Samling

03. november 2003                                                                                                                                                                                                  EM 2003/57

Forslag til forespørgselsdebat om formulering af Hjemmestyrets forskningspolitiske hand­lingsplaner, herunder hvorledes vi kan fremme en sociokulturel forskning, der hjæl­per os med at udvikle bedre uddannelse af børn og unge til opnåelse af bedre resultater i skolen og i samfundslivet.

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

Svarnotat

                                          

1. behandling

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Jeg hilser forslaget til forespørgselsdebat om formulering af Hjemmestyrets forskningspolitiske handlingsplaner velkommen. Det er korrekt, som forslagsstilleren anfører, at den eksi­sterende forskningspolitiske handlingsplan, som Landstinget vedtog i 1997, kun rækker frem til år 2000.

Der er derfor vigtigt, at Landstinget drøfter en ny formulering af de forskningspolitiske målsætninger og behov, således at vore forskningsinstitutioner får signaler om, hvilke forskningsbehov vi fra politisk hold finder vigtige.

Jeg vil indledningsvis kort nævne de forskningspolitiske målsætninger og indsatsområder, som Landstinget tidligere har vedtaget.

Det overordnede mål for forskningen i Grønland er, at den skal

        bidrage til forbedring af livskvaliteten for befolkningen

        anvendes aktivt i den samfundsmæssige udvikling, understøtte en bæredygtig udvikling af landets ressourcer og indgå i løsning af de socio-økonomiske og kulturelle problemer, der følger af en hastig samfundsudvikling.

I den eksisterende forskningspolitiske handlingsplan er der udpeget en række indsatsområder:

       Den eksisterende forskning indenfor miljø-, natur- og ressourceområdet skal sikres og styrkes

        Samfunds- og erhvervsudvikling

        Rammebetingelser for erhvervsudviklingen

        Kulturhistorie og sprog

        Sociale og velfærdsmæssige forhold

        Sundhed og ernæring

Landsstyret har etableret en pulje til forskningsfremme, hvor forskerne kan søge støtte til forskningsprojekter. Projekter inden for indsatsområderne prioriteres. Puljens størrelse er på knap 1 million kr. pr år. Antallet af kvalificerede ansøgninger overstiger langt puljens formåen.

Derudover vil jeg nævne, at Landsstyreområdet har lagt stor vægt på forskeruddannelse, så vi kan få uddannet flere grønlandske forskere. Grønlands Hjemmestyre og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har indgået en aftale om samfinansiering af 2 Ph.D.-stipendier for 2003  stigende til 3 stipendier i 2004 og 2005 med det formål at styrke forskningsudviklingen og forskerrekrutteringen i Grønland. Der vil således være op til 9 forskeruddannelsesstuderende i gang med en treårig forskeruddannelse fra 2004.

Viden er en helt afgørende forudsætning også for erhvervsudviklingen. Der er i dag begrænset samspil mellem vidensinstitutionerne og erhvervslivet. Etableringen af Center for Arktisk Teknologi er dog et eksempel på starten på et sådant samspil. Centret er dannet i et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby og Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Opgaven er bl.a. at formidle forskning og innovation inden for bygge- og anlægsteknik, miljø- og råstofområdet samt energiproduktion. Denne model kan også bruges inden for andre erhvervsområder.

Det er Landsstyrets mål at en større del af støttemidlerne til erhvervsformål fremover rettes mod udviklingsorienterede formål. Dette vil have konsekvenser for formuleringen af den næste forskningspolitiske handlingsplan.

Jeg er som nævnt enig i, at det er vigtigt, at Landstinget debatterer de forskningspolitiske målsætninger. Jeg er ligeledes enig i, at socialforskning og socio-kulturel forskning rettet mod børn og unges vilkår har været en mangelvare. En af årsagerne til dette er, at der ikke findes  forskningsmiljøer, som direkte beskæftiger sig med socialforskning og med børn og unges uddannelse og deltagelse i samfundslivet i Grønland.

Dette vil Landsstyret medvirke til at rette op på gennem etableringen af Ilimmarfik. Det er planen at integrere socialrådgiveruddannelsen, således at der oprettes et institut for sociale for­hold, hvor socialforskning naturligt vil være en hovedopgave. Ligeledes er det planen at integrere Inerisaavik og oprette et institut for uddannelsesforskning, som vil udføre forskning rettet mod børn og unge, som kan danne grundlag for at udvikle bedre uddannelse af børn og unge. Landsstyret fremlægger på denne samling lovforslag om Videnscenter om Børn og Unge. Etablering af et sådant center vil styrke mulighederne for forskning i børn og unges vilkår i Grøn­land. Et nærmere samarbejde med Ilimmarfik bør undersøges.

Det er en forudsætning for videreudvikling af den grønlandske forskning at samle og udbygge forskningsmiljøerne, som det er foreslået i Ilimmarfik. Jeg vil dog også gøre opmærksom på, at udvikling af uddannelses- og forskningsmiljøer er en langsigtet og fremtidsrettet opgave. Det tager tid at opbygge et frugtbart forskningsmiljø; men en forudsætning for at komme videre er at gå i gang.

Jeg vil med disse ord ønske Landstinget en god debat om vore fremtidige forskningspolitiske målsætninger og behov.

03. november 2003                                                                                                                                                                                                  UKA 2003/57

Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatusarneq pillugu politikkiata nutarterneqarnissaa, taassumalu iluani inuiaqatigiinnik kulturikkullu misissuinerup qanoq siuarsar­neqarnissaa, meeqqat inuusuttullu atuarnerminni inuiaqatigiinnilu akuunerminni angu­saasa pitsaanerusunngortinnissaat anguniarlugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallin­nissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

Akissuteqaat

Siullermeerneqarnera

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakker-suisoq)

Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatusarneq pillugu politikkiata nutarterneqarnissaanik siunnersuut nuannaarutigalugu tikilluaqquara. Eqqorpoq - soorlu siunnersuuteqartup allassima-gaa - ilisimatusarneq pillugu politikki Inatsisartut 1997-imi akuersissutigisimasaat taamaallaat ukioq 2000-ip tungaanut atuuttussanngortitaasimammat.

Taamaattumik pingaarpoq ilisimatusarneq pillugu politikkimi siunnerfissat pisariaqartitallu nutaamik oqaasertaliivigineqarnissaata Inatsisartunit oqaluuserineqarnissaat, taamaalillutik ilisi­matusarnermik suliaqarfiutivut tikkuussivigineqarniassammata ilisimatusarfigineqarnissa-mik pisariaqartitsinerit suut uagut politikkip tungaanit pingaartinnerivut.

Aallaqqaammut naatsumik eqqartutsiarusuppakka ilisimatusarneq pillugu politikkimi siunner­fiit suliniuteqarfissallu Inatsisartut siusinnerusukkut aalajangersaavigisimasaat.

Kalaallit Nunaanni ilisimatusarnermi pingaarnerusutut anguniagassat tassaapput

_      ilisimatusarnerup innuttaasunut inuuniarnerup naleqassusiata pitsanngornerutitseqa­taaniarnissaa

_      ilisimatusarnerup inuiaqatigiit ineriartornerannut atorneqavinnissaa, nunap isumalluu­taanik piujuartitsineq tunngavigalugu ineriartortitsinissamik ikorfartuisuunissaq aamma

inuiaqa­tigiit sukkasuumik ineriartornerata kingunerisaanik inooqatigiinnermi-aningaasa­qarnikkullu aamma kulturikkut ajornartorsiutit pilersimasut aaqqiiviginiarne-qarnerinut ilaatinneqarnissaa.

Ilisimatusarneq pillugu politikkimi maanna atuuttumi suliniutissanik arlalinnik makkuninnga tikkuaasoqarsimavoq:

_      Avatanngiisit, pinngortitap isumalluutillu iluini ilisimatusarneq piusoq qularnaarivigi­neqarlunilu nakussassaavigineqassaaq

_      Inuiaqatigiinnik inuussutissarsiutinillu inerikkiartortitsineqassaaq

_      Inuussutissarsiutinik inerikkiartortitsinissamut sinaakkutissatut piumasaqaatissat tunnga­vissiorneqassapput

_      Kulturikkut oqaluttuarisaaneq oqaatsillu sammineqassapput

_      Inooqatigiinnermut atugarissaarnermullu tunngassuteqartut sammineqassapput

_      Peqqinneq nerisaqariaatsillu sammineqassapput.

Ilisimatusarnerup siuarsaavigineqarnissaanut Naalakkersuisut aningaasanik immikkoortitsisi­mapput, taakkununngalu ilisimatusarnermik suliaqartut ilisimatusarnermi suliniutissanut qin­nuteqartarsinnaapput. Tulleriiaarinerni suliniutigineqartussatut aalajangikkat pingaarnerutinne-qartassapput. Aningaasat immikkoortinneqartartut ukiumut 1 mio. kr.-nit missarluin-naaniittarput. Qinnuteqaatit piukkunnartortaqartaraluaqisut aningaasat immikkoortitat naammanngilluinnartarput.

Taakkua saniatigut oqaatigiumavara ilisimatusartunngorniarneq Naalakkersuisoqarfiup pi-ngaartilluinnarmagu, kalaallit ilisimatusartut amerlanerusut pigilersinnaaniassagatsigik. Nam­minersornerullutik Oqartussat aamma Ilisimatusarnermut Ministereqarfik isumaqatigiissute­qarsimapput 2003-mi Ph.D-stipendiat marluk, 2004-mi 2005-imilu pingasunut amerlisine­qartussat ataatsimoorullugit aningaasalersuiffiginiarlugit, taamaaliornikkut anguniarniarlugu Kalaallit Nunaanni ilisimatusarnerup ineriartortinneqarnerata aammalu ilisimatusartut pissarsi­arineqartarnerisa nakussassaavigineqarnissaat. Taamaalillutillu 2004-miit ilisimatusartussan-

n­gorniartut qulingiluat ukiuni pingasuni ilinniarnissaminnik aallartitsisinnaalissapput.

Ilisimasat inuutissarsiornikkut ineriartornermi pingaarutilerujussuupput. Ullumikkut ilinniarfiit inuussutissarsiortullu killilimmik taamaallaat imminnut attaveqaqatigiittarput. Taamaattoq Center for Arktisk Teknologi-p (ARTEK) pilersinneqarnera attaveqaqatigiittarnermut taamaattumut aallarniinertut assersuutissaavoq.  ARTEK pilersinneqarpoq Danmarks Tekniske Universitet-ip Lyngby-miittup aamma Sanaartornermik Ilinniarfiup Sisimiuniittup suleqatigiinneratigut. Suliassat ilaat tassaavoq sanaartornerup iluani periaatsini, avatangiisinut aatsitassarsiornermilu tunngassutilin­ni nukissiornerullu iluani ilisimatusarneq nutarterinerlu aqqutissiussallugit. Ingerlatseriaaseq taamaattoq aamma inuussutissarsiornikkut sammisaqarfinni allani atorneqarsinnaavoq.

Naalakkersuisut anguniarpaat siunissami inuussutissarsiornermut tunngassutilinni aningaasaliissu­taasartut annerusut ineriartortitsinermik siunertaqartumik suliniuteqarnernut atorneqassasut.Ta­manna ilisimatusarneq pillugu politikkissap tulliani pilersaarusiornissaanut malitsissalerneqartariaqassaaq.

Oqaatigineqareersutut isumaqatigaara pingaartuusoq Inatsisartut ilisimatusarneq pillugu poli­tikkimi anguniagassanik oqallisiginninnissaat. Taamatuttaaq aamma isumaqatigaara inooqatigiinnermi pissutsit pillugit ilisimatusarneq kiisalu inooqatigiinneq-kulturilu pillugit ilisimatusarneq meeqqat inuu­suttullu atugaannut sammitinneqartoq amigaataasimammat. Tamatumunnga pissutaasut ilagaat ilisimatusarfeqanngimmat inooqatigiinnermi pissutsit pillugit toqqartumik ilisimatusarfiusumik aamma me­eqqat inuusuttullu ilinniartitaanerat taakkualu Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut akuu­nerat pillugit ilisimatusarfiusunik.

Tamakkua Ilimmarfimmik pilersitsineq aqqutigalugu Naalakkersuisut iluarsiniaqataaffiginiar­paat. Isumaginninnermi Siunnersortinngorniarfik tamatumani isumalluutitut isigineqassasoq Naalakkersuisut isumaqarput, taa­maalilluni inooqatigiinnermi pissutsit pillugit ilisimatusarfimmik pilersitsineqassalluni, tassanilu pissusissamisuuginnartumik suliassat pingaarnersarissallugu inooqatigiinnermi pissutsit  pillugit ilisimatusar­neq. Aamma Inerisaavik ilisimasanik katersuivittut isumalluutaassasoq pilersaarutaavoq, taamaalilluni ilinniarti­taaneq pillugu ilisimatusarfimmik pilersitsineqassalluni. Taassuma suliari­sarissavaa meeqqanut inuusuttunullu sammititamik ilisimatusarnissaq, taannalu tassaassallu­ni meeqqat inuusuttullu ajunnginnerusumik ilinniartitaasalernissaasa ineriartortinneqarnissaa­nut tunngavissiortussaq. Naalakkersuisut ataatsimiinnermi matumani Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfik pillugu inatsisissamut siunnersuut saqqummiuppaat. Ilisimasaqarfim­mik taamaattumik pilersitsiniarneq Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu atugaat pillugit ilisimatusarnissamut periarfissat annertusissavaat. Ilimmarfimmik qanimut suleqateqarnissaq misissorneqar-tariaqarpoq.

Kalaallit Nunaanni ilisimatusarneq ineriartorteqqinneqassappat ilisimatusarfiit katersorneqarlu­tillu piorsaavigineqartariaqarput, soorlulumi Ilimmarfimmik pilersitsisoqarnissaa siunnersuuti­gineqarsimasoq. Eqqumaniarfigeqquara ilinniarfinnik ilisimatusarfinnillu inerisaaniar­tarnerit sivisuumik siunissamullu isigaluni suliassaasarmata. Inerititaqartussamik ilisimatusar­filiorniarneq piffissami sivisuumi ingerlasarpoq, ingerlariaqqissaguttalu suliaq  aallartittariaqar­poq.

Taamatut oqaaseqarlunga siunissami ilisimatusarneq pillugu politikkimi siunnerfissanik pisari­aqartitanillu oqallilluarnissaannik Inatsisartut kissaappakka.