9. november 2003                                                                                                       EM 2003/97

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges årligt at udarbejde en redegørelse til Landstinget om status i det havgående rejefiskeri, som også omfatter pengestrømsanalyser, ejerstrukturer, bestyrelsessammensætninger, analyser af kapitalakkumulation, medarbejderforhold m.m.

(Landstingsmedlem Ole Dorph)

1. behandling

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst)

Hr. Ole Dorph foreslår at Landsstyret pålægges at udarbejde en årlig redegørelse til Landstinget om status i det havgående rejefiskeri. Analysen skal bl.a. omfatte pengestrømme, ejerstruktur, bestyrelsessammensætning, kapitalakkumulation og medarbejderforhold.

Forslaget er interessant, og Landsstyret er enig med forslagsstilleren i at det er vigtigt at vi har indblik i forholdene inden for landets vigtigste erhverv.

Det er mig derfor en glæde at kunne oplyse at Direktoratet for Fiskeri og Fangst allerede er i færd med en mandskabsmæssig opgradering, der vil sætte os i stand til bedre at foretage mere dybtgående økonomiske analyser af fiskerierhvervet. En økonom er blevet ansat til bl.a. – i samarbejde med Det Rådgivende Udvalg for Grønlands Økonomi – at udarbejde en fiskeriøkonomisk model for Grønland. Denne model skal i første omgang baseres på rejefiskeriet. Modellen vil kunne bruges til at beskrive konsekvenserne af vores udnyttelse af reje-TAC’en på driftsøkonomisk niveau; altså f.eks. om det bedst kan betale sig at producere rejerne om bord på fartøjerne eller på fabrikker i land.

Det er meningen at andre fiskerier siden hen skal inkorporeres i modellen, ligesom modellen – på sigt – også skal udvikles til en samfundsøkonomisk model, der beskriver de økonomiske konsekvenser for hele det grønlandske samfund af at forvalte fiskeriressourcen på en given måde. I første omgang bliver der dog kun tale om en driftsøkonomisk model.

Landsstyret udarbejder desuden hvert år en TAC- og kvoteredegørelse til Landstinget i henhold til § 5, stk. 1 og 2 i Landstingslov om fiskeri. Denne redegørelse er ganske omfattende og ressourcekrævende. TAC-redegørelsen for 2003 vil blive omdelt lige så snart oversættelsen er klar.

Hvad angår det kystnære rejefiskeri, vil jeg også bemærke at vi allerede har nedsat Nævnet vedr. Udviklingen i det Kystnære Rejefiskeri der har til opgave at analysere udviklingen i dette fiskeri, som har adgang til 43 % af rejekvoten.

Disse tiltag rummer dog ikke en årlig redegørelse af den karakter som Hr. Ole Dorph skitserer i sit forslag.

Analysen vil indebære nogle helt konkrete praktiske problemer. Det er således op til selskaberne selv at bestemme hvornår de ønsker at aflægge deres årsregnskab. Muligheden for kvotefleks vanskeliggør ligeledes spørgsmålet om opgørelsesperioden, idet årskvoten kan opfiskes inden for perioden 15. november – 30. april.

Hvad angår rederiernes medarbejderforhold, så er det et spørgsmål som de enkelte rederier selv forvalter i henhold til bekendtgørelsen om bemanding på fiskefartøjer. Landsstyret agter at revidere denne bekendtgørelse med henblik på at forhøje andelen af hjemmehørende besætningsmedlemmer om bord på fartøjerne.

Det kommende økonomiske råd har til hensigt at tage det havgående rejefiskeri op som sin første opgave. I den forbindelse vil visse elementer nævnt i forslaget blive undersøgt nærmere. Der er således allerede initiativer i gang med hensyn til nærmere undersøgelser af det havgående rejefiskeri.

Landsstyret skal afslutningsvis meddele at Landsstyret har til hensigt at orientere Landstinget løbende om de analyser, der vil blive udarbejdet om fiskeriet.

På denne baggrund skal Landsstyret derfor indstille at forslaget afvises.

9. november 2003                                                                                                      UKA 2003/97

Aningaasat ingerlaarnerannik misissueqqissaarnermik, piginnittut aaqqissuussaanerannik, siulersuisut katitigaanerannik, aningaasaatigineqartut amerliartornerannik misissueqqissaarnermik, sulisunut tunngasunik il.il. imaqartumik avataasiorluni raajarniarnerup killiffia pillugu Naalakkersuisut ukiumoortumik Inatsisartunut nassuiaasiortarnissamik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Dorph)

Siullermeernera

Akissuteqaat

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

Hr. Ole Dorphip siunnersuutigaa avataasiorluni raajarniarnerup killiffia pillugu Naalakkersuisut ukiumoortumik Inatsisartunut nassuiaasiortarnissamik peqquneqarnissaat. Misissueqqissaarnermi ilaatigut aningaasat ingerlaarnerat, piginnittut aaqqissuussaanerat, siulersuisut katitigaanerat, ani- ngaasaatigineqartut amerliartornerat, sulisunut tunngasut il.il. pillugit ilanngunneqartassapput.

Siunnersuut soqutiginarpoq, siunnersuuteqartorlu ugguunakkut isumaqatigaara pingaartuusoq nunap inuussuutissarsiutaani pingaarnermi pissutsinik ilisimasaqarnissarput.

Taamaattumik nuannaarutigalugu nalunaarutigisinnaavara Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik sulisoqarnerup tungaatigut annertusaalereersimammat taamaasilluta aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnermi aningaasaqarniarnerup itinerusumik misissuiffiginissaa pitsaanerusumik sulia-qarfigisinnaalissallutigu. Aningaasaqarnermut ilisimasalik atorfinitsinneqarsimavoq ilaatigut - Kalaallit Nunaata Aningaasaqarniarnera pillugu Siunnersuisuusartut Ataatsimiititaliaq suleqatigalugu – Kalaallit Nunaanni aalisarnermi aningaasaqarnermut tunngasuni periusissamik suliarinnissinnaalissalluta. Periuseq tamanna siullermik raajarniarnermut tunngaveqartinneqassaaq. Periuseq atorneqarsinnaassaaq raajatigut TAC-imik ingerlatsinikkut aningaasaqarniarnerup killiffianik iluaqutiginninnitta kingunerisinnaasaat pillugit allaaserinnittoqarsinnaaqqullugu; tassa assersuutigalugu imminut akilersinnaanerunersoq raajat angallammi nunamiluunniit suliffissuarni tunisassiarineqartarnissaat.

Eqqarsaataavoq aalisakkanik allanik aalisarnerit kingusinnerusukkut periutsimut ilanngunneqarsinnaalissasut, soorluttaaq periuseq – piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu – ineriatortinneqarsinnaassasoq inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerat eqqarsaatigalugu periusissamut, tassuuna periuseq aalajangersimasoq atorlugu aalisakkatigut pisuussutinik iluaqutiginninnermi inuiannut kalaallinut tamanut aningaasaqarniarnikkut kingunerisinnaasat allaaserineqarsinnaassallutik. Siullermilli taamaallaat ingerlatsinermi aningaasaqarniarnermi periuseq atorneqassaaq.

Ilanngullugu oqaatigineqassaaq Naalakkersuisut ukiut tamaasa Inatsisartunut TAC-it pisassallu pillugit nassuiaasiortarmata Inatsisartut aalisarneq pillugu inatsisaanni § 5 imm. 1 aamma imm. 2 naapertorlugit. Taanna nassuiaat annertungaatsiarpoq suliarineqartarneralu pisariusarluni.

Sinerissamut qanittumi raajarniarnermut tunngatillugu, oqaatigissavara Sinerissamut Qanittumi Raajarniarnerup Ineriartornera pillugu Ataatsimiititaliamik pilersitsereernikuugatta, suliassaqartumik aalisarnermi tassani, raajatigut pisassiissutinik 43%-imik pissarsiaqarsinnaasumik ineriartornermut misissueqqissaartussamik.

Suliniutilli taakku Hr. Ole Dorphip siunnersuutigisamini allaaserisaatut ukiumoortumik nassuiaatitut isikkoqartinneqassanngillat.

Misissueqqissaarnissaq  ajornartorsiutinik nalinginnaasunik pilersitsisussaavoq. Tassami ingerlatseqatigiiffiit namminneerlutik aalajangertarmassuk qaqugukkut ukiumoortumik naatsorsuutiminnik saqqummiusserusunnerlutik. Pisassiissutitigut paarlaasseqatiginnissinnaanermik periarfissap aamma ajornakusoortilissavaa piffissaq naatsorsuiffiusussaq pillugu apeqqut, tassami ukiumoortumik pisassiissutit tamakkerlugit aalisarneqarsinnaassammata piffissami 15. novemberimiit – 30. aprilip tungaanut.

Kilisaatini sulisunut tunngatillugu oqaatigineqassaaq aalisariutini inuttalersuineq pillugu nalunaarut naapertorlugu aalisariutaatillit aalisariutit inuttalersornerat namminneq aqutarimmassuk. Naalakkersuisut nalunaarut taanna nutarterniarpaat inuttat nunatsinni najugaqavissut amerlinissaat siunertaralugu. 

Aningaasarsiorneq pillugu siunnersuisoqatigiiliassap siunertaraa suliassamisut siullertut avataasiorluni raajarniarneq samminiarlugu. Tassunga atatillugu siunnersuummi uvani sammineqartumi assigiinngitsut taanneqarsimasut sukumiinerusumik misissuiffigineqarniarput. Taamaasilluni maannakkut avataasiorluni raajarniarnerup sukumiinerusumik misissuiffigineqarnissaa siunertaralugu iliuuseqartoqareerpoq.

Naalakkersuisut naggasiullugu nalunaarutigissavaat Naalakkersuisut siunertarimmassuk aalisarneq pillugu misissueqqissaarnissat ingerlanniarneqartut naammassigaangata ataavartumik Inatsisartunut ilisimatitsissutitut saqqummiuttarnissaat. 

Tamakku tunngavigalugit Naalakkersuisut innersuussutigissavaat siunnersuut itigartinneqassasoq.