Samling

1. august 2003 EM 2003/40

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med ændringsforslag til Landstingsforordning nr. 4 af 23. maj 2000, således at:

1. al rygning i skoler, fritidsklubber og ungdomsskoler henlægges til særligt indrettede rygerum, hvortil børnene ikke har adgang. Rygning uden for de særligt indrettede rygerum forbydes såvel indendørs som udendørs.

2. al rygning i offentlige kontorer henlægges til særligt indrettede rygerum. Rygning uden for de særligt indrettede rygerum forbydes, uanset om det pågældende lokale kun udgør en arbejdsplads for een medarbejder.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

Begrundelse:

Minimum 130 personer dør hvert år af rygning i Grønland. Det er ikke til at forstå, at vi passivt ser til, at der hvert år dør så mange, uden at der bliver iværksat initiativer til at få nedbragt det store antal af ofre. Derfor er det på tide, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med initiativer, der er med til at begrænse rygernes færden i det offentlige rum, endnu mere end tilfældet er i dag.

Udover at det er en menneskelig tragedie for den enkelte og dennes pårørende, når én dør p.g.a. en rygerelateret sygdom, så kan det tillige blive en bombe under vores velfærdssamfund. Vores land er et af de lande i den vestlige verden, hvor der bliver røget flest cigaretter pr. indbygger, hvorfor antallet af rygerelaterede sygdomme – alt andet lige – vil stige kraftigt de kommende år og dermed udgifterne til behandling af patienterne. Det er nøjagtig den samme udvikling, vi har oplevet i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Derfor bliver vi nødt til at skærpe lovgivningen på området, således at de nuværende rygere dels mindsker deres rygning eller holder helt op, dels at færre unge påbegynder en usund løbebane som rygere.

Generelt bør rygning – så at sige – besværliggøres i det offentlige rum, da al erfaring viser, at det er med til at reducere rygning.

Jeg betragter det offentlige rum, som steder der vedrører almenheden eller sagt med andre ord: "ikke hjemme". Det er alle de steder, hvor mennesker kommer og opholder sig sammen med andre mennesker, og hvor de deler luftrum med andre.

I praksis skal det betyde, at på skoler, fritidsklubber og ungdomsskoler skal det kunne være tilladt for de ansatte at ryge, men det må kun ske, hvor rygningen ikke er synlig for børnene, og hvor andre ikke udsættes for passiv rygning mod deres vilje. Sagt med andre ord må lærerne eksempelvis ikke ryge på udendørsarealerne.

Loven gælder tillige for forældrene. De må på linie med deres børn ikke ryge på skolens grund.

Grunden til denne begrænsning af rygernes færden på skolens område er, at børn identificerer sig både med forældre og lærere. Lærere er vigtige rollemodeller i børnenes verden. Og logikken er ligetil: Hvis børn og unge ikke ser deres rollemodeller ryge, er der mindre sandsynlighed for, at de selv bliver rygere.

Derfor skal § 6, stk. 2 i Landstingsforordning nr. 4 af 23. maj 2000 ændres således, at den bliver i overensstemmelse med ovennævnte indhold.

Alle offentlige kontorer skal betragtes som offentlige rum, hvorfor lovgivningen skal skærpes således, at det ikke skal være tilladt at ryge i et offentligt kontor uanset om det pågældende lokale kun udgør en arbejdsplads for een medarbejder. For at undgå misforståelser menes der med begrebet ‘offentlige kontorer’ alle kontorer, som henhører under Hjemmestyret eller en kommune. På linie med de øvrige institutioner skal der oprettes rygerum, hvis sådanne rum ikke findes i forvejen.

Mange forskellige institutioner har allerede indført en decideret rygepolitik - takket være nogle engagerede ildsjæle på institutionerne. Med nærværende forslag vil man støtte deres ihærdige arbejde med at få gjort det offentlige rum endnu mere røgfrit til glæde for alle – både for rygerne og de passive rygere.

Nærværende forslag fokuserer udelukkende på, hvordan rygning kan besværliggøres, og ikke hvordan samfundet i højere grad kunne hjælpe rygerne med at holde op. Den problemstilling er bestemt også relevant at tage op, men jeg har valgt at rette fokus på den omfattende rygning i det offentlige rum.

1. august 2003 UKA 2003/40

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, tassa Inatsisartut Naalakkersuisut peqqussagaat Inatsisartut peqqussutaat nr. 4 23. maj 2000-imeersoq allanngortinneqarnissaanik siunnersuuteqaqqullugit taamaalilluni peqqussut imaalissalluni:

1. atuarfinni, fritidsklubbeni inuusuttullu atuarfiini pujortartarneq tamarmi inini pujortarfissatut immikkut aaqqissukkani, meeqqat iserfigisinnaanngisaanni, pisassaaq. Inini pujortartarfittut immikkut aaqqissukkani silamilu pujortarneq inerteqqutigineqassaaq.

2. pisortat allaffiini pujortarneq tamarmi inini pujortarfissatut immikkut aaqqissukkani pisassaaq. Inini pujortartarfittut immikkut aaqqissukkani pujortarneq inerteqqutigineqassaaq, apeqqutaatinnagu ini pineqartoq sulisumut ataasiinnarmut suliffiunersoq.

(Inatsisartuni ilaasortaq Palle Christiansen, Demokratit)

Tunngavilersuut:

Ikinnerpaamik inuit 130-t Kalaallit Nunaanni ukiumut pujortarnermik toqussuteqartarput. Paasiuminaappoq ukiut tamaasa toqusartut taamak amerlatigisut soqutiginngitsuusaartaratsigik toqusartorpassuit ikilisarneqarsinnaanerannik qanoq iliuuseqarniarata. Taamaattumik piffissanngorpoq Inatsisartut Naalakkersuisunut qanoq iliuuseqaqqullugit piumasaqartariaqalerlutik, tassa inini kikkunnit tamanit orninneqartartuni pujortarnermik killilersuineq ullumikkornit sukanganerulerseqqullugu.

Inuit ataasiakkaat ilagisaasullu pujortarnermik nappaateqarnikkut inuttut aliasuutissinneqartartut saniatigut inuiaqatigiittut siumukartutut inissisimanerput qaartartulerneqareersimavorlusooq. Silarsuarmi killermi nunanut innuttaasumut ataatsimut nalunaarlugu cigaritsitorfiunerpaanut nunarput ilaavoq, taamaammallu soorlumi allatiguttaaq pisoqartartoq ukiuni tulliuttuni pujortarnermut attuumassuteqartunik nappaateqalertartussat amerliartortorujussuanngussapput, soorlikiarmi aamma katsorsarniartarnerinut aningaasartuutit. Nunanissaaq allani nunatsinnut naleqqiunniartakkatsinni taamatorpiaq pisoqarpoq. Taamaammanuna tamatuma tungaagut inatsiseqarnerput sukanganerulersittariaqaripput maannakkut pujortartartut atuinikillisarlugit pujortarunnaavissinniarlugilluunniit, aammalu inuusuttut pujortartuunerup peqinnartuunnginneranut pitsaaliniarlugit.

Oqaatigilluaannarlugu tamanut atuuttussamik inini kikkulluunniit isersimaffigisartagaanni pujortarsinnaaneq ajornarnerulersittariaqarparput, naluneerutereermat tamannattaaq pujortartarnermut annikillisaataasoq.

Init kikkulluunniit isersimaffigisagaat taagakkit eqqarsaatigaakka init "uagutsinniinngitsut". Inilli inuit kikkuluunniit ornittagaat inoqatitillu inimi tassani isersimaqatigisarlugit.

Nalinginnaasumik imaattariaqarpoq atuarfinni, fritidsklubbini inuusuttullu atuarfiini sulisut pujortarsinnaassasut, pujortarnerli meeqqat takusinnaanngisaannik taamaallaat pisassasoq inuillu allat piumassuserinngisaminnik putsumik naajuussuitsinnagit. Allatut oqaatigalugu ilinniartitsisut assersuutigalugu atuarfiup silataani pujortartassanngillat.

Inatsittaaq angajoqqaanut atuutissaaq. Meeqqamissulli atuarfimmi eqqaaniluunniit pujortaqquneqartariaqaratik.

Atuarfiup qanittuani pujortartarnerup killilerneqarnissaanut tunngaviuvoq meeqqat angajoqqaaminnik ilinniartitsisuminnillu ilaarsiniartarnerat. Meeqqap silarsuaani ilinniartitsisut inissisimanerat annertoqaaq. Oqaatigilluaannarlugu: Meeqqat inuusuttullu nuannaartorisatik pujortartut isigiunnaarunikkik nammineq pujortartunngornissaat ilimanannginnerussaaq.

Taamaammat Inatsisartut peqqussutaanni nr. 4-mi, 23. maj 2000-imeersumi § 6, imm. 2 allanngortinneqartariaqarpoq uuma siuliini taakkartorneqareersunut naleqquttunngorlugu.

Pisortat allaffii tamarmik kikkunnit tamanit ornittakkatut isigineqartartut inatsisikkuttaaq sukanganerulerfiusariaqarput, pujortarfiusinnaajunnaarsivillugit apeqqutaatinnagu ini pineqartoq sulisumut ataasiinnarmut suliffiunersoq. Paatsoortoqaqqunagu matumani pisortat allaffiinik oqarninni pivakka allaffiit Namminersornerullutik Oqartussat imaluunniit kommunip ataaniittut. Sullissivittut allatulli pujortarfiusinnaasumik initaqartariaqarput.

Sullissiviit assigiinngitsut amerlasuut pujortartarneq pillugu iliuuseqareersimapput - sullivinni inuit piumassuseqarluarlutik iliuuseqarniartut iluaqutigalugit. Siunnersuut manna atorlugu pisortat inaataanni tamanut pujortarfiunngitsunik aaqqissuussiniarlutik - pujortartartunut pujortarnerlu ajortunut piumassuserinngisamik putsumik najuussuisartunut - tamanut nuannaarutaasumik ilungersorlutik suliniarnerat tapersiiviginiarneqarpoq.

Siunnersuutikkut matumuuna pujortartarnerup ajornarnerulernissaa kisimi pineqarpoq, pujortartartut pujortarunnaarnissamut inuiaqatigiinnit ikiorneqarnissaat pineqarnerunani. Tamanna oqallisissaqqittorujussuuvoq, pisortalli inaataanni annertoorujussuarmik pujortartarneq sammerusunnerusunnerusimavara.