og produktudvikling,

               at kommunernes investeringer sikres bedst muligt ved, at de primært sker i form af tegning eller køb af aktier samt garantier for lån og i mindre omfang i form af direkte tilskud,

               at der altid er tale om projekter og virksomheder, der er godkendt ud fra en professionel vurdering,

               at der er klare bestemmelser om konkurrenceforvridning,

               at loven også kan bruges ved generationsskifte,

               at der sikres en ensartet og fyldestgørende rapportering fra kommunerne og endelig,

               at Landsstyret, efterhånden som erfaringerne med loven indhøstes, kan fastsætte nærmere bestemmelser, der sikrer den bedst mulige anvendelse af loven.

At give kommunerne mulighed for at bidrage til erhvervsudviklingen gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed, er ikke nogen ny idé - det er prøvet før med mere eller mindre gode erfaringer. Seneste undersøgelser viser, at kommunerne gennem tiderne har mistet mange mio. kr. på fejlslagne erhvervseventyr, som har medført tab af skatteborgernes penge. Og vel at mærke tab, som ingen kan stilles til ansvar for.

Så Erhvervsudvalget byder dette lovforslag velkommen, og mener at det indeholder nogle potentialer og lægger op til en række stramninger samt præciseringer i forhold til den nuværende ordning.

Erhvervsudvalget mener, at kommunernes primære opgave i en veltilrettelagt planlægning af erhvervsudviklingen er, at samarbejde med lokalbefolkningen på grundlag af lokalområdets formåen og muligheder.

Som det fremgår af redegørelsen om kommunernes bidrag til erhvervsfremmeindsatsen, har de foregående års erhvervsudvikling og den materielle udvikling i samfundet vist, at kommunernes lyst til og mulighed for at engagere sig i erhvervsudviklingen ikke er blevet mindre.

Der iværksættes i disse år, blandt nogle kommuner, flere og flere tiltag for at etablere arbejdspladser, og det skyldes flere forhold.

Eksempelvis kan nævnes, at der langs kysten er et stigende antal fiskefabrikker, som ikke  benyttes ret meget eller ligger stille hen. Når de Hjemmestyreejede virksomheder ikke vil drive disse virksomheder, er der ikke noget at sige til, hvis kommunerne får trang til at gøre noget selv.

Med hensyn til bankernes rolle i erhvervsudviklingen gives der, fra forskellig side, forklaringer til den manglende erhvervsudvikling.

Nogle mener, at bankernes uvilje til at yde erhvervslån har medført en langsommere erhvervsudvikling i visse regioner af landet. Bankerne er til tider mere villige til at yde lån til anskaffelse af lystbåde end at yde erhvervslån til oprettelse af erhvervsvirksomheder udenfor de fire prioriterede byer. Det giver en regionalt skæv udvikling, og behovet for kommunale investeringer i erhvervsudvikling er således i høj grad til stede.

Andre mener på den anden side, at det er manglen på gode projekter og manglende opsparing som er grunden.

Erhvervsudvalget byder derfor Landsstyrets forslag om at øge kommunernes muligheder for engagement i etablering af vedvarende erhverv og arbejdspladser velkommen.

Denne mulighed vil give kommunerne større selvstændighed, og animere dem til forstærket investeringslyst.

Det skal præciseres, at hovedformålet med lovforslaget, som Erhvervsudvalget ser det, er at bidrage til erhvervsudviklingen - ikke at fremme driftstilskud og hjælp til økonomisk nødlidende virksomheder.

Kommunernes hovedopgave må være, at servicere borgerne og skabe de bedste rammer for de privates erhvervsmæssige tiltag. En stor opgave må også være, at man fra centralt hold afsætter langt flere ressourcer på at opbygge en egentlig hjælpeordning til iværksættere, der kunne guide og støtte disse gennem de administrative procedurer.

Gennem denne lovændring banes der også vej for, at kommunerne gennem indbyrdes og regionalt samarbejde kan investere i erhvervsudvikling og produktionsfremme.

Erhvervsudvalget skal udtrykke sin tilfredshed med, at man i ændringsforslaget har sikret, at kommunale initiativer ikke må gå ind på områder, hvor der i forvejen er private eller virksomheder, så der opstår en skævvridning i konkurrenceforholdet på de geografiske og produktmæssige områder.

Erhvervsudvalget skal jf. indledningen ovenfor understrege, at lovforslagets § 4, stk. 3 er nødvendig at præcisere. Det bør præciseres, under hvilke omstændigheder der foreligger  konkurrenceforvridning, og hvilken instans, der skal tage stilling til dette. 

Erhvervsudvalget finder det ligeledes naturligt, at forslaget giver kommunerne mulighed for at give garanti for lån til sikring af virksomheders videreførelse i forbindelse med generationsskifte.

Erhvervsudvalget finder det også naturligt, at man gennem ændringsforslaget har sikret, at Landsstyret får bemyndigelse til at godkende investeringer og garantier. Ligesom der bør udarbejdes præcise retningslinier for registreringer i kommunernes bogholderi og regnskab med deres erhvervsmæssige investeringer samt indberetninger heraf.

Erhvervsudvalget blev under førstebehandlingen fra flere sider opfordret til at overveje, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at forslaget ikke giver mulighed for at investere, kautionere eller give tilskud til engagementer inden for fiskeri, fangst og landbrug. Behovet for støtte til anskaffelse og drift af joller til fiskeri og fangst blev i den forbindelse fremhævet.

Erhvervsudvalget tager dette emne alvorligt og finder, at det fortjener en seriøs behandling, idet det ofte er genstand for debat såvel i som udenfor Landstingssalen. Udvalget finder imidlertid, at denne problematik hører under en anden lovgivning. 

Udvalget henviser endvidere til behandlingen af EM 2002/29, om adgang til anskaffelse af joller og fartøjer via erhvervsstøtteordningen i hellefiskedistrikterne. Forslaget blev forkastet af et flertal i Landstinget under henvisning til blandt andet:

               Behovet for reduktion af jollefiskeriet

               Forventning om skærpede veterinære krav, som ikke vil kunne efterleves i jollefiskeriet

               Den meget store andel af tilskuddene til erhvervsformål, som i øjeblikket tilfalder  fangst og fiskeri.

Erhvervsudvalget har ikke ændret holdning, siden udvalget afgav betænkning vedr. det pågældende beslutningsforslag. 

Udvalget vil imidlertid anbefale, at Landsstyret arbejder for at afklare den berørte gruppes problemstillinger og muligheder for at løse disse. I den forbindelse vil Erhvervsudvalget anbefale, at Landsstyret afventer færdiggørelsen af en igangværende undersøgelse vedrørende levevilkårene for den arktiske befolkning, som af Grønlands Statistik forventes færdiggjort i foråret 2004.

Som nævnt tidligere har Landsstyret, på foranledning af KANUKOKA fremsat et ændringsforslag vedrørende bestemmelser, der berører Tilsynsrådets arbejdsområde. Udvalget har i forbindelse med sin behandling  af ændringsforslaget haft Landsstyreformanden i samråd og anmodet Landstingets Bureau om en juridisk vurdering af ændringsforslaget. Disse har resulteret i, at udvalget hermed opfordrer Landsstyret at indarbejde de nødvendige rettelser i et ændringsforslag fremsat inden 3. behandlingen.

Et enigt udvalg indstillerpå denne baggrund forslaget til Landstingets vedtagelse med de rettelser, der er nødvendige jf. Landsstyrets rettelsesblad til dette lovforslag samt med den af Landsstyret foreslåede ændring fremsat ved ændringsforslag af den 12. november 2003 og til dette nødvendige rettelsesblad.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Erhvervsudvalg overgive lovforslag om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investeringer i erhvervsmæssig virksomhed til 2. behandling.

	Ole Dorph, formand, Siumut
Ane Hansen, næstformand, Inuit Ataqatigiit		Ruth Heilmann, Siumut
Finn Karlsen, Atassut		Per Skaaning, Demokraterne

Kommunit inuussutissarsiutini il.il. aningaasaliinermikkut

inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfissaat pillugit

Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut

pillugu

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata

ISUMALIUTISIISSUTAA

(Naalakkersuisut inatsisissatut siunnersuutiminnut allannguutissatut 12. november 2003-mi siunnersuutaata UKA2003/145-p tigoreernerata kingorna 01. december 2003-mi naqqiut)

inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

Inatsisartuni ilaasortaq Ole Dorph, Siumut, siulittaasoq

Inatsisartuni ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, siulittaasup tullia

Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut

Inatsisartuni ilaasortaq Finn Karlsen, Atassut

Inatsisartuni ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatit

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata UKA 2003-mi siullermeerinerup kingorna Naalakkersuisut inatsisissatut siunenrsuutaat nassuiaatai ilanngullugit misissuataarpaa.

Aallarniut

“Inuussutissarsiutinik siuarsaaneq pillugu Nassuiaat”-mik Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinneranni oqaluuserinninnerannut aammalu Inatsisartunut ilaasortat pingasut kommunit inuus­sutissarsiutini aningaasaleeqataasinnaanissaat pillugu inatsisip atuuttup allanngortinneqarnissaanik siunnersuuteqarnerannut atasumik Naalakkersuisut neriorsuutigaat inatsit, ilaatigut suliffissaqarneq pillugu inatsimmut, Inatsisartunut ilaasortat pingasut siunnersuutaannut il.il. sanilliullugu isissorluarneqassasoq, ntaamaalilluni inatsisissatut siunnersuut misissoqqitaq saqqummiunneqarsinnaassammat.

2002-mi aasakkut ukiakkullu inatsimmik atuttumik kommunit atuinerat misilittagaallu apeqqutinut immersugassatigut misissuiffigineqarput. Misissuineq “Kommunit inuussutissarsiutinik siuarsaaqataanissaat pillugu Nassuiaammi - aammalu kommunit inuussutissarsiutini aningaasaleeqataasinnaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 22, 3. november 1994-imeersumi” (august 2003-mik ullulerneqartumi) eqikkaavigineqarpoq. Nassuiaat inatsisissatut siunnersuummut matumunnga tunngaviuvoq.

Naalakkersuisut siulittaasorisimasaata 2001-imi novemberimi borgmesterit kommunaldirektørillu ataatsimiinneranni kommunit, inuussutissarsiutinik ineriartortitsinissamut tunngavissanik pitsaasunik pilersitsinikkut, inuus­sutissarsiutinik ineriartortitsinissa­mut “ernisussiortuunissaat” kaam­mattuutigaa. Atugassarititat pingaarnerusumik tassaapput kommunip inuussutissarsiutitigut pilersaarusiaa, atugassarititalli aammattaaq tassaallutik inuiaqatigiinni atortulersuutit pitsaasut, taakkununnga ilanngullugit angallannikkut, umiarsualiveqarnikkut, ineqarnikkut, atuarfeqarnikkut sullissiveqarnnikkullu allarpassuartigullu pissutsit pitsaasut, suliffinnik aallartitsiniartut suliffeqarfiillu pilersaarutiminnik piviusunngortitsinissaannut, sulisussanik kajungilersitsinissaannut il.il. soqutiginarnerulersitsillutillu ajornannginnerulersitsisussat.

Kommunit akunnerminni nunallu immikkoortukkaarlugu pitsaanerusumik suleqatigiissinnaanerat ujartorneqarpoq, tamatuminngalu paasinninneq piffissami kingullermi annertuseriarujussuarsimalluni. Tamatumani pineqarput takornariaqarnermut tunngasut, kommunini aqutsineq il.il. Tamanna ineriartorneruvoq inatsisissatut siunnersuummi matumani eqqarsaatiginiarneqarsimasoq.

Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap paasivaa inatsisissatut siunnersuummik matumani pineqartumik suliaqarnermi kommunit inuussutissarsiortullu tusarniaavigineqarsimasut, tusarniaanermilu akissutisiarineqartut inatsisissatut siunnersuummut ilanngullugit naatsorsuutigineqarsimasut. Taamatuttaaq inatsisissatut siunnersuut inatsisissanik nalilersuisarfikkoortinneqarsimavoq.

“Kommunit inuussutissarsiutinik siuarsaaqataanissaat pillugu Nassuiaat” -mi, Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfimmit, Naalakkersuisut Allattoqarfiannit, Nunami Namminermi Pissutsinut Allaffeqarfimmit  aamma Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfimmit suleqatigiissitamit suliarineqartumi, pissutsit assigiinngitsut pillugit erseqqinnerusumik immikkuualuttunullu tunngassutilimmik nalunaarutikkut maleruagassiornissamik kaammattuuteqarneq Inuus­sutissarsiornermut Ataatsimiititaliamit maluginiarneqarlunilu taperserneqarpoq.

Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap tamanna isumaqatigaa, nalunaarummilu taamaattumi immikkoortut tulliini taaneqartut ilaatinneqarnissaat kaammattuutigisinnaallugu:

               Nalunaarsuineq, nalunaaruteqarnissamut akuersissuteqarnissamullu pisussaaneq

               Iluanaaruteqarnissamut siunertap ersarinnerusumik oqaatigineqarnissaa

               “Ernisussiortutut ikiortit”

               Unammilleqatigiinnermut tunngasut

               Kommunit aningaasaqarneri, mianernartut paasiniarneri akiliisinnaassuseqarnerullu naleqquttumik nalilersorneqarnera

Nassuiaammi tassani erseqqissarneqarpoq kommunit ikitsuinnaat inuussutissarsiutini peqataaffigisaminnut tamakkiisumik paasinnissimasut. Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliamit suleqatigiissitaq isumaqatigineqarpoq pissutsit taamaannerat naammaginanngitsuusoq.

Inatsisissatut siunnersuut Inatsisartut Allattoqarfiannut tunniunneqareersoq Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiata, KANUKOKA-p, uparuarpaa inatsisissatut siunnersuummi Kommunit Nakkutilliisoqarfiata ataani taaneqartoq nunatsinni kommunit aqutsivigineqarnerannik aaqqissuussinermut, Nakkutilliisoqarfiup suliassaqarfianut tunngatillugu kommunal­bestyrelsit nunaqarfinnilu aqutsisut il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaat kingullermik iluarsiivigineqarmat atuutilersinneqartumut, naapertuussorinanngitsoq. Tamatuma kingunerisaatut inatsisissatut siunnersuummi nakkutiliisutut oqartussaaneq nunatsinni kommuninik Nakkutilliisoqarfimmit Naalakkersuisunut allanngortinneqassasoq siunnersuutigineqarpoq. Suliamut tunngasumik taamatut allannguutissamik Naalakkersuisut inatsisissatut siunnersuutip aapassaaneerneqarnissaanut siunnersuummik saqqummiussilersaarput. Kingulleq taanna Inuus­sutissarsiornermut Ataatsimiititaliap suliamut tunngatillugu iliuutsitut paasivaa, tamannalu taamaalilluni tusaatissatut tigullugu.

Siunnersuutip imarisai

Ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut inatsisissatut siunnersuut nutaaq atorlugu makku anguniaraat oqaatigineqarsinnaavoq,

               kommunit suleqatigiinnermikkut, soorlu kommunit ataatsimoorussaannik aningaasaateqarfiliornermikkut inuussutissarsiutitigut siuarsaaqataasinnaanerat, tamatumani nutaanik pilersitsineq nioqqutissianillu ineriartortitsineq ilanngullugit,

               kommunit aningaasaliineri pitsaanerpaamik qulakkeerneqassasut, pingaartumik aktialiinikkut aktianilluunniit pisinikkut kiisalu taarsigassarsianut qularnaveeqqusiinikkut annikinnerusumillu toqqaannartumik tapiissuteqarnikkut,

               tamatumani suliassatut pilersaarutit suliffeqarfiillu suliamut paasisimasalimmit naliliinermik tunngaveqartut pineqassasut,

               unammilleqatigiinnermi equsoortoqarsinnaanera pillugu erseqqissunik aalajangersagaqassasoq,

               inatsit aammattaaq kinguaarit nikinneranni atorneqarsinnaasasoq,

               kommuninit nalunaarlusiortarneq assigiiaartoq sukumiisorlu qulakkeerneqassasoq, kiisalu

               Naalakkersuisut - inatsimmi misilittakkat pissarsiarineqariartuaarnerat ilutigalugu - erseqqinnerusunik aalajangersaasinnaasut, inatsisip sapinngisamik pitsaanerpaamik atuutitinnissaa qulakkeerniarlugu.

Kommunit inuussutissarsiutini aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfissinneqarnissaat nammineerluni nutaajunngilaq - tamanna pitsaasunik pitsaannginnerusunillu misilittagaqarfigalugu siusinnerusukkut misilinneqarnikuuvoq. Kingullermik misissuinerup takutippaa kommunit piffissap ingerlanerani kukkusunik inuussutissarsiornermi misiliigaluartarnermikkut aningaasanik millionerpassuarnik annaasaqartarsimasut, taamaalillunilu tamanna akileraartartut aningaasaataannik annaasaqarnermik kinguneqartarsimasoq. Malugalugu, annaasat kimulluunniit akisussaaffigitinniarneqarsinnaanngitsut.

Taamaammat Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap inatsisissatut siunnersuut taanna ilassilluarpaa, isumaqarlunilu assigiinngitsutigut periarfissiisuusoq, arlalitsigullu maannakkut aaqqissuussinermut naleqqiullugu sukaterutissanik erseqqissaatinillu imaqartoq.

Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq kommunit inuussutissarsiornikkut pilersaarusiorluakkamik ineriartortitsinermi suliassaat pingaarneq tassaasoq sumiiffimmi namminermi pisinnaasaat periarfissallu tunngavigalugit nunaqqatigiinnik suleqateqarnissaq.

Kommunit inuussutissarsiutitigut siuarsaaqataanissaat pillugu nassuiaammi takuneqarsinnaasutut ukiuni kingullerni inuussutissarsiutinik ineriartortitsinermi inuiaqatigiinnilu atugarisatigut ineriartornerup takutippaa kommunit inuussutissarsiornermi siuarsaanissamik ineriartortitsinissamillu periarfissaqarusunnerat peqataarusunnerallu annikilliartunngitsoq. Ukiuni makkunani kommunit ilaanni suliffiit pilersinniarlugit suliniutit amerlanerujartuinnartut aallartinneqartarput, tamannalu assigiinngitsunik arlalinnik pissuteqarpoq.

Assersuutigalugu taaneqarsinnaavoq sinerissami aalisakkanik suliffissuit annertunerusumik atorneqanngitsut atorneqanngitsulluunniit amerliartortut. Sulliviillu taakku sullivinnit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunit ingerlanneqanngippata kommunit nammineerlutik iliuuseqarusulersarnerat tupinnanngilaq.

Inuussutissarsiutinik siuarsaanermi aningaaseriviit inissisimanerat inuussutissarsiutinik siuarsaannginnermut pissutaasutut assigiinngitsunit nassuiarniarneqartarpoq.

Ilaat isumaqarput aningaaseriviit inuussutissarsiutinut aningaasaliinissamut tunuarsimaarnerisa kingunerisaanik nunatta ilaani inuussutissarsiutitigut ineriartortitsiniarneq kigaanerulersartoq. Aningaaseriviit ilaatigulluunniit umiatsiaaqqanik nuannaariutinik pisaarniartunut aningaasanik atortitsinissartik orniginerusarpaat, illoqarfiit sisamat siuarsarniarneqartut avataanni inuussutissarsiutitaarniarlutik attartorusuttunut sanilliullugit. Tamanna nunap immikkoortuini naligiinngitsumik ineriartornermik kinguneqartarpoq, taamaalilluni kommunit inuussutissarsiutitigut ineriartortitsinermi aningaasaliinissaannik annertuumik pisariaqartitsisoqarluni.

Allat illua tungaatigut isumaqarput pilersaarutit pitsaasut aningaasanillu katersaqannginneq pissutaasut.

Taamaattumik inuussutissarsiutinik suliffinnillu ataavartunik pilersitsinermi kommunit akuunissamut periarfissaasa annertusineqarnissaat pillugu Naalakkersuisut siunnersuutaat Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap ilassilluarpaa.

Periarfissaq taanna kommunit nammineernerulernerannik kinguneqassaaq, aningaasaleerusussuseqarnerulersillugillu.

Erseqqissaatigineqassaaq inatsisissatut siunnersuummi anguniagaq pingaarneq, Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap paasinninnera malillugu tassaammat inuussutissarsiutitigut siuarsaanikkut peqataaneq - suliffeqarfinnut aningaasaqarnermikkut ajornartorsiortunut tapiissuteqarnerunngitsoq ikiui­nerunngitsorluunniit.

Kommunit suliassaat pingaarneq tassaassaaq innuttanik kiffartuussineq namminersortullu inuus­sutissarsiutitigut suliniuteqarneranni pitsaanerpaamik atugassaqartinneqarnissaat. Suliassat pingaarnerit aammattaaq ilagissavaat aallarnisaasartunut aqutsinikkut periusissanik atugassatut ilitsersuutinik ikiuutaasinnaasunillu pilersersitsiartuaarnissamut pisortanit annertunerujussuarmik aningaasaliisoqarnissaa.

Kommunit akunnerminni nunallu immikkoortuini suleqatigiinnerisigut inuussutissarsiutit tunisassiorsinnaanerullu siuarsaaviginissaannut inatsimmut allannguut taanna aqqutissiuisuusinnaavoq.

Nunap ilaani tunisassiornermullu tunngasuni namminersortut sulliviilluunniit ingerlateriigaanni unammilleqatigiinnermut ajoqutaasumik kommunit suliniutaasa aallartinneqartannginnissaat allannguutissatut siunnersuutikkut qulakkeerniarneqarmat Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap iluarisimaarini oqaatigiumavaa.

Aallarniummi oqaatigineqartutut inatsisissatut siunnersuummi § 4, imm. 3-mut tunngatillugu erseqqissaanissaq pisariaqartoq ataatsimiititaliap erseqqissassavaa. Erseqqissarneqartariaqarpoq sutigut unam­milleqatigiinnermut ajoqutaasumik pisoqartarnersoq oqartussaaffillu sorleq tamatumunnga isummertussaanersoq.

Kinguaariit nikkinnerinut atatillugu sulliviit ingerlaannarnissaat qulakkeerumallugu taarsigassarsisitsinerit kommuninit qularnaveeqquserneqarsinnaanerat siunnersuutikkut periarfiissiissutiginiarneqarmat ataatsimiititaliamittaaq pissusissamisoortutut isigineqarpoq.

Ataatsimiititaliaattaaq aningaasaliinerit qularnaveeqqusiinerillu akuersissutigineqartarnissaannut Naalakkersuisut piginnaatinniarneqarnerat allannguutissatut siunnersuutikkut qulakkeerniarneqarsimammat pissusissamisoortutut isigaa. Soorluttaaq inuussutissarsiutini aningaasaliisarnerit taakkulu nalunaarutigineqartarneri pillugit kommunit naatsorsuuseriffiini naatsorsuutinilu nalunaarsuinissamut ersarissumik malittarisassiortoqartariaqartoq.

Aalisarnermi, piniarnermi nunalerinermilu peqataanernut aningaasaliinissamut, qularnaveeqqusiisuunissamut tapiissuteqarnissamulluuniit siunnersuut periarfissaqartitsinngimmat siullermeerinermi ataatsimiititaliaq tamanna pissusissasimoortuunersoq isumaliutigeqqullugu arlalinnit kaammattorneqarpoq. Tamatumunnga atatillugu aalisarnermut piniarnermullu atugassanik  umiatsiaarartaarniarnermi ingerlatsiviginissaanilu tapiissuteqartornissaanik pisariaqartitsisoqartoq erseqqissaatigineqarpoq.

Tassunga tunngasoq ataatsimiititaliamit imaannaanngitsutut isigineqarpoq ataatsimiititaliarlu isumaqarluni tamanna pimoorullugu suliarineqartariaqartoq, tamannami akuttunngitsumik Inatsisartuni avataanilu oqallissutigineqartarmat. Ataatsimiititaliarli isumaqarpoq apeqqut taanna inatsimmut allamut tunngassuteqartoq.

Qaleraleqarfinni inuussutissarsiutinut tapersiisarnermik aaqqissuussineq atorlugu umiatsiaaqqanik angallatinillu pissarsisinnaanermut tunngatillugu UKA 2002/29-imi oqaluuserinninneq ataatsimiititaliamit aamma innersuussutigineqassaaq. Ilaatigut makku innersuussutigalugit siunnersuut Inatsisartuni amerlanerussuteqartunit itigartitsissutigineqarpoq:

               Umiatsiaararsorluni aalisarnerup annikillisinneqarnissaanik pisariaqartitsineq

               Nersutit nakorsaanit piumasaqaatit umiatsiaararsorluni aalisarnermi malinneqarsinnaasanngitsut sukateriffigineqarnissaannik naatsorsuuteqarneq

               Inuussutissarsiutitigut siunertanut tapiissutit ilarpassui piniarnermut aalisarnermullu maannakkorpiaq tunniunneqartartut.

Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaq aalajangiiffigisassatut siunnersuummut pineqartumut tunngatillugu isumaliutissiissummik saqqummiussinermi kingorna isummaminik allanngortitsisimanngilaq.

Ataatsimiititalialli kaammattuttuugiumavaa inuit matumani pineqartut ajornartorsiutaasa qulaajaaviginissaat taakkulu periarfissaasa iluarsiivigineqarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut suliaqassasut. Tassunga atatillugu ataatsimiititaliap kaammattuutigissavaa issittumi innuttat inuuniarnikkut atugarisaasa mississuiffigineqarnerannik ingerlatap naammassineqarnissaa Naalakkersuisut utaqqimaaraat, taanna 2004-mi upernaakkut naammassineqartussatut Naatsorsueqqissaartarfiup naatsorsuutigimmagu.

Tamanna tunngavigalugu inatsisissatut siunnersuummut tassunga Naalakkersuisut naqqiutaat ilanngullugit  siunnersuut Inatsisartunit akuersissutigineqassasoqInuussutissarsiornermut A-taat­simiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa.

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata Kommunit inuussutissarsiutini il.il. aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfissaat pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut aappassaanigassanngortippaa.

_____________________________

Ole Dorph, Siumut, siulittaasoq

_____________________________             _____________________________

                 Ane Hansen,                                                                             Ruth Heilmann,

Inuit Ataqatigiit, siulittaasup tullia                                                                       Siumut

_____________________________                           _____________________________

                 Finn Karlsen                                                                             Per Skaaning

                     Atassut                                                                                 Demokraatit