Samling
11. december 2003 EM 2003/92<.xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /.>
Forslag til forespørgselsdebat om indkomstudjævning
(Landstingsmedlem Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
Landsstyret kan tilslutte sig Landtingsmedlem Kuupik Kleists ønske om at få en nærmere drøftelse af, hvad vi vil med vort land og hvordan vi vil indrette vores samfund, så der er plads til alle. Og selvfølgelig er den debat også vigtig i lyset af vores arbejde for mere selvstyre og økonomisk uafhængighed.
At fordelingspolitikken er central for Landsstyret, fremgår tydeligt af koalitionsaftalen mellem Inuit Ataqatigiit og Siumut. I forbindelse med forelæggelsesnotat til Benchmarkingudvalgets rapport fremlagde landsstyret en række overvejelser omkring en skatte- og afgiftsreform. Udgangspunktet for landstyrets overvejelser er ændringer i skatte- og afgiftsstrukturen, der sammen med en revision af strukturen i de sociale ydelser og i ensprissystemet, skal sætte dagsordenen for landstyrets arbejde med fordelingspolitikken.
Sammen med strukturen i de sociale ydelser og i ensprissystemet er skatte- og afgiftssystemet de helt centrale metoder til at omfordele midler mellem borgerne. Når endemålet for vores arbejde skal gøres op for borgernes og virksomhedernes samlede økonomiske situation, skal alle disse elementer ses i sammenhæng.
Der er behov for et mere nuanceret helhedsbillede. Den eksisterende fordelingspolitik i Grønland er som i andre moderne velfærdsstater mangesidet. Således rummer fordelingspolitikken ud over den sociale dimension også geografiske elementer.
Via servicekontrakter sikrer vi, at varer når frem til alle grønlandske byer og bygder. Vi sikrer, at varer i bygderne er til at betale gennem særlige krav til ens priser. Vi sikrer, at det er muligt at rejse til og fra alle byer og bygder på trods af de særegne og ganske svære geografiske betingelser landet byder os. Ligeledes sikrer vi, at det er muligt at få varme i husene, rent rindende vand, el, fjernsyn og telefon uanset hvor vi bor.
Fordelingspolitik er ikke alene indkomstudjævning, men handler i vid udstrækning om levevilkår. Det er fordelingspolitikkens mål er at sikre rimelige levevilkår overalt i Grønland. Det fordrer et højt socialt, uddannelsesmæssigt og sundhedsmæssigt serviceniveau, men det skal samtidig skabe et fundament for velfærdsudvikling.
Med vores ønsker om selvstyre, større økonomisk uafhængighed sammenholdt med den nuværende økonomiske stagnation må vi erkende, at vi har begrænsede ressourcer til vores rådighed. Det er derfor god grund til at gøre os nogle tanker om, hvordan vi vil indrette vores fordelingspolitik fremover.
Landsstyret har i forbindelse med forelæggelsen af Benchmarkingudvalgets rapport fremlagt Landstyrets overvejelser omkring en skatte- og afgiftsreform. Videre er det Landsstyrets målsætning at overveje mulighederne for revision af strukturen i en række centrale kernepolitikområder, herunder ikke mindst fiskeri, erhverv og landbrug, samt boligpolitikken, socialpolitikken og sundhedspolitikken.
Landstingsmedlem Kuupik Kleist nævner arbejdsmarkedsreform og uddannelsestiltag. Det er helt evident, at der inden for disse områder er behov for nytænkning. Dette behov har været fremhævet i forbindelse med ikke mindst selvstyrekommissionens betænkning.
Landstyret fremlæggelse af den Politisk-Økonomiske Beretning på forårssamlingen vil indeholde en samlet køreplan for Landstyrets prioriteringer inden for fordelingspolitikken. Det drejer sig primært om omfordeling i samfundet, skatter og afgifter, ensprissystemer, nye investeringer i uddannelse og erhvervsudvikling og strukturpolitik for fiskeriet.
Landstingsmedlem Kuupik Kleist har spurgt, hvad landsstyret vil iværksætte for at nedbringe ledigheden, ikke mindst under henvisning til den aktuelle situation, der viser en forøgelse af ledigheden. Landsstyret har vurderet den senere tids tegn på økonomisk afmatning og stigning i ledighedstallene fra Grønlands Statistik i finanslovforslaget for 2004.
Landsstyret har lagt vægt på, at finanslovforslaget skulle have en konjunkturneutral virkning. Da væksten i økonomien synes at aftage er det vigtigt for landsstyret, at finanslovforslaget ikke bidrager til at bremse økonomien yderligere ved meget voldsomme reduktioner af de offentlige udgifter. Dette er beskrevet i de almindelige bemærkninger til finanslovforslag i afsnit 1.3 om neutral konjunkturvirkning af finanslovforslaget for 2004. Ved at arbejde for i de kommende år at færdiggøre en lang række anlægsprojekter vil landsstyret søge at bringe de omkring 700 millioner kroner i Anlægs- og Renoveringsfonden i arbejde i samfundet. Det vil bidrage til at skabe mere aktivitet i byggebranchen og derved omsætning i samfundet.
Udover konjunkturvirkningen af finanslovforslagene lægger landsstyret vægt på, at en øget uddannelsesindsats skal virke sammen med arbejdsmarkedsreformen og øvrige tiltag på arbejdsmarkedsområdet. Et øget uddannelsesniveau er en central forudsætning for, at arbejdsgiverne kan skabe arbejdspladser.
Jeg skal endvidere bemærke, at det er kommunerne der administrerer revalideringsindsatsen. Vedtagelsen af den ny pensionsforordning på forårssamlingen 2003 medførte en opstramning af betingelserne for tilkendelse af førtidspension. Således er det i dag et krav at alle revalideringsmuligheder skal være udtømte før der kan tilkendes førtidspension.
Familiedirektoratet har i november 2003 afholdt kurser for kommunale sagsbehandlere, hvor formålet var at give sagsbehandlerne værktøjer og inspiration til at anvende bestemmelserne i revalideringsforordningen mere kreativt og fleksibelt.
Bevillingen til revalidering er fra 1. januar 2004 flyttet til Erhvervsdirektoratet, eftersom det er Landsstyrets erfaring at mange kommuner har placeret revalideringsforløbet i de kommunale arbejdsmarkedskontorer.
I finanslovforslaget for 2004 har landsstyret i de almindelige bemærkninger lagt vægt på, at en gennemgang pensionsordningerne i 2004 skal tage højde for behovet og mulighederne for at fastholde nuværende og potentielle førtidspensionisters tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor vil det rejste spørgsmål om revalidering også naturligt indgå i det kommende arbejde om pensioner.
For så vidt angår arbejdsmarkedsreformen henviser Landstyret til den status, der fremgår af svaret på Finansudvalgets betænkning vedrørende Forslag til landstingsfinanslov for 2004. Derudover skal Landsstyret henlede opmærksomheden på forslaget til ny Landstingsforordning om arbejdsformidling m.v. pkt. 154, som bliver behandlet i Landstinget under denne samling, og som efter 1. behandlingen den 14. november blev sendt til videre behandling i erhvervsudvalget inden 2. behandlingen.
Med disse bemærkninger ser jeg frem til en god og konstruktiv debat.
11. december 2003 EM 2003/92 <.xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /.>
Isertitanik naligiissaarineq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)
Akissuteqaat
(Aningaasaqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)
Inatsisartuni ilaasortap Kuupik Kleist-ip nunatta ineriartortinnerani ilusilersuinitsinni kikkulluunniit tamaasa inissaqartillugit qanoq politikkikkut aaqqissuussisariaqarnersugut oqallisigineqartariaqartoq siunnersuuteqarfigisimasaa Naalakkersuisut isumaqatigaat. Soorunami aamma nunatta naalakkersuinikkut aningaasarsiornikkullu nammineerneruleriartornerata ilusilersorneqaleruttornerani tamanna pingaaruteqarluinnartutut isigineqartariaqarpoq.
Inuiaqatigiit akunnitsinni innuttaasut naligiinnerusumik periarfissaqalernissaat Naalakkersuisut qitiutilluinnarpaat, tamanna Inuit Ataqatigiit Siumukkullu naalakkersuinikkut isumaqatigiissuteqarneranni ersarilluinnarpoq. Akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliap misissuisimanera aallaavigalugu nalunaarusiami tassungalu tunngatillugu saqqummiussami, naalakkersuisut akileraartarnermi akitsuusiisarnermilu suut anguniarusullugit takorloornerigut ersersinneqarpoq. Tassungalu taputartuullugu isumaginninnikkut aammalu assigiimmik akeqartitsisarnikkut aaqqissuussinerit, qanoq Naalakkersuisut ilusilersuerusuinerminni aaqqiiviginiarneraat tikkuussiffigineqarsimavoq.
Isumaginninnikkut aningaasaliissutit aammalu assigiimmik akeqartitsisarnerup ilusilersorneqarneranni, akileraartarnikkut akitsuusiisarnikkullu qanoq ilusilersuisoqassanersoq, innuttaasut atugaqarnermikkut qanoq naligiinnerusumik atugassaqartinneqarusunnersut ersippoq. Taamatut Naalakkersuisut anguniakkaminnik piviusunngortitsineranni inernissaa qanoq innuttaasut suliffeqarfiillu aningaasaqarniarnerannut sunniuteqassanersut tikuussiffigineqarnissaat qanoq iluseqassanersut takussutissiisussaavoq.
Pisariaqarpoq assilissap tamakkiisup suut qanoq allannguisimanerit kingunerisimanerai isiginiassallugit. Innuttaasut qanoq atugaqartineqarnissaannik politikki nunani allani siuarsimanerusutulli, aamma nunatsinni assigiinngisitaartorujussuuvoq. Soorluli aamma innuttaasut atugaqartinniarlugit politikki, isumaginninnikkut politikkeqarnerup saniatigut, nunap sukutsitaani najugaqarnerup sunniutai ilanngullugit isiginiagassaanerannik ersersitsinerusussaalluni.
Kiffartuussinikkut isumaqatigiissuteqartarnikkut qulakkeerniartussaavarput, nioqqutissat nunatsinni najugaqarfinnut, illoqarfiuguni nunaqarfiuguniluunniit, sumiikkaluartunut apuunneqartarnissaat qulakkeerneqarnissaa. Qulakkeertarparput, nunaqarfinni akigitinneqartut nammanneqarsinnaasunngorlugit assigiimmillu akeqarnissaat piumasaqaateqartarnikkut isumannaarneqarnissaat. Qulakkeertarparput, nunaqarfiit illoqarfiillu akornanni angallannikkut periarfissat ilaatigut nunatta
pissuserisaa eqqarsaatigalugu ajornakusoorsinnaagaluaqisut aaqqiissuteqarfigisarnissaat. Ilanngulluguttaaq qulakkeertarparput, illut sumiikkaluartut kiassarneqarsinnaasarnerat, imermik minguitsumik kuuinnartumik imeqartinneqarsinnaanerat, sarfaqarnissaat, TV-kut isiginnaaruteqarnissaat aammalu oqarasuaateqarsinnaanissaat sumi najugaqarneq apeqqutaatinnagu.
Aningaasanik agguaasisarnermi politikki imaaginnanngilaq isertitat assigiissaarneqarnissaannik politikkiusoq, tassami aamma inuuniarnermi atugaqarnissanut tunngassuteqarluinnarmat. Aningaasanik agguaassisarnikkut politikkip qulakkeerniartussaavaa, nunatsinni innuttaasut tamarmik naamaginartumik atugaqartinneqarnissaat. Tamatumani ilanngullugu pisariaqarpoq, isumaginninnikkut, ilinniartitaanikkut aammalu peqqinnissakkut pitsaalluinnartumik kiffartuussinikkut aaqqis-suussisimanissaq, tamakkunuunatigullu ilusilersuisimanerit qulakkeerniartussaammassut inuiaqatigiit peqqissutsikkut naamaginartumik atugaqarlutik ineriartortuarsinnaajuarnissaat.
Nammineernerulernissamik anguniagaqarnitsinni, aningaasarsiornikkut kiffaanngissuseqarnerusumik toqqammaveqarluta ingerlalerusunnitsinnut sanilliullugu, aningaasarsiornikkut unikaallattoqarsimanera pissutigalugu, aningaasaliissutigisinnaasagut killeqartut nassuerutigisariaqarparput. Taamaattumik pissutissaqarluarpugut takorluuinnissalluta, qanoq naligiinnerusumik atugassaqalernissarput siunertaralugu politikkissarput ilusilersorneqassanersoq.
Naalakkersuisut Akileraartarnikkut Akitsuusiisarnikkullu ataatsimiititaliap nalunaarusiaa saqqum-miukkamikku tamatumuuna Naalakkersuisut qanoq akileraartarnerup akitsuusiisarnerullu tungaatigut politikkeqarnerlutik ersersippaat. Naalakkersuisut nalilersuinerminni anguniarpaat, qanoq nutaamik politikkikkut attuumassuteqartuni anguniakkat ilusilersorneqarsinnaanersut, tamatumani minnerunngitsumi aalisarnikkut, inuussutissarsiornikkut aammalu nunalerinikkut politikkip, tamatumali saniatigut ilanngullugu inissaqarniarnikkut, isumaginninnikkut aammalu peqqissutsimut politikkit ataqatigiissaarneqarnissaat siunertaralugu ilusilersuinikkut.
Inatsisartuni ilaasortap Kuupik Kleist-ip siunnersuuteqarnermini suliffeqarnikkut nutarterinerup aammalu ilinniartitaanermut anguniakkat taakkartorpai. Tamatumani erseqqilluinnarpoq, taakkua tungaasigut nutaamik eqqarsaatersulernissaq. Taamatut pisariaqartitsisoqarnera Namminersorneq pillugu kommissionip isumaliutissiissutaani pisariaqartutut taaneqarsimavoq.
Naalakkersuisut Politikkikkut Aningaasarsiornikkullu Nalunaarusiaannit, upernaamut saqqummiunneqartussami, ilaatinneqartussaapput qanoq aningaasarsiornikkut naligiissaariniarnerup tulleriiaarinnissutigineqarneratigut isikkoqassanersoq. Tamatumani pingaarnerutillugit innuttaasunut atugassari-titat qanoq ilusilersorniarneqarnersut, makku eqqarsaatigalugit: akileraartarnerup akitsuusiisarnerullu ilusilersorneqarnissaat, assigiimmik akeqartitsisarnerup ilusilersorneqarnera, ilinniartitaanikkut nutaamik aaqqissuussinerit aammalu inuussutissarsiornermik aalisarnikkullu politikkip ilusilerornissaat qanoq isikkoqarnersut.
Inatsisartuni ilaasortap Kuupik Kleist-ip apeqqutiga, Naalakkersuisut qanoq iliuuseqassamaarnersut suliffissaaleqineq annikillisarniarlugu, massakkummi takussutissat uppernarsimmassuk suliffissaaleqineq annertusiartortoq. Naalakkersuisut aningaasarsiornikkut unikaallattoqarsimanerata kingunerisaanik suliffissaaleqinerup Nunatsinni Naatsorsueqqissaarfiup takussutissiaani ersersinneqartut tunngavigalugit, 2004-mut aningaasaqanut inatsisissatut siunnersuutsik ilusilersorsimavaat.
Naalakkersuisut aningaasanut inatsisip suliarinerani pingaartissimavaat, aningaasarsiornermut sunniuteqanngitsumik kinguneqartitsisoqarnissaa. Aningaasarsiornikkut unikaallanneq tunngavigalugu Naalakkersuisut pingaartutut nalilersimavaat, aningaasanut inatsisiliornerup pinaveersimatissagaa unikaallannerup suli malunnaateqarnerulersinnaanera, soorlu sanaartugassat pisortanit aningaasalersorneqartussat annikillisaavigineqarnerisigut. Tamanna immikkoortumi 1.3-mi aningaasarsiornermut sunniuteqanngitsumik aningaasaqarnermut 2004-mut inatsisissap immikkut oqaaseqaasertalerneqarnerani sammineqarsimavoq. Sanaartugassat assigiinngitsorpassuit ukiuni tulliuttuni naamassiniarneqarnissaat piviusunngortinniarneqassaaq, Sanaartornermi Iluarsartuussinermi aningaasaateqarfimmi uninngasuutit, 700 mio. kr-ninik amerlassuseqartut sumi tamaani sulisinneqarnerisigut. Tamatuma kingunerisussaassavaa sanaartornermik suliffeqarfiit suliassaqarnerulernerat taamatullu inuiaqatigiit akornanni aningaasat kaaviiaartinneqartut amerlanerulersinneqarnerat.
Ilanngullugu eqqaangitsoornianngilara, kommunit tassaammata sulileqqinnissamut piginnaanngorsaanermik ingerlatsisuusut. Siusinaartumik soraarnerusutisiaqalersinnaanerup upernaakkut 2003-mi Inatsisartut ataatsimiinneranni sukateriffigineqarnerata kinguneraa, siusinaartumik soraarnerusutisiaqalersinnaanerup ajornarnerulersinneqarsimanera. Taamaasiornikkut massakkut piumasaqaataasalersimavoq, sulileqqinnissamut sungiusaanerit tamaasa aqqusaaqqaarlugit aatsaat siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiuteqalersinnaaneq.
Ilaqutariissutsimut Pisortaqarfiup 2003-mi novemberip qaammataani kommunimi passussisartut pikkorissartissimavaa, tamatumani siunertarineqarsimalluni passussisartut kiffartuussinerminni sakkussaqarnerulernissaat aammalu sulileqqinnissamut periarfissat eqaatsumik qanoq ilusilersorneqarsinnaanersut nalilersuinerminni qanoq ilannguttarsinnaaneraat.
Sulileqqinnissamut sungiusaasarnissanut aningaasaliissutit, 1. januar 2004 aallarnerfigalugu Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfimmit aqunneqalersussaapput, tamatumunngalu pissutaatinneqarpoq kommunini suliffissarsiuussisarfiit taakkuunerusarmata sulileqqinnissamut sungiusaasarnerni aqutsisuutinneqartartut.
Ukioq 2004-mut aningaasanut inatsissatut siunnersuummi immikkut oqaasertaliinnermikkut naalakkersuisut pingaartissimavaat, 2004-mi soraarnerussutisiaqarnermut aaqqissuusseqqinnissami ilanngullugu nalilersuiffigineqassasoq, siuninaartumik soraarnerusutisiaqalersinnaasutut inissisima-leriartulersimasut, qanoq iliuuseqarnikkut suliffeqarnikkut akuuginnarsinnaanissaat aqqutissiuunneqarsinnaanersoq. Taamaattumik sulileqqinnissamut sungiusaasarnerit soraarnerussutisiat pillugit suliniuteqarnermi ilanngunneqarnissaat pissusissamisoortutut isigalugit taputartuuneqarumaarput.
Suliffeqarnikkut iluarsartuusseqqinneq eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut innersuussutigissavaat, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 2004-mut aningaasanut inatsisissaq pillugu isumaliuutissiissutaanut akissuteqarnerminni taaneqartut. Tamatuma saniatigut Nalakkersuisut maluginiaqqussavaat, Suliffissanik innersuussisarneq il.il. Inatsisartut peqqussutissaattut matumani ataatsimiinnermi oqaluuserisassat nr. 154-anni siunnersuussiornerminni tunngavilersuutigisimasatik. Oqaluuserisassanngortitaq taanna siullermeertumik oqaluuserineqarsimavoq novemberip 14-anni, tamatumali kingorna inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliamit suliareqqinneqareerluni aappassaanneerneqartussanngorsimasoq.
Taamatu oqaaseqarlunga pitsaasumik naapertuilluartumillu oqallittoqarnissaa kissaatigissavara.