Samling
1. november 2003 EM 2003/83
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat
(Ændrede fradragsregler for skattebegunstigede pensionsordninger)
(Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut)
Svarnotat
1. behandling
Landstingsmedlem Ole Thorleifsens forslag vil på afgørende vis ændre de gældende regler for skattebegunstigede pensionsordninger.
Der har siden indkomstskatten blev indført i Grønland været fradragsret for indbetalinger til pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger, der har karakter af alderspension samt pension til ægtefælle og børn. Det løbende afkast, dvs. renter, udbytter, m.m., af ordningen bliver ikke beskattet, men udbetalingerne på pensionstidspunktet er indkomstskattepligtige, hvad enten ordningen er tegnet individuelt eller som led i et ansættelsesforhold. Det er uden betydning for beskatningen, om ordningen er oprettet i et grønlandsk eller dansk pensionsinstitut.
Landstingsmedlemmets forslag fjerner fra 1. januar 2004 fradragsretten for indbetalinger til sådanne ordninger, som er tegnet i danske pensionsinstitutter.
Forslaget indfører endvidere en beskatning af den årlige tilvækst, afkast af ordningen, uanset at tilvæksten ikke bliver udbetalt til den skattepligtige. Efter forslaget skal dette gælde ubetinget, også selv om den skattepligtige ikke kan frigøre sig fra ordningen, eksempelvis fordi den er et led i et ansættelsesforhold. Forslaget indebærer således en beskatning af et afkast, som den skattepligtige ikke får udbetalt eller iøvrigt ikke har rådighed over.
Nogle skattepligtige vil helt eller delvist kunne undgå forslagets virkninger ved at flytte deres pensionsordninger fra det danske pensionsinstitut til PFA Soraarneq og fortsætte præmieindbetalingerne dertil. En betingelse for at undgå, at flytningen udløser dansk afgift eller beskatning, er
at den pågældende hele tiden har været fuld skattepligtig til Grønland, og at der ikke har været indrømmet fradrag for indbetalingerne i Danmark. Personer, der har oprettet deres pensionsordninger i danske pensionsinstitutter, før de rejste til Grønland, kan derfor ikke flytte hele deres pen___________________
EM 2003/83
J.nr. 03EM/01.25.01-83
sionsordning uden at det udløser dansk afgift eller skat.
Dertil kommer, at mange overenskomstmæssigt er bundet til at benytte danske pensionsordninger.
Det siger sig selv, at en gennemførelse af forslaget, som ændrer den skattemæssige behandling af eksisterende ordninger, på dramatisk vis vil påvirke pensionsopsparernes økonomi.
De økonomiske konsekvenser for den enkelte skatteyder vil selvfølgelig afhænge af indbetalingernes størrelse og størrelsen af den årlige tilvækst, men vil altid påvirke den enkelte negativt.
Forslaget vil ved den foreslåede beskatning af tilvæksten reelt få tilbagevirkende kraft.
Landsstyret vil ikke være med til uden rimelig varsel, at forringe de økonomiske vilkår så voldsomt for den gruppe skatteydere, der i tillid til de nugældende regler, har oprettet godkendte pensionsordninger i danske pensionsinstitutter. Det er ikke en troværdig fremgangsmåde.
Det er også Landsstyrets opfattelse, at forslaget er ude af proportioner, idet det er meget vidtgående, og at det overordnede ønske om at fremme kapitaldannelsen i Grønland ikke tilsiger, at man fra den ene dag til den anden gennemfører en sådan ændring, også for allerede etablerede og godkendte pensionsordninger.
Hertil kommer en række tekniske mangler, der i givet fald skal rettes, såfremt Landstinget seriøst vil overveje forslaget.
Jeg vil gerne under en udvalgsbehandling i Skatte- og Afgiftsudvalget nærmere redegøre for de betænkeligheder, som forslaget giver anledning til. Blandt andet vil jeg nævne, at et mål om skattemæssigt kun at acceptere ordninger tegnet her i landet, efter Landsstyrets opfattelse i givet fald bør nås ved en velovervejet og for de skattepligtige rimelig måde. Overenskomstområdet og så vidt muligt alle med nugældende ordninger bør varskos om det langsigtede mål, således at de får mulighed for at indrette sig efter det. Dernæst at de faglige organisationer og forhandlingsparterne kan få justeret aftaler og overenskomster herefter. Og endeligt, at man seriøst foretager sig de nødvendige analyser af fordele og ulemper ved de “nye” tiltag, sat op mod det bestående.
Afsluttende skal nævnes, at jeg fra en række faglige organisationer har modtaget henvendelse om at forslaget ikke bør nyde fremme.
Landsstyret mener således, at forslaget ikke bør nyde fremme men indgå i de overvejelser og analyser, en forventelig kommende skatte- og afgiftsreform måtte afstedkomme.
1. november 2003 UKA 2003/83
Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisaattut siunnersuut
(Soraarnerussutisiaqalernissamut aaqqissuussinerit akileraarutitigut oqilisaassiffigineqartut pillugit maleruagassanik atuuttunik allannguinerit)
(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut)
Akissuteqaat
Siullermeerneqarnera
Inatsisartuni ilaasortap Ole Thorleifsenip siunnersuutaa soraarnerussutisiaqalernissamut aaqqissuussinerit akileraarutitigut oqilisaassiffigineqartut pillugit maleruagassanik atuuttunik allannguilluinnartussaavoq.
Soraarnerussutisiaqalernissamut aaqqissuussinernut toqussaq tikillugu ingerlaavartumik tunniunneqartartussanut, tassa utoqqanngorluni soraarninngornermi soraarnerussutisiaasunut kiisalu katissimallugu aapparisap qitornallu soraarnerussutisiaannut akiliutaasartut aningaasarsianit akileraarut Kalaallit Nunaanni atuutilersinneqarmalli ilanngaatigineqarsinnaasimapput. Aaqqissuussinerup ingerlaavartumik iluanaarutitai, tassa erniat, iluanaarutisiat, il.il. akileraaruserneqarneq ajorput, aningaasalli tunniunneqartalernerminni aningaasarsiaapput akileraaruteqaataasussat, apeqqutaatinnagu aaqqissuussineq inuup nammineq pilersitarineraa atorfeqartitaaneranulluunniit atatillugu pilersinneqarsimanersoq. Akileraarusiinermi apeqqutaanngilaq aaqqissuussinerup soraarnerussutisiaqalernissamut sullissivinni Kalaallit Nunaanniittumi Danmarkimiittumiluunniit pilersinneqarsimanera.
Aaqqissuussinernut taamaattunut, soraarnerussutisiaqalernissamut sullissivinni Danmarkimiittuni pilersinneqarsimasunut akiliutaasartut ilanngaatigineqarsinnaanerat Inatsisartuni ilaasortap siunnersuutaata kingunerisaanik 1. januar 2004-miit atorunnaarsinneqassaaq.
Siunnersuutip aammattaaq kingunerissavaa aaqqissuussinerup ukiumut amerleriaataasa akileraaruserneqartalernissaat, naak amerlissutit akileraartussaatitaasumut tunniunneqanngikkaluartut. Tamanna siunnersuut malillugu pinngitsoorani atuutissaaq, aamma akileraartussaatitaasup aaqqissuussineq, soorlu atorfeqartitaanerminut atasuunera pissutigalugu pinngitsoorani pigisariaqaraluarpaguluunniit. Taamaammat siunnersuutip kingunerissavaa iluanaarutip akileraartussaatitaasumit tiguneqanngikkaluarluni allatulluunniit atorneqariaannaanngikkaluarluni akileraaruserneqartussanngornissaa.
Akileraartussaatitaasut siunnersuutikkut eqqorneqartussat ilaat periarfissaqarput soraarnerussutisiaqalernissamut aaqqissuussinerminnik danskit soraarnerussutisiaqalernissamut sullissivianniit PFA Soraarnermut nuussinissamut akilersuinertillu tassunga nangiinnarsinnaallugu. Nuussineq danskit akitsuutaannik akileraarutaannilluunniit akiliisussanngornermik nassataqannginnissaanut piumasaqaataavoq pineqartup piffissaq tamakkerlugu Kalaallit Nunaannut tamakkiisumik akileraartussaatitaasimanissaa, aammalu akiliutaasartut Danmarkimi ilanngaatigitinneqarsimannginnissaat. Taamaattumik inuit Kalaallit Nunaannut aallartinnatik soraarnerussutisiaqalernissaminnut aaqqissuussinerminnik danskit soraarnerussutisiaqalernissamut sullissiviini pilersitsisimasut soraarnerussutisiaqalernissamut aaqqissuussinitik tamakkerlugit danskit akitsuutaannik akileraarutaannilluunniit akiliinertaqanngitsumik nuussinnaanngilaat.
Tamakkua saniatigut amerlaqaat akissaatitigut isumaqatigiissutitigut danskit soraarnerussutisiaqalernissamut sullissiviini pilersitsinissamut pituttorsimareertartut.
Siunnersuut aaqqissuussinerit pioreersut akileraarutitigut suliarineqartarnerannik allannguisussaq piviusunngortinneqassappat nalunanngilaq tamatuma soraarnerussutisiaqalernissaminnut ileqqaagaqartut aningaasaqarniarnerannut annertuumik sunniuteqarnissaa.
Akiliutaasartut annertussusiat aamma ukiumut amerliariaatip annertussusia soorunami apeqqutaassapput akileraartussaatitaasunut ataasiakkaanut aningaasatigut sunniutissanut, inunnulli ataasiakkaanut ajortumik tamatigut sunniuteqassallutik.
Amerleriaammik akileraarusiisarnissamik siunnersuut atorneqassappat siunnersuut kingumoortumik atuutilissagaluarpoq.
Akileraartartut ilaasa maleruagassat maanna atuuttut tatigalugit soraarnerussutisiaqalernissamut aaqqissuussinernik akuerisaasunik danskit soraarnerussutisiaqalernissamut sullissiviini pilersitsisimasut aningaasatigut atugarisaasa taamak sakkortutigisumik taamalu sivikitsigisumik piffissaliilluni ajorseriaateqartinnissaat Naalakkersuisut peqataaffigiumanngilaat. Taamaaliornissaq uppernassuseqanngitsuliornerussaaq.
Naalakkersuisut aamma isumaqarput siunnersuut piviusorsiortuunngitsoq, tassami ingasattajaartorujussuuvoq, aammalu Kalaallit Nunaanni aningaasaliiumassutsip annertusarnissaanik kissaateqartoqartillugu soraarnerussutisiaqalernissamut aaqqissuussinernut pioreersunut akuerisaasunullu aammattaaq ullormiit ullormut taama allannguinissaq naleqqutinngilaq.
Siunnersuut aamma teknikkikkut arlaqartunik amigaateqarpoq, Inatsisartuni pimoorullugu sulissutigineqassappat aaqqinneqartussanik.
Siunnersuutip Akileraartarnermut Akitsuutinullu ataatsimiititaliamit suliarineqarnerani siunnersuutip nangaanartortai pillugit erseqqinnerusumik nassuiaateqarusuppunga. Minnerunngitsumik oqaatigiumavara aaqqissuussinerit nunami maani pilersinneqarsimasut kisimik akileraartarnikkut akuersaarneqarnissaannik anguniagaqarnissap eqqarsaatigilluagaasumik aammalu akileraartussaatitaasunut naapertuuttumik pinissaa pisariaqartoq. Isumaqatigiinniartarnermik suliallit aammalu inuit aaqqissuussinernik maanna atuuttunik peqartut sapinngisamik tamarmik ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu anguniakkanik ilisimatereerneqartariaqarput, anguniakkat qissimigaarlugit iliuuseqarsinnaaqqullugit. Tulliisullu aamma kattuffiit ilaasortaminnik isumaqatigiinniussisartut illuatungerisaallu isumaqatigiissutinik aningaasarsiallu pillugit isumaqatigiissutinik tamanna tunngavigalugu aaqqiissuteqarsinnaaqqullugit. Naggataatigullu aamma allannguutit “nutaat” pioreersunut sanilliullugit pitsaaqutitaat pitsaanngequtaallu piviusorsiortumik misissorluarneqartariaqarput.
Naggasiullugu oqaatigissavara siunnersuutip sulissutigineqartariaqannginnera pillugu saaffiginnissutinik kattuffinnit arlaqartunit tigusaqarnikuugama.
Taamaammat Naalakkersuisut isumaqarput siunnersuut sulissutigineqartariaqanngitsoq, kisiannili siunissami akileraarusersueriaatsimik akitsuusersueriaatsinillu aaqqissuusseqqinnissat malitsigisassaannik nalilersuinissanut misissueqqissaarnissanullu ilaatinneqarumaartoq.