Samling

26. september 2003                                                                                                           EM 2003/145

Almindelige bemærkninger

Den hidtidige lov om kommunernes adgang til at investere i erhvervsmæssig virksomhed er fra 1994 (Ltl. nr. 22 af 3. november 1994) og har således fungeret i knap 10 år. Der har været både positive og mindre positive erfaringer med loven.

Det positive har været, at man med 1994-loven fik skabt klarere lovgivningsmæssige rammer for, hvorledes de enkelte kommuner har mulighed for aktivt at bidrage til den erhvervsmæssige udvikling i kommunen ved at tegne eller købe aktier i private virksomheder, stille garanti for lån i banker m.v., give tilskud og afholde udgifter til forundersøgelser samt støtte foreninger og organisationer, f.eks. erhvervsråd; alt sammen initiativer, der har til formål at arbejde for erhvervsudviklingen i kommunen.

De mindre positive erfaringer har været, at kommunerne ofte har følt sig mere eller mindre presset til at gå ind i lokale projekter, der ikke har været gennemarbejdet professionelt med hensyn til økonomi, markedsundersøgelser eller tekniske forhold, og hvor initiativtagerne ofte ikke selv har haft mulighed for at bidrage til finansieringen. I en række andre tilfælde har der været tale om at give støtte til nødlidende virksomheder i form af mere eller mindre reel driftsstøtte, hvilket  ikke har været formålet med loven. Men med risiko for en virksomheds konkurs og stigende arbejdsløshed har kommunerne ofte følt sig presset til at give støtten.

Det har desuden været et problem, at kommunerne, i lighed med Grønlands Hjemmestyre, normalt ikke har været i stand til fuldt ud at vurdere erhvervsmæssige projekter.

Grønland er som bekendt markedsmæssigt af beskeden størrelse, og de enkelte delmarkeder, som f.eks. en kommune, kan være for små til at etablere og opretholde f.eks. service- og håndværksvirksomheder inden for alle grene af erhvervslivet. Der er et forståeligt ønske for de enkelte kommuner og disses erhvervsliv, om at have den bedst mulige lokale service etc. Det har ført til mange projekter om oprettelse af nye virksomheder, men ikke alle lige gennemarbejdede og realistiske.

På borgmester- og kommunaldirektørmødet i november 2001 opfordrede Landsstyreformanden kommunerne til at være ”fødselshjælpere” for det lokale erhvervsliv. Mange kommuner har opfattet rollen som ”fødselshjælper” som at give støtte til konkrete virksomheder og har måske forsømt at udvikle rammebetingelserne for det lokale erhvervsliv.

_______________

EM 2003/145

Sekr. j.nr. 03.49

Rammebetingelser omfatter en kommunal erhvervsplan udarbejdet i samarbejde med det lokale erhvervsliv og andre interessenter, men også infrastruktur som gode skoler, børneinstitutioner,  bolig-, trafik- og havneforhold etc., som kommunen enten er direkte ansvarlig for eller har stor indflydelse på.

I forbindelse med Landstingets behandling af Redegørelse om Erhvervsfremme på Landstingets forårssamling i 2002 samt tre medlemsforslag om ændring af den gældende lov lovede Landsstyret, at lovgivningen om kommunernes muligheder for at engagere sig i erhvervslivet ville blive gennemgået nærmere med henblik på eventuel revision,  afstemt med arbejdsmarkedslovgivningen.

Der er udarbejdet ”Redegørelse om kommunernes bidrag til erhvervsfremmeindsatsen – og landstingslov nr. 22 af 3. november 1994”, juni 2003, hvori de tre medlemsforslag også er nærmere omtalt. Redegørelsen danner baggrund for det foreliggende lovforslag.

Tankerne bag lovforslaget er at skabe bredere rammer for det kommunale erhvervsengagement,  åbne for kommunernes bidrag til fremme af innovation, tilvejebringelse af ansvarlig virksomhedskapital, fremme af produktudvikling, støtte til projektundersøgelser, iværksættelse af tværkommunale erhvervsprojekter og -samarbejder, og at sikre afstemning med øvrige tilskudsmuligheder og en professionel vurdering af projekterne. På denne baggrund kobles ydelse af garantier m.v. nu sammen med en ekstern fagkyndig vurdering.

Samtidig er det hensigten at præcisere, at formålet med lov om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling netop er udviklingsorienteret, og ikke rettet mod driftstilskud og hjælp til nødlidende virksomheder.

Generelt kan man sige, at formålet er, at ydelser efter denne lov kun skal kunne gives på baggrund af professionelle vurderinger til rentable projekter. Dette sikrer samtidig, at kommunerne, hvor de løber en investeringsrisiko, kun løber en forud afdækket  og beregnet risiko.

Ud fra den kommunale lighedsgrundsætning kan der ikke med offentlige midler gives støtte til en virksomhed eller person, hvis en tilsvarende samtidig er henvist til at klare sig på markedsmæssige vilkår. Dette har i en vis grad været med til at forhindre kommunerne i at agere som ”fødselshjælpere” for nye, og set ud fra et snævert lokalt synspunkt, ønskværdige virksomheder i de enkelte kommuner.

Lovforslaget og bemærkningerne er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Erhvervsafdelingen,  Indenrigskontoret og Arbejdsmarkedsafdelingen. KANUKOKA og Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har endvidere deltaget i arbejdet. Lovforslaget og bemærkningerne har været i høring hos følgende myndigheder, institutioner og organisationer. De med * markerede har afgivet høringssvar:

*KANUKOKA

Grønlands Erhvervsråd

*Grønlands Arbejdsgiverforening og *Arbejdsgiverorganisationen for Handel, Service, Transport &  Industri i Grønland (HST)

*GrønlandsBANKEN A/S,  Sparbank Vest A/S og Vestnordenfonden

Erhvervsfremmeselskaberne Sulisa A/S, Greenland Tourism A/S og Greenland Resources A/S

*Økonomidirektoratet, *Skattedirektoratet, Direktoratet for Infrastruktur og Boliger samt for Fiskeri, Fangst og Landbrug, *Konkurrencenævnet  og *Lovkontoret.

Høringssvar:

KANUKOKA er generelt tilfreds med lovforslaget, og henviser til det høringssvar, foreningen afgav i forbindelse med Redegørelse om kommunernes bidrag til erhvervsfremmeindsatsen. Heri tilslutter foreningen sig, at kommunernes rolle primært er at skabe gode rammer for erhvervsudvikling, og tilslutter sig i øvrigt opstramningen omkring professionel vurdering af projekter og ændringen i tilskudsmuligheder, så tabene af skatteyderpenge minimeres.

Seks kommuner har afgivet høringssvar.

Qaqortoq kommune er generelt enig i lovforslaget. Landsstyret har ikke fundet det nødvendigt, som ønsket af kommunen, at nævne Konsulenttjenesten for Landbrug direkte i loven, da det i henhold til anden lovgivning og almindelig praksis allerede er givet, at konsulenttjenesten inddrages ved evt. etablering af nye fåreholdersteder. Det er desuden klart fastsat i lovudkastet, at investering, garantistillelse og tilskud, også til landbrugsvirksomhed, altid skal ske efter objektive kriterier og på baggrund af realistisk driftsøkonomisk vurdering.

Kommunens ønske om at kunne yde etableringstilskud til nye erhverv udover landbrug, må efter Landsstyrets opfattelse tilgodeses via de muligheder for at tegne eller købe aktier eller anparter eller stille garanti for lån, som lovudkastet lægger op til. Landsstyret kan herom henvise til KANUKOKAs høringssvar.

Paamiut kommune er også generelt enig i lovforslaget, og hilser muligheden for tværkommunalt samarbejde med hensyn til etablering af virksomheder samt for kommunal garantistillelse velkommen. Kommunen frygter dog øget administrativ belastning og ønsker, at der vil blive udarbejdet standardskemaer. Landsstyret anser ikke, at den administrative merbelastning i forhold til den gældende lovs bestemmelser er væsentlig, og påtænker i øvrigt at lette kommunernes arbejde gennem brug af standardskemaer og vejledninger for indberetning.

Nuuk kommunes ønske om en tilføjelse og præcisering af problematikken om, hvornår der kan være tale om konkurrenceforvridning, er søgt imødekommet i bemærkningerne til § 4, stk. 3 og 4. Endvidere kan Landsstyret ifølge § 15 fastsætte nærmere regler for vilkår og beløbsgrænser efter denne lov. Med hensyn til kommunens ønsker om indenfor visse grænser at kunne yde etableringstilskud eller i en periode have bestemmende indflydelse i en virksomhed, henvises til ovenstående bemærkninger til Qaqortoqs kommunes høringssvar og til lovens overordnede målsætning om, at det ikke i forhold til erhvervsfremmeudviklingen er kommunernes primære opgave at drive erhvervsvirksomhed, men at skabe gode rammer for erhvervsudvikling.

Maniitsoq kommune konstaterer med tilfredshed, at mulighederne for at tegne eller købe aktier eller anparter i erhvervsdrivende selskaber stadig er til stede i den nye lov, samt at kommunerne stadig kan stille garanti for lån, endda også til (erhvervsrelevante) foreninger. Med hensyn til de ændrede muligheder for at yde etableringstilskud, ser kommunen det som en mindre begrænsning, idet tilskuds- og garantiordningen under f.eks. TAT-ordningen, vil kunne anvendes i mange tilfælde, også i bygderne. I andre tilfælde kan kommunen yde etableringshjælp i form af garantistillelse.

Kommunen beklager dog, at der ikke længere kan gives tilskud og garanti til fiskere efter den nye lov. En af Landsstyrets intentioner med den nye lov har netop været at afgrænse de forskellige tilskudsmuligheder fra hinanden, således at støtte til fiskeriet gives efter Landstingsforordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

Aasiaat kommune ses ikke at have bemærkninger.

Ilulissat kommune ser positivt på lovforslaget, fordi det åbner mulighed for regionalt samarbejde og fælles investeringer via fondsdannelse.

Qeqertarsuaq kommune kan tilslutte sig lovforslaget.

Sammenfattende er KANUKOKA generelt tilfreds med lovforslaget og foreningens bemærkninger om behov for afgrænsning af markedsområder er søgt tilgodeset i bemærkningerne til § 4, stk. 3.

Grønlands Arbejdsgiverforening er generelt af den opfattelse, at det offentlige, herunder kommunerne, bør bruge deres erhvervsfremmemidler til at forbedre rammerne for erhvervslivet, herunder ved at investere i en fortsat bedre infrastruktur, tilstrækkelige boliger og børneinstitutioner samt at sikre en velkvalificeret arbejdsstyrke. Grønlands Arbejdsgiverforenings bemærkninger har givet anledning til en præcisering af afgrænsningen til arbejdsmarkedstiltag i § 5 og af en række sproglige og juridiske formuleringer i øvrigt.

GrønlandsBANKEN forventer ikke, at forslaget vil påvirke bankens muligheder for at drive erhvervsvirksomhed, hvorfor banken ikke har kommentarer til selve lovforslaget, men banken giver udtryk for den generelle opfattelse, at manglende erhvervsudvikling/opstart af ny virksomheder som hovedregel ikke bunder i mangel på fremmedfinansieringsmuligheder, men i mangel på projekter, der kan forventes at være rentable, samt i nogen grad i mangel på egen risikovillig kapital/egen opsparing.

Arbejdsgiverorganisationen for Handel, Service, Transport & Industri (HST) anser det i nogle tilfælde for positivt, at en kommune kan være medigangsætter til erhvervsmæssig opstart af en virksomhed, men påpeger, at kommunale initiativer ikke må gå ind på områder, hvor der i forvejen er private virksomheder, så der opstår en skævvridning af konkurrenceforholdet på området.

Økonomidirektoratet henholder sig til sine bemærkninger til Redegørelsen om kommunernes bidrag til erhvervsfremmeindsatsen, hvilket ikke har givet anledning til direkte ændringer af teksten i lovforslaget.

Skattedirektoratet har ingen bemærkningerne til lovforslaget.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Der forventes indledningsvis en lettere stigning i den administrative belastning, idet der nu indskærpes en rapporteringspligt. Størrelsen af denne ekstra administration kan vanskeligt opgøres, men kan mindskes meget ved udsendelse af skemaer til brug for indberetningen. Ved indberetning efter skema vil indberetningerne blive mere ensartede og lettere at behandle. Lovforslaget indeholder forslag om bemyndigelse til at udstede administrative forskrifter, herunder pålægge brug af skemaer.

Der er i lovforslaget strammet op omkring kravene til rådgivning forud for projekters iværksættelse. Dette vil givet give mere administration i startfasen; men på længere sigt friholde kommunerne for et større vurderingsarbejde. Set i forhold til, at vurderingen alt andet lige vil minimere de kommunale økonomiske tab, forventes over tid ingen ekstraomkostninger, totalt set.

For Hjemmestyret vil der for Tilsynsrådet for Kommunerne forventes en større administrativ belastning ved den større mængde indberetninger; men samtidig en mulighed for en bedre og mere ensartet kontrol med kommunernes støtte og långivning efter denne lov og ikke mindst med de eventualforpligtelser, kommunerne kan påtage sig i forbindelse med garantistillelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1

Formålet med loven er at regulere kommunernes mulighed for at bidrage til etablering og udvikling af erhvervsmæssig virksomhed, og på den måde bidrage til både lokal og regional udvikling.

Til § 2

Paragraffen definerer, hvad der i denne lov forstås ved ”kommune”. Definitionen er bredere end den almindelige og ikke udtømmende. 

Ud over den enkelte kommune, kan der også være tale om to eller flere kommuner i fællesskab, egentlige kommunale fællesskaber, fælleskommunale fondsdannelser og tilsvarende konstruktioner, herunder f.eks. erhvervsdrivende fonde med kommunal deltagelse i en eller anden form.

 

Til § 3

Paragraffen fastlægger, hvilke tilskud, garantier m.v. kommunen kan give til eller stille overfor forskellige typer virksomheder, organisationer, foreninger m.v. Opremsningen er udtømmende.

Til § 3, stk. 1, nr. 1.

Her fastlægges kommunens mulighed for at yde tilskud til eller deltage med ansvarlig kapital i f.eks. et kommunalt eller regionalt erhvervsråd, der har til formål at fremme erhvervslivet, yde rådgivning o.l. Denne mulighed findes også i den eksisterende lov.

Til § 3, stk. 1, nr. 2 og 3.

Her reguleres mulighed for henholdsvis at tegne eller købe aktier eller anparter i forskellige selskabskonstruktioner, stille garanti for underliggende lån i anerkendte pengeinstitutter m.v. Reglerne gælder også for enkeltmandsvirksomheder, (erhvervsdrivende) organisationer og foreninger. Disse muligheder findes også i den gældende lov.

Til § 3, stk. 1, nr. 4.

For at kommunen, jf. lovens overordnede sigte, kan være '”fødselshjælper'” for udvikling af nye produkter, der kan føre til nye virksomheder, gives mulighed for, at kommunen kan give tilskud til produktudvikling af varer og tjenesteydelser. Modtagere af sådanne tilskud kan både være enkeltpersoner, der endnu ikke har etableret egentlig virksomhed og eksisterende virksomheder m.v.

Til § 3, stk. 1, nr. 5.

Der kan kun ydes etableringstilskud til landbrugsvirksomheder i henhold til Landstingslov nr. 5 af 2. maj 1996 om landbrug og bekendtgørelse nr. 23 af den 8. august 1993 om tilskud til etablering af fåreavlersteder. Se i øvrigt bemærkningerne til  § 13.

Til § 3, stk. 2.

Ved rimelige udgifter til projektering, forberedelse eller undersøgelse af muligheder, der fremmer den lokale eller regionale erhvervsudvikling, vil der typisk være tale om konsulenthonorarer eller afholdelse af faktiske omkostninger til markedsundersøgelser o.l. Med ”rimelige” menes, at de skal være sædvanlige og ikke ekstraordinært høje sammenlignet med sammenlignelige ydelser. Heri ligger også, at kommunen ikke må afholde betydelige beløb, hvis det på forhånd er usikkert, om der efterfølgende vil være et realistisk grundlag for, at der bliver oprettet en virksomhed. Udgifterne må derfor vurderes både i forhold til kommunens budget,  projektets forventede omfang og udsigt til realisering.

Muligheden findes også i den eksisterende lov, men har kun været brugt meget lidt. Det er intentionen,  at denne mulighed i langt højere grad skal bruges af kommunerne som led i fremme af erhvervsudviklingen, frem for som hidtil at give tilskud til eksisterende, ofte nødlidende virksomheder.

Til § 3, stk. 3.

Det er et ufravigeligt krav, at modtagerne af kommunale investeringer m.v. skal være fuldt skattepligtige i Grønland på udbetalingstidspunktet og være tilmeldt det grønlandske erhvervsregister (GER).

Til § 4

Paragraffen fastlægger de betingelser, der gælder for, at kommunerne må investere, stille garanti eller give tilskud til virksomheder, selskaber o.l.

Til § 4, stk. 1.

Støtte efter denne lov skal ikke alene have et erhvervsmæssigt sigte, men også, bortset fra til organisationer som erhvervsråd m.v., jf. § 3, stk. 1, have til formål at tilvejebringe et økonomisk overskud. Hermed menes, at en nystartet virksomhed ikke nødvendigvis skal have overskud allerede fra første år, men at der inden for en overskuelig tidshorisont for det pågældende projekts eller virksomheds art vil være udsigt til et driftsøkonomisk overskud, typisk efter højst tre år.

Med kravet om erhvervsmæssigt sigte udelukkes støtte til almennyttige og faglige foreninger, politiske og religiøse bevægelser, interesseorganisationer og andre, der ikke har erhvervsvirksomhed som sit primære formål.

Til § 4, stk. 2.

Efter loven må man ikke usagligt favorisere enkeltpersoner, virksomheder e.l. og støtte kan kun tildeles efter realistisk driftsøkonomisk vurdering, hvilket indebærer, at der skal foreligge forretningsplan, budgetter og andet, der normalt kræves, for at et pengeinstitut eller et erhvervsudviklingsselskab, som f.eks. Sulisa A/S, vil kunne anbefale projektet.

Til § 4, stk. 3 og 4.

For at undgå, at en kommune, bevidst eller uforsætligt, er medvirkende til, at der med offentlige midler eller garantier påføres eksisterende virksomheder, bortset fra landbrugsvirksomheder jf. stk. 4, ubillig konkurrence, skal kommunen nøje overveje, om den påtænkte investering eller garanti vil forvride konkurrencen overfor virksomheder, der opererer på samme marked, som den pågældende virksomhed påtænker at gå ind på.

Kommunen bør i tvivlstilfælde rette forespørgsel til Hjemmestyret, Indenrigskontoret, der eventuelt kan forelægge spørgsmålet for Tilsynsrådet for Kommunerne.

Såfremt kommunen har foretaget investeringen eller ydet garanti til en virksomhed, og Tilsynsrådet efterfølgende konkluderer, at investeringen er ulovlig i henhold til § 4, stk. 3, har kommunen pligt til at annullere investeringen eller garantien. Dette kan medføre problemer for kommunen og virksomheden, særligt hvis midlerne allerede er anvendt.

Ved vejledning af eller afgørelser om en påtænkt investering er i modstrid med konkurrencebestemmelserne i denne lov skal der lægges vægt på den geografiske og/eller produktmæssige afgrænsning af det markedsområde, som den påtænkte virksomhed vil ind på. Støtte til f.eks. oprettelse af en lokal håndværksvirksomhed må afgøres ud fra andre kriterier end støtte til en produktionsvirksomhed, der leverer til hele eller hovedparten af det grønlandske marked eller til eksportmarkedet. En geografisk afgrænsning vil typisk være en by eller bygd, mens den produktmæssige afgrænsning kan være f.eks. en varegruppe, som kun leveres af enkelte virksomheder, og som ikke umiddelbart kan substitueres med en tilsvarende vare fra en anden virksomhed. Et eksempel på geografisk konkurrenceforvridning med offentlige midler er, hvis en kommune beslutter f.eks. at stille garanti for lån til en tømrervirksomhed i en by, hvor der i forvejen findes en eller flere tømrervirksomheder. Et eksempel på produktmæssig konkurrenceforvridning er, hvis en kommune beslutter f.eks. at købe aktier i en fiskeproduktionsvirksomhed, der fremstiller samme produkter, som en anden grønlandsk virksomhed, der leverer til det samme marked. På den anden side vil det være muligt f.eks. at investere i en fuldstændig ny virksomhed, som producerer noget, ingen andre producerer. Det vil også være muligt at investere i en lokalt opererende virksomhed, f.eks. en tandlæge eller en frisør, når der ikke er andre af samme slags virksomheder i lokalområdet. Der vil blive udarbejdet en nærmere vejledning til kommunerne med eksempler på konkurrenceforvridning.

Til § 4, stk. 5.

Det er endnu en generel betingelse, at en kommune ikke selv må drive eller have afgørende indflydelse på de projekter og virksomheder, der støttes efter denne lov. Det betyder f.eks., at en kommune ikke kan tegne eller købe en bestemmende aktie- eller anpartspost i en virksomhed, der støttes efter denne lov. Det vigtige er ikke ejerandelen; men om kommunens engagement bliver så stort, at kommunen får en bestemmende indflydelse og dermed reelt er den, der driver eller vil kunne drive virksomheden.

Til § 5

Her afgrænses loven i forhold til den øvrige hjemmestyrelovgivning indeholdende erhvervsmæssige tilskudsmuligheder. Projekter o.l. der primært har et beskæftigelsesformål og derfor henhører under arbejdsmarkedslovgivningen, virksomhed, der er omfattet af landstingsforordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug (ESU) og projekter, der har opnået tilskud via landstingsloven om erhvervsfremme indenfor turismeerhvervet og landbaserede erhverv, kan ikke støttes efter denne lov. Det er hensigten, at der ikke skal kunne opnås "dobbelt" tilskud til f.eks. produktudvikling fra både Hjemmestyre og kommune til samme projekt, samtidig med, at der med denne lov ikke  foretages indskrænkninger i kommunernes adgang til fortsat at yde etableringstilskud i henhold til landstingsloven om landbrug og bestemmelser udstedt i medfør heraf.

Der henvises til bemærkningerne til §§ 3 og 13, der tillige berører spørgsmålet om etableringstilskud til landbrug.

Til § 6

Ud over de organisationer m.v., der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, kan der kun tegnes eller købes aktier eller anparter i forbindelse med etablering af ny erhvervsvirksomhed eller udvidelse af eksisterende virksomhed.

Før kommunens beslutning skal der, jf. § 4, stk. 2, foreligge en realistisk driftsøkonomisk vurdering.

I overensstemmelse med lovens intentioner om, at en kommune primært skal være ”'fødselshjælper”', er kommunen forpligtet til at sælge sine aktier eller anparter, hvis der fremsættes tilbud om at købe kommunen ud. Prisen på aktierne eller anparterne skal opgøres efter anerkendte regnskabsmæssige principper, og skal afspejle den reelle markedsmæssige værdi på salgstidspunktet.

Til § 7

Der kan stilles garanti for underliggende lån, herunder i forbindelse med generationsskifte, jf. § 8. Der kan, jf.  § 3, stk. 3, kun stilles garanti for lån overfor virksomheder, der er tilmeldt GER, og den generelle betingelse i § 4, stk. 2, om professionel vurdering af projektet, gælder også her.

Ud over disse bestemmelser, begrænses kommunen endvidere af den kommunale lighedsgrundsætning.

 

Til § 8

 

Den krævede professionelle vurdering kan eksempelvis gives af en advokat, revisor eller et finansieringsinstitut. Typisk vil mindst en af de nævnte professionelle alligevel være eller blive involveret i generationsskiftet, specielt hvis værdierne er af en vis størrelse.

Kravet om overholdelse af disse betingelser er begrundet i ønsket om at minimere den risiko, kommunen løber for skatteborgernes penge.

Til § 9

Betingelserne er sammenfaldende med de betingelser, som findes i Landstingslov om erhvervsfremme inden for turismeerhvervet og de landbaserede erhverv. Hermed sikres, at der ikke mellem en kommunalt finansieret ordning og en Hjemmestyreordning opstår konkurrence om at give de lempeligste garantivilkår.

Til § 10

Det finansieringsinstitut, som har givet det underliggende lån,  som kommunen efter §§ 8 og 9 har stillet garanti til sikkerhed for, skal løbe samme risiko som kommunen. Derfor indtræder kommunen ved misligholdelse kun i fordringen mod skyldneren for den del, som garantibeløbet forholdsmæssigt udgør af restgælden.

Herved sikres, at finansieringsinstituttet har stor interesse i løbende opfølgning af låneforholdet, hvilket kan være med til at begrænse kommunens tab, hvis lånet skulle blive  nødlidende.

Til § 11

Tilskuddet er ikke tilbagebetalingspligtigt, medmindre produktudviklingen ikke foretages eller tilskuddet er givet under falske forudsætninger, jf. §§ 14 og 18.

Til § 12

Ved ophør af tilskud efter § 12, stk. 2, nr. 1, skal modtageren gives en rimelig frist til om muligt at dokumentere, eventuelt med sagkyndig eller fagkyndig bistand, at projektet kan gennemføres. Hermed forsøges sikret, at tilskud til projekter ikke stoppes vilkårligt på et ukvalificeret grundlag. 

Til § 13

Etableringstilskud i henhold til Landstingslov nr. 5 af 2. maj 1996 om landbrug og bekendtgørelse nr. 23 af den 8. august 1993 om tilskud til etablering af fåreholdersteder opretholdes. Baggrunden for den lov og tilhørende bekendtgørelse, der giver Hjemmestyret og kommunerne mulighed for at støtte oprettelsen af fåreholdersteder, er en videreførelse af bestemmelser fra før Hjemmestyrets indførelse, begrundet i, at fåreholdersteder ingen indtægter har de første driftsår. Der kan dog ikke gives ”dobbelt etableringstilskud” efter både denne lov og landstingsloven om landbrug.

Til § 14

Tilbagebetalingskravet kan være helt eller delvist, afhængigt af den udviste svigagtige adfærd.

Det forventes, at Landsstyret vil fastsætte nærmere regler herom i medfør af § 15, stk. 5.

 

Til § 15

Det forventes, at der i forlængelse af lovens vedtagelse fastsættes nærmere regler om vilkår for ydelse af etableringstilskud, tilskud til produktudvikling, tilskud til organisationer, selskaber eller andre (i medfør af § 3, stk. 1, nr. 1), garantistillelse, lån, indberetning af engagementer m.v.

Specielt forventes et regelsæt udarbejdet, således at der kræves forhåndsgodkendelse fra Tilsynsrådet for Kommunerne, såfremt et engagement eller flere engagementer i forening får en sådan størrelse, at de kan få afgørende indflydelse på kommunens økonomi, eller eventualforpligtelser får en sådan størrelse.

Det forventes endvidere, at Landsstyret vil fastsatte nærmere regler for tilbagebetaling af eventuel uberettiget udbetalt støtte eller tilskud.

Til § 16

Til § 16, stk. 1.

Det vil ikke være muligt for en kommune at påtage sig en ikke klart begrænset hæftelse i forbindelse med en erhvervsinvestering.

Sammenholdt med forbudet mod budgetunderskud i landstingsloven om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. (styrelsesloven) indebærer dette, at kommunerne vil være nødsaget til at tilpasse investeringsniveauet til deres økonomiske formåen således, at erhvervsinvesteringer skal prioriteres i sammenhæng med øvrige kommunale udgifter.

Da kommunerne imidlertid samtidig i medfør af styrelsesloven er pålagt en realistisk budgettering på alle områder, vil en konkret risiko for tab på et erhvervsengagement i medfør af sidstnævnte lov endvidere kunne indebære en særskilt pligt til at hensætte beløb til imødegåelse af tab for kommunen.

Bestemmelsen er en konsekvens af, at kommunale investeringer er omfattet af det almindelige kommunetilsyn.

Til § 16, stk. 2.

Bestemmelsen om, at der skal være indgået sædvanlig aftale om eventuelle restancers afvikling, følger de til enhver tid gældende inkassoregler for kommunerne.

Til § 17

Såfremt en kommune investerer i strid med loven, vil Tilsynsrådets almindelige beføjelser i henhold til styrelsesloven kunne bringes i anvendelse.

Det forventes, at Landsstyret vil fastsætte nærmere regler herom i medfør af § 15, stk. 5.

Til § 19

Bestemmelsen omfatter sanktioner ved overtrædelse af kontrolbestemmelserne i §§ 15 – 17.

Til § 20

Af hensyn til kommunernes muligheder for at tage højde for eventuelle investeringer ved den kommende budgetlægning, foreslås loven sat i kraft den 1. januar 2004.

Nalinnginnaasumik nassuiaatit

Manna tikillugu Kommunit inuussutissarsiutini aningaasaleeqataasinnaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisaat 1994-imeersuuvoq (Inatsisartut inatsisaat nr. 22 3. november 1994) taamaalillunilu ukiuni qulingajanni atuulluni. Inatsit  pitsaaqutaasunik pitsaanngequtinillu misilittagaqarfiusimavoq.

Pitsaaqutaasut tassaapput inatsimmi 1994-imeersumi kommunit ataasiakkaat kommunimi inuussutissarsiutinut tunngasut ineriartortitaanerannut, suliffeqarfinni namminersortuni aktialiinermikkut aktianilluunniit pisinermikkut, aningaaserivinni assigisaannilu taarsigassarsianut qularnaveeqqusiinermikkut, tapersiinermikkut taamalu misissueqqaarnissamut aningaasartuutinik akiliinermikkut kiisalu peqatigiiffinnik suliniaqatigiiffinnillu tapersersuinermikkut, assersuutigalugu soorlu inuussutissarsiornermut siunnersuisoqatigeeqarnermik, pimoorussamik qanoq iliorlutik peqataasinnaanersut pillugit inatsisiliornikkut erseqqinnerusunik killiliivigineqarnerat pilersinneqarpoq; taakkua tamarmik suliniutaallutik kommunimi inuussutissarsiutinik ineriartortitsinermik sulinissamik siunertaqarlutik.

Misilittakkat pitsaannginnerusut tassaasimapput kommunit amerlanertigut najukkami suliassatut pilersaarutinut aningaasaqarneq, tuniniaanermik misissuinerit teknikkimulluunniit tunngasut, aammalu suliniuteqartut amerlanertigut namminneerlutik aningaasaleeqataaffigisinnaanngisaat eqqarsaatigalugit akuliunnissaminnut annerusumik minnerusumilluunniit pinngitsaalineqartutut misigisimasarnerat. Pisuni arlalippassuarni allani suliffeqarfinnut ajornartorsiortunut amerlanerusunik ikinnerusunilluunniit ingerlatsinermut tapersiisarnertut isikkullit pineqartarput, tamakkualu inatsimmi siunertarineqaratik.  Suliffeqarfiulli akiliisinnaajunnaartutut nalunaarutigineqaratarsinnaanera aammalu suliffissaaleqilernissaq annilaangagalugu kommunit tapersiinissaminnut amerlanertigut pinngitsaalineqartutut misigisimasarput.

Aammattaaq ajornartorsiutaavoq kommunit, Namminersornerullutik Oqartussatulli annikitsigisumik, inuussutissarsiutinut tunngasumik suliassatut pilersaarutinik sukumiisumik naliliisinnaasannginnerat.

Kalaallit Nunaat naluneqanngitsutut niuerneq eqqarsaatigalugu annertunngilaq, niuerfiillu ilaat assersuutigalugu kommunit aammalu inuussutissarsiutilinni tamani sullissinermik assassornermillu suliffiit tamarmik iluanni, pilersitsinissamut atatitsiinnarnissamullu mikivallaartarlutik. Paasineqarsinnaalluarpoq kommuninut ataasiakkaanut taakkualu inuussutissarsiortuinut kissaatigineqarmat najukkami sullissineq assigisaallu sapinngisamik pitsaanerpaat kissaatigineqarmata. Tamanna suliffinnik nutaanik pilersitsinissamik pilersaaruterparssuarnik kinguneqarpoq, taakkuali tamakkerlutik suliarilluagaanatilluunniit piviusorsiortuuneq ajorput.

Borgmesterit kommunaldirektørillu 2001-imi novemberimi ataatsimiinneranni Naalakkersuisut siulittaasuata kommunit kajumisaarpai najukkani inuussutissarsiuteqartunut ”ernisussiortuussasut”. Kommunit amerlaqisut ”ernisussiortuuneq” suliffinnut aalajangersimasunut tapersiinissatut paasisimavaat immaqalu killiliussatut piumasaqaatit puigorlugit. Killiussatut piumasaqaatit tassaapput kom­munikkuutaartumik inuussutissarsiutinut pilersaarut najukkami inuussutissarsiuteqartut ammalu soqutigisallit allat suleqatigalugit suliarineqartussaq, aammattaarli aaqqissuussinissat soorlu atuarfiit pitsaasut, meeqqeriviit, ineqarnermut, angallannermut umiarsualiveqarnermullu il.il. tunngasut, kom­munip toqqaannartumik akisussaaffigisai imaluunniit annertoorujussuarmik sunniuteqaqataaffigisai.

Inatsisartut 2002-mi ukiakkut ataatsimiinnerminni Inuussutissarsiutit siuarsarnissaannut Nassuiaammik kiisalu inatsisip allanngortinneqarnissaa pillugu ilaasortat pingasut siunnersuuteqarnerannik oqaluuserinninnerannut atatillugu Naalakkersuisut neriorsuutigaat, kommunit inuussutissarsiuteqartunut peqataanissaminnut periarfissaannik misissueqqinnissaq siunertaralugu misissuataar­neqassasut, suliffeqarneq pillugu inatsiseqarnermut naleqqussakkamik.

Misissuataarineq tamanna ”Inuussutissarsiutit siuarsarnissaannut suliniummut kommunit peqataanissaat pillugit Nassuiaammi” – aamma Inatsisartut inatsisaanni nr. 22-mi 3. november 1994-imeersumi, Naalakkersuisut saqqummiuppaat, tamatumani aammattaaq siunnersuutit pingasuusut erseqqinnerusumik eqqartorneqarlutik. Nassuiaat inatsisissatut siunnersuummut tunngaviuvoq.

Inatsisissatut siunnersuummi eqqarsaataapput kommunit inuussutissarsiutilinnut peqataanissaannut sinaakkutissat annertunerusut pilersinnissaat, kommunit nutarterinermik siuarsaanissaannik am­maas­sinissaq, suliffeqarfimmi akisussaassulikkamik aningaasaatit pissarsiarinissaat, tunisassianik ineriartortitsineq, suliassatut pilersaarutinik misissuinernut tapersiineq, kommunit apeqqutaatinnagit inuussutissarsiorfittut suliffinnik aallartitsiniarneq aammalu suleqatigiinnerit, tapiissuteqarnissamut periarfissat allat naleqqussarnerat kiisalu suliassatut pilersaarutinik paasisimasalittut naliliineq. Tamakkua tunngavigalugit qularnaveeqqusiissuteqarnerit il.il. avataaniit suliamik paasisimasallit naliliinerannut atassuserneqassapput.

Tamatuma peqatigisaanik siunertaavoq erseqqissarmeqassasoq kommunit inuussutissarsiutinik siuarsaanissamut peqataanissaminnut periarfissaat tassarpiaasoq ineriartortitsinissamut tunngatinneqartoq, imaanngitsoq ingerlatsinermut tapiissutinut aammalu suliffeqarfinnut ajornartorsiortunut sammisinneqartoq.

Ataatsimut isigalugu oqartoqarsinnaavoq inatsit manna malillugu paasisimasallit naliliinerat tun-ngavigalugu suliassatut pilersaarutinut imminut akilersinnaasunut ikiorsiinissat taamaallaat tunniunneqartarsinnaassasut. Tamatuma peqatigisaanik kommunit aningaasaliinissamut akisussaaffeqartut taamaallaat siumoortumik matussusikkamik naatsorsukkamillu akisussaaffeqalernissaat qulakkeerneqassaaq.

 

Kommunikkuutaartumik naligiissitsinissamut tunngaviusoq malillugu pisortat aningaasaataat suliffeqarfimmut inummulluunniit tapersiissutaasinnaanngillat, tamatumunnga peqatigitillugu niuernermik tunngaveqartumik atugassarititatigut taakkua amerlaqataannik innersuussisoqarsimappat. Tamanna ilaatigut kommunit  najukkami uungaannaq isigisumik, kommunini ataasiakkaani kissaatigineqartunik suliffissanut nutaanut ”ernisussiortutut” pissusilersornissaannut pinngitsoortitseqataavoq.

Inatsisissatut siunnersuut nassuiaatillu Inuussutissarsiornermut Immikkoortortap, Nunami namminermi pissutsinut Allaffiup aammalu Suliffeqarnermut Immikkoortortap akornanni qanimut suleqatigiinnikkut suliarineqarput. KANUKOKA aamma Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfik aammattaaq sulinermi peqataapput. Inatsisissatut siunnersuut nassuiaatillu oqartussaasuni, sullissiveqarfinni suliniaqatigiiffinnilu ukunani tusarniaassutigineqarput. *-imik nalunaaqutallit tusarniaanermi akissuteqarput: 

*KANUKOKA, Inuussutissarsiorneq pillugu Siunnersuisoqatigiit

*Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat aamma *Nunatsinni Niuernermi, Sullissinermi, Assartuinermi, Suliffissuaqarnermilu ulisitsisut Katuffiat / Arbejdsgiverorganisationen for Handel, Service, Transport &  Industri i Grønland (HST) *GrønlandsBANKEN A/S,  Sparbank Vest A/S aamma Nunat Avannarliit Killiit Aningaasaateqarfiat, Inuussutissarsiutit siuarsarnissaannut ingerlatseqatigiiffiit Sulisa A/S, Greenland Tourism, Greenland Resources A/S

*Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik , *Akileraartarnermi Pisortaqarfik, Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Pisortaqarfik kiisalu Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfik, Unam­milleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq kiisalu *Inatsilerinermut Allaffik.

 

Tusarniaanermi akissutit

KANUKOKA tamanut tunngatillugu inatsisissatut siunnersuummik iluarisimaarinnippoq tusarniaanermilu akissutit kattuffiup Inuussutissarsiutit siuarsarnissaannut suliniummut kom­munit peqataanissaat pillugit Nassuiaammut atasumik tunniussimasai innersuullugit. Tamatumani kattuffiup isumaqatigaa, kommunit inissisimaffiat pingaarnerusumik tassaassasoq inuussutissarsiutinik ineriartortitsinermi killissarititaasunik pitsaasunik pilersitsinissaq aammalu suliassatut pilersaarutit suliamut paasisimasaqarluartunit naliliivigineqartarnissaasa kiisalu tapiissuteqarfiusinnaasut allanngortinnissaasa sukannernerulersinnissaat isumaqatigalugu, taamaalilluni akileraartartut akiliutigisartagaat annaaneqartut ikinnerpaanngortinneqassammata.

Kommunit arfinillit tusarniaanermut akissuteqarsimapput.

Qaqortup kommunia ataatsimut isigalugu inatsisissatut missingiummut isumaqataavoq. Naalakkersuisut kommunip pisariaqarsorisaatut Nunalerinermut Siunnersorteqarfiup inatsimmi toqqaannartumik taaneqarnissaa pisariaqarsorinngilaat, pissutigalugu inatsisiliornermi allami suleriaatsimilu nalinginnaasumi taaneqareermat siunnersorteqarneq savaateqarfinnik nutaanik pilersitsisoqartillugu aatsaat peqataatinneqassasoq. Aammattaaq inatsisissatut missingiummi erseqqissumik aalajangersarneqarpoq aningaasaliissutissanut qularnaveeqqusiissutit tapiissutillu, aammattaaq nunalerinermik sulinermut, tamatigut piumasaqaatit erseqqissut malillugit pisassasut aammalu ingerlatsinikkut aningaasaqarniarnerup piviusorsiortumik naliliivigineqarnera tunngavigalugu.

Nunalerinerup avataatigut pilersitsinissanut tapiissuteqarsinnaanermik kommunip kissaateqarnera Naalakkersuisut isumaat naapertorlugu aktialiinnermut imaluunniit aktianik imaluunniit piginneqataassutinik pisinermut taarsigassarsinermulluunniit qularnaveqqusiissuteqarnissamut periarfissat aqqutigalugit isumagineqartariaqarpoq, inatsimmut missingiummi pineqartutut. Naalakkersuisut tamatumunnga tunngatillugu KANUKOKA-p tusarniaarnermut akissutaa innersuussinnaavaat.

Paamiut kommuniat aamma ataatsimut isigalugu inatsisissatut missingiummut isumaqataavoq suliffinnillu nutaanik pilersitsisarneq eqqarsaatigalugu kommunit akornanni suleqatigiinnissamut periarfissaq ilassillugu kiisalu kommunikkuutaartumik qularnaveeqqusiissuteqartarnissaq tikilluaqqullugu. Kommunilli taamaattoq allaffissornikkut artukkersorneqarnerulernissaq annilaanngatigaa immersugassallu ataatsimut atorneqarsinnaasut suliarineqarnissaat kissaatigalugu. Naalakkersuisut inatsimmi atuuttumi aalajangersakkanut naleqqiullugu allaffissornikkut artukkersorneqarnerulerneq annertunngitsoraat immersugassatigut ataatsimut atorneqarsinnaasutigut nalunaarusiornissamullu ilitsersuinikkut kommunit sulinerat oqilisarneqarsinnaasoq eqqarsaatigalugu.

Nuup Kommuniata qaqugukkut unammilleqatigiinnermi equsoortitsisinnaaneranik ajornartorsiuteqarneq pineqartarsinnaanersoq pillugu ilanngussamik erseqqissaataasumillu kissaateqarnera qulaani taaneqartutut § 4-mut, imm. 3 aamma 4-mut nassuiaatini akuersaarniarneqarpoq. Naalakkersuisut aammattaaq § 15 naapertorlugu inatsit manna malillugu atugassarititat aningaasanullu killissat pillugit malittarisanik erseqqinnerusunik aalajangersaasinnaapput. Killiliussat assigiinngitsut iluanni pilersitsinernut tapiissuteqarsinnaanermik imaluunniit piffissami aalajangersimasumi suliffeqarfimmi aalajangiisuusutut sunniuteqaqataanissamik kommunit kissaateqarnerat eqqarsaatigalugu Qaqortup kommuniata tusarniaanermi akissutaanut oqaaseqaatit aammalu inatsimmi inuussutissarsiutinik ineriartortortitsinermut tunngatillugu kommunit pingaarnermik inuussutissarsiorfittut suliffimmik ingerlatsinissaq suliassarinngikkaa, kisiannili inuussutissarsiutinik ineriartortitsinissamut killissarititanik pitsaasunik pilersitsinissaa pillugu pingaarnerusutut anguniagaq innersuunneqassaaq.

Maniitsup kommuniata naammagisimaarlugu paasivaa inatsimmi nutaami ingerlatseqatigiiffinni inuussutissarsiornermik ingerlatsisuni aktialiisinnaanermut imaluunniit piginneqataassutsinik pisisinnaanermut periarfissat suli taakkuusut kiisalu allaallu peqatigiiffinnut (inuussutissarsiuteqarnermut tunngassuteqartunut) kommunit taarsigassarsianut suli qularnaveeqqusiissuteqarsinnaasut. Pilersitsinermut tapiissutit tunniunneqarsinnaanerannut allannguutit eqqarsaatigalugit kommunip tamanna annikinnerusumik killiliinertut isigaa, tassami assersuutigalugu soorlu TAT-mik aaqqissuussinnermi tapiissuteqarnissamik qularnaveeqqusiissuteqarnissamillu aaqqissuussineq arlalippassuartigut atorneqarsinnaagaluarmat, aammattaaq nunaqarfinni. Pisuni allani kommuni pilersitsinermut ikiuussinnaavoq qularnaveeqqusiissuteqarnermigut.

Kommunilli taamaattoq ajuusaarutigaa inatsit nutaaq malillugu aalisartunut tapiissuteqartoqarsinnaajunnaarmat qularnaveeqqusiisoqarsinnaajunnaarlunilu. Naalakkersuisut inatsimmi nutaami siunertaasa ilagerpiarpaat imminut tapiissuteqarfigeqattaannermut periarfissat assigiinngitsut killilersimaarnissaat, taamaalilluni aalisarnermut tapiissutit Aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu tapersiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat malillugu tunniunneqartassammata.

Aasiaat kommuniat oqaaseqaatissaqanngitsutut isikkoqarpoq.

Ilulissat kommuniata inatsisissatut siunnersuut isumalluarnartutut isigaa, nunap immikkoortukkuutaartumik suleqatigiinnissamut periarfissamik aammalu aningaasaateqarfiliornikkut ataatsimut aningaasaliissuteqarsinnaanermik ammaassimmat.

Qeqertarsuup kommuniata inatsisissatut siunnersuut isumaqatigisinnaavaa.

Ataatsimut eqikkaanermi tamanut tunngatillugu KANUKOKA inatsisissatut siunnersuummut aammalu kattuffiup niuerfiit immikkoortinneqarnissaannik pisariaqartitsineq pillugu oqaaseqaatasa § 4-mut, imm. 3-mut oqaaseqaatini isumaginiarneqarsimanerannut naammagisimaarinnippoq

Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat ataatsimut isigalugu isumaqarput pisortat, tamatumani kommunit, inuussutissarsiutinik siuarsaanissamut aningaasaatitik inuussutissarsiuteqartunut killissarititat pitsanngorsarnerinut,  tamatumunnga ilanngullugit inuiaqatigiinni atortulersuutit pitsanngorsartuarnissaannut, inissianut meeqqerivinnullu naammattunut kiisalu sulisussanut ilinniarluarsimasunut atortariaqaraat. Sulisitsisut Peqatigiiffiata oqaaseqaatai § 5-imi suliffissaqartitsiniarnermut suliniutit immikkoortinneqarnerisa erseqqissarnerinut aammalu oqaasertaliuinermi inatsilerituullu oqariartaatsinut allanut pissutaapput.

GrønlandsBANKEN-ip naatsorsuutiginngilaa siunnersuutip aningaaseriviup inuussutissarsiuteqarnermik ingerlatsinissaminut periarfissaanut sunniuteqarnissaa, taamaattumillu aningaaserivik inatsisissatut siunnersuummut oqaaseqaatissaqarani, kisiannili aningaaseriviup suliffeqarfinnik nutaanik inuussutissarsiutinikn ineriartortitsineq/aallartitsiniarneq, pingaarnerusutigut aningaasaliinissamut periarfissat siuarsarneqarnissaanni amigaatanngitsoq, kisiannili suliassatut pilersaarutit imminnut akilersinnaasutut naatsorsuutigineqartut, kiisalu ilaatigut nammineq aningaasaliissutit/nammineq sipaakkat amigaataasut oqaatigalugu.

Nunatsinni Niuernermi, Sullissinermi, Assartuinermi Suliffissuaqarnermullu Sulisitsisut Kattuffiat (HST) pisut ilaanni kommunip inuussutissarsiorfimmik aallartitsiniarnermi aallartitsisooqataasinnaaneranut isumalluarpoq tikkuarluguli kommunikkuutaartumik suliniutit suliassaqarfinnut namminersortumik suliffioreersunut ilanngunneqartariaqanngimmata, taamaalilluni suliassaqarfimmi tassani unammilleqatigiinnikkut equsoortoqassammat. 

Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup Inuussutissarsiutit siuarsarnissaannut suliniummut kommunit peqataanissaat pillugit Nassuiaammut oqaaseqaatini tunngavigai, taakkualu inatsisip oqaasertaanut toqqaannartumik allannguuteqartitsigatik.

Akileraartarnermi Pisortaqarfik inatsisissatut siunnersuummut oqaaseqaateqanngilaq.

Allaffissornikkut aningaasatigullu kingunerisassat

Aallaqqaammut naatsorsuutigineqarpoq allaffissornikkut artukkersugaaneq annertusiallassasoq, nalunaarusiortussaatitaaneq maanna sukannernerulersinneqarmat. Immikkut allaffissornerup annetussusiata tamatuma naatsorsornissaa ajornakusoorpoq; annertuumilli annikillisinneqarsinnaalluni immersugassanik nalunaarusiornermut atugassanik nassiussuinikkut. Immersugassat atorlugit nalunaarusiortalernerup kingornagut nalunaarusiat assigiiaarnerulissapput suliariuminarnerulerlutillu. Inatsisissatut siunnersuut allaffissornikkut malittarisassiortoqarnissaanik piginnaatitsissuteqarnissaq pillugu siunnersuummik imaqarpoq, tamatumani immersugassanik atuisussaaneq ilanngullugu.

Inatsisissatut siunnersuummi suliassatut pilersaarutit aallartinneqannginneranni siunnersuisoqartarnissaanik piumasaqaatit sukannernerulersinneqarput. Tamanna aallartisarnerup nalaani qularnan-ngitsumik allaffissornerunermik pilersitsisisussaassaaq; siunissarli ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu kommunit nalilersuinissamik suliassaannik annertunerusunik pinngitsoortitsissalluni. Kommunit naliliisarnerminni aningaasaqarnikkut annaasartagaat ikinnerpaanngortinnissaat eqqarsaatigalugu ataatsimut isigalugu immikkut aningaasartuuteqarnissaq naatsorsuutigineqanngilaq.

Namminersornerullutik Oqartussanut Kommunit Nakkutilliisoqarfiannut tunngatillugu nalunaarusiat amerlinerisigut allaffissornikkut artukkersugaaneq annertunerulissasoq naatsorsuutigineqarpoq, tamatumali peqatigisaanik inatsit manna naapertorlugu kommunit tapersiisarnerisa siunnersuisarnerisalu minnerunngitsumillu kommunit qularnaveeqqusiissuteqarnissamut atasumik isumagisinnaasaannut piginnaatitsissutaasinnaasut nakkutigineqarnerat pitsaanerulerlunilu assigiiaarnerulissalluni. 

Inatsisissatut siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

  § 1-imut

Inatsimmi siunertarineqarpoq kommunit inuussutissarsiutitut suliffeqarfinnik pilersitnissamut ineriartortitsinissamullu ikiorseeqataasinnaanerat iluarsiivigissallugu, taamaaliornikkut najukkani assigiinngitsuni nunallu immikkoortuini ineriartornermut ikiorsiutaasumik.

  § 2-mut

Inatsimmi matumani ”kommuni” qanoq paasineqassanersoq immikkoortortami nassuiarneqarpoq. Nassuiaaneq nalinginnaasuminngarnit aammalu sukumiisuunngitsumit imaqarneruvoq.

Kommunit ataasiakkaat avataatigut aammattaaq tassaasinnaapput kommunit marluk arlallilluunniit peqatigiit, kommunikkuutaartumik ataatsimoorussat, kommunikkuutaartumik ataatsimut ani-ngaasaateqarfiliornerit aammalu taamaangajattunik aaqqissuussinerit, taakkununnga ilanngullugit soorlu assersuutigalugu aningaasaateqarfiit inuussutissarsiornermik ingerlataqartut kommunikkuutaartumik arlaatigut peqataaffigineqartut.

  § 3-mut

Immikkoortortami aalajangersarneqarpoq tapiissutit, qularnaveeqqusiissutit assigisaallu suut kommunip tunniussinnaanerai imaluunniit suliffeqarfinnut assigiinngitsunut, suliniaqatigiiffinnut, peqatigiiffinnut il.il. atugassanngortissinnaanerai. Tulleriiaarlugit taagorneri sukumiisuupput.

§ 3, imm. 1-imut, nr. 1-imut.

Matumani kommunip tapiissuteqarnissamut pieriarfissai aningaasaatilluunniit akisussaaffigalugit peqataanissaa aalajangersarneqarpoq assersuutigalugu soorlu kommunikkuutaartumik nunalluunniit immikkoortukkuutaartumik inuussutissarsiornermut siunnersuisoqatigiinnik, inuussutissarsiutinik siuarsaanissamik, siunnersuisuinissamik il.il. siunertaqartumik. Periarfissaq taanna aammattaaq inatsimmi atuuttumiippoq.

§ 3, imm. 1-imut, nr. 2-mut 3-mullu.

Matumani ingerlatseqatigiiffinnik aaqqissuussinerni assigiinngitsuni aktialiinissamut aktianilluunniit pisinissamut imaluunniit aningaaserivinni akuerisaasuni il.il. taarsigassarsianut qularnaveeqqusiissuteqarnissamut periarfissaq iluarsiivigineqarpoq. Malittarisassat kisermaassilluni suliffeqarfiutilinnut, (inuussutissarsiummik ingerlatsisunut) suliniaqatigiiffinnut peqatigiiffinnullu aammattaaq atuupput. Periarfissat takkua inatsimmi atuuttumiipput. 

§ 3, imm. 1-imut, nr. 4-mut.

Kommuni inatsimmi siunertaq pingaarneq naapertorlugu tunisassiat nutaat ineriartortinnissaannut, suliffeqarfinnik nutaanik kinguneqarsinnaasunut, ”ernisussiortuussaguni” periarfissiisoqassaaq kommuni niqqutissiat tuniasassiarineqarnerisa ineriartortinnissaannut kiffartuussinissanullu tapiissuteqarnissaanut. Tapiissutinik taamaattunik tigusisussat tassaasinnaapput inuit ataasiakkaat, suliffeqarfimmik aammalu suliffeqarfinnik pioreersunik il.il. suli aallartitsisimanngitsut. 

§ 3, imm. 1-imut, nr. 5-imut.

Nunalerinermik sulinermut tapiissuteqartoqarsinnaavoq taamaallaat Nunalerineq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 5, 2. maj 1996-imeersoq aammalu Savaateqarfinnik pilersitsinernut tapiissuteqartarneq pillugu nalunaarut  nr. 23, 8. august 1993-imeersoq naapertorlugit. Aammattaaq § 13-imut nassuiaatit takukkit.

§ 3, imm. 2-mut.

Suliassatut pilersaarusiornermut, piareersarnermut periarfissanilluunniit misissuinermut aningaasartuutit naammaannartut, najukkani assigiinngitsuni nunalluunniit immikkoortuini inuussutissarsiutinik ineriartortitsinermik siuarsaataasut, amerlanertigut tassaassapput siunnersortinut aningaasarsiat imaluunniit nioqquteqarfinnik misissuinermut assigisaannullu aningaasartuutiviusut akilerneqarnerat. ”Naammaannaartuni” isumagineqarpoq taakkua nalinginnaasuussasut aammalu aningaasaliussanut allanut sanilliullugit amerlasoorsuussanngitsut. Tamatumanissaaq pineqarpoq kommuni annertuumik aningaasaliisariaqanngitsoq kingornatigut paasinarsereerpat suliffeqarfimmik pilersitsinissamut piviusorsiortumik tunngavissat tutsuiginanngitsut. Aningaasartuutissat taamaattumik kommunip missingersuusiaanut, suliassatut pilersaarutip annertussusianut kiisalu piviusunngortitsinissamut periarfissat eqqarsaatigalugit nalilerneqassapput.

Periarfissaq aammattaaq inatsimmi atuuttumiippoq, taamaallaalli annikitsuinnarmik atorneqarluni. Siunertaavoq inuussutissarsiutinik ineriartortitsinissap ilaatut periarfissap tamatuma kommunimit annertunerungaartumik atorneqarnissaa, manna tikillugu suliffeqarfinnut pioreersunut, amerlanertigut ajornartorsiortunut tapiissuteqarnerminngarnit pingaarnerutillugu.

§ 3,  imm. 3-mut.

Saneqqunneqarsinnaanngitsutut piumasaqaataavoq kommunikkuutaartumik aningaasaliissutinik assigisaannillu tigusisussat piffissami tunniussiviup nalaani Kalaallit Nunaannut tamakkiisumik akileraartartuussasut Kalaallit Nunaannilu Inuussutissarsiuteqartut Nalunaarsorsimaffiananut (GER) nalunaarsorsimassallutik. 

  § 4-mut

Immikkoortortami kommunit suliffeqarfinnut, ingerlatseqatigiiffinnut assigisaannullu aningaasaliisinnaanerannut, qularnaveeqqusiissuteqarsinnaanerannut tapiissuteqarsinnaanerannulluunniit piumasaqaatit aalajangersarneqarput.

§ 4, imm. 1-imut.

Inatsit manna naapertorlugu tapiissuteqarnissaq inuussutissarsiutinut tunngasuinnaanngitsunik siunertaqassaaq, aammattaarli § 3, imm. 1 naapertorlugu suliniaqatigiiffiit inuussutissarsiornermillu siunnersuisoqatigiit assigisaallu eqqaassanngikkaanni, aningaasatigut sinneqartooruteqarnissap anguneqarnissaanik siunertaqassalluni. Tamatumani isumagineqarpoq suliffeqarfik nutaamik aallartinneqartoq ukioq ataaseq qaangiutiinnarpat sinneqartooruteqartariaqanngitsoq, suliassatulli piler­saarummut suliffeqarfiulluunniit qanoq ittuussusianut pineqartumut piffissami sivisunngitsumi ingerlatsinikkut aningaasaqarnermi sinneqartooruteqartoqassasoq, amerlanertigut sivisunerpaamik ukiut pingasut qaangiunneranni.

Inuussutissarsiutinik siunertaqarnissamik piumasaqaammi peqatigiiffinnut nalinginnaasumik suliamullu tunngasunik siunertalinnut, naalakkersuinikkut upperisarsiornikkullu suliniaqatigiiffinnut, soqutigisaqaqatigiinnut allanullu, inuussutissarsiornermik pingaarnerusumik siunertaqanngitsunut tapiissuteqarnissaq mattunneqarpoq.

§ 4,  imm. 2-mut.

Inatsit malillugu inuit ataasiakkaat, suliffeqarfiit assigisaalluunniit illuinnaasiortumik periarfissiuunneqassanngillat aammalu tapiissutit taamaallaat ingerlatsinikkut aningaasaqarneq piviusorsiortoq tunngavigalugu taamaallaat tunniunneqassallutik, tamatumalu kingunerissallugu suleriaasissatut pilersaarutip, missingersuutit allallu, aningaaserivimmit inuussutissarsiutinilluunniit ineriartortitsivittut ingerlatseqatigiiffimmit nalinginnaasumik piumasarineqartartut, soorlu Sulisa A/S-ip suliassatut pilersaarummik innersuussisinnaanera, pissarsiarineqarsimassallutik.

  § 4,  imm. 3 aamma 4-mut.

Kommunip, ilisimareeraluarlugu piaaraluneerluniluunniit pisortat aningaasaatai qularnaveeqqusiissutaaluunniit atorlugit suliffeqarfiit pioreersut, imm. 4 naapertorlugu nunalerinermik suliffiit eqqarsaatiginagit, akikitsuunngitsumik unammillernermut peqataanissaa pinngitsoorniarlugu, kommunip eqqarsaatigilluassavaa aningaasaliinissatut qularnaveeqqusiissuteqarnissatulluunniit eqqarsaatigineqartup suliffeqarfinnut niuerfimmi tassaniittunut suliffeqarfiullu pineqartup ilannguffigisassatut eqqarsaatigisaanut unammilleqatigiinnermik equsoortitsisinnaanersoq.

Kommunip nalornisoorneqartillugu Namminersornerullutik Oqartussat, Nunami namminermi pissutsinut Allaffik, saaffigisariaqarpaa apeqqullu Kommunit Nakkutilliisoqarfiannut saqqummiullugu. Kommuni suliffeqarfimmut aningaasaliisimaguni qularnaveeqqusiissuteqarsimaguniluunniit, tamatumalu kingornagut Nakkutilliisoqarfik inerniliippat aningaasaliissuteqarneq § 4, imm. 3 naapertorlugu unioqqutitsinerusoq, taava kommuni aningaasaliissutinik qularnaveeqqusiissutinilluunniit atorunnaarsitsinissaminut pisussaatitaavoq. Tamanna kommunimut suliffeqarfimmullu ajornartorsiutinik kinguneqarsinnaavoq, pingaartumik aningaasaliussat atorneqareersimappata.

 

Aningaasaliinissatut eqqarsaatigineqartoq inatsimmi matumani unammilleqatigiinnissaq pillugu aalajangersakkanut akerliunersoq pillugu ilitsersuinermi aalajangiinerniluunniit nunap ilaani niuerfiup suliffeqarfittut eqqarsaatigineqartup ilannguffigerusutaa nunap sumiinneranut aamma/imaluunniit tunisassiat eqqarsaatigalugit immikkoortinneqarnissaa pingaartinneqassaaq. Assersuutigalugu soorlu najukkani assigiinngitsuni assassornikkut suliffeqarfiup pilersinnissaanut   tapiissuteqarnissaq tunisassiorfittut suliffeqarfimmut kalaallit niuerfiannut imaluunniit avammut tunisassiornermut tamarmiusumut annertunerusumilluunniit nioqquteqartartumut piumasaqaatit avataatigut aalajangerneqartariaqarpoq. Nunap suatungaaniinnermik immikkoortitsineq tassaagajussaaq illoqarfik nunaqarfilluunniit, tunisassianillu immikkoortitsineq assersuutigalugu tassaasinnaalluni nioqqutissatut immikkoortut, taamaallaat suliffeqarfinnit ataasiakkaanit tunisassiarineqartut aammalu imaaliallaannaq suliffeqarfimmit allaminngaanniit nioqqutissap taamaaqataanik taarserneqarsinnaanngitsut. Pisortat aningaasaataat atorlugit nunami sumiinneq apeqqutaatillugu unammilleqatigiinnermik equsoortitsinermut assersuutissaq tassaavoq, kommunip assersuutigalugu illoqarfimmi sanasutut suliffeqarfimmut taarsigassarsianut qularnaveeqqusiissuteqarnissani aalajangiuppagu, sanasutut  suliffeqarfik suliffeqarfiilluunniit arlallit pigineqareersut. Nioqqutissiatigut unammilleqatigiinnermik equsoortitsinermut assersuut tassaavoq, kommunip assersuutigalugu aalisakkanik tunisassiorfittut suliffeqarfimmi Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiup allap tunisassiaasut ittunik nioqqutissiortumi aammalu niuerfimmut taannaasumut tunioraasumi aktianik pisinissani aalajangiuppagu. Aappaatigut assersuutigalugu suliffeqarfimmi nutaarluinnarmi allanit tunisassiarineqanngitsunik tunisassiortussami aningaasaliinissaq periarfissaqassaaq. Aammattaaq suliffeqarfimmi najukkami suliaqartumi aningaasaliinissamut periarfissaqassaaq, soorlu kigutilerivimmi nujaleriffimmiluunniit, nunap ilaani suliffeqarfiit taamaaqataannik peqanngippat. Kommuninut ilitsersuut erseqqinnerusoq unammilleqatigiinnermut equsoortitsisinnaanermut assersuutitalik suliarineqassaaq.

§ 4,  imm. 5-imut.

Suli nalinginnaasumik atuuttumik ataatsimik piumasaqaateqarpoq, tassa kommuni suliassatut pilersaarutinut suliffeqarfinnullu inatsit manna malillugu tapersiivigineqartunut nammineerluni ingerlatsissanngitsoq imaluunniit aalajangiisuusumik sunniuteqaqataanani. Tamatuma assersuutigalugu kingunerissavaa kommuni suliffeqarfimmi inatsit manna malillugu tapiffigineqartartumi aktialiisinnaananiluunniit aktianik pisisinnaanngimmat imaluunniit aalajangiisuussumik aktianik piginneqataassutinilluunniit pisisinnaanani. Piginneqataassutit amerlassusiat pingaartuunngilaq; kisiannili kommunip peqataanera imatut annertutigaluni, kommuni aalajangiisuusumik sunniuteqaqataalluni tamatumuunalu tungaviatigut tassaalluni suliffeqarfimmik ingerlatsisussaq ingerlatsisinnaasorlu.

  § 5-imut

Matumani inatsit Namminersornerullutik Oqartussat inatsisiliaannit allanit inuussutissarsiutinut tapiissuteqarfigineqarsinnaasunik imaqartunit immikkoortinneqarpoq. Suliassatut pilersaarutit assigisaallu pingaartumik suliffissaqartitsiniarnermik siunertaqartut taamaattumillu suliffissaqartitsiniarneq pillugu inatsisiliornerup ataaniittut, suliffeqarfik, aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu (ESU) tapersiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni pineqartoq aamma suliassatut pilersaarutit takornariartitsisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup aamma nunami inuussutissarsiutit siuarsarneqarnissaat pillugit Inatsisartut inatsisaat naapertorlugu tapiiffigineqarsimasut inatsit manna malillugu tapiiffigineqarsinnaanngillat. Siunertarineqarpoq ”marloqiusamik” tapiissuteqarnissaq anguneqassanngitsoq assersuutigalugu soorlu tunisassiap ineriartortinnissaanut Namminersornerullutik Oqartussanit kommunimillu suliassatut pilersaarummut ataatsimut tapiissuteqarnikkut, tamatu munnga peqatigitillugu inatsisikkut matumuuna kommunit nunalerineq pillugu inatsiseqarneq kiisalu tamatuma kinguneranik aalajangersakkat naapertorlugit pilersitsinermut tapiissuteqartarnermik ingerlatsiinnarnissaat killilersorneqanngimmat.  §§-inut 3-mut 13-imullu nassuiaatit aammattaaq nunalerinermi pilersitsinermut tapissuteqartarnermut apeqqummik eqqartuisut innersuunneqassapput.

  § 6-imut

Suliniaqatigiiffiit assigisaallu § 3, imm. 1-imi, nr. 1-imi taaneqartut saniatigut taamaallaat aktialiisoqarsinnaavoq aktianilluunniit pisisoqarsinnaalluni imaluunniit inuussutissarsiorfittut suliffeqarfimmik nutaamik pilersitsinermut imaluunniit suliffeqarfimmik pioreersumik allilerinermut atatillugu piginneqataassutinik pisisoqarsinnaavoq.

Kommuni aalajangiilersinnagu § 4, imm. 2 naapertorlugu ingerlatsinermi aningaasaqarnikkut piviusorsiortumik naliliisoqassaaq.

Kommunit pingaarnertut ”ernisussiortuussasut” pillugit inatsimmi siunertat naapertorlugit kommuni pisussaatitaavoq aktiaatini piginneqataassutiniluunniit tuniniassallugit, kommunip piginneqataajunnaarnissaa pillugu neqeroorummik saqqummiussisoqarpat. Aktiaatit piginneqataasutsilluunniit akii naatsorsuuserinermi periaatsit akuerineqartut malillugit naatsorsorneqassapput aammalu piffissami tunisiviusumi niuernikkut naligitinneqartunut naapertuuttuussallutik.

  § 7-imut

Taarsigassarsianut allanut qularnaveeqqusiissuteqartoqarsinnaavoq, tamatumunnga ilanngullugu kinguaariit nikinnerannut attuumassuteqartut, tak. § 8. § 3, imm. 3 naapertorlugu taamaallaat suliffeqarfinnut IIN-imi nalunaarsorneqartunut taarsigassarsiatigut qularnaveqqusiissuteqartoqarsinnaavoq aammalu § 4, imm. 2-mi suliassatut pilersaarutip suliamik paasisimannittunit naliliiviginissaa pillugu tamanut atuuttumik piumasaqaat aammattaaq matumani atuuppoq.

Aalajangersakkat taakkua saniatigut kommuni aammattaaq kommuni ingerlatsinermi tunngaviusumik naligiissitsinissamik malittarisassanik killiliiffigineqarpoq.

  § 8-mut

Suliamut paasisimasalittut naliliisoqarnissaanik piumasaqaat assersuutigalugu inatsisilerituumit, kukkunersiuisumit aningaaserivimmilluunniit aningaasaliisumit ingerlanneqarsinnaavoq. Suliamik paasisimasalinnit taaneqartunit ikinnerpaamik ataaseq kinguaariit nikinneranni ilaassaaq ilanngunneqarluniluunniit, pingaartumik nalilimmik pigisat annertuujuppata.

Piumasaqaatinik taakkuninnga maleruaanissamik piumasaqaat tunngaveqartinneqarpoq kommunip akileraartartut aningaasaataannik atueratarsinnaanera annikinnerpaanngortinniarlugu.

 

  § 9-mut

Piumasaqaatit takornariartitsisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup aamma nunami inuussutissarsiutit siuarsarneqarnissaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni piumasaqaatit assigaat. Tamatumani kommunikkuutaartumik aningaasalersuinerup aammalu Namminersornerullutik Oqartussat aaqqissuussinerisa akornanni qularnaveeqqusiissuteqarnermut atugassarititat atoruminarnerpaat pillugit unammilleqatigiittoqannginnissaa qulakkeerneqassaaq.

 

  § 10-mut

Aningaaserivik saniatigut taarsigassarsianik, kommunip §§-it 8 aamma 9 naapertorlugit qularnaveeqqusiissuteqarfigisaanik taarsigassarsisitsisoq, kommunip akisussaaneratulli akisussaavoq. Tamanna pillugu kommuni taamaallaat akiitsoqartup akilinngitsuugaanut, akiitsunut sinneruttunut qularnaveeqquserneqarsimasutut amerlatigisunut ilaatinneqassaaq.

Tamatumuuna aningaaseriviup taarsigassarsinermi pissutsinik ingerlaavartumik malinnaatinneqarnissaa qulakkeerneqassaaq, tamannalu taarsigassarsiat ajornartorsiutaalissappata kommunip annaasaqarnissaanut killileeqataassalluni.

  § 11-mut

Tapiissutit utertillugit akilerneqarnissaat pisussaaffiunngilaq, tunisassianik ineriartortitsineq ingerlanneqarsimanngippat imaluunniit tapiissutit §§-it 14 aamma 18 naapertorlugit naatsorsuutigineqartut eqqortuunngitsut tunngavigineqarsimappata. 

  § 12-imut

§ 12, imm. 2, nr. 1  naapertorlugu tapiissutit unitsinneqarneranni tapiissutisisoq suliamut paasisimasalimmik suliamulluunniit immikkut paasisimasalimmik ikiorteqartillugu naammattumik periarfissalerlugu  suliassatut pilersaarut ingerlanneqarsinnaanersoq uppernarsaasinneqassaaq. Tamatumuuna suliassatut pilersaarutinut tapiissutit tutsuiginanngitsumik tunngaviliinermik pissuteqartumik unitsinneqannginnissaat qulakkeerniarneqarpoq.

  § 13-imut

Nunalerineq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 5, 2. maj 1996-immersoq aamma Savaateqarfinnik pilersitsinernut tapiissuteqartarneq pillugu nalunaarut nr. 23, 8. august 1993-imeersoq naapertorlugit pilersitsinermut tapiissutit pigiinnarneqassapput. Inatsimmut tassunga aammalu tassunga atasumik nalunaarummut savaateqarfinnik pilersitsinermi tapiissuteqarnissamut Namminersornerullutik Oqar­tussanut kommuninullu periarfissiisumut tunuliaqut tassaavoq Namminesornerulernissap atulersinneqarnera sioqqulluguli aalajangersakkat ingerlateqqinnerat, savaateqarfiit ukiumi ingerlatsiviusumi siullermi aningaasatigut isertitaqartariaqannginnerannik tunngaveqartoq. Taamaattorli inatsit manna aammalu nunalerineq pillugu Inatsisartut inatsisaat malillugu ”pilersitsinermut marloqiusamik tapiissutit” tunniunneqarsinnaanngillat.

  § 14-imut

Utertillugit akiliinissamik piumasaqaat tamarmiusinnaavoq ilaannakortuulluniluunniit, ilumuun-ngitsutut pissusilersorsinnaaneq apeqqutaatillugu.

Naatsorsuutigineqarpoq Naalakkersuisut § 15, imm. 5 naapertorlugu tamanna pillugu erseqqinnerusunik malittarisassiussasut.

  § 15-imut

Naatsorsuutigineqarpoq inatsisip akuersissutigineqarneranut ilassutitut pilersitsinermut tapiissutinut, tunisassianik ineriartortitsinermut, suliniaqatigiiffinnut, ingerlatseqatigiiffinnut allanulluunniit § 3, imm. 1-imi, nr. 1 naapertorlugu tapiissutinut, qularnaveeqqussissuteqarnermut, taarsigassarsianut, peqataatitaqarnermut nalunarusianut il.il. erseqqinnerusumik malittarisassiortoqassasoq.

Pingaartumik malittarisassat ataatsimoortut suliarineqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq, taamaalilluni Kommunit Nakkutilliisoqarfiannit akuersissuteqartoqareernissaa piumasaqaatigineqassalluni, peqataaffigisaq peqatigiilluniluunniit peqataaffigisat imatut annertutigippata, taakkua kommunip aningaasaqarneranut imaluunniit imatut annertutigalugik pisussaaffigisassanut aalajangiisuusumik sunniuteqarlutik.

Aammattaaq naatsorsuutigineqarpoq Naalakkersuisut tapersiissutinik tapiissutinilluunniit pisinnaatitaaffeqanngitsumik tunniunneqartut utertillugit akilerneqartarnissaannut erseqqinnerusunik malittarisassiorumaartut.

 

  § 16-imut

§ 16, imm.  1-imut:

Inuussutissarsiutinut aningaasaliinissamut atatillugu erseqqissuunngitsumik akisussaaffeqarnissamut kommuni periarfissaqassanngilaq. 

Kommunalbestyrelsit nunaqarfinnilu aqutsisut il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaanni (aqutsinermut inatsit) missingersuusiatigut amigartooruteqarnissamik inerteqqummut naleqqiullugu tamatuma kingunerissavaa kommunit allatut ajornartumik aningaasaliissutissamik amerlassusissaat aningaasaqarnermikkut pisinnaasaminnut naleqqussartariaqassammatigik, taamaalilluni inuussutissarsiutinut aningaasaliissutit kommunip aningaasartuutaanut allanut atatillugit tulleriiaarneqarlutik.

Kommunilli tamatuma peqatigisaanik aqutsinermut inatsit naapertorlugu suliassaqarfinni tamani piviusorsiortumik missingersuusiortussaatitaammata inatsit taaneqartoq kingulleq naapertorlugu inuussutissarsiutitigut peqataanermi annaasaqaratarsinnaanermut kommunip annaasaqaataanik pinngitsoortitsinissamut aningaasanik illuartitsinissamut pisussaaffeqalerrnermik kinguneqarsinnaavoq. 

Aalajangersagaq kommunit aningaasaliissutaasa kommuninik nakkutillinermut nalinginnaasumut ilaatinneqarnernerisa kingunerisa ilagaat.

  § 16, imm.  2-mut

Akiligassaasinnaasut akilersornissaat pillugu pisarnertut isumaqatigiissuteqarnissamik aalajangersakkap kommuninut akiliisitsiniarnermi malittarisassat sukkulluunniit atuuttut malittarai.

  § 17-imut

Kommuni inatsimmut akerliusumik aningaasaliippat Nakkutilliisoqarfiup aqutsinermut inatsit naapertorlugu pisinnaatitaaffii nalinginnaasut atorneqalersinnaapput.

 

 

Naatsorsuutigineqarpoq Naalakkersuisut § 15, imm. 5 naapertorlugu tamanna pillugu erseqqinnerusunik malittarisassiussasut.

 

  § 19-imut

Aalajangersakkap §§-ini 15 – 17-imi nakkutilliinissamik aalajangersakkat unioqqutinneqarneranni pineqaatissiissutaasinnaasut imarai.

  § 20-mut

Kommunit missingersuusiorfimmi tulliuttumi aningaasaliissuteqarsinnaanerat eqqarsaatigalugu siunnersuutigineqarpoq inatsit 1. januar 2004-mi atuutilersinneqassasoq.