Samling

17. november 2003                                                                                                     EM 2003 / 66

                                                                                                                                              EM 2003 / 85

Forespørgselsdebat om hvilke langsigtede politiske mål og værdier vi ønsker at give de ældre i Grønland.

(Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut)

Forespørgselsdebat om forbedring af levevilkårene for de ældre, herunder deres pensionsforhold.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed)

Ældrepolitikken skal ifølge Landsstyrekoalitionens samarbejdsgrundlag have udgangspunkt i et helhedssyn. Formålet er at sikre, at de ældre forbliver en fuld integreret del af samfundslivet, med mulighed for udnyttelse af deres arbejdsevne.

Landsstyrets ældrepolitik bygger på respekt for de ældre i samfundet og har det mål at sikre et værdigt liv.

Landsstyret ser de ældre som en ressource i samfundet, hvorfor deres livserfaringer, visdom og værdier bør inddrages langt mere aktivt og målrettet i samfundslivet, end tilfældet er i dag. Også i alderdommen skal de ældre kunne bruge deres mange evner og udvikle dem løbende. Deres virkelyst og medbestemmelsesret skal opmuntres. Ældre skal opleve glæde, og føle at der er brug for dem. Et af delmålene i Landsstyrets ældrepolitik er en sundere aldring.

Landsstyreområdet har udarbejdet 5 principper på ældreområdet som har overskriften:  ”en aktiv trejde alder”

- Mangfoldighed

- Faciliteter

- Samarbejde på tværs

- Adgang til Sundhedsfremmende ordninger’

- Selvagtelse og evne til selvforsørgelse.

Ved at igangsætte flere aktiviteter, der kan understøtte ældres muligheder for et højt funktionsniveau langt ind i alderdommen, vedligeholdes og fremmes de ældres livskvalitet og levevilkår således, at de bedre bliver i stand til blive boende i eget hjem og mestre hverdagen.

Velkoordinerede sundheds- og socialtjenester i lokalsamfundet skal sikre kontinuitet i de ydelser der tilbydes, støtte folk i deres hjemmemiljø længst muligt og  mindske efterspørgselen efter plejeboliger.

Tilbuddene skal udvikles i samarbejde med de ældre gennem ældreforeninger eller ældregrupper dannet lokalt og nationalt, og skal være forankret i landets og lokalsamfundets øvrige udvikling.

I undersøgelsen om ældres økonomiske vilkår, som daværende Direktorat for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked fik foretaget i 2001 fremgår med al tydelighed, at de ældres vilkår i alle henseender er meget forskellige og ulige.

Endelig fremgår det også af undersøgelsen, at de ældres livsstil og ønsker om fremtiden er meget forskellige. De meget forskellige livsomstændigheder og livsmuligheder, som vore ældre har levet under hele deres liv afspejler sig naturligvis også ind i alderdommen.

De socialpolitiske indsatsområder skal være med til at sikre og tilvejebringe mere ens vilkår for de ældre. Det vil med andre ord sige, at de grupper af ældre med størst behov først og fremmest skal have hjælp.

Mellem 18 % og 19,3 % af gruppen, der potentielt er berettiget til at modtage pension gør ikke brug af denne ret. Det er Landsstyrets formodning, at gruppen kan blive større, men at der i den nuværende pensionslovgivning ikke er incitament til at arbejde længere end til de 63 år. Der bør på længere sigt ske en grundlæggende reform af området således, at det bliver attraktivt at være på arbejdsmarkedet – også efter de 63. år.

Imidlertid vil en forhøjelse af pensionssatserne ikke nødvendigvis komme pensionisten til gode i fuldt omfang. Det skyldes, at visse sociale ydelser sættes ned, når andre ydelser sættes op. Sådanne samspilsproblemer mellem forskellige sociale ordninger gør det vanskeligt at gennemføre målrettede forbedringer for en bestemt gruppe ved kun at ændre i én forordning eller regelsæt.

Samtidig finansieres visse ydelser primært af landskassen, mens andre ydelser medfinansieres af kommunerne. Samspilsproblemer kan også indebære, at en højere ydelse fra hjemmestyret medfører en lavere ydelse fra kommunen. Derfor kan en højere pension måske blot betyde, at landskassen får større udgifter, kommunerne får mindre udgifter og pensionisterne får næsten det samme som før.

Derfor skal der arbejdes hen imod en pensionsforbedring, der både tager et fordelingspolitisk hensyn og et arbejdsmarkedspolitisk hensyn, ligesom en lovgivningsmæssig adskillelse af førtidspensionsområdet og alderspensionsområdet skal overvejes.

I den kommende redegørelse om en skatte- og afgiftsreform som skal behandles senere under indeværende landstingssamling vil Landsstyret særligt lægge vægt på den fordelingspolitiske virkning, således at en skattereform, blandt andet ved et forhøjet personfradrag, fører til skattelettelse for lav- og mellemindkomstgruppen. De ældre vil derfor få forbedret deres økonomiske vilkår ved en lavere skat, forhåbentlig allerede med virkning fra 1. januar 2005. Derfor skal pensionsreformen koordineres med skattereformen.

Grønlands Statistik vil  bl.a. med støtte fra Landstinget senere på måneden begynde indsamling af mere end 2000 interviews til en levevilkårsundersøgelse.

Datamaterialet vil bl.a. give mulighed for at sammenligne levevilkårene for gruppen af pensionister med den øvrige befolkning. Det vil også være muligt at sammenkæde den enkelte pensionists indkomstforhold med en række andre levevilkår såsom boligforhold, uddannelse, erhverv, helbred, politiske ressourcer, sociale forhold etc.

Landsstyret vil nedsætter en arbejdsgruppe med henblik på at skabe en helhedsorienteret ældrepolitik. Arbejdsgruppen skal afdække ældreforsorgen, omsorg for de ældre, pensionsforhold og finansiering af ældreinstitutionsbyggeri.

Med disse bemærkninger ser jeg frem til en spændende debat i Landstinget.