Svarnotat-1

20120913 09:27:02
Svarnotat-1

18. november 2003                                                                                                   EM 2003/54



Forslag til landstingsbeslutning, om at Landsstyret pålægges at ændre § 15, stk. 1 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 24 af 10. oktober 2000 om anvisning, udlejning, frem­leje m.v. af Hjemmestyrets og kommunernes boliger, således at ønskeflytning eller bolig­bytning også kan ske kommuner og kommuner imellem.


(Landstingsmedlem Agathe Fontain)




Svarnotat

1Svarnotat (Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)



1. behandling



Det fremgår af Landstingsmedlem Agathe Fontains beslutningsforslag, at der kan være man­ge årsager til, at en lejer ønsker at flytte fra en kommune til en anden kommune.



Det er ikke ualmindeligt, at personer, der er midtvejs i deres liv, overvejer i hvilken by, de vil bo, når de engang pensioneres. Henset til den forholdsvis lange ventetid på boliger i visse by­er, er det vigtigt, at træffe sine beslutninger i tide og overveje, hvor man vil bo i fremtiden.



I dag kan en lejer lade sig notere til en ønskeflytning eller foretage boligbytning. Begge mu­ligheder er dog kun mulige indenfor samme kommune. Såfremt en person ønsker at flytte til en anden by, skal personen på helt almindelig vis lade sig notere på den almene venteliste til en bolig i tilflytningsbyen. Uden på nogen måde at overdrive eller bagatellisere, kan det være forbundet med omkostninger på omkring 70.000 kr. at flytte fra en by til en anden. Det er kun de færreste, der har sparet sammen, eller på anden vis kan magte en sådan byrde.



Forslagsstilleren anfører, at de gældende regler kan være et problem for f.eks. ældre medbor­gere, der ønsker at flytte til den by, hvor deres børn eller nærmeste familie er bosat. Hertil skal det bemærkes, at de enkelte kommuner med hjemmel i landstingsforordning om leje af boliger, kan reservere et antal boliger til særlige formål. En kommune kan således vælge at reservere et antal boliger til ældre medborgere fra andre kommuner, der ønsker at sammen­føres med deres familie i kommunen.



Landsstyret finder generelt, at det er vigtigt, at det er kommunerne og ikke Hjemmestyret, der udformer de konkrete boligtilbud i de enkelte kommuner og prioriterer, hvorledes og til hvem ledige boliger skal tildeles.



Landsstyret kan således på baggrund af ovenstående ikke anbefale, at beslutningsforslaget nyder fremme.