Almindelige bemærkninger

1. Baggrund for og sigte med lovforslaget

Forslaget til ændring af landstingslov tilsigter at overføre sekretariatsfunktionen for Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg fra Landsstyrets Sekretariat (Udenrigskontoret) til Landstingets Bureau. Samtidig præciseres det, i overensstemmelse med den praksis der har udviklet sig, at Landsstyreformandens orienteringer til udvalget ikke er bundet til de enkelte landstingssamlinger.

Det er fastsat i § 18, stk. 3 i landstingslov om Landstinget og Landsstyret, at Landsstyreformandens Sekretariat varetager sekretariatsfunktionen for udvalget. Da bestemmelserne om Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg blev udformet i landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988,  tog man udgangspunkt i reglerne om Folketingets Udenrigspolitiske Nævn. På daværende tidspunkt varetog Udenrigsministeriet alene sekretariatsfunktionen for nævnet. Endvidere lå sekretariatsbetjeningen for Landstingets øvrige udvalg på daværende tidspunkt ligeledes i Landsstyrets administration. Det var derfor dengang naturligt at bestemme, at sekretariatsbetjeningen varetages af Landsstyreformandens Sekretariat.

I de forløbne år er aktivitetsniveauet inden for udvalgets område udvidet væsentligt, og der er oprettet særskilt udvalgsbetjening i Landstingets Bureaus regi, jf. § 22, stk. 1 i Landstingets forretningsorden.  Også for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn er der sket den udvikling, at det har fået et særskilt sekretariat  i Folketingets  Sekretariat, således at dette har overtaget en væsentlig del af de daglige støttefunktioner for nævnet og dets medlemmer. Betjeningen af nævnet sker nu i et nært samarbejde mellem de to sekretariater i Folketinget og i Udenrigsministeriet.

På denne baggrund er det fundet naturligt at overføre sekretariatsfunktionen fra Landsstyreformandens Sekretariat til Landstingets Bureau.

Siden 1988 er der sket en væsentlig forøgelse af Hjemmestyrets aktiviteter på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område inden for rammerne af hjemmestyrelovens §§ 11 og 13, hvorefter rigsmyndighederne har afgørelsen i spørgsmål, der angår rigets forhold til udlandet (§ 11).  Traktater, der kræver Folketingets samtykke, og som særligt berører grønlandske interesser, skal forelægges Hjemmestyret til udtalelse, inden de indgås (§ 13), ligesom Hjemmestyret kan få adgang til at gøre de særlige grønlandske interesser gældende ved deltagelse i internationale forhandlinger af betydning for det grønlandske erhvervsliv (§16).

Den praksis, der er udviklet vedrørende Hjemmestyrets deltagelse i udenrigs- og sikkerheds-politiske anliggender,  der særligt vedrører Grønland, er beskrevet i “Anorakrapporten” af juli 1999. Denne rapport har bl.a. dannet udgangspunkt for Selvstyrekommissionens overvejelser og forslag på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Endvidere fremgår praksis af Landsstyrets årlige udenrigspolitiske redegørelse til Landstinget. 

Ved Itilleq-erklæringen af 14. maj 2003 har regeringen og Landsstyret gensidigt bekræftet denne medindragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitiske anliggender, der  særligt vedrører Grønland.

Inden for disse rammer, dvs. hjemmestyreloven og den udviklede praksis, varetager Landsstyret de udenrigs- og sikkerhedspolitiske opgaver. Landsstyreformanden orienterer udvalget, når der modtages oplysninger af større udenrigs- og sikkerhedspolitisk rækkevidde, og rådfører sig med udvalget.  Oplysningerne gives imidlertid  ikke kun inden den enkelte landstingssamling, således som det er udgangspunktet i § 18, stk. 1 i den nugældende formulering, men også efter behov mellem samlingerne.  Det er derfor fundet naturligt at ajourføre denne bestemmelse.

Forslaget tilsigter ikke at ændre karakteren af udvalgets virksomhed.

På linje med forholdet mellem den danske regering og Folketingets Udenrigspolitiske Nævn er udvalget således ikke mandatgivende over for Landsstyret, men der tilsigtes fortsat en dialog mellem Landsstyret og udvalg på grundlag af de oplysninger, som Landsstyreformanden forelægger for udvalget. Oplysninger, der kan være tilvejebragt af Landsstyreformandens Sekretariat (Udenrigskontoret) eller modtaget fra regeringen. For så vidt angår oplysninger fra regeringen, har  der siden  sagen om opgradering af Thuleradaren startede, udviklet sig den praksis, at udvalget modtager samme orientering (i form af talepapir el.lign.) som udenrigsministeren giver Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

2. Høring

Lovforslaget har været til høring i Landstingets Bureau og i Lovkontoret, hvis bemærkninger er indarbejdet.

Endvidere har forslaget været til høring i Udenrigsministeriet,  idet det i henhold til hjemmestyrelovens § 11 er rigsmyndighederne, der har afgørelsen i spørgsmål, der angår rigets forhold til udlandet. Tilsvarende var forslaget til bestemmelserne om Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg til høring i Udenrigsministeriet i forbindelse med lovændringen i 1988. Udenrigsministeriets bemærkninger er indarbejdet.

       Økonomiske,  administrative og lovgivningsmæssige  konsekvenser

Sekretariatsbetjeningen af udvalget er hidtil sket som led i Landsstyreformandens Sekretariats (Udenrigskontorets) sagsbehandling vedrørende de emner, som udvalget orienteres om. Omfanget af disse sagsbehandlingsopgaver ændres ikke. Overførslen af sekretariatsopga- verne har derfor ingen økonomiske eller personalemæssige konsekvenser for Udenrigs-kontoret.Sekretariatsbetjeningen af udvalget i Landstingets Bureau skønnes, efter Udenrigskontorets erfaring, at kræve ca. 1/4 AC-årsværk. Lovforslaget medfører, at der bliver behov for at gennemføre en konsekvensændring i § 22, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Lovforslaget giver i øvrigt ikke behov for andre lovændringer.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Udeladelsen af ordene “inden en samlings afholdelse” gør det tydeligt, at landstyreformanden fremsender oplysninger om udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner af interesse for Grønland efter behov, dvs. når der foreligger oplysninger af væsentlig rækkevidde for Grønland. Oplysningerne meddeles således ikke som udgangspunkt i forbindelse med en landstingssamling.

Til nr. 2

Landstingsloven om Landstinget og Landsstyret indeholder ingen bestemmelser om sekretariatsbetjeningen af de øvrige landstingsudvalg. Udeladelsen af den nugældende stk. 3, hvorefter sekretariatsbetjeningen varetages  af Landsstyreformandens Sekretariat, indebærer, at udvalget sekretariatsbetjenes på samme måde som Landstingets øvrige udvalg, dvs. af Landstingets Bureau. Oplysninger og materiale forudsættes som hidtil tilvejebragt af Landsstyreformandens Sekretariat (Udenrigskontoret), og der vil således være behov for et nært samarbejde mellem Landstingets Bureau og Udenrigskontoret i forbindelse med udvalgsbetjeningen.

Til § 2

Det foreslås, at landstingsloven træder i kraft 1. december 2003.

Nalinginnaasumik nassuiaatit

1. Inatsisissatut siunnersuutip tunuliaqutai siunertaalu

Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanut siunnersuutip siunertaraa Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaata allaffikkut suliassaataasa Naalakkersuisut Allattoqarfianit (Nunanut Allanut Allaffik) Inatsisartut Allattoqarfiannut  nuunneqarnissaat. Peqatigisaanik erseqqissarneqarpoq, maannamut periusiulersoq naapertorlugu, naalakkersuisut siulittaasuata ataatsimiititaliamut ilisimatitsissuteqartarnera inatsisartut ataatsimiinnerini ataasiakkaani pisarunnaartoq.

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 18, imm. 3-mi aalajangersagaavoq ataatsimiititaliap allaffikkut suliassaatai Naalakkersuisut siulittaasuata allattoqarfianit isumagineqassasut. Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaq pillugu inatsisartut inatsisaanni nr. 11, 20. oktober 1988-imeersumi aalajangersakkat suliarineqarmata Folketingets Udenrigspolitiske Nævn pillugu maleruagassat aallaavigineqarput. Taamanikkut Nunanut allanut ministeriaqarfik ataatsimiititap allaffikkut suliassaataanik isumaginnittuuvoq. Aamma taamanikkut Inatsisartut ataatsimiititaliaasa allat allaffikkut suliassaataat Naalakkersuisut allattoqarfiannit isumagineqarput. Taamaattumik allaffikkut suliassat Naalakkersuisut Siulittaasuata Allattoqarfianit isumagineqarnissaat aalajangiutissallugu taamanikkut pissusissamisoorsimavoq.

Ataatsimiititaliap susassaqarfiata iluani ingerlatat ukiut ingerlanerini amerliartungaatsiarsimaput aammalu Inatsisartut Allattoqarfianni pilersinneqarsimavoq ataatsimiititalianut sullissivik immikkoortoq, tak. Inatsisartut Suleriaasaanni § 22, imm. 1. Aamma Folketingip nunanut allanut tunngasunut ataatsimiititaliaa Folketingets Udenrigspolitiske Nævn eqqarsaatigalugu ingerlaqqittoqarsimavoq, tassa taanna Folketingip allattoqarfiani immikkut allattoqarfeqalersimagami, taamaalilluni taassuma ataatsimiititap ilaasortaasalu ulluinnarni ikorfartorneqarnerisa annersaa tigusimallugu. Ataatsimiititap sullinneqarnera massakkut allattoqarfiit Folketingimiittup aamma Nunanut Allanut Ministeriaqarfimmiittup akornanni qanimut suleqatigiinnikkut ingerlanneqarpoq.

Tamanna tunuliaqutaralugu pissusissamisoorsorineqarpoq allaffikkut suliassaatit Naalakkersuisut siulittaasuata Allattoqarfianiit Inatsisartut Allattoqarfianut nuunnissaat.

1988 kingornatigut namminersorneruneq pillugu inatsisip §§ 11-mi aamma 13-imi killiliussat iluini nunanut allanut sillimaniarnermullu naalakkersuinikkut namminersornerullutik oqartussat ingerlataat amerleriangaatsiarsimapput, taamaattumik apeqqutit naalagaaffiup nunanut allanut pissusiinut tunngasut naalagaaffimmi pisortaatitat aalajangiiffigisarpaat (§ 11). Naalagaaffiit akunnerminni isumaqatigiissutaat Folketingip akuersinissaanik piumasaqarfiusut kalaallillu soqutigisaannut attuumalluinnartut isumaqataaffigineqannginnerini Namminersornerullutik Oqartussanit oqaaseqarfigeqqullugit saqqummiunneqartassapput (§ 13), kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat periarfissinneqarsinnaapput kalaallit inuussutissarsiornermut immikkut soqutigisaannik munarsuarmiut oqaloqatigiinnerini peqataanermikkut tamaviaarutiginninnissamut (§ 16).

Nunanut allanut sillimaniarnermullu naalakkersuinikkut ingerlatsinermut tunngasuni Namminersornerullutik Oqartussat peqataaneranni periusiulersimasoq nalunaarusiami “Anorakrapporten” juli 1999-imeesumi allaaserineqarpoq. Nalunaarusiaq taanna nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasuni Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutersuutaanut siunnersuutaanullu ilaatigut aallaaviuvoq. Kiisalu periuseq paasineqarsinnaavoq nunanut allanut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu naalakkersuisut ukiumoortumik inatsisartunut nassuiaateqartarneranni.

Tunngavissatut Itillimi nalunaarutikkut 14. maj 2003-meersukkut nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinermi immikkut Kalaallit Nunaannut tunngasuni ilaatinneqarneq danskit kalaallillu naalakkersuisuisa imminnut uppernarsarpaat.

Killiliussat taakku iluini, t.i. namminersorneruneq pillugu inatsisip periusiulersimasullu annertusisap, nunanut allanut sillimaniarnermullu naalakkersuinikkut ingerlatsinermi suliassat Naalakkersuisut isumagisaraat. Nunanut allanut sillimaniarnermullu naalakkersuinikkut ingerlatsinermi paasissutissat pingaaruteqartut tiguneqartut Naalakkersuisut siulittaasuata ataatsimiititaliamut ilisimatitsissutigisarpai ataatsimiititaliamillu isumasioqatigiissutgisarlugit. Taamaattumik inatsisartut ataatsimiinnerisa ataasiakkaat nalaaniinnaq paasissutissiisoqartanngilaq, soorlu § 18, imm. 1-ip maannakkut oqaasertai malillugit taamaattussaagaluartoq. Taamaattumik aalajangersakkap taassuma iluarsineqarnissaa pissusissamisoorsorineqarpoq.

Ataatsimiititaliap ingerlatsinerata qanoq ittuussusiata allanngortinneqarnissaa siunnersuutikkut siunertarineqanngilaq.

Taamaattumik danskit naalakkersuisuisa aamma Folketingip nunanut allanut tunngasunut ataatsimiititaliaata akornanni pissusiusut assigalugit ataatsimiititaliaq Naalakkersuisunut piginnaatitsisussaanngilaq, kisianni paasissutissat Naalakkersuisut siulittaasuata ataatsimiititaliamut saqqummiussai tunngavigalugit Naalakkersuisut ataatsimiititaliallu akornanni oqaloqatigiittarnerit ingerlaannarnissaat siunertarineqarpoq, matumani pineqarput paasissutissat Naalakkersuisut siulittaasuata Allattoqarfiata (Nunanut allanut allaffik) pissarsiarisimasinnaasai imaluunniit danskit naalakkersuisuinit pissarsiarisimasai. Pituffimmi radarip nutarterneqarnissaa pillugu suliap pilerneraniit danskit naalakkersuisuiniit paasissutissat (oqalugiaatissatut taamaaqataatulluunniit) nunanut allanut ministerip Folketingip nunanut allanut tunngasunut ataatsimiititaliaanut saqqummiussaanik ataatsimiititaliap pissarsisarnera periusiulerpoq.

2. Tusarniaaneq

Inatsisissatut siunnersuut Inatsisartut Allattoqarfianut Inatsisileriffimmullu tusarniaatiginqarsimavoq, taakkulu oqaaseqaataat ilanngunneqarlutik.

Kiisalu siunnersuut Nunanut allanut ministeriaqarfimmut tusarniaatigineqarsimavoq, tassa namminersorneruneq pillugu inatsimmi § 11 naapertorlugu apeqqutini naalagaaffiup nunanut allanut pissusiinut tunngasuni naalagaaffimmi pisortaatitat aalajangiisussaammata. Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaat pillugu aalajangersagassatut siunnersuutit inatsisip 1988-imi allanngortinneqarneranut atatillugu Nunanut allanut ministeriaqarfimmut taamaaqataanik tusarniaatigineqarsimapput. Nunanut allanut ministeriaqarfiup oqaaseqaatai ilanngussuunneqarput.

3. Aningaasatigut, allaffissornikkut inatsisiliornikkullu kingunerisassai

Ataatsimiititaliap allaffikkut suliassaatai maannamut Naalakkersuisut siulittaasuata Allattoqarfianit (Nunanut Allanut Allaffik) suliassat ataatsimiititaliamut ilisimatitsissutigineqartussat suliarineqartarnerannut ilaatillugit suliarineqartarput. Suliassat tamakku annertussusiat allannguuteqassanngilaq. Taamaattumik allaffikkut suliassat nuunneqarnerat aningaasatigut imaluunniit sulisutigut Nunanut Allanut Allaffimmut kinguneqassanngillat.

Ataatsimiititaliap allaffikkut suliassaataanik isumaginninneq Nunanut Allanut Allaffiup ilisimasai malillugit sulisup AC ukiup ataatsip sisamararterutaani sulineranut naapertuuppoq.

Inatsisissatut siunnersuutip nassatarissavaa Inatsisartut suleriaasissaani § 22, imm. 1-imi allannguisariaqarneq. Allanngortitsinerup inatsisini allatigut allanngortitsinissaq pisariaqalersissanngilaa.

 

Siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

§ 1-imut

Nr. 1-imut.

Oqaatsit ”Inatsisartuni ataatsimiinnissaq sioqqullugu” peerneqarnerisa ersersippaat naalakkersuisunut siulittaasoq nunanut allanut illersornissamullu naalakkersuinikkut ingerlatsinermi Kalaallit Nunaannut soqutiginaateqartunik paasissutissanik, t.i. paasissutissanik Kalaallit Nunaannut annertuumik sunniuteqartussanik, pisariaqartitsineq malillugu saqqummiussisinnaasoq. Taamaattumik paasissutissat taamaallaat inatsisartut ataatsimiinnerannut atatillugu nalunaarutigineqartarunnaassapput.

Nr. 2-mut.

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsisartut inatsisaat Inatsisartut ataatsimiititaliaasa allat allaffikkut suliassaataat pillugit aalajangersakkanik imaqanngilaq. Imm. 3-p, taanna malillugu ataatsimiititaliap allaffikkut suliassaatai naalakkersuisut siulittaasuata allattoqarfianit isumagineqassallutik, maannakkut atuuttup peerneqarnerata nassatarissavaa ataatsimiititaliaq Inatsisartut ataatsimiititaliaat allat assigalugit allaffikkut sullinneqalissammat, t.i. Inatsisartut Allattoqarfiannit. Paasissutissat atortussallu maannamutut Naalakkersuisut Allattoqarfianit (Nunanut allanut allaffik) pissarsiarineqartassasut naatsorsuutigineqarpoq, taamaattumik ataatsimiititaliap sullinneqarneranut atatillugu Inatsisartut Allattoqarfiata aamma Nunanut allanut allaffiup akornanni qanimut suleqatigiinnissaq pisariaqassaaq.

§ 2-mut.

Siunnersuutigineqarpoq inatsisartut inatsisaat 1. december 2003-mi atuutilissasoq.