Samling
ATASSUT UKA 2003/48-90-98
Finn Karlsen Nuuk, 21.11.2003
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at gøre brug af § 14 stk. 4 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1006 om fiskeri, således at tilskudsbegrænsede licenser bliver tidsbegrænset fra 2009.
(Per Skaaning)
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til en ophævelse af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer, med ikrafttrædelse 5 år efter ophavsretslovens vedtagelse, således at der ultimo 2008 træder en ny, forbedret og velgennemtænkt fiskerilov i kraft.
(Ole Dorph)
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget i medfør af § 14 i Landstingslov om fiskeri gør tidsubegrænsede fiskerilicenser tidsbegrænsede med en varsel på 5 år regnet fra den 1. januar 2004.
(Aqqalukasik Kanuthsen)
ATASSUT har følgende bemærkninger til nærværende tre forslag, der bliver fremlagt samlet.
Indledningsvis skal ATASSUT komme med følgende kommentarer til forslag fra Per Skaaning, Demokraterne, Ole Dorph fra Siumut og Aqqalukasik Kanuthsen fra Inuit Ataqatigiit.
Der begrundes i forslagene, at samfundet samlet set får for lidt udbytte fra rejefiskeriet. Som et eksempel nævnes det , at rejeafgifterne kun vil give et afkast på i alt 7,5 millioner kroner i år. Men det undlades at nævne skatteindtægterne fra rejefiskeriflåden, de ansatte i rejefiskeriet, arbejdere på rejeanlæg på land, ansatte der losser skibe, når de kommer i havn samt fra de ansatte, der tilrettelægger og arbejder med eksport af rejer. ATASSUT er derfor af den opfattelse, at man med så overfladiske argumentationer kan påstå, at samfundet får for lidt udbytte af rejefiskeriet.
Der påstås, at den store indtjening fra rejer tilfalder en meget lille kreds af indehavere, som har licens på rejer. Vi henviser her til vores ovennævnte bemærkninger, for der er ikke tænkt på de faktuelle forhold.. Og uden at tænke på, at rejefiskeriselskaberne rent faktisk har betydelige driftsomkostninger, idet de jo kører som selskaber, så påstås det, at rejefiskerisektoren opsuger enorme summer i egen lomme. I denne argumentation har man glemt at tage med i overvejelserne, at indtjeningen ikke ryger direkte i rederiernes lommer, men tværtimod bliver brugt til nyanskaffelser, løbende reparationer og videreudviklinger trods risiko for tab og underskud.
Der begrundes med, at da kvoterne er arvelige, er det blandt andet med til at begrænse tilgangen af nyere personer til fiskeriet. Der glemmes i formuleringen af argumentationen at tage med i overvejelserne, at ingen aktuelt har nogen anelse om, om rederiejernes børn har planer om at ernære sig som fiskere. Og selvom om kvoteandele er arvelige, så vil disse under alle omstændigheder blive sat til salg, når rederiejerne trækker sig tilbage og i tilfælde af, at arvingerne ikke ønsker at arve kvoterne. Det passer derfor ikke at påstå, at disse kvoter er med til at begrænse tilgangen af nye personer til fiskeriet. Tværtimod må man sige, at disse kvoter er en sikring for potentielle rederiejere, der er villige til at investere betydelige summer trods store risici og betydelige omkostninger.
Der påstås, at rederierne har fået kvoterne gratis, men at de efterfølgende har mulighed for at videresælge dem. ATASSUT skal ikke her begynde at gisne om, hvor disse forkerte oplysninger kommer fra. Det korrekte er, at rederiejerne først måtte investere op imod en halv milliard, før de kunne få tildelt kvoter. ATASSUT kan derfor udmærket godt forstå, hvis rederierne kræver betaling, der nogenlunde svarer til deres investering i tilfælde af fratagelse af kvoter, eller når de sætter deres kvoter til salg.
Der bruges argumentation om at den mangeårige overskridelse af TAC´er og den deraf følgende underrapportering skyldes, at kontrollen ikke har været tilstrækkelig effektiv. For at rette op på disse forhold er der allerede igangsat initiativer, der harmonerer med vilkårene hos konkurrenterne på land. ATASSUT er derfor af den opfattelsen, at det er upassende, når denne argumentation bruges i forslaget om, at tidsubegrænsede licenser bliver tidsbegrænset fra 2009.
ATASSUT skal på det kraftigste afvise, når Ole Dorph argumenterer med, at landets rigeste får lov til at underbetale deres medarbejdere, og at rederierne pålægger fiskerne ombord på trawlerne en ”strafskat”. På alle mulige arbejdspladser bliver arbejdsvilkår sat på baggrund af forhandlinger mellem arbejderne og arbejdsgiverne, sådan er det også i den havgående fiskerisektor.
Der er her tale om meget kraftige beskyldninger mod rederierne om underbetaling og misbrug, det kan vi fra ATASSUT på ingen måde acceptere, rederierne bruger mange kræfter og penge for at fiskeriet kan køre rentabelt, på trods af de meget lave verdensmarkedspriser på rejer. De bruger mange kræfter på at sikre modgange, og dermed sikre de mange arbejdspladser, derfor er det absolut uacceptabelt at komme med sådanne nedladende politiske budskaber til disse rederier.
Selvfølgelig skal vi alle sammen interessere os for at besætningen på trawlerne har så gode betingelser som muligt og vi ved fra ATASSUT at rederierne, for at slippe for beskyldningerne om misbrug og underbetaling er meget interesseret i at besætningen, der i dag er på mere end 1500 mennesker, har en velfungerende organisation de kan forhandle med om løn- og ansættelsesforhold.
ATASSUT er dog bekendt med, at besætningsmedlemmerne med tiden har forsøgt at organisere sig uden større effekt, da de ikke har kunnet pleje dette, på grund af langvarige ophold til havs. Men da vi nu har konstateret, at det nu går godt for besætningsmedlemmernes forening i Sisimiut. Fra ATASSUT skal vi opfordre besætningsmedlemmernes forening om at gå i dialog med deres arbejdsgivere, med det formål, at undersøge mulighederne for en stærk og solid organisation.
Vi skal fra ATASSUT ikke undlade at viderebringe besætningsforeningens budskaber til Landstinget, dateret den 12. november 2003, hvor besætningsmedlemmerne gør Landsstyret og Landstinget opmærksom på at indførsel af den indeksregulerede afgift på rejer med start fra 13 kroner vil have meget uheldige konsekvenser, også for besætningen, og at det derfor for besætningen er uacceptabelt at starte med 13 kroner. Derudover fremkommer besætningsforeningen med et budskab om at det kun er de private rederier i Grønland der arbejder for at have officerer i deres trawlere, mens den hjemmestyrejede trawlervirksomhed Royal Greenland A/S hovedsageligt ansætter udefra komne officerer.
Landstingsmedlem Aqqalukasik Kanuthsen argumenter i overensstemmelse med de to andre forslagsstillere, at ressourcerne som i årenes løb er stærkt koncentreret om ganske få rederier og enkelte personer bør tilbageleveres til samfundet. ATASSUT mener nu at have fået dokumenteret Inuit Ataqatigiits hemmelige dagsorden efter at de indgik i koalitionen nu forsøges tilvejebragt, og det er, at de offentliges totale ejendomsret til ressourcerne skal implementeres. Sagt på en anden måde, man forsøger at tilvejebringe tiltag, der ganske enkelt vil drukne det private initiativ.
Efter disse bemærkninger til forslagsstillerne skal vi, alt taget i betragtning udtale, at ATASSUT finder det særdeles vigtigt, at der tilvejebringes gode muligheder for den private sektor, idet denne sektor netop har vital betydning for samfundsudviklingen i disse tider, hvor vi blandt andet taler om selvstyre.
Tilsvarende gør sig gældende med hensyn til fiskerierhvervet. Fiskerierhvervet er, bortset fra det danske bloktilskud, det erhverv, hvor vi henter flest indtægter fra og som sikrer beskæftigelse for virkelig mange til stor gavn for mange familiers forsørgelse.
En af medårsagerne til den havgående fiskeriflådes aktuelle situation er de reguleringer, der blev foretaget nogle år tilbage, da denne fiskerikomponent oplevede særdeles vanskelige vilkår, med den konsekvens af flåden blev indskrænket til ganske få fartøjer, og i disse tider bliver der foretaget strukturtilpasningen i det kystnære fiskeriflåde og før tilpasningen er tilendebragt, er det efter ATASSUT´ s opfattelse upassende at stille forslag, der ganske enkelt vil lægge tunge byrder på denne komponent.
Hvis stillede forslag bliver gennemtrumfet vil rederiernes planlægningsmulighed blive skadet katastrofalt. Fortæl os for god ordens skyld, hvem der kan foretage konstruktiv planlægning, hvis det bliver besluttet, at fiskerilicenser skal gøres tidsbegrænsede med et varsel på enten fem eller ti år.
Som yderligere konsekvens vil det blive særdeles vanskeligt med garantistillelser. Hvis forslagene derfor bliver godkendt, vil lokalt ejede rederiers videre drift komme i alvorlig fare, for enhver med fornuft kan konkludere at bankerne som er med til at finansiere rejefiskeriet vil begynde at trække sig tilbage.
Som ATASSUT allerede har udtalt, så risikerer vi, at selskaberne ganske enkelt bliver opløst, hvis fremlagte forslag vinder gehør. Resultatet bliver, at de offentlige må foretage ekspropriation eller at udlændinge sætter sig på aktiemajoriteten. Det kan ATASSUT ikke imødekomme og ej heller acceptere. Vi har fuldt ud fået dokumenteret, at Grønlandske rederier selv kan drive rejefiskeriet. Derfor kan vi ikke tilslutte os forslagene.
Hvis forslaget om indførelse af auktioner på kvoteandele bliver godkendt, så vil den havgående fiskeriflåde miste fundamentet. Hvem tror I egentlig vil investere 100 millioner-vis af kroner på trawlere, når man ikke kan være sikker på at få kvoteandele.
Kan forslagsstillerne ikke bare være glade for at konstatere, at der vitterligt findes risikovillige investorer, som rent faktisk gør det med risiko for at miste deres investering. Hvilke overvejelser gør forslagsstillerne sig til, om hvordan de stillestående trawleres vedligeholdelse skal investeringes. Har forslagsstillerne haft nogen overvejelser om, hvordan landanlæggenes fortsatte drift skal sikres. Evner forslagsstillerne at forestille sig, at vi kan blive nødt til at vinke farvel til investorerne, hvis der bliver foretager respektløse lovreguleringer.
Landsstyret tilkendegiver i deres svar til forslagsstillerne, at forslagene vil komme med i overvejelser i den kommende regulering af fiskeriloven, som forventes fremlagt under Landstingets efterårssamling i 2004. ATASSUT må spørge Landsstyret, om deres sålydende svar af rederierne skal opfattes som, at Landsstyret er indstillet på at implementere fremlagte forslag.
Med disse bemærkninger skal ATASSUT anbefale, at samtlige tre beslutningsforslag bliver nedstemt.
ATASSUT UKA2003/48-90-98
Finn Karlsen Nuuk 21.11.2003
Aalisarneq pillugu Inatsisartut Inatsisaanni nr. 18,31.oktober 1996-imeersumi, § 14 nr. 4-mik, Naalakkersuisut atueqqullugit peqquneqarnissaannik, taamaalilluni akuersissutit piffissamik killiligaangitsut 2009-miit piffissamut killiliivigineqartarlernissaanik, Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Per Skaaning)
2008-p naanera aalisarneq pillugu nutaaq, pitsanngorsagaq isumaliutigilluagaasorlu atortuulerseqqullugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 18-ip, 31. oktober 1996-imeersup kingusinnerusukkut allannguuteqartinneqartarsimasup atorunnaarsinneqarnissaa, atorunnaasitsinermilu inatsisip akuersissuteqartarnerata kingorna ukiut tallimat qaangiunneranni atortuulersinneqarnissaa sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Ole Dorph)
Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni . 14-imik aalajangersagaq innersuusutigalugu 1. januar 2004 aallarnerfigalugu ukiunik tallimanik sivisussusilimmik ilimasaarereernikkut aalisarnermi piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit, piffissamut killilimmut akuersissutinngortinneqarnissaanut Inatsisatut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Aqqalukasik Kanuthsen)
Siunnersuutit taakku pingasut ataatsikkut suliarineqartussanngorlugit saqqummiunneqartut ATASSUT-mit imaattumik oqqaseqarfigissavagut.
Inatsisartuni ilaasortat Demokraatineersup Per Skaaning-ip, Siumumeersup Ole Dorph-ip kiisalu Inuit Ataqatigiinneersup Aqqalukasik Kanuthsen-ip siunnersuumminni tunngavilersuutigisaat ATASSUT-mit oqaaseqarfigeqqaassavagut.
Tunngavilersuutitut oqaatigineqarpoq raajarniarnermi inuiaqatigiit pissarsissutigisartagaat ikippallaartut, assersuutitullu taavaa raajanut akitsuutit aqqutigalugit ukioq manna 7,5 millioner krone-nik taamaallaat pissarsisoqassasoq. Taamatut tunngavilersuuteqarnermi raajarniarniutaatillit, raajarniarnerni sulisut, nunami suliffissuarni sulisut, kilisaatit nunami tulassimatillugit iluarsartuussisartut aammalu raajat nunatsinnit anissorneqarnissaanni sulisut tamarmik allatulli akileraartarnerisigut nunatta karsianut isertinneqartartut ilanngullugit eqqarsaatigisimanngilai. Taamaammat ATASSUT-mit isumaqarpugut taama qalliinnarsiortigaluni raajarniarnermi inuiaqatigiit pissarsissutigisartagaasa ikippallaarnerannik oqalunneq minnerpaamilluunniit tunngavissaqanngitsoq.
Tunngavilersuutitut oqaatigineqarpoq raajarniarnermi isertitsissutigineqartartut raajarniarnissamut akuersissummik pigisalinnut inunnut ikittuaraannarnut taamaallaat tuttartut. Taamatut tunngavilersuuteqarnermi siuliani taasagut eqqarsaatigineqarsimanngillat, taamatuttaaq kilisaataatillit suliffeqarfittulli allatut ingerlatsinermut aningaasartuuterpassuaqartarnerat soqutaanngitsutut isigalugu kilisaataatillit aningaasanik qalooriinnartutut nalilerneqarput. Taamatuttaaq eqqarsaatigineqanngilaq aningaasat pissarsiarineqartartut kaasarfimmut manngussuinnarnagit kilisaatinik nutarterinissamut, kilisaatinik pioreersunik iluarsartuussititsisarnerminnut annaasaqarsinnaaneq uniffiginagu ineriartortitsiuartarnerat.
Tunngavilersuutigineqarpoq pisassat kingornuttagaammata aalisarnermik inuussutissarsiuteqalerumasut killilersorneqartut. Taamatut tunngavilersuinermini eqqarsaatigineqanngilaq kilisaataatillit qitornaat tamarluinnarmik aalisarnermik inuussutissarsiuteqalernissaminnut pilersaaruteqarnersut nalunarluinnartuusoq, pisassammi kingornuttagaagaluarpaluunniit pisassaatillit tunuarnialernerminni kingornussisussaminnut ingerlatitseqqissinnaanngippata ingerlataat tuniniarneqarsinnaammata, taamaalillutillu avataasiorlutik aalisarnermik ingerlataqalerusuttut mattusimaneqanngimmata, taamatuttaaq aningaasarpassuit atorlugit annaasaqarsinnaanermullu sillimmateqarluni avataasiorluni raajarniarnermik ingerlataqalerusussinnaasut aallartinnissaminnut piareersimalluartut periarfissamik ammaanneqarunik iseriaannaassammata.
Tunngavilersuutitut oqaatigineqarpoq pisassat akeqanngitsumik tunniunneqarsimasut, taamaakkaluartorli akeqanngitsumik pissarsiat tuniniarneqarsinnaasut. Ilumoortorli tassaavoq milliartip affaa sinnerlugu akiliillutik pisassaminnik pissarsisimammata, taamaammallu arsaarniarneqassappata imaluunniit pisassaminnik tuniniaassappata ATASSUT-ip tungaanit paasilluarsinnaavagut akiliutigisimasatik minnerpaamik utertinniassappatigit.
Tunngavilersuutiigineqarpoq pisassiissutigineqartartut sinnerlugit pisaqarsimanermi nalunaarsuisoqartannginnerata takutikkaa nakkutilliineq annikippallaarsimasoq. Tamanna aaqqinniarlugu, nunani unammillikkanisut, suliniutit maanna ingerlalereernikuupput, taamaammat akuersissutit piffissamik killiligaangitsut 2009-miit piffissamut killiliivigineqartarlernissaanik tunngavilersuutitut atussallugu pissutissaqanngitsoq ATASSUT-mit isumaqarpugut.
Ole Dorph-ip ”nunatsinni pisuunerpaanit”, Kilisaatini inuttat akilernerlugaanerarlugit kilisaataatilinnillu pillaatisiaralugulu akileraartitaasarnerarlugit oqariartuuteqarnera ATASSUT-mit sakkortunerpaamik akerlilissavarput. Sumiluunniit suliffimmi sulisut sulisitsisulu isumaqatigissuteqarnerisigut sulinermi atugassat sinaakkusersorneqartarput, taamatut aamma ippoq avataasiorluni aalisarnermi.
Matumani pasilliiniutitigeqarmat kilisaataatileqatigiiffiit inuttanik atornerluisuunerarlugit ATASSUT-mit akuersaarsinnaanngilarput, nukippassuit aningaasarpasuillu atorlugit imminut kaaviteqqartumik raajat nunarsuarmi akikikkaluaqisut, aalisarnermik ingerlatsiinnarnissaminnik qulakkeerinninniartut, taamaalillutillu suliffippassuarnik qulakkeerinninniartut taama kusananngitsigisumik nukillaarsaataatigisumillu politikkikkut oqariartorfigissallugit arlaannaatigulluunniit illersorneqarsinnaanngilaq.
Soorunami tamatta soqutigaarput aalisartut avataasiutini inuttaasut sulinermi ajunnginnerpaamik atugaqartitaanissaat, ATASSUT-millu ilisimavarput kilisaataatileqatigiiffiit atornerluisutut akilernerluisutullu pasillerneqartarnertik illuatungilerniarlugu soqutigilluinnaraat inuttat nukittuumik kattuffeqarnissaat isumaqatigiinniaqatigisinnaasaminnik. Nunatsinnimi avatasiorluni raajarniarnermik inuttatut sulisut 1500-it sinnerlugit amerlassuseqarput.
ATASSUT-millu aalisartut avataasiutini inuttat ukiut ingerlanerini kattuffiliortaraluartut avataasiortuunertilli pillugu ataavartumik ingerlatsinissaminnut periarfissaqarneq ajortut ilisimaaraarput, maannalu nalunnginnatsigu Sisimiuni inuttat peqatigiiffiat ingerlallualersimasoq sinerissamut siammarluni nukittulluni kattuffinngorsinnaanissaa siunertaralugu sulisitsisuminnik oqaloqatiginnillutik periarfissanik misissuissasut ATASSUT-mit kaammatuutigissavarput.
Matumanilu ATASSUT-mit pinngitsoorusunngilagut aalisariutini kilisaatinilu inuttat peqatigiiffiata 12. november 2003-mi ullulikkanik Inatsisartuni ilaasortanut allagaat apuutissallugu. Inuttammi allapput raajanut akitsuutit Naalakkersuisut siunniussaattut 13 kronenut aallartiffilerneqarpata inuttat aningaasarsiaannut tamanna aamma tuttussaasoq eqqaamaneqartariaqartoq, taamaammallu inuttat tungaannit tamanna akuersaarumaneqanngitsoq. Ilanngulluguttaaq inuttat oqariartuutigaat avataasiutit namminersortut kalaallinik aqumioqarnissaminnik pingaartitsisuusut illuatungaani Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaani Royal greenland A/S-imi aqumiut avataaneersut atorfeqartinneqarnerusut.
Inatsisartuni ilaasortap Aqqalukasik Kanuthsen-ip tunngavilersuutigaa siunnersuuteqartut siuliisut pisuussutit pineqartut ingerlatseqatigiiffinnit ataasiakkaanit aammalu inunnit ataasiakkaanit ukiut ingerlanerini pigineqaleriartorsimasut inuiaqatigiinnit ataatsimut pigineqartariaqartut. ATASSUT-mit Inuit Ataqatigiit naalakkersuisooqataaleramik siunertaat nipituumik oqaatiginngisaat matumani uppernarsarneqartutut nalilerparput, tassalu pisortat suliffeqarfiutaasa kisermaassillutik ingerlatsinissaat aqqutissiuunneqassasoq paatsuugassaanngitsumik matumani aqqutissiuunniarneqarpoq, allatut oqaatigalugu, namminersorlutik inuussutissarsiuteqartut ipisikkiartuaarneqarnissaannik siunertaqarneq matumani ersersinneqarpoq.
Siunnersuuteqartut tunngavilersuutaat taamatut oqaaseqarfigereerlutigit tamakkiisumik isigalugu oqaatigissavarput namminersorlutik inuusutissarsiuteqarlutik ingerlasut pitsaasumik ingerlanissaasa sapinngisamik qularnaarneqarnissaat ATASSUT-mit pingaartitarilluinnaratsigu, tassami massakkorpiaq namminersulernissatsinnik anguniagaqarnitsinnik oqalliteruttornitta nalaanni namminersorluni inuusutissarsiuteqarneq inuiaqatigiinnut assorujussaq pingaaruteqarpoq.
Aamma taamaappoq aalisarnermik inuusutissarsiuteqarnermut tunngatillugu. Aalisarnermik inuusutissarsiuteqarneq tassaavoq qallunaat nunaanniit tapiissutit eqqaasanngikkaanni nunatta aningaasarsiornerani annerpaamik isaatitsiffipput, annertoorujussuarmik suliffissaqartitsisut, ilaqutariippassuit inuuniarnerannut annertoorujussuarmik pingaarutilik.
Ullumikkut avataasiorluni raajarniarnermik ingerlatsinerup taamatut isikkoqalersimaneranut ilisimaneqassaaq ukiut amerlanngitsut matuma siorna avataasiorluni raajarniarneq ajalusoorluinnalermat nutaamik aaqissuusisoqarmat, tamannalu kinguneqarsimavoq kilisaatatit ikittuaranngorsimanerannik, massakkullu aamma sinerissap qanittuani raajarniarneq nutaamik aaqissuunneqarpoq akilersinnangortitsiniarneq siunertaralugu, suliarlu maannamut suli naamasserianngitsoq artukkiutaasinnaasunik aaljangiiffigisassatut siunnersuutinik saqqummiussineq ATASSUT-mit akuerisinnaangilarput.
Taamatut siunnersuuteqarneq akuerineqassappat kilisaataatileqatigiiffiit pilersaarusiorsinnaanerat annertuumik innarlerneqassaq, tassami kikkut pilersaarusiorsinnaasappat, aalajangiunneqassappat ukiunut tallimanut qulinulluunniit killilimmik pisassiisalissagaluarutta.
Taassuma saniatigut qularnaveequsiisinnaanerit assorujussuaq ajornarsissapput, tamakkulu ajornarsippata oqareernitsituut nunatsinni pigineqartut kilisaataatileqatigiiffiit ingerlariarnissaminnut tunngavissaminnik annertuumik ajornartorsiuteqartitaalissapput, kialuunniimmi takorloorsinnaavaa aningaaseriviit avataasiorluni aalisarnermut aningaasalersueqataasut siunnersuuteqartut siunnersuutaat akuersaarneqassappat tunuartilertussaasut.
ATASSUT-mit oqareernitsituut aarleqqutigaarput siunnersuutit akuerineqassagaluarpata, aallaat nunatsinni kilisaataatileqatigiiffiit nungussinnaanerannik kinguneqarsinnaasoq, tamatumalu kingunerisinnaavaa pisortat kisermaasillutik piginnittunngorsinnaanerat, imaluunniit nunat allamiut piginnittunngorsinnaanerat, tamanna ATASSUT-mit orniginngilluinnarparput akuersaarsinnaangilluinnarlugulu, nalunngilluinnarparpummi ullumikkut kalaallit sapinngilluinnarnertik takuteriigaat, taamaamat aalajangiiffigisassatut siunnersuutit akuerisinnaangilagut.
Taamatuttaaq akitsorterussilluni pisassiisoqartalernissamik siunnersuuteqarneq akuerineqassagaluarpat avataasiorluni raajarniarneq toqqammavissaarutissaaq, kikkummi 100 millionilikkaanik nalilinnik kilisaataateqarusussappat pisassinneqarumaarnissartik qulakkeersinnaanagu.
Siunnersuuteqartut nuannaarutigiinnartariaqannginnerpaat nunatsinni inoqarmat annaasaqarsinnaanermik ilisimaarinnikkaluarlutik aningaasaliiumassuseqartunik. Siunnersuuteqartut qanoq takorloorpaat avataasiutit uninngaannalersut aserfallatsaaliorneqarnissaannut aningaasaliunneqartariaqalersussat kikkunnit matussuserneqassanersut. Siunnersuuteqartut nunami suliffissuit ingerlaannarnissaannut tunngavissat eqqarsaatigisimanerpaat. Siunnersuuteqartut takorloorsinnaannginnerpaat taamak soqqusatsigisumik inatsisitigut allannguisoqassappat aningaasaliiumasinnaasut inuulluaqquunnartariaqalissagamikkit.
Naalakkersuisut siunnersuuteqartunut akissuteqaamminni nalunaarutigaat Inatsisartut 2004-imi ukiaanerani ataatsimiinneranni aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nutarterneqarnissaanut atatillugu siunnersuutit nalilersuinermi ilanngunneqassasut. ATASSUT-millu Naalakkersuisut apeqisariaqarpagut taamatut oqariartuuteqarnerminni avataasiortunut kalerrisaarutigineraat ilumut siunnersuutit taamaattut akuerineqalikkersarnersut.
Taamatut ATASSUT-mit oqaaseqarluta aalajangiifigisassatut siunnersuutigineqartut pingasut tamarmik akuersaarneqassanngitsut inassutigaarput.