Samling

EM 2003/94

13. november 2003

Agathe Fontain

 

Forslag til forespørgselsdebat om de grønlandske afvænningscentre og familiebehandlings-centre.

(Doris Jakobsen)

 

Landstingsmedlem Doris Jakobsen har fremsat et forespørgselsdebat, hvilket vi fra Inuit Ataqatigiits side finder det interessant.

De problemstillinger der er nævnt, er hårde problemstillinger, som Landstinget har drøftet flere gange i lø bet af de forgangne år. Derfor bør vi nu skride til handling, idet de drøftelser og afrappor-teringer vi i tidens løb har været igennem, har givet os den viden, at vi bør skabe familiebehand-lingscentre.

Derfor mener vi klart fra Inuit Ataqatigiit, at Landstinget i samarbejde med Landsstyret nu bør finde frem til nogle brugbare løsningsmodeller. Dette bør ske i tæt samarbejde med kommunerne, idet kommunerne er dem der har det daglige serviceforpligtigelser overfor befolkningen.

Vi vil dog gøre opmærksom på, at behandlingen af alkohol- og hashmisbrugere i forhold til familiebehandling - er to vidt forskellige behandlinger.

Qaqifik centrene er beregnet til behandlingen af alkohol og hashmisbrugere, og de medarbejdere der er ansat der, er uddannet som alkohologer, der har etableret et samarbejdsgrundlag med det privat-ejede Frederiksberg Center.

Vi i Inuit Ataqatigiit mener, at det ikke er tilstrækkeligt med at basere behandlingerne med udgangspunkt i én behandlingsform. Derfor bør vi også kunne etablere andre behandlingsformer, idet ensidig afhængighed af én behandlingsform, kan udelukke andre behandlingsformer.

Qaqiffik centrene gør en stor indsats, de behandler mange mennesker, hvor de via deres behandling giver mulighed for, at de tidligere misbrugere får et bedre og mere meningsfuld tilværelse.

Vi ved at Qaqiffik centrene i Nuuk og i Ilulissat ikke kan klare hele opgaven og at flere og flere kommuner selv ansætter alkohologer til behandlingen af deres borgere. Vi mener fra Inuit Ataqati-giits side, at vi bør bakke disse kommuner op.

Kommunerne er også frit stillet til at vælge den behandlingsform, idet der findes flere behandlings-former.

Familiebehandlingen er noget vi ved, der i fremtiden også vil være behov for. Behandlingsmulighe-derne er ikke tilstrækkelige. Behovet og brugen af døgninstitutionerne sammenholdt med befolkningstallet, er meget for højt. Vi kan ikke basere fremtiden på, at brugen af døgninstitutioner er den bedste gangbare vej. Det har vi nemlig ikke råd til.

Følgende døgninstitutioner har familiebehandlingstilbud: Inuusuttut Inaat i Qaqortoq, Røde Kors Børnehjemmets familiebehandlings afdeling i Nuuk, Sarliaq’s afdeling for enlige mødre i Ilulissat. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke for deres indsats.

Vi har derfor behov for flere familiebehandlingscentre, og vi bør diskutere de kommende centres placering og fysiske rammer. Nogle kommuner kan etablere familiebehandlingscentre, andre må samarbejde med andre kommuner.

Der er for nylig blevet færdiguddannet flere familiebehandlere, disse er konkret uddannet som fami-lieterapeuter. Der bør kunne uddannes endnu flere af den slags, idet dem der nu er blevet uddannet har fortsat deres ansættelse i deres hidtidige arbejdsplads. Derfor har vi brug for endnu flere famlie-terapeuter.

Vi skal præcisere, at en person der lige har afsluttet behandlingen i Qaqiffik regi, og som måske har familiemæssige problemer at slås med, er blevet behandlet for dette problem under behandlingen i Qaqiffik. I Qaqiffik bliver man behandlet for sine alkohol, pille eller hashproblemer, og en person der har gennemgået denne behandling, er derefter først klar til at blive behandlet for sine problemer i forhold til sin familie.

KANUKOKA bør også stå for indsamlingen af viden i forhold til nævnte behandlingsformer og tilbud, hvorfra kommunerne også kan få råd og vejledning. Kanukoka er også det sted, der kender kommunernes problemstillinger bedst. Derfor kan man ikke komme udenom, at man bør samarbejde tæt med KANUKOKA.

Derfor skal vi benytte lejligheden til at opfordre Kanukoka til at arbejde tæt med Landsstyret, i forhold til arbejdet med at etablere de forskellige behandlingscentre.

UKA 2003/94

Agathe Fontain

Inuit Ataqatigiit

Nunatsinni Qaqiffiit aamma ilaqutariinnut katsorsaaviit pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen,Siumut)

 

Inatsisartunut ilaasortap Doris Jakobsen.p apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuutaa Inuit Ataqatigiit soqutiginartutut isumaqarfigaarput.

Ajornartorsiutit eqqartorneqartut sakkortuujupput Inatsisartuniit ukiorpassuarni eqqartorneqartuartut . Oqallisigineri, nalunaarusioqattaarnerilu qaangerlugit iliuuseqarfigisariaqalikkagut, ilisimalereeratsigumi ilaqutariinnut katsorsaavinnik pilersitsisariaqarluta.

Inuit Ataqatigiit isumaqarluinnarpugut Inatsisartut Naalakkersusiut peqatigalugit iliuusissanik aaliangersaasariaqartugut.Iliuusissalu kommunit qanimut peqatigalugit pilersaarusiortariaqarpagut. Kommunimmi taakkuupput inunnik qanimut sullissinissamik pisussaaffillit.

Erseqqissarusupparpulli imigassamik ikiaroornartumillu katsorsarneqarneq, Ilaqutariinullu katsorsaaneq immikoortittariaqarigut isumaqaratta.

Qaqifiit eqqarsaatigalugit imigassamik ikiaroornartumillu atornerluinermut katsorsaaviummata, taakkunanilumi sulisut ilinniartargaat alkolog-itut taaguuteqarluni.. Frederiksbergcenter-imik namminersortuusumik suleqateqartuullutik.

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut pitsaassunngistoq ataasiinnarmik periarfissiisimaneq qaangerlugu aallanik qatsorsaariaatsinik aamma toqqaasoqarsinnaasariaqartugut, periuseq ataasiinnaavarllarluni periarfissanik allanik mattussisinnaammat.

Qaqiffiit sulinerat nersugassaavoq, inuppassuillumi katsorsartarpaat, inuunermik nuannersumik inuuneqalernissaannut aqutsisiuuillutik.

Nalunngilarpulli Qaqiffiit Nuummi Ilulissanilu naammanngitsut aammalu kommunit amerliartuinnartut nammineq alkologimik atorfinitserusuttut. Inuit Ataqatigiinnit isumaqarpugut kommunit taamak kissaateqartut aamaa tapersersorneqartariaqartut.

Katsorsaariaatsit allat aamma kommunit namminneq toqqarsinnaasariaqarpaat, katsorsaariaatsit assigiinngitsut periarfissaammata.

Ilaqutariinnut katsorsaaneq siunissami pisariaqatikkipput qularutigineqassanngilaq. Ullumikkut periarfissaasut naammanngillat. Ulloq unnuarlu angerlarsimaffiit inuiaqatigiit amerlassusaannut sanilliullugit, atorneqarneri amerlavallaarujussuaqaat. Siunissamilu ulloq unnuarlu angerlarsimaffeqarnera allaavigisuassallugu akissaqanngilagut.

Ullumikkut ilaqutarinnut katsorsaanermik suliaqartut ukuusut Inuusuttut inaat Qaqortumiittoq,Røde Kors Børnehjemmip ilaqutariinnut immikoortortaa Nuumiittoq, Sarliamilu Ilulissanniittumi anaanat kisimiittunut immikoortortaq, sulilluarnerannik qutsavigissavavut.

 

Pisariaqarluinnarpoq ilaqutariinnut katsorsaavinnik amerlanerusunik pilersitsinissarput. Qanorli ittuussanersut eqqartortariaqarparput. Kommunit ilaat namminneq katsorsaaveqarsinnaasut ilaat allanik komunnik suleqateqartariaqassapput.

Ilaqutariinuut sullissinissamik iliniagaqartut qanittukkut arlalissuit naammassipput, taakku ilaqutariinnut katsorsaanermik (Familieterapeut) iliniagaqarput. Iliniagaqarneq taanna suli periarfissaasariaqarpoq, naammassisut suliffigeriikkaminni atortussaamassuk, suli amerlanerusunik pisariaqartitsigatta .

Oqaatigissavarput Qaqiffinni katsorsartinnik imaanngimmat ilaqutariisitsikkut ajornartorsiuteqaruni immineq Qaqiffimmiinnermini katsorsartereersoq. Qaqiffimmimi imigassamik issartaakkanik ikiaroornartumilluunnit ajornartorsiutiminik qaangiisoq, aatsaallu ilaqutariissutsikkut ajornartorsiutiminik katsorsarneqarsinnanissaminut piareertoq.

Taammaattumik pilersitsiniarnerni KANUKOKA-p suleqatiginissaa saneqqqunneqarsinnaanngilaq.

KANUKOKA-mi tassaasariaqarpoq ilisimasanik katersuiffik , kommuninut siunnersuisinnaasoq, kommuninut assigiingitsunut ilisimasaqarnermigut.

Matumuunalu KANUKOKA kaammattussavarput suleriaasissanik pilersitsinermi peqataaqqullugu.