Samling
15. august 2003 EM 2003/73
Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativer til, at der skabes et fælleskoordineret efteruddannelses- og kursustilbud for lønmodtagere og folk, der rammes af ledighed.
(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
Begrundelse:
Folk uden uddannelse samt folk, der jævnligt rammes af arbejdsløshed, udgør knap halvdelen af den grønlandske arbejdsstyrke.
Til trods for at så stor del af de arbejdsløse i arbejdsstyrken helt eller delvist bliver ramt af arbejdsløshed, er der ingen organiseret oplysningsvirksomhed om de arbejdsløses muligheder for uddannelse og kursusvirksomhed. Selv om Arbejdsgiverne, Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK) og Grønlands Hjemmestyre har flere programmer, som indeholder efteruddannelser og kurser, er informationerne om disse ret begrænsede, hvorfor målgruppen ikke kan danne et klart overblik over deres muligheder.
På baggrund af deres lave indkomster bliver folk uden uddannelse samt de arbejdere, som jævnligt bliver ramt af arbejdsløshed, modtagere af forskellige tilskud. De ledige bliver også ofte ramt af forskellige problemer, der opstår på baggrund af deres situation og som i sidste ende kan være kostbare for samfundet.
Der er ellers mange tilbud om kurser her i landet, det er derfor meget vigtigt, at man koordinerer voksenuddannelserne og kursustilbudene. Grønlands Hjemmestyre har sin egen efteruddannelsessektor, handelsskolerne og de andre videregående uddannelsesinstitutioner har deres egne programmer for efteruddannelse, de erhvervsdrivende har deres egne eller fælles efteruddannelsesprogrammer, Sulinermik Inuussutissarsiutillit Kattuffiat (SIK) har deres egen kursusafdeling osv.
Der kan ikke herske tvivl om, at de forskellige og ukoordinerede efteruddannelser kan medføre mange unødige omkostninger.
Der er en kraftig efterspørgsel på nye varige arbejdspladser samt stabil arbejdskraft. Man kan regne ud, at når man vil opnå at tilpasse sig de forskellige forhold, er det nødvendigt at koordinere de mange efteruddannelsesprogrammer, således et mere givtigt efteruddannelsesprogram kan opnås.
Kort sagt: Ved en koordinering og en grundig undersøgelse kan man opnå bedre sparemuligheder med hensyn til kurser og efteruddannelser.
Derfor fremsætter jeg et beslutningsforslag om, at de mange og spredte programmer samles til et mere klart og samlet program, således de offentlige sammen med arbejdsgiverne og fagbevægelsen samarbejder mod et fælles mål.
Ved at koordinere uddannelserne og kursusvirksomhederne kan vi forbedre levevilkårene for de ufaglærte.
15. august 2003 UKA 2003/73
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Sulisartut suliffissaarunnermillu eqqorneqartut ataatsimoorussamik aaqqissuussamik ilinniarteqqinneqartarlutillu pikkorissartinneqartarnissaannik Naalakkersuisut sulissutiginneqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit).
Tunngavilersuut:
Sulisartut ilinniagaqarsimanngitsut allallu suliffissaarunnermik eqqorneqakulasut nunatsinni sulisinnaasut akornanni affangajaat tikillugit amerlassuseqarput.
Sulisinnaasuni sulisartut ilinniagaqarsimanngitsut, suliffissaaleqinermik ukiulluunniit ilaatigut suliffissaaleqinermik eqqorneqartartut taamak amerlatigigaluartut ersarissumik aaqqissuussamik ilinniagaqalersinnaanermut pikkorissarsinnaanermullu periarfissanik qaammarsarneqartarnerat annikittuararsuuvoq. Naak Sulisitsisut, Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat aammalu Namminersornerullutik Oqartussat arlalitsigut qaammarsaatigineqarnerat annikittuaraavoq, atuisinnaasunillu suut ilinniaqqinnissamut pikkorissaanissamullu periarfissaanersut takujuminaatsillugit.
Sulisartut ilinniagaqarsimanngitsut sulisartullu suliffissaarunnermik eqqorneqartartut isertitakinnertik pissutigalugu tapiissuterpassuarnik atuisunngortinneqartarput. Taakkuttaaq inuuniarnerminni artorsartuarnerisa kingunerisaanik ajornartorsiuterpassuarnik inuiaqatigiinnut akisusinnaasartunik eqqorneqakulasuusarput.
Nunatsinni pikkorissarfiusinaasut imaaginnavikkaluarput, taamaattumillu nunatsinni inersimasunik ilinniartitseqqittarnerit pikkorissaasarnerillu ataqatigiissarneqarnissaat pisariaqavippoq.
Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfissuarmini nammineq pikkorissaaveqarpoq, Niuernermik ilinniarfiit tunngaviussumillui ilinniarffiit allat pikkorissaanermik ingerlatsisarput, namminersorlutik suliffiutillit namminerisaminnik kattutaarlutilluunnit pikkorissaaveqartarput, sulinermik inuussutissarsiuteqarnermi kattuffiit pikkorissaanermik ingerlatsisarput il.il.
Qularutissaanngilaq taamatut ataqatigiissaagaanngitsumik ingerlatsinikkut aningaasarpassuit atulussinnarneqartarnerat. Suliffiit nutaat ataavaartut sulisullu aalajaatsut assut amigaatigineqartarput.
Taamaattumik tamakku anguniassagaanni pissutsinut nikerartunut naleqqussaanissami pikkorissaanerit assigiinngitsorpassuit ataqatigiissarneqarnerisigut anguniagassat pissarsiffiusussallu pitsaanerusut naatsorsorneqarsinnaapput.
Naatsumik oqaatigalugu: ataqatigiissaarilluarnikkut qulaajaanikkullu sipaarfiusinnaasut aqqutigalugit pikkorissaanikkut ilinniartitseqqittarnikkullu angusassat pitsaanerit anguneqarsinnaapput.
Tamakkua tunngavigalugit aalajangiiffissatut siunnersuutigaara periarfissaararpassuit tamani tamaani siammarsimasut ersarinninngorlugit ataatsimoorfigisinnaasaannik sulisitsisut sulisartoqarnermi peqataasut suleqatigalugit siunnerfiimmik aaqqissuussisoqassasoq.
Ilinniagaqalernikkut pikkorissarnikkullu ilinniagaqanngitsut mannamut atugarisat pitsaanerulersinneqarsinnaanerat ersarinnerusumik aaqqissuunneqarsinnaammat.