Samling
19. november 2003 EM 2003/72
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for en revision af reglerne om fordeling af tips- og lottomidlerne, således at fordelingen fremover bliver 50,45 % til breddeidræt, herunder handicap- og ældreidræt, 9,55 % til talent- og eliteidræt, 20 % til børne- og ungdomsformål, og 20 % til andre almennyttige formål, herunder kulturelle formål, folkeoplysningsformål, sygdomsbekæmpende og forebyggende formål, sociale formål, friluftsformål og almennyttige forskningsformål.
(Landstingsmedlem Jensine Berthelsen, Atassut)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
1. behandling
Landstingsmedlem Jensine Berthelsen har foreslået, at fordelingen af tips- og lottomidlerne skal ændres, så den del af puljen som i dag er afsat til andre almennyttige formål sættes ned med 7,3 pct. til 20 pct., mens tilskuddene til børne- og ungdomsformål sættes op med 6,4 pct til 20 pct. Desuden skal det samlede tilskud til idrætten sættes op med 0,9 pct til i alt 60 pct.
Landstingsmedlemmet har begrundet sit forslag med, at børne- og ungdomsorganisationerne på trods af trange økonomiske vilkår yder en forebyggende indsats, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at øge disse organisationers andel af tips- og lottomidlerne. Samtidig er det vigtigt at skabe gode rammer for idrætten.
Det er Landsstyrets vurdering, at den nuværende fordeling alt taget i betragtning er ganske fornuftig.
I 2002 blev der ydet knap 6,4 mio. kr. i tilskud fra tips- og lottomidlerne til idrætsorganisationerne. Hertil kom et direkte tilskud via finansloven på ca. 4,7 mio. kr. Alt i alt modtog idræts-organisationerne således et tilskud på ca. 11,1 mio. kr. fra Hjemmestyret i 2002. Samme år blev der fra tips- og lottomidlerne afsat ca. 1,5 mio. kr. til børne- og ungdomsformål plus ca. 1,3 mio. kr. i direkte tilskud via finansloven til børne og ungdomsorganisationerne. Hjemmestyrets samlede tilskud til børne- og ungdomsorganisationernes arbejde udgjorde således ca. 2,8 mio. kr. i 2002.
I 2002 blev der afsat ca. 3 mio. kr. fra tips- og lottomidlerne til andre almennyttige formål. Som det fremgår af tips- og lottoloven er det en meget bred vifte af aktiviteter, der kan opnå støtte fra denne pulje, herunder også aktiviteter rettet mod børnene og ungdommen. Samtidig anvendes en stor del af de tilskud som ydes til idrætsorganisationerne til aktiviteter for børn og unge.
En betydelig del af de tilskud som ydes til idræts-, børne og ungdomsorganisationer enten via finansloven eller via tips- og lottomidlerne benyttes således allerede i dag til børne og ungdomsformål.
I såvel puljen til børne- og ungdomsformål som i puljen til andre almennyttige formål er der akkumuleret mindre overskud hvilket skyldes, at puljerne blev tilført ekstra midler i forbindelse med en lovændring i Danmark i 1998.
Siden 2000 er der sket et markant fald i disse overskud. Som følge af udsving i antallet af ansøgninger m.v. har faldet ikke været lige stort hvert år, men indenfor begge puljer er de akkumulerede overskud nedbragt væsentligt.
Som det fremgår af det tidligere nævnte, skal fordelingen af tips- og lottomidlerne til de forskellige formål ses i sammenhæng med hvilke andre tilskud, der ydes til formålene og da tilskuddet til børne- og ungdomsformål samlet set er ganske pænt finder Landsstyret ikke, at der på nuværende tidspunkt er grund til at ændre på fordelingen af tips- og lottomidlerne. Dette understøttes yderligere af, at en ændring af fordelingen ikke vil være begrundet i det forbrug, der har været inden for de forskellige puljer, idet pengene i dag bliver brugt til de formål de er afsat til.
Landsstyret kan derfor ikke støtte en ændring af fordelingen af tips- og lottomidlerne således, at den andel, som anvendes til andre almennyttige formål, nedsættes til fordel for en stigning i den andel, som anvendes til børne- og ungdomsformål.
Landsstyret skal med disse bemærkninger indstille, at forslaget ikke vedtages.
19. november 2003 UKA 2003/72
Tipserluni lottorlunilu eqquiniaanermit isertitat agguaanneqartarnerinut malittarisassat allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, taamaaliornikkut siunissami agguaasarneq imaalissalluni; 50,45 %-it timersornermut tunngasunut, innarluutillit utoqqaallu timersortarnerat ilanngullugit, 9,55 %-it pimoorullugu timersornermik ingerlataqartunut, 20 %-it meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliniutinut 20 %-llu siunertanut tamat iluaqutissaannut allanut, matumani aamma kultureqarnermut tunngasunut, inunnik qaammarsaanermut, siunertanut nappaatit akiorniarneqarnerannut pinaveersaartitsinermullu tunngasunut, siunertanut isumaginninnermut tunngasunut, siunertanut asiarnernut ilisimatusarnernullu tunngasunut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Jensine Berthelsen, Atassut)
Akissuteqaat
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
1. Siullermeerneqarnera
Inatsisartunut ilaasortap Jensine Berthelsenip siunnersuutigaa, tipserluni lottorlunilu eqquiniaanermit isertittakkat agguaanneqartarnerat allanngortinneqassasoq, taamaalillugit isertittakkat ilaat siunertanut tamat iluaqutissaannut allanut maanna immikkoortinneqartartut 7,3 pct.-imik apparlugit 20 pct.-inngortillugit, taavalu meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliniutinut tapiissutit 6,4 pct.-imik qaffallugit 20 pct.-inngortillugit. Tamatuma saniatigut timersornermut tapiissutit katillutik 0,9 pct.-imik qaffanneqassapput katillugit 60 pct.-inngortillugit.
Inatsisartunut ilaasortap siunnersuumminut tunngavilersuutigaa, meeqqat inuusuttuaqqallu kattuffii aningaasatigut atugarissaanngikkaluarlutik pinaveersaartitsinermik ingerlataqarmata, taamaattumillu naleqquttuussasoq kattuffiit taakku tipsimit lottomillu isertittakkanit pissarsiarisartagaasa amerlanerulersinneqarnissaat. Tamatuma peqatigisaanik timersornerup pitsaasunik atugassaqarnissaa pingaaruteqarpoq.
Naalakkersuisut naliliipput maannakkut agguaariaaseq suut tamaasa isigigaanni naleqquttuu-soq.
Timersoqatigiiffiit kattuffii tipsimit lottomillu isertittakkanit 2002-mi 6,4 mio. kr.-ingajannik tapiiffigineqarput. Taakku saniatigut aningaasanut inatsit aqqutigalugu toqqaannartumik tapiissutigineqarput 4,7 mio. kr.-it missaat. Timersoqatigiiffiit kattuffii taamaalillutik 2002-mi katillugit 11,1 mio. kr.-it missaannik Namminersornerullutik Oqartussanit tapiiffigineqarput. Ukioq taanna tipsimit lottomillu isertittakkanit 1,5 mio. kr.-it missaat meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliniutinut immikkoortinneqarput aammalu meeqqat inuusuttuaqqallu kattuffiinut 1,3 mio. kr.-it missaat aningaasanut inatsit aqqutigalugu toqqaannartumik tapiissutigineqarlutik. Namminersornerullutik Oqartussat taamaalillutik meeqqat inuusuttuaqqallu kattuffiisa sulinerannut 2002-mi katillugit 2,8 mio. kr.-it missaannik tapiissuteqarput.
Siunertat tamat iluaqutissaat allat tipsimit lottomillu isertittakkanit 2002-mi 3 mio. kr.-it missaannik immikkoortitsiffigineqarput. Tips aamma lotto pillugit inatsimmi allassimavoq ingerlatat amerlasoorujussuit aningaasat taakku ilaannik tapiiffigineqarsinnaasut, matumani aamma ingerlatat meeqqanut inuusuttuaqqanullu sammitinneqartut. Taassuma ilutigisaanik timersoqatigiiffiit kattuffiinut tapiissutaasartut ilarujussui meeqqanut inuusuttuaqqanullu sammisaqartitsisarnernut atorneqartarput.
Taamaammat aningaasanut inatsit aqqutigalugu imaluunniit tipsimit lottomillu isertittakkat aqqutigalugit timersoqatigiiffiit aamma meeqqat inuusuttuaqqallu kattuffiinut tapiissutaasartut ilangaatsiarujussui meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliniutinut maanna atorneqartareerput.
Meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliniutinut tunniunneqartartuni aammalu siunertanut tamat iluaqutissaannut allanut tunniuttakkani piffissap ingerlanerani aningaasanik sinneqartooruteqallattaartarsimanera ilaatinneqareerpoq, tamannalu patsiseqarpoq Danmarkimi inatsisit 1998-imi allanngortinneqarnerisigut aningaasat tunniunneqartut ilaneqarsimanerannik.
Sinneruttartut taakku 2000-imiit ikiliartupiloorsimapput. Qinnuteqartartut allallu amerlassusiisa nikerartarnerat pissutaalluni sinneruttartut ikilisarnerat ukiumiit ukiumut assigiinngittarpoq, kisiannili sinneruttussatut naatsorsuutigineqartut tunniunneqartartuni immikkoortuni taakkunani marlunni annertuumik ikileriarsimapput.
Siusinnerusukkut oqaatigineqareersutuut tipsimit lottomillu isertittakkat siunertanut assigiinngitsunut agguaanneqartarnerat siunertanut tapiissutit suut allat tunniunneqartarnerannut attuumassuteqartutut isigineqartussaavoq, aammalu meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliniutinut tapiissutit ataatsimut isigalugit annertungaatsiarmata, tipsimit lottomillu isertittakkat agguaanneqartarnerisa maannakkut allanngortinneqarnissaat Naalakkersuisut pissutissaqarsorinngilaat. Agguaassisarnermik allannguinissap, agguaassiffigineqartartuni taakkunani assigiinngitsuni qanoq atuisoqartarsimaneranik tunngaveqartussaannginneranik isuma aamma tassuunakkut uppernarsarneqarpoq, tassami ullumikkut aningaasat atorfissaminnut atorneqartarmata.
Taamaattumik tipsimit lottomillu pissarsiaasartunik agguaasarnerup, tassa siunertanut tamat iluaqutissaannut allanut tunniuttakkat apparteriarlugit, meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliniutinut tunniuttakkat qaffannerisigut allanngortinneqarnissaa Naalakkersuisut tapersersinnaanngilaat.
Siunnersuutip akuerineqannginnissaa Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik inassutigissavaat.