Samling

1. august 2003 EM 2003/38

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

(Landstingsmedlem, Palle Christiansen, Demokraterne)

Som forholdene er i øjeblikket inden for tandplejen, er det på tide at overveje alternative muligheder til, hvordan forholdene inden for tandplejen kan forbedres. Med udgangspunkt i de økonomisk dårlige tider vil det ikke være forventeligt, at tandplejen vil få tilført de nødvendige midler for at nå den ønskede standard.

En af de alternative muligheder kunne være at indføre delvis brugerbetaling for at gå til tandlæge. Udover at tandlægeområdet kunne modtage en beskeden sum penge, ville det ligeledes have den fordel, at

Indførelse af brugerbetaling vil have en adfærdsregulerende virkning på forbruget af en tjenesteydelse. Det er udfra princippet om, at hvis en tjenesteydelse er gratis, vil man ikke i samme grad overveje, hvorvidt man har brug for den eller ej. Derudover vil befolkningen være mere bevidst om at pleje deres tænder, og om hvad de spiser.

Nogle vil måske være af den opfattelse, at brugerbetaling vil medføre en nedgang af patienter, fordi visse grupper af mindrebemidlede vil afholde sig fra at gå til tandlæge p.g.a. brugerbetalingen. For at undgå den risiko vil opstå, vil jeg derfor anbefale, at betalingen bliver af en beskeden størrelse.

Derudover vil jeg tilføje, at Landsstyret i sit svar til Per Berthelsen vedrørende brugerbetaling har været inde på, at der allerede er indført brugerbetaling inden for tandplejen. Det er korrekt, at man kan gå til en privat tandlæge mod at skulle betale det fulde beløb, hvilket kun er interessant for en del af befolkningen. Men foranlediget af manglen på tandplejepersonale har det betydet, at visse steder i Grønland er man nærmest tvunget til at gå til den private tandlæge, idet den offentlige tandpleje er så mangelfuld. Sagt med andre ord er det ikke en reel valgmulighed, og derudover er det kun en reel valgmulighed for de få. Dermed har de øvrige borgere faktisk ikke nogen mulighed for at entrere en tandlæge, hvilket jo ikke kan betragtes som socialt afbalanceret.

Hvis man eventuelt kombinerer en beskeden brugerbetaling på at gå til tandlæge med at igangsætte en række reelle forbedringer af den offentlige tandpleje, vil der være en mulighed for, at den grønlandske tandpleje kunne komme ind i en mere fornuftig gænge, end tilfældet er i dag.

Det er som sagt sidegevinsten ved at indføre brugerbetaling. Den store fordel er, at befolkningen langsomt bliver vænnet til, at en serviceydelse som en tandlægebehandling har en pris, og at alt ikke er gratis.

1. august 2003 UKA 2003/38

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiatut siunnersuummik imaattumik matumuuna saqqummiussivunga:

Kigutileritinnermi tamakkiisuunngikkaluamik akiliuteqartitsisalernissamik apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

Kigutileritittarnermi ullumikkut pissusiusut eqqarsaatigalugit kigutilerivinni pissutsit qanoq iliorluni pitsanngorsaaffigineqarsinnaaneri periarfissarsiuutissallugu piffissanngorpoq. Aningaasarliorfiit ukiut atukkat ilungersunartut atuunnerini kigutilerinermi pitsaassusissatut piumasarineqartup anguneqarsinnaaneranut aningaasat pisariaqartinneqartut tamakkerlugit atugassiissutigineqarnissaat kigutileriviit pissusissaagaluamik ingerlajumallutik pisariaqartitaminnik aningaasaliiffigineqarnissaat ilimagineqarsinnaanngilaq.

Kigutileritinnermi tamakkiisuunngikkaluamik akiliuteqartarnerup eqqunneqarsinnaanera periarfissanut ilaasinnaavoq. Kigutileriviit annertunngitsumik aningaasarsisinnaanerisa saniatigut

akiliuteqartitsisarnerup eqqunneqarnerata sullississummik atuinermi pissusilersuutigineqartartunut sunniuteqarneratigut iluaqutaassaaq. Sullississut akeqanngikkuni pisariaqartinneqarnersoq pisariaqartinneqannginnersorluunniit eqqarsaatigineqangaarnavianngilaq. Tamatuma saniatigut innuttat kigutimik paarilluarnissaat sunillu nerisaqarnissartik ilisimaarilluarnerussavaat.

Inuit ilaat isumaqassaguarput akiliuteqartitsineq kigutileritittartut ikileriarnerannik kinguneqassasoq, kigutilerisumimmi kigutileritinnermi aki pissutigalugu akissakinnerit ilaat kigutilerisumukarumajunnaarsinnaammata. Taamaammat taamatut pisoqarsinnaanera pinaveersimatinniarlugu akiliutaasartup annikitsuunissaa inassutigiumavara.

Tamatuma saniatigut ilanngullugu oqaatigissavara atuisut akiliuteqartinneqartalernissaannut tunngatillugu Naalakkersuisut Per Berthelsenimut akissuteqarnerminni oqaatigereernikuugaat kigutilerinermut tunngatillugu atuisut akiliuteqartinneqartarnerat eqqunneqareernikuusoq. Namminersortutut kigutilerisumit kigutileritinnermi aki tmakkerlugu akiliilluni kigutileritittoqarsinnaammat ilumoorpoq, tamannali innuttat ilaannaannut soqutiginaateqarpoq. Kigutigissaasutulli sulisunik amigaateqarneq pissutigalugu allatut ajornartumik kigutit nakorsaanut namminersortunut nunatta ilaani kigutileritikkiartortoqartariaqartarpoq, pisortanimmi ingerlanneqartutut kigutileriviit kigutilerinerat amigaateqaqimmat. Taamaammat innuttat sinneri kigutilerisuliarnissamut periarfissaqanngivipput, tamannalu innuttaasut oqimaaqatigiimmik pineqarnerattut isigineqarsinnaanngilaq.

Kigutileritinnerup atuisunit annikitsumik akiliuteqarfigineqarnera pisortat kigutileriviisa pissusiviusut aallaavigalugit assigiinngitsutigut pitsanngorsaavigineqarnerinik ilagaanni, nunatsinni kigutilerisoqarneq ullumikkornit pitsaanerusumik ingerlalissagaluarpoq.

Oqareernittut atuisut akiliuteqartarnerisa eqqunneqarnerata iluaqutissartaasa tamanna ilagissavaat. Iluaqutissartaali pingaarneq uaniippoq kigutileritinnermik sullinneqarnerup akeqarnera innuttat sungiukkiartuaassammassuk, suullu tamarmik akeqanngitsumik pineqarsinnaanngimmata.