Samling

14. august 2003    EM 2003/70

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretnings­orden:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at igangsætte en undersøgelse der har til formål at afdække, hvorvidt der kan etableres en grønlandsk fiskeribank, der i fremtiden kan være med til at formindske det offentliges engagement i og långivning til fiskerierhvervet.

(Landstingsmedlem Jensine Berthelsen, Atassut)

Begrundelse:

Den grønlandske erhvervsstøtteordning har gennem tiderne været et godt redskab til at udvikle fiskerierhvervet, og det er naturligt at det offentlige engagerer sig i et for samfundet vitalt erhverv. Det ser vi ikke kun her i Grønland, men også i de fleste demokratiske og velorganiserede lande. Men ikke desto mindre finder jeg det bydende nødvendigt, at man i forbindelse med strukturtilpasningen af det kystnære rejefiskeri, og i forbindelse med øget tiltag indenfor alternativ fiskeri, at de gældende offentlige støtteordninger indenfor fiskeriet bliver taget op til revision. Således at der banes vej for at det offentliges økonomiske engagement i form af støtte og udlån til erhvervet med tiden kan formindskes.

Regelsættet som regulerer det offentliges långivning til fiskeri og landbrugserhvervet er kom-plekst, og det kan medvirke til, at systemet fremstår som uigennemsigtigt for borgerne. Låne-ansøgere oplever at det i nogle tilfælde er svært at komme igennem med en låneansøgning. Det har  desuden over årene vist sig, at det ligeledes har været forbundet  besværligheder for det offentlige at inddrive sine tilgodehavender. Det er tillige min formodning, at en udfasning af nugældende erhvervsstøtteordning, for så vidt angår støtte til fiskerierhvervet, eventuelt ved at fusionere denne med en fiskeribank, kan medvirke til at der skabes  en øget gennemsigtighed i det offentliges engagement på området. En fiskeribank kan ligeledes medvirke til at skabe et fundament for en mere ligelig fordeling af de økonomisk byrder i fiskerierhvervet igennem et  samarbejde imellem fiskerierhvervet og det offentlige på den anden side.

Den teknologiske udvikling på fiskeriområdet medfører ligeledes, at erhvervet hele tiden må udvikle sig, og at der dermed, så længe fiskeriet bliver drevet, vil være behov for moderniseringer og nyanskaffelser. Jeg er ganske sikker på, at når den nuværende strukturtilpasning har opfyldt målsætningen, så vil der senere komme andre behov for modernisering indenfor sektoren. Derfor mener jeg, at det vil være mest hensigtsmæssigt med tiden at gå bort fra den nuværende ESU-ordning, for så vidt angår støtte til fiskerierhvervet, og i stedet skabe en fiskeribank, finansieret af det offentlige og fiskerisektoren i fællesskab. For Grønlands fiskerierhverv er mere sårbart end de fleste fiskerinationer, og derfor vil det være naturligt at man ved etablering af en fiskeribank engagerer fiskerierhvervet, således at det offentlige og selve erhvervet er fælles om at drive sådan en bank. Aktørerne indenfor fiskeindustrien og fiskeriet har da også udvist interesse for at tage medansvar og dermed også de risikofaktorer der er forbundet med dette. Derfor foreslår jeg at Landsstyret skal pålægges at arbejde for at igangsætte undersøgelse der har til formål at afdække, hvorvidt der kan etableres en grønlandsk fiskeribank i samarbejde med repræsentanter fra fiskerierhvervet. Landsstyret bør samtidig overveje hvorvidt administrationen af landbrugsstøtten i givet fald vil kunne udlægges til Hjemmestyrets konsulenttjeneste i Sydgrønland.

14. august 2003    UKA 2003/70

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Kalaallit Nunaanni aalisarnermut aningaaseriviliortoqarsinnaanera, taamaaliornikkut pisortat aalisarnermut aningaasalersueqataanerannik millisaanissaq siunertaralugu Naalakkersuisut qulaajaanissamik peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunner­suut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Jensine Berthelsen, Atassut)

Tunngavilersuut:

Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutinut taperseeriaaseq ukiut ingerlanerini aalisarnerup ineriartortinneqarneranut sakkuulluarsimavoq, taamatuttaaq pissussissamisoorpoq inuussutissarsiutinut inuiaqatigiinnut pingaaruteqartunut pisortat tunngavilersueqataasarnerat. Tamanna nunatsinniinnaq pineq ajorpoq, aammali nunani demokratiskiusuni aaqqissuussaalluartunilu allani takussaavoq. Taamaattorli sinerissamut qanittumi raajarniarnermut atatillugu aalisariutigissaanermut aalisariutikillisaanermullu aammalu aalisakkanik imarmiunillu allanik aalisarnerup ineriartortinneqarneranut atatillugu pisortat taperseeriaasiat ilanngullugu nalilersorlugulu nutarterneqartariaqartoq isumaqarluinnarpunga. Taamaaliornikkummi ilanngullugu aqqutissiuunneqarsinnaavoq piffissap ingerlanerani pisortat tapersiisarnikkut taarsigassarsisitsisarnikkullu inuussutissarsiummut tassunga annikillisarneqarsinnaasorigakku.

Aalisarnermut nunalerinermullu pisortat taarsigassarsisitsisarnerat pillugu malittarisassat annertupput, taamatullu aaqqissuussaanerup kingunerisaanik periaatsit malinneqartartut innuttaasunut paasiuminaassinnaasarput. Taarsigassarsiniarlutik qinnuteqartut ilaatigut misigisimasarput taarsigassarsiniarluni qinnuteqaatit akueritinniarnerat ajornartorujussuusoq. Taamatuttaaq ukiut ingerlanerini misilittakkat takutippaat taarsigassat utertinniarneqarnerinut pisortat ajornartorsiuteqartartut. Taamaammat isumaqarluinnarpunga taperseeriaaseq taarsigassarsisitseriaaserlu, aalisarnermut tunngatillugu, maannakkut atuuttoq atorunnaarsikkiartuaarlugu aalisarnermut aningaasaateqarfimmut atalersinneqaruni pisortat inuussutissarsiummut tassunga peqataanerannik ersarinnerulersitsisoqassasoq. Taamatuttaaq aalisarnermut aningaaserivik aqqutigalugu pisortat inuussutissarsiummillu ingerlataqartut akornanni naligiinnerusumik nammagassiinikkut pisortat artukkerneqartarnerat annikinnerulissasoq isumaqarpunga.

Aalisarnermi teknologi-ip ineriartortuarnerata inuussutissarsiummik taassuminnga ingerlatsineq nutarterneqartuartariaqarneranik kinguneqartuartussaavoq, taamaattumillu, nunatsinni aalisarneq ingerlanneqartillugu, nutarterinissaq nutaanillu aalisariutitaartarnissaq pisariaqartinneqartuassapput. Taamaammat sinerissap qanittuani aalisariutit nalimmassarneqarnerat naammassippat kingusinnerusukkut pisariaqartitsinerit allat takkukkumaartut qularutiginngilara. Taamaammat isumaqarpunga naleqqunnerpaajussasoq piffissap ingerlanerani inuussutissarsiummut tassunga taperseeriaatsip atorunnaarsikkiartorneratigut, taamaalillunilu maannakkut aalisarnerup iluani ESU-mik aaqqissuussinerup qimakkiartuaarneratigut taarsiullugu aalisarnermut aningaaserivimmik, pisortat inuussutissarsiummillu ingerlataqartut aningaasalersugaannik pilersitsinissaq pissusissamisoornerpaajussasoq. Aalisakkanullumi suliffissualerisut aalisariutilerisullu akornanni taamaattumik pilersitsisoqarnissaanut soqutiginninneq, taamaalillunilu akisussaaqataarusunneq tassungalu atatillugu annaasaqarsinnaanermi nammineq akisussaarusussinnaaneq ersersinneqartareerpoq. Taamaammat matumuuna siunnersuutigaara Kalaallit Nunaanni aalisarnermut aningaaseriviliortoqarsinnaanera, taamaaliornikkut pisortat aalisarnermut aningaasalersueqataanerannik millisaanissaq siunertaralugu Naalakkersuisut qulaajaanissamik peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiussaqassasut. Taamatullu aaqqissuussisoqarsinnaassappat ilanngullugu Naalakkersuisut isumaliutigisariaqarpaat nunalerinermut tapersiisarnerup allaffissornertaa tamakkerlugu Namminersornerullutik Oqartussat nunalerinermut siunnersuisarfianut kujataaniittumut nuunneqarsinnaanersoq.