Samling

Anthon Frederiksen                                                                               Nuuk, den 20. november 2003

UKA 2003/81-105-86-114-115

Forslag til forespørgselsdebat om afholdelse af en konference med henblik på at afdække alternative erhvervsmuligheder du over fangst fo bygder og yderdistrikter, herunder afdækning af hvilke kompetencer kommunerne tildeler bygdebestyrelserne stillet af  Ruth Heilmann, pkt. 81.

Forslag til forespørgselsdebat om fangerfamiliernes vilkår stillet af Jens Napatoq, pkt. 105.

Forslag til forespørgselsdebat om hvorvidt det bør undersøges om udøverne af vores traditionelle erhverv, herunder erhvervsfangerne & jollefiskerne, har behov for at modtaget et offentligt finansieret løntilskud, således at det med baggrund i en indkomst undersøgelse kan fastslås om disse erhvervsgrupper har en levefod, der svarer til den officielle mindste løn stillet af Aqqalukasik Kanuthsen, pkt. 86.

Forslag til forespørgselsdebat om hvordan vilkårene for fangererhvervet forbedres stilletaf Ole Thorleifsen, pkt. 114.

Forslag til forespørgselsdebat om erhvervsfangernes økonomiske vilkår, stillet af Jakob Sivertsen.

Selvom om forslagene i højere grad koncentrerer sig om erhvervsfangernes og jollefiskernes vilkår i yderdistrikterne samt om erhvervsmuligheder, skal jeg på vegne af Kandidatforbundet fremkomme med bemærkninger om jollefiskeriet og fangererhvervet generelt.

Forslagenes indhold samlet set er forståeligt især når man selv er vokset op blandt fangere og fiskere. Selvom forholdene fra min tid som barn og forholdene i dag naturligvis ikke sammenlignes, så er fiskerens og fangerens ånd fortsat det samme og det er at forsørge sig selv og familien ved fiskeri og fangst.

En af forslagstillerne nævner eksempelvis, at fangernes økonomiske vilkår er blevet forringet væsentligt for 30 år siden, da dyreværnsorganisationerne skadede skindindhandlingen ligesom fiskerne og fangerne bliver ramt hårdt når der indtræffer klimamæssige ændringer i naturen.

Når man selv som allerede udtrykt, har deltaget blandt erhvervsfiskere og fangere har man blandt andet altid disse i erindring; at selvom fisk og fangsdyr er tilgængelige så kan der altid indtræffe perioder hvor det er meget vanskeligt at nå disse på grund af vejrlige forhold, tak af redskaber eller noget helt tredje.

Det er derfor nødvendigt at vide og huske; at fiskeren eller fangeren aldrig på forhånd ved om han går gevindst af sin fangst. Jeg er derfor af den opfattelse, at det er nødvendigt at synliggøre forskellen i vilkårene ved at være erhvervsfisker og fanger og have fast arbejde, selvom alle er bevidste om det, så er arbejderens time- eller månedsløn til enhver tid sikret, så længe pågældende er beskæftiget og det er naturligvis kun berettiget.

Men erhvervsfiskeren eller fangeren har intet at forholde sig til hvad indtjening angår, de kan aldring på forhån vide om deres fangsttur giver overskud eller underskud. Det er derfor kun korrekt, at en de markante krav til erhvervsfiskeren og fangeren er at man skal være udstyret med stor vilje hvis man vælger disse erhverv.

Men trods det, så har Kandidatforbundet i tidens løb stillet forslag om forbedring af erhvervsfiskernes og fangernes vilkår ikke mindst med hensyn til opnåelse af tilskud både til erhvervsfiskerne og  fangerne, men som alle ved, så har en del af erhvervfangerne og jollefiskerne ikke haft mulighed for lån til nyanskaffelser siden 1998.

På baggrund af det har Kandidatforbundet derfor kæmpet for at rette op på sådanne forhold men desværre uden større effekt indtil nu. Men nu har fem forskellige landstingsmedlemmer bevidst;  at vi ikke længere kan komme udenom, at give en håndsrækning til  erhvervfiskerne og fangerne og specielt til jollefiskerne.

Vi må også fortsat huske os på, at fangst og fiskeri fortsat er det dominerende erhverv her i landet og at fangst er en vigtig tilskud til ernæringen. Det er også kendt af alle, at indhandlingsfaciliteter kan være en væsentlig mangel for fangerne og fiskerne i mindre byer, de såkaldte yderdistrikter til trods for store mængder fangsdyr, derved går de glip af en væsentlig indtjeningsmulighed.

Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet blandt andet anbefale, at vi så vidt muligt tilstræber større udnyttelse af de levende ressourcer, da vi blandt andet ved at etablere bedre indhandlingsmuligheder kan optimere disse erhververes indtjeningsmuligheder.

Der er således ingen tvivl om, at fisker- og fangererhvervet vil lide stor skade, hvis der ikke bliver foretaget forbedringstiltag.

De der har fulgt med i udviklingen hos dem der ernærer sig med  jolle, kan huske;  at en undersøgelse der blev gennemført i slutningen i 1990- ernes med al tydelighed har dokumenteret, at jolleerhververes  gennemsnitslige årsindtægt ligger på under 10.000 kroner i visse byer på kysten.

Det blev ligeledes dokumenteret, at årsagen til den meget lave indtjening blandt andet er meget begrænsede indhandlingsmuligheder til trods for at råvarerne lå lige udenfor.

På baggrund af de dokumenterede er jeg derfor af den opfattelse, at der må banes vej for bedre forædling af grønlandsk mad i produktionsleddet. Eksempelvis stillede landstingsmedlem Ane Hansen en attrativ forslag om transport af blandt andet mattak og hvalroskød til resten af kysten med salg for øje. Vi må optimere disse tiltag – det er naturligvis klart, at der må transporttilskud til, dette vil betyde, at udnyttelsesgraden af de naturgivne ressourcer bliver øget til gavn for den økonomiske cirkulation her i landet.

Jeg er fuldstændig enig med forslagsstillerne ikke mindst Aqqalukasik forslag er tiltalende, jeg er af den opfattelse, at det er nødvendigt med en undersøgelse af jollefangernes og jollefiskernes vilkår for at skaffe dokumentationer for fremtidige tiltag.

Jeg skal med disse bemærkninger udtale min fulde støtte til samtlige forslag uden at komme nærmere ind på hvor de kommer fra.

Anthon   Frederiksen

UKA-2003-81,105,86,114,115-00

        

ulloq,   20.  november  2003

Nunaqarfiit   isorliunerusullu   piniarnerinnaanngitsumik   allatigulli  aamma  inuussutissarsiornikkut   periarfissiuunnissaat  qulaajaavigini-arlugu  ataatsimeersuartitsisoqarnissaannik,  tassungalu  ilanngullugu  nunaqarfinni  aqutsisut   kommuninit  pisinnaatitaasarnerisa  qulaajaavigineqarnissaat   pillugu   apeqquteqaat   aallaavigalugu   oqallinnissamik  Ruth  Heilmann-ip   siunnersuutaa,  imm. 81,

Ilaqutariit   piniartukkormiut   atugaasa  pitsanngorsarneqarnissaat   pillugu   apeqquteqaat   aallaavigalugu   Jens   Napaattuup   siunnesuutaa, imm. 105,

Qangaaniilli   inuussutissarsiutaasunik  ingerlatsisut,  tassunga  ilanngullugit  inuussutisarsiutigalugu  piniartut   umiatsiaararsorlutillu  aalisartut,   pisortanit   aningaasalersorneqartumik   akissarsianut   tapiiffigineqarnissamik  pisariaqartitsinerannik    misissuisoqartariaqarnersoq  pillugu   apeqquteqaat   aallaavigalugu   oqallinnissamik  Aqqalukasik   Kanuthsen-ip   siunnersuutaa,  imm.  86,

Piniartut  inuussutissarsiornikkut   atugarisaasa   qanoq   pitsanngorsarneqarsinnaanerat  pillugu   apeqquteqaat   aallaavigalugu  oqallinnissamik   Ole  Thorleifsen-ip   siunnesuutaa,  imm.  114,

Aamma  Piniartut  aningaasaqarnikkut   atugarisaat   pillugit   apeqquteqaat aallaavigalugu   oqallinnissamik  Jakob   Sivertsen-ip   siunnersuutaa.

Siunnersuutit   tupinnanngitsumik   umiatsiaararsorluni   aalisarnermik   piniarnermillu nunqarfinni   isorliunerusunilu    annerusumik  inuutissarsiuteqarnermut   tunngasuungaluartut,   taamaattut   umiatsiaararsorluni   aalisarneq   piniarnerlu   tamaat   ataatsimut   isigalugu   Kattusseqatigiit   sinnerlugit   oqaaseqarniassuunga.

Siunnersuutit   ataatsimut   imarisaat   paasinarluarput,   pingaartumik   aalisarnermik  piniarnermillu   inuutissarsiuteqartut   akornanni   peroriartorsimalluni.  Soorunami   Ullumikkut   pissutsit   uagut   meeraanitta   nalanni   pisimasunut   assersuun-neqarsinnaanngikkaluartut,   taamaattoq   aalisartup   piniartullu   anersaava   taannaajuarpoq,   tassalu   imminut   ilaquttanullu   aalisarnikkut  piniarnikkullu   napatitsinissaq.

Soorlu   siunnersuuteqartut   ilaata    eqqaangaa;  ukiut   30-it   missaani   matuma   siornatigut   uumasunik   illersuiniat   Europami   puisit   amiisa   tunisaanerannut   akornutaaqisumik   iliuuseqartoqarsimanerata   kingunerisaanik   piniartukkormiut   annertuumik   aningaasarsiornermikkut   eqqungaasimasut   aammalu   ilaatigut pinngortitap   allanngoriartorneranik   pissuteqartumik    aalisartut   piniartullu   ilaatigut  annertuumik   inuutissarsiornermikkut   eqqorneqartartut. 

Aalisarnermik   piniarnermillu   inuutissarsiuteqartunut   ilaanikuulluni   taakkualu   akornnanni   oqareernittut  pinngorsarsimalluni   puujorneqarsinnaanngitsut   ilangaat;  ilaanni   aalisakkat   piniakkallu   nalliusimaartaraluartut,   kisianni   aamma   ilaanni  ajornarsilluinnartarmata,   silamik   imaluunniit   piniutaarsernermik   allamilluunniit  peqquteqartumik.

Taamaattumik   ilisimasassat   eqqaamassassallu   ilagilluinnarpaat;   aalisartut   piniartulluunniit   ullormut   pisariumaakkani   aningaasarsissutigisinnaasani   ilisimareerneq   ajormagit.    Taamaattumik   aalisartuunermik   piniartuunermillu  inuutissarsiuteqarnerup    aammalu   aningaasarsiaqarluni   inuutissarsiuteqarnerup   assigiinngissutaat   isumaqarpunga   aamma   oqallinnermi   matumani   eseqqissaatigissallugu   aamma pisariaqartoq,   naak    amerlasuunik  ilisimaneqaraluartut,  tassa   akissarsiaqarluni   sulisup   soorunami  time-ni   aalajangersimasuni    sulinermini  imaluunniit   aalajangersimasumik  qaammammusiaqarluni   sulinermi   akissarsiassat    qulakkeersimajuarneqartarmata,  soorunami  tamanna   pissusissamisoorpoq.

Kisianni  aalisarnermik   piniarnermillu   inuutissarsiuteqartut   nalulluinnartarpaat; ullormut   isertitaqassanerlutik   imaluunniit   ajunaarutissaqassanerlutik.  Taamaammat   aalisarnermik   piniarnermillu   inuutissarsiuteqartunut   inuttut  piumasaqaatit    pingaarutillit   ilaat   taamatut   inuutissarsiuteqartunit   ilisimaneqarluartoq   ilumoorluinnarpoq,   tassa   aalisartuussangaanni   piniartuussangaanniluunniit   nikallujuitsuusariaqarpoq.

Kisianni   taamaakkaluartoq   aalisarnermik   piniarnermilu   inuutissarsiuteqartunut  periarfissat   pitsanngorsarneqartuarnissaat   aamma   Kattusseqatigiinniit   siusinnerusukkulli   saqqummiuttarsimasavut    aalajangisimavagut,   minnerunngitsumik  aamma    umiatsiaararsorluni   aalisartunut   piniartunullu   tapersiissuteqartarneq   eqqarsaatigalugu,   tassa   naluneqanngitsutut   Nunatsinni  umiatsiaararsorlutik   aalisartut   piniartullu   ilaasa   umiatsiartaarnissamut   ESU-miit  tapiiffigineqarsinnaanerat   1998-imiilli   mattunneqarnikuummat.

Taamaammat   Kattusseqatigiinniit   tamatumali   kingorna   inatsisartutigoortumik   pissutsit   taamaattut   iluarsineqarnissaat   noqqaassutigilerparput,   kisianni  ajoraluartumik    maannamut    annertunerusumik   kinguneqanngitsumik.  Maanna  qujanartumik   inatsisartunut   ilaasortat   assigiinngitsut  tallimat   uppernarsivaat;   aalisarnermik   piniarnermillu   inuutissarsiuteqartut   ilaasa,   tassa  pingaarnertut   umiatsiaararsortut   arlaatigut    ikiorserneqarnissaat   avaqqunneqarsinnaanngitsoq.

Eqqaamalluinnartariaqartummi   aamma   ilagaat   aalisarneq   piniarnerlu   Nunatta   nappataasa    suli   pingaarnersarimmasuk,   minnerunngitsumillu   aamma   piniarneq  ulluinnarni   inuuniarnermi   annertuumik  tapertaalluarmat.

Aamma   tamanit   ilisimaneqarpoq,   pingaartumik   nunaqarfinni   illoqarfiillu  mikinerusut  ilaanni   aamma   isorliunerusunik   taaneqartartuni,   pingaartumik  piniartut   ilaatigut  piffissap   ilaani  piniagassarpassuaqaraluartoq   tunitsiveqarniarnikkut   assut   ajornartorsiuteqartarmata,   taamaalillutillu   aningaasarsiorsinnaanerungaluaq    atorneqanngitsoortarluni.  

Taamaammat   Kattusseqatigiinniit   aamma   kaammattuutigiuakkatta   ilaat,    tassa   Nunatsinni  imartatsinnilu   pissuussutit   uumassusillit   atorluarneqarnerulernissaat   anguniartariaqartoq,   taamaaliornikkut   aamma   aalisarnermik   piniarnermillu   inuutissarsiuteqartut   tunitsivissaqarnerulernerisigut   taamatut   inuutissarsiuteqartut aningaasarsiorsinnaanerulernissamik   periarfissaqarnerulissammata.

Tassami   maannakkut   qanoq  iliuuseqarniartoqanngippat, umiatsiaararsorluni  aalisarnermik   piniarnermillu   inuutissarsiuteqarneq   annertuumik   akornuserneqaratarsinnaammat.

Umiatsiaararsorluni   inuutissarsiuteqarnermut   malinnaasimasut   eqqaamassuaat;  1990-ikkut   naalerneranni   umiatsiaararsorluni   inuutissarsiuteqarnermi   illoqarfiit  ilaanni   ukiumut   agguaqatigiisillugu   umiatsiaararsorlutik   inuutissarsiuteqartut   isertissimasaasa   misissuiffigineqarneranni   ilaatigut   taamanikkut   paasineqarmat,  taamatut   inuutissarsiuteqartut   agguaqatigiisillugu   ukiumut   10.000,- kr-it  inorlugit isertitaqarsimasut. 

Tassa   illoqarfigisat   eqqaani   piniagassat   aalisakallu   ilaatigut   pisarineqarsinna-alluaraluartut   tunitsiveqarniarnikkut   periarfissaqannginnera   pissutigalugu   aningaasarsiorsinnaanerup    akimmisaartinneqarsinnaanera   tamatumani   aamma   takussutissaavoq.

Taamaammat   aamma   Nunatsinni   pissarititaasut   atorluarneqarnerulernissaat   eqqarsaatigalugit,   minnerunngitsumik   kalaalimerngit   qanoq   ilillugit   aamma   pilerinarninngorlugit   tunisassiarineqartarnissaat   isumaqarpunga   periarfissanut   ilanngullugu   atorniartariaqartoq.  Soorlu   issaannaq   aamma   inatsisartunut   ilaasortap   Ane  Hansen-ip   mattaat,   aarrullu   neqaisa    timmisartukkut   assartorlugit Nunatta   sinnerani   tunisassiarineqartarnissaat   pillugu   isumaqatiginarluinnartumik  siunnersuuteqartoq.  Periarfissat   taamaattut   annertusineqartariaqarput  -   aap   assartuinermut   tapiisoqartassooq,   kisianni   aamma   tamatuma  kingunerissuaa   pissuussutinik   atorluaanerulerneq,   aningaasallu   Nunatta   iluani   annerusumik   kaaviiaartinneqalernerat.

Siunnersuuteqartut   isumaqatiginaqaat,   taamaattumik   aamma   Aqqalukasiup   siunnersuutaa   isumaqatiginarluinnarpoq,   tassa   aalisarnermik   piniarnermillu   umiatsiaararsorlutik   inuutissarsiuteqartut   atungaasa   misissuiffigineqarnissaat   isumaqarpunga    aamma   ingerlariaqqinnissami   pisariaqarluinnartoq.

Taamatut   oqaaseqarlunga   siunnersuuteqartut   atii   ataasiakkaarlugit  tamaasa  taajunngikkaluarlugit   siunnersuutaat   paasilluarlugit   taperserpakka.