Samling

Anthon Frederiksen                                                                               Nuuk, den 20. november 2003

UKA 2003/81-105-86-114-115

Forslag til forespørgselsdebat om afholdelse af en konference med henblik på at afdække alternative erhvervsmuligheder du over fangst fo bygder og yderdistrikter, herunder afdækning af hvilke kompetencer kommunerne tildeler bygdebestyrelserne stillet af  Ruth Heilmann, pkt. 81.

Forslag til forespørgselsdebat om fangerfamiliernes vilkår stillet af Jens Napatoq, pkt. 105.

Forslag til forespørgselsdebat om hvorvidt det bør undersøges om udøverne af vores traditionelle erhverv, herunder erhvervsfangerne & jollefiskerne, har behov for at modtaget et offentligt finansieret løntilskud, således at det med baggrund i en indkomst undersøgelse kan fastslås om disse erhvervsgrupper har en levefod, der svarer til den officielle mindste løn stillet af Aqqalukasik Kanuthsen, pkt. 86.

Forslag til forespørgselsdebat om hvordan vilkårene for fangererhvervet forbedres stilletaf Ole Thorleifsen, pkt. 114.

Forslag til forespørgselsdebat om erhvervsfangernes økonomiske vilkår, stillet af Jakob Sivertsen.

Selvom om forslagene i højere grad koncentrerer sig om erhvervsfangernes og jollefiskernes vilkår i yderdistrikterne samt om erhvervsmuligheder, skal jeg på vegne af Kandidatforbundet fremkomme med bemærkninger om jollefiskeriet og fangererhvervet generelt.

Forslagenes indhold samlet set er forståeligt især når man selv er vokset op blandt fangere og fiskere. Selvom forholdene fra min tid som barn og forholdene i dag naturligvis ikke sammenlignes, så er fiskerens og fangerens ånd fortsat det samme og det er at forsørge sig selv og familien ved fiskeri og fangst.

En af forslagstillerne nævner eksempelvis, at fangernes økonomiske vilkår er blevet forringet væsentligt for 30 år siden, da dyreværnsorganisationerne skadede skindindhandlingen ligesom fiskerne og fangerne bliver ramt hårdt når der indtræffer klimamæssige ændringer i naturen.

Når man selv som allerede udtrykt, har deltaget blandt erhvervsfiskere og fangere har man blandt andet altid disse i erindring; at selvom fisk og fangsdyr er tilgængelige så kan der altid indtræffe perioder hvor det er meget vanskeligt at nå disse på grund af vejrlige forhold, tak af redskaber eller noget helt tredje.

Det er derfor nødvendigt at vide og huske; at fiskeren eller fangeren aldrig på forhånd ved om han går gevindst af sin fangst. Jeg er derfor af den opfattelse, at det er nødvendigt at synliggøre forskellen i vilkårene ved at være erhvervsfisker og fanger og have fast arbejde, selvom alle er bevidste om det, så er arbejderens time- eller månedsløn til enhver tid sikret, så længe pågældende er beskæftiget og det er naturligvis kun berettiget.

Men erhvervsfiskeren eller fangeren har intet at forholde sig til hvad indtjening angår, de kan aldring på forhån vide om deres fangsttur giver overskud eller underskud. Det er derfor kun korrekt, at en de markante krav til erhvervsfiskeren og fangeren er at man skal være udstyret med stor vilje hvis man vælger disse erhverv.

Men trods det, så har Kandidatforbundet i tidens løb stillet forslag om forbedring af erhvervsfiskernes og fangernes vilkår ikke mindst med hensyn til opnåelse af tilskud både til erhvervsfiskerne og  fangerne, men som alle ved, så har en del af erhvervfangerne og jollefiskerne ikke haft mulighed for lån til nyanskaffelser siden 1998.

På baggrund af det har Kandidatforbundet derfor kæmpet for at rette op på sådanne forhold men desværre uden større effekt indtil nu. Men nu har fem forskellige landstingsmedlemmer bevidst;  at vi ikke længere kan komme udenom, at give en håndsrækning til  erhvervfiskerne og fangerne og specielt til jollefiskerne.

Vi må også fortsat huske os på, at fangst og fiskeri fortsat er det dominerende erhverv her i landet og at fangst er en vigtig tilskud til ernæringen. Det er også kendt af alle, at indhandlingsfaciliteter kan være en væsentlig mangel for fangerne og fiskerne i mindre byer, de såkaldte yderdistrikter til trods for store mængder fangsdyr, derved går de glip af en væsentlig indtjeningsmulighed.

Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet blandt andet anbefale, at vi så vidt muligt tilstræber større udnyttelse af de levende ressourcer, da vi blandt andet ved at etablere bedre indhandlingsmuligheder kan optimere disse erhververes indtjeningsmuligheder.

Der er således ingen tvivl om, at fisker- og fangererhvervet vil lide stor skade, hvis der ikke bliver foretaget forbedringstiltag.

De der har fulgt med i udviklingen hos dem der ernærer sig med  jolle, kan huske;  at en undersøgelse der blev gennemført i slutningen i 1990- ernes med al tydelighed har dokumenteret, at jolleerhververes  gennemsnitslige årsindtægt ligger på under 10.000 kroner i visse byer på kysten.

Det blev ligeledes dokumenteret, at årsagen til den meget lave indtjening blandt andet er meget begrænsede indhandlingsmuligheder til trods for at råvarerne lå lige udenfor.

På baggrund af de dokumenterede er jeg derfor af den opfattelse, at der må banes vej for bedre forædling af grønlandsk mad i produktionsleddet. Eksempelvis stillede landstingsmedlem Ane Hansen en attrativ forslag om transport af blandt andet mattak og hvalroskød til resten af kysten med salg for øje. Vi må optimere disse tiltag – det er naturligvis klart, at der må transporttilskud til, dette vil betyde, at udnyttelsesgraden af de naturgivne ressourcer bliver øget til gavn for den økonomiske cirkulation her i landet.

Jeg er fuldstændig enig med forslagsstillerne ikke mindst Aqqalukasik forslag er tiltalende, jeg er af den opfattelse, at det er nødvendigt med en undersøgelse af jollefangernes og jollefiskernes vilkår for at skaffe dokumentationer for fremtidige tiltag.

Jeg skal med disse bemærkninger udtale min fulde støtte til samtlige forslag uden at komme nærmere ind på hvor de kommer fra.

Kalaallisuua amigaataavoq