Samling

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg

vedrørende

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at gøre brug af § 14, stk. 4 i landstingslov nr. 18 af 31.oktober 1996 om fiskeri, således at tidsubegrænsede licenser bliver tidsbegrænsede fra 2009.

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til en ophæ- velse af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer, med ikrafttrædelse 5 år efter ophævelseslovens vedtagelse, således at der ultimo 2008 træder en ny, forbedret og velgennemtænkt fiskerilov i kraft.

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget i medfør af § 14 i Landstingslov om fiskeri gør tidsubegr ænsende licenser tidsbegænsende med et varsel på 5 år regnet fra den 1. januar 2004.

Afgivet til forslagenes 2. behandling

Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem, Ole Dorph, Siumut, fg. formand

Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut

Landstingsmedlem Finn, Karlsen, Atassut

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, suppleant

Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne, suppleant

Forslagenes indhold

Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg har efter 1. behandlingen gennemgået Land-s-tingsmedlemmerne Hr. Per Skaaning, Hr. Aqqalukasik Kanuthsen og Hr. Ole Dorphs beslut-ningsforslag, som alle indebærer en varslet ophævelse af de tidsubegrænsede licenser, med hjemmel i § 14, stk.4, i landstingslov om fiskeri.

Baggrunden for indførslen af tidsubgrænsede licenser

Det havgående fiskeri var i starten af halvfemserne voldsomt overkapitaliseret i forhold til dets biologiske grundlag. Eller sagt på en anden måde; den samlede fangstkapacitet i det havgående fiskeri var for stor, set i forhold til forekomsterne af rejer og torsk m.v. Fangsterne var derfor ikke tilstrækkeligt store til at danne grundlag for en sund økonomi for de fartøjstyper, som blev anvendt. Der var behov for en komdemnering, hvor urentable fartøjer udgår af fiskeriet og erstattes af færre, men i driftsøkonomisk forstand mere effektive fartøjer.

Med henblik på at tilskynde til fusioner i fiskerierhvervet afsatte Landstinget i 1991 100 mio. kr. til kondemneringsl ån på gunstige betingelser.

Det var på daværende tidspunkt også vurderingen, at en eksklusiv økonomisk ret til at udnytte rejeressourcen i form af tidsubegrænsede individuelle og omsættelige kvoter kunne være med til at sikre, at rederierne kunne opnå en bedre adgang til fremmedfinansiering af fartøjer ved at kunne stille deres omsættelige kvoter som sikkerhed for lån i finansieringsinstitutter.

Da det daværende Landsting i 1990 vedtog Landstingslov nr. 17 af 22. oktober 1990 om er-hvervsmæssigt fiskeri, hvori bestemmelsen om individuelt omsættelige og tidsubegrænsede licenser blev indført, var det således med tanke på, at de omsættelige rettigheder til ressourcen skulle være en katalysator for kondemneringsprocessen.

Landstinget lagde under behandlingen af FM 1990/31 vægt på, at Landstinget skulle gives mulighed for med et passende varsel at fratage licenshaverne deres licenser, uden at denne fratagelse skulle have karakter af ekspropriation. Landstingsloven indeholdt derfor en bestem-melse, hvorefter de tidsubegrænsede licenser ved lov kan tidsbegrænses med behørigt varsel. Bestemmelsen er opretholdt i senere lovgivning på området. I forbindelse med behandlingen af lovforslaget drøftede Landstinget, hvad der skulle forstås ved et "behørigt varsel". Ved en særskilt afstemning om dette spørgsmål, besluttede Landstinget, at en varslingsperiode på 5 år måtte anses for passende.

 

 

 

 

 

Udviklingsmønstre i det havgående rejefiskeri

Systemet med individuelt omsættelige kvoter har nu eksisteret i 13 år. Der er i løbet af denne tid sket en nødvendig tilpasning af det havgående fiskeri, hvor flådens fangstkapacitet og det biologiske grund-lag er kommet i balance. Denne udvikling har for det havgåendes fiskeris vedkommende medført, at ejerskabet og den økonomiske ret til ressourcen er blevet koncentreret på få store, drifts-økonomisk effektive trawler virksomheder. Den samme udvikling må forventes over tid at gøre sig gældende i det kystnære rejefiskeri.

Erhvervets udviklingsmønster har imidlertid ikke i enhver henseende været uproblematisk. Sager om underrapportering af fangster, uklarhed om, hvorvidt de salgspriser erhvervet har rapporteret udgør "markedsbestemte salgspriser" og ikke blot virksomhedsinterne afregningspriser, osv, har på det seneste medført et ønske om revision og forandring i reguleringen af især det havgående fiskeri.

Tilgodeser den nuværende ordning i tilstrækkelig grad samfundets interesser.

Et flertal i Udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne finder det vigtigt at holde sig for øje, at vore levende ressourcer i princippet er hele Grønlands ejendom, og at udformningen af fiskerierhvervets rammebetingelser bør afspejle denne kendsgerning.

Som anført i beslutningsforslagene synes det grønlandske samfund imidlertid ikke i tilstrække-lig grad at opnå del i den ressourcerente, som genereres især i det havgående fiskeri. Flertallet har noteret sig, at denne problemstilling også fremføres af benchmarkudvalget.

Udvalgsflertallet finder, at det nuværende provenu, i form af rejeafgift og skattebetaling fra rederierne, ikke til fulde indfrier det samfundsmæssige behov for en direkte økonomisk gevinst af en i princippet fællesejet levende ressource.

Flertallet finder det derfor vigtigt, at de fordelingspolitiske aspekter af udviklingen overvejes grundigt. Flertallet finder ligeledes, at ressourcerente problematikken ikke alene kan løses ved hjælp af rejeafgiften eller selskabsbeskatningen. Landsstyret bør derfor overveje om der kan formuleres alternative ressourcebeskatningsmodeller.

 

Et mindretal i Udvalget bestående af Atassut mener ikke, at forslagsstillernes begrundelser for at fremsætte beslutningsforslagene afspejler den virkelighed, der eksisterer i det havgående rejefiskeri. Forslagsstillerne overser den generelle samfundsøkonomiske effekt af fiskeriet, herunder de arbejdspladser og skatteindtægter, der skabes i forlængelse af den havg ående flådes aktivitet, i forbindelse med blandt andet forædling af industrirejer på landanlæg, losning, transport og eksport af de søkogte skalrejer. Mindretallet finder, at forslagsstillerne mangler at tage hensyn til og inddrage væsentlige samfundsøkonomiske effekter af det havgående fiskeri.

Mindretallet finder det uberettiget, at rederiernes individuelle kvoteoverskridelser anvendes som begrundelse for at ophæve licensernes tidsubegrænsning. Mindretallet forventer, at denne problematik vil blive afhjulpet med indførslen af en omregningsfaktor for rejer. Denne foranstalt-ning vil ligestille det grønlandske fiskeris vilkår med dets konkurrenters.

Mindretallet finder det ligeledes magtpåliggende at erindre om, at rederierne ikke har modtaget deres kvoter kvit og frit, men at erhvervet samlet gennem årene har investeret op mod en halv milliard kr. Der er således ikke belæg for at hævde, at kvoterne er tilfaldet de nuværende ejere gratis.

Mindretallet finder ikke, at tiden er inde til at pålægge erhvervet yderligere belastning i form af nye afgifsmodeller eller anden øget betaling til det offentlige. Erhvervet er alvorligt presset af nedadgående priser og negative konjunkturer på verdensmarkedet for koldtvandsrejer og er således ikke i en situation, hvor det kan tåle en yderligere økonomisk belastning. Mindretallet finder det derfor ikke betryggende, at der skabes usikkerhed hos både erhvervet og dets in-vestorer ved en øget beskatning af erhvervet.

Udvalgets overvejelser vedrørende en opsigelse af de tidsubegrænsede licenser

Et flertal i Udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne finder ligesom forslagsstillerne, at tiden er inde til, at den eksisterende fiskerilov og dermed også erhvervets rammebetingelser gøres til genstand for en grundig og velovervejet revision, med henblik på at sikre en tidssvarende og hensigtsmæssig regulering af fiskerierhvervet.

 

 

De grønlandske rederier formodes at være vidende om § 14 stk. 4 i Landstingslov om fiskeri. Erhvervet har i lyset af denne bestemmelse valgt at investere og drive deres forretning med den potentielle risiko, som bestemmelsen indebærer for en omlægning af erhvervets rammebetingel-ser. Flertallet finder det derfor fuldt berettiget, at der på baggrund af denne bestemmelse og den generelle udvikling i fiskerierhvervet rejses en principiel debat om, hvorvidt det nuvæ rende system med tidsu-begrænsede licenser bør reformeres. Flertallet finder det derfor også positivt, at Landsstyret har tilkendegivet, at det i forbindelse med en kommende revision af Landstingslov om fiskeri i forbindelse med efterårssamlingen 2004 agter at tage beslutningsforslagene med i vurderingerne.

Et enigt udvalg anser imidlertid det grønlandske fiskerierhverv som den bærende søjle i det grønlandske erhvervsliv, eftersom størsteparten af grønlands eksportindtægter kommer fra fiskerisektoren. Sektoren har en tungtvejende betydning for den grønlandske økonomi og det grønlandske samfund og vil forsat have det mange år fremover. Fiskerierhvervet brødføder mange mennesker i vores land og har en stor betydning for lokalsamfundene. Det er af væsentlig interesse for landet, at de mange arbejdspladser, som fiskeriet skaber på landanlæggene ikke bringes i farezonen. Udvalget finder det ligeledes væsentligt, at fiskerierhvervet tilskyndes til i størst muligt omfang, at forædle dets produkter i Grønland, således at beskæftigelsen forøges og at Grønlands økonomi med tiden kan blive mere selvbærende.

Det er af vital national interesse, at de signaler, som nu sendes til fiskerierhvervet og dets investorer ikke må give anledning til usikkerhed og kapitalflugt. Erhvervet har brug for stabile rammebetingelser, og at der ikke sker alt for hurtige og bratte æ ndringer af de betingelser, hvorunder erhvervet skal fungere.

Det er udvalgets umiddelbare vurdering, at såfremt de tidsubegrænsede licenser indenfor en kort tidshorisont gøres tidsbegrænsede, uden der i forvejen forligger et gennemarbejdet alternativ, som fiskerierhvervets aktører og investorer er indforstå et med, vil det kunne medføre, at fiskeri-erhvervets kreditorer vil afholde sig fra arrangementer på Grønland, da finansieringsinstitutterne vil vurdere, at usikkerheden i den foreliggende situation er for høj.

Det må endvidere antages, at erhvervet vil afholde sig fra at nyinvestere grundet økonomisk usikkerhed, såfremt en opsigelse af de tidsubegrænsede licenser foretages fra 2009 uden der foreligger et nyt fremtidigt reguleringssystem. Der er således en reel risiko for, at erhvervet i den situation vil sætte sine investeringer i stå og at erhvervets aktiver i form af flåde, bygninger og produktionsmateriel vil blive nedslidt og forfalde i den mellemliggende periode.

Dette kan medføre, at industriens konkurrenceevne på sigt vil blive svækket, som en følge af manglende nyinvesteringer. Det grønlandske samfund vil derfor med stor sandsynlighed kunne imødese et indtægtstab, som en følge af en vigende konkurrenceevne i industrien.

Det er kutyme, at erhvervet stiller rejekvoter som sikkerhed for lån i finansieringsinstitutter.Vær-dien af denne sikkerhed reduceres væsentligt, hvis kvoterne tidsbegrænses uden der efterfølgende foreligger et alternativ, der kan træde i stedet . Dette vil gøre det vanskeligere for erhvervet at opnå lån, lånebetingelserne vil blive mindre gunstige, og långiverne vil reagere med mindre tålmodighed på eventuelle misligholdelser af lånene. Dette kan indebære konkursbegæringer mod økonomisk svagere funderede rederier.

Denne problemstilling vil sandsynligvis også gøre sig gældende i det kystnære rejefiskeri, måske endda med endnu større konsekvens, da disse rederier ikke har den samme økonomiske soliditet som de havgående trawlerrederier.

Det er ligeledes tænkeligt, at Royal Greenland A/S’ kreditorer i ovenstående situation vil henvende sig til Gr ønlands Hjemmestyre med krav om, at Hjemmestyret, som eneejer, udsteder yderligere garantier for koncernens låne arrangementer.

Udvalgets indstillinger

Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne finder det på baggrund af udvalgets overvejelser om de mulige konsekvenser ved en opsigelse af de tidsube-grænsende licenser magtp åliggende, at Landsstyret bør overveje, at nedsætte en uvildig tværfag-lig ekspertgruppe af samme tilsnit som f.eks Benchmarkudvalget, som kan kuglegrave problem-stillingen om en eventuel opsigelse af de tidsubegrænsede licenser.

Den tværfaglige ekspertgruppe bør naturligvis indgå i en tæt og konstruktiv dialog med fiskerior-ganisationerne og producenterne. Fiskerierhvervet bør dog ikke have sæde i ekspertgruppen, da denne af principielle årsager bør være uafhængig af partsinteresser.

Ekspertgruppen bør ligeledes efter udvalgets mening have til opdrag, at fremkomme med anbefalinger til Landsstyret, om hvorledes en fremtidig og langsigtet politik på fiskeriområdet kan udformes, således at konsekvenserne af de politiske ønsker om et øget udbytte af ressour-cerenten fra fiskeriet, en spredning af ejerskabet til ressourcen mv. belyses fyldestgørende og grundigt.

Et mindretal i flertallet bestående af Demokraterne finder det i den forbindelse væsentligt at have for øje, at de fordelingspolitiske hensyn, som ligger til grund for de tre beslutningsforslag også vil kunne fremmes uden at gøre de tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede. Det pågældende mindretal i flertallet peger i den forbindelse særligt på muligheden for med et passende varsel at indføre en licensafgift, som skitseret af det pågældende mindretal under forslagenes førstebe-handling.

Flertallet vurderer, at det ligeledes er vigtigt, at ekspertgruppen også i sit udredningsarbejde bør belyse de mulige juridiske komplikationer, som en opsigelse af de tidsubegrænsende licenser vil kunne tænkes at medføre. Her tænkes ikke mindst på forholdet til Grundlovens § 73.

Flertallet anser det som Selvstyrekommissionen for betydningsfuldt, at der tilvejebringes et fælles vidensgrundlag om forholdene i det havgående fiskeri. Flertallet håber i den forbindelse, at en tilvejebringelse af et bedre vidensgrundlag vil kunne danne grundlag for, at der vil kunne formuleres et nationalt kompromis og en politisk konsensus om de fremtidige overordnede rammer for det grønlandske fiskeri.

Med ovenstående opfordringer indstiller flertallet forslagene til forkastelse.

Et mindretal i Udvalget bestående af Atassut finder, at beslutningsforslagene ikke under nogen omstændigheder bør nyde fremme, ud fra den betragtning, at rederiernes planlægnings- og investeringshorisont vil blive katastrofalt forringet, såfremt fiskerilicenser gøres tidsbegrænsede med et varsel på 5 år.

Mindretallet vurderer ligeledes, at det vil være næsten umuligt for rederierne at opnå en fortsat garan-tistillelse fra industriens finansieringsinstitutter. I yderste konsekvens frygter mindretallet, at en vedtagelse af beslutningsforslagene vil kunne føre til opløsning af selskaberne og et totalt kollaps i det grønlandske fiskerierhverv, med uoverskuelige sociale, menneskelige og ø konomi-ske konsekvenser til følge.

Også mindretallet indstiller derfor forslagene til forkastelse.

 

 

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg overgive de tre beslutningsforslag til 2. behandling.

 

 

 

	Ole Dorph f.g. Formand
Agathe Fontain		Ruth Heilmann
Finn Karlsen		Per Skaaning

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 18, 31. oktober 1996-imeersumi § 14, nr. 4-mik Naalakkersuisut atueqqullugit peqquneqarnissaannik, taamaalillunilu akuersis-sutit piffissamik killiligaanngitsut 2009-miit piffissamut killiliivigineqartalernissaannik, Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

2008-p naanerani aalisarneq pillugu inatsit nutaaq, pitsanngorsagaq isumaliutigillua-gaasorlu atortuulersinnaaqqullugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 18-ip, 31. oktober 1996-imeersup kingusinnerusukkut allannguuteqartinneqartarsimasup atorunnaarsinneqarnissaa, atorunnaarsitsinermillu inatsisip akuersissutigineqarnerata kingorna ukiut tallimat qaangiunneranni atortuulersinneqarnissaa sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunner-suut

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni § 14-imi aalajangersagaq innersuussutigalu-gu 1. januar 2004 aallarnerfigalugu ukiunik tallimanik sivisussusilimmik ilisimasaare-reernikkut aalisarnermi piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit, piffissamut killi-limmut akuersissutinngortinneqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siun-nersuut

pillugit

Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaata

ISUMALIUTISSIISSUTAA

Siunnersuutit aappassaaneerneqarneranni saqqummiunneqartoq

 

Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

Inatsisartuni ilaasortaq Ole Dorph, Siumut, siulittaasuugallartoq

Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut

Inatsisartuni ilaasortaq Finn Karlsen, Atassut

Inatsisartuni ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, sinniisussaq

Inatsisartuni ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatit, sinniisussaq

Siunnersutit imarisaat

Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliata Inatsisartuni ilaasortat Hr. Per Skaaningip, Hr. Aqqalukasik Kanuthsenip aamma Hr. Ole Dorphip aalajangiif-figisassatut siunnersuutaat, tamarmik akuersissutit killiligaanngitsut aalisarneq pillugu Inatsisar-tut inatsisaanni § 14, imm. 4 tunngavigalugu ilimasaarereernikkut atorunnaarsinneqarnissaannik kinguneqartussat, siullermeerinerup kingorna misissorpai.

Piffissami killiligaangitsumi akuersissutinik atulersitsinermut tunuliaqutaasoq

Halvfemsikkut aallartinneranni avataasiorluni aalisarneq aalisagaqassutsikkut tunngavimmut sanilliullugu aningaasalersuiffigineqarujussuarsimavoq. Allatulluunniit oqaatigalugu; avataasior-luni aalisarnermi pisaqarsinnaassuseq raajaqassutsimut, saarulleqassutsimut il.il. sanilliullugu annertuallaarsimavoq. Taamaattumillu pisarisartakkat aalisariutit atorneqartut aningaasaqarnik-kut patajaatsumik tunngavissinneqarnissaannut naammattumik annertussuseqarsimanngillat. Aalisariutit imminut akilersinnaanngitsut aalisarunnaarsillugit aalisariutinillu ikinnerusunik ingerlatsinikkulli pitsaanerumik aningaasatigut tunngavissiisinnaasunik taarserlugit aalisariutikil-lisaanissaq pisariaqarsimavoq.

Aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut kattunnissamik kajumissaarneqarnissaat siunertaralugu Inatsisartut 1991-imi 100 mio. kr.-inik, aalisariutikillisaanermi pitsaasumik atugassaqartitsilluni taarsigassarsitsinermut atugassanik, immikkoortitsipput.

Taamani aamma naliliisoqarsimavoq pisassiissutit piffissami killiligaanngitsumi nammineq pigisassat aningaasatigut iluaqutigineqarsinnaasunngorlugit tuniniarneqarsinnaasut aqqutigalugit raajanik pisuussutinik atuisinnaatitaanikkut umiarsuaatileqatigiit, pisassiissutit pigisatik tuniniar-neqarsinnaasut aningaasalersuisarfinni taarsigassarsianut qularnaveqqusiullugit, angallatitaarniar-nerminni avataanit aningaasalersuiffigineqarnissaannut qulakkeerinnissutaaqataasinnaasut.

Inuussutissarsiutigalugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 17, 22. oktober 1990-imeersoq, nammineq pigisassatut tuniniarneqarsinnaasutullu piffissami killiligaanngitsumi akuersissutiteqarsinnaanermik aalajangersakkamik atulersitsoq, taamani Inatsisartuusut akuersis-sutigimmassuk eqqarsaatigineqartoq tassaavoq piginnaatitaaffiit tuniniarneqarsinnaasut tassaas-sasut aalisariutikillisaanermi aqqutissiuussisuusussat.

 

Akuersissummik pigisaqartut piffissamik naammaginartumik piffissaqartinneqarlutik ilimasaar-neqareernermikkut akuersissutiminnik, tamanna taarsiissuteqarluni arsaarinninnertut iluseqar-tinngikkaluarlugu, arsaarneqarsinnaanissaat UPA 1990/31-imik suliarinninnerminni Inatsisartut pingaartissimavaat. Taamaattumillu Inatsisartut inatsisaat aalajangersakkamik ilaqartinneqarpoq, taannalu malillugu piffissami killiligaanngitsumi akuersissutit naammaginartumik piffissaqartit-silluni ilimasaarereernikkut piffissamut killiligaasumut atuuttunngortinneqarsinnaapput. "Naam-maginartumik piffissaqartitsilluni ilimasaarineq" qanoq paasineqassanersoq Inatsisartut inatsisis-satut siunnersuummik suliarinninnerminnut atatillugu oqaluuseraat. Apeqqut taanna pillugu immikkut taasisitsinikkut Inatsisartut aalajangerpaat ukiunik tallimanik piffissaqartitsilluni ilimasaarineq naammaginartutut isigineqartariaqartoq.

Avataasiorluni raajarniarnerup ineriartornera

Pisassanik nammineq pigisanik tuniniarneqarsinnaasunillu aaqqissuussineq maanna ukiuni 13-ini atuussimalerpoq. Piffissap taassuma ingerlanerani avataasiorluni aalisarneq pisariaqartumik naleqqussaavigineqarsimavoq, taamaalillunilu aalisariutit aalisarsinnaassusiat aalisagaqassutsik-kut tunngavimmut oqimaaqatigiissinneqarsimalluni. Taamatut ineriartornerup kingunerisimavaa avataasiorluni aalisarnermi pisuussutinik aningaasatigut iluaqutiginnissinnaanerup piginnittunut amerlanngitsunut, tassalu kilisaataatileqatigiinnut angisuunut eqiterussimanera. Ineriartorneq taanna piffissap ingerlanerani sinerissamut qanittumi raajarniarnermut aamma atuukkiartuaalissa-soq naatsorsuutigineqarsinnaavoq.

Inuussutissarsiutilli ineriartornera ajornartorsiutitaqanngitsoorsimanngilaq. Pisanik ikinaaraluni nalunaaruteqarnermik suliat, inuussutissarsiutip tunisinermi akiusutut nalunaarutigisai suliffeqar-fiup ilumini akimik naatsorsuinermigut nammineq aalajangigarinerai imaluunniit "niuerfinnit aalajangigaasumik akigititaasuunersut" pillugu nalorninerup il.il. kingunerisaannik minnerun-ngitsumik avataasiorluni aalisarnermik nutarterinissamik allanngortitsinissamillu piffissami kingullermi kissaateqartoqalersimavoq.

Maanna aaqqissuussinertut atuuttukkut inuiaqatigiit soqutigisaat naammattumik anner-tussusilimmik isiginiarneqarpat.

Pisuussutit uumassusillit Kalaallit Nunaata tamarmiusup pigisarigai eqqaamaneqassammat aammalu aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnermut killiliussatut atugassarititaasussanik ilusiler-suinermi tamatuma eqqaamaneqarnissaa Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartunit Siumumit, Inuit Ataqatigiinnit Demokraatinillu pingaartinneqarpoq.

Aalajangiiffigisassatut siunnersuutini allassimasutut pisuussutinit iluanaarutit, minnerunngitsu-mik avataasiorluni aalisarnermit iluanaarutaasartut, inuiaqatigiinnit kalaallinit naammattumik annertussusilimmik pissarsiaqaataasartutut isumaqarfigineqanngillat. Amerlanerussuteqartut maluginiarpaat apeqqut taanna akileraartarnermik akitsuusiisarnermillu sanilliussinermi ataatsi-miititaliap aamma saqqummiukkaa.

Amerlanerussuteqartut isumaqarput raajanik akitsuutitigut umiarsuaatileqatigiillu akileraarutaasi-gut maanna iluanaarutigineqartartut pisuussutinit uumassusilinnit, tunngaviusumik tamanit pigineqartunit, aningaasatigut toqqaannartumik inuiaqatigiit iluanaaruteqarnissamik pisariaqartit-sinerannik tamakkiisumik matussusiinngitsut.

Taamaattumik ineriartortitsinermi agguaassisarnermi anguniakkat sukumiisumik isumaliutersuu-tigineqarnissaat amerlannerussuteqartut pingaartippaat. Amerlanerussuteqartuttaaq isumaqarput pisuussutinit iluanaarutaasartunut tunngatillugu apeqqut raajanik akitsuusiinerinnakkut ingerlat-seqatigiinnilluunniit akileraarusiinerinnakkut aaqqinneqarsinnaanngitsoq. Taamaattumik pisuussutinik allatut iliorluni akileraarusersuisoqarsinnaanersoq Naalakkersuisut isumaliutigisari-aqarpaat.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Atassutikkut isumaqarput aalajangiiffigisassatut siunner-suuteqartut aalajangiiffigisassatut siunnersuutinik saqqummiussinerminni tunngavilersuutaat avataasiorluni aalisartut atugaannik pissusiviusunik takutitsisuunngitsut. Aalisarnerup inuiaqati-giinnut nalinginnaasumik sunniutai siunnersuuteqartut qaangiinnarpaat, tassungalu ilaapput avataasiorluni aalisartut ingerlataasa kingunerisaannik ilaatigut raajanik nunami suliffissuarni sulareqqiinermit aammalu raajanik avataasiutini uutitikkanik usingiaanermit, assartuinermit nunanullu allanut tuniniaanermit suliffiit akileraarutitigullu isertitat pilersinneqartut. Ikinnerussu-teqartut isumaqarput avataasiorluni aalisarnerup inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut sunniutai annertuumik pingaarutillit siunnersuuteqartut eqqarsaatiginagillu ilanngutinngikkaat.

Umiarsuaatileqatigiit ataasiakkaat pisassiissutinik qaangiisarnerisa akuersissutit piffissamut killiliivigineqanngitsut atorunnaarsinneqarnissaannut tunngavilersuutitut atorneqarnera tunnga-vissiisuunngitsutut ikinnerussuteqartunit isigineqarpoq. Ajornartorsiutip taassuma raajanut tunngatillugu naatsorsueriaatsimik atulersitsinikkut qaangerneqarsinnaanissaa ikinnerussuteqar-tut naatsorsuutigaat. Taamatut iliuuseqarnikkut nunatsinni aalisartut atugaat unammillertit atugaannut naligiisinneqassapput.

Umiarsuaatileqatigiit pisassiissutit akeqanngitsumik pissarsiarinngimmatigit ukiulli ingerlaneran-ni katillugit milliardit affaat tikillugit aningaasalersuisimanerat eqqaasitsissutigissallugu ikin-nerussuteqartut assorsuaq pingaartippaat. Taamaattumik pisassiissutit maanna piginnittunit akeqanngitsumik pissarsiarineqarsimanerassallugit tunngavissaqanngilaq.

Akitsuuseeriaatsinik nutaanik pisortanulluunniit allatigut annertunerusumik akiliuteqartitsinikkut inuussutissarsiutip nanertuutissinneqaqqinnissaanut piffisanngunngitsoq ikinnerussuteqartut isumaqarput. Akit appariartornerannik immallu nillertut raajaasa nunarsuarmi niuerfinni akiisa appariartornerannik inuussutissarsiut annertuumik tatisimaneqarpoq, taamaattumillu inuussutis-sarsiut ima atugarissaartiginngilaq aningaasatigut nanertuutissinneqaqqinnissaq sapernagu. Taamaattumik inuussutissarsiutip annertunerusumik akileraartinneqartalernissaanut tunngatillugu inuussutissarsiortunik aningaasalersuisunillu nalornilersitsineq ikinnerussuteqartut toqqissisima-nartinngilaat.

Akuersissutit piffissamut killiligaanngitsut pillugit ataatsimiititaliamit isumaliutigineqartut

Siunnersuuteqartut assigalugit ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinneersut Demokraatineersullu isumaqarput aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup ullutsinnut naleqquttumik naapertuuttumillu maleruagassaqartinneqarnissaa siunertaralugu maanna aalisarneq pillugu inatsisaasup, taamaalillunilu aamma inuussutissarsiummut killigitita-tut atugassarititaasut, sukumiisumik isumaliutigilluagaasumillu nutariffigineqarnissaanut piffissanngortoq.

Naatsorsuutigineqarpoq nunatsinni umiarsuaatileqatigiit aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaan-ni § 14, imm. 4-mik ilisimannittut. Aalajangersagaq taanna naapertorlugu inuussutissarsiummik ingerlatsisut, inuussutissarsiummut killigititatut atugassarititaasut aalajangersakkakkut allanngor-tinneqarsinnaanerannik aarleqquteqarsinnaaneq eqqarsaatigereerlugu aningaasalersuillutillu niuernermik ingerlatsinissaq toqqarsimavaat. Taamattumillu aalajangersagaq taanna aammalu aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup nalinginnaasumik ineriartorsimanera tunngavigalugit piffissamut killiligaanngitsumut akuersissutinik tunniussisarnermik aaqqissuussineq pillugu tunngaviusumik oqallinneq aallartissallugu tunngavissaqarluartoq amerlanerussuteqartut isuma-qarput. Taamaattumillu 2004-mi ukiakkut ataatsimiinnermut atatillugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaannik nutarterinissami aalajangiiffigisassatut siunnersuutit ilanngullugit naliliiffigineqalersaarnerannik Naalakkersuisut oqariartuuteqarnerat amerlanerussuteqartut pitsaasutut isigaat.

Ataatsimiititalialli isumaqatigiittup nunatsinni inuussutissarsiornermi aalisarnermik inuussutis-sarsiorneq napatitsisuusutut isigaa, tassami nunanut allanut tuniniaanermi isertitat annersaat aalisarnermeersuummata. Immikkoortoq nunatsinni aningaasaqarnermut inuiaqatigiinnullu annertoorujussuarmik pingaaruteqarpoq ukiunilu amerlaqisuni aamma taamaakkallassalluni. Aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq nunatsinni inupparsuarnut nappataavoq aammalu illoqarfinni inuiaqatigiinnut annertoorujussuarmik pingaaruteqarluni. Nunami suliffissuarni suliffissat amerlaqisut aalisarnikkut pilersinneqartut navianartorsiortinneqannginnissaat nunatta soqutigisaanut annertuumik pingaaruteqarpoq. Taamatuttaaq suliffissaqartitsineq annertusarne-qarsinnaaqqullugu Kalaallit Nunaallu piffissap ingerlanerani aningaasaqarnikkut imminut napatikkiartuaarsinnaaqqullugu aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut tunisassiaminnik nunatsin-ni sapinngisamik annertunerpaamik suliareqqiisarnissamut kaammattorneqarnissaat ataatsimiiti-taliamit assorsuaq pingaartinneqarpoq.

Taamaattumillu aalisarnermik inuussutissarsiuteqartunut tamatuminngalu aningaasalersuisuusu-nut maanna oqariartuutigineqartut nalornilersitsinatillu aningaasaatinik allamut nussuilernermik kinguneqannginnissaat nunatta soqutigisaanut pingaaruteqarluinnarpoq. Killigititatut atugassariti-taasut patajaatsuunissaat aammalu inuussutissarsiutip ingerlasinnaassuseqarnissaanut atugassari-titaasut tassanngaannarpallaamik allanngortinneqannginnissaat inuussutissarsiutip pisariaqartip-paa.

Ataatsimiititaliap naliliigallarnera malillugu aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnermik ingerlatsi-sunik aningaasalersuisunillu paaseqatiginninnikkut taartitut atuussinnaasumik peqartinnagu akuersissutit piffissamut killiligaanngitsut sivikitsumik piffissaqartitsilluni piffissamut killigan-ngortinneqarnerat aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut akiligassaqarfiisa nunatsinni aaqqissuus-sani akuunissartik tunuarsimaarfigisinnaavaat, taamaaliornissarmi pissutsit taamaatsillugit nalorninartoqarpallaartutut aningaasalersuisarfinnit nalilerneqarsinnaammat.

Aammattaaq maleruagassatigut aalajangersakkanik siunissami atuussinnaassuseqartunik peqar-tinnagu piffissami killiligaanngitsumi akuersissutit 2009-mi atorunnaarsinneqarpata aningaasati-gut nalorninartoqarpallaarnera pissutigalugu inuussutissarsiortut nutaamik aningaasalersuinissa-mut tunuarsimaarnissaat naatsorsuutigineqartariaqarpoq. Taamaattumillu pissutsit taamaatsillugit inuussutissarsiutip aningaasalersuinerminik unitsitsinissaa piffissallu taassuma tungaanut inuussutissarsiutip pigisaasa soorlu umiarsuaatit, illuutit tunisassiornermilu atortut aserfallannis-saat aarleqqutigissallugu pissutissaqarpoq. Aningaasalersuiunnaarneq pissutigalugu ungasinneru-soq isigalugu tamatuma kingunerisinnaavaa suliffissuit unammillersinnaassusiata annikillinera. Tamaattumillu suliffissuaqarnerup unammillersinnaajunnaariartornerata kingunerisaanik isertitassatigut annaasaqarnissaq nunatsinni inuiaqatigiit naatsorsuutigisariaqassavaat.

Aningaasalersuisarfinni taarsigassarsinermi raajanik pisassiissutit inuussutissarsiortunit qularna-veeqqusiunneqartarnerat nalinginnaavoq. Taartitut atuussinnaassuseqartumik peqartinnani pisassiissutit piffissamut killiliganngortinneqarpata taamatut qularnaveeqqusiussinerup naleqas-susia annertuumik annikillisinneqassaaq. Tamatuma nassatarisaanik inuussutissarsiutip taarsigas-sarsisinnaanissaa ajornarnerulissaaq, taarsigassarsitsinermi atugassarititaasut ajornerulersinne-qassapput aammalu taarsigassarsisitsisut taarsersuinermik kinguaattoortoqarsimatillugu naamma-gittannginnerullutik periartassapput. Tamatuma umiarsuaatileqatigiit aningaasaqarnikkut san-ngiinnerusumik inissisimasut akiliisinnaajunnaarlutik nalunaarutigineqarnerat kingunerisinnaa-vaa.

Ajornartorsiut taanna sinerissamut qanittumi raajarniartunut aamma atuutilersinnaavoq, allaallu-mi immaqa annertunerusumik kinguneqaateqassalluni, umiarsuaatileqatigiimmi taakku avataa-siorluni kilisaataatileqatigiittulli aningaasatigut patajaassuseqartiginngimmata.

Aammattaaq pissutsit siuliani taakkartorneqartut atuutilissappata Royal Greenland A/S-ip akiligassaqarfiisa Namminersornerullutik Oqartussat, kisermaassillutik piginnittutut, qularnave-eqqusiissuteqaqqinnissaannik piumasaqarlutik saaffiginnissuteqarnissaat ilimagineqarsinnaavoq.

Ataatsimiititaliap inassuteqaatai

Piffissami killiligaanngitsumi akuersissutit atorunnaarsinneqarnerisa kingunerisinnaasai pillugit ataatsimiititaliap isumaliutersuutai tunngavigalugit ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinnersut Demokraatineersullu assersuutigalugu akileraartarnermik akitsuusiisarnermillu sanilliussinermi ataatsimiititaliap assinganik ilusilerlugu suleqatigiissitamik arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik immikkut ilisimasalinnik assigiinngitsuneersu-nik inuttaqartumik, piffissami killiligaanngitsumi akuersissutinik atorunnaarsitsinermi ajornartor-siutaasinnaasunik qulaajaasussamik pilersitsinissap Naalakkersuisunit isumaliutigineqartariaqar-tariaqarnera pingaartutut isigaat.

Suleqatigiissitaq immikkut ilisimasallinnik assigiinngitsuneersunik inuttalik aalisarnermi kattuffinnik tunisassiortunillu qanimut aaqqissuussasumillu oqaloqatiginnittariaqassaaq. Aalisar-nermilli inuussutissarsiuteqartut immikkut ilisimasalinnik inuttaqartumik suleqatigiissitami akuutinneqartariaqanngillat, suleqatigiissitarmi taanna pissutsit tunngaviusut eqqarsaatigalugit illuatungiusut soqutigisaannut attuumassuteqartussaassanngimmat.

Aammattaaq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq immikkut ilisimasalinnik inuttaqartumik suleqati-giissitamut suliakkiut tassaasariaqartoq; aalisarnermut tunngasuni siunissami ungasissumullu isigaluni anguniagassat qanoq iluseqartinneqarnissaannik Naalakkersuisunut kaammattuuteqar-nissaq, taamaaliornikkut aalisarnikkut pisuussutinik iluanaarutit annertunerusumik pissarsissu-taasarnissaannik, pisuussutinik piginnittuunerup siammarnissaanik il.il. naalakkersuinikkut suliaqartunit kissaatit tamakkiisumik sukumiisumillu qulaajarneqarsinnaaqqullugit. Tassunga atatillugu agguaassisarnermut tunngatillugu naalakkersuinikkut anguniagassatut mianerisariaqak-kat aalajangiiffigisassatut siunnersuutigineqartunut pingasuusunut tungaviusut, piffissamut killiligaanngitsumut akuersissutit piffissamut killiligaasunngortinngikkaluarlugit, siuarsarneqar-sinnaanerisa isiginiarneqarnissaa amerlanerussuteqartuni ikinnerussuteqartup Demokraatineersup assorsuaq pingaartippaa. Amerlanerussuteqartuni ikinnerussuteqartup tassunga atillugu akuersis-sutip naammattumik piffissaqartitsilluni ilimasaaruteqareernikkut akitsuuserneqarsinnaaneranut periarfissaq, siunnersuutit siullermeerneqarneranni ikinnerussuteqartumit nassuiaatigineqartoq, immikkut tikkuarpaa.

Piffissami killiligaanngitsumi akuersissutit atorunnaarsinneqarnerata nassatarisaanik inatsisileri-nikkut ajornartorsiutaalersinnaasut immikkut ilisimasalittut suleqatigiissitap qulaajaanermik sulinermini aamma qulaajassagai amerlanerussuteqartut aamma pingaartippaat. Matumani minnerunngitsumik eqqarsaatigineqarpoq inatsisini tunngaviusuni § 73.

Avataasiorluni aalisarnermi pissutsit pillugit ataatsimoorussamik ilisimasatigut tunngavissamik pilersitsinissaq Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitatulli amerlanerussuteqartut pingaar-tippaat. Tassunga atatillugu ilisimasatigut tunngavissamik pitsaanerusumik pilersitsineq nunat-sinni aalisarnikkut siunissami atugassarititaasussat pillugit nunatsinni naapeqatigiittoqarneranut naalakkersuinikullu suliaqartut isumaqatigiissuteqarnerannut tunngaviliisuusinnaassaaq.

Siuliani allassimasutut kaammattuuteqarlutik siunnersuutit itigartitsissutigineqarnissaat amerlanerussuteqartut inassutigaat.

Aalisarsinnaanermut akuersissutit ukiunik tallimanik piffissaqartitsilluni ilimasaarereernikkut atorunnaarsinneqassappata piffissaq umiarsuaataatileqatigiit pilersaarusiorfigisinnaallugulu aningaasalersuiffigisinnaasaat annertuumik ajorseriartinneqammat ataatsimiititaliami ikinnerus-suteqartut Atassutikkut isumaqarput aalajangiiffigisassatut siunnersuutit qanorluunniit iliornikkut siuarsarneqartariaqanngitsut.

Taamatuttaaq ikinnerussuteqartut naliliipput umiarsuaatileqatigiit suliffissuit aningaasalersuisar-fiannit qularnaveeqqusiiffigineqarsinnaanissaat ajornarluinnangajalissasoq. Isumaginninnikkut, inunnut aningaasaqarnikkullu takorloorneqarsinnaangitsunik kinguneqartumik ingerlatseqatigiif-fiit suujunnaartitaanerat nunatsinnilu aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup ajalusoorluinnar-nera aalajangiiffigisassatut siunnersuutit ajornerpaatut kingunerisinnaagaat ikinnerussuteqartut aarleqqutigaat.

Taamaattumillu siunnersuutit itigartitsissutigineqarnissaat ikinnerussuteqartut aamma inassutigaat.

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititali-aata aalajangiiffigisassatut siunnersutit pineqartut pingasut aappassaaniigassanngortippai.

 

 

_______________________

Ole Dorph

Siulittaasuugallartoq

 

 

________________________

_________________________

Agathe Fontain

Ruth Heilmann

 

 

________________________

_________________________

Finn Karlsen

Per Skaaning