Samling
ATASSUT Nuuk, den 20. nov. 2003
Finn Karlsen UKA 2003/81-105-86-114-115
Forslag til forespørgselsdebat om afholdelse af en konference med henblik på at afdække alternative erhvervsmuligheder du over fangst for bygder og yderdistrikter, herunder afdækning af, hvilke kompetencer kommunerne tildeler bygdebestyrelserne.
(Ruth Heilmann)
Forslag til forespørgselsdebat om fangerfamiliernes vilkår.
(Jens Napaattooq)
Forslag til forespørgselsdebat om, hvorvidt det bør undersøges om udøverne af vores traditionelle erhverv, herunder erhvervsfangerne & jollefiskerne, har behov for at modtage et offentligt finansieret løntilskud, således at det med baggrund i en indkomstundersøgelse kan fastslås, om disse erhvervsgrupper har en levefod, der svarer til den officielle mindsteløn
(Aqqalukasik Kanuthsen)
Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vilkårene for fangererhvervet forbedres.
(Ole Thorleifsen)
Forslag til forespørgselsdebat om erhvervsfangernes økonomiske vilkår.
(Jakob Sivertsen)
Til fem landstingsmedlemmers forslag, som af Formandsskabet er blevet komprimeret til ét forslag, har ATASSUT følgende bemærkninger.
De fem landstingsmedlemmers forslag til forespørgselsdebat koncentrerer sig i høj grad om blandt andet levevilkårene i yderdistrikterne, fangererhvervet generelt, udvikling af alternative erhvervsudviklingsmuligheder i fangerdistrikterne, erhvervsfangernes økonomiske vilkår, undersøgelse af erhvervsfangernes og jollefiskernes økonomiske vilkår.
ATASSUT er fuldt ud bekendt med de strenge økonomiske vilkår som erhvervsfangerne har, og vi har således mere end én gang stillet debatforslag i Landstinget med henblik på forbedring af fangerfamiliers vilkår.
Ikke mindst har vi, i overensstemmelse med vores konstateringer ved at følge med i vilkårene for udøverne af de traditionelle erhverv i løbet af de sidste år set, at erhvervsfangernes vilkår er blevet strengere, da klimaændringer også har forværret vilkårene for disse på grund af, at isen eksempelvis lægger sig senere end normalt.
ATASSUT skal derfor med fangerdistrikterne i tankerne udtale, at tiden er inde til at finde alternativer til nye erhvervsmuligheder i fangerdistrikterne.
ATASSUT finder det særdeles vigtigt, at erhvervsmulighederne udvikles i fangerdistrikterne, eksempelvis indenfor turismen og ved at forbedre vilkårene for kunstnerne ikke mindst, må der igangsættes undersøgelser med henblik på at optimere mulighederne i forbindelse med overgangen fra fangst til fiskeri. fiskebestandene i yderdistrikterne, hvor fangst er det dominerende erhverv, må blive genstand for seriøse undersøgelser med efterfølgende præsentation af ”resultatorienterede anvisninger”.
Som bekendt har fiskebestandene på visse steder været genstand for undersøgelser, dog uden større konsekvenser. Eksempelvis vil Illoqqortoormiut fjorden være velegnet for endnu en undersøgelse, da tidligere undersøgelser har dokumenteret, at mulige potentialer for erhvervsudvikling er til stede. Der er således muligheder for etablering af kommerciel fiskeri, da etableringen vil have en positiv effekt for samfundsøkonomien og ikke mindst for beboerne i Illoqqortoormiut. Samme efterlysning gælder naturligvis også i Qaanaaq-området.
Førnævnte muligheder kan blive eminente muligheder for indtjeningsmuligheder i områder, hvor fangst er det dominerende erhverv, hvis god tilrettelagt planlægning i nært samarbejde med lokalsamfundet kan etableres.
Det store tidsforbrug hos fangerfamilien i forbindelse med skindtørringen har nu vist sig overflødig, idet ny metode med indhandling af spækskrabede frosne skind har vist sig at afstedkomme gode resultater. ATASSUT er således bekendt med, at denne ny metode i høj grad har lettet fangerfamilies dagligdag. Udfra hvad vi har konstateret er tilsvarende metode ved at blive indført i Avanersuaq. Dermed er den nye metode trådt i kraft på næsten hele kysten. Det er vort håb, at metoden snart bliver taget i brug på hele kysten.
Hvis prisdannelsen i forbindelse med indførelsen af det nye system ikke bliver ændret kan det få katastrofale følger for fangerne, idet fangerne tidligere ved indhandling af forarbejdet tørt skind har kunnet opnå en pris på lidt over 500 kroner for bedste kvalitet mod en aktuel indtjening på under 300 kroner for spækskrabet frossent skind.
ATASSUT skal derfor ved nærværende forespørge Landsstyret om de har aktuelle planer for ændring af fangernes indtjeningsvilkår ved skindindhandling på fangerområderne. I modsat fald må man jo regne med, at den traditionelle skindbehandlingsform vil anvendes i højere grad på grund af større indtjeningsmulighed, til trods for, at Great Greenlands hidtidige erfaringer viser, at frosne skind gennemsnitligt giver større indtjening og udnyttelsesgrad.
I betragtning af, at skind er på vej til at vinde indpas i verden, skal ATASSUT i den anledning også spørge, om Landsstyret kan forestille sig at gøre indhandlingsprisen på skind højere uden nødvendigvis at forhøje tilskuddet, da dette vil bane vejen for en bedre økonomi hos fangerfamilierne. Vores nærværende forespørgsel skyldes udtalelserne om, at skind er blevet mere attraktivt rundt om i verden, men dette har fangerfamilierne hidtil ikke kunne mærke. Til trods for, at vi udmærket godt ved, at skindpriser bliver fastsat under forhandlinger, så stiller vi spørgsmålet alligevel med håb om, at dette vil skabe yderligere overvejelser.
ATASSUT vil også gerne vide, hvordan det i øvrigt går med salg af skind fra store sæler. Her tænker jeg specielt på skind af fuldvoksne sortsider og klapmyds, idet vi er bekendt med at der fanges mange af disse sæler, og at der kan fanges endnu flere.
ATASSUT har allerede udtalt, at en af mulighederne kan være overgang til fiskeri, idet vi kan være sikre på, at der er rigelige fiskemængder i visse fangerdistrikter, og med henblik på opstart er det derfor nødvendig med konstruktiv konsulentbistand, og det skal naturligvis også sikres, at indhandlingsfaciliteter bliver etableret.
For at få mere nytte af de eksisterende muligheder, kan Air Greenland som Grønlands Hjemmestyre har indgået en servicekontrakt med, eventuelt opfordres til at transportere fisk sydpå fra Avanersuaq. ATASSUT kræver at, Landsstyret optager forhandlinger med selskabet vedrørende dette, da eventuel transport formentlig kan realiseres uden at blive et fordyrende element, men til gengæld blive en fordelagtig investering for Landskassen. Her tænker naturligvis på fly, der tager retur sydpå uden ret meget gods.
Hvis muligheden er til stede, kan man således samtidig koncentrere sig om andre salgbare fangstdyr. Hvis dette initiativ lykkes, vil det have overordentlig positiv effekt på fangerfamiliernes økonomiske vilkår.
Ruth Heilmann efterlyser blandt andet tildeling af større kompetence til bygdebestyrelserne. Med hensyn til dette skal vi fra ATASSUT udtale, at muligheden allerede eksisterer for samtlige bygder. Men desværre har visse kommuner ikke haft vilje til at opfylde denne givne mulighed. Dette er beklageligt, idet bygdebestyrelserne har lige vilkår for at overtage mere kompetence.
Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit foreslår, hvorvidt jollefiskernes levevilkår også bør undersøges.
Men hensyn til denne gruppe, så har netop ATASSUT tidligere stillet forslag om undersøgelse af nævnte gruppes levevilkår, dog uden resultat, idet forslaget blev nedstemt, og til trods for forslagsstillerens parti endda overvejede at give denne gruppe tilskud til brændstof, så blev forslaget altså nedstemt. Da forholdene dengang ikke er anderledes end forholdene i dag, så er ATASSUT glad for, at man nu er begyndt at fokusere mere på jollefiskernes meget ringe vilkår.
Samtlige fem forslagsstillere finder det væsentlige i deres forslag, at aktuelle vilkår for erhvervsfangerne i yderdistrikterne bliver genstand for en undersøgelse, det samme med jollefiskernes.
På baggrund af det oplyste, så vil en redegørelse om levevilkårene i Arktis blive præsenteret under efterårssamlingen i 2004.
ATASSUT mener derfor umiddelbart, at vi i første omgang bør vente på præsentationen med forventning til trods for, at der stadigvæk vil gå et stykke tid inden fremlæggelsestidspunktet bliver aktuel. Ventetiden må dog i første omgang blive et nødvendigt onde, idet vi i så fald risikerer at sætte to undersøgelser i gang sideløbende. Men rent faktisk er der uanset hvad fortsat behov for realistiske undersøgelser af fangernes og jollefiskernes levevilkår.
Til slut skal vi anbefale, at vores bemærkninger, der har til hensigt at optimere fangerfamiliernes og jollefiskerne livsvilkår, kommer i betragtning når fremlagte interessante forslag bliver genstand for videre behandling.
ATASSUT præsenterer således sine bemærkninger til fremlagte fem interessante forslag.
ATASSUT Nuuk, 20. nov. 2003
Finn Karlsen UKA 2003/81-105-86-114-115.
Nunaqarfiit isorliunerusullu piniarnerinnaangitsumik allatigulli aamma inuussutissarsiornikkut periarfissiuunnissaat qulaajaaviginiarlugu ataatsimeersuartitsisoqarnissaanik, tassungalu ilanngullugu nunaqarfinni aqutsisut kommunenit pisinnaatitaanerisa qulaajaavigineqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqllinnissamik siunnersuut
(Ruth Heilmann)
Ilaqutariit piniartukkormiut atugaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Jens Napaattooq.)
Qangaaniilli inuussutissarsiutaasunik ingerlatsisut, tassunga ilanngullugit inuussutissarsiutigalugu piniartut umiatsiaararsorlutillu aalisartut, pisortanit aningaasalersorneqartumik akissarsianut tapiiffigineqarnissamik pisariaqartitsinerannik misissuisoqartariaqarnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut, taamaaliornikkut isertitanik misissuinermik tunngaveqarluni inuussutissarsiortut taakku pisortatigoortumik akissarsiat minnerpaafigisaasa annertoqataannik inuuniutissaqarnersut paasineqarsinnaaqullugu.
(Aqqalukasik Kanuthsen)
Piniartut inuusutissarsiornikkut atugarisaasa qanoq pitsanngorsarneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Ole Thorleifsen)
Piniartut aningaasarsiornikkut atugarisaat pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut
(Jakob Sivertsen)
Inatsisartunut ilaasortat tallimaasut siunnersuutaat Inatsisartut Siulittaasoqarfianiit ataatsimoortillugit suliarisassanngortinneqarsimasut pillugit ATASSUT-miit imaattumik oqaaseqarfigissavagut.
Oqaluuserisassanngortitsisut tallimaasut oqallisissatut siunnersuutaat isorliunerusuni inuuniarneq, piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqarneq, piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqarfiusuni aallanik inuussutissarsiuteqarsinnaaneq, piniartukkormiut inuuniarnerminni atugarisaasa, umiatsiaararsorlutillu aalisartut aningaasarsiornikkut atugarisaasa qulaajaavigineqarnissaat annertuumik sammivaat.
Nunatsinni piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqarnerup aningaasarsiornikkut ilungersunassusia ATASSUTt-miit ilisimaarilluinnarparput, tamatumunnga tunngatillugu ataasianngeqaluta Inatsisartuni oqaluuserisassatut siunnersuutinik saqqummiussaqartarpugut piniartukkormiut atugarisaasa pitsanngorsaavigineqarnissaannik imaqartunik.
Pingaartumik ukiuni kingullerni silaannaap allanngoriartornerata piniartukkormiunut annertuumik kingunerlutsitsinera malinnaaffigalugu ilisimaaraarput, tassa ukiuni kingullerni silaannaap immallu kissakkiartornera eqqarsaatigalugit sikuniartarnera kingusinaartaleriartorpoq, tamatumalu nassatarisaanik sikkorlutaleriartuinnarnera piniartunut annertuumik malunniuteqarsimalluni.
Taamaammat piniartoqarfiit eqqarsaatigalugit ATASSUT-miit pisariaqarluinnartutut oqaatigissavarput, piniartoqarfinni inuussutissarsiutaasinnaasunik allanik periarfissanik pimoorullugu misissuisoqartariaqarnera.
ATASSUT-miit pingaartilluinnarparput piniartoqarfinni inuussutissarsiornerup nutarteriffigineqarluni piorsaavigineqarnissaa. Soorlu takornariaqarnikkut, qimussiussinerit, tammajuitsussanik piniartitsisarnerit eqqarsaatigalugit, eqqumiitsuliornikkut periarfissarititaasut pitsanngorsarnerisigut, pingaartumillu aalisarnermut ikaarsaariarnermi periarfissat pitsanngorsaavigineqarnissaat eqqarsaatigalugit misissueqqissaarnissat. Isorliunerusuni piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqarfiusuni aalisagaqassasuseq pimoorullugu misissueqqissaartoqassasoq ”misissueqqissaarnissat inernilerlugit”.
Naluneqanngitsutut aalisagaqassuseq piffiit ilaanni misissuiffigineqarnikuuvoq annerusumik kinguneqartinneqanngitsumik, ilaatigut soorlu Ittoqqortoormiut kangerlussua eqqarsaatigalugu piukkunnarluinnartuuvoq misissoqissaasallugu, misissuinerup takutippagu inuussutissarsiornikkut pitsaasumik periarfissaqartoq, taava pilersaarusiorluarnikkut aalisarnermik aallartitsisoqarnissaa ingerlateriartariaqarpoq, tamanna inuiaqatigiinnut, minnerunngitsumik Ittoqqortoormiuni najugaqartuni aningaasarsiornikkut iluaqusiissaaq. Soorunalumi tamanna aamma Avanersuarmut tunngavoq.
Periarfissatut siuliani taaneqartut isorliunerusuni piniarnerinnarmillu inuussutissarsiuteqarfiusuni periarfissatsialaapput aningaasarsiornermi isaatitsilluarfiusinnaasut, pitsaasumik aaqqissuussaalluartumillu pilersaarusiorneqarunik, minnerunngitsumik piffinni assigiinngitsuni najugaqartut qanimut peqatiginerisigut.
Piniartukkormiut puisip amiinik panertitsiniartarnerat piffissamik atuiffiusaqisoq eqqarsaatigalugu maanna misilittagaalersut takutippaat ammit panertinngikkaluarlugit qassaannarlugit qerititassanngorlugit tunisaanerat pitsaalluartumik angusaqarfiusimasoq, tamanna piniartukkormiunut annertuumik oqilisaataanera ATASSUT-miit ilisimavarput. Ilisimasavullu tunngavigalugit aamma maanna Avanersuaq taamatut aallartitsivigineqarnissaa piariilivinerarneqarpoq, taamaasilluni nunarput tamakkingajavippoq piniartut ameerniartarnerisa taamatut oqilisaavigineqarneranut. Neriuutigaarpullu ungasinngitsukkut nunarput tamarmi taamatut periarfissinneqassasoq.
Tamatut tunisisalernerup annertusiartornera, piniartut aningaasarsiornerat eqqarsaatigalugu allanngortitsisoqanngippat eqqorneqartussaavoq, tassami ammit panertitap pitsaanerpaaq isorliunerusuni akusinerpaaq 500 kr. qaangilaarlugu akeqatinneqartarmat, nutaatillugillu qerititassat 300 kr. inorlugit akeqartinneqartarmata..
Taamaammat ATASSUT-miit Naalakkersuisut apeqquteqarfigissavagut piniartut ameerutiminnik aningaasarsissuteqartarnerat siunissamut allanngortinneqarsinnaanera eqqarsaatigineqannginnersoq piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqarfiusuni. Allanngortitsisoqassanngippammi qangatut ammerisarnerup suli annertuumik ingerlanneqartuarnissaa naatsorsuutigisariaqarmat aningaasarsissutaasinnaanera annertunerummat, naak paasisat tunngavigalugit ammit masattut nunatta ammeriviani tiguneqartartut agguaqatigiissillugu pitsaanerustut misilittagaqarfigineqalereeraluartut.
Ilanngullugu ATASSUT-miit apeqqutigissavarput, nunarsuarmi ammit piumaneqaleraluttuinnarnerat tunngavigalugu Naalakkersuisut takorluunnginneraat amminut tapiissutit annertusanngikkaluarlugit ammit akigissaarnerulersinnaanerat, taamalilluni piniartukkormiut ani-ngaasarsiornerannut pitsanngoriaammik kinguneqarluni. Taamatut apeqquteqarnitsinnut tunngavigaarput nunarsuarmi ammit piumaneqaleraluttuinnarnerat oqaatigineqartartoq, kisiannili toqqaannartumik piniartunut aningaasarsiutaanera sunniuteqarani. Naak nalunngikkaluarlugu tamanna akit pillugit isumaqatigiinniartarnermi suliarineqartaraluartoq, taamaattoq apeqqut eqqarsaatigisassanngortipparput.
Ilanngullugu ATASSUT-miit apeqqutigissavarput puisit angisuut amiisa tunisaanerat massakkut qanoq ingerlanersoq. Tassani pivakka aataarsuit natsersuillu amii, ilisimagatsigumi puisit taakku aamma annertuumik pisarineqartarnerat pisarineqarnerusinnaagaluartullu.
ATASSUT-miit oqaatigereerparput periarfissat ilagisariaqaraat aalisartuunermut ikaarsaariarneq, ilisimaneqarmammi piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqarfiusut ilaanni aalisagaqarluartoq, tamakkulu eqqarsaatigalugit siunnersuinerit pitsaasut pilersinneqartariaqarput, minnerunngitsumillu tunitsiveqarsinnaanerisigut qulakkeerunneqartariaqarnerat.
Periarfissallu atorluarumallugit ilaatigut Avanersuaq eqqarsaatigalugu Air Greenland kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarfigineqareernikoq, kujammukarnerminilu aalisakkanik usisinnaanera eqqarsaatigalugu Naalakkersuisunit isumaqatiginiarneqarsinnaanera immikkut akitsorsaataanngikkaluartumik nunatta karsianut iluatsinniarneqassasoq ATASSUT-miit piumasarissavarput. Tamatumani pivarput timmisartoq useqarpiarani utissappat.
Periarfissaqartillugu tamanna aamma atuuttariaqarpoq piniakkat allat tunineqarsinnaasut eqqarsaatigalugit. Taamatut suliniarneq iluatsissappat mikinngitsumik piniartukkormiunut aningaasarsiornerannut iluaqutaassaaq.
Ilaatigut Inatsisartunut ilaasortap Ruth Heilmann-ip siunnersuutimini ilanngullugit taavai nunaqarfinni aqutsisut piginnaatitaaffeqarnerulernissaat anguniarneqassasoq. Tamatumunnga tunngatillugu ATASSUT-miit oqaatigissavarput periarfissaq tamanna kommunet nunaqarfittaanut tamanut periarfissiissutaammat, kisannili ajoraluartumik kommunet ilaasaa tamanna nunaqarfittaminni aqutsisuminnut atortanngikkaat oqaatigineqartarpoq. Tamanna ajuusaarnarpoq, nunatsinnimi Nunaqarfinni aqutsisut assigiimmik atugassaqartitaallutillu aqutsisinnaatitaasariaqarmata.
Aammalu Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit, siunnersuuteqarnerminut ilanngullugit angallateerarsorlutik aalisartut aningaasarsiornikkut inuuniarnikkullu atugaasa misissuiffigineqarnissaat ilanngullugit siunnersuutigai.
Taakkununnga tunngatillugu ATASSUT-miit maani Inatsisartuni taakkorpiaat atugaat pillugit misissuisoqarnissaannik siunnersuuteqarnikkuugatta itigartinneqartumik, siunnersuuteqartup partiia taamanikkut angallateerarsortut orsussamik tapiiffigineqarsinnaaneri ilaatigut taakkartoraluaraat taamaakkaluartoq siunnersuut itigartinneqarpoq. Pissutsit taamanikkut atukkat ullumikkullu atukkat allannguuteqnngimmata ATASSUT-miit nuannaarutigaarput angallateerarsortut atugaat ajoqisut isiginiarneqalermata.
Siunnersuuteqartut tamarmik tallimaallutik siunnersuuteqarnerminni pingaartippaat ullumikkut isorliunerusuni piniarnerinnarmik inuusutissarsiuteqarfiusuni atugassarititaasut misissuiffigineqarnissaat, soorlulu aamma angallateerarsorlutik aalisartut.
Paasisat tunngavigalugit maanna issittumi inuuniarnikkut atukkat pillugit misissuinerit nalunaarusiorneqarnerat 2004-mi ukiakkut saqqummiunneqassamaarpoq..
Taamaammat ATASSUT-miit tamatut misissuinerup naamassinissaa qilanaaralugu utaqqigallartariaqarsoraarput, naak ungasiginarsinnaagaluartoq, marloqiusamimmi sulisitsisoqassanngippat utaqqigallartariaqarput, tamakkiinerusumik piviusorsiornerusumillu piniartukkormiut anagallateerarsortullu atugaat nalilersorneqartariaqarmata.
Naggataatigut oqaluuserisat soqutiginaqisut oqqaserisavut arlariissuit piniartukkormiut aningaasarsiornerannut iluaqusiisinnaasut nalilersueqqinnissami innersuussutigaavut.
ATASSUT-miit taaamatut oqaaseqarluta oqallisissiarineqartut tallimaasut soqutiginaqisut oqaaseqarfigaavut.